{"id":2293,"date":"2022-01-25T19:40:25","date_gmt":"2022-01-25T18:40:25","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2293"},"modified":"2025-01-01T20:01:18","modified_gmt":"2025-01-01T19:01:18","slug":"stjernehimlen-i-marts-2022","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2293","title":{"rendered":"Stjernehimlen i marts 2022"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2022<\/strong><\/span><\/p>\n

Den 1. marts er vinteren officielt overst\u00e5et, for marts er pr. tradition \u00e5rets f\u00f8rste for\u00e5rs-m\u00e5ned. Det er dog kun os p\u00e5 den nordlige halvkugle, der kan se for\u00e5ret og sommeren i m\u00f8de, for p\u00e5 den sydlige halvkugle er \u00e5rstiderne omvendte, s\u00e5 her st\u00e5r efter\u00e5ret og vinteren for d\u00f8ren.<\/span><\/p>\n

I astronomisk forstand begynder for\u00e5ret imidlertid f\u00f8rst, n\u00e5r Solen passerer himlens \u00c6kvator i nordg\u00e5ende retning. I 2022 sker det den 20. marts kl. 16:33, og eftersom himlens koordinatsystem er en projektion af Jordens koordinatsystem, vil Solen p\u00e5 dette tidspunkt befinde sig lodret over Jordens \u00c6kvator og vil i det n\u00e6ste halve \u00e5r befinde sig over den nordlige halvkugle.<\/span><\/p>\n

\"\"For\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Kl. 16:33 er der to timer til solnedgang i Odense. P\u00e5 det tidspunkt st\u00e5r Solen i en h\u00f8jde p\u00e5 15\u00b037′ over horisonten mod vestsydvest, og den g\u00e5r ned kl. 18:32. N\u00e5r den st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd kl. 12:26, er det i en h\u00f8jde p\u00e5 34\u00b031′.<\/span><\/p>\n

\"\"Ved det pr\u00e6cise tidspunkt for for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn st\u00e5r Solen lodret over omr\u00e5det ved Amazonflodens udl\u00f8b.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Kl. 02 natten mellem l\u00f8rdag den 26. marts og s\u00f8ndag den 27. marts skal vi huske at stille urene \u00e9n time frem. Sommertiden i 2022 varer indtil kl. 03 natten mellem l\u00f8rdag den 29. oktober og s\u00f8ndag den 30. oktober, hvor urene skal stilles \u00e9n time tilbage til normaltid.<\/span><\/p>\n

\"\"Mange har i dag radiostyrede ure, som automatisk stiller tiden. Andre m\u00e5 benytte den gode gamle manuelle metode.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gennem de senere \u00e5r har det v\u00e6ret p\u00e5 tale at afskaffe sommertiden. I marts 2019 meddelte EU, at nu skulle det v\u00e6re. Alle medlemslande skulle inden april 2020 tage stilling til, hvordan de forholder sig til skiftet mellem sommer- og normaltid. Hensigten var, at man i 2021 ikke l\u00e6ngere skulle s\u00e6tte uret frem og tilbage og s\u00e5ledes benytte \u00e9n fast tid. Men det tr\u00e6kker i langdrag, for der hersker fortsat uenighed blandt EU’s medlemslande, om man vil beholde sommertiden eller normaltiden, og ministerr\u00e5det har ikke kunne n\u00e5 til enighed med Europaparlamentet. Desuden har coronapandemien betydet andre og mere vigtige prioriteringer, s\u00e5 der ser ud at v\u00e6re lange udsigter til en endelig beslutning.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved midnat midt i marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Omkring midnat st\u00e5r Karlsvognen i Zenit, dvs. lodret over hovedet. Karlsvognen viser vej til Nordstjernen, og hvis man vender sig med front mod nord, vil man umiddelbart under Nordstjernen se de fem stjerner, som tilsammen danner konturen af Cepheus. Stjernerne er forholdsvis svage, men stjernebilledet er alligevel nemt at genkende, for Cepheus ligner en stiliseret tegning af et hus med h\u00f8jt tag. I l\u00f8bet af natten stiger Cepheus h\u00f8jere p\u00e5 himlen og bliver nemmere at se. Vest for Cepheus ses et endnu lettere genkendeligt stjernebillede, nemlig Cassiopeia, som umiskendeligt ligner et W. Cepheus ligger t\u00e6t p\u00e5 M\u00e6lkevejens plan, hvilket betyder, at is\u00e6r den nederste del af stjernebilledet er t\u00e6t besat med svage stjerner, som bliver synlige gennem en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

I mytologien var Cepheus konge af Etiopien. Han blev anset for v\u00e6rdig til en plads p\u00e5 himlen, fordi han var fjerde led i stamtr\u00e6et fra nymfen Io, en af Zeus\u2019 elskerinder – og at have Zeus som sl\u00e6gtning var altid en fordel, n\u00e5r det kom til at blive anbragt blandt stjernebillederne. Cepheus\u2019 rige var ikke det Etiopien, vi kender i dag. Det strakte sig fra den syd\u00f8stlige side af Middelhavet mod syd til det R\u00f8de Hav, et omr\u00e5de, som indeholder dele af det moderne Israel, Jordan og Egypten.<\/span><\/p>\n

\"\"Cepheus ikl\u00e6dt en persisk konges dragt, afbildet i Atlas Coelestis af John Flamsteed 1729.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Cepheus\u2019 mest ber\u00f8mte stjerne er \u03b4 (delta) Cephei, en pulserende superk\u00e6mpe, der varierer i lysstyrke hver 5,4 dage. Lysstyrkevariationen blev opdaget af den engelske amat\u00f8rastronom John Goodricke i 1784. Delta Cephei er blevet prototypen p\u00e5 en s\u00e6rlig type variable stjerner, Cepheider, som pulserer p\u00e5 en meget regelm\u00e6ssig m\u00e5de, idet de udvider sig og tr\u00e6kker sig sammen, hvilket f\u00e5r lysstyrken til at variere. I 1912 fandt Henrietta Leavitt en metode til at bestemme afstanden til Cepheiderne. Denne metode benyttede Edwin Hubble i 1923 til at bestemme afstanden til Andromedagalaksen, og nogle \u00e5r senere kunne han med samme metode konstatere, at Universet udvider sig.<\/span><\/p>\n

L\u00f8ven st\u00e5r lige i syd ved midnat midt p\u00e5 m\u00e5neden. Vinterstjernebilledet Orion er n\u00e6sten forsvundet under horisonten mod vest, for\u00e5rsstjernebilledet Jomfruen er st\u00e5et op mod \u00f8st, og V\u00e6gtens to klareste stjerner, Zubenelgenubi og Zubeneschamali er netop kommet fri af horisonten.<\/span><\/p>\n

Efter solnedgang er der kun en synlig planet p\u00e5 aftenhimlen, og synlig burde endda skrives i anf\u00f8rselstegn, for det drejer sig om Uranus, som med en lysstyrke p\u00e5 mag. 6 kun lige netop kan skimtes med det blotte \u00f8je, s\u00e5fremt man befinder sig et fuldst\u00e6ndigt m\u00f8rkt sted og samtidig er i besiddelse af et exceptionelt godt syn. Uranus var da ogs\u00e5 ukendt, indtil William Herschel opdagede den i marts 1781.<\/span><\/p>\n

Selvom Herschel var interesseret i Solsystemets objekter, var det kun en bibesk\u00e6ftigelse i forhold til hans hovedinteresse. Med utr\u00e6ttelig energi besluttede han at gennems\u00f8ge hele den del af stjernehimlen, som er synlig fra England. Han havde selv slebet sine spejle og konstrueret sine teleskoper, som p\u00e5 grund af deres st\u00f8rrelse og konstruktion var vanskelige at man\u00f8vrere rundt med p\u00e5 himlen, s\u00e5 han benyttede en s\u00e6rlig metode, hvor teleskopet var station\u00e6rt. Efterh\u00e5nden som stjernerne passerede gennem det stillest\u00e5ende teleskops synsfelt, noterede han alt ned, som han s\u00e5: Dobbeltstjerner, stjernernes farve, stjernehobe, stjernet\u00e5ger osv. Han noterede ogs\u00e5 lysstyrkerne og opdagede mange variable stjerner, som havde \u00e6ndret lysstyrke, n\u00e5r han observerede det samme omr\u00e5de p\u00e5 et senere tidspunkt. Hver efterf\u00f8lgende unders\u00f8gelse afsl\u00f8rede flere detaljer end den foreg\u00e5ende, og han opdagede og katalogiserede tusindvis af t\u00e5ger og hundredvis af dobbeltstjerner.<\/span><\/p>\n

\"\"William Herschels st\u00f8rste teleskop med et spejl p\u00e5 48 tommer og en br\u00e6ndvidde p\u00e5 12 meter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det var under en s\u00e5dan gennems\u00f8gning, Herschel opn\u00e5ede ber\u00f8mmelse. Om aftenen den 13. marts 1781 opdagede han i n\u00e6rheden af Tvillingernes f\u00f8dder et objekt, som tydeligvis ikke var en stjerne. Han bem\u00e6rkede, at det s\u00e5 betydeligt st\u00f8rre ud end de omgivende stjerner og formodede, at det var en komet, og i f\u00f8rste omgang beskrev han det som en halel\u00f8s komet. Det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r objektet blev unders\u00f8gt af andre astronomer, og beregninger af dets bane blandt stjernerne afsl\u00f8rede, at det bev\u00e6gede sig i en cirkelformet bane i en afstand p\u00e5 n\u00e6sten det dobbelte af Saturns. Herschel havde med andre ord opdaget en ny planet. Den havde v\u00e6ret set f\u00f8r af andre astronomer, men var hver gang blevet antaget for at v\u00e6re en stjerne. De fem planeter, som havde v\u00e6ret kendt siden old-tiden, fik nu f\u00f8lgeskab af en sjette, og Solsystemets st\u00f8rrelse var med \u00e9t blevet fordoblet.<\/span><\/p>\n

\"\"Herschels notat i journalen: \u2026 or perhaps a Comet<\/em>.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus bruger 84 \u00e5r til et kredsl\u00f8b om Solen, s\u00e5 den har knap nok n\u00e5et tre omgange siden opdagelsen i 1781. Her i 2022 er den n\u00e5et frem til V\u00e6dderen, og det varer endnu 10 \u00e5r, f\u00f8r det tredje kredsl\u00f8b er fuldf\u00f8rt.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus position i Tvillingernes f\u00f8dder ved opdagelsen den 13. marts i 1781 og dens position mellem V\u00e6dderen og Hvalen p\u00e5 samme dato i 2022. Det to uregelm\u00e6ssige linjer repr\u00e6senterer M\u00e6lkeveje<\/strong>n.<\/span><\/h5>\n

Da Herschel opdagede Uranus, befandt den sig i et stjernerigt omr\u00e5de i retningen mod M\u00e6lkevejens plan. I 2022 befinder den sig i et forholdsvist stjernefattigt omr\u00e5de mellem V\u00e6dderen og Hvalens hoved. Den befinder sig n\u00e6sten p\u00e5 linje mellem Hamal (\u03b1 Ari) og Menkar (\u03b1 Cet), der som den gr\u00e6ske betegnelse antyder, er henholdsvis V\u00e6dderens og Hvalens klareste stjerne. De to stjerner er markeret med en lille pil p\u00e5 ovenst\u00e5ende kort.<\/span><\/p>\n

Ret en prismekikkert mod det p\u00e5g\u00e6ldende omr\u00e5de mellem \u03b1 Ari og \u03b1 Cet. Indenfor kikkertens synsfelt vil man da kunne se et par h\u00e5ndfulde stjerner, hvoraf fem har en lystyrke p\u00e5 mellem mag. 5 og mag. 6: 31 Arietis p\u00e5 mag. 5,6. 38 Arietis p\u00e5 mag. 5,2. Omikron Arietis p\u00e5 mag. 5,8. 29 Arietis p\u00e5 mag. 6,0. Den femte \u201dstjerne\u201d i synsfeltet er Uranus p\u00e5 mag. 6. Den tiltagende M\u00e5ne passerer forbi omr\u00e5det den 6. og 7. marts, og midt p\u00e5 m\u00e5neden passerer Uranus forbi en stjerne, HIP 12349, p\u00e5 mag. 7.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 retrograde bev\u00e6gelse i l\u00f8bet af marts. Positionen er angivet for hver anden dag begyndende med 1. marts midt i tr\u00e5dkorset. Synsfeltet er 7\u00b0. \u03bc p\u00e5 mag 4,3 er den \u00f8verste stjerne i Hvalens hoved.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus g\u00e5r ned umiddelbart f\u00f8r midnat f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden og to timer tidligere ved m\u00e5nedens udgang. Trods det finder nedgangen sted ved 23-tiden sidst p\u00e5 m\u00e5neden, og det skyldes naturligvis, at urene er stillet en time frem, fordi der p\u00e5 dette tidspunkt er indf\u00f8rt sommertid. P\u00e5 grund af Uranus\u2019 lysstyrke p\u00e5 mag. 6 skal man imidlertid v\u00e6re klar s\u00e5 snart tusm\u00f8rket er overst\u00e5et, dvs. medens omr\u00e5det st\u00e5r s\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 himlen som muligt. Afstanden mellem Jorden og Uranus er 3 milliarder kilometer, s\u00e5 selv om Uranus er n\u00e6sten 51000 kilometer i diameter, ses den kun under en vinkel p\u00e5 knap 4\u201d. I en prismekikkert ligner den en stjerne. Kun i godt teleskop og en forst\u00f8rrelse p\u00e5 mindst 100 gange kan man ane dens skive, og det var netop det, som Herschel var i stand til.<\/span><\/p>\n

De \u00f8vrige planeter kan f\u00f8rst ses tidligt om morgenen, og her er Venus b\u00e5de den f\u00f8rste, som viser sig, og den som er nemmest at se. Venus st\u00e5r op to timer f\u00f8r Solen, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,7 kan man n\u00e6sten ikke undg\u00e5 at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den i syd\u00f8stlig retning, selv om den st\u00e5r lavt over horisonten. Mars st\u00e5r ikke langt derfra, men den r\u00f8de planets lysstyrke er langt svagere, idet den i m\u00e5nedens begyndelse ligger p\u00e5 mag. 1,3. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden blander Saturn sig i duoen, s\u00e5 der er tre planeter indenfor et forholdsvist lille omr\u00e5de p\u00e5 himlen. Mars og Saturn kan v\u00e6re vanskelige at se i morgengryet, s\u00e5 det vil v\u00e6re en fordel at benytte en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen 26. marts kl. 05:30 \u2013 dagen f\u00f8r omstillingen til sommertid. N\u00e6ste morgen st\u00e5r planeterne op \u00e9n time senere.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus har sin st\u00f8rste vestlige elongation p\u00e5 47\u00b0 den 20. marts. Den store vinkelafstand betyder dog ikke, at Venus n\u00e5r at komme s\u00e6rlig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen inden solopgang, hvilket skyldes, at Ekliptika har en flad vinkel mod horisonten om morgenen i for\u00e5rsm\u00e5nederne. Med det blote \u00f8je ser Venus ud som en meget klar stjerne, og kun gennem et teleskop kan man se, at det er en planet, som har faser p\u00e5 samme m\u00e5de som M\u00e5nen. Belysningsgraden g\u00e5r fra 38% den l. marts til 55% den 31 marts, og i samme tidsrum svinder udstr\u00e6kningen fra 32\u201d til 21\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus set gennem teleskop 1. og 31. marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Venus (hvid) og Mars (r\u00f8d) f\u00f8lges n\u00e6sten ad gennem Stenbukken hele marts, og de n\u00e5r at indhente Saturn (gul) ved m\u00e5nedens udgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sidst p\u00e5 m\u00e5neden er der som n\u00e6vnt tre planeter indenfor et forholdsvist lille omr\u00e5de p\u00e5 morgenhimlen. Alle tre vil v\u00e6re indenfor samme synsfelt i en prismekikkert i adskillige morgener. Mars og Saturn kan v\u00e6re vanskelige at se i morgengryet, s\u00e5 det vil v\u00e6re en stor fordel at benytte en prismekikkert for at kunne se dem tydeligt p\u00e5 grund af deres lave h\u00f8jde over horisonten. Det tynde segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne passerer under trioen den 28. men i s\u00e5 stor afstand, at de fire himmellegemer ikke kan v\u00e6re indenfor prisme-kikkertens synsfelt p\u00e5 en gang.<\/span><\/p>\n

\"\"Planet-og m\u00e5nem\u00f8de p\u00e5 morgenhimlen den 28. marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase<\/strong>.<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2022 Den 1. marts er vinteren officielt overst\u00e5et, for marts er pr. tradition \u00e5rets f\u00f8rste for\u00e5rs-m\u00e5ned. Det er dog kun os p\u00e5 den nordlige halvkugle, der kan se for\u00e5ret og sommeren i m\u00f8de, for p\u00e5 den sydlige … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2203,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2293","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2293","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2293"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2293\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2308,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2293\/revisions\/2308"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2293"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}