{"id":2310,"date":"2022-03-06T09:57:17","date_gmt":"2022-03-06T08:57:17","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2310"},"modified":"2025-01-01T20:01:57","modified_gmt":"2025-01-01T19:01:57","slug":"stjernehimlen-i-april-2022","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2310","title":{"rendered":"Stjernehimlen i april 2022"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2022<\/span><\/strong><\/p>\n

April er den sidste m\u00e5ned p\u00e5 denne side af sommer, hvor himlen er m\u00f8rk midt p\u00e5 natten. I maj begynder de lyse n\u00e6tter, og de er f\u00f8rst slut her i Danmark i begyndelsen af august. P\u00e5 grund af sommertiden g\u00e5r Solen ned ved 20-tiden ved m\u00e5nedens begyndelse, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden bliver den p\u00e5 himlen til kl. 21. Det betyder naturligvis, at man m\u00e5 vente til et godt stykke ud p\u00e5 aftenen, f\u00f8r nattem\u00f8rket s\u00e6nker sig.<\/span><\/p>\n

Inden det bliver helt m\u00f8rkt, er der tusm\u00f8rke eller skumring, som er betegnelsen for det tidsrum, hvor Solen er g\u00e5et ned, men stadig befinder sig et begr\u00e6nset antal grader under horisonten. Det er is\u00e6r himlen i nordlig retning, som ikke rigtig bliver m\u00f8rk, fordi den forbliver belyst af Solen. Der er defineret tre former for tusm\u00f8rke: borgerligt tusm\u00f8rke, nautisk tusm\u00f8rke og astronomisk tusm\u00f8rke. Her er sidstn\u00e6vnte mest relevant i denne sammenh\u00e6ng, idet himlen f\u00f8rst forekommer at v\u00e6re m\u00f8rk, n\u00e5r der er astronomisk tusm\u00f8rke, ja faktisk er den f\u00f8rst helt m\u00f8rk, n\u00e5r det astronomiske tusm\u00f8rke er slut, idet astronomisk tusm\u00f8rke defineres som det tidsrum, hvor Solens centrum befinder sig mellem 12\u00b0 og 18\u00b0 grader under horisonten. Medens den er det, kan man stadig se et mere eller mindre kraftigt gensk\u00e6r af dens lys p\u00e5 nattehimlen. Det er f\u00f8rst, n\u00e5r Solens centrum er mere end 18\u00b0 under horisonten, at nattem\u00f8rket pr. definition begynder.<\/span><\/p>\n

Den 1. april er det astronomiske tusm\u00f8rke slut p\u00e5 Fyn kl. 22:10, og p\u00e5 m\u00e5nedens sidste nat (natten mellem 30. april og 1. maj) er vi s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 de lyse n\u00e6tter, at det astronomiske tusm\u00f8rke f\u00f8rst er slut kl. 00:04 den 1. maj, og det varer kun knap 2\u00bd time, f\u00f8r gensk\u00e6ret fra Solen igen s\u00e5 sm\u00e5t begynder at kunne ses langs horisonten mod nord\u00f8st. Herefter g\u00e5r det st\u00e6rkt. En uge senere begynder de lyse n\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

\"\"Urskiverne viser, hvor l\u00e6nge der pr. definition er nattem\u00f8rke henholdsvis den 1. og 30. april. Bem\u00e6rk at nattem\u00f8rket ikke er symmetrisk omkring borgerlig midnat, men en time senere omkring astronomisk midnat, fordi uret er stillet \u00e9n time frem.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I hele april er der dog som n\u00e6vnt i indledningen fortsat m\u00f8rkt midt p\u00e5 natten, selv om nattem\u00f8rket varer kortere og kortere tid, efterh\u00e5nden som m\u00e5neden g\u00e5r. Bem\u00e6rk i denne forbindelse, at midt p\u00e5 natten ikke er midnat, men \u00e9n time senere, fordi det borgerlige ur er stillet \u00e9n time frem.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen den 1. april 2022 kl. 22.00.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Stjernehimlen den 30. april 2022 kl. 24:00.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det fremg\u00e5r tydeligt af ovenst\u00e5ende stjernekort, hvor hurtigt vinterstjernebillederne forsvinder ud af syne i l\u00f8bet af april. Den 1. er b\u00e5de Tyren, Orion og himlens klareste stjerne, Sirius i Store Hund, stadig synlige to timer efter solnedgang. En m\u00e5ned senere har Jorden bev\u00e6get sig 30\u00b0 l\u00e6ngere frem i sin bane om Solen, men eftersom vi jo ser stjerne-himlen fra Jordens perspektiv, synes det for os, som om det er stjernerne, som har flyttet sig 30\u00b0, og da Solens nedgang finder sted en time senere, er vinterstjernebillederne forsvundet under horisonten mod vest, n\u00e5r det astronomiske tusm\u00f8rke er slut. Derudover varer tusm\u00f8rket l\u00e6ngere tid end i begyndelsen af m\u00e5neden. Tvillingerne kan dog fortsat ses p\u00e5 grund af den h\u00f8je deklination, s\u00e5 Castor og Pollux g\u00e5r ikke ned f\u00f8r langt tid efter midnat i april.<\/span><\/p>\n

Den klare stjerne Vega i sommerstjernebilledet Lyren er cirkumpolar fra vore bredde-grader. Den udg\u00f8r det ene af Sommertrekantens \u00f8verste hj\u00f8rner, og ved midnat i slutningen af april st\u00e5r den omkring 35\u00b0 over horisonten i \u00f8stlig retning. Det andet hj\u00f8rne af Sommertrekanten, Deneb i Svanen, er ligeledes cirkumpolar og st\u00e5r lidt lavere p\u00e5 himlen mod nord\u00f8st. Spidsen af Sommertrekanten udg\u00f8res af Altair i \u00d8rnen, og den viser sig lige netop over horisonten p\u00e5 dette tidspunkt. H\u00f8jere p\u00e5 himlen og stik \u00f8st ses det lidt svagere stjernebillede Herkules, som is\u00e6r er kendt for nordhimlens klareste kugleformede stjernehob M13, som lige netop kan skimtes som en lidt sl\u00f8ret udseende stjerne med det blotte \u00f8je under en helt m\u00f8rk himmel. Gennem et teleskop bliver synet helt anderledes, idet mange af dens mere end 300000 stjerner \u2013 is\u00e6r dem i yderomr\u00e5derne \u2013 kan ses enkeltvis.<\/span><\/p>\n

\"\"M 13.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Cassiopeias W st\u00e5r lige mod nord, medens Karlsvognen st\u00e5r n\u00e6sten lodret over hovedet, og ligesom man kan finde Nordstjernen ved hj\u00e6lp af de to bagerste stjerner i \u201dvognkassen\u201d, kan man ved at tr\u00e6kke en t\u00e6nkt linje gennem de to \u00f8verste finde en af nordhimlens klareste stjerner, Capella i Kusken. Capella st\u00e5r lavt mod nordvest, men set fra Danmark forsvinder den aldrig under horisonten, idet den p\u00e5 samme m\u00e5de som Vega og Deneb er cirkumpolar.<\/span><\/p>\n

Det er ogs\u00e5 muligt at finde to galakser ved hj\u00e6lp af Karlsvognen og en god prismekikkert. M81 og M82 h\u00f8rer til blandt de klareste galakser p\u00e5 himlen, og at finde dem er n\u00e6sten lige s\u00e5 nemt som at finde Nordstjernen og Capella. Start med \u03b3 Uma og tr\u00e6k derefter en linie gennem \u03b1 UMa og forts\u00e6t lige s\u00e5 langt som afstanden mellem \u03b3 og \u03b1. Her findes to udviskede pletter, den ene rund og den anden mere aflang og fladtrykt. M81 og M82 ligger mindre end 1\u00b0 fra hinanden; svarende til to m\u00e5nediametre og vil derfor nemt kunne ses i samme synsfelt i en god prismekikkert eller gennem et teleskop med lav forst\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

\"\"S\u00f8gekort til M81 og M82.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M81 er en spiralgalakse meget lig M\u00e6lkevejen. Gennem en prismekikkert eller et lille tele-skop fremst\u00e5r den som en oval, udvisker lysplet. Det er galaksens lysst\u00e6rke kerne, medens der skal et st\u00f8rre instrument til for at se spiralstrukturen. Udstr\u00e6kningen er 18′ \u00d7 10′, hvoraf kernen udg\u00f8r halvdelen. Til sammenligning har M\u00e5nen en udstr\u00e6kning p\u00e5 ca. 30′. Lysstyrken angives til mag. 7.9, men her skal huskes p\u00e5, at der er tale om et udstrakt diffust objekt, som ser svagere ud, fordi lysstyrken er spredt over et st\u00f8rre omr\u00e5de. Et udstrakt objekts lysstyrke angives altid, som om al det udsendte lys kommer fra \u00e9t punkt.<\/span><\/p>\n

M82 er en helt anderledes galakse. Den er lidt sv\u00e6rere at se end M81, fordi den er mindre og lyssvagere. M82 er tenformet med en udstr\u00e6kning p\u00e5 ca. 8′ \u00d7 3′ og med en samlet lysstyrke p\u00e5 mag. 9,3. Et teleskop tilf\u00f8jer kun lidt til dens struktur, men p\u00e5 fotografier fremtr\u00e6der den meget kaotisk, som om en gigantisk eksplosion har revet dens kerne i stykker. I virkeligheden skyldes det, at M81 og M82 er under gensidig p\u00e5virkning af deres indbyrdes tyngdekraft med det resultat, at M82 er omdannet til en sand stjernefabrik. Dens center udsender 100 gange s\u00e5 meget lys og energi som M\u00e6lkevejens center. M81 er ikke blevet p\u00e5virket i samme grad og har beholdt sin perfekte spiralform.<\/span><\/p>\n

\"\"M81 og M82.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r blikket vendes i sydlig retning, er L\u00f8ven det dominerende stjernebillede p\u00e5 denne del af himlen. L\u00f8ven ligger under Karlsvognen, og ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde fungerer de syv kendte stjerner som vejviser. I stedet for at forl\u00e6nge vognkassens bagerste stjerner i retning mod Nordstjernen skal linjen tr\u00e6kkes den anden vej. Her passerer den en figur, som ligner et omvendt sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn. Det udg\u00f8r L\u00f8vens manke og hoved, medens prikken under sp\u00f8rgsm\u00e5lstegnet er L\u00f8vens hjerte, Regulus. En forl\u00e6ngelse af vognstangens bue rammer den r\u00f8de stjerne Arcturus i Bootes eller Bj\u00f8rnevogteren, og en yderligere forl\u00e6ngelse f\u00f8rer frem til Spica i Jomfruen. Jomfruen er det st\u00f8rste af Ekliptikas 12 stjernebilleder, men p\u00e5 trods af st\u00f8rrelsen er det ret undseelig, idet det bortset fra Spica best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner. Mod syd\u00f8st begynder sommerstjernebilledet Skorpionen s\u00e5 sm\u00e5t at vise sine to klosakse. Lidt senere p\u00e5 natten stiger Skorpionens klareste stjerne Antares op mod syd\u00f8st.<\/span><\/p>\n

En enkelt af Solsystemets planeter kan ses om aftenen efter solnedgang, medens man m\u00e5 vente til om morgenen p\u00e5 resten. Planeten om aftenen er Merkur, og tilmed er det \u00e5rets bedste mulighed for at se den lille planet, som er opkaldt efter gudernes sendebud. Det er et velvalgt navn, for Merkur er den hurtigste af planeterne og har altid fart p\u00e5. Den dukker hurtigt op og forsvinder lige s\u00e5 hurtigt igen, og den kan stort set aldrig ses p\u00e5 en m\u00f8rk himmel, fordi den altid befinder sig i n\u00e6rheden af Solen.<\/span><\/p>\n

Merkur er klarest, n\u00e5r den fuldt belyste side vender mod Jorden, og selv om den p\u00e5 dette tidspunkt er l\u00e6ngst fra Jorden, kompenserer den st\u00f8rre belysningsgrad for afstanden. Under den fuldt belyste fase er Merkur dog stort set umulig at se, fordi vinkelafstanden til Solen er meget lille, s\u00e5 det er tiden umiddelbart f\u00f8r eller efter \u00f8vre konjunktion, at planeten er klarest set fra Jorden. Med andre ord er Merkur klarest, lige f\u00f8r den forsvinder i Solens str\u00e5ler om morgenen, og n\u00e5r den efter konjunktionen for f\u00f8rste gang dukker frem p\u00e5 aftenhimlen igen. Modsat er den svagest i forbindelse med nedre konjunktion, hvor det er den ubelyste halvdel, som vender ind mod Jorden. Den s\u00e5kaldte oppositionseffekt spiller ogs\u00e5 en rolle. Merkur er kraterd\u00e6kket ligesom M\u00e5nen, og n\u00e5r vi ser den fuldt belyst, kaster kraterne og bjergene ingen skygger. I alle andre faser falder Solens lys skr\u00e5t, hvorved en st\u00f8rre eller mindre del af Merkurs overflade ligger i skygge og derfor ikke bidrager med tilbagekastet lys.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurs faser.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur ses nemmest under st\u00f8rste elongationer. Lysstyrken er ganske vist mindre p\u00e5 disse tidspunkter, men eftersom vinkelafstanden til Solen er st\u00f8rst mulig, st\u00e5r den h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Dette skal dog tages med et meget stort forbehold, for p\u00e5 grund af den meget elliptiske bane varierer elongationerne mellem 17,9\u00b0 og 27,8\u00b0, og samtidig spiller \u00e5rstiden en stor rolle. P\u00e5 grund af baneforholdene mellem Jorden og Merkur finder den maksimale elongation kun sted, n\u00e5r Merkur st\u00e5r syd for himlens \u00c6kvator. Desuden h\u00e6lder Merkurs bane 7\u00b0 i forhold til Ekliptika, s\u00e5 i Danmark m\u00e5 vi v\u00e6re tilfredse med mindre elongationer, n\u00e5r Merkur st\u00e5r gunstigt. De bedste tidspunkter for at se den soln\u00e6re planet fra vore breddegrader er om aftenen i for\u00e5ret eller om morgenen i efter\u00e5ret, hvor Ekliptika st\u00e5r stejlt i forhold til horisonten.<\/span><\/p>\n

Troperne og den sydlige halvkugle har s\u00e5ledes de bedste forhold for at se Merkur. I Troperne st\u00e5r himlens \u00c6kvator og Ekliptika n\u00e6sten lodrette mod horisonten, s\u00e5 under elongationerne vil vinkelafstanden stort set svare til dens h\u00f8jde over horisonten ved solnedgang, og p\u00e5 den sydlige halvkugle finder de maksimale elongationer sted p\u00e5 de tidspunkter, hvor Ekliptika st\u00e5r stejlt mod horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurs gunstige elongationer set fra henholdsvis den nordlige og sydlige halvkugle.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 samme m\u00e5de som de \u00f8vrige planeter, som kan ses med det blotte \u00f8je, har Merkur v\u00e6ret kendt, siden vores forf\u00e6dre begyndte at interessere sig for himlens f\u00e6nomener. De tidligst kendte optegnede observationer af Merkur er fra Mul-Apin<\/em> tavlerne. Disse observationer stammer fra omkring det 4. \u00e5rhundrede f.Kr. Babylonierne kaldte planeten Nabu efter gudernes budbringer i deres mytologi.<\/span><\/p>\n

Gr\u00e6kerne troede, at der var tale om to forskellige planeter og kaldte den Apollon, n\u00e5r den var synlig f\u00f8r solopgang og Hermes, n\u00e5r den viste sig p\u00e5 himlen efter solnedgang. Senere blev de klare over, at der var tale om den samme planet, hvorefter de udelukkende kaldte den Hermes. Ogs\u00e5 i den gr\u00e6ske mytologi var Hermes gudernes rapfodede budbringer. Romerne havde de samme guder som gr\u00e6kerne, blot med andre navne, og i den romerske mytologi hed budbringeren Merkur.<\/span><\/p>\n

I Kina var planeten kendt som Ch’en-Hsing, Timestjernen. I den nordiske mytologi blev Guden Odin forbundet med planeten Merkur, og Mayaerne s\u00e5 den som en ugle, der fungerede som budbringer til underverdenen.<\/span><\/p>\n

En vedholdende legende siger, at Copernicus aldrig s\u00e5 Merkur p\u00e5 grund af t\u00e5ge og dis fra floden Vistula, som l\u00f8ber gennem hans hjemby Torun i Polen. Historien er sandsynligvis ikke sand, idet Copernicus tilbragte adskillige \u00e5r i Italien, hvor forholdene er v\u00e6sentligt bedre. Sandt er det dog, at Merkur aldrig er s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende, og mange mennesker har aldrig set den lille planet, men n\u00e5r den f\u00f8rst er fundet i morgen- eller aftend\u00e6mringen, er den dog forbavsende lysst\u00e6rk. Faktisk kan den blive klarere end samtlige stjerner med undtagelse af Sirius. Problemet er, at den aldrig ses p\u00e5 en helt m\u00f8rk himmel og derfor som oftest forsvinder p\u00e5 den tusm\u00f8rkebelyste himmelbaggrund.<\/span><\/p>\n

Den f\u00f8rste, som s\u00e5 Merkur gennem et teleskop, var Galileo Galilei. Han havde opdaget Venus\u2019 faser, men hans teleskop var ikke godt nok til at vise de tilsvarende faser hos Merkur. I 1631 foretog Pierre Gassendi den f\u00f8rste observation af en merkurpassage, som var blevet forudsagt af Kepler, og i 1639 var teleskoperne blevet s\u00e5 gode, at den italienske astronom Giovanni Battista Zupi som den f\u00f8rste p\u00e5viste, at Merkur har faser ligesom Venus. Disse observationer beviste, at Merkur kredser om Solen, og de gav det endelige bevis p\u00e5, at Copernicus\u2019 verdensbillede er det korrekte.<\/span><\/p>\n

De f\u00f8rste seri\u00f8se fors\u00f8g p\u00e5 at kortl\u00e6gge Merkur blev foretaget i sidste halvdel af 1800-tallet af Giovani Schiaparelli, der er bedst kendt for sine tegninger af marskanalerne. Schiaparelli besluttede sig for at studere Merkur i dagtimerne med b\u00e5de Merkur og Solen p\u00e5 himlen. Dette n\u00f8dvendiggjorde et teleskop med n\u00f8jagtige indstillingskredse, og observationsforholdene var for det meste vanskelige. Schiaparelli observerede Merkur mellem 1881 og 1889 og fandt adskillige m\u00f8rke omr\u00e5der, som han navngav. Han troede, at Merkurs rotationsperiode om sin egen akse svarede til omkredsningsperioden om Solen, dvs. bunden rotation, hvorved den samme side altid ville vende mod Solen. Dette ville som resultat give en permanent dagside og en permanent natside, medens der ville forekomme en forholdsvis bred zone, hvor Solen p\u00e5 grund af Merkurs excentriske bane af og til ville g\u00e5 op og ned.<\/span><\/p>\n

\"\"Schiaparellis kort over Merkur.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Efter Schiaparelli begyndte den gr\u00e6ske astronom E.M. Antoniadi at observere Merkur. Antoniadi tilbragte det meste af sin tid i Frankrig, hvor han benyttede den store 33 tommers refraktor p\u00e5 Meudon Observatoriet i Paris, og ligesom Schiaparelli iagttog han Merkur i dagslys. Antoniadi var en utr\u00e6ttelig og erfaren observat\u00f8r, og observationerne ledte til udf\u00e6rdigelsen af et kort, som afveg meget fra Schiaparellis. Senere skrev Antoniadi en lille bog, som blev udgivet i 1934: La Plan\u00e9te Mercure<\/em>. Denne bog var en gennemgang af, hvad man p\u00e5 den tid vidste om Merkur, og den forblev standardv\u00e6rket indtil forbiflyvningen med Mariner 10 i 1974\/75.<\/span><\/p>\n

Selv om Antoniadi var en glimrende observat\u00f8r, stemmer hans kort ikke overens med det kendskab, vi har til Merkur i dag. Hans kortl\u00e6gning af Merkur stod slet ikke m\u00e5l med hans arbejder omkring Mars, hvilket dog heller ikke er forbavsende, n\u00e5r observationsforholdene tages i betragtning. P\u00e5 dav\u00e6rende tid var formodningen, at Merkur lignede M\u00e5nen, men set fra Jorden var der intet h\u00e5b om at kunne skelne hverken kratere eller bjergk\u00e6der. Antoniadi troede ligesom Schiaparelli, at Merkur havde bunden rotation, og han mente ogs\u00e5, at Merkur havde en atmosf\u00e6re, som var t\u00e6t nok til at indeholde st\u00f8v, og han tegnede sl\u00f8rede omr\u00e5der, som han beskrev som mere udbredte og mere udviskede end dem p\u00e5 Mars.<\/span><\/p>\n

\"\"Antoniadis kort over Merkur.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Forud for rumalderen var Merkurs overfladeforhold s\u00e5ledes stort set ukendte. I 1962 sendte russerne radarsignaler mod Merkur, og dermed indledtes en ny metode til kortl\u00e6gning af planeten. Tre \u00e5r senere benyttede amerikanerne det store Arecibo teleskop, og deres observationer fastslog, at Merkur ikke har bunden rotation, men at d\u00f8gnet p\u00e5 Merkur svarer til 59 jordiske.<\/span><\/p>\n

F\u00f8rst i 1974 fik astronomerne set Merkur p\u00e5 n\u00e6rt hold. Dette \u00e5r passerede rumsonden Mariner 10 t\u00e6t forbi og var derved i stand til at optage detaljerede billeder af planetens overflade. Det viste sig, at Merkur er st\u00e6rkt kraterd\u00e6kket og i mange henseender kan sammenlignes med M\u00e5nen. Siden da har Merkur haft bes\u00f8g af Messengersonden i \u00e5rene 2011-14, og i \u00f8jeblikket er BepiColombo p\u00e5 vej med forventet ankomst i december 2025.<\/span><\/p>\n

Merkur er i \u00f8vre konjunktion med Solen den 2. april, og i overensstemmelse med dens hurtige bev\u00e6gelse har den allerede en god uges tid senere fjernet sig s\u00e5 meget fra Solen, at den f\u00f8rst g\u00e5r en time efter solnedgang. N\u00e6rmere bestemt g\u00e5r Solen ned kl. 20:16 den 11. april, medens Merkur g\u00e5r ned kl. 21:14. Som netop omtalt er lysstyrken h\u00f8jest umiddelbart efter \u00f8vre konjunktion, og i dette tilf\u00e6lde vil den v\u00e6re mag. \u00f71,5.<\/span><\/p>\n

Herefter forbedres forholdene betydeligt, fordi vinkelafstanden mellem Solen og Merkur bliver st\u00f8rre. 10 dage senere, den 21. april, g\u00e5r Merkur f\u00f8rst ned kl. 22:37, hvilket er 2 timer efter solnedgang. Desv\u00e6rre er lysstyrken faldet i den mellemliggende tid, men ikke mere end til mag. \u00f70,6.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur p\u00e5 aftenhimlen i april 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n
Den 17. april, P\u00e5skedag, er der en sj\u00e6lden mulighed for at se to planeter p\u00e5 samme tid, idet Merkur passerer t\u00e6t forbi Uranus. Det er naturligvis en foruds\u00e6tning, at himlen er helt klar, for m\u00f8det finder sted med planeterne mindre end 10\u00b0 over horisonten. P\u00e5 grund af Uranus\u2019 lysstyrke p\u00e5 blot mag. 5,8 er det desuden n\u00f8dvendigt at bruge en prismekikkert. En lille ekstra hj\u00e6lp er, at Uranus st\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 en stjerne, Omikron Arietis, som har samme lysstyrke som Uranus selv. Aftenen f\u00f8r og efter vil de ogs\u00e5 v\u00e6re inden for samme prismekikkertsynsfelt.
\n<\/span>
\n\"\"Merkur og Uranus den 17. april. Synsfeltet er 7\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r Merkur har sin st\u00f8rste elongation p\u00e5 21\u00b0 den 29. april, er lysstyrken faldet til mag. 0,4. Den reducerede lysstyrke til trods, burde der ikke v\u00e6re problemer med at se den, for i de sidste dage af april passerer den t\u00e6t forbi Plejaderne. I l\u00f8bet af den f\u00f8rste uges tid af maj falder lysstyrken yderligere, og s\u00e5 er det slut med Merkur p\u00e5 aftenhimlen for denne gang.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur og Plejaderne den 29. april.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis man ikke vil bruge resten af aftenen og natten til at observere stjernehimlen (se indledningen) men blot tage et kig p\u00e5 planeterne, er der god tid, for n\u00e5r Merkur er g\u00e5et ned, varer det indtil tidligt n\u00e6ste morgen, f\u00f8r den n\u00e6ste planet viser sig – eller rettere sagt de n\u00e6ste planeter, for Venus, Mars, Jupiter og Saturn befinder sig alle p\u00e5 morgenhimlen.<\/span><\/p>\n

Natten mellem den 21. og 22. april skal man dog ud midt p\u00e5 natten, for meteorsv\u00e6rmen Lyriderne har maksimum denne nat. Aktiviteten er moderat med en ZHR p\u00e5 under 20, men kortvarige st\u00f8rre udbrud er af og til observeret. Lyriderne bev\u00e6ger sig typisk forholdsvis hurtigt, og udstr\u00e5ler p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Lyren og Herkules. De bedste observationsbetingelser er mellem midnat og daggry, prim\u00e6rt fordi radianten ved m\u00f8rkets frembrud st\u00e5r lavt i nord\u00f8stlig retning og f\u00f8rst kommer h\u00f8jt p\u00e5 himlen efter midnat. Den aftagende m\u00e5ne st\u00e5r op kort tid f\u00f8r kl. 04, s\u00e5 de mest ideelle betingelser er fra kl. 02, og indtil M\u00e5nens lys begynder at genere.<\/span><\/p>\n

Lyriderne kan ses p\u00e5 hele himlen, men det er nemt at skelne dem fra sporadiske meteorer, idet deres spor peger tilbage i n\u00e6rheden af den klare bl\u00e5hvide stjerne Vega i Lyren, medens eventuelle sporadiske meteorer har alle mulige andre retninger. De f\u00f8rste Lyrider plejer at vise sig allerede ved m\u00f8rkets frembrud, dvs. ved 22 tiden, hvor man skal finde sig et m\u00f8rkt sted s\u00e5 langt v\u00e6k fra byens lys som muligt. De tidlige morgentimer er dog under alle omst\u00e6ndigheder bedst; b\u00e5de fordi radianten som n\u00e6vnt st\u00e5r h\u00f8jere end om aftenen, og fordi man efter midnat befinder sig p\u00e5 den halvdel af Jorden, som vender fremad i bev\u00e6gelsesretningen og derfor m\u00f8der flere af de sandkornstore partikler, der er \u00e5rsag til meteorerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Jordens bev\u00e6gelse i forhold til m\u00f8det med meteorsv\u00e6rme.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod syd\u00f8st den 22. april kort tid efter M\u00e5nens opgang. Lyridernes radiant ligger mellem Lyren og Herkules. De tre klareste stjerner i henholdsvis Lyren, Svanen og \u00d8rnen udg\u00f8r Sommertrekanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Morgenhimlen den 1. april. Fra Venstre ses Venus, Saturn og Mars.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den f\u00f8rste planet, som bliver synlig er Venus, fordi den st\u00e5r op f\u00f8rst, men is\u00e6r fordi den med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,3 er langt klarere end de \u00f8vrige planeter. Til sammenligning har Mars\u2019 en lystyrke p\u00e5 mag. 1,1 og Saturn mag. 0,9. Mars og Saturn st\u00e5r op n\u00e6sten p\u00e5 samme tidspunkt, hvilket faktisk er mindre end 10 minutter efter Venus, men p\u00e5 grund af den forholdsvise lave lysstyrke skal de et stykke op p\u00e5 himlen, f\u00f8r de kan ses \u2013 og s\u00e5 er det n\u00e6sten ved at v\u00e6re for sent, fordi morgengryet hurtigt indfinder sig.<\/span><\/p>\n

De tre planeter ligger indenfor et omr\u00e5de p\u00e5 godt 6\u00b0 med en afstand p\u00e5 4\u00b0 mellem Venus og Saturn og p\u00e5 2\u00bd\u00b0 mellem Saturn og Mars. Efterh\u00e5nden som m\u00e5neden g\u00e5r, bev\u00e6ger Venus og Mars sig mod \u00f8st, medens Saturn n\u00e6sten forbliver station\u00e6r. Mars indhenter og passerer Saturn den 5. april, hvor de to planeter st\u00e5r direkte over hinanden i en afstand p\u00e5 mindre end M\u00e5nens tilsyneladende diameter med Mars nederst. Hvis forholdene er s\u00e5 gode, at man kan rette et teleskop mod de to planeter, vil Mars fremst\u00e5 som en meget lille skive p\u00e5 godt 5\u201d, medens Saturn sp\u00e6nder over 16\u201d og dertil skal l\u00e6ggen ringene, som mere end fordobler udstr\u00e6kningen.<\/span><\/p>\n

\"\"Sammenligning mellem Mars og Saturn den 5. april. Forvent ikke at kunne se detaljer p\u00e5 nogen af planeterne, da de befinder sig meget t\u00e6t p\u00e5 horisonten. Bem\u00e6rk at dette i er en illustration. Planeterne st\u00e5r ikke s\u00e5 t\u00e6t i virkeligheden den 5. april.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Morgenhimlen den 30. april. Fra venstre ses Jupiter, Venus, Mars og Saturn.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Senere p\u00e5 m\u00e5neden dukker Jupiter op over horisonten i s\u00e5 tilpas tid f\u00f8r solopgang, at der bliver fire synlige planeter p\u00e5 morgenhimlen. De sidste morgener i april st\u00e5r Venus og Jupiter op n\u00e6sten samtidig. Solsystemets to klareste planeter p\u00e5 mag. \u00f74,1 for Venus\u2019 vedkommende og mag. \u00f72,1 for Jupiter, st\u00e5r mindre end \u00bd\u00b0 fra hinanden den 30. april. Ogs\u00e5 her kan man pr\u00f8ve at sammenligne deres st\u00f8rrelse. Jupiter sp\u00e6nder over 35\u201d, medens Venus\u2019 67% belyste skive har en udstr\u00e6kning p\u00e5 17\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og Venus den 30. april 2022. Bem\u00e6rk at dette i er en illustration. Planeterne st\u00e5r ikke s\u00e5 t\u00e6t i virkeligheden den 30. april.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den aftagende M\u00e5ne passerer forbi planeterne p\u00e5 morgenhimlen mellem den 24. og 28. Den er t\u00e6ttest p\u00e5 Saturn den 25., t\u00e6ttest p\u00e5 Mars den 26., og t\u00e6ttest p\u00e5 Venus og Jupiter den 27. M\u00e5nen st\u00e5r t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten end planeterne. Brug en prismekikkert for bedre at kunne se den, hvilket ogs\u00e5 er tilr\u00e5deligt i den \u00f8vrige del af m\u00e5neden for at se de svage planeter.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Bem\u00e6rk fuldm\u00e5nen l\u00f8rdag den 16. april. Det pr\u00e6cise tidspunkt for fuldm\u00e5ne er kl. 20:57:32, og allerede 3 timer 2 minutter og 28 sekunder senere tr\u00e6der M\u00e5nens \u00e5rligt tilbagevendende s\u00e6rlige betydning i kraft. P\u00e5skedag falder nemlig altid f\u00f8rste s\u00f8ndag efter f\u00f8rste fuldm\u00e5ne efter for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens fase lige nu kan ses p\u00e5 denne side fra NASA: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/4955<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2022 April er den sidste m\u00e5ned p\u00e5 denne side af sommer, hvor himlen er m\u00f8rk midt p\u00e5 natten. I maj begynder de lyse n\u00e6tter, og de er f\u00f8rst slut her i Danmark i begyndelsen af august. P\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2204,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2310","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2310","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2310"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2310\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2333,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2310\/revisions\/2333"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2310"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}