{"id":2335,"date":"2022-03-30T12:08:09","date_gmt":"2022-03-30T11:08:09","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2335"},"modified":"2025-01-01T20:02:47","modified_gmt":"2025-01-01T19:02:47","slug":"stjernehimlen-i-maj-2022","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2335","title":{"rendered":"Stjernehimlen i maj 2022"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2022<\/span><\/strong><\/p>\n

I maj er himlen pr\u00e6get af, at de lyse n\u00e6tter<\/a><\/strong> begynder p\u00e5 danske breddegrader. Selv ved midnat n\u00e5r Solen ikke at komme s\u00e6rlig langt under horisonten, s\u00e5 himlen is\u00e6r i nordlig retning vil v\u00e6re mere eller mindre oplyst hele natten. Hvis man sl\u00e5r op i en almanak, er det normalt angivet, at de lyse n\u00e6tter begynder den 5. maj og varer indtil den 8. august, men denne angivelse g\u00e6lder kun for K\u00f8benhavn samt for de omr\u00e5der af landet, som ligger p\u00e5 samme breddegrad som K\u00f8benhavn. Selv i et lille land som Danmark er der nemlig ret stor forskel p\u00e5, hvilken dato det pr\u00e6cist drejer sig om, og desuden er datoen ikke den samme hvert \u00e5r. Jo h\u00f8jere mod nord man bor, jo tidligere begynder de lyse n\u00e6tter, medens det modsatte er tilf\u00e6ldet, hvis man bor i den sydlige del af Danmark. I Gedser varer de lyser n\u00e6tter fra ca. 9. maj til 3. august, medens de i Skagen varer mellem ca. 28. april og 14. august – alts\u00e5 mere end 3 ugers forskel fra de geografiske yderpunkter.<\/span><\/p>\n

De lyse n\u00e6tter indtr\u00e6ffer pr. definition, n\u00e5r Solens centrum ved midnat er mindre end 18\u00b0 under horisonten. Efter solnedgang er der som bekendt en vis overgang, inden der bliver m\u00f8rkt. Dette kaldes tusm\u00f8rke<\/a><\/strong>, og \u00e5rsagen er, at Solens lys efter solnedgang fortsat rammer den \u00f8verste del af Jordens atmosf\u00e6re, hvorfra det bliver reflekteret, og jo l\u00e6ngere Solen er under horisonten, jo h\u00f8jere oppe i atmosf\u00e6ren sker reflektionen fra. Atmosf\u00e6ren bliver tyndere med h\u00f8jden, og dermed bliver refleksionen ogs\u00e5 svagere. Til sidst kommer Solen s\u00e5 langt under horisonten, at den ikke l\u00e6ngere kan belyse atmosf\u00e6ren over et givet sted.<\/span><\/p>\n

Rent matematisk kan tidspunktet for de lyse n\u00e6tters begyndelse fasts\u00e6ttes helt pr\u00e6cis. For at beregne, hvor langt Solen kommer under horisonten ved midnat for et bestemt sted, skal man benytte ligningen 90\u00b0\u2212\u03c6\u2212\u03b4, hvor \u03c6 er stedets breddegrad, og \u03b4 er Solens deklination.<\/span><\/p>\n

Fyn ligger p\u00e5 n\u00e6sten samme breddegrad som K\u00f8benhavn, s\u00e5 her passer kalenderens angivelse af de lyse n\u00e6tter i store tr\u00e6k. I \u00e5r begynder de lyse n\u00e6tter p\u00e5 Fyn natten mellem den 6. og 7. maj.<\/span><\/p>\n

Den solbelyse nattehimmel begynder dog ikke pludselig fra den ene nat til den n\u00e6ste. I praksis er der naturligvis en vis overgangsperiode, hvor n\u00e6tterne gradvist bliver lysere og lysere, indtil det kulminerer ved midsommer.<\/span><\/p>\n

Danmarks sydligste punkt er Gedser Odde<\/a><\/strong> p\u00e5 Falsters sydspids, som ligger p\u00e5 54\u00b033\u201935\u201d N. De fleste tror, at det nordligste punkt er Grenen p\u00e5 57\u00b045\u201907\u201dN. Det er imidlertid ikke korrekt, idet det nordligste punkt ligger p\u00e5 Nordstrand<\/a><\/strong> ca. 3 km vestnordvest for Grenen. Det er ca. 660 meter nordligere end spidsen af Grenen, men det n\u00f8jagtige punkt skifter til stadighed beliggenhed p\u00e5 grund af vind og str\u00f8m. Det er disse 3\u00b0 fra toppen af Jylland til sydspidsen af Falster, som bevirker de forskellige tidspunkter for begyndelsen og afslutningen p\u00e5 de lyse n\u00e6tter. S\u00e5fremt vi tager l\u00e6nger sydp\u00e5 end Paris, eksisterer f\u00e6nomenet slet ikke. Her er der altid m\u00f8rkt om natten hele \u00e5ret rundt. Modsat er der som bekendt midnatssol i Nordskandinavien. Til geng\u00e6ld m\u00e5 omr\u00e5derne med midnatssol affinde sig med, at der til andre tider er mere eller mindre m\u00f8rkt d\u00f8gnet rundt, fordi Solen i en periode midt p\u00e5 vinteren slet ikke st\u00e5r op.<\/span><\/p>\n

\"\"Dagslys og tusm\u00f8rke i Odense 1., 7. og 31. maj 2022. Lys gr\u00e5: Borgerligt tusm\u00f8rke. Gr\u00e5: Nautisk tusm\u00f8rke. M\u00f8rk gr\u00e5: Astronomisk tusm\u00f8rke. Sort: Nattem\u00f8rke.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod nord, astronomisk midnat midt i maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 ovenst\u00e5ende stjernekort ses, at de mytologiske figurer fra sagnet om Andromeda og Perseus ligger t\u00e6t p\u00e5 nordhorisonten. De to hovedpersoner i fort\u00e6llingen forsvinder n\u00e6sten ud af syne p\u00e5 den oplyste himmelbaggrund, for de lyse n\u00e6tter har stor betydning for, hvor klare stjerner man kan se. Under optimale forhold kan man med normalt syn se stjerner ned til omkring 6. st\u00f8rrelsesklasse, men p\u00e5 sommerens lyse nattehimmel falder lyset fra de svageste sammen med himmelbaggrunden.<\/span><\/p>\n

Stjernerne inddeles i st\u00f8rrelsesklasser, efter hvor lysst\u00e6rke de er, og det er faktisk et meget gammelt system, idet det var den gr\u00e6ske astronom Hipparch (190-125 f. Kr.), som kaldte de stjerner, han f\u00f8rst fik \u00f8je p\u00e5 efter solnedgang, for stjerner af 1. st\u00f8rrelse. Efterh\u00e5nden som det bliver m\u00f8rkere, dukker stjerner af 2. st\u00f8rrelse frem, derefter 3. st\u00f8rrelse osv. De allersvageste, som Hipparch kunne se med det blotte \u00f8je under en helt m\u00f8rk himmel, angav han som 6. st\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

Lille Bj\u00f8rn er altid p\u00e5 himlen fra danske breddegrader, og ligesom Karlsvognen udg\u00f8res dens kontur af syv stjerner, hvor den mest kendte er Nordstjernen i halespidsen. Disse syv stjerner er et glimrende eksempel p\u00e5 st\u00f8rrelsesklasseskalaen og en god metode til at bestemme hvor svage stjerner man kan se p\u00e5 et givet tidspunkt af natten. Nordstjernen \u03b1 UMI og Kochab \u03b2 UMI, har begge en lysstyrke p\u00e5 mag. 2. Pherkad \u03b3 UMI har mag 3, og herefter kommer \u03b4, \u03b5 og \u03b6 som alle har en mag. p\u00e5 4. Den svageste af Lille Bj\u00f8rns syv stjerner er \u03b7 med en mag. p\u00e5 5. Sidstn\u00e6vnte er meget sv\u00e6r at se i de lyse n\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

\"\"Lille Bj\u00f8rn. Tallene ud for de enkelte stjerner angiver lysstyrken. Lille Bj\u00f8rn med Nordstjernen i halespidsen findes som bekendt ved hj\u00e6lp af de to bagerste stjerner i Karlsvognens \u2019vognkasse\u2019. Se ovenst\u00e5ende kort, hvor Lille Bj\u00f8rn er markeret med den gule ellipse.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Solens position p\u00e5 Ekliptika i maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r Solen er p\u00e5 himlen, kan man af gode grunde ikke se stjernerne. De er der naturligvis alligevel, og ovenst\u00e5ende kort viser, blandt hvilke baggrundsstjerner Solen befinder sig i maj m\u00e5ned. Det giver forklaringen p\u00e5, hvorfor man lige netop kan skimte Perseus og Andromeda over<\/em> nordhorisonten omkring midnat. P\u00e5 dette tidspunkt befinder Solen sig nemlig lige under<\/em> horisonten i samme retning. Det giver samtidig ogs\u00e5 forklaringen p\u00e5, hvorfor et typisk vinterstjernebillede som Tyren ikke kan ses p\u00e5 denne \u00e5rstid. B\u00e5de Plejaderne, Hyaderne og Aldebaran kan dog ses i tusm\u00f8rket lige efter solnedgang i den f\u00f8rste uges tid af m\u00e5neden. Herefter kommer Solen for t\u00e6t p\u00e5 omr\u00e5det, og i de sidste dage af maj st\u00e5r den n\u00e6sten midt i Hyaderne.<\/span><\/p>\n

Merkur havde sin st\u00f8rste \u00f8stlige elongation p\u00e5 21\u00b0 den 29. april med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,4. Den 1. maj er lysstyrken faldet til mag. 0.5, og vinkelafstanden til Solen er ligeledes blevet lidt mindre, men Solsystemets mindste planet kan fortsat ses indtil et par timer efter solnedgang. Plejaderne (Syvstjernen) st\u00e5r i n\u00e6rheden, og selv om stjernehobens enkelte stjerner er v\u00e6sentligt svagere end Merkur, er det muligt at fange dem med en prismekikkert og m\u00e5ske endda med det blotte \u00f8je, efterh\u00e5nden som himlen bliver m\u00f8rkere. Den 2. maj st\u00e5r det meget smalle segl p\u00e5 nym\u00e5nen, Merkur og Plejaderne p\u00e5 r\u00e6kke med Merkur i midten og med Tyrens r\u00f8de \u00f8je, Aldebaran, i samme h\u00f8jde l\u00e6ngere til venstre.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 2. maj kl. 22. I r\u00e6kkef\u00f8lge fra venstre: Aldebaran, M\u00e5nen, Merkur og Plejaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur taber hurtigt b\u00e5de lysstyrke og h\u00f8jde over horisonten hver efterf\u00f8lgende aften. Lysstyrken er faldet til mag. 1,4 den 7. maj, og herefter er planeten stort set ude af syne. Den er i konjunktion med Solen den 21. maj og bev\u00e6ger sig derefter om p\u00e5 morgenhimlen. Se tegningen af baneforl\u00f8bet under omtalen af Merkur p\u00e5 Stjernehimlen i april 2022<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

De \u00f8vrige af Solsystemets planeter skal ses p\u00e5 morgenhimlen, og her er det Saturn, som f\u00f8rst viser sig. Herefter f\u00f8lger Mars og til sidst Jupiter og Venus. For alle fire planeter g\u00e6lder, at de befinder sig lavt p\u00e5 himlen og f\u00f8rst st\u00e5r op, n\u00e5r tusm\u00f8rket er begyndt.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 1. maj kl. 05.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn st\u00e5r op kort tid f\u00f8r kl. 4 f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden, og ved m\u00e5nedens udgang et par timer tidligere. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,6 kan Saturn dog ikke ses straks ved opgangen, men f\u00f8rst n\u00e5r den er kommet et stykke op p\u00e5 himlen, dvs. efter en lille halv times tid. Gennem et teleskop kan man se Saturns skive p\u00e5 17″ samt dens ringsystem, som sp\u00e6nder over lidt mere end det dobbelte af selve planeten. Ringenes h\u00e6ldning er m\u00e6rkbart anderledes end sidste \u00e5r, idet de ses under en mindre vinkel. I maj og juni h\u00e6lder de 12\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden, hvilket dog er minimumsvinklen for 2022, idet h\u00e6ldningen er \u00f8get til 15\u00b0, n\u00e5r opposition indtr\u00e6ffer senere p\u00e5 \u00e5ret. H\u00e6ldningsgraden bliver imidlertid mindre i de kommende \u00e5r, indtil ringene ses fra kanten i marts 2025.<\/span><\/p>\n

\"\"Ringenes h\u00e6ldning under oppositionerne i 2018-2025.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som n\u00e6vnt er Mars ogs\u00e5 synlig p\u00e5 morgenhimlen, og netop Mars har altid v\u00e6ret omgivet af mystik. N\u00e5r vore forf\u00e6dre for mange tusinde \u00e5r siden s\u00e5 op p\u00e5 stjernerne, lagde de m\u00e6rke til, at nogle f\u00e5 af dem syntes at bev\u00e6ge sig i forhold til de \u00f8vrige, s\u00e5 de i l\u00f8bet af kortere eller l\u00e6ngere tid foretog en tur gennem en lang r\u00e6kke stjernebilleder. Is\u00e6r \u00e9n bestemt gjorde sig bem\u00e6rket. Det var en r\u00f8d stjerne, som opf\u00f8rte sig helt anderledes end de \u00f8vrige. Ganske vist var der ogs\u00e5 andre af de bev\u00e6gelige stjerner, som gjorde sig bem\u00e6rket, men den r\u00f8de stjerne bev\u00e6gede sig meget hurtigere og udover at bev\u00e6ge sig, varierede den ogs\u00e5 i lysstyrke. Gr\u00e6kerne kaldte s\u00e5danne stjerner for Plan\u00ebt\u00eb<\/em>, og de navngav den blodr\u00f8de efter guden Ares. Senere overtog romerne de gr\u00e6ske guder, og vi kender den i dag under dens romerske navn Mars.<\/span><\/p>\n

Mars st\u00e5r op \u00bd-times tid efter Saturn f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden, dvs. ved halv femtiden den 1. maj, hvilket er 1 time og 12 minutter f\u00f8r Solen. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden st\u00e5r den op 1 time og 45 minutter f\u00f8r Solen. Som n\u00e6vnt forskydes Saturns opgang i forhold til Solen med to timer i l\u00f8bet af m\u00e5neden, og at Mars\u2019 kun forskydes med \u00bd time skyldes, at Mars bev\u00e6ger sig meget hurtigere end Saturn og derfor n\u00e6sten holder trit med Solen, medens den bev\u00e6ger sig mod \u00f8st fra Vandmanden ind i Fiskene, medens Saturns langsommere bev\u00e6gelse n\u00e6sten forekommer station\u00e6r i Stenbukken.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn og Mars banebev\u00e6gelse i l\u00f8bet af maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Mars\u2019 banebev\u00e6gelse i 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars\u2019 lysstyrke stiger fra mag. 0,9 til mag. 0,7 i l\u00f8bet af maj. Den 8. maj passerer den inden for \u00bd af Phi Aquarii p\u00e5 mag 4. Her er de lyse n\u00e6tter s\u00e5 sm\u00e5t begyndt, s\u00e5 mag. 4 er kun inden for r\u00e6kkevidde af en prismekikkert. Som et kuriosum befinder Mars sig mellem den 17. og 19. maj omkring \u00bd\u00b0 syd for Neptun, som har en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 mag. 8.<\/span><\/p>\n

Et par mere interessante og nemmere observerbare konjunktioner finder sted sidst p\u00e5 m\u00e5neden, hvor Mars, Jupiter og den aftagende M\u00e5ne st\u00e5r t\u00e6t sammen den 25., og fire dage senere passerer Mars \u00bd\u00b0 nord for Jupiter.<\/span><\/p>\n

Jupiter har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,2 og Mars\u2019 er mag. 0,7. Farvekontrasten mellem den r\u00f8d\/orange Mars og den gul\/hvide Jupiter er meget tydelig. De to planeter forbliver inden for 1\u00bd\u00b0 fra hinanden de n\u00e6ste par morgener. Gennem teleskopet er Mars kun en lille skive p\u00e5 6″, medens Jupiter til sammenligning sp\u00e6nder over 37″ \u2013 og tilmed har den jo ogs\u00e5 sine fire store m\u00e5ner.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter, Mars og M\u00e5nen om morgenen den 25. maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Jupiter og Mars 29. og 30. maj set gennem et teleskop med 1\u00b0 synsfelt.<\/span><\/strong><\/h5>\n

April sluttede med at Jupiter og Venus stod t\u00e6t p\u00e5 hinanden med en afstand p\u00e5 mindre end M\u00e5nens udstr\u00e6kning. Venus bev\u00e6ger sig hurtigt, s\u00e5 den 1. maj har den passeret Jupiter og st\u00e5r faktisk lidt t\u00e6ttere p\u00e5, end morgenen i forvejen. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,1 lyser Venus langt mere end Jupiter p\u00e5 mag. \u00f72,1. De kan v\u00e6re indenfor samme synsfelt i et teleskop, s\u00e5 det vil m\u00e5ske overraske, at Venus kun sp\u00e6nder over 17\u201d, hvilket er halvdelen af Jupiters 35\u201d. \u00c5rsagen hertil er Venus\u2019 meget h\u00f8je albedo eller reflektionsevne. Venus har en albedo p\u00e5 0,76 i sammenligning med Jupiters 0,5.<\/span><\/p>\n

I de f\u00f8lgende morgener \u00f8ges afstanden mellem de to planeter. Begge bev\u00e6ger sig mod \u00f8st i forhold til stjernehimlen men med meget forskellig hastighed. Solen synes som bekendt ogs\u00e5 at bev\u00e6ge sig mod \u00f8st, hvilket sker med omkring 1\u00b0 pr. d\u00f8gn. Her kan Jupiter ikke f\u00f8lge med, s\u00e5 vinkelafstanden til Solen bliver st\u00f8rre for hver dag. Det modsatte er tilf\u00e6ldet for Venus\u2019 vedkommende, idet den havde sin st\u00f8rste elongation (vinkelafstand) den 20. marts. Vinkelafstanden mellem Venus og Solen bliver derfor gradvist mindre, men den klare planet forsvinder dog ikke ud af syne f\u00f8r til efter\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

I slutningen af m\u00e5neden er Venus\u2019 udstr\u00e6kning svundet til 14\u201d, og dens skive er \u00be belyst, dvs. set gennem et teleskop ligner den M\u00e5nen omkring 3 dage efter fuldm\u00e5ne. Den 27. maj st\u00e5r Venus godt 1\u00b0 over det smalle segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og M\u00e5nen den 27. maj kl. 04:30.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Eta Aquariderne optr\u00e6der i oversigten over \u00e5rets store meteorsv\u00e6rme. Den har maksimum den 6. maj, og som navnet antyder, ligger radianten i Vandmanden. P\u00e5 denne tid af \u00e5ret st\u00e5r Vandmanden ikke op f\u00f8r omkring kl. 03. Det er 2\u00bd time f\u00f8r solopgang, s\u00e5 det er meget begr\u00e6nset, hvor l\u00e6nge det er muligt at observere, inden det bliver for lyst. Samtidig falder maksimum p\u00e5 samme tidspunkt, som de lyse n\u00e6tter begynder. Fra danske breddegrader er Eta Aquariderne derfor mere eller mindre ukendt, men sv\u00e6rmen er alligevel v\u00e6rd at ofre lidt opm\u00e6rksomhed p\u00e5, for det s\u00e6rlige ved Eta Aquariderne er, at de stammer fra Halleys komet, hvis bane krydser Jordens to gange i l\u00f8bet af \u00e5ret. Den ene gang i begyndelsen af maj og den anden gang midt i oktober. Oktobermeteorerne er de velkendte Orionider, som har maksimum den 21. oktober. Medens Orioniderne ses bedst fra den nordlige halvkugle, ses Eta Aquariderne bedst fra den sydlige. Her kan ZHR<\/a><\/strong> komme op p\u00e5 50, medens der under de mest gunstige forhold kun kan forventes en ZHR p\u00e5 omkring 10 fra vore breddegrader. I \u00e5r er forholdene gode, idet M\u00e5nen er i tiltagende og g\u00e5r ned, inden Vandmanden viser sig over horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Banen for Halleys Komet og dens efterladte is- og st\u00f8vpartikler gennem det indre solsystem.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Total m\u00e5neform\u00f8rkelse den 16. maj 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der er total m\u00e5neform\u00f8rkelse den 16. maj, men som det fremg\u00e5r af tidspunkterne for de respektive faser af form\u00f8rkelsen p\u00e5 ovenst\u00e5ende diagram, kan kun en del af den indledende partielle fase iagttages fra danske breddegrader, idet M\u00e5nen g\u00e5r ned inden totaliteten begynder. Bem\u00e6rk at den penumbrale del af form\u00f8rkelsen stort set er usynlig. I Odense g\u00e5r M\u00e5nen ned kl. 05:10, og n\u00e5r den partielle fase begynder, st\u00e5r M\u00e5nen allerede lavt p\u00e5 himlen mod sydvest, s\u00e5 det er vigtigt at finde et sted med en fri horisont i den retning, s\u00e5 man kan f\u00f8lge, hvordan halvdelen af M\u00e5nen n\u00e5r at blive form\u00f8rket, inden den g\u00e5r ned.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen umiddelbart f\u00f8r den g\u00e5r ned.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"M\u00e5nens fase lige nu kan ses p\u00e5 denne side fra NASA:<\/span>\u00a0https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/4955<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2022 I maj er himlen pr\u00e6get af, at de lyse n\u00e6tter begynder p\u00e5 danske breddegrader. Selv ved midnat n\u00e5r Solen ikke at komme s\u00e6rlig langt under horisonten, s\u00e5 himlen is\u00e6r i nordlig retning vil v\u00e6re mere eller … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2205,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2335","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2335","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2335"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2335\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2352,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2335\/revisions\/2352"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2335"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}