{"id":2354,"date":"2022-04-29T15:20:55","date_gmt":"2022-04-29T14:20:55","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2354"},"modified":"2025-01-01T20:03:17","modified_gmt":"2025-01-01T19:03:17","slug":"stjernehimlen-i-juni-2022","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2354","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juni 2022"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2022<\/span><\/strong><\/p>\n

I de fem m\u00e5neder der forel\u00f8big er g\u00e5et i 2022, er dagene blevet gradvist l\u00e6ngere. Den 1. januar havde vi en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 12 minutter, og selv om det ikke lyder af ret meget, var det 8 minutter l\u00e6ngere end den korteste dag 11 dage tidligere, hvilket n\u00e6rmere bestemt var ved vintersolhverv den 21. december 2021.<\/span><\/p>\n

Den 1. juni er dagsl\u00e6ngden 17 timer og 5 minutter, og tre uger senere er den yderligere for\u00f8get til 17 timer og 29 minutter \u2013 og der slutter fremgangen, for den 21. juni er der sommersolhverv, hvorefter dagsl\u00e6ngden igen begynder at aftage. Inden m\u00e5nedens udgang er dagen aftaget med 5 minutter.<\/span><\/p>\n

Som det ses, \u00e6ndrer dagsl\u00e6ngden sig ret langsomt omkring sommersolhverv, og det samme er tilf\u00e6ldet omkring vintersolhverv. Faktisk drejer det sig om kun 24 minutters for\u00f8gelse i l\u00f8bet af de f\u00f8rste tre uger af juni og derefter 5 minutters aftagen i resten af m\u00e5neden. I mods\u00e6tning hertil g\u00e5r det meget hurtigere omkring j\u00e6vnd\u00f8gn. I l\u00f8bet af de 31 dage i marts blev dagsl\u00e6ngden for\u00f8get med 2 timer og 18 minutter.<\/span><\/p>\n

\u00c5rsagen til denne store forskel er Ekliptikas h\u00e6ldning p\u00e5 23\u00bd\u00b0 i forhold himlens \u00c6kvator. Ekliptika er defineret som Jordens baneplan om Solen projiceret ud p\u00e5 himmelhv\u00e6l-vingen, dvs. set i forhold til baggrundsstjernerne, men eftersom vi jo befinder os p\u00e5 Jorden, ser det for os ud, som om det er Solen, der bev\u00e6ger sig himlen rundt i l\u00f8bet af et \u00e5r. N\u00e5r Ekliptika gengives tredimensionalt, er det som regel med Jorden i centrum, medens det i virkeligheden burde v\u00e6re Solen, idet det er Jordens \u00e5rlige omkredsning af Solen, som tilsyneladende f\u00e5r Solen til at \u00e6ndre position i forhold til baggrundsstjernerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Ekliptikas h\u00e6ldning i forhold til himlens \u00c6kvator.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Stjernekort med Ekliptika indtegnet som en kurvet linje i forhold til himlens koordinater.<\/span><\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

\"\"Ekliptika, sommersolhverv.<\/span><\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

\"\"Ekliptika, for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De to ovenst\u00e5ende udsnit af stjernekortet giver forklaringen p\u00e5, hvorfor dagens l\u00e6ngde kun \u00e6ndres lidt omkring solhverv, og hvorfor den \u00e6ndres meget omkring j\u00e6vnd\u00f8gn. Omkring solhverv, og dette g\u00e6lder for b\u00e5de sommer- og vintersolhverv, ligger Solens (tilsyneladende) bane n\u00e6sten parallelt med himlens \u00c6kvator. Dens deklination (h\u00f8jde m\u00e5lt i grader i forhold til \u00c6kvator) forbliver n\u00e6sten den samme i en m\u00e5neds tid, og da deklinationen er bestemmende for dagbuen (det tidsrum, hvor et himmellegeme er over horisonten), vil Solen derfor v\u00e6re p\u00e5 himlen i stort set samme antal timer gennem adskillige uger. Ved j\u00e6vnd\u00f8gn st\u00e5r Ekliptika derimod skr\u00e5t i forhold til himlens \u00c6kvator, hvilket betyder, at deklinationen og dermed dagbuen \u00e6ndres hurtigt fra dag til dag.<\/span><\/p>\n

\"\"Dagbuen. Jo h\u00f8jere deklination et himmellegeme har, jo l\u00e6ngere mod nord st\u00e5r det op og g\u00e5r ned og befinder sig s\u00e5ledes l\u00e6ngere tid over horisonten end et himmellegeme, som har en mindre deklination. P\u00e5 skitsen ses, at et himmellegeme, som st\u00e5r op n\u00f8jagtig i \u00f8st ogs\u00e5 g\u00e5r ned n\u00f8jagtig i vest. Dets dagbue er 12 timer, hvilket svarer til Solens dagbue omkring j\u00e6vnd\u00f8gn. Ved solopgang nord for \u00f8stpunktet er Solens dagbue mere end 12 timer (sommerhalv\u00e5ret), og syd for er den mindre end 12 timer (vinterhalv\u00e5ret).<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mere pr\u00e6cist st\u00e5r Solen den 1. juni op kl. 04:44 og g\u00e5r ned kl. 21:49. Ved solhverv den 21. juni sker opgangen kl. 04:36 og nedgangen er kl. 22:05. P\u00e5 m\u00e5nedens sidste dag er de tilsvarende tidspunkter kl. 04:40 og kl. 22:04. Bem\u00e6rk at tidspunkterne er, n\u00e5r Solens \u00f8verste kant st\u00e5r lige i horisonten, og at de g\u00e6lder for Odense. Andre steder i Danmark vil der forekomme en mindre afvigelse pga. en anden geografisk placering.<\/span><\/p>\n

De korte lyse n\u00e6tter betyder, at der kun er f\u00e5 synlige stjerner. Mod nord er himlen s\u00e6rlig lys, og her er det i praksis kun Capella i Kusken, som g\u00f8r sig bem\u00e6rket.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved astronomisk midnat midt i juni, dvs. for Fyns vedkommende kl. 01:20. I begyndelsen af m\u00e5neden svarer kortet til udseendet kl. 02:20, og i slutningen af m\u00e5neden til kl. 00:20.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under de lyses n\u00e6tters kulmination kan selv Karlsvognens og Cassiopeias letgenkendelige stjerner v\u00e6re vanskelige at finde. Til geng\u00e6ld er det ved at v\u00e6re h\u00f8js\u00e6son for lysende natskyer, som er et s\u00e6rpr\u00e6g p\u00e5 nordhimlen p\u00e5 netop vore breddegrader. Skyerne lyser med et bl\u00e5ligt sk\u00e6r og ses s\u00e6rligt i ugerne p\u00e5 hver side af midsommer. Da de ses p\u00e5 nordhimlen og oftest lavt over horisonten, er det n\u00f8dvendigt at finde et observationssted med frit udsyn mod nord.<\/span><\/p>\n

Lysende natskyer kan ikke ses hver nat og er kun synlige, n\u00e5r der er blevet m\u00f8rkt nok til, at de klareste stjerner kan ses. De kan v\u00e6re synlige adskillige timer, og blegner og forsvinder gradvist igen nogle timer f\u00f8r solopgang. I forbindelse med lysende natskyer kan man is\u00e6r holde \u00f8je med f\u00f8rn\u00e6vnte Capella, fordi den st\u00e5r lavt p\u00e5 nordhimlen i sommerm\u00e5nederne, og netop er et gennemg\u00e5ende tr\u00e6k p\u00e5 mange af de billeder, som bliver optaget af lysende natskyer.<\/span><\/p>\n

\"\"Lysende natskyer i skumringen et par timer efter solnedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

For flertallet af Jordens befolkning er lysende natskyer et ukendt f\u00e6nomen, fordi de kun forekommer p\u00e5 forholdsvis h\u00f8je breddegrader i sommerm\u00e5nederne. Den ideelle breddegrad er ~50\u00b0-~65\u00b0N (eller tilsvarende S, hvis man bor p\u00e5 den sydlige halvkugle). Det betyder, at Danmark med sin beliggenhed mellem 54\u00b033\u201935\u201dN og 57\u00b045\u201907\u201dN har optimale betingelser.<\/span><\/p>\n

Skyerne best\u00e5r af sm\u00e5 iskrystaller og er de h\u00f8jest forekommende skyer p\u00e5 Jorden, idet de findes i et tyndt lag i en h\u00f8jde af omkring 85 kilometer i den \u00f8vre mesosf\u00e6re. Et stykke tid efter solnedgang og resten af natten indtil kort tid f\u00f8r solopgang er normale troposf\u00e6riske skyer i op til ca. 10 km h\u00f8jde m\u00f8rke, idet de ligger i Jordens skygge, hvorimod lysende natskyer p\u00e5 grund af deres h\u00f8jde stadig bliver belyst af Solen. Skyerne er tynde og kan ikke ses med det blotte \u00f8je om dagen, fordi daghimlen er meget klarere end de lysende natskyer.<\/span><\/p>\n

\"\"Figuren viser, hvordan lysende natskyer opst\u00e5r efter solnedgang. Det omr\u00e5de af himlen som kaldes tusm\u00f8rkebuen bliver belyst af Solen, og det er her, de lysende natskyer befinder sig.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Astronomerne ved ikke helt bestemt, om lysende natskyer altid har eksisteret. F\u00f8rste gang de blev omtalt var s\u00e5 sent som i 1885. Det er muligt, at de eksisterede f\u00f8r, men der findes ingen dokumentation herfor, hvilket synes at v\u00e6re overraskende, eftersom nordlys er veldokumenteret gennem gamle folkesagn og nordisk mytologi.<\/span><\/p>\n

Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at de f\u00f8rste officielle observationer skete f\u00e5 \u00e5r efter det voldsomme vulkanudbrud p\u00e5 Krakatau i 1883. Det er uklart, om denne begivenhed har nogen fysisk sammenh\u00e6ng med den pludselige forekomst af lysende natskyer, eller om opdagelsen snarere skyldes, at mange flere folk i almindelighed holdt \u00f8je med himlen p\u00e5 grund af de spektakul\u00e6rt r\u00f8de solnedgange, som blev for\u00e5rsaget af vulkanst\u00f8vet i atmosf\u00e6ren.<\/span><\/p>\n

Datidens videnskabsm\u00e6nd antog, at de lysende natskyer havde en forbindelse til Krakatau, men da vulkanst\u00f8vet havde lagt sig, forvandt skyerne ikke. I \u00e5rene umiddelbart efter 1885 blev skyerne unders\u00f8gt grundigt af tyske astronomer og is\u00e6r af Otto Jesse, som \u2019opfandt\u2019 begrebet lysende natskyer og ligeledes var den f\u00f8rste, som fotograferede dem.<\/span><\/p>\n

\"\"Bruno H. B\u00fcrgel: Aus Fernen Welten, Eine Volkst\u00fcmliche Himmelskunde.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 grund af deres store udstr\u00e6kning iagttages lysende natskyer bedst med det blotte \u00f8je, og da de forekommer p\u00e5 nordhimlen og oftest lavt over horisonten, er det som n\u00e6vnt n\u00f8dvendigt at v\u00e6lge et observationssted med frit udsyn mod nord. Lysende natskyer kan optr\u00e6de som strukturl\u00f8se b\u00e5nd, men oftest viser de karakteristiske m\u00f8nstre som striber, b\u00f8lger og hvirvler, og de skiller sig s\u00e5 meget ud fra almindelige skyer, at man sj\u00e6ldent er i tvivl, n\u00e5r man ser dem. Skyernes mange forskellige m\u00f8nstre og former g\u00f8r dem meget spektakul\u00e6re at observere, og ofte kan man i l\u00f8bet af kort tid se, hvordan strukturen \u00e6ndres.<\/span><\/p>\n

Der er otte store planeter i Solsystemet \u2013 heraf er Jorden den ene. I juni 2022 befinder de syv andre sig p\u00e5 Jordens morgenhimmel. Fem af dem er de klassiske planeter: Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn, og de kan ses med det blotte \u00f8je; dog kniber det lidt med Merkur, medens de sidste to, Uranus og Neptun, som minimum kr\u00e6ver en god prismekikkert og naturligvis klart vejr. Ved et tilf\u00e6lde st\u00e5r de p\u00e5 r\u00e6kke langs Ekliptika i korrekt r\u00e6kkef\u00f8lge efter deres afstand fra Solen, og som en ekstra bonus slutter M\u00e5nen sig til r\u00e6kken sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Derudover er den klareste asteroide, 4 Vesta, faktisk ogs\u00e5 tilstede.<\/span><\/p>\n

Tilstedev\u00e6relsen af alle planeterne p\u00e5 morgenhimlen er et relativt sj\u00e6ldent syn. Desv\u00e6rre betyder den lyse natte- og morgenhimmel, at de svageste af dem kun vanskeligt kan ses, og for Uranus\u2019 og Neptuns vedkommende er lysstyrken blot henholdsvis mag. 5,9 og mag. 7,8, medens Vesta har mag. 6,7.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 30. juni 2022 kl. 04.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn er den f\u00f8rste planet, som st\u00e5r op. Det sker kort tid f\u00f8r kl. 02 f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden og to timer tidligere sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Ringplaneten befinder sig i den \u00f8stlige del af Stenbukken i n\u00e6rheden af \u03b3 og \u03b4 Cap, som begge er af 3. st\u00f8rrelsesklasse. Saturn er v\u00e6sentligt klarere, idet den har en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,5. Saturn begynder sin retrograde bev\u00e6gelse den 5. juni som optakt til oppositionen om to m\u00e5neder.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns retrograde bev\u00e6gelse i juni, juli og august 2022. Kortets bredde svarer til 5\u00b0 synsfelt.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af deklinationsskalaen i h\u00f8jre side af kortet, befinder Saturn sig lavt p\u00e5 himlen. Den ses derfor bedst i s\u00e5 god tid efter sin opgang, at den er kommet s\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 himlen som muligt, men naturligvis ogs\u00e5 inden det bliver alt for lyst. Saturns skiver sp\u00e6nder over 17″ i begyndelsen af juni og er vokset til 18″ inden m\u00e5nedens udgang. Ringene h\u00e6lder 12\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden, hvilket betyder, at de ikke er s\u00e5 fremtr\u00e6dende, som de har v\u00e6ret de senere \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn, ringenes h\u00e6ldning i juni 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De n\u00e6ste par \u00e5r bliver det faktisk endnu sv\u00e6rere at se Saturns ringe. Jorden og Saturn kredser ikke om Solen i helt samme baneplan. Jordens h\u00e6ldning i forhold til Ekliptika er som tidligere n\u00e6vnt 0\u00b0, medens Saturns er 2\u00bd\u00b0. Det betyder, at vi i l\u00f8bet af Saturns 29\u00bd \u00e5rs omkredsning af Solen ser ringene under varierende h\u00e6ldningsgrad. To gange i denne periode ser vi dem under maksimal h\u00e6ldningsgrad p\u00e5 27\u00b0, og to gange ser vi dem lige fra kanten. I sidstn\u00e6vnte tilf\u00e6lde forsvinder de ud af syne, fordi de er meget smalle i forhold til deres diameter. H\u00e6ldningen var p\u00e5 sit maksimale i 2017, og n\u00e6ste gang ringplanet ses pr\u00e6cis fra kanten er den 23. marts 2025. I marts 2025 st\u00e5r Saturn for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses, og i det meste af 2025 vil ringene v\u00e6re meget tynde og derfor vanskelige at se. Herefter g\u00e5r der omkring 7\u00bd \u00e5r til n\u00e6ste maksimale h\u00e6ldningsgrad og 15 \u00e5r, til de igen ses fra kanten.<\/span><\/p>\n

Bem\u00e6rk at man taler om Saturns ringe og ikke om Saturns ring. Ringene omkring Saturn er ikke en fast skive, men best\u00e5r af ispartikler, sm\u00e5sten og st\u00f8v spredt ud i en tynd skive, og hver enkelt partikel er i kredsl\u00f8b om planeten p\u00e5 samme m\u00e5de, som M\u00e5nen er i kredsl\u00f8b om Jorden. Partiklerne p\u00e5virker ogs\u00e5 indbyrdes hinanden gennem tyngdekraften og st\u00f8der lejlighedsvis sammen, hvilket skaber \u00e5bninger og forskellige m\u00f8nstre i skiven, som derfor i virkeligheden best\u00e5r af hundredvis af separate ringe. Ringene holdes i store tr\u00e6k i en fast position i forhold til planeten, men de er ikke n\u00f8dvendigvis permanente, og de nedbrydes da ogs\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt langt ude i fremtiden, idet sm\u00e5partiklerne indfanges og falder ned p\u00e5 Saturn. Vi skal derfor nyde synet af ringene, mens vi kan. Om 60 millioner \u00e5r kan det v\u00e6re lige meget om de ses fra kanten eller ej, for astronomerne formoder, at de kan v\u00e6re helt forsvundet til den tid.<\/span><\/p>\n

Neptun st\u00e5r op omkring tre kvarter senere end Saturn. Den befinder sig i den vestlige del af Fiskene lige p\u00e5 gr\u00e6nsen til Vandmanden, som den faktisk bev\u00e6ger sig ind i under den retrograde bev\u00e6gelse senere p\u00e5 \u00e5ret. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 er det en udfordring at finde Solsystemets yderste planet midt i de lyse n\u00e6tter. Den klareste stjerne i n\u00e6rheden er Phi (\u03d5) Aquarii p\u00e5 mag 4,2. Neptun p\u00e5begynder sin retrograde bev\u00e6gelse den 28. juni lige i n\u00e6rheden af en baggrundsstjerne p\u00e5 mag. 7,3. Afstanden mellem Neptun og stjernen er \u00bc\u00b0 svarende til halvdelen af M\u00e5nens diameter.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptun i 2022. De to stjerner foroven, \u03bb og \u03ba Psc, er de to nederste stjerner i den vestlige af Fiskene lige under Pegasusfirkanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I de sidste dage af maj passerede Jupiter og Mars hinanden med en mindste afstand p\u00e5 \u00bd\u00b0. I begyndelsen af juni befinder de sig stadig i n\u00e6rheden af hinanden og st\u00e5r derfor op p\u00e5 samme tidspunkt kort tid f\u00f8r kl. 03. Jupiter er langt den klareste med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,2. Mars har en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,6 og er derfor noget vanskeligere at se p\u00e5 den lyse morgenhimmel.<\/span><\/p>\n

Gennem m\u00e5neden st\u00e5r Jupiter tidligere og tidligere op i forhold til Solen. Jupiter er den st\u00f8rste af Solsystemets planeter og er ogs\u00e5 den, som har mest at byde p\u00e5 ved iagttagelse gennem et teleskop. De fire store m\u00e5ner kredser s\u00e5 hurtigt omkring planeten, at de med regelm\u00e6ssige mellemrum passerer foran eller bag dens skive. Det g\u00e6lder is\u00e6r for de to inderste, Io og Europa, medens de to yderste ofte passerer over Jupiters nord- eller sydpol. Dette skyldes, at Jupiter og Jorden ikke kredser i helt samme baneplan omkring Solen, s\u00e5 ligesom det er tilf\u00e6ldet med Saturns ringe, \u00e6ndrer synsretningen til m\u00e5nernes baneplan sig i l\u00f8bet af Jupiters 12 \u00e5rs omkredsningsperiode af Solen. M\u00e5nernes position<\/a><\/strong> til et be-stemt tidspunkt kan beregnes i forvejen, s\u00e5 man ved, hvorn\u00e5r de forskellige begivenheder finder sted. Jupiters udstr\u00e6kning vokser fra 37″ til 41″ i l\u00f8bet af juni.<\/span><\/p>\n

B\u00e5de Jupiter og Mars indleder juni i Fiskene, men mellem den 3. og 9. bev\u00e6ger Mars sig kortvarigt gennem Hvalen, inden den igen vender tilbage til Fiskene. Der er fastsat helt bestemte gr\u00e6nser for stjernebillederne, hvilket medf\u00f8rer, at planeterne j\u00e6vnligt bev\u00e6ger sig udenfor de 12 stjernetegn, som astrologerne l\u00e6gger deres fiktive horoskoper<\/a><\/strong> efter. Det kommer tydeligt til udtryk her i juni, hvor ogs\u00e5 Jupiter bev\u00e6ger sig ind i det nordvestlige hj\u00f8rne af Hvalen i de sidste seks dage af m\u00e5neden, og den forbliver endda i stjernebilledet Hvalen indtil september.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og Mars i Hvalen i juni 2022. Bev\u00e6gelsen g\u00e5r mod venstre, og krydsene markerer positionen for hver dag. For Mars\u2019 vedkommende er det f\u00f8rste punkt positionen den 1. juni. Det fremg\u00e5r, at Mars bev\u00e6ger sig meget hurtigere end Jupiter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars\u2019 hurtige bev\u00e6gelse betyder, at afstanden mellem Mars og Jupiter vokser med mere end 0,5\u00b0 hver dag, og de ender m\u00e5neden 19\u00b0 fra hinanden. Mars\u2019 lysstyrke stiger fra mag. 0,6 til mag. 0,4 i l\u00f8bet af juni. Det betyder dog ikke, at den g\u00f8r sig s\u00e6rlig bem\u00e6rket gennem et teleskop, for dens lille skive sp\u00e6nder kun over 7″, og samtidig bliver den p\u00e5virket af atmosf\u00e6risk turbulens p\u00e5 grund af den forholdsvis lave h\u00f8jde over horisonten. Man m\u00e5 v\u00e6bne sig med t\u00e5lmodighed indtil oppositionen sidst p\u00e5 \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars i juni og under oppositionen den 8. december. Oppositionen i 2022 bliver ikke en af de helt gunstige, idet Mars \u2019kun\u2019 opn\u00e5r en st\u00f8rrelse p\u00e5 17\u201d. Under de mest gunstige oppositioner kan den komme op p\u00e5 25\u201d.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 6 tager Uranus ogs\u00e5 del i planetparaden p\u00e5 morgenhimlen. Den er v\u00e6sentligt klarere end Neptun, men st\u00e5r til geng\u00e6ld op 1\u00bd time senere end Neptun og derfor t\u00e6ttere p\u00e5 solopgang. Uranus befinder sig i V\u00e6dderen og st\u00e5r 1\u00bd\u00b0 nord for Venus den 11. juni og 2\u00b0 nordvest for M\u00e5nen den 25. juni. Brug en prismekikkert for om muligt at f\u00e5 et glimt af Uranus.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen og Uranus samt Venus og Plejaderne den 25. juni kl. 03.30. Uranus kan ikke ses med det blotte \u00f8je. Brug en prismekikkert, og pr\u00f8v ogs\u00e5 om det er muligt at se Plejaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus befinder sig i V\u00e6dderen og bev\u00e6ger sig ind i Tyren midt p\u00e5 m\u00e5neden, og selvom vinkelafstanden til Solen formindskes fra 36\u00b0 den 1. juni til 30\u00b0 den 30. juni, st\u00e5r den tidligere og tidligere op i forhold til solopgang, hvilket skyldes, at den under sin \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse f\u00e5r en h\u00f8jere deklination. Den 1. juni st\u00e5r Venus op \u00e9n time f\u00f8r Solen, medens opgangen finder sted 1 time og 45 minutter f\u00f8r Solen den 30. juni.<\/span><\/p>\n

Som det fremgik under omtalen af stjernehimlen i januar<\/a><\/strong>, har Venus ikke p\u00e5 noget tidspunkt i 2022 n\u00e5et s\u00e6rlig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen, medens det stadig har v\u00e6ret nogenlunde m\u00f8rkt. Hele m\u00e5neden ligger lysstyrken p\u00e5 mag. \u00f73.9, og gennem et teleskop kan man f\u00f8lge, hvordan Venus\u2019 st\u00f8rrelse i m\u00e5nedens l\u00f8b svinder fra 14\u201d til 12\u201d. I samme periode stiger den belyste del af planeten fra 78% til 86%.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus den 1. og 30. juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"<\/a>Merkurs bane i forhold til horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur har en kortvarig optr\u00e6den p\u00e5 morgenhimlen fra midten af juni. Det er dog mere af teoretisk interesse, for fra danske breddegrader er Merkur som regel vanskelig at se i sommerm\u00e5nederne. Under st\u00f8rste vestlige elongation den 16. juni st\u00e5r den 23\u00b0 fra Solen, men n\u00e5r alligevel ikke at komme mere en godt 1\u00b0 over horisonten \u00bd time f\u00f8r solopgang, og den har en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,6. Som det altid er tilf\u00e6ldet<\/a><\/strong>, er Merkurs lysstyrke mindst, n\u00e5r den viser sig p\u00e5 morgenhimlen efter nedre konjunktion, fordi det er den ubelyste halvdel, som vender ind mod Jorden. Efter st\u00f8rste elongation stiger lysstyrken, fordi vi ser mere og mere af dens belyste del. Den 21. juni n\u00e5r Merkur at komme op i 2\u00b0 h\u00f8jde \u00bd time f\u00f8r solopgang, og lysstyrken er steget til mag. 0,2. Den 30. juni er lysstyrken steget yderligere til mag. \u00f70,6, og h\u00f8jden over horisonten \u00bd time f\u00f8r solopgang er 3\u00b0. Muligheden for at finde den lille planet er s\u00e5ledes st\u00f8rst i de allersidste morgener af juni. Merkur bev\u00e6ger sig gennem Tyren. Den 16. juni danner den en ligesidet trekant sammen med Plejaderne og Venus, hvor sidstn\u00e6vnte st\u00e5r 12\u00b0 l\u00e6ngere mod vest. De to planeter forts\u00e6tter deres bev\u00e6gelse mod \u00f8st, og den 22. juni er Merkur n\u00e5et frem til Hyaderne og passerer 3\u00b0 nord for Aldebaran. Merkur slutter m\u00e5neden midt mellem Tyrens horn.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurs bane gennem Tyren i l\u00f8bet af juni 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Endelig er der ogs\u00e5 asteroiden 4 Vesta. Den befinder sig i Vandmanden midt mellem Saturn og Neptun. Selv om asteroiden 1 Ceres er st\u00f8rre end 4 Vesta, er 4 Vesta alligevel den st\u00f8rste af de mange hundredtusinde asteroider, som kredser i asteroideb\u00e6ltet mellem Mars og Jupiter. Ceres er nemlig s\u00e5 stor, at den klassificeres som dv\u00e6rgplanet. Trods sin diameter p\u00e5 n\u00e6sten 1000 kilometer er 1 Ceres ikke den klareste \u2013 det er derimod 4 Vesta, som under de mest gunstige oppositioner kan komme helt op p\u00e5 mag. 5,1. I 2022 kommer 4 Vesta i opposition den 22. august. P\u00e5 det tidspunkt er de lyse n\u00e6tter overst\u00e5et, og 4 Vestas lysstyrke topper p\u00e5 mag. 5,7. I juni stiger lysstyrken fra mag. 7,2 til mag. 6,8. Kortet viser 4 Vestas position resten af \u00e5ret. Et mere detaljeret kort p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong> bliver opdateret dagligt med den aktuelle position.<\/span><\/p>\n

\"\"4 Vesta. Mindste stjernest\u00f8rrelse er mag. 9.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e5nen st\u00e5r i n\u00e6rheden af Saturn den 18. juni, og herefter passerer den i l\u00f8bet af resten af m\u00e5neden den lange r\u00e6kke af planeter og asteroider p\u00e5 morgenhimlen. Den 26. st\u00e5r det tynde m\u00e5nesegl mellem Venus og Plejaderne. M\u00e5nen st\u00e5r 2\u00b0 over Venus og 4\u00b0 under Plejaderne. Alle tre kan s\u00e5ledes v\u00e6re i synsfeltet p\u00e5 en prismekikkert. Merkur st\u00e5r 10\u00b0 l\u00e6ngere mod venstre.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 26. juni. Aldebaran, Tyrens r\u00f8de \u00f8je, er lige kommet fri af horisonten, men vil v\u00e6re yderst vanskelig at se s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der er fuldm\u00e5ne den 14. juni. Det pr\u00e6cise tidspunkt er kl. 13:52, dvs. midt p\u00e5 dagen. Med andre ord vil de fleste opfatte synet af M\u00e5nen som v\u00e6rende fuld b\u00e5de natten mellem den 13. og 14. og natten mellem den 14. og 15. Imidlertid er der en v\u00e6sentlig forskel, nemlig h\u00f8jden af M\u00e5nen over horisonten.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens bane h\u00e6lder 5,1\u00b0 i forhold til Ekliptika, hvilket betyder, at dens bane krydser Ekliptika i to knudepunkter, og at den halvdelen af tiden befinder sig h\u00f8jere end Ekliptika og den anden halvdel lavere. Knudepunkterne foretager en hel omgang p\u00e5 18,61 \u00e5r, hvilket har afg\u00f8rende betydning for M\u00e5nens h\u00f8jde p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

I l\u00f8bet af denne 18,61 \u00e5rs periode vil M\u00e5nen i nogle af \u00e5rene befinde sig 5\u00b0 over Ekliptika, hvor denne er h\u00f8jest p\u00e5 himlen og samtidig 5\u00b0 under, hvor den er lavest. I de ekstreme tilf\u00e6lde vil vi derfor kunne opleve, at M\u00e5nen kulminerer i en h\u00f8jde p\u00e5 helt op til 63\u00b0 midt i december, men ogs\u00e5 at den kun kommer 6\u00b0 over horisonten midt i juni. Til sammenligning opn\u00e5r Solen p\u00e5 Fyn en maximal kulminationsh\u00f8jde p\u00e5 58\u00b0 ved sommersolhverv, og dens laveste position ved midvinter er 11\u00b0.<\/span><\/p>\n

En s\u00e5dan lav kulminationsh\u00f8jde af M\u00e5nen finder sted natten mellem den 14. og 15. juni i \u00e5r. Den 14. st\u00e5r M\u00e5nen op kl. 22:50, kulminerer kl. 01:50 og g\u00e5r ned kl. 04:47. Den er s\u00e5ledes kun p\u00e5 himlen i godt 6 timer, og under kulminationen st\u00e5r den i en h\u00f8jde p\u00e5 7\u00b0 over horisonten. Natten f\u00f8r st\u00e5r den i en h\u00f8jde p\u00e5 9\u00b0.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nen n\u00e5r s\u00e5ledes ikke at komme op over den t\u00e6tteste og mest lysabsorberende del af atmosf\u00e6ren. Jo t\u00e6ttere et himmellegeme er p\u00e5 horisonten, jo l\u00e6ngere vej skal lyset bev\u00e6ge sig gennem atmosf\u00e6ren, hvilket har den effekt, at den bl\u00e5 del af spektret bliver absorberet og spredt, s\u00e5 den r\u00f8de del bliver dominerende. M\u00e5nen vil derfor hele natten lyse med en orange gl\u00f8d, og samtidig vil den lave h\u00f8jde betyde, at den ser st\u00f8rre ud end normalt p\u00e5 grund af det velkendte synsbedrag, som kaldes m\u00e5neillusionen. I l\u00f8bet af den korte midsommernat vil Jordens ledsager s\u00e5ledes vise sig som en stor r\u00f8d\/orange skive mellem tr\u00e6er og andre konturer langs den sydlige horisont.<\/span><\/p>\n

\"\"Fuldm\u00e5nen natten mellem den 14. og 15. juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I de senere \u00e5r har medierne ca. \u00e9n gang om \u00e5ret proklameret, at M\u00e5nen kommer s\u00e6rlig t\u00e6t p\u00e5 Jorden og derfor b\u00e5de lyser mere og ser langt st\u00f8rre ud end normalt. Det g\u00f8r de, n\u00e5r de finder ud af, at M\u00e5nen er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden p\u00e5 samme tidspunkt, som der er fuldm\u00e5ne. <\/span><\/p>\n

De bringer ukritisk \u201dnyheden\u201d, s\u00e5 snart de f\u00e5r nys om, at M\u00e5nen kommer s\u00e6rlig t\u00e6t p\u00e5 Jorden, og de kalder f\u00e6nomenet for superm\u00e5nen. Det forholder sig blot s\u00e5dan, at M\u00e5nen kommer t\u00e6t p\u00e5 Jorden \u00e9n gang hver m\u00e5ned. Det skyldes, at dens bane er elliptisk, s\u00e5 \u00e9n gang under hvert oml\u00f8b passerer den naturligvis det punkt, hvor afstanden er mindst. Dens afstand fra Jorden svinger mellem 356400 og 406700 kilometer, hvilket naturligvis helt korrekt \u2013 i hvert fald teoretisk \u2013 har betydning for dens tilsyneladende st\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nen bruger knap 27\u00bc d\u00f8gn til \u00e9t oml\u00f8b om Jorden i forhold til stjernerne, dvs. s\u00e5fremt man ser M\u00e5nen i n\u00e6rheden af en klar stjerne, vil den 27\u00bc d\u00f8gn senere igen st\u00e5 i n\u00e6rheden af den p\u00e5g\u00e6ldende stjerne. I forhold til Solen, dvs. fra den ene fuld- eller nym\u00e5ne til den n\u00e6ste, g\u00e5r der 29\u00bd d\u00f8gn. Forskellen skyldes, at Jorden og M\u00e5nen kredser omkring Solen. De bev\u00e6ger sig knap \u00e9n grad fremad i banen i l\u00f8bet et d\u00f8gn. Den akkumulerede afstand i l\u00f8bet af et m\u00e5neoml\u00f8b skal indhentes, inden de tre legemer igen st\u00e5r p\u00e5 linje, og det tager godt 2 d\u00f8gn.<\/span><\/p>\n

Tidspunktet, hvor afstanden mellem Jorden og M\u00e5nen er mindst, finder derfor ikke sted under samme m\u00e5nefase, fordi det bliver forskudt de godt 2 d\u00f8gn for hvert m\u00e5neoml\u00f8b. \u00c8n gang om \u00e5ret forekommer det, medens det er fuldm\u00e5ne, og \u00e9n gang medens det er nym\u00e5ne. N\u00e5r det er nym\u00e5ne, kan vi ikke se den, og under de \u00f8vrige faser kan vi kun se en del af dens belyste skive, hvilket g\u00f8r det sv\u00e6rere at bed\u00f8mme dens st\u00f8rrelse. Kun under fuldm\u00e5ne vender hele den belyste skive mod Jorden, s\u00e5 superm\u00e5nen er simpelthen den fuldm\u00e5ne, som falder omkring det tidspunkt, hvor M\u00e5nen er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden.<\/span><\/p>\n

Betyder det s\u00e5 ogs\u00e5, at M\u00e5nen ser st\u00f8rre ud end normalt? Svaret er ja, men hvis man ikke vidste det, ville man ikke bem\u00e6rke nogen forskel. N\u00e5r M\u00e5nen er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, ser den kun nogle ganske f\u00e5 bueminutter st\u00f8rre ud, end n\u00e5r den er l\u00e6ngst v\u00e6k. Med det blotte \u00f8je er det derfor stort set umuligt at se, om den ser st\u00f8rre eller mindre ud p\u00e5 et givet tidspunkt, is\u00e6r fordi man naturligvis ikke kan se b\u00e5de den store og den lille m\u00e5ne samtidig.<\/span><\/p>\n

Netop i \u00e5r er M\u00e5nen t\u00e6t p\u00e5 perig\u00e6um p\u00e5 samme tidspunkt, som der er fuldm\u00e5ne. Afstanden vil v\u00e6re 357433 kilometer den 15. juni kl. 01:23, dvs. \u00bd times tid f\u00f8r M\u00e5nen kulminerer. Faktisk er den endnu t\u00e6ttere p\u00e5 under n\u00e6ste fuldm\u00e5ne den 13. juli. Her kommer afstanden ned p\u00e5 357263 kilometer. Det skal her bem\u00e6rkes, at astronomerne angiver afstanden mellem to himmellegemer som afstanden mellem deres centre. For at finde den reelle afstand, dvs. hvor langt der er mellem Jordens og M\u00e5nens overflader, skal man derfor fratr\u00e6kke de to legemers radius p\u00e5 henholdsvis 6378 kilometer og 1737 kilometer. Afstanden mellem Jorden og M\u00e5nen er derfor omkring 8000 kilometer mindre end angivet.<\/span><\/p>\n

Om pressen s\u00e5 benytter lejligheden til at udr\u00e5be to superm\u00e5ner, vil tiden vise. Uanset hvad er der ingen grund til panik. M\u00e5nen st\u00e5r jo s\u00e5 lavt over horisonten, at dens lys som n\u00e6vnt bliver sv\u00e6kket p\u00e5 grund af spredning og absorption. Vi bliver s\u00e5ledes ikke bl\u00e6ndet af dens um\u00e5deligt skarpe lys.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens fase lige nu kan ses p\u00e5 denne side fra NASA.<\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2022 I de fem m\u00e5neder der forel\u00f8big er g\u00e5et i 2022, er dagene blevet gradvist l\u00e6ngere. Den 1. januar havde vi en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 12 minutter, og selv om det ikke lyder af ret … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2206,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2354","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2354","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2354"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2354\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2919,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2354\/revisions\/2919"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2354"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}