{"id":2381,"date":"2022-05-31T15:31:26","date_gmt":"2022-05-31T14:31:26","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2381"},"modified":"2025-01-01T20:03:49","modified_gmt":"2025-01-01T19:03:49","slug":"stjernehimlen-i-juli-2022","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2381","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juli 2022"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2022<\/span><\/strong><\/p>\n

I denne m\u00e5ned er det 53 \u00e5r siden, Neil Armstrong som det f\u00f8rste menneske satte sit fodaftryk p\u00e5 M\u00e5nens st\u00f8vede overflade. Her mere end et halvt \u00e5rhundrede senere er der efterh\u00e5nden ikke s\u00e5 mange tilbage, der selv oplevede de hektiske dage og de sl\u00f8rede sort\/hvid billeder, der blev sendt direkte p\u00e5 TV, medens Armstrong gik ned af stigen og tr\u00e5dte ud p\u00e5 M\u00e5nen. For flertallet er det kun historie.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 trods af de historiske og videnskabelige facts er der alligevel mange, som tror, at m\u00e5nelandingerne er svindel, men betegnende nok var der ingen, som var i tvivl, medens begivenhederne fandt sted. Det var f\u00f8rst adskillige \u00e5r senere, at den sejlivede konspira-tionsteori opstod, og den kan spores tilbage til Bill Kaysing, som h\u00e6vdede at have arbejdet for NASA i 1960\u2019erne og havde intern viden om en regeringssammensv\u00e6rgelse om at forfalske m\u00e5nelandingerne.<\/span><\/p>\n

Bill Kaysing udgav i 1976 en bog: We Never Went to the Moon: America\u2019s Thirty Billion Dollar Swindle<\/em>. Den grundl\u00e6ggende konspirationsteori er, at NASA ikke kunne n\u00e5 at lands\u00e6tte en mand p\u00e5 M\u00e5nen inden slutningen af 1960’erne, som pr\u00e6sident John F. Kennedy havde lovet. Bill Kaysing p\u00e5stod, at NASA iscenesatte m\u00e5nelandingerne i et filmstudie, og at rumfartsorganisationen har d\u00e6kket over den omfattende svindel lige siden. Bill Kaysing fik efter udgivelsen af bogen st\u00f8tte fra The Flat Earth Society<\/em>, som mente at kunne bevise, at filmen blev optaget i Hollywood og var baseret p\u00e5 et manuskript af Arthur C. Clarke og instrueret af Stanley Kubrick. I fladjordtilh\u00e6ngernes verdensbillede er rumfart ikke mulig, for M\u00e5nen og hele Universet for den sags skyld er en illusion.<\/span><\/p>\n

De historiske facts er, at Apollo 11 blev opsendt fra Kennedy Space Center i Florida den 16. juli 1969 kl. 13:32:00 UT, og at det var den femte bemandede mission i Apollo-programmet, og samtidig tredje gang, der blev sendt astronauter mod M\u00e5nen. Forud for dette havde der v\u00e6ret 6 bemandede Mercury-missioner og 10 bemandede Gemini-missioner.<\/span><\/p>\n

Mandskabet p\u00e5 Apollo 11 bestod af Neil Armstrong, Edwin Aldrin og Michael Collins. De to f\u00f8rstn\u00e6vnte landede p\u00e5 M\u00e5nens overflade i Stilhedens Hav den 20. juli 1969 kl. 20:17:40 UT, og den 21. juli kl. 02:56 UT tr\u00e5dte Neil Armstrong ned fra landingsmodulets stige. Alle tre astronauter vendte tilbage til Jorden den 24. juli kl. 16:50:35 UT og fuldf\u00f8rte s\u00e5ledes pr\u00e6sident John F. Kennedys m\u00e5ls\u00e6tning: “Landing a man on the Moon and returning him safely to the Earth before this decade is out”.<\/span><\/p>\n

\"\"Neil Armstrong g\u00e5r ned af Eagles stige og tr\u00e6der ud p\u00e5 M\u00e5nen<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

NASA indledte forberedelserne til m\u00e5nelandingerne med 7 rumsonder mellem 1962 og 1965. De skulle lande h\u00e5rdt p\u00e5 M\u00e5nens overflade og blev derfor knust ved nedslaget. Et stort antal billeder fra nedflyvningen skulle l\u00f8bende sendes tilbage til Jorden. De tre f\u00f8rste Rangersonder mislykkedes; to af dem ramte ved siden af M\u00e5nen, og den sidste ramte M\u00e5nens bagside uden mulighed for at sende billeder. Den fjerde ramte n\u00f8jagtig som planlagt, men desv\u00e6rre var kamerasystemet defekt. De sidste tre blev succesfulde og optog tilsammen 17259 billeder. Ranger 9 blev som den sidste opsendt den 21. marts 1965 og landede tre dage senere i Alphonsus krateret.<\/span><\/p>\n

\"\"Billedet \u00f8verst til venstre viser hele Alphonsus krateret, og det nederst til h\u00f8jre er det sidste, som blev optaget og sendt f\u00f8r nedslaget. Den hvide cirkel i hver ramme angiver landingsstedet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I 1966 og 1967 opsendte NASA fem Lunar Orbiter rumfart\u00f8jer, som gik i kredsl\u00f8b om M\u00e5nen og optog tusindvis af n\u00e6rbilleder, som skulle bruges til at finde de bedste landingssteder til Apollomissionerne. Et af de mest ikoniske blev optaget af Lunar Orbiter 2 den 24. november 1966, medens rumfart\u00f8jet passerede hen over det 93 kilometer store Copernicus krater. Billedet blev optaget fra en h\u00f8jde af 45 kilometer og i en afstand af 208 kilometer fra krateres midte, og for f\u00f8rste gang kunne man se M\u00e5nen som en verden af bjerge, dale, klippeblokke og andre landskabstr\u00e6k i et helt andet perspektiv end set fra Jorden. Billedet af Copernicus fandt vej til verdenspressen og blev kaldt \u00e5rhundredes billede.<\/span><\/p>\n

\"\"Copernicus. \u00c5rhundredes billede fra Lunar Orbiter 2.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Forberedelserne til Apollomissionerne blev afsluttet med Surveyor-programmet, som fra juni 1966 til januar 1968 bestod af syv bl\u00f8de landinger p\u00e5 M\u00e5nens overflade. Det prim\u00e6re form\u00e5l var at afpr\u00f8ve, om det i det hele taget var muligt at lande bl\u00f8dt p\u00e5 M\u00e5nen. Fem af landingerne, herunder den f\u00f8rste, blev gennemf\u00f8rt med succes. Surveyor 2 kom ud af kontrol efter en mislykket midtvejskurskorrektion og styrtede med h\u00f8j hastighed ned p\u00e5 M\u00e5nen, og radioforbindelsen til Surveyor 4 gik tabt 2\u00bd minut f\u00f8r den planlagte landing.<\/span><\/p>\n

\"\"Surveyor 3 fik senere bes\u00f8g af Apollo 12, som landede 200 meter fra rumsonden. Peter Conrad inspicerer her kameraet, som blev afmonteret og bragt med tilbage til Jorden.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"De seks m\u00e5nelandingssteder.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Juli er den midterste af de tre sommerm\u00e5neder, og det man is\u00e6r l\u00e6gger m\u00e6rke til p\u00e5 nattehimlen er, at de svageste stjerner ikke kan ses. Sommeren p\u00e5 vore breddegrader er nemlig pr\u00e6get af de lyse n\u00e6tter<\/a><\/strong>, og is\u00e6r i begyndelsen af m\u00e5neden, hvor der kun er g\u00e5et godt en uge siden sommersolhverv. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden er vi kommet s\u00e5 langt frem p\u00e5 sommeren, at der s\u00e5 sm\u00e5t igen begynder at bliver m\u00f8rkt omkring astronomisk midnat. Afh\u00e6ngig af hvor i Danmark man bor, slutter de lyse n\u00e6tter en uges tid ind i august.<\/span><\/p>\n

De klareste stjerner lyser s\u00e5 meget, at de er synlige p\u00e5 trods af de lyse n\u00e6tter. Tre af disse danner en stor ligebenet trekant h\u00f8jt p\u00e5 himlen i sydlig retning. Der er tale om Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i \u00d8rnen, som tilsammen kaldes Sommertrekanten, men eftersom trekanten best\u00e5r af stjerner fra tre forskellige stjernebilleder, er den ikke i sig selv et rigtigt stjernebillede, men derimod en s\u00e5kaldt asterisme.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen ved astronomisk midnat den 16. juli med Svanen, Lyren og \u00d8rnen fremh\u00e6vet. De to sm\u00e5 svage stjernebilleder Pilen og Delfinen mellem Svanen og \u00d8rnen er sv\u00e6rere at se p\u00e5 denne \u00e5rstid, men til geng\u00e6ld kan b\u00e5de Karlsvognen og Cassiopeia tydeligt ses. Saturn befinder sig i Stenbukken med M\u00e5nen umiddelbart under, Jupiter er i Fiskene og Mars i V\u00e6dderen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r man bor p\u00e5 danske breddegrader, er sommeren derfor en tid, hvor nattehimlen ikke er m\u00f8rk nok til at se lyssvage stjerner og objekter s\u00e5som galakser og stjernet\u00e5ger. I stedet kan man se skyer! Det drejer sig dog ikke om den slags skyer, der \u00f8del\u00e6gger udsigten til stjernehimlen, men derimod om lysende natskyer. De best\u00e5r af iskrystaller og st\u00f8v, der dannes i h\u00f8jder omkring 85 kilometer, dvs. meget h\u00f8jere oppe i atmosf\u00e6ren end normale skyer. De dannes under betingelser, som kun er tilstede om sommeren, og eftersom de befinder sig i stor h\u00f8jde, bliver de oplyst af Solens selv midt om natten.<\/span><\/p>\n

De fleste forekomster af lysende natskyer er forholdsvis beskedne svagtlysende skyer t\u00e6t p\u00e5 den nordlige horisont i de m\u00f8rkeste timer efter midnat. Af og til bliver man imidlertid m\u00f8dt af et langt mere imponerende syn, best\u00e5ende af et stort omr\u00e5de med b\u00f8lger, hvirvler og andre fantastiske formationer, der breder sig over himlen fra vest til \u00f8st og n\u00e5r halvvejs til zenit eller endnu h\u00f8jere.<\/span><\/p>\n

Det bedste ved lysende natskyer er, at de er synlige for det blotte \u00f8je. Hvis man er heldig at komme udenfor p\u00e5 det rigtige tidspunkt og ser mod nord, er man ikke i tvivl om, at de er der. Lysende natskyer fremst\u00e5r lyse og s\u00f8lvfarvet eller med et bl\u00e5ligt, mens normale skyer vil ser m\u00f8rke ud mod den lyse himmelbaggrund. En h\u00e5ndkikkert er dog god at have til r\u00e5dighed, fordi de lysende natskyer ofte har en meget fin, indviklet indre struktur, som tydeligere ses med den forst\u00f8rrelse, som en h\u00e5ndkikkert giver.<\/span><\/p>\n

S\u00e6sonen begynder i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. I starten er de som regel svage og uklare, og de store forekomster sker normalt f\u00f8rst i ugerne omkring solhverv.<\/span><\/p>\n

Hvis man vil se lysende natskyer, er det n\u00f8dvendigt at blive l\u00e6nge oppe eller at st\u00e5 tidligt op, fordi selv om der allerede kan v\u00e6re forekomster i gang umiddelbart efter solnedgang, er der ikke m\u00f8rkt nok til, at de kommer til deres fulde ret. Hvis man kan se svage skyer p\u00e5 dette tidlige tidspunkt, kan det v\u00e6re et forvarsel p\u00e5, at en st\u00f8rre forekomst m\u00e5ske er under opsejling. Se flere detaljer under omtalen af stjernehimlen i juni 2022<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Eksempel p\u00e5 strukturen i en st\u00f8rre forekomst af lysende natskyer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hundedagene varer fra 23. juli til 23. august – alts\u00e5 30 dage – og hvis man skal tro de mange varsler, der har fulgt dagene lige siden oldtiden, er der i denne periode stor risiko for liv og levned. Hundedagenes navn knytter sig til Sirius, som ikke alene er den klareste stjerne i stjernebilledet Store Hund, men ogs\u00e5 den klareste stjerne p\u00e5 hele himlen. Da Sirius befinder sig i Store Hund, kaldes den ogs\u00e5 Hundestjernen, og romerne kaldte dagene caniculares dies. De mente, at de varme dage fik havene til at koge, vinen til at blive sur, hundene til at blive bidske og mennesker til at blive febersyge og hysteriske. Derfor pr\u00f8vede de at mildne Sirius ved at ofre en hund, n\u00e5r Hundedagene begyndte. Hundedagene begyndte, n\u00e5r Solen gik ind i stjernebilledet L\u00f8ven og derfor stod i n\u00e6rheden af Sirius. Solen st\u00e5r ganske vist fortsat i samme omr\u00e5de som Sirius p\u00e5 denne \u00e5rstid, men pr\u00e6cessionen bevirker, at den i vore dage befinder sig mellem Tvillingerne og Krebsen den 23. juli.<\/span><\/p>\n

\"\"Solens position den 23. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Vi kan derfor af gode grunde hverken se Tvillingerne eller Krebsen i denne m\u00e5ned. Til geng\u00e6ld er der andre synlige stjernebilleder, hvilket fremg\u00e5r af det tidligere viste kort over nattehimlen midt p\u00e5 m\u00e5neden, og som det ogs\u00e5 fremg\u00e5r, er det muligt at se adskillige af Solsystemets planeter.<\/span><\/p>\n

Den lange r\u00e6kke af planeter, som kunne ses p\u00e5 morgenhimlen i juni, forts\u00e6tter nemlig deres parade i denne m\u00e5ned. Den 1. juli kan man se Merkur, Venus, Uranus, Mars, Jupiter, Neptun og Saturn i n\u00e6vnte r\u00e6kkef\u00f8lge langs Ekliptika gennem Tyren, V\u00e6dderen, Fiskene, Vandmanden og Stenbukken.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 1. juni. Bem\u00e6rk at planeterne st\u00e5r i r\u00e6kkef\u00f8lge efter deres bane omkring Solen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ganske vist g\u00e6lder muligheden kun i m\u00e5nedens begyndelse for Merkurs vedkommende, for den forsvinder hurtigt bag Solen. \u00bd time f\u00f8r solopgang den 1. juli st\u00e5r den 3\u00b0 over horisonten. Det lyder ikke af meget, is\u00e6r n\u00e5r den lyse sommerhimmel tages i betragtning, men Merkur har p\u00e5 dette tidspunkt en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,7. Med en helt klar himmel og en flad horisont burde det v\u00e6re muligt at finde den ved hj\u00e6lp af en prismekikkert, men desv\u00e6rre bliver det vanskeligere for hver efterf\u00f8lgende morgen. Vinkelafstanden fra Solen bliver hurtigt mindre, s\u00e5 det hj\u00e6lper kun lidt, at lysstyrken bliver st\u00f8rre. Den 5. juli er den steget til mag. \u00f71,1 med en h\u00f8jde p\u00e5 godt 2\u00b0 over horisonten \u00bd time f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

Merkur er notorisk vanskelig at se fra danske breddegrader i sommerperioden, hvilket prim\u00e6rt skyldes Ekliptikas h\u00e6ldning b\u00e5de morgen og aften p\u00e5 denne \u00e5rstid. Det skyldes naturligvis ogs\u00e5 de lyse n\u00e6tter og det langvarige tusm\u00f8rke. P\u00e5 sydligere breddegrader har Ekliptika en stejlere h\u00e6ldning, og derudover eksisterer de lyse n\u00e6tter ikke. Nedenst\u00e5ende skitse viser Merkur p\u00e5 morgenhimlen den 1. juli \u00bd time f\u00f8r solopgang i Danmark og i Palermo. Det var fra Palermo, at Schiaparelli foretog grundige observationer af Merkur mellem 1881 og 1889. Se mere herom p\u00e5 stjernehimlen i april 2022<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur p\u00e5 morgenhimlen den 1. juli. Den gr\u00f8nne linje viser Ekliptikas h\u00e6ldning.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur er i konjunktion med Solen den 16. juli og bev\u00e6ger sig derefter om p\u00e5 aftenhimlen. P\u00e5 m\u00e5nedens sidste aften er vinkelafstanden mellem Merkur og Solen allerede vokset til 15\u00b0, men desv\u00e6rre st\u00e5r Merkur kun 1\u00b0 over horisonten \u00bd time efter solnedgang, s\u00e5 selv med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,6 vil den v\u00e6re uhyre vanskelig at se. Her er forholdene igen bedre, jo l\u00e6ngere sydp\u00e5 man befinder sig.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur p\u00e5 aftenhimlen den 31. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus begynder m\u00e5neden 4\u00b0 nord for Aldebaran, og st\u00e5r op godt 1\u00bd time f\u00f8r Solen. Hver efterf\u00f8lgende morgen bev\u00e6ger Venus sig l\u00e6ngere mod \u00f8st gennem Tyren, og i dagene 16. til 18. juli bev\u00e6ger den gennem den \u00f8verste nordlige del af Orion, f\u00f8r den bev\u00e6ger sig ind i Tvillingerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 bane gennem Tyren, Orion og Tvillingerne i juli 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det smalle segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne st\u00e5r 5\u00b0 over Venus den 26. juli, og den f\u00f8lgende morgen st\u00e5r M\u00e5nen til venstre for Venus og i samme h\u00f8jde som planeten. Set gennem et teleskop \u00e6ndrer Venus sig kun lidt i m\u00e5nedens l\u00f8b. Dens skive falder fra 86% oplyst med en udstr\u00e6kning p\u00e5 12″ den 1. juli til 92% oplyst og 11″ udstr\u00e6kning den 31. juli. I hele m\u00e5neden ligger lysstyrken p\u00e5 mag. \u00f73,9.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 26. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Efter Merkur og Venus er Jorden er den n\u00e6ste planet i r\u00e6kkef\u00f8lge fra Solen. Ligesom de \u00f8vrige planeter er Jordens bane elliptisk, om end excentriciteten kun er 0,017; dvs. n\u00e6sten cirkelformet. Jorden er i aphel den 4. juli med en afstand p\u00e5 152098455 kilometer. Under perihel den 4. januar var afstanden \u201dkun\u201d 147105052 kilometer. Det lyder jo paradoksalt, at afstanden til Solen er st\u00f8rst om sommeren. De der bor p\u00e5 den nordlige halvkugle skulle jo umiddelbart tro, at det var omvendt, men s\u00e5dan forholder det sig ikke. \u00c5rsagen til \u00e5rstidernes skiften er nemlig, at Jordens akse h\u00e6lder 23,5\u00b0 i forhold til baneplanet omkring Solen, og da denne h\u00e6ldning er fast i forhold til rummet, er det skiftevis den nordlige og den sydlige halvkugle, som vender ind mod Solen i l\u00f8bet af \u00e5ret. N\u00e5r Jorden befinder sig i den del af sin bane, hvor den nordlige halvkugle vender mod Solen, falder solstr\u00e5lerne mere lodrette p\u00e5 vore breddegrader, og den ekstra solenergi varmer landjorden, havet og luften op. Et halvt \u00e5r senere er Jorden n\u00e5et om p\u00e5 den anden side af Solen, og nu er det den sydlige halvkugle, som vender mod Solen. Derfor er det for\u00e5r og sommer i Australien, mens vi har efter\u00e5r og vinter i Danmark. Ved for\u00e5rs- og efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn st\u00e5r Solen pr\u00e6cist p\u00e5 himlens \u00e6kvator, medens den ved sommersolhverv opn\u00e5r sin st\u00f8rste h\u00f8jde over horisonten og ved vintersolhverv den laveste.<\/span><\/p>\n

\"\"\u00c5rstiderne og Jordens bane om Solen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars befinder sig i et forholdsvist stjernetomt omr\u00e5de i Fiskene og st\u00e5r op ved 01:30 tiden den 1. juli. Det er omkring astronomisk midnat, hvor himlen er s\u00e5 m\u00f8rk, som den nu engang kan blive p\u00e5 denne \u00e5rstid. Mars stiger ganske langsomt i lysstyrke fra mag. 0,4 til mag. 0,2 i m\u00e5nedens l\u00f8b og bev\u00e6ger sig \u00f8stp\u00e5 blandt baggrundsstjernerne fra nat til nat. Den r\u00f8de planet krydser gr\u00e6nsen til V\u00e6dderen den 9. juli, og inden m\u00e5nedens udgang finder opgangen sted kort tid efter midnat. Gennem et teleskop ses Mars som en 8″ skive, s\u00e5 det er vanskeligt at se detaljer p\u00e5 dens overflade. Det bliver bedre under opposition i december, hvor den tilsyneladende st\u00f8rrelse er mere end 2 gange st\u00f8rre, men dog ikke n\u00e6r s\u00e5 gunstigt som under de bedste oppositioner, hvor st\u00f8rrelsen kan kommer helt op p\u00e5 25\u201d.<\/span><\/p>\n

Stik imod astrologernes horoskoper<\/a><\/strong> tilbringer Jupiter hele m\u00e5neden i et stjernebillede, som ikke tilh\u00f8rer Dyrekredsen. Der er kun f\u00e5 stjerner i omr\u00e5det, men det er ikke noget problem at finde Jupiter, for lysstyrken stiger i m\u00e5nedens l\u00f8b fra mag. \u00f72,4 til mag. \u00f72,6. Jupiter st\u00e5r op kl. 01 den 1. juli og kl. 23 den 31. juli. De bedste observationsbetingelser er nogle timer senere, n\u00e5r planeten er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter bev\u00e6ger sig i juli gennem det nordvestlige hj\u00f8rne af Hvalen. Den skr\u00e5 linje er Ekliptika.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r der zoomes helt ind p\u00e5 Jupiters bane, ses det, at den \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse g\u00e5r i st\u00e5 og afl\u00f8ses af en vestg\u00e5ende sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Jupiter n\u00e5r sit station\u00e6re punkt den 29. juli og bev\u00e6ger sig herefter retrogradt som optakt til oppositionen den 26. september.<\/span><\/p>\n

\"\"Begyndelsen til Jupiters retrograde bev\u00e6gelse med markering af positionen for hvert d\u00f8gn i juli. Synsfeltet d\u00e6kker over 2\u00b0 i bredden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Udover at stige i lysstyrke vokser Jupiters tilsyneladende st\u00f8rrelse i l\u00f8bet af juli fra 41″ til 45″. Selv gennem sm\u00e5 teleskoper kan man se de m\u00f8rke \u00e6kvatorialb\u00e6lter, og is\u00e6r l\u00e6gger man m\u00e6rke til de fire galil\u00e6iske m\u00e5ner, som kredser om Jupiter s\u00e5 hurtigt, at bev\u00e6gelsen for is\u00e6r de to inderste kan registreres i l\u00f8bet af kort tid. Af og til passerer de enten foran eller bag Jupiter, ligesom ogs\u00e5 deres skygge passerer hen over Jupiters skyd\u00e6kke, hvor de ses som en sort plet, der passerer hen over Jupiter i l\u00f8bet af nogle timer. Alle s\u00e5danne begivenheder kan beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd<\/a><\/strong>, og is\u00e6r for Io\u2019s vedkommende forekommer der mange, for den bruger kun 42 timer for et kredsl\u00f8b omkring Jupiter.<\/span><\/p>\n

For Europa og Ganymedes er hyppigheden noget mindre. Europa bruger 3,6 d\u00f8gn til et kredsl\u00f8b og Ganymedes 7,2. Den yderste af de galil\u00e6iske m\u00e5ner, Callisto, bruger 16,7 d\u00f8gn, og den kredser s\u00e5 langt fra Jupiter, at den lille h\u00e6ldning af baneplanet i forhold til retningen mod Solen er nok til, at dens skygge ikke rammer Jupiter i denne m\u00e5ned. Den 17. juli st\u00e5r Callisto under Jupiters sydpol.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og dens m\u00e5ner om morgenen den 17. juli. Bem\u00e6rk Jupiters store r\u00f8de plet og Io\u2019s skygge.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn st\u00e5r l\u00e6ngst mod vest i julis planetr\u00e6kke og er s\u00e5ledes ogs\u00e5 den f\u00f8rste til at vise sig p\u00e5 natte- og morgenhimlen. Den 1. juli st\u00e5r den op umiddelbart f\u00f8r midnat, men man m\u00e5 dog ikke forvente at kunne se den, f\u00f8r den er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen, hvor Jordens atmosf\u00e6re ikke absorberer<\/a> <\/strong>s\u00e5 meget af dens lys. Midt p\u00e5 m\u00e5neden kulminerer Saturn omkring kl. 03:30 i en h\u00f8jde af 20\u00b0 over horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn og M\u00e5nen mod syd den 16. juli. Stjernen umiddelbart under Saturn er Deneb Algedi, \u03b4 Cap, af 3. st\u00f8rrelsesklasse.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn n\u00e6rmer sig oppositionen. Den bev\u00e6ger sig derfor retrogradt, og i l\u00f8bet af m\u00e5neden stiger lysstyrken fra mag. 0,6 til mag. 0,4. Saturns ringsystem er synligt selv gennem et beskedent teleskop, som viser b\u00e5de planetens 18″ store skive og den dobbelt s\u00e5 store ring. Ringene er blevet smallere siden sidste opposition, fordi h\u00e6ldningsgraden i forhold til synsretningen fra Jorden \u00e6ndrer sig i l\u00f8bet af Saturns 29\u00bd \u00e5rs lange oml\u00f8bsperiode om Solen. Jorden krydser ringplanet i 2025, hvor de ses fra kanten.<\/span><\/p>\n

Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne Titan er ogs\u00e5 indenfor r\u00e6kkevidde af et mindre teleskop. Den har en lyssttyrke p\u00e5 mag. 8\u00bd, og dens position i forhold til planeten kan findes ved hj\u00e6lp af et lille on-line program<\/a><\/strong>. De svagere m\u00e5ner Tethys, Dione og Rhea kredser indenfor Titans bane med perioden p\u00e5 2-5 dage. Deres lysstyrker ligger i n\u00e6rheden af mag. 10, s\u00e5 de er v\u00e6sentligt vanskeligere at se.<\/span><\/p>\n

Med en lysstyrke p\u00e5 henholdsvis mag. 6 og mag. 8 tager Uranus ogs\u00e5 del i planetparaden p\u00e5 morgenhimlen. Uranus befinder sig i V\u00e6dderen og Neptun i Fiskene, og med deres beskedne lysstyrke er det en udfordring at finde Solsystemets to yderste planeter midt i de lyse n\u00e6tter. Der er som minimum brug for en prismekikkert for om muligt at f\u00e5 et glimt af dem. Det samme g\u00e6lder for asteroiden 4 Vesta, som befinder sig i Vandmanden midt mellem Saturn og Neptun. 4 Vesta kommer i opposition den 22. august, hvor lysstyrken topper p\u00e5 mag. 5,7. Muligheden for at finde Uranus, Neptun og 4 Vesta bliver forbedret sidst p\u00e5 m\u00e5neden, hvor de lyse n\u00e6tter s\u00e5 sm\u00e5t lakker mod enden. N\u00e6rmere omtale f\u00f8lger i august, hvor de lyse n\u00e6tter er overst\u00e5et.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens fase lige nu kan ses p\u00e5 denne side fra NASA:\u00a0https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/4955<\/strong><\/span><\/a><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2022 I denne m\u00e5ned er det 53 \u00e5r siden, Neil Armstrong som det f\u00f8rste menneske satte sit fodaftryk p\u00e5 M\u00e5nens st\u00f8vede overflade. Her mere end et halvt \u00e5rhundrede senere er der efterh\u00e5nden ikke s\u00e5 mange tilbage, der … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2207,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2381","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2381","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2381"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2381\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2402,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2381\/revisions\/2402"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2381"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}