{"id":2404,"date":"2022-07-01T15:06:41","date_gmt":"2022-07-01T14:06:41","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2404"},"modified":"2025-01-01T20:04:24","modified_gmt":"2025-01-01T19:04:24","slug":"stjernehimlen-i-august-2022","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2404","title":{"rendered":"Stjernehimlen i august 2022"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2022<\/span><\/strong><\/p>\n

Efter tre m\u00e5neder med masser af dagslys og langvarigt tusm\u00f8rke vender natten i denne m\u00e5ned tilbage p\u00e5 danske breddegrader. Den astronomiske definition p\u00e5 nattem\u00f8rke er, at Solens centrum skal v\u00e6re mere end 18\u00b0 under horisonten. S\u00e5 langt ned kommer den ikke i sommerm\u00e5nederne, s\u00e5 i tre m\u00e5neder omkring sommersolhverv kan der natten igennem ses et mere eller mindre kraftigt gensk\u00e6r af dens lys p\u00e5 nattehimlen, hvor det is\u00e6r er udpr\u00e6get mod nord, hvor Solen befinder sig under horisonten. Dette kaldes som bekendt de lyse n\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

\"\"Afslutningen p\u00e5 de lyse n\u00e6tter. Solen befinder sig 18\u00b0 under horisonten<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Bem\u00e6rk Karlsvognen lavt p\u00e5 himlen mod nordvest og den klare stjerne mod nord\u00f8st, som er Capella i Kusken. I mods\u00e6tning til Kusken er Karlsvognen er ikke et officielt stjerne-billede, idet den udg\u00f8res af de syv klareste stjerner i Store Bj\u00f8rn. Bortset fra disse syv er Store Bj\u00f8rns \u00f8vrige stjerner forholdsvis lyssvage, og det kan derfor v\u00e6re vanskeligt at overskue det store stjernebillede, som for \u00f8vrigt er himlens 3. st\u00f8rste kun overg\u00e5et af S\u00f8slangen og Jomfruen. Her i sensommeren og i de f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5neder vender Store Bj\u00f8rn \u201drigtigt\u201d, og p\u00e5 en m\u00f8rk nat kan man se, hvordan bj\u00f8rnen synes at g\u00e5 langs nordhorisonten. Det er formodentlig netop dette, som gjorde, at ogs\u00e5 indianerne i Nordamerika opfattede stjernerne som en bj\u00f8rn. I deres myter blev bj\u00f8rnen forfulgt af syv j\u00e6gere gennem hele sommeren, indtil det lykkedes dem at fange den om efter\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Selv om Danmark ikke fylder ret meget p\u00e5 verdenskortet, er der betydelig forskel p\u00e5 begyndelses- og sluttidspunktet af de lyse n\u00e6tter. Jo h\u00f8jere mod nord man befinder sig, jo l\u00e6ngere varer de. Her i 2022 slutter de den 7. august p\u00e5 Fyn, medens de f\u00f8rst er overst\u00e5et i Skagen den 15. august. I Gedser slutter de allerede den 4. august. Uanset hvor man bor, oplever man, at der igen bliver m\u00f8rkt om natten, selv om der i praksis naturligvis ligesom ved de lyse n\u00e6tters begyndelse en vis overgangsperiode, hvor der kun er m\u00f8rkt omkring midnat. Bem\u00e6rk at midnat i denne forbindelse skal forst\u00e5s som astronomisk midnat, som falder \u00e9n time senere end borgerlig midnat p\u00e5 grund af sommertiden. I \u00e5r er der blot den lille hage omkring afslutningen p\u00e5 de lyse n\u00e6tter, at der er fuldm\u00e5ne den 12. august. Himlen vil derfor ikke v\u00e6re m\u00f8rk nok til, at de svageste stjerner kan ses f\u00f8r senere p\u00e5 m\u00e5neden, n\u00e5r M\u00e5nen er v\u00e6k.<\/span><\/p>\n

\"\"Dagslys og tusm\u00f8rke i Odense 1., 7. og 31. august 2022. Lys gr\u00e5: Borgerligt tusm\u00f8rke. Gr\u00e5: Nautisk tusm\u00f8rke. M\u00f8rk gr\u00e5 75%: Astronomisk tusm\u00f8rke. Sort: Nattem\u00f8rke.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Udover at forl\u00e6nge de lyse n\u00e6tter betyder fuldm\u00e5nen den 12. august ogs\u00e5, at et af augusts h\u00f8jdepunkter bliver knap s\u00e5 bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig som i andre \u00e5r. M\u00e5nens lys overstr\u00e5ler flertallet af de mange meteorer fra Perseiderne, som er aktive i perioden 17. juli til 24. august og med maksimum netop den 12. august.<\/span><\/p>\n

Perseiderne er typisk hurtige og lysst\u00e6rke og udstr\u00e5ler som navnet antyder fra stjerne-billedet Perseus. Meteorerne viser sig dog overalt p\u00e5 himlen, men en Perseide kan kendes ved, at sporet kan f\u00f8res tilbage til Perseus, og ofte efterlader en lysende diffus gl\u00f8d, som bliver st\u00e5ende i flere sekunder. Man kan begynde at se efter Perseiderne et par timer efter solnedgang, dvs. ved 22:30 tiden.<\/span><\/p>\n

Mange af meteorerne er dog s\u00e5 kraftige, at selv M\u00e5nens lys ikke er st\u00e6rkt nok til at overstr\u00e5le dem. Som med de fleste andre meteorsv\u00e6rme har Perseiderne tendens til at stige i antal efter midnat, og typisk forekommer de fleste i timerne umiddelbart f\u00f8r daggry. Perseiderne kan ses i adskillige dage p\u00e5 hver side af maksimum, men dog ikke s\u00e5 talrige som under selve maksimum, hvor ZHR ofte kommer op p\u00e5 60-80.<\/span><\/p>\n

Det mest gunstige tidspunkt i 2022 for at se Perseiderne er i morgentimerne i de f\u00e5 n\u00e6tter f\u00f8r maksimum, hvor M\u00e5nen g\u00e5r ned s\u00e5 tidligt, at der bliver en times tid med forholdsvis m\u00f8rk himmel f\u00f8r daggry. For eksempel g\u00e5r M\u00e5nen ned kort tid f\u00f8r kl. 04 den 11. august, hvilket er n\u00e6sten to timer f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 trods af betegnelsen meteorsv\u00e6rm eller meteorstorm er der ingen fare forbundet med at st\u00e5 under \u00e5ben himmel og betragte stjerneskuddene. Partiklerne er p\u00e5 st\u00f8rrelse med sandkorn, og de br\u00e6nder fuldst\u00e6ndig op i Jordens atmosf\u00e6re. Der er aldrig fundet meteoritter, som stammer fra Perseidernes ophavskomet 109P\/Swiftt-Tuttle. Desuden er meteorsv\u00e6rmens t\u00e6thed langt fra s\u00e5 stor, som man umiddelbart skulle tro. Den relative hastighed i forhold til Jorden er omkring 60 kilometer i sekundet, hvilket betyder, at to partikler, som rammer Jorden med \u00e9t minuts mellemrum, i virkeligheden befandt sig i en afstand af 3600 kilometer fra hinanden.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"Perseidernes radiant kl 04 om morgenen den 13. august 2022. <\/strong><\/span><\/h5>\n

Selv om man ikke umiddelbart kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den, befinder Merkur sig p\u00e5 aftenhimlen hele m\u00e5neden. Usynligheden g\u00e6lder dog kun for den nordlige halvkugle, og is\u00e6r for dem, som bor p\u00e5 h\u00f8je breddegrader. P\u00e5 den sydlige halvkugle er det derimod \u00e5ret mest gunstige tilsynekomst. Merkur ses bedst under st\u00f8rste elongationer, dvs. n\u00e5r vinkelafstanden til Solen er st\u00f8rst mulig. P\u00e5 grund af Merkurs meget elliptiske bane varierer elongationerne mellem 17,9\u00b0 og 27,8\u00b0, men p\u00e5 grund af baneforholdene mellem Jorden og Merkur finder de maksimale elongationer altid sted, n\u00e5r Merkur st\u00e5r ugunstigt fra danske breddegrader. De bedste tidspunkter for at se den soln\u00e6re planet fra vore breddegrader er om aftenen i for\u00e5ret eller om morgenen i efter\u00e5ret, hvor Ekliptika st\u00e5r stejlt mod horisonten, men de mest gunstige elongationer finder sted om morgenen i for\u00e5ret eller om aftenen i efter\u00e5ret, dvs. lige pr\u00e6cis p\u00e5 de modsatte tidspunkter, s\u00e5 i Danmark m\u00e5 vi v\u00e6re tilfredse med de mindste elongationer, n\u00e5r Merkur st\u00e5r gunstigt.<\/span><\/p>\n

Troperne og den sydlige halvkugle har s\u00e5ledes meget bedre forhold for at se Merkur. I Troperne st\u00e5r Ekliptika n\u00e6sten lodret mod horisonten hele \u00e5ret, s\u00e5 under elongationerne vil vinkelafstanden stort set svare til Merkurs h\u00f8jde over horisonten ved solnedgang, og p\u00e5 den sydlige halvkugle finder de maksimale elongationer sted p\u00e5 de tidspunkter, hvor Ekliptika st\u00e5r stejlt mod horisonten.<\/span><\/p>\n

Dette forhold kommer tydeligt til udtryk her i august. Merkur har sin st\u00f8rste \u00f8stlige elongation p\u00e5 27\u00b0 den 27. august, men allerede et kvarter efter solnedgang st\u00e5r den her i Danmark kun \u00bd\u00b0 over horisonten og er derfor umulig at se. I Sydafrika st\u00e5r den p\u00e5 samme tidspunkt 25\u00b0 over horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurs h\u00f8jde over horisonten ved solnedgang i august 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Derudover befinder Merkur sig p\u00e5 tidspunktet for st\u00f8rste elongation den 27. august 2\u00bd\u00b0 under Ekliptika, hvilket f\u00e5r den til at st\u00e5 endnu lavere p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur ved solnedgang den 27. august. Den skr\u00e5 linje er Ekliptika<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Den 1. august st\u00e5r Saturn op et kvarters tid f\u00f8r kl. 22. Det er \u00bd time efter solnedgang, s\u00e5 for at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 ringplaneten m\u00e5 man vente til der bliver lidt m\u00f8rkere, og desuden skal Saturn s\u00e5 h\u00f8jt op p\u00e5 himlen, at den slipper fri af den v\u00e6rste atmosf\u00e6riske turbulens t\u00e6t p\u00e5 horisonten.<\/span><\/p>\n

Saturn kommer i opposition den 14. august, hvor den er p\u00e5 himlen hele natten. Det bedste tidspunkt for at observere den er, n\u00e5r den st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd, hvilket er omkring kl. 01:30. Under oppositionen er Saturns lysstyrke mag. 0,2. Lysstyrken g\u00f8r den i\u00f8jnefaldende, idet den befinder sig i den \u00f8stlige del af Stenbukken, hvor de klareste stjerner er Deneb Algedi (\u03b4 Cap) p\u00e5 mag. 3 og Nashira (\u03b3 Cap) p\u00e5 mag. 4. I lighed med de \u00f8vrige planeter bev\u00e6ger Saturn sig retrogradt i forbindelse med oppositionen. Den bev\u00e6ger sig s\u00e5ledes mod vest i forhold til baggrundsstjernerne, og hastigheden er omkring 0,5\u00b0 pr. uge. Fuldm\u00e5nen passerer omr\u00e5det den 11. og 12. august \u2013 p\u00e5 samme tidspunkt, som Perseiderne har maksimum.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn i august 2022. Synsfeltets bredde er 10\u00b0. Saturn, \u03b4, \u03b3 og den karakteristiske linje p\u00e5 tre 6. st\u00f8rrelsesklasse stjerner kan v\u00e6re inden for synsfeltet i en prismekikkert.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Afstanden mellem Saturn og Jorden under oppositionen er 1,325 milliarder kilometer. Det er s\u00e5ledes det bedste tidspunkt til at se Saturns ringe, fordi b\u00e5de selve planeten og ringsystemet ser st\u00f8rst mulig ud. Saturns skive sp\u00e6nder over 19″ langs planetens \u00e6kvator, medens poldiameteren er knap 2\u201d mindre p\u00e5 grund af Saturns hurtige rotation om sin egen akse, hvilket bevirker en udpr\u00e6get fladtrykthed. Ringene har en udstr\u00e6kning p\u00e5 n\u00e6sten 43″, hvilket mere end fordobler st\u00f8rrelsen p\u00e5 Solsystemets bedst kendte planet \u2013 ingen er i tvivl om, hvilken planet, det drejer sig om, n\u00e5r den kommer i synsfeltet p\u00e5 et astronomisk teleskop, eller man se et billede af den.<\/span><\/p>\n

Sammenlignet med de senere \u00e5r ser ringene imidlertid markant anderledes ud. Vi er p\u00e5 vej mod det tidspunkt, hvor Jorden krydser ringplanet, hvilket sker 2 gange under Saturns 29\u00bd \u00e5rs omkredsningsperiode af Solen. Denne \u00e6ndring af synsretningen sker, fordi Jorden og Saturn ikke kredser om Solen i pr\u00e6cis samme plan. N\u00e6ste gang ringplanet ses lige fra kanten bliver i 2025.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn under oppositionen i \u00e5rene 2018-2025.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn har mange m\u00e5ner. Heraf er Titan forholdsvis nem at se selv med et beskedent astronomisk teleskop. Titan kredser omkring Saturn p\u00e5 16 d\u00f8gn, og n\u00e5r s\u00e5ledes knap to omgange i l\u00f8bet af en m\u00e5ned. Titans lysstyrke er mag. 8\u00bd, og den st\u00e5r nord for Saturn 5. og 21. august og syd for den 13. og 29. august. Natten mellem den 19. og 20. kommer en baggrundsstjerne med samme lysstyrke som Titan ind i synsfeltet. Baggrundsstjernen st\u00e5r der stadig n\u00e6ste nat, og her kan man tydeligt se, hvor meget Saturn har bev\u00e6get sig det forl\u00f8bne d\u00f8gn.<\/span><\/p>\n

\"\"\"\"Saturn den 19.\/20. august og den 20.\/21. august. Tethys, Dione og Rhea p\u00e5 mag.10 har tydeligvis bev\u00e6get sig hurtigere end Titan. De kredser t\u00e6ttere p\u00e5 Saturn med omkredsningsperioder p\u00e5 nogle f\u00e5 dage. Bem\u00e6rk at billederen er retvendte. I astronomiske teleskoper vil orienteringen v\u00e6re afh\u00e6ngig af det optiske system.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter er endnu nemmere at finde end Saturn og det p\u00e5 trods af, at den befinder sig i et stjernebillede, man normalt ikke t\u00e6nker s\u00e6rlig meget p\u00e5. Det skulle da lige v\u00e6re i forbindelse med det velkende sagn om Andromeda eller i forbindelse med en af himlens bedst kendte variable stjerner. Andromeda bliver i sagnet ofret til S\u00f8uhyret Cetus, som p\u00e5 dansk har det mere fredelige navn Hvalen, og det er netop i det \u00f8verste h\u00f8jre hj\u00f8rne af Hvalen t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nsen til Fiskene, at Jupiter befinder sig i hele august.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter i august 2022. Jupiter bev\u00e6ger sig retrogradt og n\u00e5r lige netop ikke at krydse gr\u00e6nsen til Fiskene inden m\u00e5nedens udgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En af de f\u00e5 velkendte stjerner i Hvalen er Omikron Ceti, som oftest omtales med sit egennavn Mira. Dette navn stammer fra latin Stella mira<\/em>, “den forunderlige stjerne”.<\/span><\/p>\n

De fleste stjerner ser ud til at lyse med en konstant styrke, men faktisk har mange af dem variable lysstyrker. De stiger og falder i lysstyrke med kortere eller l\u00e6ngere perioder, og \u00e6ndringerne er ofte for sm\u00e5 til at kunne ses med det blotte \u00f8je. Men Mira er anderledes. Dens lysstyrke\u00e6ndring er meget stor, og afh\u00e6ngigt af hvor den er i sin cyklus, kan den enten tydeligt ses uden optiske hj\u00e6lpemidler eller v\u00e6re s\u00e5 svag, at den kun kan ses gennem et teleskop. Perioden er ca. 332 dage, dvs. ca. 11 m\u00e5neder.<\/span><\/p>\n

\"\"Miras lysstyrkevariation i de seneste 10 \u00e5r.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der er huller i ovenst\u00e5ende kurve, fordi Mira ikke er synlig i for\u00e5rsm\u00e5nederne, idet den p\u00e5 dette tidspunkt er for t\u00e6t p\u00e5 Solen. Den kan normalt ses det med det blotte \u00f8je i ca. 6 uger f\u00f8r maksimal lysstyrke og ca. to m\u00e5neder efter. Maksimum forventes midt i juli 2022, og s\u00e5fremt lysstyrke\u00e6ndringen f\u00f8lger det s\u00e6dvanlige m\u00f8nster, skulle den gerne v\u00e6re synlig i hele august.<\/span><\/p>\n

\"\"S\u00f8gekort til Mira. Omr\u00e5det st\u00e5r mod syd\u00f8st kl. 04 midt i august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er umuligt at forudsige pr\u00e6cis, hvor klar Mira bliver under maksimum, og hvor hurtigt lysstyrken aftager. I nogle \u00e5r har den v\u00e6ret oppe p\u00e5 mag. 2 og i andre kun i n\u00e6rheden af mag. 4. Se de seneste observationer: Latest observations of Mira from AAVSO<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n

Perioden p\u00e5 ca. 11 m\u00e5neder betyder, at maksimumstidspunktet falder \u00e9n m\u00e5ned tidligere for hvert \u00e5r. De kommende par \u00e5rs forventede maksimum bliver 13. juni i 2023 og 10. maj i 2024. Med andre \u00e5r forekommer b\u00e5de maksimum og lysstyrkefaldet i de lyse n\u00e6tter, og i \u00e5rene umiddelbart derefter er Mira for t\u00e6t p\u00e5 Solen.<\/span><\/p>\n

Mira blev opdaget den 13. august 1596 af David Fabricius (1564-1617), som var en af Tycho Brahes elever. Fabricius antog den for en nova, fordi den pludselig blev synlig for derefter at falme og forsvinde igen. F\u00f8r Fabricius\u2019 opdagelse findes der optegnelser fra Hipparchus (ca. 190-120 f.v.t.) og fra kinesiske observat\u00f8rer omkring \u00e5r 1000. Efter Fabricius\u2019 opdagelse blev den i 1603 set og katalogiseret af Johann Bayer som en stjerne af 4. st\u00f8rrelsesklasse i hans Uranometria, hvor den fik tildelt det gr\u00e6ske bogstav \u03bf (Omicron). Johann Bayer ans\u00e5 den under udarbejdelsen af kataloget s\u00e5ledes for den 15. klareste stjerne i Hvalen. Fabricius observerede den til sin store forbavselse igen den 15. februar 1609, men dens periodiske variation blev f\u00f8rst opdaget af holl\u00e6nderen Jan Fokkens Holwarda (1618-1651), som opdagede den i 1638 og iagttog den l\u00f8bende i de efterf\u00f8lgende\u00a0 \u00e5r, hvorved kan kunne udledte en periode p\u00e5 omkring 11 m\u00e5neder. Den polske astronom Johann Hevelius observerede den fra 1659 til 1682, og det var ham, som gav den navnet Mira Stella.<\/span><\/p>\n

Datidens astronomer undrede sig over Miras lysstyrke\u00e6ndringer. Det var et stort mysterium, som ingen kunne forklare. I dag ved astronomerne, at Mira er en r\u00f8d k\u00e6mpe. Dens masse er kun lidt st\u00f8rre end Solens, men ligesom andre r\u00f8de k\u00e6mper er den svulmet op til mange hundrede gang Solens st\u00f8rrelse. Ved hj\u00e6lp af Hubble Space Telescope er Miras diameter til beregnet til at v\u00e6re omkring 700 gange Solens. Diameteren er imidlertid ikke konstant, for lysstyrke\u00e6ndringerne skyldes, at stjernen udvider og tr\u00e6kker sig sammen.<\/span><\/p>\n

Mira var den f\u00f8rste af denne type, som blev opdaget. Den har derfor givet navn til denne s\u00e6rlige klasse af variable stjerner, som har masser p\u00e5 op til et par gange Solens. Mira-variable har pulsationsperioder fra 80 og helt op til 1000 dage, og de er t\u00e6t p\u00e5 afslutningen af det r\u00f8de k\u00e6mpestadium. Solen vil om 5 milliarder \u00e5r f\u00f8lge det samme evolution\u00e6re m\u00f8nster og udvikle sig til en Mira-variabel. S\u00e5danne stjerner vil til sidst kaste en stor del af deres materiale ud i rummet og danne en planetarisk t\u00e5ge, som i l\u00f8bet af nogle titusinder \u00e5r spredes og forsvinder, medens den blotlagte kerne ender som en hvid dv\u00e6rgstjerne, hvor der ikke l\u00e6ngere sker fusionsprocesser. Den hvide dv\u00e6rg bliver dog ved med at lyse i milliarder af \u00e5r, medens den ganske langsomt afk\u00f8les.<\/span><\/p>\n

Jupiter befinder sig som n\u00e6vnt ogs\u00e5 i Hvalen. Den st\u00e5r op kort tid f\u00f8r kl. 23 i begyndelsen af august og to timer tidligere i slutningen af m\u00e5neden. Jupiter n\u00e6rmer sig oppositionen, som finder sted i slutningen af september. Lysstyrken stiger derfor en lille smule; fra mag. \u00f72,7 til mag. \u00f72,8 i m\u00e5nedens l\u00f8b. Samtidig vokser den tilsyneladende diameter og ender p\u00e5 49″ p\u00e5 m\u00e5nedens sidste aften.<\/span><\/p>\n

Den store diameter betyder, at man selv gennem sm\u00e5 teleskoper kan se to parallelle m\u00f8rke b\u00e6lter, som ligger p\u00e5 hver side af planetens \u00e6kvator. St\u00f8rre teleskoper afsl\u00f8rer flere detaljer i de \u00f8vrige b\u00e6lter, inklusive den store r\u00f8de plet, der i lighed med resten af overfladetr\u00e6kkene bev\u00e6ger sig hurtigt hen over planetens skive p\u00e5 grund af Jupiters rotationsperiode p\u00e5 kun 10 timer.<\/span><\/p>\n

De fire store m\u00e5ner er et kapitel for sig, og de kan ses i stort set ethvert teleskop, ja endda i en god prismekikkert. M\u00e5nerne kredser s\u00e5 hurtigt omkring Jupiter, at de skifter indbyrdes position fra aften til aften og endda fra time til time. Det bedste syn f\u00e5s dog med et st\u00f8rre teleskop og en forst\u00f8rrelse p\u00e5 minimum 75\u00d7-100\u00d7. Herved er det muligt at iagttage yderligere et interessant f\u00e6nomen. M\u00e5nerne lyser ved tilbagekastet sollys, og p\u00e5 samme m\u00e5de som Jordens m\u00e5ne af og til d\u00e6kker for Solen og for\u00e5rsager en solform\u00f8rkelse, n\u00e5r dens skygge rammer Jorden, kaster Jupiters m\u00e5ner ogs\u00e5 en lang skygge, som kan n\u00e5 ned til Jupiters \u00f8verste skytoppe, hvor de ses som en sort plet, som langsomt bev\u00e6ger sig hen over Jupiters skive. En daglig oversigt kan ses p\u00e5 https:\/\/shallowsky.com\/jupiter\/<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n

\"\"Billedet er taget med mobiltelefon gennem et teleskop. Der kan ikke ses detaljer p\u00e5 Jupiter, fordi den er overeksponeret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun befinder sig i Fiskene 13\u00b0 l\u00e6ngere mod vest end Jupiter, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,7 er den ikke synlig for det blotte \u00f8je, men en god prismekikkert er tilstr\u00e6kkelig.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptun midt i august. Synsfeltet er 20\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Neptun. Detailkort med et synsfelt p\u00e5 5\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I lighed med Jupiter bev\u00e6ger Neptun sig retrogradt. Den befinder sig under de syv stjerner, som udg\u00f8r den vestlige af Fiskene umiddelbart under Pegasusfirkanten. Neptun ligger 5\u00b0 syd for Lambda (\u03bb) Piscium. Omr\u00e5det ses bedst fra et par timer efter midnat, og detailkortet svarer til synsfeltet i en prismekikkert. Tag ikke fejl af en baggrundsstjerne med n\u00e6sten samme lysstyrke som Neptun. Den 1. august st\u00e5r den knap \u00bd\u00b0 \u00f8st for planeten. Neptuns retrograde bev\u00e6gelse for\u00f8ger afstanden til 1\u00b0 i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Neptuns udstr\u00e6kning er 2″, s\u00e5 selv gennem et teleskop er det vanskeligt at se dens skive.<\/span><\/p>\n

Mars og Uranus st\u00e5r n\u00e6r hinanden i V\u00e6dderen den 1. august. Mars kan ikke overses, for den r\u00f8de planet har en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,2. Uranus er meget svagere, og der er brug for en prismekikkert for at kunne se dens mag. 5,8. De f\u00f8rste par dage i m\u00e5neden er det imidlertid forholdsvis nemt, for med Mars i synsfeltet befinder Uranus sig 1\u00bd\u00b0 mod nord. Med lav forst\u00f8rrelse ligner Uranus en stjerne. Der skal anvendes et teleskop med h\u00f8j forst\u00f8rrelse for at kunne skelne dens lille skive p\u00e5 4\u201d. Resten af m\u00e5neden kniber det lidt mere, for Mars bev\u00e6ger sig hurtigt l\u00e6ngere mod \u00f8st, og eftersom Uranus befinder sig i et stjernefattigt omr\u00e5de, er der ikke umiddelbart nogle klare stjerner i n\u00e6rheden.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 kortet herunder ses Mars\u2019 hurtige bev\u00e6gelse gennem V\u00e6dderen og ind i Tyren, hvor den bev\u00e6ger sig mellem Plejaderne og Hyaderne med den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran l\u00e6ngst til venstre i stjernehoben. I mods\u00e6tning hertil bev\u00e6ger Uranus sig kun ganske lidt mod \u00f8st, idet den n\u00e6sten er station\u00e6r forud for oppositionssl\u00f8jfen senere p\u00e5 \u00e5ret, s\u00e5 n\u00e5r man husker, hvor planeten befandt sig f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden, kan den findes ved hj\u00e6lp af detail-kortet, hvor lysstyrken er angivet p\u00e5 de klareste baggrundsstjerner. Uranus har som n\u00e6vnt mag. 5,8.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus’ position og Mars\u2019 banebev\u00e6gelse i august.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Detailkort med Uranus\u2019 position i august. Synsfeltets bredde er 6\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars krydser gr\u00e6nsen til Tyren den 9. august, og den bev\u00e6ger sig syd for Plejaderne, som den er t\u00e6ttest p\u00e5 omkring den 20. Den 19. og 20. passerer den aftagende halvm\u00e5ne forbi omr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars, M\u00e5nen og Plejaderne om morgenen den 19. august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved m\u00e5nedens udgang st\u00e5r Mars knap 6\u00b0 fra den klareste stjerne i Tyren, Aldebaran, hvis r\u00f8d\/orange farve kan sammenlignes med Mars\u2019. Mars n\u00e6rmer sig oppositionen, som dog f\u00f8rste finder sted midt i december. I l\u00f8bet af august stiger dens lysstyrke, og gennem et teleskop kan man f\u00f8lge, hvordan dens tilsyneladende st\u00f8rrelse for\u00f8ges fra 8″ til 10\u201d. Under opposition i december vil den v\u00e6re n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 stor. Det er v\u00e6sentligt mindre end under den foreg\u00e5ende opposition men st\u00f8rre end under de n\u00e6ste fire.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars tilsyneladende st\u00f8rrelse under de kommende oppositioner.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus er p\u00e5 morgenhimlen hele m\u00e5neden, og med en lystyrke p\u00e5 mag. \u00f73,9 er den sv\u00e6r at overse. Den 1. august st\u00e5r den op to timer f\u00f8r Solen, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden har den kun 1\u00bd times forspring. Set fra Jorden kommer den lysst\u00e6rke planet nemlig t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 Solen, idet den n\u00e6rmer sig \u00f8vre konjunktion, som finder sted den 22. oktober. Det betyder, at Venus i \u00f8jeblikket befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen i forhold til Jorden. Afstanden til den er derfor stor, og vi ser n\u00e6sten hele dens belyste side. Den 1. august viser Venus sig gennem et teleskop som en 93% oplyst skive, som sp\u00e6nder over 11″. Den 31. august er belysningsgraden 97% og st\u00f8rrelsen er svundet til 10\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 faser. Bev\u00e6gelsen foreg\u00e5r i modsatte retning af uret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2022 Efter tre m\u00e5neder med masser af dagslys og langvarigt tusm\u00f8rke vender natten i denne m\u00e5ned tilbage p\u00e5 danske breddegrader. Den astronomiske definition p\u00e5 nattem\u00f8rke er, at Solens centrum skal v\u00e6re mere end 18\u00b0 under horisonten. S\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2208,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2404","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2404","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2404"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2404\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2426,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2404\/revisions\/2426"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2404"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}