{"id":2429,"date":"2022-07-27T08:58:01","date_gmt":"2022-07-27T07:58:01","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2429"},"modified":"2025-01-01T20:04:50","modified_gmt":"2025-01-01T19:04:50","slug":"stjernehimlen-i-september-2022","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2429","title":{"rendered":"Stjernehimlen i september 2022"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2022<\/span><\/strong><\/p>\n

\u00c5ret inddeles som bekendt i fire \u00e5rstider: Vinter, for\u00e5r, sommer og efter\u00e5r. If\u00f8lge denne opdeling er september den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Astronomisk set begynder efter\u00e5ret dog f\u00f8rst ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, n\u00e5r Solen st\u00e5r lodret over Jordens \u00c6kvator. I 2022 er det den 23. september kl. 03:04. P\u00e5 det tidspunkt er Solen ikke st\u00e5et op endnu, idet solopgang denne morgen finder sted kl. 07:05.<\/span><\/p>\n

\"\"Efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn 2022 kl. 03:04 dansk sommertid. Solen st\u00e5r lodret over \u00c6kvator i n\u00e6rheden af Papua New Guinea. Som det ses befinder M\u00e5nen sig vest for Solen. Den er i aftagende og st\u00e5r op kl. 03:27. Ved solopgang st\u00e5r den 28\u00b0 over horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Solopgang den 23. september 2022 kl. 07:05. Bem\u00e6rk at Solen st\u00e5r op n\u00f8jagtig mod \u00f8st. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 Venus 8\u00b0 over Solen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Da for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn i \u00e5r faldt den 20. marts kl. 16:33, kan man hurtigt regne ud, at \u00e5rstiderne ikke er lige lange. Keplers 2. lov siger, at Jorden bev\u00e6ger sig hurtigst, n\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5 Solen, og som banen er i \u00f8jeblikket, er afstanden mindst i begyndelsen af januar og st\u00f8rst i begyndelsen af juli. Jorden bruger derfor l\u00e6ngere tid om at bev\u00e6ge sig fra for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn til efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn end fra efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn til for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. P\u00e5 den nordlige halvkugle varer sommerhalv\u00e5ret af den \u00e5rsag omkring en uge l\u00e6ngere end vinterhalv\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

I den gamle romerske kalender var september \u00e5rets syvende m\u00e5ned, og navnet stammer fra latin, septem<\/em>, som betyder syv. M\u00e5nedens gamle danske navn er Fiskem\u00e5ned, hvilket skyldes, at man netop i denne m\u00e5ned fangede meget store m\u00e6ngder af den fede h\u00f8stsild, som blev saltet og gemt til vinteren. Disse sild var ogs\u00e5 en s\u00e6rlig fastespise i Sydeuropa, og den store eksport var den \u00f8konomiske baggrund for Danmarks stilling som stormagt i 1600-tallet.<\/span><\/p>\n

I gammel tid blev det sagt, at det var godt at lade sig \u00e5relade i Fiskem\u00e5neden. Det var ogs\u00e5 en god m\u00e5ned til at lade sit h\u00e5r sk\u00e6re og if\u00f8re sig nye kl\u00e6der, men man skulle vogte sig for varme bade. Den 1. september kaldes Skt. \u00c6gidius dag, og hvis der er flot og klart vejr p\u00e5 denne dag, bliver vejret if\u00f8lge de gamle vejrvarsler smukt resten af m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

Med septembers komme er det tydeligt, at sommeren g\u00e5r p\u00e5 h\u00e6ld, og at dagene er blevet kortere. Den 1. september er dagen dog fortsat l\u00e6ngere end natten, idet Solen denne dag er over horisonten i 13 timer og 48 minutter, men n\u00e5r vi n\u00e5r slutningen af m\u00e5neden, er det modsat. Den 30. september er Solen kun oppe i 11 timer og 38 minutter, fordi vi da har passeret efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn.<\/span><\/p>\n

Nattem\u00f8rket falder s\u00e5ledes tidligt p\u00e5. Vi har dog fortsat sommertid<\/a><\/strong>, s\u00e5 Solen g\u00e5r f\u00f8rst ned kl. 20:12 den 1. september og kl. 18:57 den 30. september. Herefter skal tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> overst\u00e5s, f\u00f8r stjernerne begynder at vise sig, og et interessant forhold ved aftenhimlen i september er, at den ser n\u00e6sten ens ud fra den ene aften til den n\u00e6ste. Hvis man g\u00e5r ud tre kvarter efter solnedgang, dvs. n\u00e5r tusm\u00f8rket nogenlunde er overst\u00e5et, vil man bem\u00e6rke, at stjernerne stort set st\u00e5r i samme kompasretning og h\u00f8jde, n\u00e5r de begynder at dukke frem.<\/span><\/p>\n

\"\"\"\"Aftenhimlen tre kvarter efter solnedgang henholdsvis 1. september og 30. september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under normale omst\u00e6ndigheder st\u00e5r stjernerne omkring 1\u00b0 l\u00e6ngere mod vest og g\u00e5r ned 4 minutter tidligere end aftenen i forvejen. Det er naturligvis ikke stjernerne, som bev\u00e6ger sig, men \u00e5rsagen er Jordens kredsl\u00f8b om Solen. I l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r tager den en omgang p\u00e5 360\u00b0, svarende til ca. 1\u00b0 pr. d\u00f8gn. Her i den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned g\u00e5r Solen ned omkring 2\u00bd minut tidligere hver aften. Den tidligere nedgang udligner s\u00e5ledes omtrent stjernernes bev\u00e6gelse mod vest, hvilket forklarer aftenhimlens uforanderlighed fra aften til aften.<\/span><\/p>\n

Ofte er der mange stjerneklare n\u00e6tter i september, og stjernehimlen p\u00e5 denne \u00e5rstid har meget at byde p\u00e5, og det g\u00e6lder b\u00e5de for himlen mod nord og for himlen mod syd.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen mod nord ved midnat midt i september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r man vender ansigtet i nordlig retning, fanges blikket f\u00f8rst og fremmest af de syv klare stjerner, som danner den karakteristiske figur, der p\u00e5 vore breddegrader g\u00e5r under navnet Karlsvognen. Karlsvognen er imidlertid ikke et \u2019rigtigt\u2019 stjernebillede, idet den er en del af Store Bj\u00f8rn. Dette navn antyder, at der ogs\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re en Lille Bj\u00f8rn, og dette er ganske korrekt, idet Nordstjernen, der som bekendt findes ved at tr\u00e6kke en linje gennem de to bagerste stjerner i Karlsvognen, sidder i halespidsen af Lille Bj\u00f8rn. Lidt vanskeligere er det at finde Dragen, hvis hale begynder midt mellem Store og Lille Bj\u00f8rn. Herfra vrider uhyret sig i en bue omkring Lille Bj\u00f8rn og ender med hovedet i n\u00e6rheden af Herkules. I mytologien blev Herkules Dragens overmand, og p\u00e5 gamle stjernekort er han afbildet med den ene fod p\u00e5 den slagne drages hoved.<\/span><\/p>\n

En anden klar stjerne i omr\u00e5det er Arcturus i Bootes \u2013 eller Bj\u00f8rnevogteren, som stjernebilledet kaldes p\u00e5 dansk. Arcturus findes ved at f\u00f8lge buen p\u00e5 Karlsvognens vognstang. Arcturus g\u00e5r ned inden midnat, og omkring samme tidspunkt kan man s\u00e5 sm\u00e5t begynde at se vinterstjernebilledet Tvillingerne. Den f\u00f8rste stjerne, som bliver synlig i Tvillingerne, er Castor, som har en s\u00e5 h\u00f8j deklination, at den kun befinder sig under nordhorisonten i nogle f\u00e5 timer. Ligeledes bliver vinterstjernebilledet Tyren med hovedstjernen Aldebaran og den \u00e5bne stjernehob Plejaderne (Syvstjernen) synlig p\u00e5 \u00f8sthimlen l\u00e6nge inden midnat. Mod nord\u00f8st ses den cirkumpolare Capella i Kusken, medens Cepheus og Cassiopeia fra sagnet om Andromeda st\u00e5r i Zenith.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen mod syd ved midnat midt i september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sommertrekanten st\u00e5r trods navnet stadig h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod sydvest, og dens f\u00e6tter, Pegasusfirkanten, st\u00e5r mod syd\u00f8st. Under Pegasus ses tre af de mindre fremtr\u00e6dende stjernebilleder p\u00e5 Ekliptika: Stenbukken, Vandmanden og Fiskene. L\u00e6g m\u00e6rke til Fomalhaut umiddelbart under Vandmanden. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,2 er det den sydligst beliggende stjerne af 1. st\u00f8rrelsesklasse, som kan ses fra Danmark.<\/span><\/p>\n

Et andet interessant f\u00e6nomen i september er fuldm\u00e5nen, den s\u00e5kaldte H\u00f8stm\u00e5ne. M\u00e5nen ser dog ikke anderledes ud i september end i andre m\u00e5neder, og hvis man synes, at fuldm\u00e5nen den 10. september ser us\u00e6dvanlig stor og r\u00f8d ud, n\u00e5r den st\u00e5r op, skyldes det ikke h\u00f8stm\u00e5nen. Det skyldes m\u00e5neillusion<\/a><\/strong>, et synsbedrag, som har v\u00e6ret kendt siden oldtiden.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens optr\u00e6den p\u00e5 aftenhimlen er imidlertid speciel omkring efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. M\u00e5nen bruger ca. 4 uger til en omkredsning af Jorden, og p\u00e5 grund af dens \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse st\u00e5r den gennemsnitlig op 50 minutter senere hver dag. Men gennemsnitlig betyder, at der er store variationer i \u00e5rets l\u00f8b. Om efter\u00e5ret ligger Ekliptika n\u00e6sten vandret mod horisonten om aftenen. N\u00e5r det er fuldm\u00e5ne, st\u00e5r M\u00e5nen op ved solnedgang, og i dagene efter er opgangstidspunktet kun forskudt nogle f\u00e5 minutter. Man har derfor en klart lysende m\u00e5ne p\u00e5 \u00f8sthimlen lige efter solnedgang mange aftener i tr\u00e6k. F\u00f8r i tiden faldt h\u00f8sten v\u00e6sentligt senere end i dag, og da bonden kun havde sit segl eller sin le, kunne han knap nok n\u00e5 at blive f\u00e6rdig, f\u00f8r det tidlige efter\u00e5rsm\u00f8rke faldt p\u00e5. H\u00f8stm\u00e5nen lyste derfor meget bekvemt den ene aften efter den anden og tillod at forts\u00e6tte arbejdet lang tid efter solnedgang. I dag tager det kun f\u00e5 timer at f\u00e5 h\u00f8sten i hus, men M\u00e5nen forts\u00e6tter uanf\u00e6gtet sin vante gang og minder om svundne tider<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"H\u00f8starbejde for nogle f\u00e5 hundrede \u00e5r siden, for 75 \u00e5r siden og i dag.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremgik af billedet af solopgangen den 23. september (efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn), befinder Venus sig p\u00e5 morgenhimlen. Det er ved at v\u00e6re sidste mulighed for at se Venus som morgenstjerne i denne omgang. Solsystemets klareste planet n\u00e6rmer sig \u00f8vre konjunktion, og vinkelafstanden til Solen bliver hurtigt mindre. Den 1. september st\u00e5r Venus op 1\u00bd time f\u00f8r Solen. Afstanden mellem Solen og Venus denne morgen er knap 14\u00b0, og den prim\u00e6re grund til, at planeten er synlig i morgengryet er, at dens lysstyrke hele m\u00e5neden ligger p\u00e5 mag. \u00f73,9. Den 23. er afstanden svundet til 8\u00b0, og p\u00e5 m\u00e5nedens sidste morgen er den 6\u00b0 med opgang 40 minutter f\u00f8r Solen. Venus er ogs\u00e5 synlig af en anden grund nemlig Ekliptikas h\u00e6ldning mod horisonten i morgentimerne om efter\u00e5ret. I mods\u00e6tning til om aftenen (jvf. h\u00f8stm\u00e5nen) st\u00e5r Ekliptika nemlig meget stejlere mod horisonten, hvilket betyder, at en planet n\u00e5r at komme langt h\u00f8jere op p\u00e5 himlen f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Ekliptikas h\u00e6ldning ved solopgang den 1. september. Stjernen umiddelbart under Venus er Regulus i L\u00f8ven. Regulus kan ikke ses s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 solopgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn var i opposition midt i august. I september st\u00e5r ringplaneten op f\u00f8r solnedgang og vil allerede v\u00e6re n\u00e5et et godt stykke op p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st, n\u00e5r m\u00f8rket falder p\u00e5. Saturn bev\u00e6ger sig retrogradt i den venstre (\u00f8stlige) del af Stenbukken og har en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,3. Det betyder, at den er nem at finde, for Stenbukken best\u00e5r overvejende af svage stjerner \u2013 den klareste er \u03b4 Cap, som med en lysstyrke p\u00e5 mag. 2,9 udg\u00f8r det venstre hj\u00f8rne af stjernebilledet. Midt p\u00e5 m\u00e5neden kulminerer Saturn \u2013 dvs. st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd \u2013 omkring kl. 23 i en h\u00f8jde p\u00e5 18\u00b0 over horisonten. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden finder kulminationen sted \u00e9n time tidligere.<\/span><\/p>\n

Gennem et teleskop g\u00f8r Saturns sig bedst, n\u00e5r den st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen, og med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 blot 40\u00d7-50\u00d7 kan man se det karakteristiske ringsystem, som omkranser selve planeten. Ringene sp\u00e6nder over 42\u201d, hvilket mere end fordobler st\u00f8rrelsen p\u00e5 planeten, hvis skive sp\u00e6nder over 18\u201d. I september har ringene en h\u00e6ldning p\u00e5 14\u00b0-15\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden. Denne vinkel er aftagende og under n\u00e6ste opposition i 2023 vil h\u00e6ldningen kun v\u00e6re 9\u00b0. I 2024 vil ringene v\u00e6re endnu smallere, og i 2025 ses de lige fra kanten. Denne variation skyldes, at Saturns baneplan om Solen h\u00e6lder 2,5\u00b0 i forhold til Ekliptika (Jordens baneplan om Solen).<\/span><\/p>\n

\"\"Billederne af Saturn optaget med Hubble Space Telescope viser, hvordan Saturn ser ud fra Jorden i l\u00f8bet af Saturns 29\u00bd \u00e5rs kredsl\u00f8b omkring Solen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Titan, Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne, har en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 mag. 8,5. Det g\u00f8r den til et let m\u00e5l for selv sm\u00e5 teleskoper. Titan bruger 16 d\u00f8gn til en tur om Saturn, s\u00e5 den n\u00e5r at tage to omgange i l\u00f8bet af en m\u00e5ned. En lille h\u00e5ndfuld m\u00e5ner kredser t\u00e6ttere p\u00e5 Saturn end Titan. De er alle mindre og med lysstyrker p\u00e5 omkring mag. 10. For at se dem, kr\u00e6ves et lidt st\u00f8rre teleskop, og en god hj\u00e6lp er et lille planetarieprogram<\/a><\/strong>, som viser deres aktuelle position.<\/span><\/p>\n

Neptun befinder sig i Vandmanden og er i opposition den 16. september, hvor den er \u201dsynlig\u201d hele natten. Synlig st\u00e5r i anf\u00f8rselstegn, fordi Neptun med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,7 ikke kan ses uden optiske hj\u00e6lpemidler. Den kan dog udm\u00e6rket ses med en god prismekikkert, og skal ops\u00f8ges syd for den karakteristiske sekskantede figur, som udg\u00f8r den vestlige del af Fiskene. Denne figur ligger lige under Pegasusfirkanten. De seks stjerner er forholdsvis svage. Den klareste er \u03b3 Psc p\u00e5 mag 3,7.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptuns retrograde bev\u00e6gelse i september. Synsfeltet er 30\u00b0. \u03bb Aqr er mag. 3,8 og \u03c6 Aqr er mag. 4,2.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Vent med at rette kikkerten mod Neptun indtil s\u00e5 sent p\u00e5 aftenen, at omr\u00e5det er n\u00e5et et godt stykke op p\u00e5 himlen. Se efter fire stjerner, som danner en zigzaglinje. Neptun ligger til venstre for den svageste, og bem\u00e6rk ogs\u00e5 at de fire stjerner stiger ganske lidt i lystyrke, jo l\u00e6ngere mod vest de ligger.<\/span><\/p>\n

\"\"Bredden af kortet er 6\u00b0 – ca. svarende til synsfeltet i en prismekikkert.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter er opposition den 26. Den 1. september st\u00e5r den store gasplanet op nogle minutter f\u00f8r kl. 21, og i slutningen af m\u00e5neden kort tid f\u00f8r solnedgang. Hele m\u00e5neden ligger lysstyrken p\u00e5 mag. \u00f72,9. Jupiter er dermed det klareste objekt p\u00e5 nattehimlen, n\u00e5r der ses bort fra M\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

Jupiters tilsyneladende diameter er 50″ i n\u00e6tterne omkring oppositionen. Det er s\u00e5 stort, at man kan se dens skive i en prismekikkert med 7\u00d7-8\u00d7 forst\u00f8rrelse, og gennem et teleskop kan man se detaljer i den turbulente og dynamiske atmosf\u00e6re. Is\u00e6r fremst\u00e5r de to m\u00f8rke b\u00e6lter p\u00e5 hver side af planetens \u00e6kvator meget tydelige, ligesom Den Store R\u00f8de Plet er umiskendelig, n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden, og det vil den uv\u00e6gerligt g\u00f8re p\u00e5 et tidspunkt i l\u00f8bet af natten, for Jupiter roterer s\u00e5 hurtigt om sin akse, at en omdrejning kun tager 10 timer.<\/span><\/p>\n

Knap s\u00e5 hurtigt g\u00e5r det, n\u00e5r de fire store galil\u00e6iske m\u00e5ner kredser omkring planeten. Den inderste m\u00e5ne, Io, bruger 1,8 d\u00f8gn, medens Europa bruger 3,6 d\u00f8gn, hvilket er n\u00f8jagtig det dobbelte af Io. Ganymede bruger 7,2 d\u00f8gn, dvs. det dobbelte af Europa og fire gang s\u00e5 lang tid som Io. Den yderste af de fire store m\u00e5ner, Callisto, afviger fra denne resonans, idet dens oml\u00f8bsperiode er 16,7 d\u00f8gn. Alligevel g\u00e5r det \u2013 is\u00e6r for de to inderste m\u00e5ner \u2013 s\u00e5 hurtigt, at man kan se, hvordan deres indbyrdes position skifter i l\u00f8bet af kort tid.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nerne kan uden problem ses med stort set ethvert teleskop, medens det kr\u00e6ver et st\u00f8rre teleskop for at kunne se m\u00e5nernes skygge ramme Jupiters \u00f8verste atmosf\u00e6re. Tiden omkring oppositionen er s\u00e6rlig interessant, for under selve oppositionen indtr\u00e6ffer transitter af m\u00e5nerne og deres skygger n\u00e6sten p\u00e5 samme tid. F\u00f8r oppositionen kommer skyggen f\u00f8rst, mens den efter oppositionen kommer bagefter. De fire m\u00e5ner ligger typisk p\u00e5 en linje, men h\u00e6ldningen af dens baneplan bevirker, at Callisto, den yderste af m\u00e5nerne, som oftest passerer over eller under Jupiter. Alle tidspunkterne for s\u00e5danne begivenheder \u2013 inklusive synligheden af Den Store R\u00f8de Plet \u2013 kan findes med et lille planetarieprogram<\/strong><\/a>.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter med sine fire st\u00f8rste m\u00e5ner. Den Store R\u00f8de Plet er ikke synlig p\u00e5 dette billede.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus opholder sig i V\u00e6dderen hele m\u00e5neden, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 ligger den lige netop indenfor de himmellegemer, som er synlige for det blotte \u00f8je, idet denne gr\u00e6nse er mag. 6. Det er dog kun af teoretisk v\u00e6rdi, for der er sj\u00e6ldent s\u00e5 m\u00f8rkt og s\u00e5 klar himmel, at den kan ses uden optiske hj\u00e6lpemidler fra danske breddegrader. Uranus kommer i opposition i november, og den st\u00e5r s\u00e5 sent op, at den ses bedst efter midnat. Det er lidt af en udfordring at finde Uranus, for den ligger i et temmelig stjernefattigt omr\u00e5de mellem V\u00e6dderen og Hvalfisken. Kortet herunder viser omr\u00e5det med angivelse af de klareste stjerner. Positionen af Uranus er angivet som midt p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"Deltas (\u03b4) lystyrke er mag. 4,3. Zeta (\u03b6) har mag. 4,9. Epsilon (\u03b5) har mag. 4,6. My (\u03bc) i Hvalfisken har mag. 4,3.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars bev\u00e6ger sig gennem Tyren i l\u00f8bet af september. Den begynder m\u00e5neden med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,2 og ender p\u00e5 mag. \u00f70,6. Tyren ser derfor noget anderledes ud end normalt, idet dens klareste stjerne, Aldebaran, er af 1. st\u00f8rrelsesklasse. Aldebaran er en r\u00f8d k\u00e6mpe, hvis r\u00f8de farve er meget tydelig, men p\u00e5 grund af lysstyrkeforskellen er det ikke sv\u00e6rt at afg\u00f8re, hvilken der er Mars, og hvilken der er Aldebaran, og is\u00e6r Mars\u2019 \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse afsl\u00f8rer planeten. Mars passerer nord for Hyaderne og Aldebaran i begyndelsen af m\u00e5neden, hvorefter den forts\u00e6tter mellem Tyrens to horn.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars i september 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Eftersom Mars st\u00e5r op kort tid f\u00f8r kl. 23 f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden og omkring kl. 21:30 sidst p\u00e5 m\u00e5neden, er det bedste tidspunkt for at se Mars gennem et teleskop sent p\u00e5 natten, hvor den er kommet h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd. S\u00e6dvanligvis siger man, at det ikke er muligt at se detaljer p\u00e5 Mars\u2019 overflade, s\u00e5 l\u00e6nge den er under 10\u201d i udstr\u00e6kning. Denne gr\u00e6nse n\u00e5s her i september, hvor den vokser fra 9,8\u201d til 11,9\u201d. For i det hele taget at kunne se noget, kr\u00e6ver det dog et godt teleskop med en h\u00f8j forst\u00f8rrelse samt gode atmosf\u00e6riske forhold. Hvis disse foruds\u00e6tninger er til stede, giver det muligheder for at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 Mars\u00b4 polarkalot og enkelte m\u00f8rke omr\u00e5der<\/a><\/strong> p\u00e5 planetens overflade.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens fase lige nu kan ses p\u00e5 denne side fra NASA: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/4955<\/strong><\/a><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2022 \u00c5ret inddeles som bekendt i fire \u00e5rstider: Vinter, for\u00e5r, sommer og efter\u00e5r. If\u00f8lge denne opdeling er september den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Astronomisk set begynder efter\u00e5ret dog f\u00f8rst ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, n\u00e5r Solen st\u00e5r lodret over Jordens \u00c6kvator. I … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2209,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2429","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2429","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2429"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2429\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2445,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2429\/revisions\/2445"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2429"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}