{"id":2447,"date":"2022-08-29T18:56:55","date_gmt":"2022-08-29T17:56:55","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2447"},"modified":"2025-01-01T20:05:24","modified_gmt":"2025-01-01T19:05:24","slug":"stjernehimlen-i-oktober-2022","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2447","title":{"rendered":"Stjernehimlen i oktober 2022"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2022<\/span><\/strong><\/p>\n

Indenfor de seneste syv \u00e5r har der v\u00e6ret to partielle solform\u00f8rkelser synlig i Danmark \u2013 i marts 2015 og i juni 2021. Begge fandt sted midt p\u00e5 dagen, og nu kommer muligheden for tredje gang.<\/span><\/p>\n

I Odense begynder form\u00f8rkelsen tirsdag den 25. oktober kl. 11:06:26. Dette kaldes f\u00f8rste kontakt, men denne fase kan i sagens natur ikke ses, idet f\u00f8rste kontakt er defineret som det tidspunkt, hvor m\u00e5neskiven og solskiven lige netop ber\u00f8rer hinanden. F\u00f8rst efter nogle sekunder viser det f\u00f8rste lille indhak i solskiven sig, og i l\u00f8bet af de n\u00e6ste 63 minutter bliver en st\u00f8rre og st\u00f8rre del af Solen d\u00e6kket. Kl. 12:09:10 er form\u00f8rkelsen p\u00e5 sit h\u00f8jeste, og herefter g\u00e5r der igen lidt mere end en time, f\u00f8r form\u00f8rkelsen er slut med sidste kontakt kl. 13:13:26. Hele forl\u00f8bet varer 2 timer og 7 minutter. Under maksimal form\u00f8rkelse er omkring 1\/3 af solskiven d\u00e6kket.<\/span><\/p>\n

\"\"Form\u00f8rkelsen set fra Odense.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Solform\u00f8rkelsen er ikke total noget steds p\u00e5 Jorden, s\u00e5 det er ikke kun i Danmark, den ses som partiel. Form\u00f8rkelsen kan ses fra hele Europa med undtagelse af Portugal og den sydlige del af Spanien. Den kan ogs\u00e5 ses fra Centralasien og den nord\u00f8stlige del af Afrika, samt fra en del af \u00d8stgr\u00f8nland. Den maksimale form\u00f8rkelse p\u00e5 86% finder sted i n\u00e6rheden af byen Nizjnevartovsk p\u00e5 den nordlige bred af floden Ob p\u00e5 den Vestsibiriske slette i Ural distriktet. En form\u00f8rkelse af en s\u00e5dan type finder sted, n\u00e5r M\u00e5nens skygge passerer ovenover Jordens Nordpol.<\/span><\/p>\n

\"\"Form\u00f8rkelsesomr\u00e5det.<\/span><\/strong><\/h5>\n

For skoleelever er form\u00f8rkelsen samtidig den sidste mulighed for at se en solform\u00f8rkelse indenfor undervisningstiden<\/strong><\/a> de n\u00e6ste 15 \u00e5r. De seneste to var i undervisningstiden, ligesom ogs\u00e5 den aktuelle er, men de kommende syv form\u00f8rkelser synlig fra Danmark vil finde sted enten tidligt om morgenen ved solopgang, sent om aftenen ved solnedgang eller p\u00e5 skolefridage. F\u00f8rst fredag den 16. januar 2037 kommer muligheden i formiddagstimerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Seneste form\u00f8rkelse torsdag den 10. juni 2021 set fra Munkebjergskolens Observatorium.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Et andet h\u00f8jdepunkt i oktober 2022 er en reprise fra tidligere \u00e5r. Det drejer sig om meteorsv\u00e6rmen Orioniderne, som formodentlig har v\u00e6ret aktiv siden oldtiden, men opdagelsen af, at det drejer sig om en \u00e5rligt tilbagevendende sv\u00e6rm, bliver tillagt astronomen Edward C. Herrick, som i 1839 bem\u00e6rkede, at der syntes at forekomme en s\u00e6rlig h\u00f8j meteoraktivitet midt i oktober. En lignende observation gjorde han 1840, hvor han samtidig tilf\u00f8jede, at den pr\u00e6cise dato for den st\u00f8rste aktivitet efter al sandsynlighed finder sted mellem den 8. og den 25. oktober.<\/span><\/p>\n

En mere pr\u00e6cis observation blev foretaget af astronomen Alexander Stewart Herschel den 18. oktober 1864, hvor han bem\u00e6rkede 14 meteorer med nogenlunde samme radiant. Herschel iagttog igen sv\u00e6rmen den 20. oktober 1865. Denne gang observerede han 19 meteorer. Herefter steg interessen for Orioniderne st\u00e6rkt, og det er siden blevet en af de bedst observerede af de \u00e5rlige meteorsv\u00e6rme.<\/span><\/p>\n

Det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige ved Orioniderne er, at ophavskometen er Halleys komet, hvis bane krydser Jordens bane to gange \u00e5rligt. Eta Aquariderne i begyndelsen af maj og Orioniderne i oktober er s\u00e5ledes to sider af samme sag.<\/span><\/p>\n

I \u00e5r forventes Orioniderne maksimum at finde sted natten mellem den 21. og 22. oktober. ZHR<\/strong><\/a> ligger normalt p\u00e5 omkring 20, s\u00e5 der er tale om en af de moderate sv\u00e6rme. I 2022 er forholdene gode, idet M\u00e5nen er aftagende og f\u00f8rst st\u00e5r op kort tid f\u00f8r kl. 04. Den befinder sig i L\u00f8ven, og samtidig forholder det sig s\u00e5dan, at den aftagende m\u00e5ne lyser knap s\u00e5 kraftigt som den tiltagende. Det skyldes, at halvdelen af den belyste del udg\u00f8res af det m\u00f8rke Stormenes Hav.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen om morgenen den 22. oktober. L\u00e6g m\u00e6rke til, at hele M\u00e5nen kan ses. Det skyldes jordskinnet<\/a>, som oplyser den del af M\u00e5nen, som ikke rammes direkte af Solens lys.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Orioniderne bev\u00e6ger sig meget hurtigt. St\u00f8vpartiklerne rammer Jordens atmosf\u00e6re med en hastighed p\u00e5 omkring 66 kilometer i sekundet, hvilket betyder, at de br\u00e6nder op og fordamper fuldst\u00e6ndig i l\u00f8bet af ganske f\u00e5 sekunder. En s\u00e6rlig karakteristisk egenskab ved Orioniderne er, at der ofte forekommer en eftergl\u00f8d, som bliver st\u00e5ende p\u00e5 himlen i et stykke tid efter, at selve meteoret er forsvundet. S\u00e5fremt der er overskyet p\u00e5 maksimums-natten, er der ikke grund til at fortvivle. I natten f\u00f8r og efter maksimum er raten ofte n\u00e6sten lige s\u00e5 h\u00f8j som under selve maksimum.<\/span><\/p>\n

Radianten er det sted p\u00e5 himlen, hvorfra meteorerne synes at udstr\u00e5le. For Orionidernes vedkommende befinder den sig i den \u00f8verste del af Orion i n\u00e6rheden af den tr\u00e6k\u00f8lle, som den mytologiske j\u00e6ger holder h\u00e6vet over hovedet. Omr\u00e5det befinder sig under horisonten ved m\u00f8rkets frembrud og st\u00e5r op omkring kl. 22. Radianten beh\u00f8ver imidlertid ikke at befinde sig over horisonten, for at man kan se meteorerne. Hvis radianten for en meteorsv\u00e6rm befinder sig under horisonten, vil man se meteorerne bev\u00e6ge sig opad fra horisonten, og netop dette forbavser mange, for normalt forventer man, at en meteor bev\u00e6ger sig nedad. Af og til vil man ligeledes se en sporadisk meteor bev\u00e6ge sig opad. Der vil kun v\u00e6re tale om et meget begr\u00e6nset antal, der optr\u00e6der p\u00e5 denne m\u00e5de, jvf. beregningsgrundlaget for ZHR. Det lave antal skyldes is\u00e6r, at Jordens atmosf\u00e6re absorberer<\/a><\/strong> en stor del af lyset t\u00e6t p\u00e5 horisonten, s\u00e5 kun de allerklareste – dvs. ildkuglerne – er synlige.<\/span><\/p>\n

\"\"Orionidernes radiant st\u00e5r mod syd\u00f8st kl. 03. Den klare \u201dstjerne\u201d over radianten er planeten Mars.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved midnat st\u00e5r Karlsvognen direkte mod nord. Cassiopeias W befinder sig i Zenith, og mod \u00f8st ses Capella i Kusken midtvejs mellem horisonten og Zenith, og n\u00e6rmere horisonten st\u00e5r Tyren med den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran samt de to \u00e5bne stjernehobe Plejaderne og Hyaderne lodret over Orion, som n\u00e6sten er kommet helt fri af horisonten, og det samme er Tvillingerne l\u00e6ngere mod nord\u00f8st. I nordvestlig retning er Bootes n\u00e6sten helt forsvundet, og Herkules er ligeledes ved at n\u00e6rme sig horisonten. Den nordligste del af Herkules er dog cirkumpolar og forbliver s\u00e5ledes altid p\u00e5 himlen fra danske bredde-grader. Det samme g\u00e6lder for de to \u00f8verste stjerner i Sommertrekanten, Vega i Lyren og Deneb i Svanen. De kan ses hele \u00e5ret, medens Altair i \u00d8rnen kun kan ses en del af \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Karlsvognen er ogs\u00e5 cirkumpolar. Denne figur best\u00e5ende af syv stjerner er kendt n\u00e6sten overalt p\u00e5 Jorden, og det g\u00e6lder ogs\u00e5, s\u00e5fremt vi rejser tilbage til oldtiden. Stjernernes egenbev\u00e6gelse p\u00e5 grund af M\u00e6lkevejens rotation er s\u00e5 lille, at stjernebillederne beholder deres form i tusindvis af \u00e5r. Om 100000 \u00e5r vil det dog knibe lidt med at genkende Karlsvognen, n\u00e5r man sammenligner med nutidens udseende.<\/span><\/p>\n

\"\"Karlsvognen om 100000 \u00e5r.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod syd ved midnat midt i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Fire stjerner danner et kvadrat h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd. Det er Pegasusfirkanten, hvis \u00f8verste venstre stjerne faktisk tilh\u00f8rer Andromeda, der som de fleste ved er hjemsted for M\u00e6lkevejens nabogalakse, Andromedagalaksen, som lige netop kan ses med det blotte \u00f8je en m\u00f8rk nat. Under Pegasus ses Vandmanden og Fiskene, og endnu n\u00e6rmere horisonten ses en enlig stjerne af 1. st\u00f8rrelsesklasse, Fomalhaut i Sydlige Fisk. Kn\u00e6kket i den snor, som Fiskene i mytologien er bundet sammen med, viser vej til Omikron i Hvalen. Stjernen er bedre kendt under navnet Mira og er en langtidsvariabel med en periode p\u00e5 ca. 330 d\u00f8gn. Lysstyrken varierer normalt mellem ca. mag. 10 og ca. mag. 3, men der er rapporteret om en maksimal lysstyrke p\u00e5 op til mag. 2. Mira er kun synlig for det blotte \u00f8je i m\u00e5nederne omkring maksimum, som i \u00e5r var midt i juli, hvor lysstyrken n\u00e5ede mag 3,5.<\/span><\/p>\n

Mod vest n\u00e6rmer Sommertrekantens nederste stjerne, Altair i \u00d8rnen, sig horisonten. Mellem \u00d8rnen og Svanen ses Pilen og Delfinen, som trods deres beskedne st\u00f8rrelse alligevel er nemme at genkende. Mod \u00f8st varsler de to vinterstjernebilleder Tyren og Orion om, at den kolde \u00e5rstid st\u00e5r for d\u00f8ren.<\/span><\/p>\n

\"\"Sommertrekanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 ovenst\u00e5ende stjernekort er planeterne ikke med. I oktober er der imidlertid mulighed for at se de tre klassiske ydre planeter p\u00e5 nattehimlen samt den lille hurtige Merkur p\u00e5 morgenhimlen. Derudover er der med lidt omhu ogs\u00e5 muligt at se Uranus og Neptun.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen kl. 23 midt i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved m\u00e5nedens begyndelse kan Saturn ses 12\u00b0 over horisonten mod syd\u00f8st ved m\u00f8rkets frembrud, dvs. n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/strong><\/a> er overst\u00e5et. Det nautiske tusm\u00f8rke slutter kl. 20:13, og det astronomiske kl. 20:57. Saturn g\u00e5r ned kl. 02:30 og et par timer tidligere ved udgangen af m\u00e5neden. Siden oppositionen den 14. august er lysstyrken faldet fra mag. 0,2 til mag. 0,5. Til trods herfor er Saturn fortsat det klareste objekt i Stenbukken, s\u00e5 der burde ikke v\u00e6re nogen problemer med at identificere ringplaneten \u2013 is\u00e6r ikke hvis man ser p\u00e5 den gennem et teleskop. Selv en forholdsvis beskeden forst\u00f8rrelse p\u00e5 30\u00d7-50\u00d7 er tilstr\u00e6kkelig til at kunne se den ber\u00f8mte ring, som med sin udstr\u00e6kning p\u00e5 40\u201d sp\u00e6nder over mere end det dobbelte af Saturns 18\u201d. Ganske vist er ringen ikke s\u00e5 tydelig som for blot nogle \u00e5r siden, idet vi n\u00e6rmer os det tidspunkt, hvor Jordens og Saturns baneplaner krydser hinanden. N\u00e5r det sker, ses ringene fra kanten. Der g\u00e5r dog indtil 2025, hvorefter ringene igen begynder at \u00e5bne sig. I oktober 2022 ser vi ringene under en vinkel p\u00e5 15\u00b0.<\/span><\/p>\n

Det er ogs\u00e5 muligt at se Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne Titan, som har en lysstyrke p\u00e5 mag, 8,5. Titans omkredsning af Saturn tager 16 d\u00f8gn, s\u00e5 den n\u00e5r to omgange i l\u00f8bet af en m\u00e5ned. En lille h\u00e5ndfuld af de mindre m\u00e5ner p\u00e5 mag. 10 kan ligeledes ses<\/a><\/strong> under gode observationsforhold. Disse m\u00e5ner kredser t\u00e6ttere p\u00e5 Saturn end Titan og skifter derfor m\u00e6rkbart position fra den ene nat til den n\u00e6ste.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn med de fem klareste m\u00e5ner den 15. oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn er n\u00e6sten station\u00e6r i oktober. Dens position \u00e6ndres kun med omkring \u00bd\u00b0, idet den retrograde bev\u00e6gelse mod vest blandt baggrundsstjernerne afsluttes sidst p\u00e5 m\u00e5neden og afl\u00f8ses af den prograde bev\u00e6gelse mod \u00f8st.<\/span><\/p>\n

\"\"Afslutningen p\u00e5 Saturns retrograde bev\u00e6gelse. Den klareste stjerne p\u00e5 kortet har mag. 9.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Selv om Jupiter befinder sig i Fiskene, to stjernebilleder l\u00e6ngere mod \u00f8st end Saturn, bliver Solsystemets st\u00f8rste planet synlig p\u00e5 samme tid som den ber\u00f8mte ringplanet. Det skyldes delvist, at den med positionen i Fiskene har en h\u00f8jere deklination og delvist, at den med sin lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,9 overstiger Saturns med adskillige st\u00f8rrelsesklasser og derfor bliver synlig kort tid efter solnedgang. Om efter\u00e5ret ligger Ekliptika n\u00e6sten vandret mod horisonten ved solnedgang, hvilket har betydning for, hvorn\u00e5r et himmellegeme langs Ekliptika st\u00e5r op. Dette forhold belyses n\u00e6rmere under omtalen af H\u00f8stm\u00e5nen<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter mod \u00f8st og Saturn mod syd\u00f8st kort tid efter solnedgang den 1.oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter var i opposition i slutningen af september og bibeholder sin udstr\u00e6kning p\u00e5 50\u201d en stor del af m\u00e5neden. Ved oktobers udgang er udstr\u00e6kningen kun svundet til 48\u201d.<\/span><\/p>\n

Den store diameter betyder, at de to markante m\u00f8rke b\u00e6lter p\u00e5 hver side af planetens \u00e6kvator tydeligt kan ses i stort set ethvert astronomisk teleskop. De mange b\u00e6lter p\u00e5 h\u00f8jere breddegrader n\u00e6rmere polerne er lidt vanskeligere at se, medens det normalt ikke volder problemer med den store r\u00f8de plet, n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 den side af Jupiter, som kan ses fra Jorden, og man beh\u00f8ver som regel ikke at vente s\u00e6rlig l\u00e6nge, for Jupiter roterer omkring sin akse p\u00e5 kun 10 timer, s\u00e5 den n\u00e5r en hel omgang i l\u00f8bet af \u00e9n oktobernat.<\/span><\/p>\n

De fire store m\u00e5ner er et kapitel for sig selv. Io, Europa, Ganymede og Callisto kredser om Jupiter s\u00e5 hurtigt, at deres positions\u00e6ndring kan konstateres i l\u00f8bet af ganske kort tid.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r en m\u00e5ne passerer ind foran Jupiter, kan den kun ses med stor vanskelighed, hvorimod dens skygge tydeligt kan ses. Efter oppositionen falder lyset fra Solen skr\u00e5t i forhold til retningen fra Jorden, hvilket betyder, at skyggen f\u00f8rst rammer Jupiter, efter at m\u00e5nen har bev\u00e6get sig ind foran planeten. Tidsforskellen er afh\u00e6ngig af vinklen mellem Jupiter, Jorden og Solen, s\u00e5 i l\u00f8bet af oktober bliver forskellen st\u00f8rre og st\u00f8rre. Alle s\u00e5danne begivenheder kan beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd, s\u00e5 man kan planl\u00e6gge sine observationer. Eftersom Io kun bruger 1\u00bd d\u00f8gn til en omkredsning af Jupiter, og Europa bruger 3 d\u00f8gn, er det is\u00e6r disse to m\u00e5ner, som man skal holde \u00f8je med.<\/span><\/p>\n

\"\"Io er p\u00e5 vej ind foran Jupiter. Dette kaldes en transit, og nogle minutter senere f\u00f8lger m\u00e5nens skygge.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Dobbelt skyggpassage.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Nogle gang forekommer to skyggepassager samtidig, og meget sj\u00e6ldent tre. F.eks. som p\u00e5 ovenst\u00e5ende den 19. oktober tidligt om aftenen, hvor skyggen fra Europa og Ganymede passerer hen over Jupiters skyd\u00e6kke. Dette on-line program<\/a><\/strong> kan bruges til at forudbestemme s\u00e5danne begivenheder, ligesom det ogs\u00e5 viser, hvorn\u00e5r den store r\u00f8de plet er synlig.<\/span><\/p>\n

Den tredje af de klassiske ydre planeter, som er synlig i oktober, er Mars. Den befinder sig i Tyren, n\u00e6rmere bestemt i den \u00f8stlige del mellem Tyrens horn. Mars bev\u00e6ger sig progradt, dvs. mod \u00f8st blandt baggrundsstjernerne indtil allersidst p\u00e5 m\u00e5neden, hvor den retrograde bev\u00e6gelse i forbindelse med oppositionen begynder. Oppositionen finder f\u00f8rst sted i december, men allerede nu kan man se, at den n\u00e6rmer sig, for Mars\u2019 lysstyrke stiger fra mag. \u00f70,6 til mag. \u00f71,1 i l\u00f8bet af oktober. Den r\u00f8de planet overstr\u00e5ler dermed Tyrens r\u00f8de \u00f8je, Aldebaran p\u00e5 mag. 1.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars oppositionssl\u00f8jfe i 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gennem et teleskop kan man samtidig konstatere, at Mars\u2019 udstr\u00e6kning vokser fra 12\u201d til 15\u201d, og at dens fase vokser fra 88% til 94% belyst.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 st\u00f8rrelse den 1. og 31. oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

St\u00f8rrelsesfor\u00f8gelsen betyder, at man kan begynde at skelne nogle af de m\u00f8rke aftegninger p\u00e5 planetens overflade. Dette kr\u00e6ver en rolig atmosf\u00e6re og med Mars s\u00e5 h\u00f8jt som muligt p\u00e5 himlen mod syd, hvilket er i de tidlige morgentimer. Det vil dog ikke v\u00e6re s\u00e5 detaljeret som herover, idet det er et computerfremstillet billede. Et on-line baseret interaktiv program<\/a><\/strong> viser, hvilken side af Mars, der p\u00e5 et givet tidspunkt er synlig fra Jorden.<\/span><\/p>\n

\u00c6ndringen i belysningsgraden skyldes, at vinklen Jorden-Mars-Solen bliver mindre, og under selve oppositionen ses Mars fuldt belyst, fordi de to planeter da st\u00e5r p\u00e5 linje.<\/span><\/p>\n

\"\"Vinklen mellem Jorden, Mars og Solen i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur st\u00e5r p\u00e5 morgenhimlen i oktober, og det er samtidig den bedste mulighed for at se den som \u201dmorgenstjerne\u201d i 2022. Den 1. oktober st\u00e5r den op fem kvarter f\u00f8r Solen, men som det altid er tilf\u00e6ldet med vestlige elongationer<\/a><\/strong>, er dens lysstyrke til at begynde med temmelig beskeden, idet den ligger p\u00e5 mag. 0,9. Det \u00e6ndrer sig dog hurtigt, og allerede fem dage senere er lysstyrken steget til mag. 0, og under st\u00f8rste vestlige elongation den 8. oktober er den yderligere steget til mag. \u00f70,4. Denne morgen st\u00e5r Merkur op n\u00e6sten 2 timer f\u00f8r Solen, og den n\u00e5r op i en h\u00f8jde p\u00e5 9\u00b0 over horisonten tre kvarter f\u00f8r solopgang. Lysstyrken stiger yderligere, og n\u00e5r mag. \u00f71 midt p\u00e5 m\u00e5neden. P\u00e5 samme tid bliver vinkelafstanden til Solen imidlertid mindre, s\u00e5 h\u00f8jden tre kvarter f\u00f8r solopgang den 21. oktober er reduceret til 4\u00b0. De kommende morgener kommer Merkur gradvist for t\u00e6t p\u00e5 Solen og kan kun ses, s\u00e5fremt man har en fri horisont, og himlen er helt klar.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur tre kvarter f\u00f8r solopgang<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Venus kan ikke ses. Den er i \u00f8vre konjunktion med Solen den 22. oktober og dukker f\u00f8rst op aftenhimlen omkring nyt\u00e5rstid.<\/span><\/p>\n

Uranus befinder sig i den nederste del af V\u00e6dderen. Dens lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 er for lav til, at den umiddelbart kan ses med det blotte \u00f8je, men det er tilstr\u00e6kkeligt til, at den kan ses gennem en prismekikkert. Uranus kommer i opposition i november og bev\u00e6ger sig retrogradt. Stjernekortet herunder med et synsfelt p\u00e5 90\u00b0 viser dens position mellem V\u00e6dderen, Tyren og Hvalen. P\u00e5 det detaljerede kort med et synsfelt p\u00e5 6\u00b0 (svarende til synsfeltet i en prismekikkert) er lysstyrken p\u00e5 de klareste stjerner i omr\u00e5det angivet. En prismekikkert viser blot Uranus som en stjernelignende prik, og kun gennem et godt teleskop med stor forst\u00f8rrelse er det muligt at se dens lille skive p\u00e5 blot 4\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus i oktober 2022. Synsfeltet er 90\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Uranus i oktober 2022. Synsfeltet er 6\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptuns kan ikke ses med det blotte \u00f8je, idet dens lysstyrke er mag. 7,7. Ligesom for Uranus\u2019 vedkommende kan den dog findes med en god prismekikkert under en m\u00f8rk himmel. Kikkerten skal rettes mod omr\u00e5det lige under den vestligste af Fiskene, og som en ekstra hj\u00e6lp til at finde omr\u00e5det befinder Jupiter sig knap 10\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st. P\u00e5 samme m\u00e5de som med Uranus er der nedenst\u00e5ende to stjernekort \u2013 et med et synsfelt p\u00e5 90\u00b0 og et med et synsfelt p\u00e5 6\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptun i oktober 2022. Synsfeltet er 90\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Neptun i oktober. Synsfeltet er 6\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

If\u00f8lge den traditionelle inddeling i \u00e5rstider er oktober den midterste af efter\u00e5rsm\u00e5nederne. Det betyder dog ikke, at sommeren er slut, for urene skal f\u00f8rst stilles tilbage fra klokken 03:00 til klokken 02:00 den sidste s\u00f8ndag i oktober, hvilket i \u00e5r er natten mellem den 29. og 30. Hvis man ikke kan huske, om viserne skal den ene eller den anden vej, kan man altid bruge den nemme huskeregel: Uret skal stilles frem til sommertid, n\u00e5r det er tid til at s\u00e6tte havem\u00f8blerne ud, og det skal s\u00e6ttes tilbage til normaltid, n\u00e5r det er tid til at stille m\u00f8blerne ind i haveskuret igen. Bem\u00e6rk at normaltid af og til fejlagtigt bliver omtalt som vintertid.<\/span><\/p>\n

Egentlig skulle sp\u00f8rgsm\u00e5let om sommertiden for l\u00e6ngst v\u00e6re afgjort, for gennem efterh\u00e5nden mange \u00e5r har det til manges gl\u00e6de og til lige s\u00e5 manges \u00e6rgrelse v\u00e6ret p\u00e5 tale, at de to \u00e5rlige skift skulle afskaffes. I 2019 meddelte EU, at nu skulle det v\u00e6re. Alle medlemslande skulle inden det f\u00f8lgende \u00e5r tage stilling til, hvordan de forholder sig til skiftet mellem sommer- og normaltid. Hensigten var, at man i 2021 ikke l\u00e6ngere skulle s\u00e6tte uret frem og tilbage og s\u00e5ledes benytte \u00e9n fast tid. Men det tr\u00e6kker i langdrag. F\u00f8rst kom en coronaepidemi p\u00e5 tv\u00e6rs, s\u00e5 blev der krig i Ukraine. Det har betydet andre og langt vigtige prioriteringer, s\u00e5 i \u00f8jeblikket er der lange udsigter til en endelig beslutning.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens pr\u00e6cise fase p\u00e5 et givet tidspunkt kan ses her<\/a><\/strong>.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2022 Indenfor de seneste syv \u00e5r har der v\u00e6ret to partielle solform\u00f8rkelser synlig i Danmark \u2013 i marts 2015 og i juni 2021. Begge fandt sted midt p\u00e5 dagen, og nu kommer muligheden for tredje gang. I … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2210,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2447","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2447","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2447"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2447\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2472,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2447\/revisions\/2472"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2447"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}