{"id":2474,"date":"2022-09-29T07:06:54","date_gmt":"2022-09-29T06:06:54","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2474"},"modified":"2025-01-01T20:05:53","modified_gmt":"2025-01-01T19:05:53","slug":"stjernehimlen-i-november-2022","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2474","title":{"rendered":"Stjernehimlen i november 2022"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2022<\/span><\/strong><\/p>\n

Den 11. november, da jeg efter solnedgang som s\u00e6dvanlig betragtede stjernerne p\u00e5 den klare himmel, blev jeg opm\u00e6rksom p\u00e5, at der lige over mit hoved str\u00e5lede en ny og ukendt stjerne, som var meget tydelig i forhold til de andre. Lige siden min barndom har jeg v\u00e6ret fortrolig med alle himlens stjerner (denne viden er nemlig ikke s\u00e5 vanskelig at opn\u00e5), og jeg var helt sikker p\u00e5, at der aldrig f\u00f8r havde v\u00e6ret en stjerne p\u00e5 dette sted p\u00e5 himlen, eller i s\u00e5 fald en meget lille stjerne helt uden denne markante klarhed. Jeg blev i den grad sl\u00e5et af forundring over dette, at jeg s\u00e5m\u00e6nd ikke ville tro mine egne \u00f8jne. Men da jeg fandt ud af, at ogs\u00e5 andre kunne se den, n\u00e5r de fik udpeget stedet, var jeg ikke mere i tvivl om, at der virkelig havde vist sig en ny stjerne d\u00e9r. Det var i sandhed det st\u00f8rste af de mirakler, der er indtruffet i naturen siden Verdens skabelse. Det kan i hvert fald sammenlignes med det, som indtraf if\u00f8lge de hellige skrifter: Solens gang blev holdt tilbage p\u00e5 Josvas b\u00f8nner, og p\u00e5 det himmelske slagtoffers tid blev den form\u00f8rket. Alle filosoffer er nemlig enige om (og det ligger i selve sagens natur), at der i den himmelske verdens \u00e6theriske region ikke foreg\u00e5r nogen forandring i form af tilblivelse eller tilintetg\u00f8relse. Tv\u00e6rtimod kan himlen og de \u00e6theriske legemer, der findes i den, ikke \u00f8ges eller mindskes og ikke \u00e6ndres i antal, st\u00f8rrelse, lysstyrke eller p\u00e5 nogen anden m\u00e5de. Himlen er og bliver altid den samme, sig selv lig og i alle henseender up\u00e5virket af tidens tand. Desuden bevidner alle videnskabsm\u00e6nds observationer foretaget gennem nogle tusinde \u00e5r, at alle stjerner har haft samme antal, position, orden, bev\u00e6gelse og m\u00e6ngde, som astronomiens ud\u00f8vere ved omhyggelige observationer kan se, at stjernerne stadig har. Vi kan ikke l\u00e6se, at en astronom nogensinde har observeret, at der i den himmelske verden er opst\u00e5et nogen stjerne.<\/span><\/em><\/h2>\n

Denne us\u00e6dvanlige observation foregik for 450 \u00e5r siden. Om aftenen den 11. november 1572 skete et af de heldigste sammentr\u00e6f af omst\u00e6ndigheder i astronomiens historie. Det var en kombination af en meget sj\u00e6lden begivenhed og s\u00e5 det forhold, at begivenheden blev observeret af det eneste menneske, der p\u00e5 dette tidspunkt var forberedt og forstod at drage nytte af h\u00e6ndelsen.<\/span><\/p>\n

\u00d8jenvidnet var Tycho Brahe; han skrev \u00e5ret efter en bog om begivenheden: Tychonis Brahe, Dani, De nova et nullius \u00e6vi memoria prius visa Stella, iam pridem Anno \u00e0 nato Christo 1572, mense Novembrj prim\u00f9m Constecta, contemplatio mathematica<\/em>.<\/span><\/p>\n

Ud over den lange titel og forordet indeholder bogen disse kapitler:<\/span><\/p>\n

1) Om den nye og ingensinde f\u00f8r verdens begyndelse observerede stjerne, som viste sig for f\u00f8rste gang i slutningen af forrige \u00e5r.<\/span>
\n2) Om den nye stjernes stilling p\u00e5 himlen i forhold til fiksstjernerne og dens l\u00e6ngde og bredde i forhold til Dyrekredsen.<\/span>
\n3) Om dens position i forhold til Verdens diameter og dens afstand fra Jorden, Universets centrum.<\/span>
\n4) Om dens st\u00f8rrelse, lys og farve.<\/span>
\n5) Astrologisk vurdering af virkningerne af denne nyf\u00f8dte stjerne<\/span>.<\/span><\/strong><\/h3>\n

Bogen er meget sj\u00e6lden. Et af de f\u00e5 tilbagev\u00e6rende eksemplarer befandt sig tidligere p\u00e5 Karen Brahes Bibliotek p\u00e5 Odense Adelige Jomfrukloster, men er nu overdraget til Roskilde Kloster. Syddansk Universitetsbibliotek har s\u00f8rget for, at alle interesserede har mulighed for at l\u00e6se den, idet Roskilde Klosters eksemplar er blevet digitaliseret og kan downloades som PDF (209,1MB) eller som epub (20,5MB) p\u00e5: http:\/\/sdu.dk\/brahe<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Titelbladet p\u00e5 De Nova Stella.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r, var Tycho Brahe naturligvis meget forbavset, og et \u00f8jeblik tvivlede han p\u00e5 sine egne \u00f8jne. I bogen betegner han stjernen som det st\u00f8rste under, der havde vist sig i naturen siden verdens skabelse. Man havde hidtil troet, at stjernerne var uforanderlige. Stjernen var synlig i n\u00e6sten 2 \u00e5r, f\u00f8r den ikke kunne ses med det blotte \u00f8je mere. Det var jo f\u00f8r kikkertens opfindelse.<\/span><\/p>\n

Tycho Brahe var naturligvis ikke den eneste, som s\u00e5 den m\u00e6rkelige stjerne. Rundt om i resten af Europa havde mange andre set den, og der blev gisnet p\u00e5, hvad det kunne v\u00e6re, og det skortede ikke p\u00e5 dommedagsprofetier om, hvad tilsynekomsten varslede om som f.eks. krig, pest og enorme \u00f8del\u00e6ggelser over hele Europa. Tycho Brahe holdt sig heller ikke tilbage med s\u00e5danne dystre astrologiske sp\u00e5domme, men i en senere udgave af De Stella Nova udelader han sp\u00e5dommene; han er \u00e5benbart kommet p\u00e5 bedre tanker.<\/span><\/p>\n

Tycho Brahe gik mere grundigt til v\u00e6rks end de \u00f8vrige astronomer. Han foretog meget omhyggelige m\u00e5linger af stjernens position og kunne konstatere, at den i hvert fald var l\u00e6ngere borte end M\u00e5nen. Opdagelsen gjorde Tycho Brahe s\u00e5 ber\u00f8mt, at han gennem de n\u00e6ste mange \u00e5r fik stillet omkring 1% af hele Danmarks statsbudget til r\u00e5dighed og fik mulighed for at etablere sig p\u00e5 Hven i \u00d8resund, hvor han n\u00e6sten femogtyve \u00e5r drev sine videnskabelige studier med meget omfattende observationer af planeten Mars og af stjernernes positioner.<\/span><\/p>\n

\"\"Tycho Brahes skitse af Cassiopeia med Nova Stellas position.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Bem\u00e6rk at stjernerne p\u00e5 Tychos kort har andre betegnelser, end vi kender i dag. Det var f\u00f8rst i 1603 \u2013 to \u00e5r efter Tycho Brahes d\u00f8d \u2013 at Johann Bayer udgav et stjerneatlas, Uranometria Omnium Asterismorum<\/em>, hvor der blev anvendt gr\u00e6ske bogstaver til at identificere de enkelte stjerner inden for hvert stjernebillede. Bayers atlas var bl.a. baseret p\u00e5 Tycho Brahes positionsm\u00e5linger, og lige siden Uranometria er Betelgeuze kendt som \u03b1 Orionis, Rigel som \u03b2 Orionis og s\u00e5 fremdeles i r\u00e6kkef\u00f8lge efter lysstyrken. Med f\u00e5 undtagelser er det samme tilf\u00e6ldet for de klareste stjerner i de \u00f8vrige stjernebilleder.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranometria, Orion.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I dag vi, at Tycho Brahe ikke s\u00e5 en ny stjerne, men derimod en gammel, som var blevet ustabil, eksploderede og for\u00f8gede sin lysstyrke med milliarder af gange – en s\u00e5kaldt supernova.<\/span><\/p>\n

Flertallet af de utallige milliarder at stjerner i Universet lever et fredeligt liv. En typisk stjerne som Solen vil skinne nogenlunde u\u00e6ndret i omkring 10 milliarder \u00e5r, medens den forbr\u00e6nder brint til helium. Derefter vil den langsomt svulme op til en r\u00f8d k\u00e6mpe. Gennem flere processer vil de yderste lag blive udst\u00f8dt og ende som en planetarisk t\u00e5ge, medens den resterende kerne tr\u00e6kker sig sammen til en hvid dv\u00e6rg med en kulstofkerne og en ydre skal af helium. Den hvide dv\u00e6rg vil langsomt afk\u00f8les for til slut at ende som et udbr\u00e6ndt stykke kul, der er usynligt i det optiske spektrum. I enkelte tilf\u00e6lde afsluttes en stjernes tilv\u00e6relse derimod p\u00e5 helt anderledes voldsom maner, nemlig som en supernova.<\/span><\/p>\n

I hovedtr\u00e6kket skelnes mellem to typer supernovaer: Type I og type II.<\/span><\/p>\n

Den mest almindelige er type I, som ganske vist igen er inddelt flere undertyper, men de er alle opst\u00e5et i et dobbeltstjernesystem, hvor to stjerner med forskellig masse er dannet samtidig. Den tungeste af stjernerne bruger sit br\u00e6ndstof hurtigst og svulmer op til en r\u00f8d k\u00e6mpe, der genneml\u00f8ber processen, indtil den ender som en hvid dv\u00e6rg.\u00a0<\/span>I mellemtiden har den anden stjerne i systemet tiltrukket noget af stoffet fra den r\u00f8de k\u00e6mpe, hvorved den bliver tungere med hurtigere forbr\u00e6nding til f\u00f8lge. Den svulmer s\u00e5 ogs\u00e5 op til en r\u00f8d k\u00e6mpe, og den hvide dv\u00e6rg, som er resterne af den f\u00f8rste stjerne, tr\u00e6kker stof til sig. Til sidst bliver den hvide dv\u00e6rg s\u00e5 tung, n\u00f8jagtig 1,44 solmasser, at temperaturen i dens indre bliver 4 milliarder grader med en ukontrollabel kulstofforbr\u00e6nding til f\u00f8lge – en super-novaeksplosion. Astronomerne kan se, at det er en type I, idet der mangler brint i dens spektrum.<\/span><\/p>\n

Type II supernovaer er af en anden beskaffenhed, idet de er opst\u00e5et fra en stjerne med en masse p\u00e5 mere end 8-10 gange Solens. Tunge stjerner forbr\u00e6nder deres brint meget hurtigt; de tilh\u00f8rer de bl\u00e5hvide k\u00e6mper og har – i astronomisk m\u00e5lestok – et kort liv. N\u00e5r al brinten i kernen er omdannet til helium, svulmer den bl\u00e5 k\u00e6mpe op til en r\u00f8d k\u00e6mpe, der efterh\u00e5nden forbr\u00e6nder tungere og tungere grundstoffer, indtil den f\u00e5r en l\u00f8gskalstruktur med brint yderst, derefter helium, kulstof, ilt, silicium og inderst en kerne af jern. Jern kan ikke omdannes yderligere ved fusion. Ved en kritisk masse sker der en kollaps i l\u00f8bet af ganske f\u00e5 millisekunder og chokb\u00f8lgen, der kan bev\u00e6ge sig med 1\/10 af lyshastigheden, f\u00e5r hele stjernen til at eksplodere, efterladende den kollapsede jernkerne som en hurtigt roterende neutronstjerne eller evt. et sort hul, s\u00e5fremt stjernen var meget massiv.<\/span><\/p>\n

Ved hj\u00e6lp af Tycho Brahes detaljerede observationer, har det v\u00e6ret muligt at rekonstruere Stella Novas lyskurve, og den viser, at der efter alt at d\u00f8mme var tale en eksplosion af en hvid dv\u00e6rgstjerne, dvs. en Type I Supernova. I dag har Tycho Brahes supernova f\u00e5et betegnelsen SN 1572. Billedet herunder er optaget af r\u00f8ntgenteleskopet Chandra i 2003. R\u00f8ntgenstr\u00e5ling er usynlig for det menneskelige \u00f8je, s\u00e5 farverne er kunstige.<\/span><\/p>\n

\"\"Supernovaresten SN 1572.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Supernovaer er meget sj\u00e6ldne. I M\u00e6lkevejen har der i historisk tid kun v\u00e6ret ganske f\u00e5 bekr\u00e6ftede eksempler, herunder Tycho Brahes. Al kendskabet til disse stjerner er derfor hovedsagelig opn\u00e5et ved studier af supernovaer i fjerne galakser. Den, som har v\u00e6ret t\u00e6ttest p\u00e5 i nyere tid, var supernovaen SN1987A i Den Store Magellanske Sky.<\/span><\/p>\n

\"\"SN 1987A \u2013 f\u00f8r og efter supernovaeksplosionen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Tyge (latin: Tycho) Brahe blev f\u00f8dt den 14. december 1546 i Sk\u00e5ne, som dengang h\u00f8rte under Danmark. Han var den \u00e6ldste s\u00f8n af Otto Brahe og Beatte Bille, som begge tilh\u00f8rte den danske adel. Tycho voksede op hos sin farbror, J\u00f8rgen Brahe, og arvede senere sin onkel. Han gik p\u00e5 universiteterne i K\u00f8benhavn og Leipzig og rejste gennem Tyskland, hvor han yderligere studerede p\u00e5 universiteterne i Wittenberg, Rostock og Basel.<\/span><\/p>\n

Det var i denne periode, han fik interesse for alkymi og astronomi, og han k\u00f8bte adskillige astronomiske instrumenter. Under en duel med en anden student i Wittenberg i 1566 mistede Tycho Brahe et stykke af sin n\u00e6se, og resten af sit liv bar han en s\u00f8lvplade, som d\u00e6kkede det manglende stykke. I 1570 vendte han tilbage til Danmark, hvor han observerede den nye stjerne, medens han opholdt sig p\u00e5 Herrevad kloster.<\/span><\/p>\n

\"\"Tycho Brahe med sin kunstige n\u00e6se.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I 1574 gav Tycho Brahe forel\u00e6sninger om astronomi p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet og blev nu overbevist om, at forbedring af astronomien afhang af n\u00f8jagtige observationer. Efter endnu en rejse til Tyskland, hvor han bes\u00f8gte adskillige astronomer, fik han et tilbud fra Kong Frederik II om at etablere et observatorium i Danmark. Han fik overdraget den lille \u00f8 Hven i \u00d8resund, og her opf\u00f8rte han observatoriet Uranienborg, som blev datidens bedste i Europa.<\/span><\/p>\n

Tycho tegnede og byggede nye instrumenter, finjusterede dem, og begyndte p\u00e5 sine obser-vationer. Han havde ogs\u00e5 sin egen trykpresse, og observatoriet blev bes\u00f8gt af mange l\u00e6rde. Samtidig uddannede han en hel generation af unge studerende i observationsteknik.<\/span><\/p>\n

\"\"Den store murkvadrant.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Tycho Brahes var den sidste store astronom, som ikke havde adgang til optiske hj\u00e6lpe-midler, idet teleskopet f\u00f8rst blev opfundet f\u00e5 \u00e5r efter hans d\u00f8d. Til trods herfor har hans betydning for astronomien v\u00e6ret enorm. Han ikke alene tegnede og byggede instrumenter, men justerede og efterpr\u00f8vede ogs\u00e5 deres n\u00f8jagtighed regelm\u00e6ssigt. P\u00e5 denne m\u00e5de revolutionerede han de astronomiske instrumenter, og han revolutionerede ogs\u00e5 selve observationsteknikken radikalt. Hvor tidligere astronomer havde v\u00e6ret tilfredse med at bestemme planternes og M\u00e5nens positioner p\u00e5 bestemte steder i deres baner (som f.eks. ved opposition, kvadratur eller station\u00e6re punkter), observerede Tycho Brahe og hans assistenter disse himmellegemer i hele deres baneoml\u00f8b. Som resultat heraf blev en r\u00e6kke anomalier, som aldrig tidligere var bem\u00e6rket, tydelige for Tycho Brahe.<\/span><\/p>\n

Tycho Brahe var ogs\u00e5 den f\u00f8rste astronom, som tog hensyn til atmosf\u00e6rens refraktion. Tidligere havde astronomerne foretaget observationer med en n\u00f8jagtighed p\u00e5 omkring 15 bueminutter, men nu forbedrede Tycho Brahe disse til en n\u00f8jagtighed p\u00e5 2 bueminutter, og det er blevet p\u00e5vist, at hans bedste observationer var s\u00e5 n\u00f8jagtige som \u00bd bueminut.<\/span><\/p>\n

Efter en strid med Kong Christian IV pakkede Tycho Brahe sine b\u00f8ger og sine instrumenter sammen i 1597 og forlod Danmark. Efter et par \u00e5rs omflakken i Europa slog han sig i 1599 ned i Prag som Kejserlig matematiker ved Kejser Rudolf II’s hof. Da han d\u00f8de i 1601, blev instrumenterne opmagasineret og er siden g\u00e5et til grunde.<\/span><\/p>\n

Medens han opholdt sig i Prag, ansatte Tycho Brahe Johannes Kepler som assistent. Kepler overtog Tycho Brahes observationsjournaler, og p\u00e5 grundlag heraf offentliggjorde han Tabulae Rudolphina<\/em> (De Rudolfinske tabeller) i 1627. P\u00e5 grund af Tychos pr\u00e6cise observationer og Keplers matematiske f\u00e6rdigheder var disse tabeller langt mere n\u00f8jagtige end tidligere tabeller, og med disse komplette observationsserier af hidtil uh\u00f8rt pr\u00e6cision havde Kepler nogle \u00e5r tidligere udledt, at planeterne bev\u00e6ger sig i elliptiske baner frem for i cirkul\u00e6re. Denne opdagelse f\u00f8rte til de tre ber\u00f8mte Keplerske love.<\/span><\/p>\n

\"\"Keplers tre love. De to f\u00f8rste blev udf\u00e6rdiget i 1609, den tredje i 1619.<\/span><\/strong><\/h5>\n

-o-<\/span><\/p>\n

N\u00e5r man st\u00e5r en m\u00f8rk nat uden m\u00e5neskin og langt fra generende gadelys, synes stjerne-vrimlen at v\u00e6re uendelig, og det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at finde rundt p\u00e5 himlen, men s\u00e5fremt der f\u00f8lger en interessant historie med, er det nemt at identificere de forskellige stjernebilleder, og netop her i november udfolder en af de bedst kendte gr\u00e6ske myter sig h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd efter m\u00f8rkets frembrud.<\/p>\n

Andromeda var datter af kong Cepheus og dronning Cassiopeia. Cassiopeia pralede af, at b\u00e5de hun og Andromeda var smukkere end havnymferne nereiderne. Nereiderne klagede til havguden Poseidon, som h\u00e6vnede sig ved at lade havuhyret Cetus h\u00e6rge kysten langs kong Cepheus kongerige. Cepheus r\u00e5dspurgte oraklet i Ammon og fik at vide, at han kun kunne blive fri for uhyrets h\u00e6rgen, hvis han ofrede Andromeda til havuhyret. Andromeda blev derfor l\u00e6nket til klipperne ved kysten, men da havuhyret viste sig, kom helten Perseus tilf\u00e6ldigvis forbi p\u00e5 sin hest Pegasus. Perseus havde netop udf\u00f8rt en af sine heltegerninger ved at hugge hovedet af gorgonen Medusa. Medusa havde et s\u00e5 ondt blik, at hun kunne forvandle alle til sten ved blot at se p\u00e5 dem. Da Perseus kom forbi, blev han bjergtaget af Andromedas jomfruelige sk\u00f8nhed og reddede pigen ved holde det afhuggede hoved fra Medusa op foran havuhyret, som derefter sank til havets bund som en sten.<\/p>\n

\"\"Himlen i sydlig retning i november. Cassiopeia (som ligner et stort W) st\u00e5r lodret over hovedet omkring kl. 22 midt p\u00e5 m\u00e5neden. Den klareste stjerne er Capella i Kusken.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Samme himmeludsnit som ovenst\u00e5ende med indtegnede figurer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Andromeda indeholder det fjerneste objekt, som kan ses med det blotte \u00f8je. Det er Andromedagalaksen M31, som uden optiske hj\u00e6lpemidler kan ses som en diffus t\u00e5geplet p\u00e5 st\u00f8rrelse med fuldm\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

\"\"Andromedagalaksen findes nemmest med udgangspunkt i Andromedas tre klareste stjerner ved at f\u00f8lge en linje fra den midterste via to lidt svagere. Galaksen ligger lige over den svageste af disse. Bem\u00e6rk at \u03b1 p\u00e5 nogle stjernekort ogs\u00e5 tilh\u00f8rer Pegasus, hvor den kaldes \u03b4 Pegasi.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Andromedagalaksen ligger i en afstand af omkring 2\u00bd million lys\u00e5r, dvs. det lys vi ser fra den en m\u00f8rk novembernat blev udsendt for 2\u00bd million \u00e5r siden, og det har i den mellemliggende v\u00e6ret undervejs med en hastighed p\u00e5 300000 kilometer i sekundet. Til sammenligning tager det lyset lidt mere end \u00e9t sekund at bev\u00e6ge sig fra M\u00e5nen til Jorden, den n\u00e6rmeste stjerne ligger i en afstand p\u00e5 4\u00bd lys\u00e5r, og de fleste stjerner, som kan ses med det blotte \u00f8je, ligger indenfor en afstand p\u00e5 et par hundrede lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"Sammenligning af afstanden til forskellige objekter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det menneskelige \u00f8je har sv\u00e6rt ved at opfatte farver ved svag belysning, s\u00e5 de mange flotte farvebilleder man ser af Andromedagalaksen, er optaget med lang eksponeringstid gennem store teleskoper. En almindelig prismekikkert samler mere lys end det blotte \u00f8je, men stadig ikke nok til, at farverne tr\u00e6der tydeligt frem. Det l\u00f8nner sig dog alligevel at fors\u00f8ge, for derved kan man under en m\u00f8rk himmel v\u00e6re heldig at f\u00e5 et glimt af de to satellitgalakser, M 32 og M 110, som kredser omkring Andromedagalaksen.<\/span><\/p>\n

\"\"Andromedagalaksen set gennem en prismekikkert under en m\u00f8rk himmel. Selve kernen er tydelig, medens yderomr\u00e5derne og de to satellitgalakser er lidt vanskeligere.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der er spekuleret over, om legenden om Medusa og hendes onde \u00f8je opstod, fordi stjernen Algol er en s\u00e5kaldt form\u00f8rkelsesvariabel. Algol repr\u00e6senterer Medusas \u00f8je, og med ca. tre d\u00f8gns mellemrum bliver den tydeligt svagere. Variationen er pr\u00e6cis som et urv\u00e6rk, idet perioden er 2 d\u00f8gn 20 timer og 49 minutter. \u00c6ndringerne kan f\u00f8lges med det blotte \u00f8je, for n\u00e5r Algol er svagest, er lysstyrken kun mag. 3,4 i stedet for den normale mag. 2,1. Minimum varer omkring 2 timer, og selve faldet og den efterf\u00f8lgende stigning varer i alt omkring 10 timer. Nedenst\u00e5ende tabel viser, p\u00e5 hvilke tidspunkter Algol har sin mindste lysstyrke i november 2022, og ved at sammenligne med de omkringliggende stjerner, er det meget tydeligt, at Algol er svagere end normalt p\u00e5 de anf\u00f8rte tidspunkter.<\/span><\/p>\n

\"\"Tidspunkterne for Algols minimum i november.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Algol ses midt i billedet. Til venstre med normal lysstyrke og til h\u00f8jre i minimum. Den r\u00f8dlige stjerne under Algol er \u03c1 (Rho) Persei p\u00e5 mag. 3,3. Afstanden mellem disse to stjerner er 2\u00b012\u2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Eftersom form\u00f8rkelsesforl\u00f8bet varer 10 timer og selve minimummet omkring 2 timer, kan man begynde at observere nogle timer f\u00f8r de anf\u00f8rte tidspunkter for at f\u00e5 s\u00e5 meget af forl\u00f8bet med som muligt. Bem\u00e6rk at mange af tidspunkterne falder, medens det er dagslys, hvorved Algol naturligvis ikke kan ses. Observationerne m\u00e5 derfor planl\u00e6gges efter de datoer, hvor form\u00f8rkelsen finder sted om natten.<\/span><\/p>\n

Stjerneskudssv\u00e6rmen Leoniderne er med i tabellen over \u00e5rets store meteorsv\u00e6rme. Den er dog ikke s\u00e6rlig aktiv, idet man ikke kan forvente mere end nogle f\u00e5 meteorer i timen under maksimum, som forventes at finde sted natten mellem den 17. og 18. november. L\u00f8ven st\u00e5r op kort tid f\u00f8r midnat, men de bedste observationsbetingelser opst\u00e5r f\u00f8rst, n\u00e5r omr\u00e5det er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen, s\u00e5 det bedste tidspunkt er fra omkring kl. 03 til daggry. En ulempe i 2022 er, at maksimum finder sted, medens den aftagende m\u00e5ne befinder sig i L\u00f8vens \u00f8stlige del. Ganske vist er det tynde m\u00e5nesegl ikke s\u00e5 lysst\u00e6rk som fuldm\u00e5nen, men alligevel vil de allersvageste meteorer forsvinde i dens lys.<\/span><\/p>\n

Da Jorden rammer meteorstr\u00f8mmens partikler n\u00e6sten direkte forfra, bev\u00e6ger Leoniderne sig hurtigere end nogen anden sv\u00e6rm – 71 km\/sekund, og mange af meteorerne efterlader spor, som kan vare ved mange sekunder.<\/span><\/p>\n

Leoniderne har tidligere v\u00e6ret meget aktiv, is\u00e6r hvert 33. \u00e5r, som er den tid, ophavskometen 55P\/Temple-Tuttle bruger til en omkredsning af Solen. Leoniderne havde store udbrud i 1799, 1833, 1866 og 1966. Det var den store meteorstorm i 1833 med mange tusinde meteorer i timen, som fik astronomerne til at interessere sig for meteorsv\u00e6rme og deres ophavskometer. Se mere om Leonidernes historie under Stjernehimlen i november 2018<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Seneste nogenlunde store aktivitet var i \u00e5rene mellem 1998 og 2002, hvor der i sidst-n\u00e6vnte \u00e5r blev observeret op i n\u00e6rheden af 500 meteorer i timen. Siden da er aktiviteten faldet, og computermodeller viser, at Jupiters tyngdep\u00e5virkning f\u00e5r den t\u00e6tteste del af Leonidestr\u00f8mmen til at passere forbi Jordens bane indtil i hvert fald indtil 2098.<\/span><\/p>\n

\"\"Leonidernes radiant i 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Efter m\u00f8rkets frembrud st\u00e5r ringplaneten Saturn i sydlig retning. Den befinder sig i Sten-bukken og kulminerer i en h\u00f8jde p\u00e5 18\u00b0. Den 1. november st\u00e5r den 5\u00b0 over den tiltagende halvm\u00e5ne. 4 uger senere passerer M\u00e5nen igen samme omr\u00e5de, og er den t\u00e6ttest p\u00e5 Saturn den 28. og 29. november.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn og M\u00e5nen i Stenbukkens \u00f8stlige del i slutningen af november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturns bibeholder stort set sin lysstyrke p\u00e5 mag. 0,6 hele m\u00e5neden, idet den kun er faldet med 0,1 mag inden m\u00e5nedens udgang, hvilket g\u00f8r den til det klareste objekt i omr\u00e5det, idet den klareste stjerne i Stenbukken er \u03b4\u00a0p\u00e5 mag. 2,9. Det er kun muligt at se Saturns ringe gennem et teleskop, men det er muligt allerede med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 40\u00d7-50\u00d7, og man vi da se ringene med en h\u00e6ldning p\u00e5 15\u00b0 i forhold til synsretningen. I 2025 bliver de vanskeligere at se, idet Jorden dette \u00e5r passerer Saturns baneplan, s\u00e5 ringene ses fra kanten. I november har ringene en udstr\u00e6kning p\u00e5 38\u201d, og Saturns skive sp\u00e6nder over knap det halve.<\/span><\/p>\n

Selv gennem et mindre teleskop er ogs\u00e5 muligt at se enkelte af Saturns m\u00e5ner. Heraf er den st\u00f8rste, Titan, med en lysstyrke p\u00e5 mag, 8,5. den nemmeste. Titan bruger 16 d\u00f8gn til en omkredsning af Saturn, s\u00e5 den n\u00e5r to omgange i l\u00f8bet af en m\u00e5ned. En lille h\u00e5ndfuld af de mindre m\u00e5ner p\u00e5 mag. 10 kan ligeledes ses under gode observationsforhold. Disse m\u00e5ner kredser t\u00e6ttere p\u00e5 Saturn end Titan og skifter derfor m\u00e6rkbart position fra den ene nat til den n\u00e6ste. M\u00e5nernes position kan beregnes med dette on-line program<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Saturn afsluttede sin oppositionssl\u00f8jfe i slutningen af oktober og bev\u00e6ger sig igen progradt, dvs. mod \u00f8st blandt baggrundsstjernerne. I november er den daglige bev\u00e6gelse forholdsvis beskeden.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns bane i november og december 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter befinder sig i Fiskene og er st\u00e5et op ved m\u00f8rket frembrud, som jo indtr\u00e6ffer tidligt i november. Den 4. om aftenen st\u00e5r Jupiter nogle f\u00e5 grader over M\u00e5nen. De to himmel-legemer kan v\u00e6re indenfor synsfeltet p\u00e5 en prismekikkert, og med en udstr\u00e6kning p\u00e5 47\u201d er det faktisk muligt at skelne Jupiters skive med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 blot 7\u00d7-8\u00d7. Da to af Jupiters m\u00e5ner p\u00e5 samme tidspunkt st\u00e5r langt fra planeten, kan de begge ses gennem prismekikkerten: Callisto til venstre og Ganymede til h\u00f8jre. I de tidlige aftentimer befinder Io og Europa sig bag Jupiter, og n\u00e5r de dukker frem fra dens skygge er de for t\u00e6t p\u00e5 planeten til at kunne ses gennem prismekikkerten, idet Jupiter med sin store lysstyrke overstr\u00e5ler de lyssvagere m\u00e5ner. Her skal man bruge et teleskop, og denne tabel<\/a><\/strong> kan vise de aktuelle tidspunkter for m\u00e5nernes tilsynekomst ved at s\u00e6tte kalenderen til den 4. november og tidspunktet til tidligt p\u00e5 aftenen. Ligeledes kan tabellen bruges til at beregne de \u00f8vrige begivenheder i l\u00f8bet af m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og M\u00e5nen set gennem en 8 \u00d7 56 prismekikkert den 4. november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ligesom for Saturns vedkommende er det ikke n\u00f8dvendigt at bruge et s\u00e6rligt detaljeret stjernekort for at finde Jupiter. Selv om Fiskene er et forholdsvist stort stjernebillede, er dets stjerner lyssvage. Kun tre af dem er klarere end mag. 4: \u03b7 Psc, \u03b3 Psc og \u03b1 Psc p\u00e5 henholdsvis mag.3.6, mag. 3,7 og mag. 3,8. Jupiter afslutter sin oppositionssl\u00f8jfe den 24. november, og i l\u00f8bet af m\u00e5neden falder dens lysstyrke fra mag. \u00f72,8 til mag. \u00f72,6. P\u00e5 kortet herunder med Jupiters bane i resten af 2022 er de tre klareste stjerner 27 Psc p\u00e5 mag. 4.9, 29 Psc p\u00e5 mag. 5,1 og 20 Psc p\u00e5 mag. 5,5.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters bane i november og december 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I november er det tydeligt, at Mars er ved at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 sin opposition, idet lysstyrken stiger fra mag. \u00f71,2 til mag. \u00f71,8. Samtidig bliver dens udpr\u00e6gede r\u00f8d\/orange farve kraftigere, s\u00e5 de to \u00f8vrige r\u00f8de objekter i omr\u00e5det, Betelgeuze i Orion og Aldebaran i Tyren f\u00e5r h\u00e5rd konkurrence. Mars befinder sig mellem Tyrens horn, som udg\u00f8res af \u03b2 og \u03b6 Tauri, og da den har p\u00e5begyndt sin oppositionssl\u00f8jfe, vil den for hver efterf\u00f8lgende aften have bev\u00e6get sig lidt l\u00e6ngere mod vest i forhold til de to stjerner.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars og M\u00e5nen i Tyren den 11. november. Bem\u00e6rk at M\u00e5nens st\u00f8rrelse er overdrevet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under en opposition befinder Jorden og Mars sig p\u00e5 samme side i deres baner omkring Solen, og de to planeter opn\u00e5r den korteste afstand til hinanden. Da marsbanen imidlertid er meget elliptisk, er det ikke alle oppositioner, som er lige gunstige. Den elliptiske bane, i hvilken Mars bev\u00e6ger sig, medf\u00f8rer at Mars i perihel (soln\u00e6re punkt) kommer s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen som 206,5 millioner kilometer, medens det fjerneste punkt, aphel, ligger i en afstand af 249,1 millioner kilometer. Jordens bane er ogs\u00e5 elliptisk, men er dog langt mere cirkelformet end Mars\u2019 idet forskellen mellem perihel og aphel kun udg\u00f8r 5 millioner kilometer. N\u00e5r oppositionerne falder p\u00e5 samme tidspunkt som Mars\u2019 perihel, kan afstanden mellem Jorden og Mars komme helt ned p\u00e5 ca. 56 millioner kilometer, medens en opposition n\u00e6r aphel vil medf\u00f8re en afstand p\u00e5 lidt over 100 millioner kilometer. Da oppositionerne indtr\u00e6ffer med et st\u00f8rre interval end et mars\u00e5r, vil de blive forskudt rundt langs marsbanen, s\u00e5ledes at de gunstige oppositioner n\u00e6r perihel indtr\u00e6ffer med 15 eller 17 \u00e5rs mellemrum. Den seneste gunstigste opposition var i juli 2018, men set fra danske breddegrader stod Mars under oppositionen i 2018 kun 10\u00b0 over horisonten mellem Skytten og Stenbukken.<\/span><\/p>\n

\"\"Marsoppositioner 2012-2025. De indsatte billeder af Mars i \u00f8verste venstre hj\u00f8rne viser, hvor stor forskel der er p\u00e5 Mars\u2019 tilsyneladende diameter under en gunstig og en ugunstig opposition.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Marsoppositioner indtr\u00e6ffer gennemsnitlig med 2 \u00e5r og 2 m\u00e5neders mellemrum. Det meste af denne tid er Mars for langt v\u00e6k og for lille til at man kan se de skiftevis m\u00f8rke og lyse overfladetr\u00e6k, medmindre man r\u00e5der over avanceret udstyr. Normalt er betingelserne kun gode par m\u00e5neder omkring oppositionerne og naturligvis specielt i forbindelse med de gunstige oppositioner. Selv om den aktuelle opposition ikke h\u00f8rer til allermest gunstige, st\u00e5r Mars til geng\u00e6ld meget h\u00f8jt p\u00e5 himlen, og i november \u00f8ges Mars udstr\u00e6kning fra 15,2\u201d til 17,2\u201d, hvilket er stort nok til, at man gennem et teleskop kan se nogle af de let genkendelige overfladetr\u00e6k som f.eks. den m\u00f8rke Syrtis Major og det lyse Hellas samt polarkalotterne. Ligesom de \u00f8vrige planeter roterer Mars om sin akse, og dette nyttige interaktive kort<\/a><\/strong> viser hvilken side, der p\u00e5 et givet tidspunkt vender ned mod Jorden.<\/span><\/p>\n

Hvis man selv vil pr\u00f8ve at finde den planet, som blev opdaget ved et tilf\u00e6lde af William Herschel i 1781, skal man rette blikket mod den sydligste del af V\u00e6dderen, og det er n\u00f8dvendigt som minimum at anvende en prismekikkert, for med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 er Uranus lige p\u00e5 gr\u00e6nsen til at kunne ses med det blotte \u00f8je. Uranus kommer i opposition til Solen den 9. november, og p\u00e5 grund af dens store afstand p\u00e5 n\u00e6sten 3 milliarder kilometer fra b\u00e5de Solen og Jorden, bev\u00e6ger den sig kun ganske lidt i forhold til stjernerne i baggrunden. De samme kort, som blev benyttet i oktober<\/a><\/strong>, kan derfor fortsat bruges, blot bem\u00e6rker man, at Uranus st\u00e5r l\u00e6ngere til venstre end i oktober. Bem\u00e6rk ogs\u00e5, at Uranus passerer meget t\u00e6t forbi en baggrundsstjerne den 18. og 19. november. Stjernen HIP 13601 har en lystyrke p\u00e5 mag. 7.4, og Uranus st\u00e5r et par bueminutter mod nord\u00f8st den 18. Den f\u00f8lgende nat betyder Uranus\u2019 bev\u00e6gelse i det forl\u00f8bne d\u00f8gn, at planeten nu st\u00e5r i en tilsvarende afstand vest for stjernen. HIP 13601 befinder sig i 86 lys\u00e5rs afstand. Til sammenligning bruger lyset lidt mere end 2\u00bd time for at tilbagel\u00e6gge afstanden fra Uranus til Jorden.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 bane i november. Synsfeltet er 6\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ligesom for Uranus\u2019 vedkommende befinder Neptun sig i samme omr\u00e5de som i oktober \u2013 og som den gjorde i hele det forgangne \u00e5r, s\u00e5 ogs\u00e5 her kan det overordnede s\u00f8gekort fra oktober<\/strong><\/a> benyttes. Neptun har en lystyrke p\u00e5 mag. 7,7 og kan ikke ses uden optiske hj\u00e6lpemidler. En god prismekikkert er dog tilstr\u00e6kkelig. Neptun bev\u00e6ger sig retrogradt mellem to baggrundsstjerner p\u00e5 mag. 7, og november begynder med Neptun n\u00e6sten direkte syd for den \u00f8stligste af de to stjerner, og m\u00e5neden ender med planeten n\u00e6sten direkte nord for den vestligste. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden aftager hastigheden p\u00e5 Neptuns retrograde bev\u00e6gelse. Den n\u00e5r det station\u00e6re punkt i december, hvorefter bev\u00e6gelsen bliver prograd.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptuns banebev\u00e6gelse i november. Synsfeltet er 6\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur var p\u00e5 morgenhimlen i oktober. Den er i konjunktion med Solen den 8. november, hvorefter den bev\u00e6ger sig om p\u00e5 aftenhimlen. P\u00e5 grund af Merkurs baneh\u00e6ldning i forhold til Ekliptika passerer den normalt enten nord eller syd for Solen, men denne gang passerer den direkte bag solskiven og er ude af syne i 20 timer. \u201dUde af syne\u201d er s\u00e5 meget sagt, for Merkur kan naturligvis ikke ses, n\u00e5r den er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen. Der er tale om en okkultation, og det m\u00e5 ikke forveksles med en merkurpassage, hvor planeten passerer foran Solen. I et s\u00e5dant tilf\u00e6lde kan den ses, og vil da vise sig som en sort skive mod Solens lysende fotosf\u00e6re, idet dens ubelyste side vender ned mod Jorden. Merkurpassager finder altid sted enten i maj eller i november. Seneste var den 11. november 2019<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Sammenligning mellem okkultationen den 8. november og merkurpassagen den 11. november 2019. Bem\u00e6rk st\u00f8rrelsesforskellen. N\u00e5r Merkur befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen, er afstanden til den over dobbelt s\u00e5 stor, som n\u00e5r Jorden og Merkur befinder sig p\u00e5 samme side.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der er total m\u00e5neform\u00f8rkelse den 8. november. Ingen af faserne kan desv\u00e6rre ses fra Danmark, idet den finder sted ved middagstid dansk tid, medens M\u00e5nen er under horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5neform\u00f8rkelsen den 8. november. L\u00e6g m\u00e6rke til, at Danmark ligger lige midt i den del af Jorden, hvor hverken den penumbrale, den partielle eller den totale fase kan ses.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase.<\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2022 Den 11. november, da jeg efter solnedgang som s\u00e6dvanlig betragtede stjernerne p\u00e5 den klare himmel, blev jeg opm\u00e6rksom p\u00e5, at der lige over mit hoved str\u00e5lede en ny og ukendt stjerne, som var meget tydelig i … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2211,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2474","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2474","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2474"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2474\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2920,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2474\/revisions\/2920"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2474"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}