{"id":2505,"date":"2022-10-30T09:44:07","date_gmt":"2022-10-30T08:44:07","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2505"},"modified":"2025-01-01T20:06:28","modified_gmt":"2025-01-01T19:06:28","slug":"stjernehimlen-i-december-2022","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2505","title":{"rendered":"Stjernehimlen i december 2022"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2022<\/span><\/strong><\/p>\n

Med december er vi n\u00e5et til \u00e5rets sidste m\u00e5ned. December er if\u00f8lge traditionen samtidig den f\u00f8rste vinterm\u00e5ned, og den almene opfattelse er, at der er m\u00f8rkt, der falder sne, og der er koldt.<\/span><\/p>\n

Det f\u00f8rste udsagn er sandt nok, for dagene er korte i december og n\u00e6tterne tilsvarende lange. Den 1. december st\u00e5r Solen op kl. 08:22 og g\u00e5r ned igen kl. 15:53, hvilket giver en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 31 minutter. Den 31. er de tilsvarende tider henholdsvis kl. 08:46 og kl. 15:57 – med andre ord kun 7 timer og 11 minutters dagslys, s\u00e5 selv n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/strong><\/a> tr\u00e6kkes fra, bliver det til mange m\u00f8rke timer. P\u00e5 \u00e5rets korteste dag er dagens l\u00e6ngde endda kun 7 timer og 5 minutter. Det er n\u00e6sten 10\u00bd time kortere end ved midsommer.<\/span><\/p>\n

I 2022 falder \u00e5rets korteste dag den 21. december. Helt pr\u00e6cis er det vintersolhverv kl. 22:48, dvs. l\u00e6nge efter solnedgang, fordi Solen denne dag g\u00e5r ned kl. 15:49. N\u00e6rmere bestemt er vintersolhverv defineret som det tidspunkt, hvor Solen har n\u00e5et sit sydligste punkt p\u00e5 Ekliptika, og da det i \u00e5r finder sted, medens det er nat i Danmark, er b\u00e5de den 21. og den 22. december praktisk taget lige lange. Faktisk er der meget lidt forskel p\u00e5 dagenes l\u00e6ngde omkring vintersolhverv. Den 20. december er dagsl\u00e6ngden 7 timer, 5 minutter og 12 sekunder. Den 21. er den 7 timer, 5 minutter og 5 sekunder, og den 22. er den 7 timer, 5 minutter og 6 sekunder.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 den nordlige halvkugle st\u00e5r Solen lavt p\u00e5 himlen i vinterm\u00e5nederne, og jo h\u00f8jere man bor mod nord, jo lavere st\u00e5r den. Kulminationsh\u00f8jden ved vintersolhverv er kun godt 11\u00b0 ved middagstid, hvilket skal sammenlignes med 58\u00b0 over horisonten ved midsommer. Bem\u00e6rk at denne kulminationsh\u00f8jde g\u00e6lder for Odense. Andre steder i landet vil der forekomme en mindre afvigelse, fordi Danmark har en udstr\u00e6kning p\u00e5 godt 3\u00b0 fra Skagen til Gedser.<\/span><\/p>\n

De to andre udsagn: at der falder sne<\/em>, og at der er koldt i december<\/em>, er knap s\u00e5 sande. Den romantiske forestilling om kanef\u00f8re og snevejr ved kirketid juleaftensdag stammer fra de gamle julekort, som n\u00e6sten altid viser et smukt hvidt landskab med snepudrede grantr\u00e6er, og som regel er en af stjernerne p\u00e5 den skyfri himmel st\u00f8rre end de \u00f8vrige. Den symboliserer naturligvis Betlehemsstjernen<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Gammelt julekort.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som alle efterh\u00e5nden selv har bem\u00e6rket, er virkeligheden imidlertid, at der sj\u00e6ldent er frostgrader, og hvid jul er endnu sj\u00e6ldnere. If\u00f8lge DMI’s definition p\u00e5 hvid jul skal mindst 90% af Danmarks areal v\u00e6re d\u00e6kket af et lag sne p\u00e5 minimum 0,5 cm juleaftensdag om eftermiddagen. I de seneste 120 \u00e5r har der v\u00e6ret landsd\u00e6kkende hvid jul ni gange: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010. L\u00e6g m\u00e6rke til, at der var hvid jul i b\u00e5de 2009 og 2010, hvilket var f\u00f8rste gang, der var hvid jul to \u00e5r i tr\u00e6k siden 1900, hvor DMI begyndte at registrere julevejret, s\u00e5 lidt sne har vi da f\u00e5et siden \u00e5rtusindskiftet.<\/span><\/p>\n

Tidligt p\u00e5 aftenen l\u00e6gger man m\u00e6rke til, at mange af sommerens stjernebilleder trods vinterens begyndelse fortsat st\u00e5r p\u00e5 vesthimlen umiddelbart efter solnedgang. Is\u00e6r l\u00e6gger man m\u00e6rke til Svanen, hvis klareste stjerne, Deneb, udg\u00f8r det ene hj\u00f8rne af Sommer-trekanten. Omkring juletid st\u00e5r Svanen som et stort kors p\u00e5 vesthimlen efter m\u00f8rkets frembrud, og netop denne placering og de seks klareste stjerners indbyrdes placering har givet anledning til det alternative navn Nordkorset<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod vest den 24. december kl. 19.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I december kan man ligesom i \u00e5rets \u00f8vrige m\u00e5neder v\u00e6re heldig at se et eller flere stjerneskud, eller meteorer som er den korrekte astronomiske betegnelse. Sporadiske meteorer kan forekomme p\u00e5 alle tidspunkter og kommer fra alle mulige retninger. Flere gange i l\u00f8bet af \u00e5ret sker der kortvarigt en m\u00e6rkbar for\u00f8gelse af antallet, og i et s\u00e5dant tilf\u00e6lde l\u00e6gger man m\u00e6rke til, at meteorerne synes at udstr\u00e5le fra samme sted p\u00e5 himlen. Det sker, n\u00e5r Jordens bane krydser eller kommer i n\u00e6rheden af en komets bane. N\u00e5r en komet i sin langstrakte bane passerer gennem det indre solsystem, bliver den opvarmet af Solen og danner sin lange hale. Samtidig bliver der l\u00f8srevet sm\u00e5 is- og st\u00f8vpartikler, som i l\u00f8bet af \u00e5rtusinder bliver fordelt i et bredt b\u00e5nd langs kometens bane. Hvis Jorden krydser et s\u00e5dant is- og st\u00f8vb\u00e5nd, vil mange af partiklerne ramme Jordens atmosf\u00e6re og br\u00e6nde op p\u00e5 grund af gnidningsmodstanden.<\/span><\/p>\n

I december er der to af disse meteorsv\u00e6rme. Geminiderne midt p\u00e5 m\u00e5neden og Ursiderne lige f\u00f8r Jul. Geminiderne er en af \u00e5rets st\u00f8rste meteorsv\u00e6rme med en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 mere end 100. I mods\u00e6tning hertil er Ursiderne mere moderat med en ZHR p\u00e5 10.<\/span><\/p>\n

Genimidernes maksimum forventes at falde natten mellem den 13. og 14. december. Fra danske breddegrader er Geminidernes radiant over horisonten i stort set alle de m\u00f8rke timer, og den optimale observationsretning skifter derfor i l\u00f8bet af natten, efterh\u00e5nden som himlen synes at dreje sig mod vest. Geminiderne kan ses hele natten, men der ses som regel flere meteorer efter midnat. Desv\u00e6rre er forholdene ikke helt optimale i \u00e5r, for M\u00e5nen st\u00e5r op ved 19:30-tiden og vil s\u00e5ledes v\u00e6re p\u00e5 himlen hele natten, og da den tilmed befinder sig i L\u00f8ven, som ligger t\u00e6t p\u00e5 Tvillingerne, vil dens lys betyde en reduktion af is\u00e6r de svagere meteorer, hvorfor der m\u00e5 forventes et lavere antal synlige meteorer end normalt.<\/span><\/p>\n

Det bedste er ikke at se direkte mod radianten, da meteorerne her ikke tr\u00e6kker s\u00e6rlig lange streger. Se i stedet i retning mod Orion og Tyren, for herved vender man delvist ryggen mod M\u00e5nen. Ellers forekommer meteorerne over hele himlen og kendes ved, at en t\u00e6nkt linie bagl\u00e6ns i deres bev\u00e6gelsesretning peger p\u00e5 Tvillingernes stjernebillede.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen den 14. december 2022 kl. 02:30. Geminidernes radiant befinder sig over Castor i Tvillingerne, og p\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r den h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r Ursiderne har maksimum natten mellem den 22. og 23., er der nym\u00e5ne, og eftersom Ursidernes radiant ligger t\u00e6t p\u00e5 Kochab, \u03b2 Ursa Minoris, som er Lille Bj\u00f8rns n\u00e6stklareste stjerne, st\u00e5r radianten forholdsvis h\u00f8jt p\u00e5 himlen i nordlig retning det meste af natten, s\u00e5 selv om Ursidernes ZHR som n\u00e6vnt er p\u00e5 beskedne 10, betyder den m\u00f8rke himmel, at der skulle v\u00e6re chance for at se adskillige af meteorerne fra denne sv\u00e6rm. Der forekom st\u00f8rre udbrud i 1945 og 1986 og et mere moderat udbrud i 2014. I \u00e5r forventes normal aktivitet.<\/span><\/p>\n

Ursidernes ophavskomet er 8P\/Tuttle. Kometen blev opdaget af franskmanden Pierre Mechain den 9. januar 1790. Mechain arbejdede sammen med Charles Messier og opdagede syv kometer, som b\u00e6rer hans navn. Men han opdagede ogs\u00e5 yderligere to, som ikke g\u00f8r det. Den ene blev senere navngivet Encke efter den astronom, Johann Encke, som beregnede dens bane, og den anden som Mechain fandt, men som ikke er navngivet efter ham, er 8P\/Tuttle.<\/span><\/p>\n

Da Pierre Mechain opdagede kometen i 1790, var der ikke tilstr\u00e6kkelig observationer til en p\u00e5lidelig baneberegning. Mechain beregnede selv, at den ikke ville vende tilbage, men 68 \u00e5r senere, n\u00e6rmere bestemt den 5. januar 1858, opdagede Horace Tuttle fra Harvard University College en ny komet, som blev observeret i flere m\u00e5neder. Baneberegningen viste, at det var en periodisk komet med en oml\u00f8bstid p\u00e5 13,7 \u00e5r. Tuttle fandt ud af, at det var den samme komet, som blev opdaget af Mechain i 1790, og grunden til, at den ikke kaldes Mechain-Tuttle er, at den ikke blev anerkendt som periodisk af Mechain. Da der blev indf\u00f8rt nye navngivningsprocedurer i 1995, blev det officielle navn 8P\/Tuttle.<\/span><\/p>\n

Komet 8P\/Tuttle kommer s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen som Jorden bane, medens den i den fjerneste position n\u00e5r s\u00e5 langt som til Saturn. Senest den passerede gennem det indre solsystem var i august 2021. De st\u00f8rre udbrud er ikke sammenfaldende med de \u00e5r, hvor kometen er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, hvilket skyldes, at str\u00f8mmen af efterladt st\u00f8v f\u00f8lger efter kometen. Da kometen passerede det indre solsystem i 2007, var der store forventninger om et st\u00f8rre udbrud. Men der skete ingenting, og det er ikke us\u00e6dvanligt, at udbruddene opst\u00e5r, medens kometerne er langt fra Jorden.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen med Ursidernes radiant ved midnat mellem den 22. og 23. december. Syd er nedad.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r man g\u00e5r udenfor for at se Nordkorset, skal det af hensyn til nattem\u00f8rket v\u00e6re mindst en times tid efter solnedgang. Hvis man derimod gerne vil se Venus og Merkur, skal det v\u00e6re lige efter solnedgang. Disse to indre planeter befinder sig nemlig p\u00e5 aftenhimlen i denne m\u00e5ned, men fra danske breddegrader er det et stort sp\u00f8rgsm\u00e5l, om deres tilstede-v\u00e6relse kun er et rent fysisk faktum, eller om de nu ogs\u00e5 kan ses i virkeligheden. Den 1. december g\u00e5r Merkur med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,6 nemlig ned blot 21 minutter efter Solen, medens det for Venus med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73,9 drejer sig om 27 minutter.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur og Venus den 1. december ved solnedgang. Afstanden mellem de lodrette linjer er 2\u00b0. Den skr\u00e5 linje er Ekliptika.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De f\u00f8lgende par uger fjerner de to planeter sig gradvist fra Solen og burde v\u00e6re nemmere at se i tusm\u00f8rket, for da nedgangen finder sted senere og senere, bliver tusm\u00f8rket dybere. Uanset hvad, kr\u00e6ver det dog en helt klar himmel og en fri horisont mod sydvest og meget gerne en prismekikkert. Merkur har sin st\u00f8rste \u00f8stlige elongation (vinkelafstand fra Solen) den 21. december. Afstanden til Solen er 20\u00b0, og nedgangen finder sted 1 time og 24 minutter efter solnedgang. Lysstyrken er mag. \u00f70,5. Samme aften g\u00e5r Venus ned 59 minutter efter Solen. Vinkelafstanden til Solen er imidlertid kun 15\u00b0, men til geng\u00e6ld er lysstyrken fortsat mag. \u00f73,9.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur og Venus den 21. december ved solnedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Herefter begynder Merkur at n\u00e6rme sig Solen igen, medens Venus fjerner sig, og de to planeter passerer hinanden den 28. december med en afstand p\u00e5 1\u00bd\u00b0 og med Merkur h\u00f8jest p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

Hvis man retter et teleskop mod Venus, bliver man m\u00e5ske lidt skuffet. Her i december befinder den sig p\u00e5 den modsatte side af Solen i en afstand fra Jorden p\u00e5 n\u00e6sten 250 millioner kilometer. Hele m\u00e5neden er den n\u00e6sten fuldt belyst og har en udstr\u00e6kning p\u00e5 10\u201d. I mods\u00e6tning hertil \u00e6ndrer Merkur sig fra at v\u00e6re 90% belyst med en udstr\u00e6kning p\u00e5 5\u201d til at v\u00e6re 17% belyst med en st\u00f8rrelse p\u00e5 9\u201d. Lysstyrken aftager i m\u00e5nedens l\u00f8b og ender p\u00e5 under mag. 1, hvilket g\u00f8r den praktisk talt usynlig i tusm\u00f8rket sidst p\u00e5 m\u00e5neden.<\/p>\n

\"\"Merkur og Venus 1. og 31. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Aftenhimlen den 28. december tre kvarter efter solnedgang. Bem\u00e6rk Saturn h\u00f8jere p\u00e5 himlen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Dette er et eksempel p\u00e5, hvor vanskeligt det er at se Merkur fra danske breddegrader. Den lille planet kan kun ses i kort tid i forbindelse med Solens op- eller nedgang, og ved flere af de 6-7 tilsynekomster om \u00e5ret kan den meget d\u00e5rligt eller slet ikke ses fra Danmark. For Venus g\u00e6lder det, at den er lagt klarere end Merkur og derfor meget nemmere at se. Ved juletid i 2022 er den dog ikke s\u00e5 fremtr\u00e6dende, at den kan g\u00e5 for at v\u00e6re Betlehems-stjernen. Se mere om Merkurs og Venus\u2019 synlighed p\u00e5 denne side om deres lysstyrke og faser<\/a><\/strong>.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n

Saturn kan som p\u00e5peget i billedteksten til skitsen over aftenhimlen ses efter solnedgang. Med det blotte \u00f8je ligner den en stjerne af 1. st\u00f8rrelsesklasse, og f\u00f8rst ved anvendelse af et teleskop er det muligt at se, at det er Solsystemets mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige planet.<\/span><\/p>\n

Saturn er den yderste af de klassiske planeter, og selv om dens diameter er 9 gange st\u00f8rre end Jordens, bevirker den store afstand p\u00e5 1\u00bd milliard kilometer, at dens skive kun ses under en vinkel p\u00e5 16\u201d. Hertil skal l\u00e6gges ringsystemet som sp\u00e6nder over 36\u201d. I \u00f8jeblikket h\u00e6lder ringplanet 14\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden. Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne<\/a><\/strong>, Titan, kan ses i selv et forholdsvist beskedent astronomisk teleskop. I begyndelsen af december g\u00e5r Saturn ned 5\u00bd time efter Solen. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden er det reduceret til 4 timer.<\/span><\/p>\n

Saturn st\u00e5r i den \u00f8stlige del af Stenbukken, og n\u00e5r vi forts\u00e6tter i r\u00e6kkef\u00f8lge efter, hvorn\u00e5r planeterne st\u00e5r op, er den n\u00e6ste i r\u00e6kken Neptun, som befinder sig i Vandmanden. Neptun kan ikke ses med det blotte \u00f8je, idet lysstyrken er mag. 7,9. Dens position i Vandmanden ses p\u00e5 nedenst\u00e5ende kort. Den pentagonformede figur \u00f8verst er den vestlige af Fiskene umiddelbart under Pegasusfirkanten. Nemmere endnu er det at tage udgangspunkt i Jupiter, som st\u00e5r et prismekikkertsynsfelt l\u00e6ngere mod \u00f8st. Afstanden \u00f8ges fra 6\u00b0 til 8\u00b0 i m\u00e5nedens l\u00f8b pga. Jupiters bev\u00e6gelse mod \u00f8st.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptun i december 2022. L\u00e6g m\u00e6rke til Neptuns position i parallelogrammet best\u00e5ende af fire stjerner p\u00e5 6. og 7. st\u00f8rrelsesklasse. Stjernen i nederste h\u00f8jre hj\u00f8rne er \u03c6 Aqr p\u00e5 mag. 4,2.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun afslutter sin retrograde bev\u00e6gelse den 4. december og bev\u00e6ger sig s\u00e5ledes mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Kortet herunder viser dens bane mellem 15. november og 15. januar med angivelse af position den 31. december.<\/span><\/p>\n

\"\"Detailkortet har en bredde p\u00e5 2\u00bd\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Et lignende detaljeret kort er ikke n\u00f8dvendigt for at finde Jupiter. Med en lysstyrke p\u00e5 mag \u00f72,6 \u2013 som ganske vist aftager til mag.\u00f72,4 i l\u00f8bet af m\u00e5neden \u2013 kan man ikke tage fejl af det klareste objekt p\u00e5 aften- og nattehimlen. Lysstyrken aftager, fordi afstanden mellem Jupiter og Jorden bliver st\u00f8rre, hvilket ogs\u00e5 kan ses, n\u00e5r man retter et teleskop mod Solsystemets st\u00f8rste planet. Dens udstr\u00e6kning formindskes i l\u00f8bet af december fra 43\u201d til 39\u201d, hvilket dog er mere end tilstr\u00e6kkelig til, at man kan se de skiftevis m\u00f8rke og lyse atmosf\u00e6riske b\u00e5nd, hvoraf de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e5nd er langt de tydeligste. De fire store m\u00e5ner<\/a><\/strong> kan ligeledes nemt ses, ligesom det under gode forhold ogs\u00e5 er muligt at se en eller flere af m\u00e5nerne kaste skygge p\u00e5 Jupiters skyd\u00e6kke.<\/span><\/p>\n

Jupiter st\u00e5r allerede h\u00f8jt p\u00e5 himlen ved m\u00f8rkets frembrud. F\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden kulminerer den mod syd ved 19:30-tiden og g\u00e5r ned omkring kl. 01:30. Nyt\u00e5rsaftensdag kulminerer den kl. 17:45 og g\u00e5r ned et kvarters tid f\u00f8r midnat.<\/span><\/p>\n

Aftenhimlen er en overflod af planeter i denne m\u00e5ned, og der er som n\u00e6vnt et prisme-kikkertsynsfelt mellem Jupiter og Neptun. Den n\u00e6ste i r\u00e6kken er Uranus, som ligger noget l\u00e6ngere fra Jupiter, idet 45\u00b0 adskiller de to planeter. Uranus befinder sig, ligesom den har gjort i hele det snart forgange \u00e5r, i den sydlige del af V\u00e6dderen. Lysstyrken p\u00e5 mag. 5,7 er for svag til, at planeten er synlig for det blotte \u00f8je, medmindre man er meget fortrolig med stjernehimlen og befinder sig et fuldst\u00e6ndig m\u00f8rkt sted uden lysforurening.<\/span><\/p>\n

\"\"Aften og nattehimlen i december med fem planeter p\u00e5 r\u00e6kke. Den skr\u00e5 linje er Ekliptika, og billedets bredde d\u00e6kker over 120\u00b0. Merkur og Venus er ikke med, idet de g\u00e5r ned kort tid efter solnedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Som det fremg\u00e5r af kortet, er omr\u00e5det under V\u00e6dderen temmelig fattigt p\u00e5 klare stjerner. Den 1. december befinder Uranus sig midt mellem to stjerner, som begge er svagere end Uranus selv.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus var i opposition den 9. november. Den bev\u00e6ger sig fortsat retrogradt, men p\u00e5 grund af den store afstand p\u00e5 n\u00e6sten 3 milliarder kilometer fra b\u00e5de Solen og Jorden, bev\u00e6ger den sig ikke ret meget i forhold til stjernerne i baggrunden.<\/span><\/p>\n

\"\"Detaljeret kort over Uranus\u2019 retrograde bev\u00e6gelse i december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars afslutter planetr\u00e6kken som rosinen i p\u00f8lseenden eller snarere som det r\u00f8de cocktailb\u00e6r p\u00e5 en kransekagemedaljon. Den r\u00f8de planet kommer i opposition den 8. december og er s\u00e5ledes synlig hele natten. Den befinder sig i Tyren 10\u00b0 fra Tyrens r\u00f8de \u00f8je Aldebaran og 22\u00b0 fra den anden r\u00f8de k\u00e6mpestjerne i omr\u00e5det, Betelgeuze i Orion. Selv om Mars\u2019 lysstyrke aftager fra mag. \u00f7 1,9 under oppositionen til mag. \u00f71,3 inden \u00e5rets udgang, overstr\u00e5ler den begge disse stjerner hele m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

Mars g\u00f8r dobbelt opm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv den 8. december, for udover at v\u00e6re i opposition bliver den ogs\u00e5 okkulteret af M\u00e5nen. Okkultationen finder sted i de tidlige morgentimer og begynder umiddelbart f\u00f8r kl. 06.<\/span><\/p>\n

\"\"Omr\u00e5det hvorfra Marsokkultationen kan ses. I Danmark n\u00e5r vi lige at kunne se hele forl\u00f8bet inden solopgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I Odense begynder okkultationen kl. 05:57, og l\u00e6g m\u00e6rke til at der st\u00e5r begynder<\/em>, for i mods\u00e6tning til en stjerne har en planet en vis udstr\u00e6kning, hvilket betyder, at den ikke forsvinder \u00f8jeblikkelig. Mars har p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt en udstr\u00e6kning p\u00e5 17\u201d. Det betyder, at der g\u00e5r omkring 35 sekunder for M\u00e5nen at glide ind foran og d\u00e6kke Mars fuldst\u00e6ndig. Kl. 06:52 dukker Mars op igen, s\u00e5 med andre ord kan vi ikke se Mars i det pr\u00e6cise oppositions\u00f8jeblik, idet det indtr\u00e6ffer kl. 06:36. Ved Mars\u2019 genopdukken fra m\u00e5neranden tager det ligeledes omkring et halv minut, f\u00f8r hele planeten igen er synlig. M\u00e5nen (og Mars) st\u00e5r da i en h\u00f8jde p\u00e5 15\u00b0 over horisonten mod nordvest og g\u00e5r f\u00f8rst ned kl. 09:14, hvilket er knap \u00bd time efter solopgang. Da der er fuldm\u00e5ne pr\u00e6cis kl. 05:10, b\u00e5de forsvinder og dukker Mars op igen ved en fuldt belyst m\u00e5nerand.<\/span><\/p>\n

\"\"Okkultationen af Mars tidligt om morgenen den 8. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis man har v\u00e6ret oppe hele natten, eller i hvert fald her set p\u00e5 M\u00e5nen flere gange lige fra dens opgang til den nedgang for ikke at g\u00e5 glip af marsokkultationen, vil man sikkert have bem\u00e6rket, at der sker en forandring af M\u00e5nens udseende i l\u00f8bet natten. Ganske vist vender M\u00e5nen altid samme side mod Jorden, men det ser ud, som om m\u00e5nehavenes position tilsyneladende \u00e6ndrer sig. Det skyldes, at M\u00e5nen bev\u00e6ger sig i en bue hen over himlen, s\u00e5 de samme strukturer altid vender fremad i bev\u00e6gelsesretningen. Hvis man bor ved Jordens \u00c6kvator, er det endnu mere markant. Her synes M\u00e5nen at dreje sig en halv omgang i l\u00f8bet af natten, fordi den st\u00e5r lodret op og g\u00e5r lodret ned.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens bane hen over himlen fra opgang til nedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Marsoppositioner indtr\u00e6ffer gennemsnitlig med 2 \u00e5r og 2 m\u00e5neders mellemrum. Det meste af denne tid er Mars for langt v\u00e6k og for lille til at man kan se de skiftevis m\u00f8rke og lyse overfladetr\u00e6k, medmindre man r\u00e5der over avanceret udstyr. Normalt er betingelserne kun gode par m\u00e5neder omkring oppositionerne og naturligvis specielt i forbindelse med de gunstige oppositioner. Da Schiaparelli opdagede marskanalerne i 1877, var det netop under en s\u00e6rlig gunstig opposition, og det var ligeledes under samme opposition i august 1877, at Asaph Hall opdagede Mars\u2019 to sm\u00e5 m\u00e5ner ved hj\u00e6lp af 26 tommers refraktoren p\u00e5 US Naval Observatory. Til sammenligning var Schiaparellis teleskop 8,05 tommer.<\/span><\/p>\n

Jorden roterer som bekendt omkring sin akse p\u00e5 24 timer. I virkelighedens tager det kun 23 timer og 56 minutter i forhold til retningen mod stjernerne, men vi indretter jo vores tid efter Solen, og da Jorden i l\u00f8bet af et d\u00f8gn bev\u00e6ger sig 1\u00b0 l\u00e6ngere frem i sin bane, mangler denne ene grad, f\u00f8r et bestemt sted p\u00e5 jordoverfladen igen vender mod Solen, og det tager 4 minutter at dreje en grad. Bem\u00e6rk at v\u00e6rdierne 1\u00b0 og 4 minutter er afrundede v\u00e6rdier. Sammenspillet mellem Jordens rotation omkring sin akse og dens kredsl\u00f8b om Solen er langt mere kompliceret, bl.a. fordi Jorden ikke bev\u00e6ger sig med samme hastighed hele tiden pga. den ellipseformede bane. Desuden tager det ikke n\u00f8jagtigt et \u00e5r, dvs. 365 d\u00f8gn for en omkredsning af Solen, men derimod 365,2422 d\u00f8gn. Ligeledes kommer den ikke 1\u00b0 l\u00e6ngere frem i sin bane pr. d\u00f8gn, idet det gennemsnitligt drejer sig om 0,9856\u00b0.<\/span><\/p>\n

Mars bruger 24 timer og 36 minutter til en rotation om sin akse. Det er s\u00e5ledes n\u00e6sten samme hastighed som Jorden, og det indeb\u00e6rer da ogs\u00e5, at s\u00e5fremt man iagttager Mars gennem et teleskop p\u00e5 samme tidspunkt hver nat, vil Mars vende n\u00e6sten samme side ned mod Jorden. Men dog kun n\u00e6sten, for Mars synes at have roteret bagl\u00e6ns i forhold til aftenen i forvejen.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars p\u00e5 samme tidspunkt tre aftener i tr\u00e6k. Den r\u00f8de cirkel er det omr\u00e5de af Mars, som vender direkte ned mod Jorden det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I l\u00f8bet af natten bringer rotationen nye omr\u00e5der af Mars frem p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden. Et par af de lettest genkendelige er den m\u00f8rke Syrtis Major og det lyse Hellas, og dette nyttige interaktive kort<\/a><\/strong> viser, hvilken side af Mars man kan se p\u00e5 et givet tidspunkt.<\/span><\/p>\n

Under en opposition befinder Jorden og Mars sig p\u00e5 samme side i deres baner omkring Solen, og de to planeter opn\u00e5r den korteste afstand til hinanden. Da marsbanen imidlertid er meget elliptisk, er det ikke alle oppositioner, som er lige gunstige. Den elliptiske bane, i hvilken Mars bev\u00e6ger sig, medf\u00f8rer at Mars i perihel (soln\u00e6re punkt) kommer s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen som 206,5 millioner kilometer, medens det fjerneste punkt, aphel, ligger i en afstand af 249,1 millioner kilometer. Jordens bane er ogs\u00e5 elliptisk, men er dog langt mere cirkelformet end Mars\u2019 idet forskellen mellem perihel og aphel kun udg\u00f8r 5 millioner kilometer. N\u00e5r oppositionerne falder p\u00e5 samme tidspunkt som Mars\u2019 perihel, kan afstanden mellem Jorden og Mars komme helt ned p\u00e5 ca. 56 millioner kilometer, medens en opposition n\u00e6r aphel vil medf\u00f8re en afstand p\u00e5 lidt over 100 millioner kilometer. Da oppositionerne indtr\u00e6ffer med et st\u00f8rre interval end et mars\u00e5r, vil de blive forskudt rundt langs marsbanen, s\u00e5ledes at de gunstige oppositioner n\u00e6r perihel indtr\u00e6ffer med 15 eller 17 \u00e5rs mellemrum. De kommende fire oppositioner bliver alle med st\u00f8rre afstand til Mars end her i 2022. N\u00e6ste gang Mars kommer t\u00e6ttere p\u00e5, bliver ikke f\u00f8r i 2033.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/h5>\n

 <\/p>\n


\n\"\"
\n<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Den aktuelle opposition sammenlignet med den forrige i oktober 2020.<\/strong><\/span><\/h5>\n

December 2022 markerer 50-\u00e5ret for den sidste bemandede m\u00e5nemission<\/a><\/strong>. Den 14.<\/span> december 1972 kl. 05:40 UT blev Apollo 17 Commander Eugene Cernan den sidste astronaut, som l\u00f8ftede sin st\u00f8vlebekl\u00e6dte fod fra M\u00e5nens overflade og tr\u00e5dte op p\u00e5 landingsmodulets stige. Siden da har intet menneske v\u00e6ret l\u00e6ngere v\u00e6k fra Jorden end nogle f\u00e5 hundrede kilometer.<\/span><\/p>\n

\"\"Eugene Cernan.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase.<\/strong><\/span><\/a><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2022 Med december er vi n\u00e5et til \u00e5rets sidste m\u00e5ned. December er if\u00f8lge traditionen samtidig den f\u00f8rste vinterm\u00e5ned, og den almene opfattelse er, at der er m\u00f8rkt, der falder sne, og der er koldt. Det f\u00f8rste udsagn … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2212,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2505","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2505","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2505"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2505\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2530,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2505\/revisions\/2530"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2505"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}