{"id":2538,"date":"2022-12-10T19:44:34","date_gmt":"2022-12-10T18:44:34","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2538"},"modified":"2025-01-01T20:07:04","modified_gmt":"2025-01-01T19:07:04","slug":"stjernehimlen-i-januar-2023","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2538","title":{"rendered":"Stjernehimlen i januar 2023"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2023<\/span><\/strong><\/p>\n

I januar synes Solen at v\u00e6re langt v\u00e6k. Den st\u00e5r sent op og g\u00e5r tidligt ned, og n\u00e5r den st\u00e5r h\u00f8jest mod syd, kommer den ikke s\u00e6rlig h\u00f8jt op over horisonten. Det paradoksale er imidlertid, at afstanden til Solen i januar er mindre, end den er i \u00e5rets \u00f8vrige m\u00e5neder.<\/span><\/p>\n

I sin \u00e5rlige ellipseformede bane er Jorden nemlig t\u00e6ttest p\u00e5 Solen i januar. I 2023 er Jorden i perihel den 4. januar kl. 17:17, hvor afstanden er 147.098.925 kilometer, medens den i det fjerneste punkt, aphel, som n\u00e5s den 6. juli kl. 22:06, er 152.093.251 kilometer. Tidspunktet og afstanden varierer fra \u00e5r til \u00e5r, for Jorden bruger ikke et helt antal d\u00f8gn til en tur omkring Solen, men derimod 365\u00bc d\u00f8gn \u2013 helt pr\u00e6cis 365 d\u00f8gn, 5 timer, 48 minutter og 46 sekunder. Desuden har tyngdekraftp\u00e5virkningen fra Solsystemets \u00f8vrige planeter, is\u00e6r fra Jupiter, ogs\u00e5 en vis indflydelse p\u00e5 Jordens \u00e5rlige bane.<\/span><\/p>\n

Man skulle jo derfor umiddelbart tro, at der burde v\u00e6re varmest i januar, men \u00e5rsagen til \u00e5rstidernes skiften er imidlertid jordaksens h\u00e6ldning i forhold til baneplanet om Solen. Jordens akse h\u00e6lder 23,5\u00b0 i forhold til dette plan (Ekliptika), og da h\u00e6ldningen er fast i forhold til rummet, er det skiftevis den nordlige og den sydlige halvkugle, som vender ind mod Solen i l\u00f8bet af \u00e5ret. N\u00e5r Jorden befinder sig i den del af sin bane, hvor den nordlige halvkugle vender mod Solen, falder solstr\u00e5lerne mere lodrette p\u00e5 vore breddegrader, og den ekstra solenergi varmer havet, landjorden og luften op. Dette er tilf\u00e6ldet i sommer-m\u00e5nederne, og n\u00e5r Jorden et halvt \u00e5r senere er n\u00e5et om p\u00e5 den anden side af Solen, er det den sydlige halvkugle, som vender mod den livgivende varmekilde. Derfor er det for\u00e5r og sommer i Australien, mens vi har efter\u00e5r og vinter i Danmark.<\/span><\/p>\n

\"\"Jordaksens h\u00e6ldning i forhold til retningen mod Solen p\u00e5 de forskellige \u00e5rstider.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Jordens bane og \u00e5rstiderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Et blik p\u00e5 himlen mod nord omkring midnat bekr\u00e6fter, at vi befinder os midt i vinteren og s\u00e5 langt fra sommeren som n\u00e6sten muligt. Lavt over horisonten kan man se de to cirkumpolare stjerner Deneb og Vega. Vega er den klareste, medens den noget svagere Deneb kan v\u00e6re lidt vanskeligere at se, fordi lyset bliver sv\u00e6kket, n\u00e5r det bev\u00e6ger sig gennem Jordens atmosf\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 horisonten<\/a><\/strong>. De fleste kender Deneb og Vega som to af Sommertrekantens stjerner h\u00f8jt p\u00e5 himlen om sommeren. Sommertrekantens tredje stjerne, Altair, er ikke cirkumpolar og befinder sig langt under horisonten p\u00e5 denne tid af \u00e5ret og natten.<\/span><\/p>\n

Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,03 k\u00e6mper Vega sammen med Capella i Kusken p\u00e5 mag 0,08 og Arcturus i Bootes p\u00e5 mag. \u00f70,04 om at v\u00e6re nordhimlens klareste stjerne. Arcturus er den klareste, men de fleste vil have sv\u00e6rt ved at se forskel. Den st\u00f8rste forskel er stjernernes farve. Vega er bl\u00e5-hvid, Capella er gul-hvid, medens Arcturus har en udpr\u00e6get r\u00f8dlig nuance.<\/span><\/p>\n

Arcturus er et godt eksempel p\u00e5, at betegnelsen \u201dfiksstjerne\u201d ikke lever fuldt op til sit navn. Ganske vist kan et menneske i l\u00f8bet af sin levetid ikke kan se nogen som helst \u00e6ndring i stjernebilledernes udseende. \u00c5r efter \u00e5r danner stjernerne pr\u00e6cist de samme faste figurer, som har v\u00e6ret u\u00e6ndret, siden babylonierne og gr\u00e6kerne navngav dem for tusinder af \u00e5r siden. Trods det opdagede Edmond Halley i 1718, at de tre klare stjerner Sirius, Aldebaran og Arcturus ikke stod pr\u00e6cist samme sted, som Ptolem\u00e6us og Hipparch havde angivet. Han sammenlignede sin egen m\u00e5ling af stjernernes positioner med de antikke gr\u00e6ske astronomers positioner, og i alle tre tilf\u00e6lde havde stjernerne flyttet sig mere end \u00bd grad i l\u00f8bet af de par tusinde \u00e5r, der var g\u00e5et. Halley konkluderede, at det ikke kunne bero p\u00e5 en fejl fra de gr\u00e6ske astronomers side, men at stjernerne virkelig havde flyttet sig.<\/span><\/p>\n

I dag ved vi, at Halley havde ret. Alle stjernerne inklusive Solen kredser omkring M\u00e6lkevejens centrum. I Solsystemets afstand p\u00e5 26000 lys\u00e5r fra centrum tager det omkring 225 millioner \u00e5r for \u00e9n omkredsning. Dette kaldes et galaktisk \u00e5r. Stjernerne kredser imidlertid i individuelle baner og \u00e6ndrer derfor ganske langsomt position i forhold til hinanden. Sirius, Aldebaran og Arcturus er nogle af Solen n\u00e6rmeste nabostjerner, s\u00e5 deres bev\u00e6gelse ses meget tydeligere end hos de mere fjerntliggende stjerner.<\/span><\/p>\n

I denne sammenh\u00e6ng er Arcturus lidt speciel. Hovedparten af stjernerne ligger i en stor flad skive, som omgiver M\u00e6lkevejens centrum. Imidlertid findes der ogs\u00e5 et stort antal i M\u00e6lkevejens halo, som er en kugleformet “glorie” af kuglehobe og enkeltstjerner, som omgiver hele galaksen. B\u00e5de stjernerne i skiven og haloen kredser om M\u00e6lkevejens centrum, men medens banerne for stjernerne i skiven er mere eller mindre cirkelformede, har halostjernerne langstrakte elliptiske baner, der f\u00f8rer dem langt udenfor skiven. N\u00e5r en s\u00e5dan stjerne bev\u00e6ger sig gennem skiven og samtidig passerer i n\u00e6rheden af Solen, ser den ud til at bev\u00e6ge sig relativt hurtigt i forhold til de \u00f8vrige stjerner, is\u00e6r fordi den bev\u00e6ger sig i en anden retning end stjernerne i skiven. Arcturus er netop en s\u00e5dan halostjerne, som i \u00f8jeblikket passerer t\u00e6t forbi Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Banerne for stjerner i henholdsvis M\u00e6lkevejens halo og skive.<\/strong><\/h5>\n
\"\"Arcturus\u2019 hurtige bev\u00e6gelse \u00e6ndrer gennem tiden markant Bootes udseende.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Figuren minder om en leget\u00f8jsdrage, som bliver mere og mere langstrakt. Om nogle millioner har Arcturus fjernet sig s\u00e5 meget, at den ikke l\u00e6ngere er synlig fra Jorden. Som det fremg\u00e5r, bibeholder de \u00f8vrige stjerner stort set deres indbyrdes position. De ligger s\u00e5 meget l\u00e6ngere v\u00e6k, at egenbev\u00e6gelsen vanskeligt kan registreres med det blotte \u00f8je p\u00e5 et s\u00e5 kort tidsrum som 8000 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd ved midnat midt i januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Vinterstjernehimlen mod syd er domineret af det letgenkendelige stjernebillede Orion og himlens klareste stjerne Sirius. Orion st\u00e5r op ved m\u00f8rkets frembrud og st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd ved 22-tiden. Orion har et meget markant udseende, der i nogen grad minder om den figur, det repr\u00e6senterer, nemlig en j\u00e6ger eller kriger med l\u00f8ftet skjold og k\u00f8lle, samt de tre klare stjerner, som danner Orions B\u00e6lte, hvorfra Sv\u00e6rdet h\u00e6nger klar til brug.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det menneskelige \u00f8je kan kun i ringe grad se farver ved svag belysning. De fleste stjerner ser derfor hvide ud, men nogle enkelte har s\u00e5 stor lysstyrke, at stjernens farve tr\u00e6der frem. Dette g\u00e6lder i s\u00e6rlig grad for et par af Orions klareste stjerner. Betelgeuze har en tydelig r\u00f8d nuance, hvilket st\u00e5r i kontrast til den bl\u00e5-hvide Rigel. Farveindtrykket forst\u00e6rkes ved brug af en prismekikkert, og n\u00e5r samme kikkert bliver rettet mod de tre stjerner i Orions B\u00e6lte, bliver synsfeltet fyldt med et utal af svagere stjerner, som er usynlige for det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

Under gode observationsforhold kan man se, at den midterste af stjernerne i Orions Sv\u00e6rd har et uldent udseende. Med en prismekikkert er det endnu tydeligere, for det er i virkelig-heden ikke en stjerne. Det er Oriont\u00e5gen M42, som bliver oplyst af en firedobbelt stjerne kaldet Trapezet. Trapezet kan opl\u00f8ses med en god prismekikkert, men er naturligvis bedst gennem et teleskop.<\/span><\/p>\n

Den \u00f8verste stjerne i Orions B\u00e6lte ligger p\u00e5 himlens \u00c6kvator. En t\u00e6nkt linje gennem b\u00e6ltestjernerne viser vej til himlens klareste stjerne, Sirius i Store Hund. I modsatte retning peger linjen mod Aldebaran, Tyrens r\u00f8de \u00f8je. Tvillingerne st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen til venstre for Orion, og i det tilsyneladende tomme omr\u00e5de mellem Tvillingerne og L\u00f8ven kan man under en m\u00f8rk himmel skimte en h\u00e5ndfuld svage stjerner, som tilsammen udg\u00f8r Ekliptikas svageste stjernebillede Krebsen.<\/span><\/p>\n

\"\"Tvillingerne, Krebsen og L\u00f8ven.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Aftenhimlen umiddelbart efter solnedgang den 1. januar. M\u00e5nen er ogs\u00e5 fremme. Den ikke med p\u00e5 billedet men st\u00e5r midtvejs mellem Jupiter og Mars.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Alle planeterne kan ses om aftenen den f\u00f8rste dag i det nye \u00e5r. For at begynde med den inderste, Merkur, er det dog en stakket frist, for den g\u00e5r ned mindre end en time efter Solen, og da lystyrke samtidig kun er mag. 1.4, er der stor risiko for, at den forsvinder i tusm\u00f8rket<\/a><\/strong>, og allerede den 2. januar er lysstyrken faldet yderligere til mag. 1,9. Merkur bev\u00e6ger sig hurtigt n\u00e6rmere Solen og er i konjunktion den 7. januar.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 1. januar tre kvarter efter solnedgang. Merkur befinder sig i en h\u00f8jde af kun 2\u00bd\u00b0 over horisonten, medens Venus l\u00e6ngere til h\u00f8jre st\u00e5r i en h\u00f8jde af 3\u00bc\u00b0. Man skal s\u00e5ledes sikre sig en helt fri horisont og selvf\u00f8lgelig en helt klar himmel.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende billede, st\u00e5r det bedre til med Venus. For det f\u00f8rste betyder lysstyrken p\u00e5 mag. \u00f73,9 og h\u00f8jden over horisonten, at Venus er meget nemmere at se, og for det andet bliver vinkelafstanden til Solen st\u00f8rre for hver efterf\u00f8lgende aften, idet afstanden \u00f8ges fra 17\u00b0 til 24\u00b0 i l\u00f8bet af januar. Under sin fortsatte bev\u00e6gelse mod \u00f8st blandt baggrundsstjernerne i Stenbukken passerer Venus forbi Saturn den 22. januar. Efter solnedgang st\u00e5r de to planeter \u00bd\u00b0 fra hinanden med Saturn \u00f8verst.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og Saturn den 22. januar set gennem et astronomisk teleskop med et synsfelt p\u00e5 1\u00bd\u00b0. Bem\u00e6rk at et astronomisk teleskop vender billedet p\u00e5 hovedet, hvorfor Saturn i dette tilf\u00e6lde st\u00e5r nederst. Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne, Titan<\/a>, kan ogs\u00e5 ses.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gennem et teleskop ser Venus ikke ud til at \u00e6ndre udseende i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Eftersom den befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen, er skiven n\u00e6sten fuldt belyst, idet belysningsgraden den 1. januar er 96% og p\u00e5 91% ved m\u00e5nedens udgang. Udstr\u00e6kningen vokser i samme tidsrum fra 10\u201d til 11\u201d. Til sammenligning er Saturns skive 15\u201d, og hertil skal l\u00e6gges ringene, som mere end fordobler udstr\u00e6kningen.<\/span><\/p>\n

Venus og Solen f\u00f8lges n\u00e6sten ad gennem hele m\u00e5neden. Det er derfor vinkelafstanden kun \u00f8ges med 7\u00b0, men det viser ogs\u00e5, at Venus bev\u00e6ger sig hurtigst. Aftenen efter konjunk-tionen mellem Venus og Saturn har de to planeter byttet plads, s\u00e5 Venus st\u00e5r \u00f8verst. Samtidig st\u00e5r det tynde segl p\u00e5 den f\u00e5 dage gamle m\u00e5ne nogle f\u00e5 grader l\u00e6ngere mod \u00f8st.<\/span><\/p>\n

\"\"Solens og Venus\u2019 indbyrdes bev\u00e6gelse i l\u00f8bet af januar 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"M\u00e5nen, Venus og Saturn den 23. januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Efter m\u00f8det med Venus forsvinder Saturn de f\u00f8lgende aftener i tusm\u00f8rket. Sidst i januar er vinkelafstanden til Solen blot 14\u00b0, og nedgangen finder sted godt en time efter solnedgang. Til geng\u00e6ld g\u00e5r Venus f\u00f8rst ned to timer og 15 minutter efter Solen.<\/span><\/p>\n

Inden Venus g\u00e5r ned, f\u00e5r man \u00f8je p\u00e5 endnu et klar planet. Det er Jupiter, som ved m\u00f8rkets frembrud st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen knap 40\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st i den vestlige del af Fiskene. Jupiter er for l\u00e6ngst forbi oppositionen, som fandt sted i slutningen af september. Den store udstr\u00e6kning p\u00e5 50\u201d under oppositionen er siden da skrumpet mere end 10\u201d, og lysstyrken er faldet fra mag. \u00f72,9 til mag. \u00f72,4. I l\u00f8bet af januar falder lysstyrken yderligere til mag. \u00f72,2. I begyndelsen af januar g\u00e5r Jupiter ned f\u00f8r midnat, og inden m\u00e5nedens udgang finder nedgangen sted ved 22-tiden.<\/span><\/p>\n

Det giver kun kort tid til at f\u00f8lge, hvordan Jupiters m\u00e5ner \u00e6ndrer indbyrdes position, medens de kredser om planeten. Fra aften til aften er der imidlertid en meget tydelig forskel, og med dette lille on-line program<\/a><\/strong> kan man i forvejen s\u00f8ge efter interessante begivenheder. Programmet er ikke 100% n\u00f8jagtigt, men alligevel tilstr\u00e6kkelig til, at det f.eks. viser, at den store r\u00f8de plet er synlig om aftenen den 1. januar, og et andet eksempel er Io\u2019s skygge, som passerer hen over Jupiter den 11. januar. Jupiter roterer omkring sin akse p\u00e5 10 timer, s\u00e5 den store r\u00f8de plet kan ses i 4-5 timer (det er lidt vanskeligt at se den, n\u00e5r den befinder sig helt ude ved kanten af planeten). En skyggepassage varer typisk et par timer.<\/span><\/p>\n

\"\"Sk\u00e6rmprint fra ShallowSky<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Vinterhimlen midt p\u00e5 aftenen i sydlig retning er domineret af de mange klare stjerner i Orion. Et enkelt objekt lidt h\u00f8jere p\u00e5 himlen i Tyren skiller sig imidlertid ud, idet det er v\u00e6sentligt klarere end de \u00f8vrige i omr\u00e5det. Kun Sirius l\u00e6ngere til h\u00f8jre og t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten er klarere. Der er dog en v\u00e6sentlig forskel. Sirius er bl\u00e5\/hvid, medens Mars, som er det p\u00e5g\u00e6ldende objekt, har en tydelig r\u00f8d nuance.<\/span><\/p>\n

Mars befinder i Tyren mellem Plejaderne og Aldebaran. Positionen \u00e6ndres kun lidt i m\u00e5nedens l\u00f8b, idet den vestg\u00e5ende retrograde bev\u00e6gelse slutter den 12. januar og afl\u00f8ses af prograd bev\u00e6gelse mod \u00f8st. Mars blev okkulteret af M\u00e5nen tidligt om morgenen den 8. december, men n\u00e5r M\u00e5nen vender tilbage til samme omr\u00e5de den 3. januar, er baneforholdene \u00e6ndret s\u00e5 meget, at M\u00e5nen passerer 1\u00b0 under Mars. De to himmellegemer er t\u00e6ttest p\u00e5 hinanden ved 21-tiden. M\u00e5nen n\u00e5r at vende tilbage igen den 30. januar og st\u00e5r ved m\u00f8rket frembrud 6\u00b0 vest for Mars. Inden nedgangen den f\u00f8lgende morgen er afstanden reduceret til 1\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 banebev\u00e6gelse i januar og afslutning p\u00e5 den retrograde bev\u00e6gelse.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Banesl\u00f8jfen fremg\u00e5r tydeligere her, hvor bredden p\u00e5 billedets synsfelt er 2\u00bd\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gennem et teleskop kan man tydeligt se, at marsoppostitionen er overst\u00e5et. Mars er en lille planet, og med almindelige amat\u00f8rastronomiske instrumenter er det kun muligt at se detaljer p\u00e5 dens overflade i et par m\u00e5neder omkring oppositionstidspunktet. Under oppositionen den 8. december havde Mars en udstr\u00e6kning p\u00e5 17\u201d. Den 1. januar er det reduceret til 15\u201d og inden m\u00e5nedens udgang til 11\u201d. Samtidig falder lysstyrken fra mag. \u00f71,3 til mag. \u00f70,3.<\/span><\/p>\n

Den nu overst\u00e5ede opposition h\u00f8rte samtidig ikke til de mest gunstige, men var dog bedre end de kommende fire. Marsbanen er nemlig meget elliptisk, s\u00e5 afstanden mellem Jorden og Mars varierer meget. Da oppositionerne samtidig indtr\u00e6ffer med et st\u00f8rre interval end et mars\u00e5r, bliver de forskudt rundt langs marsbanen, s\u00e5 de gunstige oppositioner kun sker med 15 eller 17 \u00e5rs mellemrum. Samtidig er baneforholdene mellem Jorden og Mars desv\u00e6rre indrettet p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at de mest gunstige oppositioner altid finder sted, medens Mars befinder sig p\u00e5 den del af Ekliptika, som ligger under himlens \u00e6kvator.<\/span><\/p>\n

\"\"De kommende Marsoppositioner. Som det fremg\u00e5r, skal vi helt hen til maj 2031, f\u00f8r Mars kan ses under (n\u00e6sten) samme synsvinkel som det var tilf\u00e6ldet i december 2022, og samtidig befinder Mars sig p\u00e5 det tidspunkt i V\u00e6gten, og vil st\u00e5 v\u00e6sentligt lavere over horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"En anden m\u00e5de at anskueligg\u00f8re forholdene under de kommende marsoppositioner er dette diagram, som viser, hvor langt Mars befinder sig over eller under himlens \u00e6kvator. Mars kommer t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden i denne periode i september 2035, hvor den befinder sig i Vandmanden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De f\u00e6rreste n\u00e5ede formodentlig at se Merkur, f\u00f8r den forsvandt fra aftenhimlen nyt\u00e5rsdag. Efter konjunktionen den 7. blev Merkur morgenstjerne, og den har sin st\u00f8rste vestlige elongation p\u00e5 25\u00b0 den 30. januar. Den befinder sig i Skytten, som set fra danske breddegrader ligger t\u00e6t p\u00e5 horisonten. Denne morgen st\u00e5r Merkur op 75 minutter f\u00f8r Solen, og \u00bd time senere er den med en lysstyrke p\u00e5 mag \u00f70,1 kommet op i en h\u00f8jde p\u00e5 knap tre grader over horisonten. Merkur st\u00e5r n\u00e6sten pr\u00e6cist mod syd\u00f8st. En helt fri horisont er n\u00f8dvendig, og det er tilr\u00e5deligt at finde en prismekikkert frem. I l\u00f8bet af \u00e5ret n\u00e5r Merkur at v\u00e6re morgenstjerne yderligere tre gange og aftenstjerne ligeledes tre gange. De mest gunstige om morgenen bliver i september\/oktober og de bedste om aftenen i marts\/april.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur tre kvarter f\u00f8r solopgang den 30. januar. De to stjerner er Altair i \u00d8rnen (til venstre) og Antares i Skorpionen (til h\u00f8jre).<\/span><\/strong><\/h5>\n

De to ydre planeter, Uranus og Neptun, er ikke blevet n\u00e6vnt. Ingen af dem kan ses med det blotte \u00f8je, men en god prismekikkert er dog tilstr\u00e6kkelig. Neptun er langt den vanskeligste, idet lysstyrken kun er mag. 8. Neptun befinder sig i Vandmanden, som efterh\u00e5nden er kommet s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at omr\u00e5det st\u00e5r lavt over horisonten, n\u00e5r der er blevet tilstr\u00e6kkelig m\u00f8rkt.<\/span><\/p>\n

\"\"Kortet over aftenhimlen den 1. januar gentages her. Neptun befinder sig i omr\u00e5det i cirklen til h\u00f8jre for Jupiter. M\u00e5nen var ikke med p\u00e5 det f\u00f8rst viste kort. Det er den heller ikke her, men b\u00e5de den og Uranus befinder sig den 1. januar i den lille cirkel mellem Jupiter og Mars. De befinder sig s\u00e5 t\u00e6t sammen, at Uranus bliver okkulteret umiddelbartefter kl. 23:30.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Okkultationen af Uranus den 1. januar finder sted ved M\u00e5nens ubelyste nederste rand og s\u00e5 langt mod M\u00e5nens sydlige del, at det kun varer 36 minutter, f\u00f8r planeten igen dukker op. Uranus har en lystyrke p\u00e5 mag. 5,7. Det burde v\u00e6re tilstr\u00e6kkelig til, at den p\u00e5 trods af M\u00e5nens n\u00e6rhed kan skimtes gennem en prismekikkert. Allerbedst er det naturligvis at benytte et astronomisk teleskop. M\u00e5nen n\u00e6rmer sig Uranus igen natten mellem den 28.\/29. januar, men b\u00e5de den og Uranus g\u00e5r ned i Danmark, inden okkultationen finder sted. Uranus afslutter sin retrograde bev\u00e6gelse i slutningen af januar, og bev\u00e6ger sig kun lidt i l\u00f8bet af m\u00e5neden, s\u00e5 n\u00e5r M\u00e5nen er v\u00e6k fra omr\u00e5det, kan den findes ved hj\u00e6lp af s\u00f8gekortene, der blev bragt under omtalen af stjernehimlen i december 2022<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

En forholdsvis nyopdaget langperiodisk komet bev\u00e6ger sig de kommende m\u00e5neder op gennem den nordlige himmel. Den forventes at blive klarere end mag. 6, hvilket ikke er prangende, men dog tilstr\u00e6kkelig til, at den burde v\u00e6re synlig gennem en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

Kometen, C\/2022 E3 (ZTF), blev opdaget af Zwicky Transient Facility den 2. marts 2022. Zwicky Transient Facility er et s\u00e6rligt kamera til widevinkeloptagelser, som er monteret p\u00e5 The Samuel Oschin Telescope ved Palomar Observatoriet i Californien. The Samuel Oschin Telescope er et s\u00e5kaldt Schmidtteleskop og har en \u00e5bnning p\u00e5 p\u00e5 48 tommer (122 centimeter). Det er strengt taget et kamera, idet der ingen mulighed er for at montere et okular til visuelt brug, fordi br\u00e6ndpunktet ligger inde midt i teleskopet. Det brugte oprindeligt 10 og 14 tommers fotografiske glasplader, og da br\u00e6ndplanet er buet, skulle pladerne specialfremstilles. Teleskopet er historisk, idet det er et af de \u00e6ldste p\u00e5 Mount Palomar. Konstruktionen begyndte i 1939 og blev afsluttet i 1948. Samme \u00e5r blev det legendariske 200 tommers Hale-teleskop f\u00e6rdigbygget.<\/span><\/p>\n

Oprindeligt blev 48-tommers teleskopet blot kaldt Schmidt-teleskopet, men i 1986 blev det omd\u00f8bt til The Samuel Oschin Telescope. Kort tid efter indvielsen i 1948 blev 48 tommers teleskopet benyttet til det meget ambiti\u00f8se projekt The Palomar Observatory Sky Survey, som bestod af mere end 2000 widevinkel optagelser af den del af himlen, som kunne ses fra Mount Palomar. Det f\u00f8rste billede optaget med 48-tommers teleskopet var af Andromedagalaksen den 24. sepember 1948. For f\u00f8rste gang kunne astronomerne fotografere hele galaksen med et lysst\u00e6rkt teleskop p\u00e5 et enkelt billede. Tidligere var lignende billeder sammensat af flere enkeltoptagelser.<\/span><\/p>\n

\"\"48-tommer Schmidt-teleskopet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I dag er glaspladerne erstattet af digitalt udstyr. Kameraet har fortsat det ekstremt store synsfelt, s\u00e5 det tager kun to n\u00e6tter at scanne hele den nordlige himmel. Det g\u00f8r det muligt at opdage en bred vifte af kortvarige f\u00e6nomener \u2013 lige fra n\u00e6rjordsasteroider til fjerne supernovaer, og naturligvis kometer som det var tilf\u00e6ldet med C\/2022 E3 (ZTF).<\/span><\/p>\n

Ved opdagelsen havde C\/2022 E3 (ZTF) en tilsyneladende lysstyrke p\u00e5 mag. 17,3 og var omkring 4,3 AU (640 millioner km) fra Solen, dvs. ude i n\u00e6rheden af Jupiters bane. Objektet blev oprindeligt identificeret som en asteroide, men efterf\u00f8lgende observationer viste, at det havde en koma, hvilket viste, at det er en komet.<\/span><\/p>\n

I f\u00f8rste halvdel af januar bev\u00e6ger kometen sig ikke s\u00e6rlig hurtigt, men herefter g\u00e5r det hurtigere, medens den begynder at bev\u00e6ge sig nordp\u00e5 og passerer gennem Bootes, Dragen og Lille Bj\u00f8rn og passerer omkring 10 grader fra Nordstjernen. Den n\u00e5r sit perihelium den 12. januar i en afstand af 1,11 AU (166 millioner km), og t\u00e6tteste passage af Jorden bliver den 1. februar i en afstand af 0,28 AU (42 millioner km). P\u00e5 dette tidspunkt befinder den sig i stjernebilledet Camelopardalis. I l\u00f8bet af februar bev\u00e6ger den sig ned i Tyren, hvor den passerer 1,5\u00b0 grader fra Mars den 10.-11. februar, og mellem den 13. og 15. februar passerer den foran Hyaderne. Den daglige position kan ses p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong> eller The Sky Live.<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n

\"\"C\/2022 E3. Banen i december 2022 \u2013 februar 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\u00c5rets f\u00f8rste meteorsv\u00e6rm plejer ikke at g\u00f8re det store v\u00e6sen af sig, og det p\u00e5 trods af, at den h\u00f8rer til blandt de mest aktive. Meteorsv\u00e6rmen er aktiv mellem ca. 28. december og 12. januar med maksimum natten mellem den 3. og 4. januar. Under normale forhold kan der forekomme en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 helt op til 120, men det ofte kolde og overskyede vejr i begyndelsen af \u00e5ret afholder mange fra at g\u00e5 ud under stjernerne. Da Kvadrantiderne tilmed har et forholdsvist kortvarigt maksimum p\u00e5 4-6 timer, sker det ofte, at det falder p\u00e5 et uheldigt tidspunkt i l\u00f8bet af d\u00f8gnet. Bedste betingelser er efter midnat, hvor radianten st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 \u00f8sthimlen. I 2023 falder maksimum f\u00e5 dage f\u00f8r fuldm\u00e5ne, hvilket betyder en reduktion af is\u00e6r de svageste meteorer.<\/span><\/p>\n

Meteorerne synes at udstr\u00e5le fra et punkt umiddelbart nord for Bootes. I dette omr\u00e5de l\u00e5 tidligere et stjernebillede, som blev kaldt Quadrans Muralis, og meteorsv\u00e6rmen er derfor den eneste, som ikke har navn efter det stjernebillede, hvori radianten ligger, idet Quadrans Muralis ikke l\u00e6ngere er et af de 88 officielle stjernebilleder. Kvadrantidernes radiant ligger t\u00e6t p\u00e5 den nordlige horisont om aftenen, hvorefter den stiger h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Ved 2-tiden er den kommet 1\/3 af vejen op mod zenith, og inden daggry st\u00e5r omr\u00e5det n\u00e6sten lodret over hovedet. Kvadrantiderne stammer fra asteroiden 2002 EH1.<\/span><\/p>\n

\"\"Kvadrantidernes radiant kl. 02.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Alle er vist klare over, at M\u00e5nen altid vender den samme side ned mod Jorden, idet den har s\u00e5kaldt bunden rotation, hvilket n\u00e6rmere bestemt betyder, at den er pr\u00e6cis lige s\u00e5 lang tid om at rotere sig \u00e9n gang om sin akse, som det tager den at fuldf\u00f8re \u00e9t oml\u00f8b om Jorden. Alligevel kan man i l\u00f8bet af en m\u00e5nedstid se lidt mere end halvdelen af dens overflade, n\u00e6rmere bestemt 59%. \u00c5rsagen hertil er M\u00e5nens librationer.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens bane om Jorden er nemlig ikke perfekt cirkelformet men derimod ellipseformet. Konsekvensen heraf bliver, at M\u00e5nens bev\u00e6gelseshastighed varierer alt efter, hvor den er i sin oml\u00f8bsbane. Rotationshastigheden om aksen er derimod konstant. Det indeb\u00e6rer, at rotationsbev\u00e6gelsen skiftevis kommer lidt “bagud” og lidt “forud” i forhold til bev\u00e6gelsen rundt i banen. M\u00e5nen synes derfor at rokke lidt frem og tilbage, hvilket man selv tydeligt kan se her i januar. N\u00e5r vi n\u00e6rmer os fuldm\u00e5nen, kan vi den 6. januar se det lille m\u00f8rke krater Grimaldi n\u00e6sten helt ude ved M\u00e5nens h\u00f8jre rand. 10 dage senere, nogle dage efter sidste kvarter, st\u00e5r Grimaldi betydeligt l\u00e6nger fra kanten.<\/span><\/p>\n

Samtidig st\u00e5r M\u00e5nens rotationsakse ikke vinkelret p\u00e5 baneplanet, hvilket bevirker, at man sommetider kan se mere af M\u00e5nens nordpol end til andre tider, og det samme er naturligvis g\u00e6ldende for dens sydpol. Denne lodrette libration er ikke s\u00e5 stor som den vandrette og er vanskeligere umiddelbart at se, men den grundige iagttager vil bem\u00e6rke, at M\u00e5nens tydeligste krater under fuldm\u00e5ne, Tycho, gennem \u00e5ret synes at variere i afstand fra M\u00e5nens sydlige rand.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen 6. og 16. januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til st\u00f8rrelsesforskellen. Den 6. januar er afstanden mellem Jorden og M\u00e5nen 401 tusind kilometer. Den 16. er den \u201dkun\u201d 378 tusind kilometer, hvorfor M\u00e5nen ses under en st\u00f8rre diameter. Dette er dog meget vanskeligt at registrere med det blotte \u00f8je, jvf. polemikken om superm\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Diagrammet viser M\u00e5nen for hver dato ved midnat. Den \u00f8jeblikkelige fase kan ses p\u00e5 denne side: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5048<\/strong><\/a><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2023 I januar synes Solen at v\u00e6re langt v\u00e6k. Den st\u00e5r sent op og g\u00e5r tidligt ned, og n\u00e5r den st\u00e5r h\u00f8jest mod syd, kommer den ikke s\u00e6rlig h\u00f8jt op over horisonten. Det paradoksale er imidlertid, at … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2301,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2538","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2538","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2538"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2538\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2565,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2538\/revisions\/2565"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2538"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}