{"id":2567,"date":"2022-12-29T11:08:42","date_gmt":"2022-12-29T10:08:42","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2567"},"modified":"2025-01-01T20:07:34","modified_gmt":"2025-01-01T19:07:34","slug":"stjernehimlen-i-februar-2023","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2567","title":{"rendered":"Stjernehimlen i februar 2023"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2023<\/span><\/strong><\/p>\n

Dagene l\u00e6nges, vinteren strenges. Denne kendte linje stammer fra salmedigteren H. A. Brorsons salme “Her vil ties, her vil bies” fra 1765. Verselinjen siger med andre ord, at selv om dagene bliver l\u00e6ngere, bliver vinteren strengere. I gamle dage, da der var vinter om vinteren og sommer om sommeren, blev 2. februar anset for den dag, hvor halvdelen af vinteren var g\u00e5et.<\/span><\/p>\n

Februar er if\u00f8lge kalenderen den sidste vinterm\u00e5ned. Jeppe Aakj\u00e6rs “Sneflokke kommer vrimlende” giver et malende stemningsbillede af, hvor h\u00e5rd vinteren blev opfattet p\u00e5 landet for hundrede \u00e5r siden.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Digtet slutter med “og nu kom Kj\u00f8rmes-Knud!” Kj\u00f8rmes-Knud er det samme som kyndel-misseknude den 2. februar og er oprindeligt en katolsk lysmesse, hvor de vokslys, der skal bruges i det kommende kirke\u00e5r, indvies. Knude<\/em> betegner strengt vintervejr med h\u00e5rd frost eller st\u00e6rkt snefald. Ordet kyndelmisse kommer af det gamle danske ord kyndel<\/em> (fakkel eller blus) og misse<\/em> (messe), som er en gengivelse af det latinske missa candelarum<\/em> (lysenes messe). Et andet ord for lysmesse var k\u00f8rmesse og dermed ogs\u00e5 kj\u00f8rmes.<\/span><\/p>\n

2. februar var tidligere en officiel helligdag og dermed fridag i Danmark. Med helligdagsreformen i 1770 blev Kyndelmisse afskaffet sammen med 10 andre helligdage, blandt andet 3. juledag, 3. p\u00e5skedag og Sct. Hans Dag. Nu st\u00e5r ogs\u00e5 Store Bededag i farezonen, og det har medf\u00f8rt et stort ramaskrig. Husk i den forbindelse blot p\u00e5, at der f\u00f8rst blev indf\u00f8rt l\u00f8rdagsfri i folkeskolen og gymnasiet i 1970, og f\u00f8rst i 1974 blev 5 dages ugen med 8 timers daglig arbejdstid en overenskomstm\u00e6ssig realitet.<\/span><\/p>\n

At vinteren s\u00e5 sm\u00e5t er ved at v\u00e6re overst\u00e5et, og for\u00e5ret og sommeren banker p\u00e5 d\u00f8ren, kan relativt nemt konstateres ved at kaste et blik p\u00e5 himlen. Solen g\u00e5r senere ned og st\u00e5r tidligere op. Den 1. februar er der solopgang i Odense kl. 08:11 og solnedgang kl. 16:53. Fire uger senere \u2013 ja faktisk er der jo kun fire uger i februar, n\u00e5r der ikke er skud\u00e5r \u2013 finder solopgangen sted kl. 07:12 og nedgangen kl. 17:51. B\u00e5de morgen og aften bliver dagen s\u00e5ledes forl\u00e6nget med \u00e9n time, s\u00e5 februar ender med en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 lidt mere end 10\u00bd time.<\/span><\/p>\n

Om aftenen er himlen domineret af vinterstjernebillederne, som f.eks. Orion, Tyren og Tvillingerne. Omkring midnat er for\u00e5rsstjernebillederne L\u00f8ven og Jomfruen st\u00e5et op, og inden daggry kan man se Sommertrekanten h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod \u00f8st. De cirkumpolare stjernebilleder, herunder f.eks. Store Bj\u00f8rn (Karlsvognen), Lille Bj\u00f8rn og Cassiopeia kan ses hver nat hele \u00e5ret rundt.<\/span><\/p>\n

\"\"1. februar kl. 06.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"1. februar kl. 18.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"1. februar, midnat.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Sommertrekanten p\u00e5 morgenhimlen 1. februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 kortet over aftenhimlen den 1. februar kl. 18 er der afbildet fire planeter. Den ene kan dog ikke ses p\u00e5 dette tidspunkt, idet der er tale om Saturn, som befinder sig lige i horison-ten og allerede st\u00e5r meget lavt, n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> er ved at v\u00e6re overst\u00e5et efter solnedgang. Det er s\u00e5ledes slut med Saturn p\u00e5 aftenhimlen for denne gang, men ringplaneten dukker op p\u00e5 morgenhimlen i l\u00f8bet af for\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Venus og Jupiter dominerer derimod den tidlige aftenhimmel. Den l. februar st\u00e5r de 30\u00b0 fra hinanden, og selv om de begge bev\u00e6ger sig progradt (mod \u00f8st i forhold til baggrunds-stjernerne), bev\u00e6ger Venus sig hurtigere end Jupiter, og n\u00e5r n\u00e6sten at indhente den langsommere planet inden udgangen af februar.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 og Jupiters banebev\u00e6gelse i februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 mag. \u00f73,9 hele m\u00e5neden er Venus langt er den klareste af de to. Den 1. februar g\u00e5r Venus ned omkring to timer efter Solen, og med sin store lysstyrke kan den ses 10\u00b0 over horisonten en time efter solnedgang. Gennem et teleskop g\u00f8r den ikke megen v\u00e6sen af sig. Afstanden til den er s\u00e5 stor, at dens skive kun sp\u00e6nder over 11″, og da den befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen, er den med en belysningsgrad p\u00e5 91% n\u00e6sten fuldt belyst. I l\u00f8bet af m\u00e5neden vokser dens skive meget lidt til 12″, medens belysningsgraden aftager til 86%.<\/span><\/p>\n

Venus bev\u00e6ger sig gennem Vandmandens i m\u00e5nedens f\u00f8rste halvdel. Det er et omr\u00e5de, som best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner, hvilket g\u00f8r det vanskeligt at se dem i tusm\u00f8rket s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 horisonten. Det er s\u00e5ledes en udfordring, n\u00e5r Venus den 15. februar passerer forbi Neptun. De to planeter er t\u00e6ttest p\u00e5 hinanden umiddelbart over middag, hvor afstanden er knap 1\u2019. Efter solnedgang er afstanden vokset til omkring \u00bd\u00b0, svarende til M\u00e5nens diameter. Neptun har en lysstyrke p\u00e5 blot mag. 7,8. Det er derfor n\u00f8dvendigt med et teleskop og en helt klar himmel. Hvis det lykkes at se de to planeter samtidig, kan man t\u00e6nke p\u00e5, at afstanden fra Jorden til Venus den 15. februar er 200 millioner kilometer, medens Neptun befinder sig i 4,6 milliarder kilometers afstand.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og Neptun den 15. februar set gennem et teleskop med et synsfelt p\u00e5 1\u00bd\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I l\u00f8bet af den sidste halvdel af februar n\u00e6rmer Venus sig Jupiter, og p\u00e5 m\u00e5nedens sidste aften st\u00e5r de to klare planeter 1\u00bd\u00b0 fra hinanden. En time efter solnedgang st\u00e5r de i n\u00e6sten 15\u00b0 h\u00f8jde og forbliver over horisonten de n\u00e6ste par timer. I l\u00f8bet af for\u00e5ret bliver Venus endnu mere dominerende p\u00e5 aftenhimlen, indtil den i juli kommer for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses. Nedenst\u00e5ende diagram viser retningen til Venus samt dens h\u00f8jde over horisonten \u00e9n time efter solnedgang. I l\u00f8bet af aftenen bev\u00e6ger Venus sig n\u00e6rmere horisonten i en skr\u00e5 retning p\u00e5 35\u00b0, og g\u00e5r derfor ned mod vestnordvest. Diagrammet er udarbejdet ud fra en breddegrad p\u00e5 55\u00b0 N, svarende til Fyn. Danmark har dog s\u00e5 lille en udstr\u00e6kning, at der kun er minimal forskel andre steder. Solen g\u00e5r senere og senere ned i perioden, s\u00e5 det samme g\u00f8r Venus naturligvis. Bem\u00e6rk den 1. marts hvor Venus og Jupiter st\u00e5r t\u00e6ttest sammen.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus p\u00e5 aftenhimlen i for\u00e5ret 2023. Sidste markering er den 15. juli. Her st\u00e5r Venus lige i horisonten \u00e9n time efter solnedgang og kommer hurtigt ude af syne. I l\u00f8bet af august dukker den op p\u00e5 morgen-himlen til en tilsvarende gunstig synlighedsperiode.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus g\u00f8r som n\u00e6vnt ikke megen v\u00e6sen af sig set gennem et teleskop. Kun i m\u00e5nederne omkring nedre konjunktion – hvor den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden – har den en tydelig fase og en betydelig udstr\u00e6kning, som kommer helt op p\u00e5 n\u00e6sten \u00e9t bueminut. Helt anderledes forholder det sig med Jupiter, som altid er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig gennem et teleskop af stort set enhver st\u00f8rrelse. Selv sm\u00e5 teleskoper og endda en god prismekikkert viser de fire galil\u00e6iske m\u00e5ner: Io, Europa, Ganymedes og Callisto, som har lysstyrker p\u00e5 mellem mag. 5 og 6. Jupiter selv har en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 mag. \u00f72.2, og dens skive har en udstr\u00e6kning p\u00e5 36″. St\u00f8rrelsen falder til 34″ i l\u00f8bet af m\u00e5neden, men det er fortsat tilstr\u00e6kkelig til, at man kan se i hvert fald de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter, som ligger p\u00e5 hver side af planetens \u00e6kvator.<\/span><\/p>\n

Normalt kan man i l\u00f8bet af en nat se, hvordan de fire store m\u00e5ner skifter indbyrdes position, medens de med forskellig hastighed kredser omkring Jupiter. Nogle gange kan man tilmed se, hvordan deres skygge rammer Jupiters \u00f8verste skyd\u00e6kke. Det kniber lidt her i februar, idet Jupiter g\u00e5r forholdsvis tidligt ned, s\u00e5 man kan ikke n\u00e5 at f\u00e5 det hele med. M\u00e5nerne er lette at identificere, idet der er mulighed for at hente en daglig opdatering<\/a><\/strong> af deres position.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters m\u00e5ner i februar 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Selv om Uranus er for lyssvag til at kunne ses med det blotte \u00f8je, er en god prismekikkert tilstr\u00e6kkelig. Lysstyrken ligger p\u00e5 omkring mag. 6, s\u00e5 den st\u00f8rste udfordring er, at planeten befinder sig i et forholdsvist stjernetomt omr\u00e5de i mellem V\u00e6dderen og Hvalen.<\/span><\/p>\n

Det overordnede kort over omr\u00e5det d\u00e6kker 40\u00b0 i bredden. Uranus bev\u00e6ger sig progradt og g\u00e5r ned kort efter midnat i slutningen af februar. Ved udgangen af april g\u00e5r Uranus ned omkring \u00e9n time efter solnedgang, og s\u00e5 er vi s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 de lyse n\u00e6tter, at man m\u00e5 vente til efter\u00e5ret, f\u00f8r det igen er muligt at se den fjerne planet p\u00e5 morgenhimlen. Uranus’ aktuelle position kan ses p\u00e5 The Sky Live<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Kort til ops\u00f8gning af Uranus.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Detailkort med et synsfelt p\u00e5 5\u00b0. De klareste stjerner langs Uranus bane er 29 Ari p\u00e5 mag 6.0, HIP 12349 p\u00e5 mag 7.2, Omikron Ari p\u00e5 mag 5.8 og HIP 13069 p\u00e5 mag 6,6.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars befinder sig i Tyren, og her har den faktisk v\u00e6ret det meste af vinteren. Som det blev n\u00e6vnt under Stjernehimlen i januar<\/a><\/strong>, h\u00f8rte oppositionen i december 2022 ikke til de mest gunstige. Dette fremg\u00e5r tydeligt af Mars\u2019 lysstyrke, som i begyndelsen af februar ligger p\u00e5 mag. \u00f70,2. Den r\u00f8de planet overstr\u00e5ler dog stadig Tyrens r\u00f8de \u00f8je, Aldebaran p\u00e5 mag 1.<\/span><\/p>\n

Den retrograde bev\u00e6gelse er overst\u00e5et, og Mars bev\u00e6ger sig gennem den nordlige del af Tyren og slutter m\u00e5neden i n\u00e6rheden af \u03b2 og \u03b6 Tauri \u2013 Tyrens nordlige og sydlige horn. I samme periode falder lysstyrken yderligere til mag. 0,3. Den overst\u00e5ede opposition ses ogs\u00e5 tydeligt, hvis man ser p\u00e5 Mars gennem et teleskop. Den lille skive sp\u00e6nder over 11″ den 1. februar og svinder til 8″ ved m\u00e5nedens udgang. Det kan derfor kun lade sig g\u00f8re at skelne de allerst\u00f8rste overfladetr\u00e6k, men ogs\u00e5 dette f\u00e5r hurtigt en ende, medmindre man har et meget stort teleskop.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars 8\u201d sammenlignet med 25\u201d, som kan opn\u00e5s under de mest gunstige oppositioner.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Mars i februar 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r Mars n\u00e6rmer sig Tyrens horn, kan ved samme lejlighed pr\u00f8ve, om man kan finde den f\u00f8rste t\u00e5ge, som Charles Messier indf\u00f8rte i sit katalog. Dengang vidste han ikke, at M1 er resterne af en n\u00e6sten 1000 \u00e5r gammel supernova. F\u00f8rst langt senere blev der fundet gamle kinesiske optegnelser om en \u201dg\u00e6stestjerne\u201d, som viste sig den 4. juli 1054, og som kunne ses i n\u00e6sten to \u00e5r, indtil den forsvandt ud af syne i l\u00f8bet af for\u00e5ret 1056.<\/span><\/p>\n

M1 kendes ogs\u00e5 som Krabbet\u00e5gen. Det var den irske astronom Lord Rosse, som gav t\u00e5gen dette navn i 1844, fordi han syntes, at dens form lignede en krabbe, n\u00e5r han s\u00e5 p\u00e5 den gennem sit teleskop med et spejl p\u00e5 90 cm i diameter. Senere byggede Lord Rosse et dobbelt s\u00e5 stort teleskop, og i det forsvandt ligheden med en krabbe, men navnet forblev. Afstan-den til M1 er 6500 lys\u00e5r, og den samlede lysstyrke p\u00e5 t\u00e5gen er mag 8\u00bd, dvs. man kan lige netop ane den en meget m\u00f8rk aften gennem en god prismekikkert. Hele t\u00e5gens udstr\u00e6kning er p\u00e5 omkring 1\/6 af M\u00e5nens diameter, men visuelt kan man kun se de klareste midterpartier.<\/span><\/p>\n

\"\"Til venstre ses Lord Rosses f\u00f8rste skitse af Krabbet\u00e5gen set gennem hans 36 tommers teleskop. Til h\u00f8jre en senere skitse set gennem et dobbelt s\u00e5 stort teleskop, den ber\u00f8mte 180 cm Leviathan of Parsonstown.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Et Hubble Space Telescope billede afsl\u00f8rer Krabbet\u00e5gens sande udseende.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Tyren er ogs\u00e5 hjemsted for to af himlens klareste \u00e5bne stjernehobe. Hyaderne best\u00e5r af mange hundrede stjerner, og selv om Tyrens klareste stjerne Aldebaran synes at befinde sig midt i hoben, ses den blot tilf\u00e6ldigvis i samme retning. Afstanden til Hyaderne er 153 lys\u00e5r, og afstanden til Aldebaran er 68 lys\u00e5r. Den anden \u00e5bne stjernehob kendes af de fleste som Syvstjernen. Den indeholder flere tusinde stjerner, men som navnet antyder, kan man kun se nogle f\u00e5 med det blotte \u00f8je. Med en prismekikkert stiger antallet til mange hundrede.<\/span><\/p>\n

\"\"Tyren med Aldebaran, Hyaderne og Plejaderne.<\/strong><\/h5>\n

Som omtalt i sidste m\u00e5ned<\/a><\/strong>, er der mulighed for at se en komet p\u00e5 aften- og nattehimlen. Der skal formodentlig som minimum bruges en prismekikkert, idet Kometen C\/2022 E3 (ZTF) forventes at n\u00e5 en lysstyrke t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nsen for det blotte \u00f8je i begyndelsen af februar, hvor den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden. N\u00e6rmeste passage finder sted den 2. februar i en afstand p\u00e5 42,5 millioner kilometer. P\u00e5 det tidspunkt befinder den sig i Giraffen midtvejs mellem Store Bj\u00f8rn og Cassiopeia. Den t\u00e6tte passage betyder, at kometen bev\u00e6ger n\u00e6sten 6\u00b0 pr. d\u00f8gn. Positionen skifter s\u00e5 hurtigt, at man med fordel kan f\u00f8lge dens fremf\u00e6rd p\u00e5 enten Heavens-above<\/a><\/strong> eller The Sky Live<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Den observerede lysstyrke indtil dette bliver skrevet i slutningen af december f\u00f8lger forudsigelsen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Bev\u00e6gelseshastigheden aftager hurtigt og allerede en uge senere er den kun 3\u00b0 pr. d\u00f8gn, og det reduceres yderligere til 1\u00b0 ved m\u00e5nedens udgang. Kometen passerer t\u00e6t forbi Capella i Kusken den 5. februar, og den 10.\/11. passerer den t\u00e6t forbi Mars, som befinder sig i Tyren. Den 14.\/15. passerer den t\u00e6t forbi Tyrens r\u00f8de \u00f8je Aldebaran.<\/span><\/p>\n

\"\"Kometens bane i februar 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Asteroiden 2 Pallas blev opdaget af astronomen Heinrich Wilhelm Olbers i 1802 \u2013 \u00e5ret efter at den f\u00f8rste, 1 Ceres, blev opdaget ved en tilf\u00e6ldighed af Giuseppe Piazzi. Med en diameter lidt mere end 500 kilometer h\u00f8rer 2 Pallas til blandt de st\u00f8rste asteroider.<\/span><\/p>\n

I l\u00f8bet af februar bev\u00e6ger 2 Pallas sig fra syd til nord gennem Store Hund, hvor den passerer himlens klareste stjerne Sirius i m\u00e5nedens sidste dage. Ligesom de \u00f8vrige asteroider kan 2. Pallas ikke ses med det blotte \u00f8je, men lysstyrken p\u00e5 mag. 7,7 ligger bekvemt inden for r\u00e6kkevidde af en god prismekikkert. Som det fremg\u00e5r af kortet, ligger Store Hund et godt stykke under himlens \u00e6kvator, men de mange baggrundsstjerner danner et godt grundlag for at f\u00f8lge, hvordan 2 Pallas skifter position fra aften til aften, is\u00e6r hvis man observerer, medens omr\u00e5det st\u00e5r h\u00f8jest mod syd, dvs. ved 22-tiden f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden og ved 20:30-tiden sidst p\u00e5 m\u00e5neden. En lille skitse af de klareste stjerner i synsfeltet afsl\u00f8rer hurtigt, hvilken der flytter sig fra nat til nat og dermed afsl\u00f8rer, at det i virkeligheden er 2 Pallas. Et opdateret kort kan ligesom for Komet C\/2022 E3 (ZTF)\u2019s vedkommende findes p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong> eller The Sky Live<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"2 Pallas i februar 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"De fire st\u00f8rste asteroider. Ceres er s\u00e5 stor, at den klassificeres som dv\u00e6rg-planet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle fase.<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2023 Dagene l\u00e6nges, vinteren strenges. Denne kendte linje stammer fra salmedigteren H. A. Brorsons salme “Her vil ties, her vil bies” fra 1765. Verselinjen siger med andre ord, at selv om dagene bliver l\u00e6ngere, bliver vinteren strengere. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2302,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2567","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2567","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2567"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2567\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2589,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2567\/revisions\/2589"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2567"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}