{"id":2598,"date":"2023-01-29T17:10:47","date_gmt":"2023-01-29T16:10:47","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2598"},"modified":"2025-01-01T20:08:09","modified_gmt":"2025-01-01T19:08:09","slug":"stjernehimlen-i-marts-2023","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2598","title":{"rendered":"Stjernehimlen i marts 2023"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2023<\/span><\/strong><\/p>\n

Indgangen til marts markerer her p\u00e5 vore breddegrader overgangen fra en \u00e5rstid til en anden. Vi inddeler \u00e5ret i fire \u00e5rstider, hvor hver \u00e5rstid varer tre m\u00e5neder. Den traditionelle inddeling f\u00f8lger kalenderm\u00e5nederne. For\u00e5ret begynder den 1. marts, sommeren den 1. juni, efter\u00e5ret den 1. september og vinteren den 1. december. Denne inddeling g\u00e6lder dog ikke for hele Jorden. I polaregnene st\u00e5r Solen aldrig s\u00e6rligt h\u00f8jt p\u00e5 himlen, s\u00e5 sollyset falder ind mod jordoverfladen i en flad vinkel. Modsat st\u00e5r den altid forholdsvis h\u00f8jt p\u00e5 himlen ved middagstid i tropiske og subtropiske omr\u00e5der. De st\u00f8rste variationer er i de tempererede omr\u00e5der, som f.eks. Danmark. Om vinteren kommer Solen godt 11\u00b0 over horisonten, medens den om sommeren kommer op i n\u00e6rheden af 58\u00b0. Danmark har en nord-syd udstr\u00e6kning p\u00e5 omkring 3\u00b0, s\u00e5 solh\u00f8jden har en tilsvarende variation afh\u00e6ngigt af, hvor man bor.<\/span><\/p>\n

\"\"De fire \u00e5rstider. Jacques-Guillaume van Blarenberghe (1679\u20131742).<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den astronomiske inddeling tager udgangspunkt i for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. Astronomisk set begynder for\u00e5ret p\u00e5 den nordlige halvkugle s\u00e5ledes den 20. marts, n\u00e5r Solen st\u00e5r lodret over \u00c6kvator. For\u00e5ret varer indtil sommersolhverv den 20. juni. Herefter er der sommer indtil efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn den 23. september. Efter\u00e5ret varer indtil vintersolhverv den 21. december, hvor vinteren begynder. Vinteren slutter ved for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og en ny cyklus begynder. Datoerne kan dog forskydes med en enkelt dag, fordi et \u00e5r er p\u00e5 365\u00bc d\u00f8gn. I \u00e5r begynder det astronomiske for\u00e5r den 20. marts kl. 22:24.<\/span><\/p>\n

Nedenst\u00e5ende ses et kort over himlen g\u00e6ldende for den 20. marts kl. 12:26, hvilket er det tidspunkt, hvor Solen kulminerer (tidspunktet g\u00e6lder for Fyn). Bem\u00e6rk at Solen befinder sig i sk\u00e6ringspunktet mellem Ekliptika (lilla linje) og himlens \u00e6kvator (hvid linje). Helt pr\u00e6cis befinder Solen sig dog ikke n\u00f8jagtig i sk\u00e6ringspunktet ved middagstid, idet det astronomiske for\u00e5r som tidligere n\u00e6vnt f\u00f8rst begynder kl. 22:24. Starten p\u00e5 astronomisk for\u00e5r er nemlig defineret som det tidspunkt, hvor Solen under sin tilsyneladende \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse langs Ekliptika passerer fra den sydlige halvkugle til den nordlige og st\u00e5r lodret over Jordens \u00e6kvator, og eftersom himlens koordinatsystem egentlig blot er Jordens koordinatsystem projiceret op p\u00e5 himlen, passerer Solen f\u00f8rst det afg\u00f8rende punkt kl. 22:24. P\u00e5 det tidspunkt befinder den sig over Stillehavet sydvest for Hawaii.<\/span><\/p>\n

\"\"Solens position den 20. marts 2023 kl. 12:26. Stjernerne kan naturligvis ikke ses.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 det n\u00e6ste kort er tiden skruet 6 dage frem til den 26. marts. Her fremg\u00e5r det tydeligt, at Solen har bev\u00e6get sig knap 6\u00b0 mod \u00f8st langs Ekliptika og nu befinder sig lidt mere end 2\u00b0 h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Samtidig bem\u00e6rkes, at stjernebillederne st\u00e5r et tilsvarende antal grader l\u00e6ngere mod vest. B\u00e5de Solens og stjernehimlens bev\u00e6gelse skyldes i virkeligheden Jordens daglige bev\u00e6gelse i sin \u00e5rlige bane omkring Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Solens position under dens kulmination den 26. marts 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvad der ikke fremg\u00e5r af kortet er, at tidspunktet ud over 6 dage ogs\u00e5 er skruet \u00e9n time frem i forhold til kortet den 20. marts. Den 26. marts g\u00e5r Danmark nemlig sammen med de \u00f8vrige EU-lande over til sommertid.<\/span><\/p>\n

\"\"S\u00f8ndag den 26. marts klokken 02.00 skal uret stilles en time frem, og s\u00f8ndag den 29. oktober klokken 03.00 skal det stilles tilbage igen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 trods af, at det efterh\u00e5nden er adskillige \u00e5r siden, at det blev meldt ud, at EU-medlems-landene fra og med 2021 ikke l\u00e6ngere skulle skifte mellem sommer- og normaltid men i stedet benytte \u00e9n fast tid \u00e5ret rundt, tr\u00e6kker det i langdrag med en endelig beslutning. For nuv\u00e6rende er det g\u00e5et helt i st\u00e5 pga. andre og vigtigere prioriteringer.<\/span><\/p>\n

Udover at markere for\u00e5rets begyndelse er sk\u00e6ringspunktet mellem Ekliptika og himlens \u00e6kvator et meget vigtigt punkt for astronomerne. Det er det punkt, hvorfra himlens koordinater m\u00e5les, p\u00e5 samme m\u00e5de som Jordens koordinatsystem har udgangspunkt i sk\u00e6ringspunktet mellem \u00c6kvator og den l\u00e6ngdegrad, som g\u00e5r gennem Greenwich.<\/span><\/p>\n

\"\"For\u00e5rspunktet. Sk\u00e6ringspunktet mellem Ekliptika og himlens \u00e6kvator.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Af og til h\u00f8rer man betegnelsen V\u00e6dderpunktet i stedet for for\u00e5rspunktet. Det er et levn fra det antikke Gr\u00e6kenland, hvor punktet befandt sig i V\u00e6dderen. Den gr\u00e6ske astronom Hipparch definerede omkring 130 f.Kr. positionen som syd for stjernen Mesartim (Gamma Arietis). Dyrekredsen blev derefter vedtaget til at starte her, men p\u00e5 grund af den langsomme forskydning af Jordens akse, pr\u00e6cessionen, er for\u00e5rspunktet ikke station\u00e6rt.<\/span><\/p>\n

\"\"Det bl\u00e5 kryds er for\u00e5rspunktets position p\u00e5 Hipparchs tid, og det r\u00f8de markerer den nuv\u00e6rende position.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I mods\u00e6tning til Jordens koordinater \u00e6ndrer himlens koordinater sig nemlig p\u00e5 grund af pr\u00e6cessionen, som f\u00e5r sk\u00e6ringspunkterne mellem Ekliptika og himlens \u00e6kvator til at bev\u00e6ge sig vestp\u00e5 med en hastighed p\u00e5 50,3 buesekunder \u00e5rligt. Denne \u00e5rlige bev\u00e6gelse tr\u00e6kker hele koordinatsystemet med sig, s\u00e5 stjernekataloger og softwareprogrammer skal opdateres regelm\u00e6ssigt, s\u00e5 de hele tiden svarer til virkeligheden. I \u00f8jeblikket benyttes Epoch J2000.0-koordinater. Den n\u00e6ste store opdatering vil ske i 2050, men astronomer-ne kan allerede nu beregne de aktuelle koordinater ved hj\u00e6lp af korrektionsfaktorer.<\/span><\/p>\n

Stjernerne var synlige p\u00e5 de to foreg\u00e5ende kort over Solens position. Det er de naturligvis ikke i virkeligheden, s\u00e5 her viser kortet i stedet himlens udseende ved midnat mellem den 20. og 21. marts, hvor Solen for l\u00e6ngst er g\u00e5et ned, idet solnedgangen finder sted kl. 18:22. Man bliver ikke generet af M\u00e5nens lys, idet der er nym\u00e5ne den 21. marts.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen ved midnat mellem 20. og 21. marts. Den orange \u201dstjerne\u201d mellem Tyrens horn er planeten Mars.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Omkring midnat st\u00e5r Karlsvognen i Zenit, dvs. lodret over hovedet. Karlsvognen viser vej til Nordstjernen, og hvis man vender sig med front mod nord, vil man umiddelbart under Nordstjernen se de fem stjerner, som tilsammen danner konturen af Cepheus. Stjernerne er forholdsvis svage, men stjernebilledet er alligevel nemt at genkende, for Cepheus ligner en stiliseret tegning af et hus med h\u00f8jt tag. I l\u00f8bet af natten stiger Cepheus h\u00f8jere p\u00e5 himlen og bliver nemmere at se. Vest for Cepheus ses et endnu lettere genkendeligt stjernebillede, nemlig Cassiopeia, som umiskendeligt ligner et W. Cepheus ligger t\u00e6t p\u00e5 M\u00e6lkevejens plan, hvilket betyder, at is\u00e6r den nederste del af stjernebilledet er t\u00e6t besat med svage stjerner, som bliver synlige gennem en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

L\u00f8ven st\u00e5r lige i syd ved midnat midt p\u00e5 m\u00e5neden. Orion er n\u00e6sten forsvundet under horisonten mod vest, Jomfruen er st\u00e5et op mod \u00f8st, og V\u00e6gtens to klareste stjerner, Zubenelgenubi og Zubeneschamali er netop kommet fri af horisonten. Langs sydhorisonten skimtes S\u00f8slangen Hydra, som str\u00e6kker sig fra Krebsen, forbi L\u00f8ven og Jomfruen og ender ved V\u00e6gten. Hydras lange r\u00e6kke af svage stjerner str\u00e6kker sig n\u00e6sten tv\u00e6rs over himlen fra sydvest til syd\u00f8st.<\/span><\/p>\n

Kort tid efter solnedgang kan Venus ses mod sydvest, ja faktisk kan den opm\u00e6rksomme iagttager allerede finde den lysst\u00e6rke planet, inden Solen er g\u00e5et ned. Venus har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,0 og st\u00e5r den 1. marts 30\u00b0 til venstre for Solen, s\u00e5 om den kan ses i dagtimerne afh\u00e6nger af, hvor klar himlen er det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt. Som en ekstra bonus kan man denne aften ogs\u00e5 se Jupiter omkring \u00bd\u00b0 fra Venus. Det n\u00f8jagtige tidspunkt for t\u00e6tteste m\u00f8de – det kaldes en konjunktion, finder sted om morgenen den 2. marts, hvor de to planeter ikke er p\u00e5 himlen p\u00e5 vore breddegrader.<\/span><\/p>\n

\"\"Skitsen har en bredde p\u00e5 0,7\u00b0 og viser situationen set gennem et teleskop kl. 19. Jupiterm\u00e5nernes r\u00e6kkef\u00f8lge er fra venstre Callisto, Ganymede, Io og Europa.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Start s\u00e5 tidligt som mulige efter solnedgang, medens det fortsat er tusm\u00f8rke, for Venus er s\u00e5 lysst\u00e6rk, at dens skarpe lys bevirker, at det kan v\u00e6re vanskeligt at se dens skive tydeligt, hvis baggrunden er for m\u00f8rk. Synet gennem teleskopet er en lektion i perspektiv. Venus er p\u00e5 st\u00f8rrelse med Jorden, og dens 86% oplyste skive sp\u00e6nder over 12″. Den 1. marts er afstanden mellem Jorden og Venus 205 millioner kilometer. Afstanden mellem Jorden og Jupiter er p\u00e5 samme tidspunkt 865 millioner kilometer. P\u00e5 trods af den mere en 4 gange s\u00e5 store afstand ser Jupiter med sine 36\u201d langt st\u00f8rre ud, hvilket skyldes, at Jupiters diameter er n\u00e6sten 12 gange st\u00f8rre end Venus\u2019.<\/span><\/p>\n

Jupiter og Venus befinder sig i Fiskene, som best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner, s\u00e5 der er sm\u00e5t med baggrundsstjerner p\u00e5 denne del af himlen. Planeterne g\u00e5r ned kort tid f\u00f8r kl. 21, og de f\u00f8lgende aftener g\u00e5r Jupiter tidligere og tidligere ned, medens Venus til geng\u00e6ld g\u00e5r senere og senere ned.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 og Jupiters banebev\u00e6gelse gennem Fiskene og V\u00e6dderen i marts 2023. Afstanden mellem de to planeter \u00f8ges til n\u00e6sten 30\u00b0 i l\u00f8bet af m\u00e5neden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter kommer hurtigt s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at den ikke l\u00e6ngere kan ses i tusm\u00f8rket. En af de sidste chancer er den 23., hvor Jupiter omkring tre kvarter efter solnedgang st\u00e5r i en h\u00f8jde af 5\u00b0 over horisonten. H\u00f8jere p\u00e5 himlen kan man skimte det smalle segl p\u00e5 nym\u00e5nen, og endnu h\u00f8jere kan man ikke tage fejl af Venus. Jupiter g\u00e5r ned 1 time og 20 minutter efter solnedgang. Efterh\u00e5nden som der bliver m\u00f8rkere, bliver kontrasten mellem himmel-baggrunden og Jupiter st\u00f8rre, men samtidig f\u00e5r ekstinktionen (lysets sv\u00e6kkelse ved passage gennem Jordens atmosf\u00e6re) betydning. Jo l\u00e6ngere lyset bev\u00e6ger sig gennem atmosf\u00e6ren, jo st\u00f8rre virkning f\u00e5r ekstinktionen, og de sidste par grader over horisonten er den s\u00e5 stor, at Jupiter ikke l\u00e6ngere kan ses, medmindre himlen er fuldst\u00e6ndig klar.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 23. marts kl. 19:15.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars befinder sig n\u00e6sten hele m\u00e5neden i Tyren, hvor den trods sin aftagende lysstyrke overstr\u00e5ler Tyrens klareste stjerne, den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran p\u00e5 mag. 0,9. F\u00f8rst allersidst p\u00e5 m\u00e5neden svarer lysstyrkerne til hinanden, men p\u00e5 det tidspunkt har Mars forladt Tyren og har bev\u00e6get sig ind i Tvillingerne. Den 11. marts passerer den midtvejs mellem de to stjerner, som udg\u00f8r Tyrens horn, Zeta (\u03b6) og Beta (\u03b2) Tauri. Den bev\u00e6ger sig ind i Tvillingerne den 26. marts.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars i marts 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I den f\u00f8rste uge af marts sp\u00e6nder Mars over 8″. Afstanden mellem den og Jorden er efterh\u00e5nden blevet s\u00e5 stor, at det er meget vanskeligt at skelne dens overfladetr\u00e6k. Mars er kendt for kun at have gunstige observationsforhold i m\u00e5nederne omkring oppositionen, og eftersom den seneste fandt sted i begyndelsen af december 2022, m\u00e5 man v\u00e6bne sig med t\u00e5lmodighed til n\u00e6ste opposition i januar 2025. Dette bliver dog ikke en s\u00e6rlig gunstig opposition, idet Mars p\u00e5 grund af sin ellipseformede bane til den tid vil befinde sig s\u00e5 langt fra Jorden, at dens skive maksimalt bliver 14,6\u201d, medens lysstyrken topper p\u00e5 mag. \u00f71,4.<\/span><\/p>\n

Mars bev\u00e6ger sig som n\u00e6vnt ind i Tvillingerne den 26. marts, dvs. den passerer den linje som astronomerne har vedtaget som gr\u00e6nse mellem Tyren og Tvillingerne. Disse gr\u00e6nser mellem stjernebillederne blev vedtaget for mindre end 100 \u00e5r siden, fordi der indtil da ikke eksisterede et officielt stjernekort. De forskellige stjernekort, som var i brug, havde ikke alene meget forskellige opdelinger men ogs\u00e5 forskellige antal stjernebilleder. Nogle havde 70. Andre havde over 100.<\/span><\/p>\n

Under en kongres i Den Internationale Astronomiske Union i 1922 blev dette problem dr\u00f8ftet. Der blev nedsat en kommission ledet af den belgisk-franske astronom Eug\u00e8ne Joseph Delporte. Hans og kommissionens opgave var at udarbejde en videnskabelig definition af stjernebillederne samt at fasts\u00e6tte deres gr\u00e6nser. Kommissionen afsluttede deres unders\u00f8gelse og pr\u00e6senterede en endelig rapport i 1928. To \u00e5r senere udkom bogen D\u00e9limitation Scientifique des Constellations, tables et cartes indholdende den officielle liste over de i dag anerkendte 88 stjernebilleder.<\/span><\/p>\n

Kommissionen fulgte to generelle regler. For det f\u00f8rste skulle alle gr\u00e6nserne f\u00f8lge det koordinatsystem, som astronomerne allerede anvendte, dvs. rectascension (R.A.) m\u00e5lt i forhold til for\u00e5rspunktet og deklination (dec.) \u2013 afstanden i grader fra himlens \u00e6kvator. I de 93 \u00e5r, der er g\u00e5et siden 1930, har den f\u00f8romtalte pr\u00e6cession \u00e6ndret gr\u00e6nserne, s\u00e5 de ikke l\u00e6ngere n\u00f8jagtigt f\u00f8lger de dengang g\u00e6ldenden R.A. og dec. linjer.<\/span><\/p>\n

For det andet fors\u00f8gte gruppen at bibeholde stjernebilledernes historiske former for ikke at skabe et kvadratisk eller rektangul\u00e6rt omr\u00e5de, hvor det ikke gav mening. Vi har s\u00e5ledes 88 figurer, hvis gr\u00e6nser f\u00f8lger stjernehimlens koordinater, men som stadig giver historisk mening.<\/span><\/p>\n

\"\"Kort 5 fra D\u00e9limitation Scientifique des Constel-lations, tables et cartes.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sidste m\u00e5neds mediedarling, komet C\/2022 E3 (ZTF), blev af selvsamme medier omtalt som \u00e5rhundredes sensation. Som bekendt var virkeligheden er en helt anden, for kometen ville – som det for l\u00e6ngst var sl\u00e5et fast her p\u00e5 Stjernehimlen.info – v\u00e6re s\u00e5 lyssvag, at den kun med n\u00f8je, besv\u00e6r og megen omhu ville kunne ses med det blotte \u00f8je. Rigtig mange, som stolede p\u00e5 de knap s\u00e5 videnskabsorienterede medier, blev skuffede, men hvis man ikke helt har mistet t\u00e5lmodigheden, bev\u00e6ger kometen sig i l\u00f8bet i marts gennem Eridanus vest for Orion \u2013 nu med endnu mindre lysstyrke.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"C\/2022 E3 (ZTF) marts 2023<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2023 Indgangen til marts markerer her p\u00e5 vore breddegrader overgangen fra en \u00e5rstid til en anden. Vi inddeler \u00e5ret i fire \u00e5rstider, hvor hver \u00e5rstid varer tre m\u00e5neder. Den traditionelle inddeling f\u00f8lger kalenderm\u00e5nederne. For\u00e5ret begynder den 1. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2303,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2598","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2598","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2598"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2598\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2614,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2598\/revisions\/2614"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2598"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}