{"id":2616,"date":"2023-02-28T20:22:15","date_gmt":"2023-02-28T19:22:15","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2616"},"modified":"2025-01-01T20:08:41","modified_gmt":"2025-01-01T19:08:41","slug":"stjernehimlen-i-april-2023","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2616","title":{"rendered":"Stjernehimlen i april 2023"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2023<\/span><\/strong><\/p>\n

I april kan vi for alvor se for\u00e5ret og sommeren lige om hj\u00f8rnet. P\u00e5 grund af sommertiden g\u00e5r Solen f\u00f8rst ned kl. 19:55 den 1. april, og den sidste dag i m\u00e5neden g\u00e5r den ned kl. 20:53. Om morgenen er de tilsvarende tider for solopgangen kl. 06:51 og 05:40.<\/span><\/p>\n

April betyder ogs\u00e5 farvel til vinterstjernebillederne. De to kort herunder viser aftenhimlen \u00e9n time efter solnedgang. Is\u00e6r for Orion, det bedst kendte vinterstjernebillede, g\u00e6lder at det er absolut sidste udkald, medens Tvillingerne, et andet af de kendte vinterstjerne-billeder, n\u00e6sten ikke er til at slippe af med. Det skyldes, at Tvillingernes \u00f8verste halvdel med Castor og Pollux ligger et godt stykke nord for Ekliptika, og derfor g\u00e5r ned mod nordvest – for Castors vedkommende endda mod nordnordvest. L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til Merkur. Den soln\u00e6re planet har en gunstig tilsynekomst p\u00e5 aftenhimlen denne m\u00e5ned. Mere herom senere under omtale af Solsystemets planeter. Det ses ogs\u00e5, at M\u00e5nen befinder sig i L\u00f8ven b\u00e5de f\u00f8rst og sidst p\u00e5 m\u00e5neden, hvilket har den ganske naturlige \u00e5rsag, at den bruger knap \u00e9n m\u00e5ned om at komme hele himlen rundt.<\/span><\/p>\n

\"\"1. april kl. 20:55.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"30. april kl. 21:53.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Morgenhimlen ser derimod n\u00e6sten ens ud hele m\u00e5neden, hvis man betragter den \u00e9n time f\u00f8r solopgang. Solen st\u00e5r jo tidligere og tidligere op. Det drejer sig om n\u00e6sten \u00e9n time, hvilket delvist kompenserer for, at stjernebilledernes opgang sker to timer tidligere for hver m\u00e5ned p\u00e5 grund af Jordens omkredsning af Solen. Stjernebillederne st\u00e5r derfor kun 15\u00b0 l\u00e6ngere mod vest. Om aftenen g\u00e5r de naturligvis ogs\u00e5 ned to timer tidligere for hver m\u00e5ned, men da Solen i april samtidig g\u00e5r ned \u00e9n time senere, st\u00e5r de 45\u00b0 l\u00e6ngere mod vest, hvilket forklarer, hvorfor de s\u00e5 hurtigt forsvinder ud af syne om aftenen i for\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

De to kort herunder viser morgenhimlen \u00e9n time f\u00f8r solopgang. L\u00e6g her m\u00e6rke til Skytten og den n\u00e6rtliggende Skorpionen, som begge er sv\u00e6rt tilg\u00e6ngelig fra danske breddegrader. Omr\u00e5det ses bedst mellem midnat og daggry i de tidlige for\u00e5rsm\u00e5neder, inden de lyse n\u00e6tter tager over i begyndelsen af maj. Midt p\u00e5 sommeren kulminerer omr\u00e5det ved midnat, men p\u00e5 det tidspunkt bliver der aldrig helt m\u00f8rkt, og efter de lyse n\u00e6tters afslutning i begyndelsen af august st\u00e5r omr\u00e5det lavt p\u00e5 himlen mod sydvest og forsvinder hurtigt under horisonten. Da Skytten tilmed fortrinsvis best\u00e5r af svage stjerner, er dette stjernebillede p\u00e5 det n\u00e6rmeste ikke-eksisterende her i Danmark. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for Skorpionen, hvor den klare stjerne Antares dog er en undtagelse. Ligeledes er M\u00e6lkevejens centrum, som ligger mellem Skytten og Skorpionen meget lidet fremtr\u00e6dende.<\/span><\/p>\n

\"\"1. april kl. 05:51.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"30. april kl. 04:40.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur er p\u00e5 aftenhimlen hele m\u00e5neden, men det er kun de f\u00f8rste par uger i april, den g\u00f8r sig s\u00e6rlig bem\u00e6rket. Det er \u00e5rets bedste mulighed for at se den lille planet p\u00e5 aftenhimlen, og som s\u00e6dvanlig er lysstyrken h\u00f8jest til at begynde med, hvorefter den gradvis bliver mindre. Merkur er klarest, n\u00e5r s\u00e5 meget som muligt af dens belyste side vender mod Jorden. Dette er, medens Merkur set fra Jorden befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen, hvilket paradoksalt nok er medens afstanden mellem Jorden og Merkur er st\u00f8rst. Det er s\u00e5ledes tiden umiddelbart f\u00f8r og efter \u00f8vre konjunktion, at planeten er klarest set fra Jorden. Med andre ord er Merkur klarest, lige f\u00f8r den forsvinder i Solens str\u00e5ler om morgenen, og n\u00e5r den efter konjunktionen for f\u00f8rste gang dukker frem p\u00e5 aftenhimlen.<\/span><\/p>\n

Den 1. april st\u00e5r Merkur 6\u00b0 over horisonten tre kvarter efter solnedgang og har p\u00e5 dette tidspunkt en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,1. St\u00f8rste \u00f8stlige elongation p\u00e5 19\u00b0 (vinkelafstand fra Solen) er den 11. april, hvor lysstyrken faldet til mag. 0, men til geng\u00e6ld er planetens h\u00f8jde over horisonten 11\u00b0. Efter st\u00f8rste elongation n\u00e6rmer Merkur sig hurtigt Solen og st\u00e5r s\u00e5ledes lavere og lavere, medens lysstyrken ligeledes bliver mindre. Den 21. april er h\u00f8jden over horisonten tre kvarter efter solnedgang faldet til samme h\u00f8jde som i m\u00e5nedens begyndelse, og samtidig er lysstyrken nu nede p\u00e5 mag. 2.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur. St\u00f8rste elongation den 11. april. L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til Venus og Plejaderne. Stjernen til venstre er Aldebaran i Tyren.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Skitsen herunder viser retningen til Merkur samt dens h\u00f8jde over horisonten tre kvarter efter solnedgang. De to f\u00f8rste markeringer er for 28. og 30. marts, hvor Merkur st\u00e5r forholdsvist lavt. Til geng\u00e6ld er dens lysstyrke mag. \u00f71,3. Den 28. st\u00e5r Merkur 1\u00bd\u00b0 over Jupiter, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,1. Aftenen i forvejen st\u00e5r de to planeter ud for hinanden og ligeledes med en afstand p\u00e5 1\u00bd\u00b0. Planeterne st\u00e5r meget lavt, men med en helt klar himmel, en fri horisont mod vest og evt. en prismekikkert, giver det formodentlig sidste mulighed i dette for\u00e5r for at se Jupiter p\u00e5 aftenhimlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur og Jupiter den 27. marts. Venus st\u00e5r 20\u00b0 h\u00f8jere og kan n\u00e6ppe undg\u00e5 at blive bem\u00e6rket.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den tredje markering p\u00e5 skitsen g\u00e6lder for 1. april, hvor Merkurs h\u00f8jde overstiger 5\u00b0. Herefter f\u00f8lger positionen for hver anden dag med toppunktet under st\u00f8rste elongation den 11. april. Markeringens st\u00f8rrelse angiver den relative lysstyrke, s\u00e5 det fremg\u00e5r tydeligt, hvordan Merkur hurtigt bliver svagere efter st\u00f8rste elongation.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurs h\u00f8jde over horisonten tre kvarter efter solnedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det netop er blevet n\u00e6vnt, dominerer Venus aftenhimlen hele m\u00e5neden. Lysstyrken er mag. \u00f74, og nedgangen finder sted s\u00e5 sent, at himlen n\u00e5r at bliver n\u00e6sten helt m\u00f8rk. Mellem den 8. og 14. april passerer den nogle f\u00e5 grader under M45 \u2013 bedre kendt som Syvstjernen eller Plejaderne.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus passerer Plejaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 22. april kan Venus findes nord for Aldebaran, og samme aften befinder det smalle segl p\u00e5 nym\u00e5nen sig mellem de to \u00e5bne stjernehbobe Plejaderne og Hyaderne.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og M\u00e5nen i Tyren den 22. april. L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til jordskinnet, som oplyser den ellers m\u00f8rke del af M\u00e5nen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den f\u00f8lgende dag kommer der en god mulighed for at finde Venus p\u00e5 daghimlen, s\u00e5fremt himlen er helt klar, idet M\u00e5nen passerer \u00bd\u00b0 nord for den lysst\u00e6rke planet. De er t\u00e6ttest sammen omkring kl. 14, p\u00e5 hvilket tidspunkt de st\u00e5r i en h\u00f8jde p\u00e5 godt 50\u00b0 mod syd\u00f8st, og de st\u00e5r h\u00f8jest mod syd kl. 16. Brug meget gerne en prismekikkert i f\u00f8rste omgang, og pr\u00f8v derefter at finde Venus med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og M\u00e5nen 23. april kl. 14:30.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Efter Solen og M\u00e5nen er Venus det klareste himmellegeme, og for det blotte \u00f8je ligner den en meget klar stjerne. Gennem et teleskop kan man derimod tydeligt se, at det drejer sig om en planet, idet den i mods\u00e6tning til stjerner har en vis udstr\u00e6kning. Ganske vist kan man ikke se detaljer p\u00e5 dens overflade, idet et meget tykt skyd\u00e6kke omgiver hele planeten. Skyd\u00e6kkets h\u00f8je refleksionsevne er \u00e5rsagen til den store lysstyrke, idet Venus har en albedo p\u00e5 0,7. N\u00e6rmere bestemt er albedo et m\u00e5l for, hvor stor en procentdel af sollyset et himmellegene reflekterer. En albedo p\u00e5 0,7 betyder s\u00e5ledes at 70% af sollyset bliver reflekteret. Til sammenligning er fuldm\u00e5nens albedo 0,12.<\/span><\/p>\n

Gennem et teleskop kan man ogs\u00e5 se, hvordan Venus\u2019 skive gradvist bliver st\u00f8rre, efterh\u00e5nden som afstanden mellem den og Jorden bliver mindre. Diagrammet herunder giver dog ikke det korrekte indtryk, idet Venus som n\u00e6vnt kun ses som et st\u00e6ktlysende hvidt objekt uden atmosf\u00e6riske strukturer.<\/span><\/p>\n

\"\"Sammenligning mellem Venus\u2019 tilsyneladende st\u00f8rrelse den l. og 30. april. Det fremg\u00e5r ogs\u00e5, hvordan fasen \u00e6ndres, idet en mindre og mindre del bliver belyst, efterh\u00e5nden som vinklen mellem Jorden, Solen og Venus \u00e6ndres.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars indleder april med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,9. Den r\u00f8de planet befinder sig i Tvillingerne nogle f\u00e5 grader fra den \u00e5bne stjernehob M 35. M 35 er med en samlet lysstyrke p\u00e5 mag. 5,3 vanskelig at skelne med det blotte \u00f8je, men gennem en prismekikkert kan den og Mars tydeligt ses samtidig.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars i april 2023. Stjernen nederst i venstre hj\u00f8rne er Procyon i Lille hund, medens den \u00f8verste del af Orions k\u00f8lle ses nederst til h\u00f8jre. <\/strong><\/h5>\n

Mars bev\u00e6ger sig videre mod \u00f8st blandt baggrundsstjernerne og passerer herunder t\u00e6t forbi Epsilon Geminorum den 14. april. Epsilon ligger s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Ekliptika, at den periodevis bliver okkulteret af M\u00e5nen og endnu sj\u00e6ldnere af en planet. F.eks blev den okkulteret af Mars 8. april 1976, og den 10. juni 1940 blev den okkulteret af Merkur.<\/span><\/p>\n

Inden m\u00e5nedens udgang er Mars\u2019 lystyrke faldet til mag. 1,3. Faldet skyldes, at Mars og Jorden fjerner sig fra hinanden. Sidst i april er afstanden 260 millioner kilometer, hvilket ogs\u00e5 tydeligt fremg\u00e5r, hvis man retter et teleskop mod den lille planet. Den 1. april har den en udstr\u00e6kning p\u00e5 6,4\u201d, og inden m\u00e5nedens udgang er st\u00f8rrelsen svundet med 1\u201d til 5,4\u201d.<\/span><\/p>\n

Diagrammet herunder illustrerer Mars\u2019 relative st\u00f8rrelse f\u00f8rst og sidst i april. Til sammen-ligning vises dens st\u00f8rrelse under oppositionen den 8. december 2022. Den p\u00e5g\u00e6ldende opposition var endda blandt de mere ugunstige, idet Mars under de mest gunstige oppo-sitioner har en st\u00f8rrelse p\u00e5 25\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars den 1. og 30. april 2023 samt den 8. december 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter er i konjunktion med Solen den 11. april og er ude af syne hele m\u00e5neden. Som n\u00e6vnt under omtalen af Merkur er der en allersidste teoretisk mulighed for at f\u00e5 et glimt af Solsystemets st\u00f8rste planet de sidste dage i marts.<\/span><\/p>\n

Saturn var i konjunktion midt i februar. Ringplaneten har nu fjernet sig langt fra Solen, og som det fremgik af stjernekortet \u00f8verst p\u00e5 siden over morgenhimlen den 30. april, bliver den synlig i de tidlige morgentimer mod syd\u00f8st i l\u00f8bet af april.<\/span><\/p>\n

Dv\u00e6rgplaneten 1 Ceres var den f\u00f8rste asteroide, som blev fundet. Det var den italienske astronom Guiseppe Piazzi, som natten mellem den 31. december 1800 og den 1. januar 1801 var i gang med at revidere et stjernekort, da han bem\u00e6rkede en stjerne af 8. st\u00f8rrelse, som ikke var med p\u00e5 kortet. Man fandt ret hurtigt ud af, at det var en planet, som imidlertid var s\u00e5 lille, at den fik betegnelses asteroide. Nyopdagelsen blev navngivet efter Siciliens skytsgudinde, og i de mellemliggende \u00e5r har den v\u00e6ret mange gange rundt om Solen, idet dens oml\u00f8bstid er 4,6 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

I \u00e5r var 1 Ceres i opposition den 23. marts. Her i april bev\u00e6ger den sig gennem den nederste vestlige del af Coma Berenices omkring 5\u00b0 \u00f8st for L\u00f8vens n\u00e6stklareste stjerne, Denebola. Ceres kan ikke ses med det blotte \u00f8je, men med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7, kan den ses ved hj\u00e6lp af en prismekikkert. Bortset fra nogle ganske f\u00e5 baggrundsstjerner er Ceres det klareste objekt i omr\u00e5det. Hvis man ikke umiddelbart kan identificere Ceres, kan man i l\u00f8bet af nogle f\u00e5 n\u00e6tter konstatere, hvilken \u2019stjerne\u2019, der har flyttet sig i forhold til de \u00f8vrige.<\/span><\/p>\n

\"\"Ceres i april. Kortets bredde d\u00e6kker over 10\u00b0. Den klare stjerne i nederste h\u00f8jre hj\u00f8rne er Denebola. De tre tal angiver den p\u00e5g\u00e6ldende stjernes lysstyrke.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det var William Herschel, som fandt p\u00e5 betegnelsen \u2019asteroide\u2019. Asteroide betyder \u2019stjernelignende\u2019, og det var et velvalgt navn, for selv gennem hans bedste teleskop havde asteroiderne p\u00e5 grund af deres lille st\u00f8rrelse samme udseende som en svag stjerne. Med en diameter p\u00e5 940 kilometer er Ceres den st\u00f8rste asteroide. Diameteren er n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 stor som den n\u00e6stst\u00f8rste asteroide 4 Vesta, s\u00e5 et par hundrede \u00e5r efter opdagelsen blev den sammen med en lille h\u00e5ndfuld Kuiperb\u00e6lteobjekter omklassificeret til dv\u00e6rgplanet.<\/span><\/p>\n

Lyriderne er en af de mindre meteorsv\u00e6rme med en ZHR p\u00e5 omkring 18. Den lille meteor-sv\u00e6rm har maksimum den 22. april. En meteorsv\u00e6rm er som regel mest aktiv i de tidlige morgentimer, og p\u00e5 det tidspunkt er M\u00e5nen for l\u00e6ngst g\u00e5et ned, idet det er f\u00e5 dage efter nym\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd sidst p\u00e5 natten den 22. april. Lyridernes radiant ligger mellem Lyren og Herkules.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Lyridernes ophavskomet er C\/1861 G1 (Thatcher), som er en langperiodisk komet med en oml\u00f8bsperiode p\u00e5 cirka 415 \u00e5r. Astronomerne kender ikke s\u00e6rlig meget til den, for den er kun blevet set \u00e9n gang, idet den blev opdaget den 5. april 1861 af A.E. Thatcher og uafh\u00e6ngigt af Carl Wilhelm Baeker et par dage senere, og den forventes f\u00f8rst at vende tilbage til det indre solsystem omkring \u00e5r 2283. Kometen passerede 0,335 AU fra Jorden den 5. maj 1861 og passerede t\u00e6ttest p\u00e5 Solen den 3. juni samme \u00e5r. Normalt angives periodiske kometer med betegnelsen P, men da Thatchers komet endnu ikke er blevet observeret ved to perihelpassager, b\u00e6rer den betegnelsen C. N\u00e5r og hvis det bekr\u00e6ftes, at den vender tilbage, bliver betegnelsen \u00e6ndret til P.<\/span><\/p>\n

Apropos kometer fik Komet C\/2022 E3 (ZTF) stor omtale i pressen umiddelbart efter nyt\u00e5r og blev omtalt som \u00e5rhundredes sensation. Det eneste man skulle g\u00f8re for at se et spektakul\u00e6rt syn, som ikke havde v\u00e6ret muligt i de seneste 50000 \u00e5r, var at g\u00e5 udenfor og kigge op p\u00e5 himlen. Som bekendt var virkeligheden en helt anden, for astronomerne havde for l\u00e6ngst sl\u00e5et fast, at kometen ville v\u00e6re s\u00e5 lyssvag, at den kun med megen omhu ville kunne ses med det blotte \u00f8je. Dette var forbig\u00e5et pressens opm\u00e6rksomhed, s\u00e5 rigtig mange blev skuffede. Nu er det helt slut, for i april bev\u00e6ger kometen sig med endnu svagere lysstyrke fra Eridanus ind i Haren umiddelbart under den klare stjerne Rigel i Orion, og som det fremg\u00e5r af stjernekortene \u00f8verst p\u00e5 siden, er dette omr\u00e5de af himlen stort set ikke tilg\u00e6ngelig fra vore breddegrader i april.<\/span><\/p>\n

\"\"C\/2022 E3 (ZTF) i april 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n

For astronomerne er kometer i dag en vigtig kilde til forst\u00e5elsen af Solsystemet, og for folk i almindelighed er en klar komet p\u00e5 himlen et syn, som tiltr\u00e6kker opm\u00e6rksomheden, fordi den ikke ligner de \u00f8vrige f\u00e6nomener, man kan se p\u00e5 nattehimlen. Historisk set er det dog helt anderledes, for tidligere blev kometer anset som en advarsel om kommende katastrofer som f.eks. jordsk\u00e6lv, sygdom, krig eller hungersn\u00f8d.<\/span><\/p>\n

Der tidlige astronomer kunne for flere tusinde \u00e5r siden forudsige planeternes, Solens og M\u00e5nens bev\u00e6gelser. Det var betryggende at have styr himlens udseende i en ellers kaotisk verden. En komets pludselige opdukken og dens us\u00e6dvanlige udseende greb ind i denne uforstyrrede orden.<\/span><\/p>\n

Aristoteles beskrev Jorden og himlen som grundl\u00e6ggende forskellige. Den jordiske sf\u00e6re var stadig skiftende, medens himlen var perfekt og uforanderlig. For at forklare, hvordan en komet kunne forstyrre denne uforanderlighed, fastslog Aristoteles, at kometer ikke var himmellegemer, men et atmosf\u00e6risk f\u00e6nomen af samme type som meteorer og nordlys. De kunne ikke v\u00e6re planeter, hvilket han begrundede med, at kometer kan optr\u00e6de langt fra Ekliptika. Han forestillede sig, at kometer var dampe, som steg op fra Jorden og blev ant\u00e6ndt i den \u00f8vre atmosf\u00e6re. Aristoteles\u2019 synspunkter holdt i mere end 1500 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Europa og Mellem\u00f8sten var ikke alene om disse overbevisninger. Gamle kinesiske optegnelser over kometobservationer var langt mere omfattende og n\u00f8jagtige end de europ\u00e6iske, men ogs\u00e5 kineserne ans\u00e5 kometer som katastrofale tegn.<\/span><\/p>\n

Til sidst blev det en dansk adelsmand, som trodsede overtroen og v\u00e6ltede Aristoteles\u2019 ideer. I november 1572 dukkede en ny stjerne op i stjernebilledet Cassiopeia. Den unge Tycho Brahe var en af de f\u00f8rste, som foretog detaljerede observationer, og han kunne ikke registrere nogen parallakse for stjernen, hvilket ville have v\u00e6ret tilf\u00e6ldet, hvis den befandt sig i Jordens atmosf\u00e6re. Tycho Brahes konklusion var, at den nye stjerne m\u00e5tte befinde sig i den ottende sf\u00e6re, stjernernes uforanderlige rige.<\/span><\/p>\n

Fem \u00e5r senere testede Brahe sin teori p\u00e5 en nyligt opdukket komet. Han havde i mellemtiden opf\u00f8rt et observatorium fyldt med instrumenter af hans eget design. Teleskopet var ikke opfundet endnu, s\u00e5 han m\u00e5lte kometens position med stor n\u00f8jagtighed ved hj\u00e6lp af sine sigteinstrumenter. P\u00e5 samme m\u00e5de som med den nye stjerne fra 1572 fandt han ingen parallakse, hvilket ligeledes placerede kometen langt uden for Jordens atmosf\u00e6re. Tycho Brahe opgav dog ikke helt sin tro p\u00e5 astrologi, s\u00e5 han kom med sp\u00e5domme om kometens uheldige indflydelse p\u00e5 jordiske forhold.<\/span><\/p>\n

\"\"Tycho Brahes skitse af kometen.<\/strong><\/h5>\n

Ikke desto mindre bet\u00f8d Tycho Brahes n\u00f8jagtige observationer, at Aristoteles’ \u00e5rtusinde gamle ideer snart blev forladt. I midten af 1600-tallet stod oplysningstiden i fuldt flor. Tychos observationer af kometen og Keplers tre love om planeternes bev\u00e6gelse gav ophav til en ny generation af astronomer. Blandt dem var Edmond Halley.<\/span><\/p>\n

Halleys interesse for astronomi begyndte tidligt i livet. Da han begyndte at studere p\u00e5 Queen’s College ved Oxford University i 1673, medbragte han et teleskop, og da han forlod studiet som 20-\u00e5rig, sejlede han til \u00f8en St. Helena p\u00e5 den sydlige halvkugle. Her brugte han et \u00e5r p\u00e5 at kortl\u00e6gge den sydlige himmel, og efter hjemkomsten udgav han et stjernekatalog p\u00e5 grundlag af sine observationer. To \u00e5r senere p\u00e5begyndte han en l\u00e6ngere rundrejse i Europa, hvor han bes\u00f8gte en lang r\u00e6kke observatorier, herunder observatoriet i Paris, hvorfra han s\u00e5 den store komet i 1680. Kometen blev opdaget af den tyske astronom Gottfried Kirch og var den f\u00f8rste komet, som blev fundet ved hj\u00e6lp af et teleskop.<\/span><\/p>\n

\"\"Den store komet i 1680 over Rotterdam. Maleri af Lieve Verschuier.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Halley fulgte, hvordan kometen blev klarere, indtil den var s\u00e5 klar, at den kunne ses i dagtimerne, og den udviklede en hale, som strakte sig omkring 70\u00b0. Den italienske astronom Giovanni Cassini, som arbejdede ved Pariserobservatoriet, fortalte Halley, at han havde en teori om, at kometer kredser om Solen med forudsigelig n\u00f8jagtighed p\u00e5 samme m\u00e5de som planeterne.<\/span><\/p>\n

I 1682 dukkede endnu en komet op p\u00e5 himlen. Halley og mange andre, heri inkluderet Isaac Newton, observerede den n\u00f8je, og is\u00e6r Halley f\u00f8rte omhyggelig journal over sine iagttagelser. P\u00e5 det tidspunkt var der stadig debat om kometernes bev\u00e6gelse og baner, men allerede f\u00e5 \u00e5r senere kom der et gennembrud. Newton begyndte nemlig sit arbejde med Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, hvori en stor del netop var om kometer.<\/span><\/p>\n

Da Halley arbejdede videre p\u00e5 sine optegnelser, var det med Principia ved sin side. Han bem\u00e6rkede, at kometerne fra 1531, 1607 og 1682 havde n\u00e6sten ensartede baner, og postulerede, at der var tale en og samme komet, som vendte regelm\u00e6ssigt tilbage. Halley forudsagde, at den atter ville dukke op i slutningen af december 1758. Desv\u00e6rre levede Halley ikke l\u00e6nge nok til at opleve, at hans forudsigelse holdt stik, for han d\u00f8de i 1742. Men hans navn blev ud\u00f8deliggjort p\u00e5 et m\u00f8de i Paris i 1759, da astronomen Nicolas-Louis de Lacaille gav kometen det navn, vi kender den under i dag: Halleys komet.<\/span><\/p>\n

Mens det nu var fastsl\u00e5et, at nogle kometer tydeligvis var periodiske, forblev selve deres natur uopklaret langt ind i det 19. og 20. \u00e5rhundrede. Et gennembrud kom i 1800-tallet, idet der mellem 1811 og 1882 viste sig et st\u00f8rre antal klare kometer, som gjorde det muligt for astronomerne at anvende nyt og forbedret udstyr og teknologi til at komme n\u00e6rmere p\u00e5 en opklaring. I 1826 fandt de ud af, at en nyopdaget komet i virkeligheden var Bielas komet, som var blevet opdaget allerede i 1772. Beregningerne viste, at det var en kortperiodisk komet med en oml\u00f8bstid p\u00e5 syv \u00e5r, men at dens bane l\u00e5 p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at den ikke var blevet set ved de mellemliggende perihelpassager. Da den blev set igen i 1846, blev astronomerne meget overraskede. Kometen havde delt sig i to separate objekter. Dette gav den f\u00f8rste indikation af, at kometer ikke er faste legemer, men i stedet best\u00e5r af l\u00f8st sammensat materiale.<\/span><\/p>\n

\"\"Tegning af Bielas komet i 1846.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I 1800-tallet blev det ogs\u00e5 muligt at fotografere stjernehimlen. I 1840 tog amerikaneren John W. Draper det f\u00f8rste klare billede af M\u00e5nen, og de to franskm\u00e6nd L\u00e9on Foucault og Louis Fizeau fotograferede Solen i 1845. Sammen med den amerikanske astronom William C. Bond lykkedes det Draper at fotografere stjernen Vega i 1850. Astronomerne fors\u00f8gte ogs\u00e5 at fotografere kometer, men det udbredte lys fra b\u00e5de komaen og halerne var en vanskelig udfordring. Til sidst lykkedes det William Usherwood at fotografere Donatis komet i 1858. Desv\u00e6rre er dette billede sidenhen g\u00e5et tabt.<\/span><\/p>\n

Astronomerne havde ogs\u00e5 f\u00e5et endnu et nyt kraftfuldt v\u00e6rkt\u00f8j: Spektroskopet. Med dette instrument kunne de afsl\u00f8re de grundstoffer, der er til stede i stjerner, t\u00e5ger, galakser og kometer. Giovanni Battista Donati brugte et spektroskop i 1864 til at studere komet Tempel (C\/1864 N1) og kunne p\u00e5vise adskillige grundstoffer i kometens spektrum og derved bestemme dens sammens\u00e6tning. Efterh\u00e5nden som spektroskopien blev forbedret, fandt astronomerne ud af, at komaen som omgiver den mere eller mindre faste kerne, indeholder store m\u00e6ngder st\u00f8v, der skubbes v\u00e6k af str\u00e5lingstrykket fra sollyset. Kometens hale best\u00e5r bl.a. af dette st\u00f8v, som reflekterer sollys.<\/span><\/p>\n

Hvad der l\u00e5 indenfor den st\u00f8vede og sl\u00f8rede koma forblev dog ukendt. Det var f\u00f8rst i 1950, at astronomen Fred Whipple fremsatte ideen om \u201dden beskidte snebold\u201d. Han foreslog, at komets kerne best\u00e5r af l\u00f8st pakket is beskyttet af et tykt lag af st\u00f8v og sm\u00e5partikler. Denne model gav en forklaring p\u00e5 st\u00f8vet og gassen i en komets hale, og da Den Europ\u00e6iske Rumorganisations Giotto-mission til Halleys komet i 1986 optog n\u00e6rbilleder af kometens kerne, bekr\u00e6ftede det, at Whipples model var grundl\u00e6ggende korrekt.<\/span><\/p>\n

\"\"Billedsekvens fra Giottos m\u00f8de med Halleys komet den 13.\/14. marts 1986. Det f\u00f8rste billede er optaget tre timer f\u00f8r m\u00f8det fra en afstand p\u00e5 766371 kilometer og det sidste 27 sekunder f\u00f8r t\u00e6tteste m\u00f8de i en afstand p\u00e5 1917 kilometer fra kometens kerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Omkring samme tid som Whipple foreslog sin kometmodel, analyserede den hollandske astronom Jan Oort omhyggeligt baneforl\u00f8bet for langperiodiske kometer. Han fandt ud af, at mange kometer ser ud til at komme fra et omr\u00e5de omkring 20000 astronomiske enheder eller mere fra Solen. Dette sf\u00e6riske omr\u00e5de kaldes Oort-skyen, og det udvidede gr\u00e6nserne for Solsystemet betragteligt. Indtil da var Pluto i en afstand p\u00e5 omkring 30 astronomiske enheder den yderste gr\u00e6nse. Astronomerne formoder, at der befinder sig adskillige millioner kometer i Oort-skyen.<\/span><\/p>\n

I dag indeholder katalogerne med mere end 3500 kometer. Hver gang der opdages en ny, bliver forst\u00e5elsen endnu bedre, s\u00e5 den tidligere frygt og overtro er for l\u00e6ngst pass\u00e9.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Se M\u00e5nens aktuelle fase p\u00e5 NASA\u2019s hjemmeside: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5048<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2023 I april kan vi for alvor se for\u00e5ret og sommeren lige om hj\u00f8rnet. P\u00e5 grund af sommertiden g\u00e5r Solen f\u00f8rst ned kl. 19:55 den 1. april, og den sidste dag i m\u00e5neden g\u00e5r den ned kl. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2304,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2616","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2616","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2616"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2616\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2638,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2616\/revisions\/2638"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2616"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}