{"id":2640,"date":"2023-03-27T12:40:10","date_gmt":"2023-03-27T11:40:10","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2640"},"modified":"2025-01-01T20:09:16","modified_gmt":"2025-01-01T19:09:16","slug":"stjernehimlen-i-maj-2023","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2640","title":{"rendered":"Stjernehimlen i maj 2023"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2023<\/span><\/strong><\/p>\n

P\u00e5 danske breddegrader begynder de lyse n\u00e6tter i maj, hvilket f\u00e5r betydning for, hvor mange stjerner man kan se. Under helt optimale forhold kan man med normalt syn se stjerner ned til omkring 6. st\u00f8rrelsesklasse, men p\u00e5 sommerens lyse nattehimmel falder lyset fra de svageste sammen med himmelbaggrunden.<\/span><\/p>\n

Stjernerne inddeles i st\u00f8rrelsesklasser, efter hvor lysst\u00e6rke de er, og det er faktisk et meget gammelt system, idet det var den gr\u00e6ske astronom Hipparch (190-125 f. Kr.), som kaldte de stjerner, han f\u00f8rst fik \u00f8je p\u00e5 efter solnedgang, for stjerner af 1. st\u00f8rrelse. Efterh\u00e5nden som det bliver m\u00f8rkere, dukker stjerner af 2. st\u00f8rrelse frem, derefter 3. st\u00f8rrelse osv. De allersvageste, som Hipparch kunne se med det blotte \u00f8je under en helt m\u00f8rk himmel, angav han som 6. st\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

Med nogle f\u00e5 \u00e6ndringer benyttes dette system fortsat. Hipparch kunne af naturlige \u00e5rsager kun bestemme lysstyrken med det blotte \u00f8je, s\u00e5 i 1856 blev et nyt st\u00f8rrelsesklassesystem foresl\u00e5et af den engelske astronom Norman Pogson. P\u00e5 dette tidspunkt var astronomerne nemlig blevet i stand til at m\u00e5le lysstyrken pr\u00e6cist med instrumenter, og de fandt ud af, at det menneskelige \u00f8je opfatter forskelle i lysstyrke efter en logaritmisk skala.<\/span><\/p>\n

Efter den nye skala falder nogle ganske f\u00e5 af de aller klareste stjerner udenfor kategori og bliver kaldt st\u00f8rrelse 0 eller f\u00e5r endda negative v\u00e6rdier. F.eks. har Sirius en st\u00f8rrelses-klasse p\u00e5 \u00f71,5. Vega er skalaens nulpunkt, idet dens st\u00f8rrelsesklasse er 0,03. <\/span><\/p>\n

Astronomerne bruger betegnelsen magnitude, hvilket oftest forkortes til mag. eller blot til m. Som det fremg\u00e5r, anvendes der decimaltal for at angive den helt pr\u00e6cise lysstyrke.<\/span><\/p>\n

Lille Bj\u00f8rn er altid p\u00e5 himlen fra danske breddegrader, og ligesom Karlsvognen udg\u00f8res dens kontur af syv stjerner, hvor den mest kendte er Nordstjernen i halespidsen. Disse syv stjerner er et glimrende eksempel p\u00e5 st\u00f8rrelsesklasseskalaen. Nordstjernen \u03b1 UMI og Kochab \u03b2 UMI, har begge en lysstyrke p\u00e5 mag. 2. Pherkad \u03b3 UMI har mag 3, og herefter kommer \u03b4, \u03b5 og \u03b6 som alle har en mag. p\u00e5 4. Den svageste af Lille Bj\u00f8rns syv stjerner er \u03b7 med en mag. p\u00e5 5. Sidstn\u00e6vnte er meget sv\u00e6r at se i de lyse n\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

\"\"Lille Bj\u00f8rn med Nordstjernen i halespidsen findes som bekendt ved hj\u00e6lp af de to bagerste stjerner i Karlsvognens \u2019vognkasse\u2019. Tallene ud for de enkelte stjerner angiver lysstyrken.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Kalenderen angiver normalt, at de lyse n\u00e6tter begynder den 5. maj og varer indtil den 8. august, men denne angivelse g\u00e6lder kun for K\u00f8benhavn samt for de omr\u00e5der af landet, som ligger p\u00e5 samme breddegrad som K\u00f8benhavn. Selv i et lille land som Danmark er der nemlig ret stor forskel p\u00e5, hvilken dato det pr\u00e6cist drejer sig om, og desuden er datoen ikke den samme hvert \u00e5r. I Gedser varer de lyser n\u00e6tter fra ca. 9. maj til 3. august, medens <\/span>
\nde i Skagen varer mellem ca. 28. april og 14. august – alts\u00e5 mere end 3 ugers forskel fra de geografiske yderpunkter.<\/span><\/p>\n

De lyse n\u00e6tter indtr\u00e6ffer efter definition, n\u00e5r Solens centrum ved midnat er mindre end 18\u00b0 under horisonten. Efter solnedgang er der som bekendt en vis overgang, inden der bliver m\u00f8rkt. \u00c5rsagen er, at Solens lys efter solnedgang fortsat rammer den \u00f8verste del af Jordens atmosf\u00e6re, hvorfra det bliver reflekteret, og jo l\u00e6ngere Solen er under horisonten, jo h\u00f8jere oppe i atmosf\u00e6ren sker refleksionen fra. Atmosf\u00e6ren bliver tyndere med h\u00f8jden, og dermed bliver refleksionen ogs\u00e5 svagere. Til sidst kommer Solen s\u00e5 langt ned under horisonten, at den ikke l\u00e6ngere kan belyse atmosf\u00e6ren over et givet sted.<\/span><\/p>\n

\"\"Borgerligt tusm\u00f8rke forekommer, n\u00e5r Solens centrum er mellem 0\u00b0 og 6\u00b0 under horisonten. Under nautisk tusm\u00f8rke er Solens centrum mellem 6\u00b0 og 12\u00b0 under horisonten, og under astronomisk tusm\u00f8rke er den mellem 12\u00b0 og 18\u00b0 grader under horisonten. Det er f\u00f8rst, n\u00e5r Solens centrum er mere end 18\u00b0 under horisonten, at nattem\u00f8rket pr. definition begynder.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Rent matematisk kan tidspunktet for de lyse n\u00e6tters begyndelse fasts\u00e6ttes helt pr\u00e6cis. For at beregne, hvor langt Solen kommer under horisonten ved midnat for et bestemt sted, skal man benytte ligningen 90\u00b0\u2212\u03c6\u2212\u03b4, hvor \u03c6 er stedets breddegrad, og \u03b4 er Solens deklination. Med afrundede v\u00e6rdier ligger Fyn p\u00e5 55\u00b030\u2019 N, s\u00e5 f\u00f8rst i det \u00f8jeblik hvor Solen opn\u00e5r en deklination p\u00e5 16\u00b030\u2019, starter de lyse n\u00e6tter her (90\u00b0 – 55\u00bd\u00b0 – 16\u00bd\u00b0 = 18\u00b0). I 2023 passerer Solen denne deklination i formiddagstimerne den 6. maj, s\u00e5 astronomisk og matematisk har vi den f\u00f8rste lyse nat p\u00e5 Fyn natten mellem den 6. og 7. maj, men i praksis er der naturligvis en vis overgangsperiode, hvor n\u00e6tterne gradvist bliver lysere og lysere, indtil de kulminerer ved midsommer.<\/span><\/p>\n

Danmarks sydligste punkt er Gedser Odde p\u00e5 Falsters sydspids, som ligger p\u00e5 54\u00b033\u201935\u201d N. Det nordligste punkt angives normalt som Grenen p\u00e5 57\u00b045\u201907\u201dN. Det nordligste punkt ligger imidlertid p\u00e5 Nordstrand ca. 3 km vestnordvest for Grenen og ca. 660 meter nordligere end Grenen. Det n\u00f8jagtige punkt skifter til stadighed beliggenhed p\u00e5 grund af vind og str\u00f8m. Det er disse 3\u00b0, som bevirker de forskellige tidspunkter for begyndelsen og afslutningen p\u00e5 de lyse n\u00e6tter. S\u00e5fremt vi tager l\u00e6nger sydp\u00e5 end Paris, eksisterer f\u00e6nomenet slet ikke. Her er der altid m\u00f8rkt om natten hele \u00e5ret rundt. Modsat er der som bekendt midnatssol i Nordskandinavien.<\/span><\/p>\n

\"\"\"\"Diagrammerne viser dag og nat med tusm\u00f8rkets tre overgangsfaser henholdsvis 1. og 31. maj 2023.<\/span><\/strong><\/p>\n

De lyse n\u00e6tter har naturligvis betydning for, hvor mange stjerner man kan se. Jvf. indledningen med Lille Bj\u00f8rn som eksempel p\u00e5 stjernest\u00f8rrelsesklasser. I \u00e5r er der fuldm\u00e5ne den 5. maj kl. 19:37, s\u00e5 M\u00e5nen er p\u00e5 himlen det meste af natten omkring det tidspunkt, hvor de lyse n\u00e6tter begynder. Den vil derfor have en vis indflydelse p\u00e5, hvor m\u00f8rk nattehimlen er, og i takt med at dens fase aftager, bliver varigheden af tusm\u00f8rket gradvist forl\u00e6nget. M\u00e5nen st\u00e5r dog forholdsvist lavt p\u00e5 himlen, og ved nym\u00e5ne 14 dage senere, vil de fleste anse det for m\u00f8rkt omkring midnat. Bem\u00e6rk at vi har sommertid, s\u00e5 midnat er i denne forbindelse astronomisk midnat, som falder \u00e9n time senere end borgerlig midnat.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen 20. maj 2023 kl. 01.15. Den meget klare stjerne i Tvillingerne er Venus, som er p\u00e5 vej ned under horisonten. (Mere om Venus senere).<\/span><\/strong><\/h5>\n

Let genkendelig mod nord er Cassiopeias W mod NN\u00d8. Cassiopeia er ligesom de \u00f8vrige stjernebilleder omkring himlens nordpol cirkumpolar og er derfor altid over horisonten her i Danmark. Det samme er tilf\u00e6ldet for den \u00f8verste del af Kusken, hvor stjernen Capella st\u00e5r som den klareste stjerne p\u00e5 nordhimlen gennem det meste af sommeren. Det er noget vanskeligere at se de v\u00e6sentligt svagere stjerner i Perseus, som st\u00e5r direkte mod nord p\u00e5 dette tidspunkt af natten. Ogs\u00e5 Andromedas stjerner lader sig vanskeligt finde, fordi de st\u00e5r meget lavt over horisonten mod N\u00d8. I l\u00f8bet af natten kommer de h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Mod nordvest er det fortsat muligt at se de to klare stjerner Castor og Pollux i Tvillingerne. Dette stjernebillede er det nordligst beliggende p\u00e5 Ekliptika, og faktisk har Castor en s\u00e5 h\u00f8j nordlig deklination, at den kun er under horisonten i knap 4 timer.<\/span><\/p>\n

Den eneste stjerne, som ikke flytter sig i hverken nattens eller \u00e5rets l\u00f8b, er Polaris (Nordstjernen). Ligesom Galilei hviskede Eppur si muove<\/em> (den [Jorden] bev\u00e6ger sig alligevel), da han afsv\u00e6rgede sit k\u00e6tterske verdensbillede foran inkvisitionen i Rom, kan man sige det samme om Polaris. Den befinder sig nemlig ikke pr\u00e6cist over Jordens omdrejningsakse men knap 40\u2019 derfra. Den foretager derfor en meget lille cirkelbev\u00e6gelse omkring himlens nordpol i l\u00f8bet af \u00e9t d\u00f8gn. I l\u00f8bet af de kommende \u00e5r bliver afstanden imidlertid mindre, og den vil v\u00e6re mindst i \u00e5r 2100, hvor afstanden kommer ned p\u00e5 27\u2019.<\/span><\/p>\n

Mod syd er vinterstjernebillederne forsvundet fra nattehimlen. For\u00e5rsstjernebilledet L\u00f8ven er p\u00e5 vej under horisonten mod vest, og Ekliptikas st\u00f8rste stjernebillede, Jomfruen, st\u00e5r lavt i sydvestlig retning. \u00d8st for Jomfruen ses V\u00e6gten, som kun har f\u00e5 klare stjerner, og herefter f\u00f8lger Skorpionen, som ikke ses i sin helhed fra vore breddegrader. For at se den markante bue af stjerner, som udg\u00f8r Skorpionens hale, skal man til Middelhavs-omr\u00e5det eller endnu sydligere. Her fra Danmark m\u00e5 vi n\u00f8jes med Skorpionens klareste stjerne, den r\u00f8de k\u00e6mpe Antares.<\/span><\/p>\n

Det er ogs\u00e5 p\u00e5 denne \u00e5rstid, Ekliptikas 13. stjernebillede er synlig. Ophiuchus befinder sig mellem Skorpionen og Skytten. Det er stort og vanskeligt stjernebillede at overskue. Stjernerne er forholdsvis svage og danner ikke et s\u00e6rlig markant m\u00f8nster. Den klareste stjerne \u03b1 Ophiuchus, ogs\u00e5 kaldet Rasalhague, har en lysstyrke p\u00e5 mag. 2,1. Det er samtidig stjernebilledets nordligst beliggende stjerne. Kun 6\u00b0 skiller den fra den klareste stjerne i Herkules. P\u00e5 grund af beliggenheden i n\u00e6rheden af M\u00e6lkevejens centrum i Skytten er en stor del af de kugleformede hobe koncentreret i dette omr\u00e5de. Omtrent halvdelen af M\u00e6lkevejens over 200 kugleformede hobe findes i Skorpionen, Skytten og Ophiuchus.<\/span><\/p>\n

Mod \u00f8st kan Sommertrekanten ses i sin helhed. De to \u00f8verste stjerner i trekanten, Vega i Lyren og Deneb i Svanen, kan altid ses, idet de er cirkumpolare. Sommertrekantens spids, Altair i \u00d8rnen, befinder sig derimod s\u00e5 langt fra himlens nordpol, at den kun kan ses en del af \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Venus er det mest i\u00f8jnefaldende himmellegeme p\u00e5 den vestlige himmel efter solnedgang i denne m\u00e5ned, idet lysstyrken stiger fra mag. \u00f74,1 til mag. \u00f7 4,3. P\u00e5 trods af, at man n\u00e6sten altid h\u00f8rer, at Venus aldrig kan ses midt p\u00e5 natten, finder nedgangen hele m\u00e5neden sted lang til efter midnat, idet den klare planet f\u00f8rst g\u00e5r ned omkring kl. 01:15.<\/span><\/p>\n

Maj indledes med Venus midt mellem Tyrens horn, men med den hurtige \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse varer det kun en uge, f\u00f8r gr\u00e6nsen til Tvillingerne overskrides.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus i maj 2023. Den bl\u00e5 linje er Ekliptika<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Den sene nedgang skyldes delvist, at vi har sommertid og delvist, at Venus i \u00f8jeblikket ligger et p\u00e6nt stykke over Ekliptika. Den h\u00f8je deklination bevirker, at nedgangen finder sted v\u00e6sentligt senere, end s\u00e5fremt den havde befundet sig lige p\u00e5 Ekliptika. Den h\u00f8jeste position over Ekliptika finder sted den 9. maj, hvor Venus har en deklination p\u00e5 +26\u00b0 5\u2019.<\/span><\/p>\n

Set gennem et teleskop er Venus i begyndelsen af m\u00e5neden 63% belyst og har en udstr\u00e6k-ning p\u00e5 18\u201d. Ved udgangen af m\u00e5neden er belysningsgraden svundet til 52%, medens det halvm\u00e5neformede udseende er vokset til 23\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 udseende den 1. og 31. maj 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars st\u00e5r syd for de to tvillinger Castor og Pollux i begyndelsen af maj. Den r\u00f8de planets lysstyrke er faldet til mag. 1,4 og til sammenligning er Castor og Pollux p\u00e5 henholdsvis mag. 1,9 og mag. 1,2. I l\u00f8bet af maj bev\u00e6ger Mars sig ind i Krebsen, hvor den ender m\u00e5neden godt 1\u00b0 fra den \u00e5bne stjernehob M 44, ogs\u00e5 kendt som Pr\u00e6cepe, Bistadet eller Krybben. Under en m\u00f8rk himmel kan M 44 skelnes som en t\u00e5get plet p\u00e5 mag. 4, men i de lyse n\u00e6tter i slutningen af maj er det som minimum n\u00f8dvendigt med en prismekikkert for at skelne den svage gl\u00f8d fra de omkring 1000 stjerner i hoben. Afstanden mellem Jorden og Mars overstiger 2 astronomiske enheder i maj, hvilket betyder, at den lille planet kun kan ses som en lille skive p\u00e5 5\u201d gennem et teleskop.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars i maj 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter og Saturn begynder s\u00e5 sm\u00e5t at kunne ses p\u00e5 morgenhimlen. Saturn befinder sig i Vandmanden, og er den f\u00f8rste til at vise sig. I begyndelsen af maj st\u00e5r den op knap 1\u00bd time f\u00f8r Solen og i slutningen af m\u00e5neden 2\u00bd time f\u00f8r. Efterh\u00e5nden som m\u00e5neden g\u00e5r, n\u00e5r Saturn s\u00e5ledes at komme h\u00f8jere op p\u00e5 himlen inden solopgang, men med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,8 g\u00f8r den sig ikke specielt bem\u00e6rket, fordi der ikke er m\u00f8rkt p\u00e5 grund af de lyse n\u00e6tter. Saturn er dog det klareste objekt i Vandmanden, hvis klareste stjerner er a og b p\u00e5 mag 2,9. Jupiter befinder sig i V\u00e6dderen og st\u00e5r op en times tid f\u00f8r solopgang i slutningen af maj. Den befinder sig derfor meget lavt p\u00e5 himlen, som tilmed slet ikke er m\u00f8rk, men til geng\u00e6ld er den store planets lysstyrke mag. \u00f72,1. Selv om Jordens atmosf\u00e6re sv\u00e6kker dens lys en del s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 horisonten, vil den alligevel fremst\u00e5 klarere end Saturn.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og Saturn 31. maj 2023 tre kvarter f\u00f8r solopgang. Jupiter st\u00e5r i en h\u00f8jde p\u00e5 4\u00b0 mod \u00d8N\u00d8 og Saturn i en hjde p\u00e5 13\u00b0 mod S\u00d8.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der er en lille chance for at se Jupiter allerede den 17. maj. Denne morgen st\u00e5r planeten op 40 minutter f\u00f8r Solen, hvilket er for t\u00e6t p\u00e5 solopgang til, at den kan ses p\u00e5 morgenhimlen. Imidlertid kan den med lidt held ses senere p\u00e5 dagen, idet M\u00e5nen passerer meget t\u00e6t forbi. Fra Fyn bliver der ikke tale om en okkulation, men en meget t\u00e6t passage under M\u00e5nens sydpol. Blot et par grader l\u00e6ngere mod nord forsvinder Jupiter kortvarigt bag M\u00e5nen. Det er n\u00f8dvendigt med en helt klar himmel og en prismekikkert. M\u00e5nen st\u00e5r lige mod syd kl. 11:30 i en h\u00f8jde af 44\u00b0 over horisonten. P\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r Jupiter et par grader l\u00e6ngere mod \u00f8st. Fire timer senere er de to himmellegemer t\u00e6ttest p\u00e5 hinanden. Solen st\u00e5r yderligere 26\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st, s\u00e5 pas p\u00e5 ikke at rette kikkerten den vej.<\/span><\/p>\n

\"\"\u201dOkkultationen\u201d af Jupiter den 17. maj set fra Odense kl. 16:00.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Eta Aquariderne er en af \u00e5rets mindre meteorsv\u00e6rme, og fra danske breddegrader er den ikke s\u00e6rlig kendt, fordi den optr\u00e6der p\u00e5 samme tidspunkt, som de lyse n\u00e6tter begynder, og fordi radianten – som navnet antyder – ligger i Vandmanden, som p\u00e5 denne \u00e5rstid ikke n\u00e5r at komme s\u00e6rlig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen inden daggry.<\/span><\/p>\n

\u00c5rsagen til at Eta Aquariderne i det hele taget fortjener omtale er, at sv\u00e6rmen stammer fra Halleys komet, hvis bane krydser Jordens to gange i l\u00f8bet af \u00e5ret, nemlig i begyndelsen af maj og i slutningen af oktober. Meteorerne i maj er som n\u00e6vnt Eta Aquariderne, medens oktobermeteorerne er Orioniderne, som er langt mere kendte i Danmark, fordi forholdene for at iagttage dem er v\u00e6sentligt bedre.<\/span><\/p>\n

Eta Aquaridernes er aktive fra midten af april til slutningen af maj \u2013 dog med meget f\u00e5 meteorer i yderpunkterne. Maksimum i 2023 forventes at falde natten mellem den 5. og 6. maj, hvor radianten stiger op over horisonten omkring kl. 03. Det er derfor begr\u00e6nset, hvor l\u00e6nge det er muligt at observere, inden det bliver for lyst. Samtidig er det t\u00e6t p\u00e5 fuldm\u00e5ne. M\u00e5nen st\u00e5r ganske vist mod sydvest, men den vil alligevel oplyse atmosf\u00e6ren og genere i det korte tidsrum indtil daggry. Medens Orioniderne ses bedst fra den nordlige halvkugle, ses Eta Aquariderne bedst fra den sydlige. Her kan ZHR komme op p\u00e5 50, medens der under de mest gunstige forhold kun kan forventes en ZHR p\u00e5 omkring 10 fra vore breddegrader. Det reelle antal iagttagne meteorer er som altid mindre, og i \u00e5r m\u00e5 der som n\u00e6vnt forventes et endnu mindre antal.<\/span><\/p>\n

\"\"Eta Aquaridernes radiant kort tid f\u00f8r daggry. Radiantel ligger umiddelbart under de karakteristiske fire stjerner, som danner asterismen Vandkrukken.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af omtalen af Eta Aquariderne, er meteorsv\u00e6rme og kometer to sider af samme sag. Meteorsv\u00e6rme afviger fra de sporadiske meteorer p\u00e5 \u00e9t afg\u00f8rende punkt: Det er muligt at forudsige, hvorn\u00e5r de optr\u00e6der, optr\u00e6der, og hvorfra de kommer. Meteor-sv\u00e6rme forekommer, n\u00e5r Jorden passerer gennem en str\u00f8m af partikler, som bev\u00e6ger sig sammen i en f\u00e6lles bane om Solen. Disse partikler deler bane med kendte eller ukendte periodiske kometer, hvis perihelion ligger indenfor Jordens bane, og hvis bane samtidig sk\u00e6rer Jordens bane.<\/span><\/p>\n

En komet udkaster ikke st\u00f8v j\u00e6vnt langs hele banen. Den befinder sig det meste af tiden i det ydre Solsystems dybfrosne dom\u00e6ne og kommer kun i n\u00e6rheden af Solen i ganske f\u00e5 m\u00e5neder i l\u00f8bet af sin lange oml\u00f8bsperiode. En komet indeholder frossen vand, kuldioxid, kulmonoxid samt andre flygtige stoffer blandet med faste partikler. N\u00e5r kometen kommer i n\u00e6rheden af Solen, bliver dens overflade opvarmet, og det frosne vand og gasserne sublimerer – dvs. g\u00e5r direkte fra is til gasform. Herved bliver st\u00f8v og andre indefrosne partikler frigivet.<\/span><\/p>\n

Dette sker dog ikke j\u00e6vnt, for en komet er kendt for at danne jets i form af gejsere, der udkaster store skyer af gas og st\u00f8v. Resultatet bliver, at der skabes klumper af gas, st\u00f8v og st\u00f8rre partikler, som bliver presset bagud af solvinden og f\u00f8lger kometen som en lang hale. Hvis der er tale om en gammel komet, der har passeret Jorden hundredvis af gange, er st\u00f8vet efterh\u00e5nden blevet fordelt langs hele banen, og da denne ligger fast i rummet (n\u00e5r der ses bort fra perturbationer fra planeterne), vil Jorden passere st\u00f8vsporet p\u00e5 samme tidspunkt hvert \u00e5r. Ved et m\u00f8de mellem Jorden og en s\u00e5dan st\u00f8v- og partikelansamling sker der en m\u00e6rkbar for\u00f8gelse af antal meteorer, og da de alle kommer fra samme retning, ser det ud, som om de udstr\u00e5ler fra samme punkt p\u00e5 himlen. Det er dette punkt, som kaldes radianten.<\/span><\/p>\n

\"\"Kometbaner og meteorsv\u00e6rme.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ophavskometen beh\u00f8ver s\u00e5ledes ikke n\u00f8dvendigvis at v\u00e6re i n\u00e6rheden af Jorden. Halleys komet var senest i perihel i 1986, og den vender ikke tilbage f\u00f8r i 2061.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Dette link viser M\u00e5nens aktuelle udseende: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5048<\/strong><\/a><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2023 P\u00e5 danske breddegrader begynder de lyse n\u00e6tter i maj, hvilket f\u00e5r betydning for, hvor mange stjerner man kan se. Under helt optimale forhold kan man med normalt syn se stjerner ned til omkring 6. st\u00f8rrelsesklasse, men … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2305,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2640","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2640","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2640"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2640\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2949,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2640\/revisions\/2949"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2640"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}