{"id":2658,"date":"2023-04-30T09:51:01","date_gmt":"2023-04-30T08:51:01","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2658"},"modified":"2025-01-01T20:10:00","modified_gmt":"2025-01-01T19:10:00","slug":"stjernehimlen-i-juni-2023","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2658","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juni 2023"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2023<\/span><\/strong><\/p>\n

Der er \u00bd \u00e5r mellem Jul og Sankt Hans. P\u00e5 dette halve \u00e5r er dagen tiltaget fra 7 timer og 5 minutter til 17 timer og 29 minutter, dvs. en forl\u00e6ngelse p\u00e5 10 timer og 24 minutter. Fra Sankt Hans g\u00e5r det igen den anden vej, s\u00e5 vi om \u00bd \u00e5r endnu engang ender med godt 7 timers dagslys.<\/span><\/p>\n

Ganske vist er det f\u00f8rst Sankt Hans dag den 24. juni, og vendepunktet kommer allerede ved sommersolhverv den 21. juni, men ligesom ved vintersolhverv g\u00e5r \u00e6ndringen af dagsl\u00e6ngden meget langsom, s\u00e5 p\u00e5 Sankt Hans dag er dagen kun blevet 24 sekunder kortere.<\/span><\/p>\n

Dette g\u00e6lder for danske breddegrader, og mere specifikt g\u00e6lder de n\u00e6vnte v\u00e6rdier for Odense, for selv om Danmark udg\u00f8r en beskeden del hele kloden, er der alligevel ret stor forskel p\u00e5, om man bor midt i landet eller i de nordlige eller sydlige yderpunkter.<\/span><\/p>\n

F\u00e6lles for hele landet er dog, at der bliver sent m\u00f8rkt i juni \u2013 ja faktisk bliver der slet ikke m\u00f8rkt selv midt p\u00e5 natten, fordi de lyse n\u00e6tter kulminerer i denne m\u00e5ned. De lyse n\u00e6tter opst\u00e5r, n\u00e5r Solen ved midnat er mindre end 18\u00b0 under horisonten. Bem\u00e6rk at der p\u00e5 grund af sommertiden ikke er tale om borgerlig midnat, men om astronomisk midnat, som falder omkring kl. 01 lidt afh\u00e6ngigt af, hvor langt mod \u00f8st eller vest man bor. De lyse n\u00e6tter begyndte allerede i starten af maj, men da der altid er en vis overgangsperiode, hvor man l\u00e6gger m\u00e6rke til, at nattem\u00f8rket ved midnat gradvist overtages af tusm\u00f8rke, varer det som regel til midt i maj, f\u00f8r de lyse n\u00e6tter for alvor g\u00f8r sig g\u00e6ldende.<\/span><\/p>\n

De lyse n\u00e6tter er egentlig blot det astronomiske tusm\u00f8rke, som varer hele natten. Det astronomiske tusm\u00f8rke er defineret ved, at Solens centrum maksimalt kommer mellem 12\u00b0 og 18\u00b0 grader under horisonten mod nord.<\/span><\/p>\n

Astronomisk midnat defineres som tidspunktet for Solens nedre kulmination, dvs. det tidspunkt hvor den st\u00e5r under horisonten pr\u00e6cist mod nord. Dette tidspunkt varierer p\u00e5 samme m\u00e5de som sand middag gennem \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Sand middag er det \u00f8jeblik, hvor Solen st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd. Det er det tidspunkt man afl\u00e6ser, s\u00e5fremt man benytter et solur, men da Solen ikke kulminerer p\u00e5 samme tidspunkt overalt i Danmark, bliver det jo noget roderi, s\u00e5fremt der bruges lokaltid. Danmark str\u00e6kker sig fra 15\u00b011\u201955\u201d \u00d8 ved \u00d8stersk\u00e6r ved Christians\u00f8 til 08\u00b004\u201922\u201d \u00d8 ved Bl\u00e5vands Huk, dvs. en udstr\u00e6kning i \u00f8st-vestlig retning p\u00e5 7\u00b007\u201933\u201d. Jorden roterer om sin akse i l\u00f8bet af 24 timer, og da en hel rotation er 360\u00b0, svarer det til 15\u00b0 pr. time eller 1\u00b0 p\u00e5 4 minutter. Det vil med andre ord sige, at der reelt er en tidsforskel mellem Christians\u00f8 og Bl\u00e5vands Huk p\u00e5 28 minutter og 30 sekunder. Det sydligste punkt er Gedser Odde p\u00e5 54\u00b033\u201935\u201d N, og det nordligste er Nordstrand ved Skagen p\u00e5 57\u00b045\u201907\u201dN. Nord-syd udstr\u00e6kningen har betydning for dagsl\u00e6ngden.<\/span><\/p>\n

I Danmark er tidszonen fastlagt efter 15. \u00f8stlige l\u00e6ngdegrad, som passerer gennem Bornholm, og derudover bruger vi en middelsoltid. Jordens bane om Solen er ikke cirkul\u00e6r men derimod elliptisk. Den bev\u00e6ger sig derfor ikke med en konstant hastighed i sin bane. Keplers 2. lov siger, at en planet bev\u00e6ger sig langsomst, n\u00e5r den er l\u00e6ngst fra Solen, og hurtigst n\u00e5r afstanden er mindst. Soluret eller sand soltid kommer s\u00e5ledes ud af trit med den officielle tid i \u00e5rets l\u00f8b. I begyndelsen af november er det 16-17 minutter foran og midt i februar 14-15 minutter bagefter. Midt i april og midt i juni samt omkring 1. september ville det passe i nogle f\u00e5 dage, s\u00e5fremt vi ikke havde sommertid. Kun i juledagene er det i overensstemmelse med den korrekte tid \u2013 og alt dette g\u00e6lder tilmed kun for Bornholm. P\u00e5 Fyn g\u00e5r soluret altid for langsomt. Det passer bedst i begyndelsen af november, hvor det i Odense kun er 2 minutter bagefter. Midt i februar er det 33 minutter bagefter, s\u00e5 mon ikke alle er tilfredse med den mere praktiske middelsoltid.<\/span><\/p>\n

\"\"Tids\u00e6kvationen Kurven viser, hvor meget soluret er henholdsvis foran og bagefter middelsoltiden i \u00e5rets l\u00f8b.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Forskellen p\u00e5 dagsl\u00e6ngden og tusm\u00f8rket i Danmark fremg\u00e5r af nedenst\u00e5ende lagkagediagrammer, hvor det f\u00f8rste g\u00e6lder for Odense den 21. juni.<\/span><\/p>\n

\"\"Dagslys og tusm\u00f8rke i Odense den 21. juni 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Dagslys og tusm\u00f8rke p\u00e5 Grenen og i Gedser den 21. juni 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r, varer det nautiske tusm\u00f8rke p\u00e5 Grenen v\u00e6sentligt kortere tid end det g\u00f8r p\u00e5 Fyn 250 kilometer l\u00e6ngere mod syd. Ved Gedser yderligere 100 kilometer mere i sydlig retning n\u00e5r der endda at blive 5 minutters astronomisk tusm\u00f8rke. Ikke s\u00e5 underligt at skagensmalerne samledes omkring Danmarks nordspids, hvor de lovpriste denne lokalitets s\u00e6rlige lysforhold i de korte sommern\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

\"\"Den Hirschsprungske Samling. P.S. Kr\u00f8yer. Sommeraften ved Skagen Strand 1899. P\u00e5 maleriet ses hustruen Marie og hunden Rap.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En endnu st\u00f8rre forskel er der, hvis vi rejser mod nord eller syd. Nedenst\u00e5ende er forholdene henholdsvis 10\u00b0 l\u00e6ngere mod nord og syd i forhold til Fyn.<\/span><\/p>\n

\"\"Dagslys og tusm\u00f8rke p\u00e5 65\u00b0 N og 45\u00b0 N den 21. juni 2023. Yderligere 1\u00bd\u00b0 l\u00e6ngere mod nord end 65\u00b0 passeres polarcirklen, hvor Solen ikke g\u00e5r ned ved midsommer.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"45\u00b0 N passerer gennem Norditalien og Sydfrankrig. Her oplever man aldrig lyse n\u00e6tter. Faktisk skal man ikke l\u00e6ngere end til Paris, f\u00f8r dette s\u00e6rkende fra vore breddegrader ikke kan opleves.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Det pr\u00e6cise \u00f8jeblik for sommersolhverv i 2023 er den 21. juni kl. 16:57 dansk sommertid. P\u00e5 dette tidspunkt er hovedparten af Jordens kontinenter oplyst af Solen. Kun Indien, Kina, Syd\u00f8stasien, Australien og Antarktis ligger i m\u00f8rke.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De korte lyse n\u00e6tter i juni betyder, at der kun er f\u00e5 synlige stjerner p\u00e5 himlen, og der er kun fem, som er klarere end mag. 1,5. Det er Deneb p\u00e5 mag. 1.3, Vega p\u00e5 mag. 0.0, Altair p\u00e5 mag. 0.8, Arkturus p\u00e5 mag. 0.0 og endelig Capella p\u00e5 nordhimlen med mag. 0.1. De tre f\u00f8rstn\u00e6vnte danner tilsammen den velkendte Sommertrekant. Ganske vist er ogs\u00e5 Spica p\u00e5 mag. 1,0 og Antares p\u00e5 mag. 1,0 synlige. Spica st\u00e5r lavt i sydvestlig retning efter solnedgang og g\u00e5r tidligt ned, medens Antares st\u00e5r s\u00e5 lavt mod syd, at dens lys bliver sv\u00e6kket af Jordens atmosf\u00e6re. Antares er i \u00f8vrigt variabel med en uregelm\u00e6ssig periode p\u00e5 adskillige \u00e5r. Lysstyrken kan svinge mellem mag. 0,6 og mag. 1,6.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved borgerlig midnat mellem 21. og 22. juni. M\u00e5nen, Venus og Mars kan netop skimtes lige over horisonten mod nordvest.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I sommerm\u00e5nederne forekommer der et s\u00e6rligt astronomisk\/atmosf\u00e6risk f\u00e6nomen, der ligesom de lyse n\u00e6tter er et s\u00e6rkende for Skandinavien og tilsvarende breddegrader p\u00e5 Jorden. Det er lysende natskyer, som i mods\u00e6tning til almindelige skyer dannes i s\u00e5 stor h\u00f8jde, at det n\u00e6sten er p\u00e5 gr\u00e6nsen til det ydre rum. Lysende natskyer er et s\u00e6rpr\u00e6g p\u00e5 netop vore breddegrader, idet de typisk forekommer mellem ~50\u00b0-~65\u00b0N. Lysende natskyer har et udpr\u00e6get bl\u00e5ligt sk\u00e6r og kan normalt kun ses i nogle uger p\u00e5 hver side af midsommer. Da de ses p\u00e5 nordhimlen og oftest lavt over horisonten, er det n\u00f8dvendigt med frit udsyn mod nord. Lysende natskyer kan ikke ses hver nat og er kun synlige, n\u00e5r der er blevet m\u00f8rkt nok til, at de klareste stjerner kan ses. N\u00e5r de forekommer, er de ofte synlige adskillige timer og blegner og forsvinder gradvist igen nogle timer f\u00f8r solopgang. Mere om lysende natskyer p\u00e5 denne underside<\/a><\/strong> her p\u00e5 Stjernehimlen.info.<\/span><\/p>\n

\"\"Lysende natskyer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e5nen, Venus og Mars kunne lige netop skimtes over horisonten mod nordvest p\u00e5 ovenst\u00e5ende stjernekort. Ved midnat befinder M\u00e5nen sig 4\u00bd\u00b0 over horisonten, Venus 2\u00bd\u00b0 og Mars 3\u00bd\u00b0. Mars er den sv\u00e6reste at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, idet dens lysstyrke kun er mag. 1,7. Det smalle m\u00e5nesegl har mag. \u00f77,7 medens Venus\u2019 lysstyrke ligger p\u00e5 mag. \u00f74,4.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen, Venus og Mars mod nordvest ved borgerlig midnat mellem 21. og 22. juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus kan allerede ses fra solnedgang og under gunstige forhold ogs\u00e5 i dagslys, s\u00e5fremt man ved pr\u00e6cis, hvor man skal rette blikket. Venus indleder juni med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,4 og st\u00e5r p\u00e5 linje med Castor og Pollux i Tvillingerne. Den bev\u00e6ger sig ind i Krebsen tre dage senere, og den 4. juni har den sin st\u00f8rste \u00f8stlige elongation, hvor den st\u00e5r 46\u00b0 fra Solen. I denne position er Venus halvt belyst, men gennem et teleskop er det meget vanskeligt at bestemme det pr\u00e6cise tidspunkt. Det skyldes den s\u00e5kaldte Schr\u00f6ter effekt, som f\u00e5r Venus ud til se halvt belyst ud tidligere end beregnet ved \u00f8stlige elongationer og senere end vestlige elongationer.<\/span><\/p>\n

Det var den tyske amat\u00f8rastronom Johann Hieronymous Schr\u00f6ter, der som den f\u00f8rste bem\u00e6rkede misforholdet i 1793. Han fandt ud af, at forskellen mellem de observerede og beregnede tidspunkter i gennemsnit afveg med fire til seks dage.<\/span><\/p>\n

Astronomerne er ikke helt sikre p\u00e5, hvad der for\u00e5rsager denne effekt. Forklaringerne omfatter bl.a. optiske effekter s\u00e5som sollys, der spredes fra h\u00f8je skyer i Venus’ atmosf\u00e6re, og hvordan vores \u00f8jne opfatter belysningen omkring terminatoren.<\/span><\/p>\n

En \u00e5rsag til tidsforskellen kan v\u00e6re, at observat\u00f8rerne ofte bestemmer datoen for dikotomien (den halvt belyste fase) ved at foretage dagslyssobservationer, hvor den oplyste himmelbaggrund d\u00e6mper Venus’ lysstyrke. Det formindsker imidlertid ogs\u00e5 muligheden for pr\u00e6cist at bestemme terminators pr\u00e6cise placering, s\u00e5 problemet kan ikke l\u00f8ses fuldt ud p\u00e5 denne m\u00e5de. Nogle anbefaler, at det er bedst ogs\u00e5 at observere i det tidlige tusm\u00f8rke for at se, om resultatet er det samme. Det er vigtigt at tage hensyn til de atmosf\u00e6riske forhold, planetens h\u00f8jde over horisonten og andre relevante detaljer.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus halvt belyst.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I l\u00f8bet af m\u00e5neden er det meget tydeligt, at Venus n\u00e6rmer sig nedre konjunktion. Den 1. juni er den 51% belyst og har en udstr\u00e6kning p\u00e5 22,8\u201d. P\u00e5 m\u00e5nedens sidste aften er belysningsgraden 32%, og udstr\u00e6kningen er 33,4\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus 1. og 30. juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremgik af billedet af aften\/nattehimlen mellem 21. og 22. juni, st\u00e5r M\u00e5nen i n\u00e6rheden af Venus denne aften. Det samme g\u00f8r Mars, og eftersom b\u00e5de Venus og Mars bev\u00e6ger sig mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne med forskellig hastighed \u2013 Venus bev\u00e6ger sig hurtigst \u2013 har man i l\u00f8bet af de seneste par m\u00e5neder kunne f\u00f8lge, hvordan afstanden mellem de to planeter er blevet mindre. Venus n\u00e5r dog ikke at indhente Mars, inden den p\u00e5begynder sin retrograde banesl\u00f8jfe i forbindelse med nedre konjunktion.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 og Mars\u2019 baner i juni og juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Umiddelbart ser det ud til, at Venus og Mars befinder sig forholdsvis t\u00e6t sammen, men i virkelighedens Solsystem er det ikke tilf\u00e6ldet. Her i juni befinder Jorden og Venus sig p\u00e5 samme side af Solen, og den 21. er afstanden mellem de to planeter 85 millioner kilometer. Mars derimod befinder sig meget l\u00e6ngere fra Solen, og her er afstanden mellem den og Jorden 322 millioner kilometer. Siden oppositionen for et \u00bd \u00e5r siden i december 2022 er afstanden blevet s\u00e5 stor, at Mars gennem et teleskop kun kan ses som en lille 5\u201d skive, og dens lysstyrke ligger p\u00e5 mag. 1,7. Mars bev\u00e6ger sig fra Krebsen ind i L\u00f8ven, hvis klareste stjerne er Regulus p\u00e5 mag. 1,4.<\/span><\/p>\n

\"\"De fire indre planeters indbyrdes position den 21. juni 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn st\u00e5r op omkring kl. 02:15 i begyndelsen af juni og et par timer tidligere ved udgangen af m\u00e5neden. Saturn befinder sig i Vandmanden, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,8 overg\u00e5r den alle Vandmandens stjerner, idet de to klareste er \u03b1 og \u03b2 Aqr p\u00e5 mag. 3. Saturn n\u00e5r ikke at komme ret h\u00f8jt op p\u00e5 himlen inden solopgang, og den forholdsvis beskedne lysstyrke g\u00f8r den ikke s\u00e6rlig i\u00f8jnefaldende p\u00e5 den lyse sommermorgenhimmel. <\/span><\/p>\n

Hvis man retter et teleskop mod Saturn, bem\u00e6rker man straks en v\u00e6sentlig forskel fra planetens s\u00e6dvanlige udseende. Vi n\u00e6rmer os tidspunktet, hvor synsretningen fra Jorden falder sammen med ringplanet. Det sker dog f\u00f8rst i 2025, men allerede nu ses ringene kun under en vinkel p\u00e5 7\u00b0. Ringenes udstr\u00e6kning er 40\u201d p\u00e5 den lange led og blot 5\u201d p\u00e5 den korte.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn midt i juni 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiters store lysstyrke g\u00f8r den v\u00e6sentligt nemmere at se, men til geng\u00e6ld st\u00e5r den f\u00f8rst op kort tid f\u00f8r solopgang i begyndelsen af m\u00e5neden. Den 1. juni drejer det sig om godt \u00e9n time. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden er det knap tre timer, s\u00e5 de bedste muligheder for at rette et teleskop mod Jupiter og dens m\u00e5ner bliver i de tidlige morgentimer efter Sankt Hans. Den 20. maj bev\u00e6gede Jupiter sig ind i V\u00e6dderen, hvor den vil opholde sig resten af \u00e5ret, s\u00e5 hele oppositionssl\u00f8jfen i forbindelse med oppositionen i begyndelsen af november vil finde sted her.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og Saturn i juni 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"Se M\u00e5nens aktuelle fase p\u00e5 NASA\u2019s hjemmeside: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5048<\/strong><\/a><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2023 Der er \u00bd \u00e5r mellem Jul og Sankt Hans. P\u00e5 dette halve \u00e5r er dagen tiltaget fra 7 timer og 5 minutter til 17 timer og 29 minutter, dvs. en forl\u00e6ngelse p\u00e5 10 timer og 24 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2306,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2658","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2658","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2658"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2658\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2676,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2658\/revisions\/2676"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2658"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}