{"id":2686,"date":"2023-06-05T08:01:10","date_gmt":"2023-06-05T07:01:10","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2686"},"modified":"2025-01-01T20:10:32","modified_gmt":"2025-01-01T19:10:32","slug":"stjernehimlen-i-juli-2023","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2686","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juli 2023"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2023<\/span><\/strong><\/p>\n

Juli forbindes traditionelt med h\u00f8jsommer og ferie, men s\u00e5dan har det ikke altid v\u00e6ret. For blot et par hundrede \u00e5r siden var ferie kun noget, som kendtes i de velhavendes kredse. I l\u00f8bet af 1800-tallet begyndte ogs\u00e5 det bedrestillede borgerskab at holde ferie om sommeren, men der skulle g\u00e5 helt til 1938, f\u00f8r den f\u00f8rste danske ferielov sikrede alle samfundets klasser to ugers ferie om \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

F\u00f8r den tid var det almindeligt at arbejde fra klokken seks om morgenen til syv eller otte om aftenen. Fratrukket et par timers pause gav det en arbejdsdag p\u00e5 11-12 timer ugens f\u00f8rste seks dage. Bagere og kuske kunne have op til 16 timers arbejdsdag, og det var ikke unormalt, at man p\u00e5 landet ogs\u00e5 arbejdede om s\u00f8ndagen uden overbetaling eller afspadsering. Tolv timer om dagen. Seks eller syv dage om ugen \u00e5ret rundt. Hele livet. Uden ferie.<\/span><\/p>\n

Meget af arbejdet foregik udend\u00f8rs, men der var formodentlig ikke s\u00e6rlig megen tid til at se p\u00e5 stjernehimlen<\/a><\/strong>. Vores bedste- og oldefor\u00e6ldre have dog p\u00e5 mange m\u00e5der en stor forst\u00e5else for naturens og vejrligets luner og var selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 meget afh\u00e6ngige af dets udfald, hvilket de gamle vejrvarsler vidner om, f.eks. de mange varsler om vejret i forbindelse med Hundedagene.<\/span><\/p>\n

Hundedagene varer fra 23. juli til 23. august – alts\u00e5 30 dage – og hvis man skal tro de mange varsler, der har fulgt dagene lige siden oldtiden, er der i denne periode stor risiko for liv og levned.<\/span><\/p>\n

Hundedagenes navn knytter sig til Sirius, som ikke alene er den klareste stjerne i stjernebilledet Store Hund, men ogs\u00e5 den klareste stjerne p\u00e5 hele himlen. Da Sirius befinder sig i Store Hund, kaldes den ogs\u00e5 Hundestjernen, og romerne kaldte dagene caniculares dies. De mente, De mente, at Sirius bidrog til de varme sommerdage og fik havene til at koge, vinen til at blive sur, hundene til at blive bidske og mennesker til at blive febersyge og hysteriske. Derfor pr\u00f8vede de at mildne Sirius ved at ofre en hund, n\u00e5r Hundedagene begyndte. Hundedagene begyndte, n\u00e5r Solen gik ind i stjernebilledet L\u00f8ven og derfor stod i n\u00e6rheden af Sirius. Solen st\u00e5r ganske vist fortsat i samme omr\u00e5de som Sirius p\u00e5 denne \u00e5rstid, men pr\u00e6cessionen bevirker, at den i vore dage befinder den sig mellem Tvillingerne og Krebsen den 23. juli. Det er kun astrologerne<\/a><\/strong>, som tror, at den st\u00e5r i L\u00f8ven.<\/span><\/p>\n

\"\"Solens position ved Hundedagenes begyndelse den 23. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Fra Danmark kendes mange forskellige vejrvarsler i forbindelse med Hundedagene. Et af dem lyder: “Som Hundedagene t\u00e6ndes, vil de endes” eller med andre ord vil vejret p\u00e5 den f\u00f8rste hundedag varsle om vejret for hele perioden. Et andet vejrvarsel siger: \u201dDen f\u00f8rste dag varsler vejret for f\u00f8rste halvdel af Hundedagene, og vejret i anden halvdel vil blive lige modsat\u201d. Hvis der i Hundedagene var mange hvide skyer, som eventuelt lignede hatte med hvide kanter, bet\u00f8d det if\u00f8lge den gammel overtro, at man kunne forvente megen sne i den kommende vinter.<\/span><\/p>\n

Varslerne antyder den bekymring, som bonden havde for, hvordan vejret ville udarte sig i den periode, der l\u00e5 umiddelbart forud for den vigtige h\u00f8sttid. Bekymringerne blev forst\u00e6rket ved at tilf\u00f8je, at hvis vejet havde v\u00e6ret d\u00e5rligt i Hundedagene, ville der f\u00f8lge ni \u2019katte-dage\u2019: \u201dHvis Hundedagene er slemme, s\u00e5 vil kattene rives\u201d, – alts\u00e5 ville vejret blive endnu d\u00e5rligere de n\u00e6ste ni dage.<\/span><\/p>\n

Man skal dog ikke l\u00e6gge for meget i de mange varsler om vejret i forbindelse med Hundedagene, men det er dog rigtigt, at Hundedagene kan v\u00e6re en periode med varme, torden og kraftige regnskyl. Hundedagene varer jo en hel m\u00e5ned, s\u00e5 bortset fra snestorm kan man n\u00e5 at f\u00e5 n\u00e6sten alle slags vejr.<\/span><\/p>\n

I 2023 er ferie som n\u00e6vnt en ret for stort set alle, og efter nogle \u00e5r med visse restriktioner, er alt n\u00e6sten, som det plejer at v\u00e6re. Der kan dog fortsat v\u00e6re lande uden for EU og Schengenlandene, der har indrejserestriktioner eller andre COVID-19 relaterede nationale restriktioner, som f.eks. brug af mundbind. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 ved transit. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastl\u00e6gger reglerne.<\/span><\/p>\n

Hvis ferieturen g\u00e5r ud af Danmark, kan man med et simpelt eksperiment p\u00e5vise, at The Flat Earth Society<\/a><\/strong> naturligvis er helt p\u00e5 vildspor, n\u00e5r organisationens medlemmer h\u00e5rdnakket p\u00e5st\u00e5r, at videnskaben holder hele veden for nar. If\u00f8lge dem eksisterer Solen og M\u00e5nen ikke. Stjernerne eksisterer ikke. Rummet eksisterer ikke. Jorden er ikke er en kugle, men er derimod flad.<\/span><\/p>\n

I \u201dgamle dage\u201d troede man, at Jorden var flad som en pandekage \u2013 eller gjorde man? De fleste har h\u00f8rt historien om, at s\u00f8m\u00e6ndene var bange for at sejle ud over kanten af Jorden, da Columbus krydsede Atlanterhavet i 1492, og at Columbus bevidst noterede den dagligt tilbagelagte distance for lille for at berolige dem med, at der var langt til kanten endnu.<\/span><\/p>\n

Passer det virkelig, at man vidt og bredt troede, Jorden var flad? Nej, det er en skr\u00f8ne! For 2500 \u00e5r siden var egypterne klare over, at Jorden er rund. De havde endda regnet sig frem til dens omkreds med rimelig n\u00f8jagtighed. De havde lagt m\u00e6rke til, at Solen ikke stod i samme h\u00f8jde ved middagstid, n\u00e5r de sejlede op og ned af Nilen, og ud fra astronomiske betragtninger m\u00e5tte Jorden v\u00e6re kugleformet, fordi Jordens skygge altid var rund under en m\u00e5neform\u00f8rkelse.<\/span><\/p>\n

Ogs\u00e5 gr\u00e6kerne havde indset, at Jorden er en kugle, og det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende i en lang r\u00e6kke andre kulturer. Der har v\u00e6ret undtagelseskulturer som f.eks. inuitter, mayaer og aboriginals, som har haft deres egen verdensopfattelse, men de er netop undtagelser. I Middelalderens Europa vidste man s\u00e5ledes, at Jorden er rund.<\/span><\/p>\n

Vi ved fra gamle gr\u00e6ske skrifter, at tanken om den kugleformede jord blev fremsat af Pythagoras allerede i det 6. \u00e5rh. f.Kr., og den findes ogs\u00e5 i Platons skrifter. Formodentlig blev tanken dog f\u00f8rst udbredt gennem Aristoteles, som var den mest indflydelsesrige videnskabsmand i antikkens Gr\u00e6kenland. Omkring 350 f.Kr. h\u00e6vdede han, at Jorden m\u00e5tte v\u00e6re kugleformet, bl.a. med henvisning til, at dens skygge under en m\u00e5neform\u00f8r-kelse altid er rund. En enkelt form\u00f8rkelse var dog ikke bevis nok; Jorden kunne ogs\u00e5 t\u00e6nkes at v\u00e6re cylinderformet, men n\u00e5r alle m\u00e5neform\u00f8rkelser uanset tidspunkt viser en rund jordskygge, m\u00e5 Jorden v\u00e6re kugleformet.<\/span><\/p>\n

\"\"Et skive- eller cylinderformet legeme vil til tider kaste en skygge med lige kant og til andre tider en rund skygge, men da Jordens skygge p\u00e5 M\u00e5nen altid er buet, konkluderede Aristoteles, at Jorden m\u00e5 v\u00e6re kugleformet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som yderligere bevis anf\u00f8rte Aristoteles, at rejsende fra nord berettede, at nogle stjerner stod h\u00f8jere p\u00e5 himlen fra deres breddegrader, medens andre forsvandt bag den sydlige horisont, og dette kunne kun forklares med en rund jord. Andre af Aristoteles\u2019 argumenter er knap s\u00e5 videnskabelige. F.eks. p\u00e5pegede han, at Jorden m\u00e5tte v\u00e6re rund, fordi der fandtes elefanter i Indien, og at de ogs\u00e5 var rapporteret set i Marokko, hvorfor disse to steder m\u00e5tte v\u00e6re forbundet.<\/span><\/p>\n

Det f\u00f8rste virkelige bevis p\u00e5 en rund Jord kom dog f\u00f8rst, da Magellan i 1519 sejlede mod vest fra Sevilla, og at hans skib tre \u00e5r senere kom tilbage fra \u00f8st. Alligevel var sp\u00f8rgsm\u00e5let om Jordens form stort set fastsl\u00e5et gennem v\u00e6gtige astronomiske argumenter for mere end 2500 \u00e5r siden, men hvad med dens st\u00f8rrelse?<\/span><\/p>\n

Som enhver bog om astronomi fort\u00e6ller, blev Jordens st\u00f8rrelse m\u00e5lt af den gr\u00e6ske astronom Eratosthenes omkring 240 f.Kr. Han gjorde det ved at sammenligne Solens h\u00f8jde over horisonten p\u00e5 samme dag ved middagstid fra to forskellige steder i \u00c6gypten, nemlig fra Syene (det nuv\u00e6rende Aswan) og Alexandria, hvor han var bibliotekar p\u00e5 det ber\u00f8mte bibliotek. Syene ligger ved Nilen omkring 800 kilometer syd for Alexandria, t\u00e6t p\u00e5 Krebsens vendekreds. Ved sommersolhverv st\u00e5r Solen derfor i Zenith, og Eratosthenes havde l\u00e6st, at dens billede blev reflekteret fra vandet i bunden af en dyb br\u00f8nd. P\u00e5 den samme dag fandt Eratosthenes ved m\u00e5ling af skyggen fra en obelisk, at Solen stod 7\u00bd\u00b0 fra Zenith i Alexandria. Forskellen i breddegrad mellem de to steder m\u00e5tte derfor v\u00e6re 7\u00bd\u00b0, og fra udm\u00e5ling af afstanden mellem de to steder kunne han regne ud, hvor meget 1\u00b0 svarede til i stadier, som var datidens m\u00e5leenhed. Ved at gange dette med 360 fandt han, at Jordens omkreds er 252000 stadier. Der er lidt tvivl om stadiets korrekte v\u00e6rdi, men Eratosthenes\u2019 m\u00e5l p\u00e5 Jorden diameter menes at v\u00e6re meget t\u00e6t p\u00e5 den virkelige st\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

\"\"Fra skyggens l\u00e6ngde i Alexandria kan vinkel A m\u00e5les, og med simpel geometri (to parallelle linier, der sk\u00e6res af en tredje) kunne Eratosthenes regne ud, at vinkel A og vinkel B er ens, og at afstanden fra Alexandria til Syene derfor m\u00e5tte udg\u00f8re samme vinkeludsnit, dvs. 7\u00bd\u00b0, af hele Jordens omkreds.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jordens form s\u00e5vel som dens st\u00f8rrelse var derfor kendt for 2500 \u00e5r siden. Det f\u00f8rste moderne udseende kort over Jorden stammer fra Ptolem\u00e6us, der levede i det 2. \u00e5rhundrede efter vores tidsregnings begyndelse. Ptolem\u00e6us var en af gr\u00e6sk astronomis sidste betydningsfulde skikkelser og kendes is\u00e6r som forfatter af Almagest, der i mere end 1000 \u00e5r blev anset for den f\u00f8rende astronomiske l\u00e6rebog. I dag er der lidt mere tvivl omkring v\u00e6rket, idet der er adskillige tegn p\u00e5, at Ptolem\u00e6us\u2019 originale astronomiske data ikke blot var l\u00e5nt fra andre, men ogs\u00e5 var forfalskede. Ptolem\u00e6us har tilsyneladende \u2019justeret\u2019 observationerne for at f\u00e5 den til at stemme overens med sine teorier.<\/span><\/p>\n

Imidlertid er der ingen tvivl om, at Ptolem\u00e6us\u2019 verdenskort var et stort skridt fremad, fordi det var baseret p\u00e5 astronomiske observationer. Verdenskortet, s\u00e5vel som meget andet i Almagest, st\u00e5r i stor g\u00e6ld til Hipparch, som levede i det 2. \u00e5rhundrede f.Kr. P\u00e5 Ptolem\u00e6us\u2019 kort anses Jorden for at v\u00e6re kugleformet, og dens overflade er markeret p\u00e5 moderne vis med l\u00e6ngde- og breddegrader og konisk projektion. Uheldigvis er afstands-m\u00e5lene ikke taget fra Eratosthenes men fra en senere astronom, Posidonius (135-51 f.Kr.), som m\u00e5lte l\u00e6ngden af en grad mellem Alexandria og Rhodos, og som i mods\u00e6tning til Eratosthenes fandt, at Jordens omkreds var 180000 stadier. Ptolem\u00e6us brugte denne forkerte og for lille v\u00e6rdi som grundlag for sit kort.<\/span><\/p>\n

Det er forbavsende at opdage, at Ptolem\u00e6us\u2019 verdenskort, udgivet i det 2. \u00e5rhundrede, fortsat blev benyttet 1500 \u00e5r senere. Dette gjaldt dog ikke blot indenfor navigation og geografi men for stort set alle andre videnskaber, idet den gamle gr\u00e6ske l\u00e6rdom var blevet genopdaget i Europa gennem latinske overs\u00e6ttelser af arabiske v\u00e6rker og i h\u00f8j grad blev benyttet p\u00e5 universiteter og l\u00e6reanstalter. F\u00f8rst under de store opdagelsesrejser blev der foretaget fornyede m\u00e5linger for at udarbejde pr\u00e6cise kort til navigation.<\/span><\/p>\n

\"\"Columbus’ flagskib, Santa Maria. Det var sm\u00e5 skibe som dette (Santa Maria var 25 meter langt og 9 meter bredt med et dybtg\u00e5ende p\u00e5 2 meter), der banede vejen over havet og f\u00f8rte til opdagelsen af nye verdener mod b\u00e5de \u00f8st og vest.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I de \u00e5rhundreder, der adskiller Ptolem\u00e6us fra Columbus, var de fleste nye kort begr\u00e6nset til omr\u00e5der, der havde interesse for handelsfolk og var baseret p\u00e5 afstandsvurderinger ud fra sk\u00f8nsm\u00e6ssige rejsetider og lignende. I midten af det 15. \u00e5rhundrede var nogle ganske vist baseret p\u00e5 astronomiske m\u00e5linger af breddegrader, men det var ikke f\u00f8r slutningen af \u00e5rhundredet, at de store opdagelsesrejser n\u00f8dvendiggjorde realistiske kort over hele Verden. Indtil da var Middelalderens kort mere af akademisk interesse, og nogle af dem var tegnet af munke, som s\u00f8gte oplysninger i Bibelen frem for hos astronomerne, og beklageligvis for kartografiens udvikling er Bibelen ikke s\u00e6rlig trov\u00e6rdig i sin beskrivelse af Jorden. Afh\u00e6ngigt af hvor man l\u00e6ser, har den fire hj\u00f8rner, den er cirkelformet med Jerusalem i centrum, osv., men den siger ikke direkte, at Jorden er en kugle. Hovedparten af Middelalderens verdenskort s\u00e5 derfor besynderlige ud. De var firkantede eller runde med alt land placeret i midten og omgivet af vand p\u00e5 alle sider.<\/span><\/p>\n

\"\"Verdenskort fra det 11. \u00e5rhundrede.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I sammenligning hermed var Ptolem\u00e6us\u2019 kort langt mere videnskabeligt, og da det kom til Europa i 1409, blev det budt velkommen af de, som havde interesse i matematik, geometri og astronomi, og is\u00e6r bet\u00f8d det meget for s\u00f8fart og navigation, at opdagelsesrejsende og korttegnere begyndte at betragte deres position i forhold til l\u00e6ngde- og breddegrader frem for i forhold til dagsrejser og kendem\u00e6rker i landskabet.<\/span><\/p>\n

\"\"Verden, som den s\u00e5 ud if\u00f8lge Ptolem\u00e6us, men kortet er tegnet og blev benyttet i 1730.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Det sidste kort f\u00f8r opdagelsen af Amerika stammer fra den italienske astronom Toscanelli. Columbus havde Toscanellis kort med p\u00e5 sin f\u00f8rste rejse. Omridset af Nord- og Sydamerika er tilf\u00f8jet for at give en fornemmelse af, hvor t\u00e6t man troede Indien l\u00e5 p\u00e5 Europa, n\u00e5r man sejlede mod vest.<\/span><\/strong><\/h5>\n

F\u00f8rste gang, hele verden fik et \u00f8jensynligt bevis p\u00e5, at Jorden er rund, var i 1950’erne. Her kunne man se Jordens krumning p\u00e5 fotos taget fra h\u00f8jtflyvende raketter. Jorden set udefra med et menneskes \u00f8jne blev en realitet i april 1961, da Gagarin fortog den f\u00f8rste jordomkredsning, og den sidste tvivl blev permanent fjernet i julen 1968, da astronauterne p\u00e5 Apollo 8 tog de ber\u00f8mte billeder af Jordens opgang over det golde m\u00e5nelandskab.<\/span><\/p>\n

\"\"Jordopgang. Apollo 8.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis sommerferieturen som n\u00e6vnt g\u00e5r til andre breddegrader, kan man selv afpr\u00f8ve et af Aristoteles\u2019 beviser. Et klassisk eksempel er skibe p\u00e5 havet, men dette drejer sig om astronomi. Aristoteles p\u00e5pegede, at rejsende fra nord fortalte, at mange af stjernerne p\u00e5 sydhimlen ikke kunne ses fra deres hjemlande, medens stjernerne i nordlig retning til geng\u00e6ld stod h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Dette kunne kun forklares med en kugleformet jord. En rejse p\u00e5 10\u00b0 mod nord eller syd betyder, at kulminationsh\u00f8jden for stjernerne (og Solen) \u00e6ndres tilsvarende.<\/span><\/p>\n

Skorpionen er et meget markant stjernebillede. Det er et af de f\u00e5, som faktisk ligner den figur, det repr\u00e6senterer, men det lever slet ikke op til sit navn, n\u00e5r vi ser stjernebilledet fra Danmark. Set herfra kommer det kun halvvejs over horizonten, s\u00e5 vi kan aldrig se den krumme hale, som har givet stjernebilledet sit navn. P\u00e5 ferieturen b\u00f8r man unde sig selv den oplevelse at finde et m\u00f8rkt sted uden for hotellernes og restauranternes st\u00e6rkt oplyste omr\u00e5de og rette blikket mod syd ved midnatstide. Fra Middelhavsomr\u00e5det eller tilsvarende breddegrader kan hele Skorpionen ses, og samtidig ser man ogs\u00e5 ind i retning mod M\u00e6lkevejens centrum. Den befinder sig lavt p\u00e5 himlen i det n\u00e6rliggende Skytten til venstre for Skorpionen, og da de lyse n\u00e6tter kun forekommer p\u00e5 breddegrader nordligere end Paris, bliver udsynet kun generet af den menneskeskabte lysforurening.<\/span><\/p>\n

\"\"\"\"Skorpionen med den r\u00f8de k\u00e6mpe Antares og den krumme hale med brodden set fra henholdsvis Danmark og fra det sydlige Middelhavsomr\u00e5de omkring midnat midt i juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Juli er sidste chance for at se Venus om aftenen i denne omgang. Solsystemets klareste planet kunne ses meget lavt p\u00e5 himlen umiddelbart efter nyt\u00e5r, og efter de f\u00f8rste par m\u00e5neder i mere eller mindre ubem\u00e6rkethed dominerede den aftenhimlen de n\u00e6ste fire m\u00e5neder, og selv om den f\u00f8rst n\u00e5r sin st\u00f8rste lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,7 den 7. juli, er det en stakket frist.<\/span><\/p>\n

I lighed med de \u00f8vrige planeter lyser Venus pga. tilbagakastet sollys, og for Venus\u2019 vedkommende g\u00e6lder, at dens lysstyrke er direkte proportional med, hvor stor en del af dens belyste overflade, der er synlig fra Jorden. N\u00e5r Venus befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen, vender n\u00e6sten hele dens belyste skive mod Jorden. Til geng\u00e6ld er afstanden p\u00e5 dette tidspunkt stor, s\u00e5 Venus har kun en beskeden udstr\u00e6kning. N\u00e5r den befinder sig p\u00e5 samme side af Solen som Jorden, er afstanden meget mindre, og dens tilsyneladende diameter er derfor st\u00f8rre, men i denne position kan vi kun se en begr\u00e6nset del af dens belyste side. Den st\u00f8rste belyste overflade og dermed den st\u00f8rste lysstyrke forekommer, n\u00e5r skiven er ca. 26% belyst. Venus\u2019 seglform har da en diameter p\u00e5 omkring 40\u201d, og denne stilling indtr\u00e6ffer ca. 35 dage f\u00f8r og efter nedre konjunktion. Nedre konjunktion – dvs. n\u00e5r Venus og Solen set fra Jorden befinder sig i samme retning – er den 13. august, hvorefter Venus\u2019 status \u00e6ndres fra \u201daftenstjerne\u201d til \u201dmorgenstjerne\u201d.<\/span><\/p>\n

Den 1. juli kan man finde Venus 6\u00b0 over horisonten \u00e9n time efter solnedgang. 3\u00bd\u00b0 til venstre og knap 2\u00b0 h\u00f8jere p\u00e5 himlen kan man under foruds\u00e6tning af en helt klar himmel skimte Mars, som har en lystyrke p\u00e5 mag. 1,7. L\u00f8vens klareste stjerne, Regulus p\u00e5 mag. 1,5 st\u00e5r yderligere 5\u00b0 til venstre for Mars og i en h\u00f8jde p\u00e5 8\u00bd\u00b0 over horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus, Mars og Regulus p\u00e5 aftenhimlen en time efter solnedgang den 1. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus og Mars har hele for\u00e5ret bev\u00e6get sig mod \u00f8st blandt baggrundsstjernerne. Venus har bev\u00e6get sig hurtigst og har efterh\u00e5nden n\u00e6sten indhentet Mars. Den n\u00e5r dog ikke helt frem, for midt i juli begynder den at bev\u00e6ge sig i modsatte retning i forbindelse med den forest\u00e5ende konjunktion med Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 og Mars\u2019 bev\u00e6gelse i den f\u00f8rste halvdel af juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Samtidig med p\u00e5begyndelsen af den retrograde bev\u00e6gelse dykker Venus langt ned under Ekliptika. Is\u00e6r dette er \u00e5rsagen til, at den hurtigt kommer ud af syne i l\u00f8bet af juli, fordi den kommer til at st\u00e5 meget lavt p\u00e5 himlen efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 sl\u00f8jfeformede bane i forbindelse med nedre konjunktion.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Venus\u2019 udseende den 7. og 31. juli. I l\u00f8bet af juli for\u00f8ges udstr\u00e6kningen fra 34\u201d til 54\u201d.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af af skitsen, sker der en dramatisk \u00e6ndring af Venus\u2019 udseende i l\u00f8bet af juli. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden g\u00e5r Venus som lige n\u00e6vnt dog ned kort tid efter Solen, s\u00e5 det g\u00e6lder om at v\u00e6re p\u00e5 vagt lige omkring solnedgang. Den 15. juli finder nedgangen sted 55 minutter efter end Solen, og allerede 5 dage senere er forskellen kun 37 minutter. Den 29. juli g\u00e5r Venus ned samtidig med Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 position ved solnedgang 15.-31. juli. Den anden planet p\u00e5 kortet er Merkur i samme periode. Bem\u00e6rk at Solen g\u00e5r ned n\u00e6sten 1\u00b0 l\u00e6ngere mod venstre for hver aften, hvilket betyder, at vinkel-afstanden mellem den og Venus hurtigt bliver mindre. Den 15. er vinkelafstanden 34\u00b0, og den 31. er den svundet til 19\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af kortet, kan ogs\u00e5 Merkur ses p\u00e5 aftenhimlen. Den 15. har Merkur en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,7. Lysstyrken bliver lidt svagere resten af m\u00e5neden og ender p\u00e5 mag. 0,0. Dette er imidlertid en af de ugunstige tilsynekomster<\/a><\/strong> set fra vore breddegrader, for selv om Merkur har sin st\u00f8rste \u00f8stlige elongation p\u00e5 27\u00bd\u00b0 (vinkelafstand fra Solen) den 10. august, kommer den p\u00e5 intet tidspunkt s\u00e6rlig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen, og vil derfor v\u00e6re vanskelig at se s\u00e5 kort tid efter solnedgang. Med en helt klar himmel er det dog v\u00e6rd at fors\u00f8ge at finde den lille planet med en prismekikkert. Den 28. juli st\u00e5r Merkur 15\u201d \u2013 svarende til \u00bd m\u00e5nediameter \u2013 fra Regulus.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r Venus, Merkur og Mars er forsvundet fra himlen tidligt p\u00e5 aftenen, varer det ikke l\u00e6nge, f\u00f8r to andre planeter g\u00f8r deres entre. Den 1. juli st\u00e5r Saturn op kort tid efter midnat. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden st\u00e5r den op omkring tre kvarter efter solnedgang, og p\u00e5 det tidspunkt er lysstyrken steget fra mag. 0,8 til mag. 0,6. Saturn er p\u00e5begyndt sin retrograde bev\u00e6gelse i forbindelse med den kommende opposition, som finder sted den 27. august, og da den befinder sig i Vandmanden, hvis stjerner alle er forholdsvis svage, er den det klareste objekt p\u00e5 den del af himlen.<\/span><\/p>\n

Gennem et teleskop ses Saturns skive med en udstr\u00e6kning p\u00e5 18\u201d, medens dens ringsystem sp\u00e6nder over mere end det dobbelte af dette. Ringene er dog ikke s\u00e5 imponerende som tidligere set, for deres h\u00e6ldning i forhold til synsretningen fra Jorden er kun 8\u00b0. De to kommende \u00e5r bliver h\u00e6ldningsgraden endnu mindre, idet Jordens og Saturns baneplaner omkring Solen krydser hinanden i 2025. Til den tid ses ringene kortvarigt lige fra kanten.<\/span><\/p>\n

Jupiter st\u00e5r op et par timer efter Saturn. Solsystemets st\u00f8rste planet st\u00e5r i V\u00e6dderen, og opgangen finder sted ved 02-tiden den 1. juli og lige f\u00f8r midnat sidst p\u00e5 m\u00e5neden. I Jupiters tilf\u00e6lde er der ingen tvivl om, at der er tale om en planet. Lysstyrken ligger p\u00e5 mag. \u00f72,4. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden n\u00e6rmer vi os afslutningen p\u00e5 de lyse n\u00e6tter, og eftersom Jupiter er p\u00e5 himlen l\u00e6ngere og l\u00e6ngere tid, medens det er m\u00f8rkt, giver det gradvist gode muligheder for at f\u00f8lge, hvordan dens fire st\u00f8rste m\u00e5ner<\/a><\/strong> i l\u00f8bet af kort tid skifter indbyrdes position, medens de kredser omkring planeten.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod \u00f8st omkring kl. 01:30 den 15. juli. Saturn st\u00e5r mod S\u00d8 og Jupiter mod \u00d8N\u00d8. Den klare stjerne til venstre er Capella i Kusken, og Cassiopeia genkendes \u00f8verst til venstre for midten. Den skarpsynede kan skimte Plejaderne t\u00e6t p\u00e5 horisonten over t\u2019et i \u201dNord\u00f8st\u201d.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Juli’s f\u00f8rste halvdel er s\u00e6son for lysende natskyer<\/a><\/strong>. Disse h\u00f8jtliggende og svagt lysende skyer er et s\u00e6rkende for netop vore breddegrader. Medens indbyggerne i Middelhavs-omr\u00e5det kan gl\u00e6de sig over en m\u00f8rk nattehimmel med masser af stjerner, er de n\u00f8dt til at rejse nordp\u00e5 for at se dette f\u00e6nomen. Vi andre kan blot g\u00e5 udenfor, og i mangel af stjerner p\u00e5 den sommerlyse himmel er det v\u00e6rd at st\u00e5 tidligt op for i stedet at se, om man skulle v\u00e6re heldig, at der netop denne morgen er natskyer at se. Andre f\u00e6nomener, som er v\u00e6rd at kigge efter, er forskellige lysbrydningsf\u00e6nomener<\/a><\/strong> eller den \u2019store opstigende fuldm\u00e5ne\u2019. Der er fuldm\u00e5ne den 3. juli og igen den 1. august, og da M\u00e5nen er i n\u00e6rheden af perig\u00e6um p\u00e5 disse tidspunkter, er der stor sandsynlighed (risiko) for, at pressen vil omtale det som alle tiders mulighed for at se en helt us\u00e6dvanlig stor superm\u00e5ne. Det er dog ikke M\u00e5nens afstand, som er \u00e5rsag til m\u00e5neillusionen<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

De bedst kendte stjernebilleder p\u00e5 sommernattes himmel er Lyren, Svanen og \u00d8rnen, hvor den klareste stjerne i hvert af disse billeder tilsammen danner den velkendte sommer-trekant. Sommertrekanten er en s\u00e5kaldt asterisme, dvs. et m\u00f8nster af stjerner, som ikke udg\u00f8r et officielt stjernebillede. F.eks. er Karlsvognen i virkeligheden en asterisme, idet den udg\u00f8res af de syv klareste stjerner i Store Bj\u00f8rn. Selv om han ikke er den egentlige opfinder af Sommertrekanten, till\u00e6gges den kendte engelske astronom Patrick Moore ofte at v\u00e6re ophavsmanden. Patrick Moore populariserede navnet gennem en r\u00e6kke radio-foredrag og b\u00f8ger i 1950\u2019erne, men allerede i slutningen af 1920\u2019erne havde \u00f8strigeren Oswald Thomas beskrevet de tre stjerner som “Grosses Dreieck<\/em>“, som han \u00e6ndrede til “Sommerliches Dreieck<\/em>” i 1934.<\/span><\/p>\n

Endnu tidligere havde en anden \u00f8strigsk astronom, Joseph Johann Littrow (1781-1840), omtalt en i\u00f8jnefaldende trekant i teksten til sit stjerneatlas, og i 1801 havde Johan Bode tegnet forbindelseslinjer mellem de tre stjerner i sin ber\u00f8mte Uranographia uden dog at angive en betegnelse for figuren.<\/span><\/p>\n

\"\"Sommertrekanten et par timer efter midnat midt i juli. De sm\u00e5 fremh\u00e6vede stjernebilleder mellem Svanen og \u00d8rnen er Delfinen og Pilen, og desuden er ogs\u00e5 Cassiopeia og Karlsvognen markeret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I slutningen af juli kan man som n\u00e6vnt underomtalen af Jupiter tydeligt fornemme, at de lyse n\u00e6tter er ved at n\u00e6rme sig deres afslutning. Himlen er m\u00e6rkbart m\u00f8rkere midt p\u00e5 natten, og det varer l\u00e6ngere, inden der bliver lyst om morgenen. Det giver mulighed for at se efter meteorer – eller stjerneskud som er den mere popul\u00e6re betegnelse. Meteorer kan ses hver klar nat, og de forekommer over hele himlen. Imidlertid er der stor chance for, at nogle f\u00e5 stykker sidst i juli stammer fra en af \u00e5rets mindre meteorsv\u00e6rme, nemlig De sydlige Delta Aquarider. Denne sv\u00e6rms radiant ligger som navnet antyder i n\u00e6rheden af stjernen Delta i den sydlige del af Vandmanden, som n\u00e5r at komme relativt h\u00f8jt p\u00e5 himlen inden daggry. Delta Aquariderne er en meget spredt meteorsv\u00e6rm, som kan ses fra midt i juli til midt i august. Maksimum forekommer omkring den 30. juli, men ZHR<\/a><\/strong> n\u00e5r sj\u00e6ldent op p\u00e5 mere end omkring 10. Samtidig kan man ogs\u00e5 v\u00e6re heldig at se nogle af de f\u00f8rste meteorer fra en af \u00e5rets bedste sv\u00e6rme, nemlig Perseiderne, som s\u00e5 sm\u00e5t begynder at vise sig sidst i juli. Maksimum for Perseiderne falder omkring 12. august.<\/span><\/p>\n

\"\"Se M\u00e5nens aktuelle fase p\u00e5 NASA\u2019s hjemmeside: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5048<\/strong><\/a><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2023 Juli forbindes traditionelt med h\u00f8jsommer og ferie, men s\u00e5dan har det ikke altid v\u00e6ret. For blot et par hundrede \u00e5r siden var ferie kun noget, som kendtes i de velhavendes kredse. I l\u00f8bet af 1800-tallet begyndte … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2307,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2686","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2686","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2686"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2686\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2705,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2686\/revisions\/2705"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2686"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}