{"id":2710,"date":"2023-07-01T10:07:42","date_gmt":"2023-07-01T09:07:42","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2710"},"modified":"2025-01-01T20:11:04","modified_gmt":"2025-01-01T19:11:04","slug":"stjernehimlen-i-august-2023","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2710","title":{"rendered":"Stjernehimlen i august 2023"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2023<\/span><\/strong><\/p>\n

De lyse n\u00e6tter slutter i begyndelsen af august. Den officielle dato er den 8., men der er forskel p\u00e5 begyndelses- og sluttidspunktet afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor. Jo h\u00f8jere mod nord i Danmark man befinder sig, jo l\u00e6ngere varer de lyse n\u00e6tter. Uanset hvad bem\u00e6rker man, at der igen bliver m\u00f8rkt om natten, selv om der i praksis naturligvis ligesom ved de lyse n\u00e6tters begyndelse er en vis overgangsperiode, hvor der kun er m\u00f8rkt omkring midnat. Bem\u00e6rk at midnat i denne forbindelse skal forst\u00e5s som astronomisk midnat, som falder \u00e9n time senere end borgerlig midnat p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Den danske nattehimmel ved astronomisk midnat midt i august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e6lkevejen er tydeligst fra vore breddegrader p\u00e5 denne \u00e5rstid. Det svagt lysende b\u00e5nd, som stammer fra det samlede lys fra millionvis af svage stjerner, str\u00e6kker sig ved midnat fra den sydvestlige til den nord\u00f8stlige horisont og passerer undervejs n\u00e6sten gennem Zenith. Medmindre man bor i meget m\u00f8rke omgivelser langt fra beboede omr\u00e5der, bliver M\u00e6lkevejen f\u00f8rst tydelig 10\u00b0-15\u00b0 over horisonten i omr\u00e5det omkring \u00d8rnen, hvorfra den forts\u00e6tter gennem Sommertrekanten med den klareste del p\u00e5 den nordlige halvkugle langs Svanens l\u00e6ngdeakse. M\u00e6lkevejen forts\u00e6tter gennem Cassiopeia og Perseus og forsvinder efterh\u00e5nden ud af syne i Kusken, som ligger t\u00e6t p\u00e5 den nord\u00f8stlige horisont.<\/span><\/p>\n

Umiddelbart efter solnedgang er der ingen synlige planeter p\u00e5 aftenhimlen. Selv om Venus f\u00f8rst er i konjunktion med Solen den 13. august, st\u00e5r den som omtalt under Stjernehimlen i juli<\/a><\/strong> s\u00e5 langt under Ekliptika, at den p\u00e5 trods af en vinkelafstand til Solen p\u00e5 18\u00b0 den 1. august g\u00e5r ned 10 minutter f\u00f8r Solen.<\/span><\/p>\n

Samme aften st\u00e5r Mars 36\u00b0 fra Solen og g\u00e5r ned en time efter solnedgang, men med en lysstyrke p\u00e5 kun mag. 1,8 er den praktisk talt umulig at se p\u00e5 tusm\u00f8rkehimlen<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,1 er Merkur betydeligt klarere, men den st\u00e5r kun 26\u00b0 fra Solen og g\u00e5r ned 40 minutter efter solnedgang. Vinkelafstanden (elongationen) p\u00e5 26\u00b0 til Solen er n\u00e6sten det maksimale, som Merkur kan opn\u00e5. St\u00f8rste \u00f8stlige elongation p\u00e5 27\u00b0 forekommer den 9. august. P\u00e5 dette tidspunkt er lysstyrken faldet til mag. 0,4.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen i vestlig retning ved solnedgang den 1. august. P\u00e5 dette tidspunkt kan hverken stjerner eller planeter naturligvis ses. Mars befinder sig mod vest i en h\u00f8jde p\u00e5 9\u00b0, medens Merkurs h\u00f8jde over horisonten kun er 6\u00b0. N\u00e5r det borgerlige tusm\u00f8rke er slut en times tid efter solnedgang, er begge planeter g\u00e5et ned.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som netop n\u00e6vnt er Venus i konjunktion med Solen den 13. august. Herefter bev\u00e6ger den sig om p\u00e5 morgenhimlen, hvor den i l\u00f8bet af efter\u00e5ret f\u00e5r en tilsvarende gunstig synlighedsperiode, som den havde i for\u00e5ret og forsommeren. Den 31. august st\u00e5r Venus op n\u00e6sten 2 timer f\u00f8r Solen og vil en time f\u00f8r solopgang med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74\u00bd st\u00e5 i en h\u00f8jde p\u00e5 6\u00bd\u00b0 over horisonten. Gennem et teleskop ses Venus som et smalt 10% belyst segl med en udstr\u00e6kning p\u00e5 50\u201d. I l\u00f8bet af efter\u00e5ret gentages faseskiftet fra for\u00e5ret i omvendt r\u00e6kkef\u00f8lge.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus 31. august 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Morgenhimlen med Venus mod \u00f8st den 31. august en time f\u00f8r solopgang. L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til Orion mod syd\u00f8st. Desuden er Sirius lige st\u00e5et op, og sammen med Procyon i Lille hund og Betelgeuze i Orion danner den Vintertrekanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn kommer i opposition den 27. august. Ringplaneten befinder sig i Vandmanden, og eftersom det er et stjernebillede med forholdsvis svage stjerner, er Saturn det klareste objekt i omr\u00e5det. I begyndelsen af august st\u00e5r Saturn op umiddelbart efter kl. 22, og sidst p\u00e5 m\u00e5neder sker det ved solnedgang. I l\u00f8bet af m\u00e5neden stiger Saturns lysstyrke fra mag. 0,6 til mag. 0,4.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns kulmination mod syd i Vandmanden under oppositionen den 27. august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

L\u00e6g m\u00e6rke til den klare stjerne i Sydlige Fisk umiddelbart under Vandmanden. Det er Fomalhaut, som er den sydligst beliggende stjerne af 1. st\u00f8rrelse, som kan ses fra danske breddegrader. Den er is\u00e6r gunstigt placeret i sensommeren og det tidlige efter\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Saturns lysstyrke varierer en del, hvilket delvist skyldes dens varierende afstand, men den st\u00f8rste del af variationen skyldes ringsystemets h\u00e6ldning i forhold til synsretningen fra Jorden. Den gennemsnitlige lysstyrke m\u00e5lt gennem de 29\u00bd \u00e5r, det tager Saturn at fuldf\u00f8re et kredsl\u00f8b om Solen, er mag. 0,5. Lysstyrken kan komme helt op p\u00e5 mag. \u00f70,5. Det sker, n\u00e5r ringene h\u00e6lder mest muligt, medens den kan v\u00e6re s\u00e5 svag som mag. 1,1 p\u00e5 de tidspunkter, hvor vi ser ringene lige fra kanten.<\/span><\/p>\n

Den varierende h\u00e6ldningsgrad er ikke en egenskab ved selve ringene men skyldes, at Jordens og Saturns baneplaner ikke er sammenfaldende, idet Saturns baneplan har en h\u00e6ldning p\u00e5 2\u00bd\u00b0 i forhold til Ekliptika. I l\u00f8bet af den n\u00e6vnte periode p\u00e5 29\u00bd \u00e5r befinder Saturn sig p\u00e5 et tidspunkt i sin maksimale h\u00f8jde over Ekliptika, og godt 15 \u00e5r senere befinder den sig i lige s\u00e5 langt under Ekliptika. Under disse ekstremer vil ringsystemet ses med sin st\u00f8rste h\u00e6ldningsgrad, som er 27\u00b0. N\u00e5r Jorden befinder sig i sk\u00e6ringspunktet mellem baneplanerne, ser vi direkte ind p\u00e5 ringplanet, og da ringene er meget smalle, forsvinder de stort set helt ud af syne p\u00e5 disse tidspunkter og bidrager s\u00e5ledes ikke til lysstyrken.<\/span><\/p>\n

\"\"Ringplanets h\u00e6ldning i l\u00f8bet af Saturns 29\u00bd \u00e5rs omkredsning af Solen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I \u00f8jeblikket n\u00e6rmer vi os tidspunktet, hvor baneplanerne krydser hinanden. Det sker i marts 2025, s\u00e5 n\u00e5r man retter et teleskop mod Saturn i 2023, ses ringene kun under en vinkel p\u00e5 knap 9\u00b0. Under oppositionen har Saturns skive en udstr\u00e6kning p\u00e5 19\u201d, medens ringsystemet sp\u00e6nder over 43\u201d. P\u00e5 grund af den sn\u00e6vre synsvinkel kan det volde lidt vanskeligheder at se den m\u00f8rke Cassini deling mellem A og B ringen.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns ring med Cassinis deling.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Ringenes h\u00e6ldning under oppositionen i 2023 sammenlignet med \u00e5ret f\u00f8r og de kommende fire \u00e5r.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn har mange m\u00e5ner. Under seneste opdatering fra The International Astronomical Union i maj 2023 blev der tilf\u00f8jet 62 nyopdagede m\u00e5ner, hvilket bringer antallet op p\u00e5 145. De allerfleste er dog meget sm\u00e5, men der er dog alligevel en lille h\u00e5ndfuld, som kan ses med forholdsvis beskedent udstyr. Heraf en den st\u00f8rste, Titan, i sagens natur den nemmeste at se. Den har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8,5 og bruger godt 16 d\u00f8gn til en tur omkring planeten. De \u00f8vrige er Rhea, Tethys og Dione, som alle ligger p\u00e5 omkring mag. 10, samt Enceladus som med en lysstyrke p\u00e5 mag. 12 er en st\u00f8rre udfordring. M\u00e5nernes stilling til et givet tidspunkt kan ses p\u00e5 dette on-line program<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn med sine klareste m\u00e5ner ved midnat natten mellem 10. og 11. august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter st\u00e5r op kort tid f\u00f8r midnat den 1. august. Men en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,4 beh\u00f8ver man ikke et detaljeret stjernekort. Det er blot at se i retning mod nordnord\u00f8st, hvor Jupiter befinder sig i V\u00e6dderen. I nattens l\u00f8b bev\u00e6ger den sig h\u00f8jere op p\u00e5 himlen, hvilket betyder, at den n\u00e5r at kommer op i en h\u00f8jde p\u00e5 omkring 35\u00b0 mod syd\u00f8st inden daggry. Det l\u00f8nner sig s\u00e5ledes at vente et par timer efter opgangen, fordi b\u00e5de selve planeten og dens fire store m\u00e5ner vil fremst\u00e5 klarere gennem et teleskop, jo h\u00f8jere de st\u00e5r p\u00e5 himlen. Efterh\u00e5nden som m\u00e5neden g\u00e5r, f\u00e5r man l\u00e6ngere og l\u00e6ngere tid til at f\u00f8lge m\u00e5nernes indbyrdes bev\u00e6gelse, medens de med varierende hastigheder kredser omkring planeten. Sidst i august st\u00e5r Jupiter op kl. 22, medens Solen tilsvarende st\u00e5r op en time senere end f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden, s\u00e5 man f\u00e5r tre ekstra timer til r\u00e5dighed. De fire m\u00e5ners position til et givet tidspunkt kan p\u00e5 samme m\u00e5de som Saturns forudberegnes og fremg\u00e5r af dette link<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Hvad der ikke fremg\u00e5r af det n\u00e6vnte link er, at Jupiter i den sidste halvdel af august tilsyneladende f\u00e5r en ekstra m\u00e5ne. I forvejen har den ligesom Saturn et meget stort antal kendte m\u00e5ner \u2013 i \u00f8jeblikket er der 95 bekr\u00e6ftede \u2013 men ligesom hos Saturn er de allerfleste meget sm\u00e5, og kun de fire f\u00f8rn\u00e6vnte store m\u00e5ner kan uden problemer ses gennem stort set ethvert teleskop. Den ekstra m\u00e5ne i slutningen af august er imidlertid ikke en m\u00e5ne, men derimod stjernen Sigma (\u03c3) Arietis p\u00e5 mag. 5, dvs. nogenlunde samme lysstyrke som de rigtige m\u00e5ner.<\/span><\/p>\n

\"\"Kortet d\u00e6kker over 1\u00b0 og viser Jupiters banebev\u00e6gelse fra midt i august til slutningen af september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter bev\u00e6ger sig i august mod \u00f8st blandt baggrundsstjernerne, indtil bev\u00e6gelsen i slutningen af m\u00e5neden n\u00e6sten g\u00e5r i st\u00e5r forud for p\u00e5begyndelsen af den retrograde bev\u00e6gelse i forbindelse med den forest\u00e5ende opposition. Oppositionen finder sted den 3. november, og den retrograde bev\u00e6gelse begynder den 4. september.<\/span><\/p>\n

Skitsen herunder viser, hvordan Sigma Arietis mellem den 17. og 28. august bev\u00e6ger sig ind mellem Jupiters m\u00e5ner. I virkeligheden er det Jupiter, som bev\u00e6ger sig den modsatte vej, men eftersom planeten bruges som reference, ser det ud, som om det er stjernen, som bev\u00e6ger sig. M\u00e5nernes position p\u00e5 skitsen er, hvor de befinder sig omkring midnat mellem den 17. og 18. august. Deres position de \u00f8vrige n\u00e6tter kan som n\u00e6vnt findes ved hj\u00e6lp af linket, s\u00e5 man kan afg\u00f8re, hvilken af de fem punkter, der er stjernen. Sigma Arietis st\u00e5r meget t\u00e6t p\u00e5 Jupiter natten mellem den 21. og 22. august.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og Sigma Arietis.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiters diameter er 143000 kilometer, hvilket er 22000 kilometer mere end Saturns. Desuden er afstanden til Jupiter det halve af Saturns. Forskellen ses tydeligt, n\u00e5r man betragter de to planeter gennem et teleskop. Under Saturns opposition den 27. august ses den under en synsvinkel p\u00e5 19\u201d. Samme nat har Jupiter en udstr\u00e6kning p\u00e5 43\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og Saturn set med samme forst\u00f8rrelse den 27. august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter befinder sig som n\u00e6vnt i V\u00e6dderen. En h\u00e5ndsbredde i strakt arm herfra kan man med et godt s\u00f8gekort og en prismekikkert skimte en lille svag \u201dstjerne\u201d p\u00e5 mag. 5,8. Stjernen er i virkeligheden planeten Uranus. Kun under helt ekstremt gode forhold og med et lige s\u00e5 ekstremt godt syn kan det lade sig g\u00f8re at se Uranus med det blotte \u00f8je. Planeten blev da ogs\u00e5 f\u00f8rst opdaget af William Herschel gennem et teleskop i 1781. Ganske vist havde nogle f\u00e5 andre astronomer tidligere bem\u00e6rket den, men de troede alle sammen, at det var en stjerne og angav den som s\u00e5dan p\u00e5 deres stjernekort. Det var derfor forholdsvis nemt at beregne dens bane i Solsystemet, fordi man havde adgang til en r\u00e6kke tidligere positioner.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og Uranus i V\u00e6dderen i august. Jupiter er den klareste ‘stjerne’ p\u00e5 kortet, og Uranus er ud for pilen. Positionen er midt p\u00e5 m\u00e5neden. Let genkendelig er Plejaderne og den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran i Tyren.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Uranus findes ved hj\u00e6lp af dette s\u00f8gekort. Cirklens diameter er 7\u00b0, svarende til synsfeltet i en prisme-kikkert. Tallene ud for de fire stjerner angiver deres lysstyrke. Delta Ari mag. 4,3. Zeta Ari mag. 4,9. Tau Ari mag. 5,3. 63 Ari mag. 5,1. Uranus bev\u00e6ger sig kun ganske lidt mod venstre i l\u00f8bet af august, idet den p\u00e5begynder sin retrograde bev\u00e6gelse den 28. Den markerede position er midt p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med en afstand p\u00e5 4\u00bd milliard kilometer, er Neptun Solsystemets yderste planet, s\u00e5 selv om den har en diameter p\u00e5 50000 kilometer, kan den ikke ses med det blotte \u00f8je. Medmindre man har et godt teleskop, som kan opl\u00f8se dens lille skive p\u00e5 2\u201d, er den med sin lysstyrke p\u00e5 mag. 7,7 sv\u00e6r at skelne fra baggrundsstjernerne. Dens bev\u00e6gelse r\u00f8ber den dog, og med et detaljeret s\u00f8gekort er det faktisk muligt at finde den med en prismekikkert. Neptun befinder sig i \u00f8jeblikket i Fiskene, og i begyndelsen af august st\u00e5r den op ved 22:30-tiden. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden finder opgangen sted to timer tidligere.<\/span><\/p>\n

Det bedste er dog at vente med at lede efter den fjerne planet, indtil den st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd. Kikkerten skal da rettes mod et omr\u00e5de 5\u00b0 syd for \u03bb (Lambda) Psc, som er den nederste af stjernerne i den pentagonformede figur, som udg\u00f8r den vestligste og tydeligste af de to fisk. Denne figur ligger umiddelbart under den letgenkendelige Pegasusfirkant.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernekort hvor den gule cirkel angiver omr\u00e5det, hvor Neptun skal ops\u00f8ges.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I omr\u00e5det under Lambda ligger lille r\u00e6kke best\u00e5ende af tre stjerner. 20 Psc p\u00e5 mag. 5,5. 24 Psc p\u00e5 mag. 5,9 samt 27 Psc p\u00e5 mag. 4,9. En prismekikkert har lidt afh\u00e6ngig af st\u00f8rrelsen og typen et synsfelt p\u00e5 omkring 6\u00b0-7\u00b0. Med \u03bb \u00f8verst i synsfeltet vil 20 Psc s\u00e5ledes kunne ses helt nederst i synsfeltet. Neptun ses da som en svag stjerne til venstre for 20 Psc, og da den har p\u00e5begyndt sin retrograde bev\u00e6gelse, formindskes afstanden mellem 20 Psc og Neptun i l\u00f8bet af august fra 1\u00b0 til 19\u2019.<\/span><\/p>\n

\"\"S\u00f8gekort med et synsfelt p\u00e5 7\u00b0. Tallene ud for stjernerne er deres lysstyrke, og 20 Psc er den \u00f8verste med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,5. For at bekr\u00e6fte de korrekte omr\u00e5de er 29 Psc p\u00e5 mag. 5,1 ligeledes p\u00e5f\u00f8rt kortet, og der er angivet yderligere tre stjerner helt nederst: HD 587 p\u00e5 mag. 5,8. 33 Psc p\u00e5 mag 4,6. Psc 30 p\u00e5 mag. 4,4. Neptun bev\u00e6ger sig mod h\u00f8jre, og positionen er angivet for hver anden nat.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun med samme forst\u00f8rrelse gennem et stort teleskop.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De m\u00f8rke n\u00e6tters tilbagevenden falder sammen med \u00e5rets bedste og mest kendte meteorsv\u00e6rm. Der er sommer p\u00e5 den nordlige halvkugle, hvilket betyder, at Perseiderne er langt mere popul\u00e6r end de sv\u00e6rme, som forekommer i vinterhalv\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Perseiderne begynder s\u00e5 sm\u00e5t i slutningen af juli, og antallet af meteorer stiger ganske langsomt, indtil det topper ved maksimum omkring den 12.\/13. august. Herefter aftager antallet igen, og aktiviteten oph\u00f8rer helt i slutningen af august.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/a>Graf over det relative antal Perseider p\u00e5 en given dato.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der forekommer ofte mange lysst\u00e6rke Perseider, som efterlader et lysende spor, som forbliver synligt i flere sekunder. Meteorerne bev\u00e6ger sig hurtigt hen over himlen, is\u00e6r fordi meteorstr\u00f8mmens relative hastighed i forhold til Jorden er meget h\u00f8j. Jorden og meteorstr\u00f8mmen bev\u00e6ger sig mod hinanden og m\u00f8des med en hastighed p\u00e5 omkring 200000 kilometer i timen.<\/span><\/p>\n

En meteorsv\u00e6rm er en astronomisk begivenhed, hvor alle kan deltage, for der kr\u00e6ves intet udstyr udover \u00f8jnene og eventuelt en liggestol eller et t\u00e6ppe, for i tilbagel\u00e6net eller liggende stilling kan man overskue en meget stor del af himlen. Et teleskop er uundv\u00e6rligt til at forst\u00f8rre astronomiske objekter, men det kan ikke bruges til iagttagelse af meteorer, ganske enkelt fordi synsfeltet er alt for lille.<\/span><\/p>\n

En prismekikkert har ogs\u00e5 et begr\u00e6nset synsfelt, men det er dog langt st\u00f8rre end det tilsvarende hos et teleskop, s\u00e5 en prismekikkert er god at have i beredskab, s\u00e5 man kan n\u00e5 at rette den mod det lysende st\u00f8vspor, som st\u00e5r tilbage i sekunderne efter et s\u00e6rligt kraftigt meteor.<\/span><\/p>\n

Meteorer er ikke stjerner, som falder ned. Det er sm\u00e5 st\u00f8vpartikler, som rammer Jordens atmosf\u00e6re. S\u00e5 l\u00e6nge de befinder sig i kredsl\u00f8b om Solen i det interplanetariske rum, kalder astronomerne s\u00e5danne partikler for meteorider. Det er strengt taget det samme som en asteroide, blot er meteoriderne meget mindre. De er s\u00e5 sm\u00e5, at de under normale omst\u00e6ndigheder ikke kan ses fra Jorden.<\/span><\/p>\n

Hvis en s\u00e5dan meteoride rammer Jordens atmosf\u00e6re, bliver den opbremset og fordamper p\u00e5 grund af gnidningsmodstanden. Meteoridens bev\u00e6gelsesenergi bliver dermed omsat til varmenergi, og denne energi bliver overf\u00f8rt til luftens atomer og molekyler, som afgiver energien igen i form af et lyskvant. Det, man ser som et lysende spor, er derfor ikke selve partiklen men luftarterne, som lyser op efter partiklens passage. Vi ser med andre ord ikke selve meteoriden, men derimod et lysende spor, som bedst kendes under den popul\u00e6re betegnelse stjerneskud, medens astronomerne kalder dem meteorer. De klareste meteorer kaldes ildkugler eller bolider.<\/span><\/p>\n

Hvis meteoriden er s\u00e5 stor, at den ikke fordamper fuldst\u00e6ndig, kan en del af den overleve turen gennem atmosf\u00e6ren og lande p\u00e5 jordoverfladen. Hvis man efterf\u00f8lgende er s\u00e5 heldig at finde den, kaldes det en meteorit. Der er dog aldrig fundet meteoritter i forbindelse med Persseiderne. Meteorsv\u00e6rmen stammer nemlig fra en komet, som best\u00e5r af en blanding af st\u00f8v og frosne gasser, og disse st\u00f8vpartikler er ganske enkelt for sm\u00e5 til at kunne tr\u00e6nge helt ned til jordoverfladen.<\/span><\/p>\n

En komet bliver kun synlig, n\u00e5r dens bane bringer den i n\u00e6rheden af Solen, s\u00e5 dens frosne overflade bliver varm nok til at fordampe. Den resulterende sky af frigivne gasser f\u00f8rer det faste stof, der oprindeligt var blandet med isen, med sig bort fra kometen. Ved hver passage t\u00e6t forbi Solen frigiver kometen en str\u00f8m af materiale, som i begyndelsen er koncentreret i n\u00e6rheden af kometen, men efterh\u00e5nden som \u00e5rtusinderne g\u00e5r, bliver det fordelt i et tyndt b\u00e5nd langs hele kometens bane, fordi de enkelte partikler bliver udsat for sm\u00e5 p\u00e5virkninger fra solvinden og tyngdekraften fra Solsystemets legemer. En meteorsv\u00e6rm finder derfor sted p\u00e5 samme tidspunkt hvert \u00e5r, n\u00e5r Jorden passerer n\u00e6rmest st\u00f8vb\u00e5ndet.<\/span><\/p>\n

\"\"Kometens bane og Jordens bane ligger ikke i samme plan. Banerne krydser kun hinanden et bestemt sted, som ligger fast i forhold til retningen mod Solen, dvs. p\u00e5 samme tidspunkt hvert \u00e5r.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Perseidernes ophavskomet er 109P\/Swift-Tuttle. Betegnelsen 109P betyder, at det er den 109. periodiske komet, som astronomerne har beregnet en bane for. De to navne henviser til opdagerne, nemlig Lewis Swift og Horace Tuttle, som uafh\u00e6ngigt af hinanden opdagede kometen i juli 1862. P\u00e5 opdagelsestidspunktet havde den en lysstyrke p\u00e5 mag. 7\u00bd. Lysstyrken steg hurtigt og n\u00e5ede mag. 2 i begyndelsen af september, hvor kometen udviklede en hale med en l\u00e6ngde p\u00e5 n\u00e6sten 30\u00b0. 109P\/Swift-Tuttle passerede igen gennem det indre Solsystem i 1992 men n\u00e5ede kun en maksimal lysstyrke p\u00e5 mag. 5. N\u00e5r den passerer forbi igen i 2126, kommer den t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden, s\u00e5 lysstyrken forventes at toppe p\u00e5 mag. 1.<\/span><\/p>\n

Perseiderne maksimum i 2023 falder natten mellem den 12. og 13. august. Det er et ideelt tidspunkt. Det er natten mellem l\u00f8rdag og s\u00f8ndag, og det er t\u00e6t p\u00e5 nym\u00e5ne. Under maksimum forventes en ZHR p\u00e5 80-100. Bem\u00e6rk dog at ZHR<\/a><\/strong> er en idealiseret v\u00e6rdi.<\/span><\/p>\n

Perseiderne udstr\u00e5ler som navnet antyder fra stjernebilledet Perseus. Meteorerne viser sig dog overalt p\u00e5 himlen, men en Perseide kan kendes ved, at sporet kan f\u00f8res tilbage til et omr\u00e5de i n\u00e6rheden af Dobbelthoben mellem Cassiopeia og Perseus. Man kan begynde at se efter Perseiderne, s\u00e5 snart der bliver m\u00f8rkt ved 22-tiden, selv om der normalt er st\u00f8rst aktivitet efter midnat. Tidligt p\u00e5 aftenen befinder radianten sig lavt over horisonten i nord\u00f8stlig retning. Efterh\u00e5nden som natten g\u00e5r, f\u00f8lger den himlens bev\u00e6gelse, og n\u00e5r daggryet begynder, st\u00e5r Perseus h\u00f8jt p\u00e5 himlen i syd\u00f8stlig retning.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord\u00f8st et par timer efter solnedgang den 12. august.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"To Perseider. De tre klareste stjerner p\u00e5 billedet er Vega, Deneb og Altair, som tilsammen udg\u00f8r Sommertrekanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter og Uranus befinder sig i V\u00e6dderen, Neptun i Fiskene og Saturn i Vandmanden, som alle ligger p\u00e5 Ekliptika. Stjernebilledet f\u00f8r disse tre er Stenbukken, som er et af de mindre kendte stjernebilleder fra vore breddegrader, fordi det befinder sig lavt p\u00e5 himlen. Desuden best\u00e5r stjernebilledet af forholdsvis svage stjerner. Den klareste er ikke \u03b1 men derimod \u03b4 p\u00e5 mag. 2,9. Den n\u00e6stklareste er \u03b2 p\u00e5 mag. 3, og f\u00f8rst som nummer tre kommer \u03b1 p\u00e5 mag. 3,6. August er en af de m\u00e5neder, hvor Stenbukken st\u00e5r gunstigt mod syd f\u00f8rst p\u00e5 aftenen.<\/span><\/p>\n

Selve stjernebilledet forestiller et m\u00e6rkeligt v\u00e6sen med hoved og forben fra en ged og bagkrop og hale fra en fisk. Den stammer fra Sumererne og Babylonierne, som havde en fork\u00e6rlighed for amfibieskabninger. De gamle Sumerer kaldte den Suhur-mash-ha<\/em>, gedefisken. For gr\u00e6kerne, der kaldte den Aegoceros<\/em> (den gedehornede), blev stjernebilledet identificeret med Pan, skovguden der havde horn og ben som en ged.<\/span><\/p>\n

De to n\u00e6vnte \u03b1 og \u03b2 er s\u00e6rlig interessante. \u03b1 har tilnavnet Algedi, som betyder Geden. Den ses som dobbelt med det blotte \u00f8je med 380″ \u2013 lidt mere end 6\u2019 \u2013 mellem de to komponenter p\u00e5 henholdsvis mag. 3,6 og mag. 4,2. P\u00e5 grund af den lave h\u00f8jde over horisonten kan det for de fleste v\u00e6re sv\u00e6rt at skelne den svageste komponent uden brug af en prismekikkert. I virkeligheden er det blot en optisk dobbeltstjerne hvor \u03b1\u00b9 er ca. 500 lys\u00e5r borte, og \u03b1\u00b2 er ca. 100 lys\u00e5r borte. Begge er endvidere selv dobbelte, men dette kan kun ses i et teleskop.<\/span><\/p>\n

\u03b2 med tilnavnet Dabih, hvilket p\u00e5 arabisk betyder “slagterens lykkelige offer”, med henvisning til den arabiske tradition, hvor en ged blev slagtet, n\u00e5r Solen tr\u00e5dte ind i V\u00e6dderen. \u03b2 er ogs\u00e5 dobbelt, hvor adskillelsen mellem \u03b2\u00b9 og \u03b2\u00b2 er 205″, men da \u03b2\u00b2 kun lyser med mag. 6.2, kan denne kun ses i prismekikkert. Til geng\u00e6ld er det en \u00e6gte dobbeltstjerne, hvor de to komponenter er bundet til hinanden af tyngdekraften.<\/span><\/p>\n

\"\"Stenbukken. Den skr\u00e5 linje er Ekliptika. Langt hovedparten er stjernerne p\u00e5 kortet er for svage til at kunne ses med det blotte \u00f8je.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle udseende: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5048<\/strong><\/a><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2023 De lyse n\u00e6tter slutter i begyndelsen af august. Den officielle dato er den 8., men der er forskel p\u00e5 begyndelses- og sluttidspunktet afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor. Jo h\u00f8jere mod nord i Danmark man … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2308,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2710","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2710","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2710"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2710\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2734,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2710\/revisions\/2734"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2710"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}