{"id":2736,"date":"2023-07-30T08:07:36","date_gmt":"2023-07-30T07:07:36","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2736"},"modified":"2025-01-01T20:11:35","modified_gmt":"2025-01-01T19:11:35","slug":"stjernehimlen-i-september-2023","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2736","title":{"rendered":"Stjernehimlen i september 2023"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2023<\/span><\/strong><\/p>\n

Ofte er der mange stjerneklare n\u00e6tter i september, og stjernehimlen p\u00e5 denne \u00e5rstid har meget at byde p\u00e5, og det g\u00e6lder b\u00e5de for himlen mod nord og for himlen mod syd.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved astronomisk midnat midt i september 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r man vender ansigtet i nordlig retning, fanges blikket f\u00f8rst og fremmest af de syv klare stjerner, som danner den karakteristiske figur, der p\u00e5 vore breddegrader g\u00e5r under navnet Karlsvognen. Karlsvognen er ikke et \u2019rigtigt\u2019 stjernebillede, idet den er en del af Store Bj\u00f8rn. Dette navn antyder, at der ogs\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re en Lille Bj\u00f8rn, og dette er ganske korrekt, idet Nordstjernen – som findes ved at tr\u00e6kke en linje gennem de to bagerste stjerner i Karlsvognen – sidder i halespidsen af Lille Bj\u00f8rn. Lidt vanskeligere er det at finde Dragen, hvis hale begynder midt mellem Store og Lille Bj\u00f8rn. Herfra vrider uhyret sig i en bue omkring Lille Bj\u00f8rn og ender med hovedet i n\u00e6rheden af Herkules. I mytologien blev Herkules Dragens overmand, og p\u00e5 gamle stjernekort er han afbildet med den ene fod p\u00e5 den slagne drages hoved. Mod nord\u00f8st ses den cirkumpolare Capella i Kusken, medens Cepheus og Cassiopeia fra sagnet om Andromeda st\u00e5r i Zenith.<\/span><\/p>\n

L\u00e6nge inden midnat bliver vinterstjernebilledet Tyren med hovedstjernen Aldebaran og den \u00e5bne stjernehob Plejaderne (Syvstjernen) synlig p\u00e5 \u00f8sthimlen, og ligeledes kan et andet vinterstjernebillede, Tvillingerne, begynde at kunne ses p\u00e5 denne \u00e5rstid. Den f\u00f8rste stjerne som bliver synlig i Tvillingerne er Castor, som har en s\u00e5 h\u00f8j deklination, at den kun befinder sig under nordhorisonten i nogle f\u00e5 timer.\u00a0<\/span><\/p>\n

Sommertrekanten st\u00e5r trods navnet stadig h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod sydvest, og dens f\u00e6tter, Pegasusfirkanten, st\u00e5r mod syd. Under Pegasus ses tre af de mindre fremtr\u00e6dende stjernebilleder p\u00e5 Ekliptika. Stenbukken best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner, og det samme er tilf\u00e6ldet for Vandmandens vedkommende. Vandmanden er dog letgenkendelig med de fire stjerner, som danner en trekant med en stjerne i midten. Den trekantede asterisme kaldes Vandkrukken, og p\u00e5 gamle stjernekort l\u00f8ber der vand ned i munden p\u00e5 Fomalhaut, som er den klareste stjerne i Piscis Austrinus, p\u00e5 dansk Sydlige Fisk.<\/span><\/p>\n

Det tredie af de n\u00e6vnte stjernebillede p\u00e5 Ekliptika er Fiskene, hvis tydeligst genkendelige m\u00f8nster udg\u00f8res af den vestligste af fiskene umiddelbart under Pegasusfirkanten. Resten af stjernebilledet best\u00e5r af en r\u00e6kke svage stjerner, der symboliserer den snor, som i mytologien er bundet til fiskenes haler og forhindrer, at de bliver v\u00e6k for hinanden.<\/span><\/p>\n

L\u00e6g is\u00e6r m\u00e6rke til f\u00f8rn\u00e6vnte Fomalhaut umiddelbart under Vandmanden. September er en af de m\u00e5neder, hvor denne klare stjerne ses bedst fra Danmark meget t\u00e6t p\u00e5 den sydlige horisont. Man tager ikke fejl af den, for det er den klareste stjerne i omr\u00e5det. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,2 er det er samtidig den sydligst beliggende stjerne af 1. st\u00f8rrelsesklasse, som kan ses fra Danmark.<\/span><\/p>\n

Ved indgangen til september er sommeren ved at g\u00e5 p\u00e5 h\u00e6ld, og rent kalenderm\u00e6ssigt regnes september da ogs\u00e5 for den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned. I begyndelsen af september er dagen dog fortsat l\u00e6ngere end natten, men ved udgangen af m\u00e5neden er det modsat. Vendepunktet kommer ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, som i \u00e5r er den 23. september.<\/span><\/p>\n

Den astronomiske overgang fra sommer til efter\u00e5r falder netop ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, hvor Solen st\u00e5r lodret over Jordens \u00c6kvator. Helt pr\u00e6cist er det kl. 08:50, og herefter varer efter\u00e5ret indtil vintersolhverv den 21. december.<\/span><\/p>\n

J\u00e6vnd\u00f8gn er ogs\u00e5 kendt for, at dag og nat er lige lange, hvilket imidlertid ikke er helt rigtigt. Finder man Solens op- og nedgangstidspunkt i en almanak, kan man se, at den 23. september er dagen adskillige minutter l\u00e6ngere end natten. Det skyldes, at astronomerne beregner Solens opgang som det tidspunkt, hvor centrum af solskiven kommer op over horisonten, og nedgangstidspunktet er ligeledes, n\u00e5r centrum st\u00e5r lige i horisonten.<\/span><\/p>\n

I almindelighed betragter de fleste derimod solopgang som det \u00f8jeblik, hvor Solens overkant viser sig over horisonten, mens solnedgang betragtes som det tidspunkt, hvor den synker ned under horisonten. Dette g\u00f8r dagen et par minutter l\u00e6ngere i forhold til den astronomiske beregning, og da afb\u00f8jning af lyset i Jordens atmosf\u00e6re samtidig f\u00e5r Solen til at se ud, som om den st\u00e5r en smule h\u00f8jere p\u00e5 himlen, end den g\u00f8r i virkeligheden, betyder det, at dagen bliver forl\u00e6nget med cirka fire minutter b\u00e5de om morgenen og om aftenen p\u00e5 vores breddegrader.<\/span><\/p>\n

\"\"Solens op- og nedgang den 23. september if\u00f8lge Almanak<\/a>. Venstre tabel er med Solens \u00f8verste kant i horisonten, og h\u00f8jre tabel g\u00e6lder for centrum af solskiven.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Lysets afb\u00f8jning (refraktion) ved horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn var i opposition i sidste m\u00e5ned, n\u00e6rmere bestemt den 27. august, hvilket betyder, at den vil v\u00e6re p\u00e5 himlen stort hele natten i denne m\u00e5ned. Den 1. september st\u00e5r ringplaneten op kl. 20:07, hvilket praktisk talt er p\u00e5 det tidspunkt, hvor Solen g\u00e5r ned. N\u00e5r nattem\u00f8rket begynder at indfinde sig ved afslutningen p\u00e5 tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> en times tid senere, ses Saturn som det klareste objekt i Vandmandens vestlige del. P\u00e5 samme tidspunkt er M\u00e5nen p\u00e5 vej op over horisonten mod \u00f8st.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen mod \u00f8st 1. september kl. 21:00. Letgenkendelig er de fire stjerner, som danner den karakteristiske asterisme, som kaldes Vandkrukken.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn har en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,4 og overstr\u00e5ler s\u00e5ledes alle Vandmandens stjerner, idet de to klareste, \u03b1 og \u03b2, har en lysstyrke p\u00e5 mag. 3. \u03b1 Pegasi, den vestligste af stjernerne i Pegasusfirkanten, har mag. 2,5.<\/span><\/p>\n

Med den store lysstyrke kan Saturn uden problemer ses med det blotte \u00f8je, men det st\u00f8rste udbytte f\u00e5r man naturligvis ved hj\u00e6lp af et teleskop, hvor selv et beskedent med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 50\u00d7 afsl\u00f8rer, at Saturn n\u00e6rmer sig det tidspunkt, hvor ringsystemet ses fra kanten. Her i september ses det under en vinkel p\u00e5 9\u00b0, hvilket skal sammenlighed med den maksimale h\u00e6ldningsgrad p\u00e5 27\u00b0. Saturns skive ses med en udstr\u00e6kning p\u00e5 19\u201d, og ringene mere end fordobler dette, idet de sp\u00e6nder over 42\u201d.<\/span><\/p>\n

Saturn har et meget stort antal m\u00e5ner. Seneste opdatering siger 145. Heraf er det dog kun muligt at se en lille h\u00e5ndfuld med almindeligt amat\u00f8rudstyr. Den klareste er Titan p\u00e5 mag. 8\u00bd, og den kan stort set altid ses under sit 16 dages oml\u00f8b om planeten. Tre af de \u00f8vrige: Tethys, Dione og Rhea kredser t\u00e6ttere p\u00e5 Saturn end Titan og bruger henholdsvis 1,9 d\u00f8gn, 2,7 d\u00f8gn og 4,5 d\u00f8gn til en omkredsning. Deres lysstyrke ligger p\u00e5 mag. 10, s\u00e5 det kr\u00e6ver lidt mere omhu for at se dem. Der findes imidlertid et lille program<\/a><\/strong>, som viser deres stilling til et givet tidspunkt. F.eks. vil Saturn og de fire n\u00e6vnte m\u00e5ner se ud som p\u00e5 nedenst\u00e5ende skitse ved midnat natten mellem den 8. og 9. september. Som det fremg\u00e5r af det lille planetarieprogram, kan man ogs\u00e5 se positionen p\u00e5 nogle f\u00e5 af de \u00f8vrige af Saturns m\u00e5ner, som ligger p\u00e5 omkring mag. 12.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn med m\u00e5ner.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I Vandmanden er der i \u00f8jeblikket endnu en planet, som dog kr\u00e6ver en hel del omhu for at blive fundet, men trods det burde den alligevel udn\u00e6vnes som et af septembers historiske h\u00f8jdepunkter. Det drejer sig nemlig om Neptun, som var den f\u00f8rste (og eneste) planet, der er blevet fundet ved hj\u00e6lp af matematiske beregninger frem for ved direkte observation.<\/span><\/p>\n

Opdagelsen af Neptun var en direkte f\u00f8lge af William Herschels opdagelsen af Uranus i 1781. Det viste sig, at Uranus ikke bev\u00e6gede sig som forventet. Dens bane afveg s\u00e5 meget fra det beregnede, at to matematikere, franskmanden Urbain Joseph Le Verrier og engl\u00e6nderen John Couch Adams, uafh\u00e6ngigt af hinanden fandt frem til, at afvigelsen skyldtes tilstedev\u00e6relsen af en anden planet l\u00e6ngere ude i Solsystemet end Uranus.<\/span><\/p>\n

Adams sendte sine beregninger til The Astronomer Royal p\u00e5 Greenwich Observatoriet, Sir George Biddell Airy, som imidlertid ikke fandt det ulejligheden v\u00e6rd at begynde at lede efter planeten. Le Verrier kontaktede adskillige samtidige franske astronomer, men de afviste ligeledes alle hans henvendelser. I stedet sendte Le Verrier sine beregninger til den tyske astronom Johann Gottfried Galle, som modtog brevet den 23. september 1846. Samme aften satte Galle sig i stolen bag Berlinerobservatoriets 9\u00bd” Frauenhofer refraktor. Efter omkring en halv times efters\u00f8gning lige omkring midnat fik Galle \u00f8je p\u00e5 en stjerne af 8. st\u00f8rrelse, som ikke var p\u00e5 hans stjernekort.<\/span><\/p>\n

Neptun havde v\u00e6ret observeret tidligere. Den f\u00f8rste, som s\u00e5 den, var Galilei, som s\u00e5 den i 1612, men han troede, at planeten var en stjerne, og det samme var tilf\u00e6ldet for flere andre, f.eks. J\u00e9r\u00f4me Lalande i 1795 og John Herschel i 1830. Neptun var derfor registreret som en stjerne i adskillige stjernekataloger, og disse tidlige observationer blev vigtige for den senere n\u00f8jagtige kortl\u00e6gning af Neptuns bane.<\/span><\/p>\n

Hvad s\u00e5 med Pluto, er der m\u00e5ske nogle som sp\u00f8rger. Blev den ikke ogs\u00e5 opdaget efter en matematisk beregning? Da Pluto blev opdaget i 1930, afveg b\u00e5de position, lysstyrke og masse s\u00e5 meget fra de mange beregninger, at opdagelsen snarere beror p\u00e5 en tilf\u00e6ldighed \u2013 ganske vist efter en meget systematisk efters\u00f8gning i et meget stort omr\u00e5de, hvor man formodede, den ville befinde sig.<\/span><\/p>\n

\"\"Opdagelsen af Pluto. Clyde Tombaughs to fotografiske plader.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun kommer i opposition den 19. september \u2013 dvs. meget t\u00e6t p\u00e5 datoen for dens opdagelse. Neptun bruger 165 \u00e5r til et oml\u00f8b om Solen, s\u00e5 den har kun foretaget en omkredsning siden opdagelsen. Den bev\u00e6ger sig s\u00e5 langsomt, at oppositionen kun forskydes med f\u00e5 dage fra det ene \u00e5r til det n\u00e6ste. I 2025 er den i opposition den 23. september.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn og Neptun i Vandmanden den 19. september. Som hj\u00e6lpelinjer er indtegnet \u201dVandkrukken\u201d og den karakteristiske femkantede figur, som udg\u00f8res af den vestligste af Fiskene. Bem\u00e6rk at Neptun ikke er den klare stjerne umiddelbart til venstre for navnet. Neptun er den langt svagere ved pilen. Afstanden mellem Saturn og Neptun er 24\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den klare stjerne ved siden af Neptun p\u00e5 ovenst\u00e5ende kort er 20 Psc p\u00e5 mag. 5,5. I september bev\u00e6ger Neptun sig retrogradt, og herved passerer den 4\u2019 nord for 20 Psc den 10. september. Den 1. september er afstanden 16\u2019 (\u00bd m\u00e5nediameter), under oppositionen den 19. september er den 13\u2019, og ved m\u00e5nedens udgang 31\u2019.<\/span><\/p>\n

Neptun har en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 og kan derfor ikke ses uden optiske hj\u00e6lpemidler. Udstr\u00e6kningen er 2\u201d, hvilket sammen med den lave lysstyrke og langsomme bev\u00e6gelse forklarer, hvorfor astronomerne i mange \u00e5r antog den for en stjerne, n\u00e5r de fik \u00f8je p\u00e5 den gennem deres forholdsvis sm\u00e5 teleskoper.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptuns bane i september. Kortets synsfelt er 15\u00b0, og cirkeludsnittet er 6\u00b0 – svarende til synsfeltet i en prismekikkert. Neptuns bev\u00e6gelse g\u00e5r mod h\u00f8jre. Tallene ud for stjernerne er deres lysstyrke. \u00d8verst genkendes de to nederste stjerner i den vestligste del af Fiskene.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er v\u00e6sentligt nemmere at finde Jupiter, som befinder sig i V\u00e6dderen, for med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,6 er den sv\u00e6r at overse. Efter Solen, M\u00e5nen og Venus er den store gasplanet himlens klareste objekt, og hvis man holder n\u00f8je \u00f8je med dens bev\u00e6gelse og position i begyndelsen af september, er det tydeligt, at den n\u00e6rmer sig oppositionen. Jupiter p\u00e5begynder nemlig sin retrograde bev\u00e6gelse den 4. september. Herved passerer den endnu engang \u03c3 (Sigma) Arietis, som den ogs\u00e5 passerede i slutningen af august<\/a><\/strong>. N\u00e6rmeste passage er natten mellem den 17. og 18. september, men denne gang er afstanden dog s\u00e5 meget st\u00f8rre, at stjernen ikke kan forveksles med en af Jupiters fire store m\u00e5ner.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters bev\u00e6gelse i september. Synsfeltets bredde er 1\u00bc\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Jupiter ved midnat mellem den 17. og 18. september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Et s\u00f8gekort til Jupiters fire m\u00e5ner kr\u00e6ver, at der angives tidspunkt. De bev\u00e6ger sig omkring planeten s\u00e5 hurtigt, at deres indbyrdes position \u00e6ndres i l\u00f8bet af meget kort tid. Den inderste, Io, bruger kun 1\u00bd d\u00f8gn til en rundtur, medens den yderste, Callisto, bruger 17 d\u00f8gn. Ved hj\u00e6lp af dette lille planetarieprogram fra Shallow Sky<\/a><\/strong>, kan man se, hvordan m\u00e5nerne st\u00e5r til ethvert tidspunkt. Samtidig kan man ogs\u00e5 se, om den store r\u00f8de plet befinder sig p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden. Jupiter bruger kun 10 timer til en rotation om sin egen akse, s\u00e5 p\u00e5 et eller andet tidspunkt i l\u00f8bet af natten vil muligheden v\u00e6re tilstede. Samtidig har programmet ogs\u00e5 en oversigt over, hvorn\u00e5r m\u00e5nerne bev\u00e6ger sig foran eller bag Jupiter, og hvorn\u00e5r det er muligt at se, hvorn\u00e5r deres skygge rammer Jupiters skyd\u00e6kke.<\/span><\/p>\n

V\u00e6dderen er ogs\u00e5 i \u00f8jeblikket hjemsted for den planet, der som netop omtalt gav anledning til opdagelsen af Neptun. Det er Uranus, som befinder sig omkring 7\u00bd\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st end Jupiter og omtrent lige s\u00e5 langt fra Plejaderne i Tyren.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter, Uranus og Plejaderne midt i september.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Detailkort med en bredde p\u00e5 5\u00b0. Den klareste stjerne p\u00e5 kortet er \u03b4 Ari p\u00e5 mag. 4,4. Tallet ud for de to andre klare stjerner er deres lysstyrke. Uranus har selv en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,8.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus bev\u00e6ger sig retrogradt som optakt til den kommende opposition. P\u00e5 grund af den store afstand fra Solen p\u00e5 omkring 3 milliarder kilometer er bev\u00e6gelsen minimal og udg\u00f8r kun \u00bd\u00b0 i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Uranus kan teoretisk ses med det blotte \u00f8je, hvilket dog kr\u00e6ver b\u00e5de et godt syn og en helt m\u00f8rk himmel. En prismekikkert er tilstr\u00e6kkelig, men kun gennem et teleskop er det muligt at skelne dens svagt gr\u00f8nlige skive p\u00e5 4\u201d.<\/span><\/p>\n

Efterh\u00e5nden som daggryet n\u00e6rmer sig, stiger en meget klar \u201dstjerne\u201d op over horisonten i \u00f8stlig retning. Stjernen er planeten Venus, som st\u00e5r op umiddelbart f\u00f8r kl. 04:30, hvilket er 2 timer f\u00f8r solopgang. Hvis man har en fri horisont og en helt klar himmel, bliver Venus med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,6 synlig allerede, medens den st\u00e5r i horisonten. Intensiteten stiger lidt de kommende morgener, indtil Venus opn\u00e5r sin st\u00f8rste lysstyrke<\/a><\/strong> den 9. september, hvor den topper p\u00e5 mag. \u00f74,8. Et par morgener senere st\u00e5r det smalle segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne over Venus.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 11. september kl. 05:30. Bem\u00e6rk at m\u00e5neseglets st\u00f8rrelse er overdrevet. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 at de velkendte vinterstjernebilleder allerede er kommet h\u00f8jt op p\u00e5 himlen om morgenen p\u00e5 denne \u00e5rstid.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus\u2019 faser kan kun ses gennem et teleskop, og man vil da bem\u00e6rke, at seglet vender den modsatte retning af, hvad det gjorde i for\u00e5ret. Den 1. september har Venus en udstr\u00e6kning p\u00e5 50\u201d med et 11% belyst segl. Allerede den 11. er belysningsgraden steget til 21%, og udstr\u00e6kningen er svundet til 43\u201d. Set gennem et teleskop har Venus’ udseende p\u00e5 dette tidspunkt en vis lighed med M\u00e5nen, som st\u00e5r ovenover planeten. Ved m\u00e5nedens udgang er belysningen 36%, og udstr\u00e6kningen 32\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus. 1., 11. og 30. september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

September giver ogs\u00e5 mulighed for at se Merkur p\u00e5 morgenhimlen \u2013 faktisk den bedste mulighed i 2023. Merkur er i konjunktion med Solen den 6., og mindre end ti dage senere kan man se den lille planet en h\u00e5ndsbredde under Regulus, L\u00f8vens klareste stjerne. Lysstyrken stiger hurtigt<\/a><\/strong>. Den 16. er den mag. 1, og fire morgener senere er den steget til mag. 0. Under st\u00f8rste vestlige elongation p\u00e5 18\u00b0 den 22. september er lysstyrken steget yderligere til mag. \u00f70,3. Herefter n\u00e6rmer Merkur sig Solen, men da lysstyrken samtidig forts\u00e6tter med at stige, burde det v\u00e6re muligt at f\u00f8lge den resten af m\u00e5neden, idet lysstyrken den 30. september er \u00f71. Opgangen denne morgen finder sted 1\u00bd time f\u00f8r Solen, og Merkur n\u00e5r at komme op i en h\u00f8jde p\u00e5 6\u00b0 tre kvarter f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 20. september med L\u00f8ven, Merkur og Venus.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I Danmark har vi ikke tradition for at navngive de forskellige m\u00e5neders fuldm\u00e5ne \u2013 med fuldm\u00e5nen i september som en undtagelse. Det er ikke fordi den ser anderledes ud i september end i andre m\u00e5neder, men dens optr\u00e6den p\u00e5 aftenhimlen er anderledes.<\/span><\/p>\n

Septembers fuldm\u00e5ne kaldes H\u00f8stm\u00e5nen, hvilket skyldes, at h\u00f8sten f\u00f8r i tiden faldt noget senere end i dag. Herremanden havde gratis arbejdskraft i form af sine f\u00e6steb\u00f8nder, og da der ikke var s\u00e6rlig mange hj\u00e6lpemidler ud over en le og en rive, sluttede arbejdsdagen f\u00f8rst, n\u00e5r det tidlige efter\u00e5rsm\u00f8rke faldt p\u00e5. F\u00e6stebonden m\u00e5tte vente med at h\u00f8ste sine egne afgr\u00f8der til senere, s\u00e5 han drog fordel af M\u00e5nens lys, for et ganske s\u00e6rligt forhold om efter\u00e5ret g\u00f8r, at M\u00e5nen i dagene omkring fuldm\u00e5ne st\u00e5r op p\u00e5 n\u00e6sten samme tidspunkt mange aftener i tr\u00e6k og derfor meget bekvemt tillod den travle bonde at forts\u00e6tte arbejdet lang tid efter solnedgang. H\u00f8stm\u00e5nen er pr. definition den fuldm\u00e5ne, som falder t\u00e6ttest p\u00e5 efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og det skabte et problem, for M\u00e5nens faser falder ikke altid p\u00e5 samme dato. H\u00f8stm\u00e5nen kan s\u00e5ledes falde fra to uger f\u00f8r til to uger efter j\u00e6vnd\u00f8gn. I 2023 er der fuldm\u00e5ne den 31. august og igen den 29. september, s\u00e5 den er ikke p\u00e5 himlen midt p\u00e5 m\u00e5neden, men i praksis har det jo ingen betydning, fordi bonden ikke l\u00e6ngere er afh\u00e6ngig af denne naturlige lyskilde. I dag tager det kun f\u00e5 timer at f\u00e5 h\u00f8sten i hus, og den er som regel overst\u00e5et allerede i august, medens M\u00e5nen uanf\u00e6gtet forts\u00e6tter sin vante gang og minder om svundne tider<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Bliv ikke forbavset, s\u00e5fremt fuldm\u00e5nen i august eller september i diverse pressemeddelel-ser bliver omtalt som superm\u00e5ne. Det er en \u00e5rligt tilbagevendende reprise. Sidste \u00e5r var det i juli, og i \u00e5r bliver det i august og september. Dette lidt m\u00e6rkelige udtryk blev [naturligvis] opfundet af en astrolog, nemlig Richard Nolle<\/a><\/strong> i 1979. Hvert \u00e5r rammer historien om den k\u00e6mpem\u00e6ssige m\u00e5ne medierne, s\u00e5 snart pressen f\u00e5r nys om, at M\u00e5nen kommer s\u00e6rlig t\u00e6t p\u00e5 Jorden og derfor angiveligt vil se langt st\u00f8rre ud end normalt. Det forholder sig blot s\u00e5dan, at M\u00e5nen kommer t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden \u00e9n gang hver m\u00e5ned, hvilket skyldes, at dens bane er elliptisk, s\u00e5 \u00e9n gang under hvert oml\u00f8b passerer den naturligvis det punkt, hvor afstanden er mindst.<\/span><\/p>\n

Tidspunktet, hvor afstanden mellem Jorden og M\u00e5nen er mindst, finder ikke sted under samme m\u00e5nefase. Det skyldes, at der g\u00e5r 29\u00bd d\u00f8gn mellem hver fuldm\u00e5ne, og at M\u00e5nen kun bruger 27\u00bc d\u00f8gn til en omkredsning af Jorden. Forskellen opst\u00e5r, fordi Jorden og M\u00e5nen kredser omkring Solen. De bev\u00e6ger sig knap \u00e9n grad fremad i banen i l\u00f8bet et d\u00f8gn. Den akkumulerede afstand i l\u00f8bet af et m\u00e5neoml\u00f8b skal indhentes, inden de tre legemer igen st\u00e5r p\u00e5 linje, og det tager godt 2 d\u00f8gn.<\/span><\/p>\n

Der sker s\u00e5ledes en forskydning af m\u00e5nefaserne p\u00e5 godt 2 d\u00f8gn for hvert m\u00e5neoml\u00f8b. \u00c8n gang om \u00e5ret er M\u00e5nen t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, medens det er fuldm\u00e5ne, og \u00e9n gang medens det er nym\u00e5ne. N\u00e5r det er nym\u00e5ne, kan vi ikke se den, og under de \u00f8vrige faser kan vi kun se en del af dens belyste skive. Kun under fuldm\u00e5ne vender hele den belyste skive mod Jorden, s\u00e5 superm\u00e5nen er if\u00f8lge astrologens<\/a><\/strong> definition den fuldm\u00e5ne, som falder omkring det tidspunkt, hvor M\u00e5nen er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden. Astronomerne tager afstand fra udtrykkene superm\u00e5nen og minim\u00e5nen og foretr\u00e6kker at kalde det for henholdsvis M\u00e5nens perig\u00e6um og M\u00e5nens apog\u00e6um.<\/span><\/p>\n

Afstanden til M\u00e5nen varierer mellem 406700 kilometer og 356500 kilometer med en gennemsnitsafstand p\u00e5 384400 kilometer. Richard Nolles definition er, at der er tale om en superm\u00e5ne, n\u00e5r den er indenfor 90% af minimumsafstanden.<\/span><\/p>\n

Betyder det s\u00e5 ogs\u00e5, at M\u00e5nen ser st\u00f8rre ud og derfor lyser st\u00e6rkere end normalt? Svaret p\u00e5 begge sp\u00f8rgsm\u00e5l er ja, men hvis man ikke vidste det, ville man ikke bem\u00e6rke nogen forskel. N\u00e5r M\u00e5nen er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, ser den kun nogle ganske f\u00e5 bueminutter st\u00f8rre ud, end n\u00e5r den er l\u00e6ngst v\u00e6k. Det er stort set umuligt at se forskel med det blotte \u00f8je, is\u00e6r fordi der jo g\u00e5r \u00bd \u00e5r mellem ekstremerne, og man kan naturligvis ikke se b\u00e5de den store og den lille m\u00e5ne samtidig, s\u00e5 man har intet sammenligningsgrundlag. Det eneste man vil bem\u00e6rke er, at M\u00e5nen ser st\u00f8rre ud, n\u00e5r den st\u00e5r op eller g\u00e5r ned, men det skyldes et helt andet forhold, som kaldes m\u00e5neillusionen<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens st\u00f8rrelse under apog\u00e6um og perig\u00e6um med gennemsnitsafstanden i midten. <\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

Se m\u00e5nens aktuelle fase p\u00e5 denne side fra NASA<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2023 Ofte er der mange stjerneklare n\u00e6tter i september, og stjernehimlen p\u00e5 denne \u00e5rstid har meget at byde p\u00e5, og det g\u00e6lder b\u00e5de for himlen mod nord og for himlen mod syd. Stjernehimlen ved astronomisk midnat midt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2309,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2736","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2736","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2736"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2736\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2754,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2736\/revisions\/2754"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2736"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}