{"id":2758,"date":"2023-08-29T19:03:38","date_gmt":"2023-08-29T18:03:38","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2758"},"modified":"2025-01-01T20:11:57","modified_gmt":"2025-01-01T19:11:57","slug":"stjernehimlen-i-oktober-2023","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2758","title":{"rendered":"Stjernehimlen i oktober 2023"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2023<\/span><\/strong><\/p>\n

Sommertiden slutter den sidste s\u00f8ndag i oktober. I \u00e5r er det s\u00e5ledes s\u00f8ndag den 29. oktober, hvor uret skal stilles en time tilbage til normaltid fra klokken 03:00 til klokken 02:00. Bem\u00e6rk at normaltid af og til fejlagtigt bliver omtalt som vintertid.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen ved midnat midt i oktober 2023. Bem\u00e6rk at der er tale om astronomisk midnat, som er en time senere end borgerlig midnat. Der skal jo f\u00f8rst skiftes til normaltid sidst p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det svage sl\u00f8r langs horisonten p\u00e5 kortet er en gengivelse af, hvordan Jordens atmosf\u00e6re absorberer<\/a><\/strong> en stor del af stjernernes lys, n\u00e5r de st\u00e5r meget lavt p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

I oktober st\u00e5r Karlsvognen mod nord ved midnat. Cassiopeias W befinder sig i Zenith, og mod \u00f8st ses Capella i Kusken midtvejs mellem horisonten og Zenith. Herkules er ved at n\u00e6rme sig horisonten. Den nordligste del af Herkules er dog cirkumpolar og forbliver s\u00e5ledes altid p\u00e5 himlen fra danske breddegrader. Stjernerne er imidlertid forholdsvis svage, og er sv\u00e6re at se t\u00e6t p\u00e5 nordhorisonten p\u00e5 grund af den f\u00f8romtalte atmosf\u00e6riske absorption. Vega i Lyren og Deneb i Svanen er ligeledes cirkumpolare. De tilh\u00f8rer dog himlens klareste stjerner og kan ses hele \u00e5ret. Sommertrekantens tredje stjerne, Altair i \u00d8rnen, kun kan ses en del af \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Karlsvognen er ogs\u00e5 cirkumpolar. Denne figur best\u00e5ende af syv stjerner er kendt n\u00e6sten overalt p\u00e5 Jorden, og det g\u00e6lder ogs\u00e5, s\u00e5fremt vi rejser tilbage til oldtiden. Stjernernes egenbev\u00e6gelse p\u00e5 grund af M\u00e6lkevejens rotation er s\u00e5 lille, at stjernebillederne beholder deres form i tusindvis af \u00e5r. Om 100000 \u00e5r vil det dog knibe lidt med at genkende Karlsvognen, n\u00e5r man sammenligner med nutidens udseende.<\/span><\/p>\n

\"\"Karlsvognen om 100000 \u00e5r.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mod sydvest danner fire stjerner et kvadrat h\u00f8jt p\u00e5 himlen. Denne asterisme er Pegasus-firkanten, hvis \u00f8verste venstre stjerne egentlig tilh\u00f8rer Andromeda, der som de fleste ved er hjemsted for M\u00e6lkevejens nabogalakse, Andromedagalaksen. Galaksen kaldes ogs\u00e5 M31 og kan lige netop ses med det blotte \u00f8je en m\u00f8rk nat. Under Pegasus ses Vandmanden og Fiskene, som begge best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner.<\/span><\/p>\n

Mod vest n\u00e6rmer Sommertrekantens nederste stjerne, Altair i \u00d8rnen, sig horisonten. Mellem \u00d8rnen og Svanen ses Pilen og Delfinen, som trods deres beskedne st\u00f8rrelse alligevel er nemme at genkende. Mod \u00f8st varsler de to vinterstjernebilleder Tyren og Orion om, at den kolde \u00e5rstid st\u00e5r for d\u00f8ren.<\/span><\/p>\n

Med sin beliggenhed p\u00e5 himlens \u00c6kvator kan Orion ses fra hele Jorden \u2013 polerne inklusive. Himlens \u00c6kvator g\u00e5r tv\u00e6rs gennem Orion, idet den \u00f8verste af de tre b\u00e6ltestjerner, Mintaka, har en deklination p\u00e5 \u00f70\u00b018\u2019. Fra Nordpolen kan man s\u00e5ledes kun se Orions hoved og overkrop, og fra Sydpolen kun hans underkrop og ben.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen set fra henholdsvis Nordpolen og Sydpolen. L\u00e6g m\u00e6rke til Lille Bj\u00f8rns halespids, som befinder sig lodret over hovedet, n\u00e5r man st\u00e5r p\u00e5 Nordpolen. P\u00e5 den sydlige halvkugle findes der ikke en tilsvarende klar stjerne til markering af himlens Sydpol. P\u00e5 begge kort befinder Orion sig nederst.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det blev f\u00f8r n\u00e6vnt, at Karlsvognen \u00e6ndrer udseende p\u00e5 grund af stjernernes egen-bev\u00e6gelse, og at den vil v\u00e6re mere eller mindre uigenkendelig om 100000 \u00e5r. Det samme er tilf\u00e6ldet for Orion, men det g\u00e5r meget langsommere. Det skyldes, at stjernerne i Karlsvognen ligger forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 Solen, medens Orions ligger meget l\u00e6ngere v\u00e6k. Den n\u00e6rmeste er Betelgeuze, og som det fremg\u00e5r af nedenst\u00e5ende kort, er det da ogs\u00e5 den, som hurtigst \u00e6ndrer position.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion i dag og om \u00bd million \u00e5r. Bem\u00e6rk at Tyrens to klareste stjerner, Aldebaran og Elnath (b Tau), har flyttet sig s\u00e5 meget, at de blander sig med Orions stjerner, fordi de ligger endnu t\u00e6ttere p\u00e5 Solen end Betelgeuze.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Tilsynekomsten af Orion varsler samtidig, at det ved at v\u00e6re tid til at observere den \u00e5rligt tilbagevendende meteorsv\u00e6rm Orioniderne, som har maksimum natten mellem den 21. og 22. oktober. Det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige ved Orioniderne er, at ophavskometen er Halleys komet, hvis bane krydser Jordens bane to gange \u00e5rligt. Eta Aquariderne i begyndelsen af maj og Orioniderne i oktober er s\u00e5ledes to sider af samme sag.<\/span><\/p>\n

\"\"Banen for Halleys Komet og dens efterladte is- og st\u00f8vpartikler gennem det indre solsystem.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Orioniderne ses bedst, n\u00e5r Orion st\u00e5r h\u00f8jt mod syd omkring kl. 05. Meteorerne udstr\u00e5ler fra radianten, som ligger i den r\u00f8de cirkel<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

ZHR<\/strong><\/a> ligger normalt p\u00e5 omkring 20, s\u00e5 der er tale om en af de moderate sv\u00e6rme. Eftersom Orioniderne bedst ses efter midnat, er forholdene optimale i \u00e5r, idet M\u00e5nen er i f\u00f8rste kvarter og g\u00e5r ned kort tid f\u00f8r kl. 22 den 21. oktober.<\/span><\/p>\n

Orioniderne bev\u00e6ger sig meget hurtigt. St\u00f8vpartiklerne rammer Jordens atmosf\u00e6re med en hastighed p\u00e5 omkring 66 kilometer i sekundet, hvilket betyder, at de br\u00e6nder op og fordamper fuldst\u00e6ndig i l\u00f8bet af ganske f\u00e5 sekunder. En s\u00e6rlig karakteristisk egenskab ved Orioniderne er, at der ofte forekommer en eftergl\u00f8d, som bliver st\u00e5ende p\u00e5 himlen i et stykke tid efter, at selve meteoret er forsvundet. S\u00e5fremt der er overskyet p\u00e5 maksimums-natten, er der ikke grund til at fortvivle. I natten f\u00f8r og efter maksimum er raten ofte n\u00e6sten lige s\u00e5 h\u00f8j som under selve maksimum.<\/span><\/p>\n

Radianten er det sted p\u00e5 himlen, hvorfra meteorerne synes at udstr\u00e5le. For Orionidernes vedkommende befinder den sig i den \u00f8verste del af Orion i n\u00e6rheden af den tr\u00e6k\u00f8lle, som den mytologiske j\u00e6ger holder h\u00e6vet over hovedet. Omr\u00e5det befinder sig under horisonten ved m\u00f8rkets frembrud og st\u00e5r op omkring kl. 22. Radianten beh\u00f8ver imidlertid ikke at befinde sig over horisonten, for at man kan se meteorerne. Hvis radianten for en meteorsv\u00e6rm befinder sig under horisonten, vil man se meteorerne bev\u00e6ge sig opad fra horisonten, og netop dette forbavser mange, for normalt forventer man, at en meteor bev\u00e6ger sig nedad. Af og til vil man ligeledes se en sporadisk meteor bev\u00e6ge sig opad. Der vil kun v\u00e6re tale om et meget begr\u00e6nset antal, der optr\u00e6der p\u00e5 denne m\u00e5de, jvf. beregningsgrundlaget for ZHR. Det lave antal skyldes is\u00e6r, at Jordens atmosf\u00e6re absorberer en stor del af lyset t\u00e6t p\u00e5 horisonten, s\u00e5 kun de allerklareste – dvs. ildkuglerne – er synlige.<\/span><\/p>\n

I de tidlige morgentimer f\u00f8r solopgang beh\u00f8ver man ikke et stjernekort for at finde planeten Venus. Det er blot at se mod \u00f8st, hvor Venus med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,7 viser sig over horisonten kort tid efter kl. 03. Det er mere end fire timer f\u00f8r Solen, s\u00e5 den klare planet n\u00e5r at komme h\u00f8jt op p\u00e5 en m\u00f8rk himmel, f\u00f8r daggryet<\/a><\/strong> s\u00e6tter ind. Venus indleder oktober 7\u00b0 vest for L\u00f8vens klareste stjerne, Regulus, og dens hurtige bev\u00e6gelse f\u00f8rer den frem til en position 2\u00bc\u00b0 syd for Regulus den 10. oktober. Samme morgen st\u00e5r det smalle segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne 5\u00b0 over Regulus.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus bane gennem L\u00f8ven i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Undervejs passerer Venus den 6. oktober den samme position blandt stjernerne, som den havde den 16. juli. Venus var i nedre konjunktion den 13. august, og som det fremgik af omtalen af stjernehimlen i juli<\/a><\/strong>, har Venus tilsyneladende et sl\u00f8jfeformet baneforl\u00f8b i forbindelse med nedre konjunktion. Denne s\u00e6rlige banebev\u00e6gelse er naturligvis ikke en reel bev\u00e6gelse, men skyldes \u00e6ndringen af synsretningen fra Jorden, medens de to planeter kredser omkring Solen. Det svarer i store tr\u00e6k til den retrograde og sl\u00f8jfeformede bev\u00e6gelse, de ydre planeter har omkring oppositionen. For de indre planeter, Merkur og Venus, g\u00e6lder blot, at det foreg\u00e5r i forbindelse med nedre konjunktion.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 baneforl\u00f8b i m\u00e5nederne omkring nedre konjunktion i 2023. Den r\u00f8de linje er Ekliptika.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Teleskopbillederne er vidt forskellige. For det f\u00f8rste befinder Venus sig p\u00e5 henholdsvis aftenhimlen og morgenhimlen, s\u00e5 Solen st\u00e5r henholdsvis til h\u00f8jre og venstre for planeten. Derudover var afstanden mellem Jorden og Venus den 16. juli 58 millioner kilometer, og Venus var 19% belyst med en udstr\u00e6kning p\u00e5 43\u201d. Den 6. oktober er afstanden n\u00e6sten 30 millioner kilometer st\u00f8rre, nemlig 85 millioner kilometer. Udstr\u00e6kningen er 30\u201d og belysningsgraden 41%.<\/span><\/p>\n

Som n\u00e6vnt er en planets retrograde bev\u00e6gelse en illusion for\u00e5rsaget af det faktum, at planeterne kredser om Solen med forskellige afstande og hastigheder. Det er nemmest at forestille sig dette for de ydre planeter, hvor Mars kan tages som eksempel. Jorden kredser om Solen p\u00e5 365 d\u00f8gn, medens Mars bruger 687. Jorden bev\u00e6ger sig s\u00e5ledes hurtigere og har en kortere vej for at fuldf\u00f8re et kredsl\u00f8b, s\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt “indhenter” den Mars og passerer forbi den. En analogi er at overhale en langsommere k\u00f8rende bil p\u00e5 motorvejen. Under forbik\u00f8rslen ser den langsommere bil ud til at bev\u00e6ge sig bagl\u00e6ns i forhold til \u00e9n selv og det bagvedliggende landskab. P\u00e5 samme vis ser Mars ud til at bev\u00e6ge sig bagl\u00e6ns i forhold til baggrundsstjernerne, medens Jorden passerer forbi. N\u00e5r overhalingen er overst\u00e5et, forsvinder den bagl\u00e6ns eller retrograde bev\u00e6gelse igen.<\/span><\/p>\n

\"\"Retrograd bev\u00e6gelse, ydre planet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det samme g\u00e6lder for de indre planeter Venus og Merkur. Deres retrograde bev\u00e6gelse opst\u00e5r, fordi de kredser hurtigere om Solen end Jorden, s\u00e5 i dette tilf\u00e6lde er det dem, som overhaler Jorden, og det sker i forbindelse med deres nedre konjunktion, dvs. n\u00e5r de befinder sig mellem Jorden og Solen. Det er derfor umiddelbart langt sv\u00e6rere at observere, idet det foreg\u00e5r, medens de set fra Jorden st\u00e5r i n\u00e6rheden af Solen, dvs. s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at kun et f\u00e5tal af de klareste baggrundsstjerner kan ses. Derudover foreg\u00e5r den f\u00f8rste del af den retrograde bev\u00e6gelse p\u00e5 aftenhimlen og den sidste del p\u00e5 morgenhimlen, og ind imellem er planeterne ikke synlige i den tid, hvor de st\u00e5r i samme retning som Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Ved 1 befinder Venus (eller Merkur) sig p\u00e5 aftenhimlen og er ved at n\u00e6rme sig Solen. Den overhaler Jorden indenom og ser ud til at bev\u00e6ge sig bagl\u00e6ns (retrogradt) i forhold til baggrundsstjernerne. Ved 2 kan Venus ikke ses, fordi den st\u00e5r i samme retning som Solen. I position 3 er Venus kommet om p\u00e5 morgenhimlen og fjerner sig s\u00e5 hurtigt fra Solen, at den forts\u00e6tter med at bev\u00e6ge sig retrogradt, indtil den atter p\u00e5begynder den normale prograde bev\u00e6gelse.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I l\u00f8bet af oktober n\u00e5r Venus n\u00e6sten hele vejen gennem L\u00f8ven, idet gr\u00e6nsen til Jomfruen passeres den 3. november. Gennem et teleskop kan man se, at Venus den 1. oktober har en udstr\u00e6kning p\u00e5 32\u201d og er 37% belyst. Ved m\u00e5nedens udgang er udstr\u00e6kningen svundet til 22\u201d, medens belysningsgraden er steget til 54%. I mellemtiden har Venus s\u00e5ledes passeret st\u00f8rste elongation (den 23. oktober) hvor den er halvt belyst. Denne morgen st\u00e5r Venus op n\u00e6sten 4\u00bd time f\u00f8r solopgang. To dage senere passerer Venus den opstigende knude, hvilket n\u00e6rmere bestemt vil sige, at den krydser Ekliptika i nordg\u00e5ende retning og resten af \u00e5ret st\u00e5r h\u00f8jere end Ekliptika.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus p\u00e5 morgenhimlen de sidste 4 m\u00e5neder i 2023. Som det fremg\u00e5r, fjernede den sig hurtigt fra Solen i september. De bedste betingelser med Venus h\u00f8jt p\u00e5 himlen er i oktober og november, inden den i l\u00f8bet af december igen n\u00e6rmer sig Solen. \u00d8vre konjunktion finder dog f\u00f8rst sted 4. juni 2024, men hele for\u00e5ret vil planeten st\u00e5 forholdsvist lavt p\u00e5 morgenhimlen f\u00f8r solopgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus\u2019 retrograde bev\u00e6gelse og banesl\u00f8jfe i Krebsen og L\u00f8ven i 2023 kommer ikke helt uventet. Venus gentager nemlig med regelm\u00e6ssige mellemrum sin optr\u00e6den blandt stjernerne. Venus\u2019 synodiske periode (den tid der g\u00e5r, fra Venus set fra Jorden st\u00e5r i samme retning som Solen, eller tiden fra nedre eller \u00f8vre konjunktion til n\u00e6ste nedre eller \u00f8vre konjunktion) er 584 dage. Med ganske f\u00e5 dages afvigelse svarer 5 synodiske venusoml\u00f8b til 8 jordiske \u00e5r. Det betyder, at Venus’ stilling og banebev\u00e6gelse p\u00e5 stjernebaggrunden genneml\u00f8ber en 8 \u00e5rs regelm\u00e6ssig cyklus, hvorunder den gennemf\u00f8rer 5 fulde oml\u00f8b. I l\u00f8bet af de 8 \u00e5r sker der en forskydning p\u00e5 ca. 2\u00bd dag, (Venus’ synodiske oml\u00f8b er p\u00e5 583,9 dage, medens Jordens er p\u00e5 365,26) men afvigelsen er s\u00e5 lille, at man hver 8. \u00e5r oplever Venus under stort set samme betingelser.<\/span><\/p>\n

\"\"Tabellen her fra Journal of the British Astronomical Association over de seneste 40 nedre\u00a0 konjunktioner tydeligg\u00f8r regelm\u00e6ssigheden.<\/strong>\u00a0<\/span><\/h5>\n
\"\"Venus\u2019s seneste 6 nedre konjunktioner. Bem\u00e6rk ligheden mellem 2015 og 2023. Banesl\u00f8jfens lille forskydning mod vest skyldes de 2\u00bd dages forskel p\u00e5 oml\u00f8bsperioderne. Herefter gentages forl\u00f8bet igen med n\u00e6ste nedre konjunktion i Fiskene i marts 2025, derefter i Jomfruen i oktober 2026, osv.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Konjunktionen i 2025 foreg\u00e5r samtidig under det specielle forhold, at Venus i en kort periode p\u00e5 nogle dage kan ses p\u00e5 b\u00e5de aften- og morgenhimlen samme dag. Se n\u00e6rmere herom under omtalen af Stjernehimlen i marts 2017<\/a><\/strong>.\u00a0<\/span><\/p>\n

Med en helt klar himmel og en fri horisont mod \u00f8st er det muligt at se Merkur, inden den forsvinder i morgengryet p\u00e5 vej mod \u00f8vre konjunktion, som finder sted den 20. oktober. Den 1. oktober st\u00e5r Merkur op 1\u00bd time f\u00f8r Solen, s\u00e5 den n\u00e5r at komme s\u00e5 meget fri af horisonten, at den med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,2 kan ses under den bagerste del af L\u00f8ven. I l\u00f8bet af de kommende morgener kommer Merkur hurtigt for t\u00e6t p\u00e5 Solen til fortsat at kunne ses p\u00e5 trods af at dens stigende lysstyrke<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 1. oktober 50 minutter f\u00f8r solopgang. Merkur st\u00e5r pr\u00e6cist mod \u00f8st.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn er kommet et p\u00e6nt stykke op p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st efter m\u00f8rkets frembrud, og det er nemt at identificere planeten, for den befinder sig i et omr\u00e5de mellem Stenbukken og Vandmanden, hvor der kun er f\u00e5 forholdsvis svage stjerner. Saturns lysstyrke p\u00e5 mag. 0,5 g\u00f8r den s\u00e5ledes til det klareste objekt p\u00e5 den del af himlen. I l\u00f8bet af aftenen f\u00f8lger Saturn himlens omdrejning mod vest, og midt p\u00e5 m\u00e5neden st\u00e5r den lige mod syd kl. 22.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn er ikke indtegnet p\u00e5 dette kort. I oktober befinder den sig indenfor det gule kvadrat, s\u00e5 det eneste man skal g\u00f8re, er at finde det klareste objekt her, som ikke er p\u00e5 kortet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn kan ses med det blotte \u00f8je, men den st\u00f8rste oplevelse f\u00e5r man, n\u00e5r den betragtes gennem et teleskop, og de fleste vil aldrig glemme f\u00f8rste gang, det fandt sted. Det mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige, og som alle kan huske synet af, er Saturn ringe. De kan ses med en s\u00e5 lav forst\u00f8rrelse som omkring 25\u00d7, og med 100\u00d7 er det et betagende syn. Med en s\u00e5dan forst\u00f8rrelse er det visuelle syn ganske vist langt fra de farverige billeder, man kan se i b\u00f8ger, tidsskrifter og p\u00e5 internettet, idet denne forst\u00f8rrelse kun viser Saturn som en meget lille skive, som dog adskiller sig tydeligt fra alle andre planeter.<\/span><\/p>\n

\"\"Nogenlunde s\u00e5dan ser Saturn ud med 100\u00d7 forst\u00f8rrelse gennem et teleskop med et widevinkelokular. Den lille prik til h\u00f8jre er Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne Titan.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Illustrationen er dog ikke helt retf\u00e6rdig, for visuelt kan man faktisk godt under gode atmosf\u00e6riske forhold skelne den markante m\u00f8rke Cassinis deling, som ligger omtrent midt i ringen. Med et stort teleskop er det endda muligt at se den smallere Enckes deling. I \u00f8jeblikket er dette dog vanskeligt, idet vi n\u00e6rmer os det det tidspunkt, hvor ringplanet ses lige fra kanten. Det sker i marts 2025, og her i 2023 ses ringene under en synsvinkel p\u00e5 mindre end 10\u00b0, hvilket skal sammenligned med den maksimale h\u00e6ldning p\u00e5 26\u00b0. Ringenes diameter er n\u00e6sten 300000 kilometer, hvilket i Saturns afstand her oktober giver en synsvinkel p\u00e5 41\u201d. Imidlertid er deres tykkelse kun ganske f\u00e5 kilometer, s\u00e5 n\u00e5r de ses fra kanten, bliver de stort set usynlige.<\/span><\/p>\n

Saturn har mange m\u00e5ner, og en lille h\u00e5ndfuld<\/a><\/strong> af dem kan ses gennem et selv et beskedent teleskop. Den st\u00f8rste af m\u00e5nerne er ogs\u00e5 den nemmeste at se, nemlig Titan, som er st\u00f8rre end Merkur og har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8,5. Den bruger 16 d\u00f8gn til en tur omkring Saturn og kan derfor f\u00f8lges under to omkredsninger i l\u00f8bet af en m\u00e5ned. Tre af de \u00f8vrige nogenlunde lettilg\u00e6ngelige er Thetys, Dione og Rhea p\u00e5 mag. 10, som ligger t\u00e6ttere p\u00e5 Saturn end Titan.<\/span><\/p>\n

Neptun kan ses det meste af natten. Den befinder sig i Fiskene, og p\u00e5 ovenst\u00e5ende kort over Vandmanden skal man rette sit teleskop mod den bl\u00e5 firkant til venstre. Det er nemlig n\u00f8dvendigt at anvende et teleskop eller en prismekikkert, for med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 er Neptun ikke synlig for det blotte \u00f8je. Neptun ligger under den karakteristiske asterisme, som udg\u00f8r den vestlige del af Fiskene, og planeten findes nemmest ved hj\u00e6lp af tre stjerner p\u00e5 mellem mag. 5 og 6, som ligger p\u00e5 linje 5\u00b0 under asterismen. Den vestligste af disse stjerner er 20 Psc, hvis afstand fra Neptun er en m\u00e5nediameter i begyndelsen af oktober. Neptun bev\u00e6ger sig retrogradt og \u00f8ger s\u00e5ledes afstanden til 20 Psc ganske lidt i l\u00f8bet af m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptun ved pilen. Bemn\u00e6rk den svage stjerne umiddelbart under pilen. Det er HIP 117112 p\u00e5 mag. 7,3. Neptun passerer 6\u2019 over den midt p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter n\u00e6rmer sig oppositionen, som finder sted den 2. november. Sidst i oktober har den store gasplanet s\u00e5ledes en tilsyneladende diameter p\u00e5 49,5\u201d og en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,9. Det er 0,1 st\u00f8rrelsesklasse mere end i begyndelsen af m\u00e5neden og en for\u00f8gelse af diamete-ren p\u00e5 1,7\u201d. Der er dog der n\u00e6ppe mange, som bem\u00e6rker hverken st\u00f8rrelsesfor\u00f8gelsen eller stigningen i lysstyrke p\u00e5 den i forvejen lysst\u00e6rke planet. Hvis man derimod sammenligner med, hvordan Jupiter s\u00e5 ud for et halvt \u00e5rs tid siden, da Jupiter var i konjunktion og befandt sig p\u00e5 den modsatte side af Solen og dermed omkring 300 millioner kilometer l\u00e6ngere v\u00e6k, er der en tydelig forskel.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter den 11. april og 3. november 2023. Diameteren er henholdsvis 33,1\u201d og 49,5\u201d.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under konjunktionen den 11. april var afstanden mellem Jorden og Jupiter 891 millioner kilometer. Jupiter kunne ikke ses p\u00e5 dette tidspunkt, idet vinkelafstanden til Solen kun var 1\u00b0. Ud fra st\u00f8rrelsen og afstanden er lysstyrken beregnet til mag. \u00f72,0. Under den kommende opposition er afstanden 596 millioner kilometer og lysstyrken mag. \u00f72,95.<\/span><\/p>\n

Den store skive p\u00e5 n\u00e6sten 50\u201d g\u00f8r det muligt at se mange detaljer, is\u00e6r hvis de atmosf\u00e6riske forhold er ideelle. Et overfladisk blik viser tydeligt de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter, og ligeledes kan den store r\u00f8de plet ses, n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 den side, som vender mod Jorden, og eftersom Jupiter kun bruger 10 timer til en rotation om sin akse, vil det stort set sige mindst en gang i l\u00f8bet af natten.<\/span><\/p>\n

Endnu nemmere er det at se de fire store m\u00e5ner, som kredser omkring Jupiter med perioder fra 1\u00bd d\u00f8gn til 17 d\u00f8gn. Ogs\u00e5 m\u00e5nernes skygge p\u00e5 Jupiters skytoppe er forholdsvis nemme at se. M\u00e5nerne bev\u00e6ger sig s\u00e5 regelm\u00e6ssigt omkring planeten, at de forskellige begivenheder kan beregnes<\/a><\/strong> lang tid i forvejen.<\/span><\/p>\n

Jupiter befinder sig i V\u00e6dderen. Det samme g\u00f8r Uranus, som ligger midtvejs mellem Jupiter og den velkendte \u00e5bne stjernehob Plejaderne (Syvstjernen) i Tyren. Medens det blot er at rette blikket mod himlen for at finde Jupiter, kr\u00e6ver det lidt mere omhu for at finde Uranus, idet planetens lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 er s\u00e5 svag, at den kun kan ses med det blotte \u00f8je under helt ideelle betingelser med en m\u00f8rk himmel langt fra kunstige lyskilder. Uranus er nem et finde med en prismekikkert, hvor den dog ikke kan skelnes fra en stjerne. Kun med et godt teleskop er det muligt at se dens lille svagt bl\u00e5lige skive p\u00e5 4\u201d.<\/span><\/p>\n

Det f\u00f8rste af de to nedenst\u00e5ende kort er centreret p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Tyren og V\u00e6dderen med Plejaderne \u00f8verst til venstre og Jupiter nederst til h\u00f8jre. Uranus befinder sig ud for den lille pil. Den klareste stjerne i umiddelbar n\u00e6rhed af Uranus er d Arietis p\u00e5 mag. 4,3. Uranus bev\u00e6ger sig retrogradt som optakt til dens opposition i n\u00e6sten m\u00e5ned. Positionen p\u00e5 kortet g\u00e6lder for midt p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"Omr\u00e5det mellem Tyren og V\u00e6dderen.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Detaljeret kort med en bredde p\u00e5 6\u00b0 – svarende til synsfeltet i en prismekikkert. Bem\u00e6rk at ops\u00f8gningen af Uranus lettes af, at planeten bev\u00e6ger sig ind mellem to stjerner p\u00e5 7. st\u00f8rrelsesklasse midt p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der forekommer en ringformet solform\u00f8rkelse den 14. oktober. Den kan ikke ses fra danske breddegrader, men 2 uger senere – l\u00f8rdag den 28. oktober – kommer muligheden for at se en partiel m\u00e5neform\u00f8rkelse. Det bliver ganske vist en lille form\u00f8rkelse, hvor en temmelig begr\u00e6nset del af M\u00e5nen bliver ramt af Jordens skygge.<\/span><\/p>\n

Den penumbrale fase begynder kl. 20:01. Denne del af form\u00f8rkelsen er stort set usynlig, og f\u00f8rst kort tid f\u00f8r den partielle fase begynder kl. 21:35 kan man se en svag d\u00e6mpning af belysningen p\u00e5 M\u00e5nens sydlige del. Herefter kryber skyggen ganske langsomt ind over M\u00e5nen, indtil den maksimale form\u00f8rkelse kl. 22:14. Den partielle fase er slut kl. 22:52.<\/span><\/p>\n

\"\"Under maksimal form\u00f8rkelse n\u00e5r skyggen ikke helt op til det prominente krater Tycho.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De n\u00e6ste tre m\u00e5neform\u00f8rkelser synlige fra Danmark: mandag den 25. marts 2024, onsdag den 18. september 2024 og fredag den 14. marts 2025 er ligeledes partielle, og de indtr\u00e6ffer alle efter midnat og i de tidlige morgentimer. F\u00f8rst s\u00f8ndag den 7. september 2025 kommer der en total m\u00e5neform\u00f8rkelse \u2013 med den totale fase mellem kl. 19:33 og 20:51.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase kan ses her<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2023 Sommertiden slutter den sidste s\u00f8ndag i oktober. I \u00e5r er det s\u00e5ledes s\u00f8ndag den 29. oktober, hvor uret skal stilles en time tilbage til normaltid fra klokken 03:00 til klokken 02:00. Bem\u00e6rk at normaltid af og … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2310,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2758","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2758","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2758"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2758\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2781,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2758\/revisions\/2781"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2758"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}