{"id":2806,"date":"2023-09-30T12:49:51","date_gmt":"2023-09-30T11:49:51","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2806"},"modified":"2025-01-01T20:12:52","modified_gmt":"2025-01-01T19:12:52","slug":"stjernehimlen-i-november-2023-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2806","title":{"rendered":"Stjernehimlen i november 2023"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2023<\/span><\/strong><\/p>\n

Urene er stillet om fra sommertid til normaltid<\/a><\/strong>, og Solen st\u00e5r igen mod syd ved middagstid, medens den i sommertidsperioden f\u00f8rst kulminerer omkring kl. 13. Dette skal dog tages med en vis forbehold, for Solen kulminerer ikke p\u00e5 samme tidspunkt overalt i Danmark. N\u00e5r Solen st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd kaldes det sand middag eller sand lokaltid, og det er det tidspunkt man afl\u00e6ser, s\u00e5fremt man benytter et solur, men da Solen som n\u00e6vnt ikke kulminerer p\u00e5 samme tidspunkt overalt i Danmark, bliver det jo noget roderi, s\u00e5fremt der bruges lokaltid. Danmark str\u00e6kker sig fra 15\u00b011\u201955\u201d \u00d8 ved \u00d8stersk\u00e6r ved Christians\u00f8 til 08\u00b004\u201922\u201d \u00d8 ved Bl\u00e5vands Huk, dvs. en udstr\u00e6kning i \u00f8st-vestlig retning p\u00e5 7\u00b007\u201933\u201d. Jorden roterer om sin akse i l\u00f8bet af 24 timer, og da en hel rotation er 360\u00b0, svarer det til 15\u00b0 pr. time eller 1\u00b0 p\u00e5 4 minutter. Det vil med andre ord sige, at sand middag er 28 minutter og 30 sekunder senere ved Bl\u00e5vands Huk end p\u00e5 Christians\u00f8.<\/span><\/p>\n

I Danmark er tidszonen derfor fastlagt efter 15. \u00f8stlige l\u00e6ngdegrad, som passerer gennem Bornholm, og derudover bruger vi en middelsoltid. Jordens bane om Solen er ikke cirkul\u00e6r men derimod elliptisk, og den bev\u00e6ger sig ikke med en konstant hastighed i sin bane. Keplers 2. lov siger, at en planet bev\u00e6ger sig langsomst, n\u00e5r den er l\u00e6ngst fra Solen, og hurtigst n\u00e5r afstanden er mindst.<\/span><\/p>\n

Soluret eller sand soltid kommer s\u00e5ledes ud af trit med den officielle tid i \u00e5rets l\u00f8b. I begyndelsen af november er det 16-17 minutter foran og midt i februar 14-15 minutter bagefter. Midt i april og midt i juni samt omkring 1. september ville det passe i nogle f\u00e5 dage, s\u00e5fremt vi ikke havde sommertid. Kun i juledagene er det i overensstemmelse med den korrekte tid \u2013 og alt dette g\u00e6lder tilmed kun for Bornholm. P\u00e5 Fyn g\u00e5r soluret altid for langsomt. Det passer bedst i begyndelsen af november, og i Odense er det i 2023 mest n\u00f8jagtig den 3. november, hvor det kun er 2 minutter og 4 sekunder bagefter. Midt i februar er det 33 minutter bagefter, s\u00e5 mon ikke alle er tilfredse med den mere praktiske middelsoltid.<\/span><\/p>\n

\"\"Kurven viser, hvor meget soluret er foran – henholdsvis bagefter – middelsoltiden i \u00e5rets l\u00f8b.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Trods omstillingen fra sommertid til det, som ofte fejlagtigt bliver kaldt vintertid, kan man efter m\u00f8rkets frembrud \u2013 som indtr\u00e6ffer tidligt i november – fortsat se mange af sommerens stjernebilleder, og efter midnat er vinterstjernebillederne st\u00e5et op.<\/span><\/p>\n

Sommertrekanten best\u00e5ende af Vega, Altair og Deneb st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 aftenhimlen mod vest. Af de tre stjerner er Deneb den svageste. Med en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 mag. 1,3 syner den langt mindre end de v\u00e6sentligt klarere Altair og Vega.<\/span><\/p>\n

Det er dog kun tilsyneladende, for Deneb er i virkeligheden en af de mest lysende i hele M\u00e6lkevejen. Mens Altair og Vega har en afstand p\u00e5 henholdsvis 17 og 25 lys\u00e5r, er der omkring 2500 lys\u00e5r til Deneb. (Afstanden er lidt usikker med 2500 lys\u00e5r som bedste bud). Deneb er en bl\u00e5hvid supergigant, der lyser mere end 50000 gange s\u00e5 meget som Solen. S\u00e5fremt den befandt sig i samme afstand som Altair, ville den v\u00e6re et bl\u00e6ndende lyspunkt p\u00e5 mag. \u00f78\u00bd, og ville v\u00e6re synlig i dagtimerne og i stand til at kaste skygge om natten.<\/span><\/p>\n

Den store afstand til Deneb er dog kun en fordel for os her p\u00e5 Jorden. Som alle andre supergiganter er Deneb bestemt til et pludseligt og voldsomt endeligt som en type II supernova. Eksplosionen kan muligvis forekomme inden for de n\u00e6ste par millioner \u00e5r, hvilket kun er et \u00f8jeblik p\u00e5 kosmisk skala. I Altairs afstand ville en s\u00e5dan supernova v\u00e6re n\u00e6sten 1000 gange mere lysst\u00e6rk end fuldm\u00e5nen og ville v\u00e6re katastrofal for livet p\u00e5 Jorden. Den voldsomme gammastr\u00e5ling ville nedbryde atmosf\u00e6rens beskyttende ozonlag. Ozonlaget beskytter Jorden mod farlig str\u00e5ling fra Solen og mod kosmisk str\u00e5ling, s\u00e5 vi er heldige, at Deneb befinder sig i en sikker afstand.<\/span><\/p>\n

Deneb kendes ogs\u00e5 under betegnelsen \u03b1 Cygni, da det er den klareste stjerne i Svanen. Den n\u00e6stklareste er Albireo, \u03b2 Cygni, der betragtes som en af himlens smukkeste dobbeltstjerner. Dens gule og bl\u00e5 nuancer er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige, fordi kontrasten er s\u00e5 tydelig. Albireo er is\u00e6r popul\u00e6r hos ejere af mindre teleskoper. Den er let at opl\u00f8se med forst\u00f8rrelser s\u00e5 lave som 20\u00d7 – 30\u00d7, og farverne fremst\u00e5r ogs\u00e5 tydeligere, n\u00e5r den ses med sm\u00e5 teleskoper end med st\u00f8rre instrumenter, fordi sidstn\u00e6vnte samler s\u00e5 meget lys, at stjernerne overstr\u00e5ler hinanden. Adskillelsen mellem de to komponenter p\u00e5 mag. 3,1 og mag. 5,1 er 34\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Albireo, \u03b2 Cygni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter er i opposition natten mellem den 2. og 3. november. Det n\u00f8jagtige tidspunkt er den 3. november kl. 05:55, hvor planeten st\u00e5r n\u00e6sten direkte mod vest i en h\u00f8jde p\u00e5 12\u00bd\u00b0 over horisonten. En planet i opposition st\u00e5r i modsatte retning af Solen, og st\u00e5r s\u00e5ledes op ved solnedgang og g\u00e5r ned ved solopgang. Den 2. november er der solnedgang kl. 16:39, men der g\u00e5r en halvtimes tid, f\u00f8r Jupiter trods sin store lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,9 begynder at blive synlig i det tiltagende tusm\u00f8rke, og f\u00f8r den er kommet tilstr\u00e6kkelig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen til, at dens lys ikke forsvinder i disen langs horisonten. Jupiter st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen ved midnat eller mere pr\u00e6cis den 3. november kl. 00:05, hvor h\u00f8jden over horisonten er 48\u00b0. Solopgang den 3. november er kl. 07:27. Jupiter g\u00e5r ned kl. 07:30, men ligesom det er tilf\u00e6ldet ved solnedgang aftenen i forvejen, kan den kun ses i det tiltagende daggry indtil en halvtimes tid f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

Under oppositionen er afstanden mellem Jorden og Jupiter 595 millioner kilometer. Det svarer til 4\u00d7 afstanden mellem Jorden og Solen, og eftersom Jorden ligger mellem Solen og Jupiter i en afstand fra Solen p\u00e5 149 millioner kilometer, befinder Jupiter sig p\u00e5 samme tidspunkt 744 millioner kilometer fra Solen. N\u00e5r Jupiter er i konjunktion, dvs. p\u00e5 den modsatte side af Solen, er afstanden mellem Jorden og Jupiter n\u00e6sten 900 millioner kilometer.<\/span><\/p>\n

\"\"Afstanden mellem Jorden og Jupiter under oppositionen og under konjunktionen. Bem\u00e6rk at Solens og planeternes indbyrdes st\u00f8rrelsesforhold ikke er korrekt.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er denne varierende afstand, som Ole R\u00f8mer brugte til at bestemme lysets hastighed. Efter Galileis opdagelse af Jupiters m\u00e5ner begyndte astronomerne n\u00f8je at observere m\u00e5nerne for at finde deres oml\u00f8bstid omkring Jupiter. Herved opdagede de, at m\u00e5nerne j\u00e6vnligt forsvandt ud af syne, n\u00e5r de enten bev\u00e6gede sig ind i Jupiters skygge eller n\u00e5r de forsvandt bag dens skive. Astronomerne f\u00f8rte n\u00f8je tabeller over de pr\u00e6cise tidspunkter for disse form\u00f8rkelser og okultationer, og is\u00e6r form\u00f8rkelserne af den hurtigste og inderste m\u00e5ne, Io, blev hyppigt observeret, fordi den kun bruger godt 1\u00bd d\u00f8gn til omkredsning af Jupiter.<\/span><\/p>\n

I 1672 begyndte den danske astronom Ole R\u00f8mer lignende observationer, medens han var assistent for den italiensk\/franske astronom Giovanni Cassini ved observatoriet i Paris. Ole R\u00f8mer formodede, at uforklarlige variationer i tidspunktet for form\u00f8rkelserne m\u00e5tte skyldes, at lyset udbreder sig med en vis hastighed. Form\u00f8rkelsen skete tidligere end forventet, n\u00e5r Jorden var t\u00e6ttest p\u00e5 Jupiter, fordi lyset fra Io da skulle bev\u00e6ge sig en mindre afstand, end n\u00e5r Jorden var l\u00e6ngere v\u00e6k.<\/span><\/p>\n

\"\"N\u00e5r Io bev\u00e6gede sig ind i Jupiters skygge, noterede Ole R\u00f8mer tidspunktet. Under en senere observation var Jorden og Jupiter t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden, og form\u00f8rkelsen synes derfor at ske tidligere end forventet, fordi lyset ikke skal bruge s\u00e5 lang tid p\u00e5 at n\u00e5 Jorden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Forklaringen er, at lysets hastighed er endelig \u2013 og ikke uendelig, som man troede, og R\u00f8mers observationer viste, at det faktisk forholdt sig s\u00e5dan. I et dokument, som blev offentliggjort i slutningen af 1676, tilskrev han variationerne i Io\u2019s form\u00f8rkelser som for\u00e5rsaget af lysets hastighed. R\u00f8mer beregnede ikke selv den faktiske hastighed, men i 1678 benyttede Huygens R\u00f8mers observationer og fik en hastighed p\u00e5 230000 kilometer i sekundet. Den pr\u00e6cise moderne v\u00e6rdi er 299792,458 kilometer i sekundet i vakuum.<\/span><\/p>\n

Jupiter er 11 gange s\u00e5 stor i diameter som Jorden, og det ses tydeligt, at det er Solsystemets st\u00f8rste planet, n\u00e5r man retter et teleskop mod den. I november har den en udstr\u00e6kning p\u00e5 49\u201d, hvilket g\u00f8r det nemt at se is\u00e6r de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter gennem selv et forholdsvis beskedent teleskop. Ofte betyder turbulens i Jordens atmosf\u00e6re, at billedet ikke st\u00e5r helt skarpt, s\u00e5 det er mere vanskeligt at skelne de mange \u00f8vrige skyb\u00e6lter p\u00e5 hver side af planetens \u00e6kvator. Med lidt t\u00e5lmodighed vil der ved l\u00e6ngere tids observation af og til opst\u00e5 \u00f8jeblikke, hvor turbulensen ikke er s\u00e5 udpr\u00e6get, s\u00e5 i disse \u00f8jeblikke st\u00e5r Jupiters skive langt mere knivskarpt.<\/span><\/p>\n

Manglen af fine detaljer i Jupiters skysystemer bliver opvejet af synet af de fire store m\u00e5ner, som kredser omkring gasplaneten sammen med alle de andre, som er for sm\u00e5 til at kunne ses med et almindeligt teleskop. Under gode forhold kan de fire m\u00e5ner ses med selv en prismekikkert, og deres hurtige bev\u00e6gelse betyder, at deres indbyrdes positioner skifter i l\u00f8bet af blot en times tid. Den inderste bruger kun 1,8 d\u00f8gn til en omkredsning, medens den yderste bruger 17 d\u00f8gn. Nogle gange kan man se alle fire m\u00e5ner p\u00e5 en gang, andre gange er en eller flere af dem enten skjult bag planeten eller passerer foran den. N\u00e5r en m\u00e5ne passerer ind foran Jupiter kaldes det en transit, og under en s\u00e5dan passage kan det v\u00e6re vanskelig at m\u00e5nen se pga. den lille kontrast mellem den og Jupiter.<\/span><\/p>\n

Udover m\u00e5nerne selv kan man ogs\u00e5 af og til se deres skygge p\u00e5 planetens skytoppe. En tabel over hvorn\u00e5r s\u00e5danne begivenheder finder sted kan udarbejdes p\u00e5 forh\u00e5nd og kan ses p\u00e5 dette link<\/a><\/strong>. Her kan man se, at skyggen inden oppositionen bliver synlig inden m\u00e5nen passerer ind foran Jupiter, og efter oppositionen kommer den bagefter. Omkring oppositionen sker transitten og skyggepassagen samtidig, fordi Jorden befinder sig mellem Solen og Jupiter, s\u00e5 vi ser i samme retning som Solens lys. Skyggen af en m\u00e5ne falder derfor p\u00e5 Jupiter i samme retning, som vi se m\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

Desv\u00e6rre forekommer der set fra danske breddegrader ingen transitter og skyggepassager p\u00e5 selve oppositionsnatten. De n\u00e6rmeste er Io\u2019s transit den 30. oktober og Europas den 4. november. Til geng\u00e6ld forekommer der mange andre i l\u00f8bet af november, og for alle g\u00e6lder, at tidspunkterne kan findes p\u00e5 den netop anf\u00f8rte internetside<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Sk\u00e6rmbillede fra Shallow Sky. Bem\u00e6rk at den store r\u00f8de plet er synlig i begge tilf\u00e6lde. For den 4. november g\u00e6lder, at den store r\u00f8de plet p\u00e5 grund af Jupiters hurtige rotation forsvinder bag Jupiters h\u00f8jre kant kort tid efter p\u00e5begyndelsen af Europas transit.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Simulering med Stellarium af de to transitter t\u00e6t p\u00e5 konjunktionen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Et s\u00e6rligt forhold bevirker, at en jupiterm\u00e5nes skygge er forholdsvis stor, idet den er n\u00e6sten lige s\u00e5 stor som den m\u00e5ne, som kaster skyggen. Set fra Jorden har Solen en ustr\u00e6kning p\u00e5 omkring 30\u2019. Udstr\u00e6kningen bevirker, at lyset ikke ankommer parallelt som fra et punktformet og fjernt objekt. Under en solform\u00f8rkelse kaster M\u00e5nen derfor en kegleformet skygge, som kun lige netop kan n\u00e5 ned til Jorden, hvor den kan have en diameter p\u00e5 op til et par hundrede kilometer. Det er ogs\u00e5 derfor, man som regel er n\u00f8dt til at rejse langt, fordi totaliteten kun kan ses fra et meget begr\u00e6nset omr\u00e5de. Skyggen er langt mindre end M\u00e5nens diameter, og hvis M\u00e5nen er i apog\u00e6um, er den s\u00e5 langt v\u00e6k, at skyggen slet ikke kan n\u00e5 ned til Jorden. I disse tilf\u00e6lde f\u00e5r vi en ringformet solform\u00f8rkelse.<\/span><\/p>\n

Set fra Jupiter har Solen kun en udstr\u00e6kning p\u00e5 6\u2019, hvilket n\u00e6sten kan sammenlignes med en punktlyskilde. Det betyder, at en jupiterm\u00e5nes kerneskygge (umbra) omtrent har lige s\u00e5 stor udstr\u00e6kning som m\u00e5nen selv og alts\u00e5 er adskillige tusinde kilometer i diameter, hvilket ogs\u00e5 forklarer, hvorfor det er forholdsvis nemt at se den fra Jorden. P\u00e5 Jupiter er skyggen skarpere defineret end p\u00e5 Jorden, fordi halvskyggen (penumbra) har en meget mindre udstr\u00e6kning.<\/span><\/p>\n

\"\"Solform\u00f8rkelse p\u00e5 henholdsvis Jorden og Jupiter. Tegningen er skematisk, og st\u00f8rrelsesforholdet passer naturligvis ikke.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter befinder sig i V\u00e6dderen, og det samme g\u00f8r Uranus. Uranus befinder sig omtrent midtvejs mellem Jupiter og stjernehoben Plejaderne i Tyren. Uranus kan ikke ses med det blotte \u00f8je, medmindre man har et exceptionelt godt syn og befinder sig under en helt m\u00f8rk himmel, for lysstyrken er mag. 5,7. Det ligger dog uden problemer indenfor en prismekikkerts form\u00e5en, og den skal i givet fald rettes mod V\u00e6dderens fjerdeklareste stjerne, \u03b4 p\u00e5 mag. 4,3. Uranus befinder sig lidt over 2\u00b0 syd for \u03b4, og da en prismekikkert typisk har et synsfelt p\u00e5 6\u00b0-7\u00b0 kan b\u00e5de stjernen og Uranus ses samtidig. Se et s\u00f8gekort over omr\u00e5det p\u00e5 Stjernehimlen i oktober 2023<\/a><\/strong>.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"Kortet med svageste stjerne p\u00e5 mag. 8 g\u00e6lder for november. Dets bredde er 6\u00b0. I l\u00f8bet af m\u00e5neden bev\u00e6ger Uranus sig lidt mere end 1\u00b0 retrogradt (mod vest).<\/span><\/strong><\/h5>\n

I november er der yderligere et af Solsystemets legemer, som bev\u00e6ger sig gennem V\u00e6dderen. Det er langt mindre end b\u00e5de Jupiter og Uranus, idet det drejer sig om asteroiden 21 Lutetia, som med en st\u00f8rrelse p\u00e5 omkring 100 \u00d7 130 kilometer befinder sig i hovedasteroideb\u00e6ltet. 21 Lutetia blev opdaget i 1852 af Hermann Goldschmidt, og da Rosetta-sonden passerede den i en afstand p\u00e5 3162 km den 10. juli 2010 p\u00e5 vej mod sit hovedm\u00e5l, kometen 67P\/Churyumov-Gerasimenko, blev det konstateret, at asteroiden med den uregelm\u00e6ssige form er st\u00e6rkt kraterd\u00e6kket. Det st\u00f8rste krater er 45 kilometer i diameter, hvilket er mere end 1\/3 af asteroidens egen st\u00f8rrelse. 21 Lutetia var den hidtil st\u00f8rste asteroide, som p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt blev fotograferet p\u00e5 n\u00e6rt hold af et rumfart\u00f8j, indtil rumsonden Dawn ankom til asterioden 4 Vesta i juli 2011.<\/span><\/p>\n

\"\"Rosettas n\u00e6rbilleder af 21 Lutetia.<\/span><\/strong><\/h5>\n

21 Lutetia kommer i opposition samme dag som Jupiter, dvs. 3. november. Det bliver en noget vanskeligere opgave at finde den lille asteroide end at finde Uranus, idet dens lysstyrke kun ligger p\u00e5 mag. 10. Det er udenfor r\u00e6kkevidde af en standard prismekikkert, s\u00e5 her skal anvendes et teleskop med lav forst\u00f8rrelse og dermed et stort synsfelt. I begyndelsen af november befinder 21 Lutetia sig 2\u00b0 n\u00e6sten direkte syd for Jupiter, men eftersom afstanden til asteroiden er mindre end til Jupiter, bev\u00e6ger den sig hurtigere, og inden udgangen af m\u00e5neden er den kommet et par grader foran. Kortet herunder viser 21 Lutetias bane i forhold til Jupiter og til baggrundsstjernerne i l\u00f8bet af november. Den mest enkle metode til at identificere asteroiden p\u00e5, er ved at lave en skitse af de klareste stjerner i teleskopets synsfelt og derefter vende tilbage en eller to n\u00e6tter senere. Den stjerne, som i mellemtiden har flyttet sig, er 21 Lutetia. Se desuden et\u00a0 dagligt opdateret kort over positionen p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"21 Lutetia med angivelse af de klareste stjerner i omr\u00e5det. Bem\u00e6rk den t\u00e6tte passage af en stjerne p\u00e5 mag. 7,6 midt p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved m\u00f8rkets frembrud st\u00e5r Saturn mod syd\u00f8st, og i begyndelsen af november kulminerer den kl. 20 i en h\u00f8jde p\u00e5 22\u00b0, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden kulminerer den kl. 18. Med sin beliggenhed i Vandmanden er Saturn det klareste objekt i omr\u00e5det p\u00e5 trods af, at lysstyrken i m\u00e5nedens l\u00f8b falder fra mag. 0,7 til mag. 0,8. Vandmandens klareste stjerner er \u03b1 og \u03b2 p\u00e5 mag. 3, og de ligger begge mere end 12\u00b0 fra Saturn. En tredje stjerne i omr\u00e5det p\u00e5 mag. 3 er \u03b4 i Stenbukken.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns position i forhold til \u03b1 og \u03b2 Aqr og til \u03b4 Cap.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn var i opposition i slutningen af august og har bev\u00e6get sig retrogradt siden midt i juni. Den retrograde bev\u00e6gelse oph\u00f8rer den 4. november, hvorefter Saturn igen bev\u00e6ger sig mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Gennem et teleskop er det tydeligt at se, at Saturn n\u00e6rmer sig det tidspunkt, hvor vi fra Jorden ser ringsystemet lige fra kanten. Medens l\u00e6ngdeaksen har en udstr\u00e6kning p\u00e5 n\u00e6sten 40\u201d, er den kun 6\u201d i h\u00f8jden. Midt i sidder Saturn med en udstr\u00e6kning p\u00e5 17\u201d.<\/span><\/p>\n

Af Saturns 145 m\u00e5ner kan en h\u00e5ndfuld ses i et lille teleskop med Titan som den klareste med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8\u00bd. Tre andre, Thetys, Dione og Rhea har mag. 10, medens Iapetus ligger p\u00e5 mag. 11 og Enceladus p\u00e5 mag. 12. En oversigt over disse m\u00e5ners aktuelle position i forhold til Saturn kan ses p\u00e5 denne side<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Neptun befinder sig i Vandmandens nabostjernebillede, Fiskene. Den fjerne planet i en afstand p\u00e5 n\u00e6sten 4\u00bd milliard kilometer kan ikke ses med det blotte \u00f8je. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,7 kan den dog ses med en god prismekikkert. Neptun bev\u00e6ger sig kun meget lidt i l\u00f8bet af november, inden den afslutter sin retrograde bev\u00e6gelse i begyndelsen af december. S\u00f8gekortet fra oktober 2023<\/a><\/strong> kan derfor fortsat anvendes. I forhold til i oktober st\u00e5r Neptun i november lidt l\u00e6ngere mod vest (til h\u00f8jre), men der er umiddelbart ingen stjerner i baggrunden, s\u00e5 planeten er forholdsvis nem at identificere. Den n\u00e6rmeste stjerne er HIP 117112 p\u00e5 mag. 7.3, som Neptun passerede t\u00e6t forbi midt i oktober.<\/span><\/p>\n

Det klareste (n\u00e6sten) punktformede objekt p\u00e5 himlen er planeten Venus. I \u00f8jeblikket ses den p\u00e5 morgenhimlen, hvor den st\u00e5r op n\u00e6sten 4 timer f\u00f8r Solen. I l\u00f8bet af november bev\u00e6ger Venus sig gennem stjernebilledet Jomfruen og n\u00e5r sidst p\u00e5 m\u00e5neden frem til Spica, som er stjernebilledets klareste stjerne. Den 9. november st\u00e5r den aftagende m\u00e5ne nogle f\u00e5 grader h\u00f8jere p\u00e5 himlen end Venus.<\/span><\/p>\n

Venus bliver okkulteret af M\u00e5nen efter solopgang. Kl. 10:43 glider M\u00e5nen ind foran Venus, og eftersom Venus ikke er fuldst\u00e6ndig punktformet men har en vis udstr\u00e6kning, varer det n\u00e6sten et minut, f\u00f8r planeten er helt forsvundet bag m\u00e5neranden. Kl. 11:57 dukker den op igen ved den modsatte m\u00e5nerand. Venus kan godt ses i dagslys, men en prismekikkert eller et teleskop er anbefalelsesv\u00e6rdig. Det n\u00f8jagtige sekundtal er ikke taget med, og bem\u00e6rk at tidspunkterne g\u00e6lder for Odense. Se denne side<\/a> <\/strong>for nogle af de \u00f8vrige steder i Danmark ved at rulle ned i menuen til DK, hvor tidspunkterne er angivet i UT.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"Skitsen viser Venus\u2019 position i forhold til M\u00e5nen kl. 9, 10, 12 og 13 set fra Odense. Kl. 11 mangler, fordi Venus p\u00e5 dette tidspunkt er skjult bag M\u00e5nen.<\/strong><\/h5>\n

Gennem et teleskop kan man i m\u00e5nedens l\u00f8b f\u00f8lge, hvordan Venus\u2019 tilsyneladende st\u00f8rrelse formindskes fra 22\u201d til 17\u201d i takt med, at afstanden mellem den og Jorden bliver st\u00f8rre. Samtidig \u00e6ndres belysningsgraden fra 55% til 67%.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 9. november kl. 06:30. Bem\u00e6rk at st\u00f8rrelsen p\u00e5 M\u00e5nen er overdrevet.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Venus udseende den 1. og 30. november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Meteorsv\u00e6rmen Leoniderne har maksimum natten mellem den 17. og 18. november. Forholdene er gode i \u00e5r, idet M\u00e5nen er i tiltagende og g\u00e5r ned allerede ved 20-tiden, hvilket er langt tid, f\u00f8r radianten i L\u00f8ven st\u00e5r op omkring midnat. De bedste observations-forhold er i de tidlige morgentimer, hvor radianten er kommet h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st.<\/span><\/p>\n

Leoniderne har tidligere v\u00e6ret meget aktiv, is\u00e6r hvert 33. \u00e5r, som er den tid, ophavskometen 55P\/Temple-Tuttle bruger til en omkredsning af Solen. Leoniderne havde store udbrud i 1799, 1833, 1866 og 1966. Det var den store meteorstorm i 1833 med mange tusinde meteorer i timen, som fik astronomerne til at interessere sig for meteorsv\u00e6rme og deres ophavskometer. Seneste nogenlunde store aktivitet var i \u00e5rene mellem 1998 og 2002, hvor der i sidstn\u00e6vnte \u00e5r blev observeret op i n\u00e6rheden af 500 meteorer i timen. Siden da er aktiviteten faldet betydeligt, og computermodeller viser, at Jupiters tyngdep\u00e5virkning f\u00e5r den t\u00e6tteste del af Leonidestr\u00f8mmen til at passere forbi Jordens bane indtil i hvert fald 2098. I \u00e5r m\u00e5 der ikke forventes en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 mere end omkring 10. Se mere om Leoniderne under Stjernehimlen i november 2018<\/a><\/strong>.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"Leonidernes radiant ligger midt \u2019Seglet\u2019, den karakteristiske figur i form af et omvendt sp\u00f8rgsm\u00e5ls-tegn, som udg\u00f8r L\u00f8vens hoved og manke.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Leonide. L\u00f8vens hoved og manke ses til h\u00f8jre.<\/span><\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/span><\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n

 <\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase kan ses her: Link til NASAs Moon Phase and Libration 2023<\/a><\/strong>.<\/p>\n

<\/h1>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2023 Urene er stillet om fra sommertid til normaltid, og Solen st\u00e5r igen mod syd ved middagstid, medens den i sommertidsperioden f\u00f8rst kulminerer omkring kl. 13. Dette skal dog tages med en vis forbehold, for Solen kulminerer … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2311,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2806","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2806","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2806"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2806\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2807,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2806\/revisions\/2807"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2806"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}