{"id":2811,"date":"2023-10-30T10:24:04","date_gmt":"2023-10-30T09:24:04","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2811"},"modified":"2025-01-01T20:13:22","modified_gmt":"2025-01-01T19:13:22","slug":"stjernehimlen-i-december-2023","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2811","title":{"rendered":"Stjernehimlen i december 2023"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2023<\/span><\/strong><\/p>\n

Dagene er korte i december og n\u00e6tterne tilsvarende lange. Den 1. december er dagsl\u00e6ngden 7 timer og 32 minutter, og den 31. er den 7 timer og 11 minutter. P\u00e5 \u00e5rets korteste dag er den kun 7 timer og 5 minutter. Det er n\u00e6sten 10\u00bd time kortere end ved midsommer.<\/span><\/p>\n

\"\"Retningen for solop- og nedgang den 22. december. Gr\u00f8n er opgang og r\u00f8d nedgang. Lilla er mod syd.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I 2023 falder \u00e5rets korteste dag den 22. december. Helt pr\u00e6cis er det vintersolhverv kl. 04:27. N\u00e6rmere bestemt betyder det, at Solen har n\u00e5et sit sydligste punkt p\u00e5 Ekliptika. P\u00e5 den nordlige halvkugle st\u00e5r den derfor lavt p\u00e5 himlen, og jo h\u00f8jere man bor mod nord, jo lavere st\u00e5r den. Kulminationsh\u00f8jden er kun godt 11\u00b0 ved middagstid, hvilket skal sammenlignes med 58\u00b0 over horisonten ved midsommer. Bem\u00e6rk at kulminationsh\u00f8jden g\u00e6lder for Odense. Andre steder i landet vil der forekomme en mindre afvigelse, fordi Danmark har en udstr\u00e6kning p\u00e5 godt 3\u00b0 fra Skagen til Gedser.<\/span><\/p>\n

\"\"Danmark fotograferet af Andreas Mogensen ombord p\u00e5 ISS den 7. september 2015. Nu er Danmarks astronaut deroppe igen og har fotograferet sit hjemland, men billedet fra 2015 er bedre, end dem han hidtil har taget under den nuv\u00e6rende mission.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Stjernehimlen mod syd ved midnat juleaften 2023.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved \u00e5rets slutning st\u00e5r vinterstjernebillederne med Orion som det dominerende mod syd ved midnat, og netop dette omr\u00e5de p\u00e5 himlen har et par gode eksempler p\u00e5, at stjernerne ikke blot er hvide, for de best\u00e5r af mange forskellige typer lige fra sm\u00e5 brune og r\u00f8de dv\u00e6rge til bl\u00e5 og r\u00f8de k\u00e6mper. Et eksempel p\u00e5 en r\u00f8d k\u00e6mpe er Betelgeuze i Orions ene skulder, og et andet eksempel er Aldebaran i det n\u00e6rliggende stjernebillede Tyren. Aldebaran kendes ogs\u00e5 under det popul\u00e6re navn Tyrens r\u00f8de \u00f8je.<\/span><\/p>\n

\"\"Tyren med Aldebaran, Hyaderne og Plejaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur havde en kortvarig men alligevel gunstig optr\u00e6den p\u00e5 morgenhimlen i sidste halvdel af september<\/a><\/strong>, hvor den st\u00f8rste vestlige elongation (vinkelafstand fra Solen) var 18\u00b0 den 22. september. Nu er der g\u00e5et et par m\u00e5neder, s\u00e5 den hurtige planet har i mellemtiden passeret konjunktionen med Solen og har bev\u00e6get sig om p\u00e5 aftenhimlen.<\/span><\/p>\n

St\u00f8rste \u00f8stlige elongation er den 4. december, og vinkelafstanden fra Solen bliver denne gang 21\u00b0. Imidlertid st\u00e5r Merkur set fra danske breddegrader altid ugunstigt<\/a><\/strong> om aftenen i det sene efter\u00e5r og den tidlige vinter. Ved solnedgang den 1. december har Merkur en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70.4, men h\u00f8jden over horisonten er ikke mere end godt 3\u00bd\u00b0, s\u00e5 Merkur g\u00e5r ned, medens der fortsat er tusm\u00f8rke. Under st\u00f8rste elongation fire aftener senere er h\u00f8jden over horisonten ved solnedgang 4\u00bd\u00b0. Herefter n\u00e6rmer Merkur sig hurtigt Solen samtidig med, at lysstyrken aftager.Konjunktionen med Solen finder sted den 22. december. Det er s\u00e5ledes en stort set usynlig aftenoptr\u00e6den her fra Danmark. P\u00e5 den sydlige halvkugle og i de \u00e6kvatoriale omr\u00e5der, st\u00e5r Merkur derimod langt gunstigere.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurs h\u00f8jde ved solnedgang den 1. december i Danmark. Den skr\u00e5 linje er Ekliptika.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Merkurs h\u00f8jde ved solnedgang den 1. december i Sidney.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er til geng\u00e6ld problemfrit at finde Saturn. Den 1. december st\u00e5r ringplaneten 20\u00b0 over horisonten mod sydsyd\u00f8st en time efter solnedgang. Den st\u00e5r lige mod syd kl. 18, og h\u00f8jden er \u00f8get til 22\u00b0. Nyt\u00e5rsaften kulminerer Saturn kl. 16, hvilket er ganske f\u00e5 minutter efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn den 1. december en time efter solnedgang. Den klare stjerne mod sydsydvest er Altair i \u00d8rnen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn befinder sig i den vestlige del af Vandmanden, og eftersom dette stjernebillede udelukkende best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner, er Saturn med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,8 det klareste objekt i omr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

Siden oppositionen i slutningen af august er afstanden mellem Jorden og Saturn gradvist blevet st\u00f8rre. Medens afstanden under oppositionen var 1,311 milliarder kilometer, er den steget med 161 millioner kilometer til 1,472 milliarder kilometer den 1. december, og den stiger med yderligere 70 millioner kilometer inden udgangen af december.<\/span><\/p>\n

Den varierende afstand til Saturn skyldes prim\u00e6rt, at Jorden kredser omkring Solen i en gennemsnitlig afstand p\u00e5 149,5 millioner kilometer. N\u00e5r Saturn er i opposition, befinder den og Jorden sig p\u00e5 samme side af Solen. Et halvt \u00e5rs tid senere har Jorden bev\u00e6get sig om p\u00e5 den modsatte side af Solen, og er s\u00e5ledes 300 millioner kilometer fra den tidligere position, medens Saturn p\u00e5 grund af sin meget langsommere banehastighed kun har bev\u00e6get sig 1\/60 af sin bane om Solen, og derfor befinder sig n\u00e6sten samme sted som under oppositionen. Desuden har Saturns bane en excentricitet p\u00e5 0,056, hvilket f\u00e5r dens afstand fra Solen til at variere med 155 millioner kilometer mellem aphelium og perihelium. Da Saturn bruger 29\u00bd \u00e5r til en omkredsning af Solen, er der n\u00e6sten 15 \u00e5r mellem aphelium og perihelium.<\/span><\/p>\n

Afstandsvariationen betyder naturligvis, at Saturns tilsyneladende st\u00f8rrelse varierer. I de allermest gunstige tilf\u00e6lde n\u00e5r Saturn er i opposition, samtidig med at den er i eller t\u00e6t p\u00e5 perihel, kan den sp\u00e6nde over 20.1\u2033, og dette g\u00e6lder kun for selve planeten, som er 120536 kilometer i diameter langs \u00e6kvator og 108728 kilometer langs polerne. Ringene m\u00e5ler omkring 300000 kilometer, dvs. ca. 2\u00bd gange bredere end planeten. Til geng\u00e6ld er de kun nogle f\u00e5 kilometer tykke. Under de mest ugunstige tilf\u00e6lde i forbindelse med Saturns konjunktion sp\u00e6nder planeten kun over 14.5\u2033. Under selve konjunktionen befinder planeten sig dog i samme retning som Solen, og kan derfor ikke ses.<\/span><\/p>\n

\"\"Gennemsnitlige afstand mellem Jorden og Saturn under Saturns opposition og konjunktion.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Saturns periheoion og aphelion over en periode p\u00e5 300 \u00e5r.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Saturn under gunstig opposition sammenlighet med ugunstig konjunktion.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I december har Saturn en udstr\u00e6kning p\u00e5 16\u201d, og ringenes er 38\u201d. Under oppositionen i august var udstr\u00e6kningen 19\u201d og ringsystemet 43\u201d. Denne variation p\u00e5 nogle f\u00e5 buesekunder er nogenlunde det gennemsnitlige, for med en afstand i n\u00e6rheden af 1\u00bd milliard kilometer betyder et par hundrede millioner kilometers forskel ikke det helt store.<\/span><\/p>\n

Den umiddelbart st\u00f8rste forskel er derimod ringsystemets h\u00e6ldning. Jorden og Saturn kredser ikke om Solen i samme plan, idet Saturns bane h\u00e6lder 2,48\u00b0 i forhold til Ekliptikas plan, og derudover h\u00e6lder Saturns rotationsakse 26,73\u00b0 i forhold til dens baneplan. Saturn bruger som tidligere n\u00e6vnt 29\u00bd \u00e5r til et oml\u00f8b om Solen, og i l\u00f8bet af denne periode ser vi ringene fra forskellige vinkler. I 2003 var Saturns sydlige halvkugle vippet i Jordens retning, og ringene var helt \u00e5bne i deres maksimale vinkel p\u00e5 27\u00b0. Ringene begyndte derefter at lukke sig og blev smallere og smallere, indtil Jorden passerede gennem ringplanet i 2009. Herefter begyndte ringene langsomt at \u00e5bne sig igen, og denne gang var det Saturns nordlige halvkugle, som vendte mod Jorden. Seneste maksimale h\u00e6ldning var i 2017, og siden da er h\u00e6ldningen igen blev mindre. I marts 2025 ses ringene lige fra kanten, og de vil igen v\u00e6re helt \u00e5bne i maj 2032. I december 2023 er h\u00e6ldningen 9\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns ringe set under forskellig h\u00e6ldningsgrader.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Af Saturns indtil videre 146 kendte m\u00e5ner er Titan den st\u00f8rste, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8,7 kan den ses i selv et beskedent teleskop. Titan er st\u00f8rre end planeten Merkur, medens langt hovedparten af de \u00f8vrige m\u00e5ner kun er nogle f\u00e5 kilometer i diameter. De hidtil mindste fundne er endda blot nogle f\u00e5 hundrede meter. En lille h\u00e5ndfuld er s\u00e5 store, at deres lysstyrker ligger i omegnen af mag. 10, og de kan ligeledes ses med forholdsvis beskedene teleskoper. Et lille on-line program<\/a><\/strong> viser deres aktuelle position. Tag ikke fejl af Titan og en baggrundsstjerne p\u00e5 mag. 9 den 2. december. Titan st\u00e5r til venstre for Saturn og baggrundsstjernen i lidt st\u00f8rre afstand til h\u00f8jre.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn med m\u00e5ner og baggrundsstjerne den 2. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med en lystyrke p\u00e5 mag. 7,8 er Neptun kun synlig gennem et teleskop. En god prismekikkert er dog ogs\u00e5 anvendelig. Neptun befinder sig omkring 1\u00bd\u00b0 vest for stjernen 20 Psc p\u00e5 mag. 5,5 umiddelbart syd for den 5-kantede asterisme, som udg\u00f8r den vestlige del af Fiskene. Neptun afslutter sin retrograde bev\u00e6gelse 6. december og p\u00e5begynder s\u00e5ledes planeternes s\u00e6dvanlige \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse i forhold til baggrundsstjernerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Pilen viser Neptuns position midt i december. Detailkortet med Neptuns banebev\u00e6gelse mod h\u00f8jre i l\u00f8bet af m\u00e5neden har en synsfelt p\u00e5 1\u00bd\u00b0 og viser udover 20 Psc tre baggrundsstjerner med nogenlunde samme lysstyrke som Neptun.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Omtalen af planeterne forts\u00e6tter mod \u00f8st p\u00e5 stjernehimlen, og den n\u00e6ste, som m\u00f8des, er Jupiter. I dette tilf\u00e6lde er der hverken brug for stjernekort, prismekikkert eller teleskop, for Jupiter har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,8 og er derfor uden sammenligning det klareste stjernelignende himmellegeme p\u00e5 decembers aften- og nattehimmel. Jupiter bliver synlig i \u00f8stlig retning allerede kort tid efter solnedgang og er p\u00e5 himlen det meste af natten. For det blotte \u00f8je ligner Jupiter en meget klar stjerne, og f\u00f8rst ved hj\u00e6lp af et teleskop afsl\u00f8res det, at det i virkeligheden er Solsystemets st\u00f8rste planet, som i begyndelsen af december har en udstr\u00e6kning p\u00e5 48\u201d. I l\u00f8bet af m\u00e5neden svinder st\u00f8rrelsen ganske lidt og ender p\u00e5 44\u201d ved \u00e5rsskiftet. Selv med en god prismekikkert kan man faktisk se, at Jupiter ikke er punktformet som en stjerne, men kun gennem et teleskop er man i stand til at skelne detaljer p\u00e5 planetens globale skyd\u00e6kke. De nemmeste er to m\u00f8rke b\u00e5nd p\u00e5 hver side af Jupiters \u00e6kvator, samt lejlighedsvis den store r\u00f8de plet, som naturligvis kun kan ses, n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden. Jupiter bruger kun 10 timer til en rotation omkring sin akse, s\u00e5 i l\u00f8bet af den lange vinternat vil den store r\u00f8de plet uv\u00e6gerligt dukke op.<\/span><\/p>\n

Ud over det er der naturligvis ogs\u00e5 de fire store galil\u00e6iske m\u00e5ner. Deres hurtige omkredsning af planeten betyder, at de skifter indbyrdes position i l\u00f8bet af kort tid. M\u00e5nernes position, tidspunkterne for hvorn\u00e5r de er skjult bag Jupiters skive, og hvorn\u00e5r deres skygge bev\u00e6ger sig hen over planeten fremg\u00e5r af dette lille on-line program<\/a><\/strong>. Derudover viser programmet tidspunkterne for den store r\u00f8de plets synlighed.<\/span><\/p>\n

For ganske nylig har det infrar\u00f8de James Webb rumteleskop optaget billeder af meget fine detaljer i Jupiters turbulente atmosf\u00e6re, bl.a. en jetstr\u00f8m, der bev\u00e6ger sig med 515 kilometer i timen. Jetstr\u00f8mmen ligger i de h\u00f8jeste lag af Jupiters atmosf\u00e6re omkring 40 kilometer over skylagene over planetens \u00e6kvator. Jetstr\u00f8mmen er meget stor og str\u00e6kker sig over omkring 4800 km. Jetstr\u00f8mmen er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig, fordi hastigheden af jetstr\u00f8mme p\u00e5 Jupiter normalt aftager med h\u00f8jde over skytoppene.<\/span><\/p>\n

\"\"James Webbs billeder.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 nogenlunde samme tidspunkt har Juno-rumsonden, som er i kredsl\u00f8b om Jupiter, ogs\u00e5 optaget lignende detaljerede billeder af jupierm\u00e5nen Io, som den passerede i en afstand p\u00e5 blot 12000 kilometer. Det er den t\u00e6tteste forbiflyvning af Io med en rumsonde siden Galileo-missionen for 20 \u00e5r siden. Io er Solsystemets mest aktive vulkanske m\u00e5ne, og Junos fotografier viser nogle af dens mere end 400 vulkaner. P\u00e5 billederne ses de som m\u00f8rke pletter omgivet af m\u00f8rker\u00f8de udbredte sletter best\u00e5ende af svovlholdigt lava. Ios overflade har \u00e6ndret sig siden Galileo-missionens dage, og billederne vil nu blive analyseret for at bestemme omfanget af \u00e6ndringerne. Juno vil passere endnu t\u00e6ttere p\u00e5 Io i to kommende passager den 3. december 2023 og 24. februar 2024, hvor sidstn\u00e6vnte bliver i en afstand p\u00e5 1500 km fra m\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

\"\"N\u00e6rbillede af Io fra Junorumsonden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus blev opdaget gennem et teleskop i 1781, og det p\u00e5 trods af, at den men en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 lige netop ligger indenfor gr\u00e6nsen for synlighed for det blotte \u00f8je, hvilket dog kr\u00e6ver, at man har et exceptionelt godt syn og befinder sig under en helt m\u00f8rk himmel. Umiddelbart ligner Uranus en svag stjerne, og da astronomerne for 3-400 \u00e5r siden begyndte at tegne detaljerede stjernekort ved hj\u00e6lp af det nyopfundne teleskop, blev den set adskillige gange, men hver gang indtegnet p\u00e5 stjernekortene med forskellige positioner. Det var William Herschel, som 1781 fandt ud af, at det i virkeligheden er en planet.<\/span><\/p>\n

Det er nemt at g\u00f8re William Herschel kunsten efter, for i dag ved vi, hvor Uranus befinder sig. P\u00e5 kortene herunder ses Uranus\u2019 position omkring 2\u00bd\u00b0 under \u03b4 Ari p\u00e5 mag. 4,4.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus mellem Jupiter og Plejaderne midt i december.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Detailkort med et synsfelt p\u00e5 6\u00b0. Linjen viser Uranus\u2019 retrograde bev\u00e6gelse i l\u00f8bet af december. Uranus er klarere end de fire stjerner, som ligger mellem planeten og Delta Ari.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Til sidst er der Venus p\u00e5 morgenhimlen, og ligesom det var tilf\u00e6ldet med Jupiter er det blot at rette blikket i syd\u00f8stlig retning i de tidlige morgentimer. Den 1. december st\u00e5r Venus op mere end 4 timer f\u00f8r Solen, medens den sidst p\u00e5 m\u00e5neden f\u00f8rst st\u00e5r op godt tre timer f\u00f8r solopgang. Midt p\u00e5 m\u00e5neden bev\u00e6ger Venus sig fra Jomfruen ind i V\u00e6gten og n\u00e6rmer sig Skorpionen, s\u00e5 opgangen finder efterh\u00e5nden sted l\u00e6ngere mod syd\u00f8st, fordi disse stjernebilleder ligger lavt p\u00e5 Ekliptika.<\/span><\/p>\n

\u00c5rets sidste store meteorsv\u00e6rm er Geminiderne, der udstr\u00e5ler fra Tvillingernes nordlige del ikke langt fra de to klare stjerner Castor og Pollux. De f\u00f8rste Geminider begynder at vise sig omkring den 6. december, men sv\u00e6rmens forventede maksimum er natten mellem den 14. og 15. december. Geminiderne h\u00f8rer til et af \u00e5rets bedste meteorsv\u00e6rme, for under maksimum kommer ZHR ofte op p\u00e5 1-2 pr. minut, og i mods\u00e6tning til en del andre meteorsv\u00e6rme varer Geminidernes maksimum n\u00e6sten et helt d\u00f8gn, s\u00e5 kloden rundt har alle en god chance for at se meteorerne. Bem\u00e6rk at ZHR<\/a><\/strong> er en teoretisk beregnet v\u00e6rdi, som tager udgangspunkt i en r\u00e6kke forhold, som sj\u00e6ldent er til stede.<\/span><\/p>\n

Den st\u00f8rste ulempe er \u00e5rstiden, s\u00e5 en fornuftig p\u00e5kl\u00e6dning er p\u00e5kr\u00e6vet. Geminiderne bev\u00e6ger sig normalt forholdsvist hurtigt i forhold til mange andre meteorsv\u00e6rme og er normalt ogs\u00e5 ret lysst\u00e6rke. Radianten befinder naturligvis i Tvillingerne lige over den klare stjerne Castor. P\u00e5 den nordlige halvkugle kan Geminidernes radiant ses fra tidligt om aftenen, idet den st\u00e5r op f\u00f8r kl. 19:00, og efter kl. 22:00 lokal tid st\u00e5r dette stjernebillede h\u00f8jt p\u00e5 himlen. Omkring kl. 02:00 st\u00e5r radianten lige i syd. I 2023 er forholdene gunstige, idet der er nym\u00e5ne den 13. december. Geminiderne kan ses hele natten, og der ses som regel flere meteorer efter midnat og is\u00e6r i morgentimerne f\u00f8r daggry. Geminiderne forekommer over hele himlen og kendes ved, at en t\u00e6nkt linje bagl\u00e6ns i bev\u00e6gelsesretningen vil pege p\u00e5 Tvillingernes stjernebillede. Geminiderne er aktive indtil omkring 17. december, men naturligvis med f\u00e6rre meteorer uden for selve maksimumsnatten.<\/span><\/p>\n

\"\"Geminidernes radiant.<\/span><\/strong><\/h5>\n

If\u00f8lge overleveringerne viste der sig pludselig en meget klar stjerne<\/a><\/strong> for et par tusinde \u00e5r siden. Stjernen er for l\u00e6ngst forsvundet, og da der ikke foreligger videnskabelig dokumentation for dens eksistens, har historikere, ark\u00e6ologer, skriftforskere, astronomer \u2212 og teologer for den sags skyld \u2212 besk\u00e6ftiget sig med den lige siden.<\/span><\/p>\n

Da denne side handler om astronomi, er det n\u00e6rliggende at se p\u00e5, hvad astronomerne har fundet ud af. Der er flere trov\u00e6rdige forklaringer men den, som de fleste h\u00e6lder til er, at Betlehemsstjernen var en t\u00e6t konjunktion mellem de to store planeter Jupiter og Saturn.<\/span><\/p>\n

Konjunktioner mellem Jupiter og Saturn forekommer j\u00e6vnligt, idet det sker ca. hvert 20. \u00e5r. Den seneste var den 21. december 2020, og det var samtidig det t\u00e6tteste m\u00f8de mellem de to planeter i de seneste 400 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

I 2023 kan Jupiter og Saturn ogs\u00e5 ses p\u00e5 aftenhimlen, men s\u00e5 langt fra hinanden, at de p\u00e5 ingen m\u00e5de kan forveksles med \u00e9n klar stjerne. Jupiter befinder sig i V\u00e6dderen og Saturn i Vandmanden, Aog eftersom Jupiter er langt den klareste, kan den til n\u00f8d udpeget som Julestjernen anno 2023. Juleaften st\u00e5r den lige mod syd kl. 20:30, og p\u00e5 det tidspunkt er Saturn ved at forsvinde under horisonten.<\/span><\/p>\n

Venus lyser endnu st\u00e6rkere end Jupiter, men den befinder sig p\u00e5 morgenhimlen, og if\u00f8lge legende stod Betlehemsstjernen mod syd lige efter solnedgang, s\u00e5 Venus t\u00e6ller ikke med.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen mod syd da vism\u00e6ndene if\u00f8lge legenden begav sig p\u00e5 vej fra Jerusalem til Betlehem.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 kortet herover ses stjernehimlens udseende p\u00e5 det tidspunkt, som astronomerne og historikerne mener, er mest sandsynlig. Jupiter og Saturn er de to klare t\u00e6tliggende \u201dstjerner\u201d direkte mod syd, medens M\u00e5nen og Mars st\u00e5r lavere mod sydsydvest. De to r\u00f8de krydser er Jupiters og Saturns position i december 2023 i henholdsvis V\u00e6dderen og Vandmanden. Siden det t\u00e6tte m\u00f8de i 2020 har de fjernet sig 63\u00b0 fra hinanden, hvilket f\u00f8rst og fremmest skyldes, at Jupiter bev\u00e6ger sig meget hurtigere end Saturn. De m\u00f8des igen i november 2040 – dog ikke s\u00e5 t\u00e6t som i 2020.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle fase.<\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2023 Dagene er korte i december og n\u00e6tterne tilsvarende lange. Den 1. december er dagsl\u00e6ngden 7 timer og 32 minutter, og den 31. er den 7 timer og 11 minutter. P\u00e5 \u00e5rets korteste dag er den kun … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2312,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2811","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2811","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2811"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2811\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2950,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2811\/revisions\/2950"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2811"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}