{"id":2845,"date":"2023-11-27T19:59:59","date_gmt":"2023-11-27T18:59:59","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2845"},"modified":"2025-01-01T18:10:18","modified_gmt":"2025-01-01T17:10:18","slug":"stjernehimlen-i-januar-2024","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2845","title":{"rendered":"Stjernehimlen i januar 2024"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2024<\/span><\/strong><\/p>\n

Januar er en af \u00e5rets m\u00f8rkeste og koldeste m\u00e5neder, s\u00e5 det forbavser mange, n\u00e5r de f\u00e5r at vide, at Jorden er t\u00e6ttere p\u00e5 Solen end i sommerm\u00e5nederne. Onsdag den 3. januar 2024 kl. 01:38 er afstanden mellem Jorden og Solen 147.100.632 kilometer, medens den er n\u00e6sten 5 millioner kilometer st\u00f8rre den 5. juli 2024 kl. 07:06. Helt pr\u00e6cis er afstanden denne sommermorgen 152.099.968 kilometer. Bem\u00e6rk i den forbindelse, at astronomerne beregner afstanden mellem to himmellegemer som afstanden mellem deres centre.<\/span><\/p>\n

Denne varierende afstand skyldes, at Jordens bane om Solen ikke er en cirkel. Det er dog n\u00e6sten<\/em> en cirkel, men en lille men alligevel betydelig afvigelse fra den perfekte cirkel g\u00f8r Jordens bane ellipseformet. Medens en cirkel har \u00e9t centrum, hvis afstand fra periferien svarer til cirklen radius, har en ellipse to symmetriakser, storaksen og lilleaksen, og den har to centre, som i ellipsens tilf\u00e6lde kaldes br\u00e6ndpunkter, som begge ligger p\u00e5 storaksen.<\/span><\/p>\n

\"\"Ellipse. Bem\u00e6rk at den er meget fladtrykt og derfor ikke repr\u00e6senterer Jordens bane om Solen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Solen sidder ikke i centrum af Jordens baneellipse, men i stedet i et af br\u00e6ndpunkterne. Dette betyder, at afstanden til Solen under Jordens \u00e5rlige kredsl\u00f8b varierer i det netop omtalte m\u00f8nster. N\u00e5r Jorden er t\u00e6ttest p\u00e5 Solen, kaldes det perihelion – fra den latinske overs\u00e6ttelse af de gr\u00e6ske ord peri<\/em> = “n\u00e6r” og helios<\/em> = “sol”. Det fjerneste punkt kaldes tilsvarende aphelion fra det gr\u00e6ske apo<\/em> = “v\u00e6k fra”.<\/span><\/p>\n

Den n\u00f8jagtige afstand ved perihelion og aphelion \u00e6ndrer sig en smule fra \u00e5r til \u00e5r p\u00e5 grund af gravitationsp\u00e5virkningen fra de \u00f8vrige planeter samt p\u00e5virkningen fra M\u00e5nen. Den gennemsnitlige afstand mellem Jorden og Solen kaldes \u00e9n astronomisk enhed og er fastsat til 149.597.870,7 km. Perihelafstanden er s\u00e5ledes omkring 1\u00bd procent mindre end gennemsnittet, medens apehlion tilsvarende er omkring 1\u00bd% st\u00f8rre. Disse sm\u00e5 afvigelser p\u00e5 tilsammen 3% forklarer, hvorfor Jordens bane kun afgiver ganske lidt fra en perfekt cirkel. Matematisk siges excentriciteten at v\u00e6re 0,01671.<\/span><\/p>\n

Solen burde derfor se st\u00f8rre ud om vinteren end om sommeren, hvilket den faktisk ogs\u00e5 g\u00f8r, men det er s\u00e5 lidt, at det ikke umiddelbart kan konstateres med det blotte \u00f8je. Ved at sammenligne to billeder optaget p\u00e5 de p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkter med samme teleskop og under samme betingelser kan forskellen dog relativt nemt konstateres.<\/span><\/p>\n

\"\"Solen fotograferet af SOHO<\/a> henholdsvis under perihelion og aphelion.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det som forbavser mange er, at der er koldt, n\u00e5r Jorden er t\u00e6ttest p\u00e5 Solen og varmest, n\u00e5r den er l\u00e6ngst v\u00e6k. \u00c5rstiderne er imidlertid ikke afh\u00e6ngige af Jordens afstand fra Solen, for den virkelige \u00e5rsag er, at Jordens akse h\u00e6lder 23\u00bd\u00b0 i forhold til baneplanet om Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Denne gravering fra Nouveau Dictionnaire Encyclop\u00e9dique<\/a> viser Jordens ellipseformede bane med Solen i det ene br\u00e6ndpunkt samt akseh\u00e6ldningen, som er \u00e5rsagen til \u00e5rstiderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Akseh\u00e6ldningen betyder, at Jordens nordlige og sydlige halvdel skiftevis vender mod eller v\u00e6k fra Solen i l\u00f8bet af \u00e5ret. Omkring vintersolhverv i december vender Jordens nordlige halvkugle v\u00e6k fra Solen, som derfor st\u00e5r lavt over horisonten. Samtidig er dagene korte, hvilket resulterer i langt mindre solindstr\u00e5ling.<\/span><\/p>\n

Modsat vender den nordlige halvkugle i retning mod Solen omkring sommersolhverv i juni. Solen st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen og er over horisonten i lang tid. Det giver s\u00e5ledes Solen meget bedre mulighed for at varme landjorden og havene op.<\/span><\/p>\n

\"\"Jordens bane og \u00e5rstiderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Akseh\u00e6ldningen forklarer ogs\u00e5, hvorfor \u00e5rstiderne ikke \u00e6ndrer sig omkring Jordens \u00e6kvatoriale egne. Solen st\u00e5r altid n\u00e6sten over hovedet midt p\u00e5 dagen, som samtidig kun varierer meget lidt i l\u00e6ngden. Dag og nat er omtrent lige lange \u00e5ret rundt.<\/span><\/p>\n

Alligevel har Jordens varierende afstand fra Solen en lille betydning for temperaturen, men temperaturforskellen for\u00e5rsaget af den skiftende afstand er mindre end 5\u00b0C. Det er langt mindre end den gennemsnitlige s\u00e6sonbestemte temperatur\u00e6ndring pga. vind- og havstr\u00f8mme, s\u00e5 en \u00e6ndring p\u00e5 fem grader vil ikke blive bem\u00e6rket.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 den sydlige halvkugle er situationen omvendt. Her vender halvkuglen mod Solen i december og v\u00e6k fra den i juni. Den sydlige halvkugles \u00e5rstider er derfor modsat af den nordlige halvkugles. Egentlig burde det kaldes junisolhverv og decembersolhverv i stedet for sommersolhverv og vintersolhverv for ikke at skabe global forvirring. I Australien<\/a><\/strong> f.eks. kaldes solhverv i december for sommersolhverv \u2013 her i Danmark kalder vi det jo vintersolhverv. P\u00e5 den anden side set, er det hele jo omvendt Down Under<\/em>. Solen st\u00e5r ganske vist ogs\u00e5 op mod \u00f8st ligesom i resten af verden, men den bev\u00e6ger sig derefter mod venstre og st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod nord ved middagstid.<\/span><\/p>\n

I begyndelsen af \u00e5ret er himlen mod syd domineret af stjernebilledet Orion. Orion er uden tvivl det bedst kendte og lettest genkendelige stjernebillede p\u00e5 vinterhimlen, og den markante figur kan ses det meste af natten.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion st\u00e5r i sydlig retning omkring kl. 23 midt i januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Orion er letgenkendelig med sine fire stjerner i hj\u00f8rnerne og tre stjerner p\u00e5 skr\u00e5 i midten. De fleste kan uden problemer se, at den klare stjerne \u00f8verst til venstre har en r\u00f8dlig nuance. Det er Betelgeuze, \u03b1 Orionis, som danner en tydelig kontrast til Orions andenklareste stjerne, den bl\u00e5-hvide Rigel, \u03b2 Orionis, i figurens nederste h\u00f8jre hj\u00f8rne.<\/span><\/p>\n

De tre b\u00e6ltestjerner har nogenlunde samme lysstyrke, og den \u00f8verste af de tre ligger praktisk talt p\u00e5 himlens \u00e6kvator. Umiddelbart under Orions B\u00e6lte ses yderligere tre stjerner p\u00e5 linje. Disse tre lodret placerede stjerner udg\u00f8r Orions Sv\u00e6rd, og under gode forhold kan man se, at den midterste har et lidt uldent udseende. Det er nemlig ikke en stjerne, men i virkeligheden Oriont\u00e5gen – en stor gas- og st\u00f8vsky, hvor der dannes nye stjerner.<\/span><\/p>\n

Hvis man tr\u00e6kker en linje mod h\u00f8jre gennem Orions B\u00e6lte, rammer man h\u00f8jere oppe p\u00e5 himlen en klar orange stjerne. Det er Aldebaran, \u03b1 Tauri, ogs\u00e5 kendt som Tyrens r\u00f8de \u00f8je. Aldebaran ligger omgivet af en V-formet figur best\u00e5ende af en halv snes svagere stjerner, som alle er medlemmer af den \u00e5bne stjernehob Hyaderne. Aldebaran tilh\u00f8rer ikke Hyaderne, men ligger blot tilf\u00e6ldigvis i samme retning.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r linjen fra Orions B\u00e6lte forts\u00e6ttes yderligere, passerer den endnu en \u00e5ben stjernehob, Plejaderne eller Syvstjernen. Med det blotte \u00f8je kan man se 6-8 individuelle stjerner, og med en prismekikkert bliver antallet for\u00f8get til 50-100 bl\u00e5hvide stjerner. Umiddelbart over Orion ligger Tyrens to n\u00e6stklareste stjerner, som udg\u00f8r spidserne af Tyrens horn.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion og Tyren.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Betelgeuze, Rigel og Aldebaran h\u00f8rer til blandt himlens klareste stjerner. Den klareste af alle er dog Sirius i Store Hund, som findes ved at tr\u00e6kke en linje nedad mod venstre gennem de tre b\u00e6ltestjerner. Sirius og Store Hund har givet navn til Hundedagene, og i det gamle Egypten blev Siruis\u2019 f\u00f8rste tilsynekomst i daggryet midt p\u00e5 sommeren brugt som forvarsel p\u00e5 Nilens \u00e5rlige oversv\u00f8mmelser. Set fra Danmark kommer Sirius aldrig ret h\u00f8jt over horisonten, hvilket betyder, at dens st\u00e6rke lys synes at blinke og variere<\/a><\/strong> i forskellige farver p\u00e5 grund af dets brydning<\/a><\/strong> i Jordens atmosf\u00e6re.<\/span><\/p>\n

Sirius er st\u00f8rre end Solen og udsender derfor i sig selv mere lys, men den store lysstyrke skyldes prim\u00e6rt, at afstanden til den ikke er mere end 8,6 lys\u00e5r. Det g\u00f8r den til en af de n\u00e6rmeste stjerner, men det vidste egypterne naturligvis ikke noget om. Den korte afstand til Sirius betyder, at dens egenbev\u00e6gelse i forhold til baggrundsstjernerne er forholdsvis stor, og for et par hundrede \u00e5r kom den i s\u00f8gelyset, idet Friedrich Bessel i 1844 opdagede, at egenbev\u00e6gelsen ikke er helt j\u00e6vn, men at stjernen i stedet syntes at slingre lidt fra side til side. Han g\u00e6ttede p\u00e5, at Sirius havde en ledsager, som if\u00f8lge hans beregninger m\u00e5tte v\u00e6re temmelig tung for at redeg\u00f8re for den slingrende bev\u00e6gelse. Bessel kunne ikke se ledsageren men beregnede, hvor den m\u00e5tte v\u00e6re. Den blev fundet af optikeren Alvan Graham Clark, som i 1862 afpr\u00f8vede et 18\u00bd tommers objektiv, som han netop havde f\u00e6rdigslebet. Ledsagerstjernen viste sig at v\u00e6re langt svagere end forventet ud fra dens masse, og mysteriet forblev ul\u00f8st indtil begyndelsen af 1900-tallet, hvor det stod klart, at der m\u00e5tte v\u00e6re tale om en hvid dv\u00e6rg, som indtil da kun havde eksisteret som en teoretisk mulighed.<\/span><\/p>\n

Ledsageren, Sirius B, har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8\u00bd, men den er meget vanskelig at se, fordi Sirius A med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,5 fuldst\u00e6ndig overstr\u00e5ler den. T\u00e6nk blot p\u00e5, at den blev set f\u00f8rste gang med et 18\u00bd tommers teleskop. Afstanden mellem de to stjerner er imidlertid ikke altid den samme, medens de to stjerner kredser omkring hinanden i l\u00f8bet af 50 \u00e5r, og den bedste mulighed for at se dem adskilt i denne periode er netop her i 2020\u2019erne, hvor adskillelsen kommer op p\u00e5 10\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Sirius A og B fotograferet med Hubble Space Telescope.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Sirius A og B. Baneforl\u00f8bet set fra Jorden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis vi retter blikket mod den modsatte himmelhalvdel, mod nord, genkender vi en stor del af de cirkumpolare stjernebilleder med Karlsvognen (eller n\u00e6rmere bestemt Store Bj\u00f8rn) som den tydeligste. Karlsvognen st\u00e5r n\u00e6sten lodret i nord\u00f8stlig retning f\u00f8rst p\u00e5 aftenen i januar, og lige derunder er L\u00f8ven st\u00e5et op mod \u00f8st. Nordstjernen \u2013 Lille Bj\u00f8rns halespids – st\u00e5r i sin s\u00e6dvanlige faste h\u00f8jde p\u00e5 55\u00b0 over horisonten, og de \u00f8vrige lidt svagere stjerner i Lille Bj\u00f8rn peger ned mod horisonten. Endnu n\u00e6rmere nordhorisonten kan man m\u00e5ske lige netop skimte de fire stjerner, som udg\u00f8r Dragens hoved og allerl\u00e6ngst nede ses de to \u00f8verste stjerner i Sommertrekanten, Vega i Lyren og Deneb i Svanen. Cepheus og Cassiopeia befinder sig mod nordvest, medens Andromeda og Pegasus st\u00e5r lavt over horisonten mod vest. H\u00f8jt p\u00e5 vesthimlen ses endnu en hovedperson i den gr\u00e6ske mytologis bedst kendte legende, helten Perseus med Medusas hoved i den ene h\u00e5nd. N\u00e6sten i Zenith ses en af de klareste stjerner p\u00e5 den nordlige halvkugle, Capella i stjernebilledet Kusken. Tre svage stjerner danner en ligesidet trekant umiddelbart ved siden af Capella. I mytologien er Capella en ged og de tre stjerner dens kid.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord omkring midnat i begyndelsen af januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Kvadrantiderne, \u00e5rets f\u00f8rste meteorsv\u00e6rm, har maksimum natten mellem 3. og 4. januar. ZHR<\/a><\/strong> angives til omkring 100, og Kvadrantiderne er kendt for, at der ofte er mange ildkugler. Trods det viser meteorsv\u00e6rmen sig sj\u00e6ldent fra sin bedste side p\u00e5 danske breddegrader. For det f\u00f8rste er vejret ofte meget omskifteligt i januar, og for det andet er maksimum meget smalt. Det varer kun et par timer, s\u00e5 for at se Kvadrantiderne bedst muligt er det n\u00f8dvendigt, at man befinder sig p\u00e5 den rigtige del af Jorden \u2013 samt at der naturligvis skal v\u00e6re skyfrit. Forholdene er dog nogenlunde gode i \u00e5r, idet m\u00e5nefasen er et par dage efter tredje kvarter, og selv om den st\u00e5r forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 omr\u00e5det, lyser den ikke s\u00e6rlig meget i denne fase.<\/span><\/p>\n

Forudsigelsen af maksimum for en meteorsv\u00e6rm er et kvalificeret g\u00e6t og er s\u00e5ledes ikke en garanti. If\u00f8lge Den Internationale Meteororganisation skulle maksimum i 2024 finde sted omkring kl. 11 om morgenen dansk tid den 4. januar. Normalt ser man fleste meteorer, n\u00e5r radianten st\u00e5r h\u00f8jest, og for Kvadrantiderne er det i de timerne f\u00f8r daggry \u2013 dvs. inden det forudsagte maksimum, som jo forekommer efter solopgang, men prognosen er som n\u00e6vnt med stor usikkerhed, s\u00e5 det bedste er naturligvis selv at holde \u00f8je med himlen.<\/span><\/p>\n

Kvadrantidernes radiant ligger mellem Bootes og Dragen ud for Karlsvognens vognstang. Dette omr\u00e5de ligger t\u00e6t p\u00e5 den nordlige horisont indtil sidst p\u00e5 aftenen, hvorefter det stiger h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Ved 3-tiden er det kommet mere end \u2153 af vejen op mod zenith og st\u00e5r i \u00f8stlig retning. Bem\u00e6rk dog, at selv om meteorerne ser ud til at udstr\u00e5le fra radianten, vil de kunne ses over hele himlen.<\/span><\/p>\n

Meteorsv\u00e6rme har deres navn fra det stjernebillede, hvori radianten ligger. S\u00e5dan er det ikke for Kvadrantiderne, for de er opkaldt efter et stjernebillede, der ikke l\u00e6ngere eksiste-rer. Den franske astronom Jerome Lalande \u2019opfandt\u2019 Quadrans Muralis (Murkvadranten) i 1795, men da Den Internationale Astronomiske Union i 1920\u2019erne blev enige om at reducere antallet af stjernebilleder til 88, udgik Quadrans Muralis. Meteorsv\u00e6rmen beholdt dog sit navn.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod \u00f8st ved 03 tiden den 4. januar. M\u00e5nen befinder sig udenfor billedet til h\u00f8jre for Spica.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Kvadrantiderne ophavskomet var ukendt indtil 2003, hvor asteroiden 2003 EH1 blev fundet, og dens bane viste sig at have sammenfald med Kvadrantiderne. Det st\u00e5r dog ikke helt klart, om det virkelig er ophavskometen, som blev fundet, og hvis det er korrekt er det i virkeligheden en asteroide p\u00e5 samme m\u00e5de som kilden til Geminiderne i december. Til geng\u00e6ld er det muligt, at 2003 EH1 er det samme objekt som en komet, der blev observeret af kinesiske, japanske og koreanske astronomer i 1490, og som senere har f\u00e5et ben\u00e6vnelsen C\/1490 Y1.<\/span><\/p>\n

Den 1. januar 1801 var den italienske astronom Giuseppe Piazzi i f\u00e6rd med at revidere et stjernekatalog, da han i stjernebilledet Tyren opdagede et svagt objekt af 8. st\u00f8rrelse. Det viste sig, at det fundne objekt var en lille planet, som kredser mellem Mars og Jupiter. Planeten fik navnet Ceres, og i l\u00f8bet af de n\u00e6ste par \u00e5r blev der fundet yderligere tre med nogenlunde samme baneforhold, nemlig 2 Pallas, 3 Juno og 4 Vesta, hvor sidstn\u00e6vnte blev fundet i 1807. I dag har astronomerne fundet mere end 200 asteroider st\u00f8rre end 100 kilometer i diameter i asteroideb\u00e6ltet, og det ansl\u00e5s, at der er i n\u00e6rheden af en million st\u00f8rre end 1 kilometer i diameter og millionvis af mindre. Der er dog andet i asteroide-b\u00e6ltet end blot asteroider. Der kendes adskillige kometer, som ogs\u00e5 kredser i omr\u00e5det, og den st\u00f8rste asteroide, Ceres, er s\u00e5 stor, at den er klassificeret som dv\u00e6rgplanet. P\u00e5 trods heraf er Ceres ikke den klareste. Den \u00e6re tilfalder 4 Vesta, som kun er ca. halvt s\u00e5 stor som Ceres.<\/span><\/p>\n

4 Vesta blev fundet efter en systematisk efters\u00f8gning, som involverede mange astronomer i Europa. I januar kan enhver med en almindelig prismekikkert selv finde 4 Vesta, som var i opposition den 21. december 2023. Under de mest gunstige oppositioner kan 4 Vesta lige netop ses med det blotte \u00f8je. Dette var dog ikke tilf\u00e6ldet denne gang, hvor lysstyrken toppede p\u00e5 mag. 6,4. I januar er lysstyrken faldet lidt og ligger p\u00e5 omkring mag. 7.<\/span><\/p>\n

4 Vesta befinder sig i omr\u00e5det mellem Tyrens horn, og selvom det er midt i M\u00e6lkevejen, er en stor del af dens stjerner d\u00e6kket af m\u00f8rke st\u00f8vskyer, som ligger i Tyren. 4 Vesta er s\u00e5ledes forholdsvis nem at lokalisere, fordi den er blandt de klareste objekter i omr\u00e5det. Som det fremg\u00e5r af nedenst\u00e5ende kort, passerer 4 Vesta forbi Tyrens nederste horn, stjernen \u03b6, i den f\u00f8rste uges tid af januar. Midt p\u00e5 m\u00e5neden passerer 4 Vesta mindre end 1\u00b0 syd for supernovaresten M 1, som ogs\u00e5 g\u00e5r under navnet Krabbet\u00e5gen. Mellem den 22. og 23. januar passerer asteroiden meget t\u00e6t forbi 114 Tauri p\u00e5 mag. 4,9.<\/span><\/p>\n

\"\"Vesta i januar 2024 mellem Orion og Tyren. Den gr\u00e5 skygge er M\u00e6lkevejen. Synsfeltet er 60\u00b0<\/strong>.<\/span><\/h5>\n
\"\"Synsfeltet er 6\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En almindelig prismekikkert er tilstr\u00e6kkelig, og hvis man vil v\u00e6re helt sikker p\u00e5 at have fundet 4 Vesta, skal man notere sig stjernernes stilling og vende tilbage til samme omr\u00e5de n\u00e6ste aften. Den \u2019stjerne\u2019, som har flyttet sig i forhold til dagen f\u00f8r er 4 Vesta. Et dagligt opdateret s\u00f8gekort med den aktuelle position kan findes p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Selv om det er mere end fire m\u00e5neder siden, at Saturn var i opposition, kan den fortsat ses tidligt p\u00e5 aftenen mod sydvest. Under oppositionen havde den en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,4. Her i januar er den tydeligt svagere, idet lysstyrken er faldet til mag. 0,9. Trods faldet i lysstyrke er Saturn det klareste objekt i omr\u00e5det, idet baggrundsstjernerne i Vandmanden alle er v\u00e6sentligt svagere. Midt p\u00e5 m\u00e5neden passerer det tynde segl p\u00e5 den tiltagende m\u00e5ne t\u00e6t forbi Saturn.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen og Saturn p\u00e5 aftenhimlen den 14. januar kl. 17:30. L\u00e6g m\u00e6rke til jordskinnet p\u00e5 M\u00e5nen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er kun muligt at se Saturns ring gennem et teleskop, for med det blotte \u00f8je ligner Saturn blot en stjerne. I virkeligheden Saturns ring ikke blot en \u201dring\u201d, for den best\u00e5r af et meget stort antal individuelle ringe, som best\u00e5r af sm\u00e5sten og st\u00f8v- og ispartikler. Dette er dog meget vanskeligt at se med et almindeligt teleskop og is\u00e6r i \u00f8jeblikket, hvor ringplanet kun ses under en vinkel p\u00e5 9\u00b0. Saturn g\u00e5r tidligt ned, s\u00e5 for at f\u00e5 s\u00e5 godt et billede gennem teleskopet som muligt er det n\u00f8dvendigt at begynde tidligt efter solnedgang, medens Saturn st\u00e5r forholdsvis h\u00f8jt p\u00e5 himlen. Det er ogs\u00e5 muligt at se Titan, Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 9. De \u00f8vrige st\u00f8rre m\u00e5ner<\/a><\/strong> kan normalt ogs\u00e5 forholdsvis nemt ses, men Saturns lave h\u00f8jde over horisonten er en udfordring, for disse m\u00e5ners lysstyrke ligger for alles vedkommende under mag. 10.<\/span><\/p>\n

Saturn befinder sig i Vandmanden. Omkring 20\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st langs Ekliptika finder man Solsystemets fjerneste planet, Neptun. Den kan ikke ses med det blotte \u00f8je, idet lysstyrken blot er mag. 8. Det er derfor n\u00f8dvendig med et godt s\u00f8gekort, og her i januar kan kortene fra december 2023<\/a><\/strong> fortsat anvendes. Neptun afsluttede sin retrograde bev\u00e6gelse i begyndelsen af december og bev\u00e6ger sig igen mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Neptuns afstand fra Solen p\u00e5 4\u00bd milliard kilometer betyder, at den flytter sig meget lidt. Ligesom for Saturns vedkommende g\u00e6lder det om at v\u00e6re tidligt p\u00e5 f\u00e6rde, for Neptun g\u00e5r ligeledes ned inden midnat. 1. januar g\u00e5r den ned kl. 23 og sidst p\u00e5 m\u00e5neden kl. 21.<\/span><\/p>\n

Med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,6 bliver Jupiter synlig allerede medens der fortsat er tusm\u00f8rke. Ved det borgerlige tusm\u00f8rkes afslutning tre kvarter efter solnedgang den 1. januar st\u00e5r Jupiter i en h\u00f8jde p\u00e5 34\u00b0 over horisonten mod syd\u00f8st, og den st\u00e5r lige mod syd i en h\u00f8jde p\u00e5 47\u00b0 kl. 20. Nedgangen finder sted kl. 03. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden kulminerer Jupiter kl. 18 og g\u00e5r ned kl. 01.<\/span><\/p>\n

Jupiters skive ses under en synsvinkel p\u00e5 44\u201d. Afstanden mellem Jorden og Jupiter bliver st\u00f8rre i l\u00f8bet af m\u00e5neden, hvilket medf\u00f8rer, at st\u00f8rrelsen svinder til 40\u201d. Det er dog fortsat rigeligt til, at de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e5nd kan ses i selv et beskedent teleskop. Ligeledes kan de fire store m\u00e5ner uden problemer ses. Af og til kan man ganske vist ikke se alle fire p\u00e5 en gang. Nogle gange befinder en eller flere m\u00e5ner sig bag Jupiter eller ligger i dens skygge. Andre gange befinder de sig foran Jupiter, og et s\u00e5dant tilf\u00e6lde er det vanskeligt at se dem med et lille teleskop, fordi kontrasten til Jupiters skyd\u00e6kke er for lille. Hvor godt man kan opl\u00f8se detaljer, kommer ogs\u00e5 an p\u00e5 de atmosf\u00e6riske forhold. Ofte er der uro og turbulens, s\u00e5 der kun momentvis opst\u00e5r korte \u00f8jeblikke, hvor teleskopbilledet fremst\u00e5r helt skarpt. Til geng\u00e6ld kan man som regel se en m\u00e5nes skygge, som er helt sort. P\u00e5 nedenst\u00e5ende billede fremst\u00e5r m\u00e5nerne tydelige. Billedet gengiver da heller ikke de reelle forhold, idet det er et computerfremstillet billede fra planetarieprogrammet Stellarium.<\/span><\/p>\n

\"\"Til venstre Jupiter med Europa og Ganymede og til h\u00f8jre med Io og dennes skygge. L\u00e6g m\u00e6rke til Jupiters st\u00f8rrelse. 1. billede er fra 6. januar 23:30 og 2. billede fra 15. januar 00:30. I den mellem-liggende tid er afstanden til Jupiter for\u00f8get fra 683 millioner kilometer til 702 millioner kilometer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Tilsvarende begivenheder: transitter, skyggepassager, okkultationer og form\u00f8rkelser kan beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd. En oversigt fremg\u00e5r af dette lille program fra ShallowSky<\/strong><\/a>. Callisto, den yderste af Jupiters fire store m\u00e5ner, deltager ikke i dette. I \u00f8jeblikket befinder Jupiter sig under Ekliptika, og den lille forskel i synsretningen fra Jorden i forhold til Jupiters \u00e6kvatorplan betyder, at Callisto ikke passerer foran eller bag Jupiter, men i stedet over og under. Callistos afstand fra Jupiter er n\u00e6sten 2 millioner kilometer, og det er derfor den af de fire galil\u00e6iske m\u00e5ner, som bruger l\u00e6ngst tid til en omkredsning af planeten. Oml\u00f8bs-tiden er 16,7 d\u00f8gn, hvilket ogs\u00e5 viser, at Jupiters m\u00e5ner bev\u00e6ger sig meget hurtigere end Jordens m\u00e5ne, som bruger n\u00e6sten fire uger og det p\u00e5 trods af, at dens afstand fra Jorden gennemsnitlig kun er 384000 kilometer. Forskellen skyldes Jupiters meget st\u00f8rre tyngdekraft. Io, den inderste af Jupiters m\u00e5ner, bruger 1,8 d\u00f8gn, Europa 3,6 d\u00f8gn og Ganymede 7,2 d\u00f8gn. L\u00e6g m\u00e6rke til at disse tre m\u00e5ners oml\u00f8bsperiode har en resonans p\u00e5 4:2:1.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters position i forhold til Ekliptika midt i januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"P\u00e5 billedet til venstre passerer Callisto set fra Jorden over Jupiters nordpol. \u00bd oml\u00f8b senere, dvs. efter ca. 8\u00bd d\u00f8gn, vender m\u00e5nen tilbage og passerer denne gang under Jupiters sydpol. P\u00e5 billedet til h\u00f8jre ses samtidig Io og dennes skygge.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus befinder sig ligesom Jupiter i V\u00e6dderen omtrent midtvejs mellem Jupiter og Plejaderne. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 kan den lige netop skimtes med det blotte \u00f8je under en hel m\u00f8rk himmel, men dette kr\u00e6ver et godt syn og optimale observationsforhold. Med en prismekikkert er det dog intet problem. Uranus\u2019 position \u00e6ndres kun meget lidt i forhold til baggrundsstjernerne i l\u00f8bet af januar. Den bev\u00e6ger sig retrogradt indtil den 27., hvor den n\u00e5r sit station\u00e6re punkt og herefter begynder at bev\u00e6ge sig progradt. Den minimale bev\u00e6gelse betyder, at s\u00f8gekortene fra december 2023<\/a><\/strong> p\u00e5 samme m\u00e5de som for Neptuns vedkommende kan benyttes her i januar.<\/span><\/p>\n

Venus har v\u00e6ret det dominerende himmellegeme p\u00e5 morgenhimlen siden slutningen af sommeren. Nu er det ved at v\u00e6re slut i denne omgang, for i l\u00f8bet af januar n\u00e6rmer Venus sig hurtigt Solen, s\u00e5 den st\u00e5r t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten umiddelbart f\u00f8r solopgang. Med den store lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74 er Venus synlig indtil en halvtimes tid f\u00f8r solopgang, og endnu l\u00e6ngere tid, s\u00e5fremt himlen er helt klar. Nedenst\u00e5ende billede viser retningen til Venus og dens h\u00f8jde over horisonten \u00bd time f\u00f8r solopgang. Som det fremg\u00e5r, kan Venus f\u00f8lges hele januar, medens det bliver langt vanskeligere i februar.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus 1. januar – 1. marts.<\/strong><\/h5>\n

Under gode observationsforhold er det ogs\u00e5 muligt at se Merkur. Den 8. st\u00e5r den lille planet lavere p\u00e5 himlen 13\u00b0 til venstre for Venus, og p\u00e5 samme tidspunkt st\u00e5r ogs\u00e5 det smalle m\u00e5nesegl i omr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 8. og 9. januar kl. 08 med Venus \u00f8verst og Merkur lavere p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st. Den svage stjerne er Antares i Skorpionen. Faktisk er Mars ogs\u00e5 med. Den kan dog ikke ses, for den st\u00e5r lige i horisonten over \u00f8\u2019et i \u2019syd\u00f8st\u2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mekurs lysstyrke er mag. \u00f70,2. Denne lysstyrke bibeholdes den n\u00e6ste uges tid, og afstanden mellem den og Venus bliver samtidig reduceret til 11\u00b0. Herefter begynder Merkur at n\u00e6rme sig Solen, men samtidig stiger dens lysstyrke en smule, hvilket kompenserer for den lavere position.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>M\u00e5nens faser i januar.<\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2024 Januar er en af \u00e5rets m\u00f8rkeste og koldeste m\u00e5neder, s\u00e5 det forbavser mange, n\u00e5r de f\u00e5r at vide, at Jorden er t\u00e6ttere p\u00e5 Solen end i sommerm\u00e5nederne. Onsdag den 3. januar 2024 kl. 01:38 er afstanden … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20241,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2845","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2845","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2845"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2845\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2865,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2845\/revisions\/2865"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2845"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}