{"id":2867,"date":"2023-12-30T11:22:08","date_gmt":"2023-12-30T10:22:08","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2867"},"modified":"2025-01-01T18:12:42","modified_gmt":"2025-01-01T17:12:42","slug":"stjernehimlen-i-februar-2024","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2867","title":{"rendered":"Stjernehimlen i februar 2024"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2024<\/span><\/strong><\/p>\n

I denne m\u00e5ned er der \u00e9n dag\/nat ekstra til r\u00e5dighed end s\u00e6dvanlig, fordi februar i 2024 har 29 dage frem for de normale 28 dage, hvilket skyldes, at der er skud\u00e5r. \u00c5rsagen til denne ekstra dag hvert fjerde \u00e5r er baseret p\u00e5 tre grundl\u00e6ggende astronomiske forhold.<\/span><\/p>\n

Det f\u00f8rste forhold er d\u00f8gnets l\u00e6ngde p\u00e5 24 timer, der er bestemt af Jordens rotation om sin egen akse i forhold til retningen mod Solen.<\/span><\/p>\n

Det andet forhold er m\u00e5neden, som har sin oprindelse i M\u00e5nens faser og dermed oml\u00f8bstid om Jorden. Skulle vi basere m\u00e5neden p\u00e5 M\u00e5nens faser, skulle alle m\u00e5neder v\u00e6re 29,53 d\u00f8gn lange, og det er jo temmelig upraktisk.<\/span><\/p>\n

Det tredje forhold er \u00e5ret, som er baseret p\u00e5 den tid, det tager Jorden om at bev\u00e6ge sig en gang rundt om Solen. Beklageligvis er Solsystemet indrettet, s\u00e5 der g\u00e5r 365\u00bc d\u00f8gn p\u00e5 et \u00e5r, og det ekstra kvarte d\u00f8gn har lige siden tidsregningens begyndelse voldt mange problemer for udarbejdelsen af en god kalender.<\/span><\/p>\n

I dag tager vi udgangspunkt i \u00e5rets l\u00e6ngde og mindre hensyn til m\u00e5nedens sammenh\u00e6ng med M\u00e5nens oml\u00f8b. Det er ogs\u00e5 derfor, at vi kan tillade os at have m\u00e5neder af forskellig l\u00e6ngde. G\u00e5r vi helt tilbage til romertiden, havde romerne en efter vores forhold m\u00e6rkelig kalender med et kalender\u00e5r p\u00e5 355 dage, som svarer til 12 oml\u00f8b af M\u00e5nen. Det var mere end ti dage kortere end Jordens oml\u00f8b om Solen, men det problem l\u00f8ste romerne ved med mellemrum at indf\u00f8re en ekstra m\u00e5ned, mensis intercalaris, p\u00e5 27 dage.<\/span><\/p>\n

Det gav naturligvis stor forvirring, at \u00e5rene ikke altid var lige lange, men det problem klarede Julius C\u00e6sar ved at indf\u00f8re den Julianske kalender i \u00e5r 46 f\u00f8r vor tidsregning. Der var imidlertid s\u00e5 meget uorden i regnskabet, at det f\u00f8rste \u00e5r efter reformen kom til at vare 445 dage, idet der til det normale m\u00e5ne\u00e5r p\u00e5 355 dage blev lagt et eftersl\u00e6b p\u00e5 67 dage samt tilf\u00f8jet en skudm\u00e5ned p\u00e5 23 dage. Samtidig blev det efterf\u00f8lgende \u00e5r det f\u00f8rste, der fulgte Solen. M\u00e5nedernes l\u00e6ngde blev s\u00e5ledes tilpasset, at de tilsammen udgjorde et \u00e5r p\u00e5 365 dage. At februar blev kortere end de andre m\u00e5neder, er et levn fra den tid, hvor man netop brugte denne m\u00e5ned til at inds\u00e6tte en mensis intercalaris. Solkalenderen kom til at betyde, at der kun skulle inds\u00e6ttes \u00e9n ekstra dag hvert fjerde \u00e5r. De \u00e5r, der var skud\u00e5r, fik den ekstra dag skudt ind efter den 23. februar, s\u00e5 der blev 2 dage, der hed den 24. februar.<\/span><\/p>\n

Der var s\u00e5ledes ikke noget, der hed den 29. februar. P\u00e5 vore dages kalendere angives den 24. februar i skud\u00e5r fortsat som Skuddag. I normale \u00e5r hedder den 24. februar Matthias, opkaldt efter den apostel, som blev valgt i stedet for Judas. I skud\u00e5r er Matthias den 25., og de efterf\u00f8lgende navngivne dage i februar bliver ligeledes skubbet \u00e9n dag frem.<\/span><\/p>\n

Kalenderforvirringen blev imidlertid ikke l\u00f8st med den julianske kalender, og skud\u00e5ret var stadig et stort problem for b\u00e5de romerne og for hele Europa gennem de n\u00e6ste mange \u00e5rhundreder, fordi \u00e5rets l\u00e6ngde ikke er pr\u00e6cis 365\u00bc d\u00f8gn, men 365,2422 d\u00f8gn. Og da \u00e5rets l\u00e6ngde ikke er pr\u00e6cis et kvart d\u00f8gn l\u00e6ngere end 365 d\u00f8gn, er det ikke nok med et skud\u00e5r hvert fjerde \u00e5r. Der skal flere korrektioner til. Det problem blev l\u00f8st, da pave Gregor 13. indf\u00f8rte den gregorianske kalender i 1582. I Danmark blev den dog f\u00f8rst taget i brug i 1700 p\u00e5 foranledning af Ole R\u00f8mers anbefaling. Det er den vi bruger i dag, og den omg\u00e5r problemet ved at justere antallet af skud\u00e5r, s\u00e5 der kun er 97 skud\u00e5r p\u00e5 400 \u00e5r i stedet for 100 efter f\u00f8lgende regel:<\/span><\/p>\n

Det er skud\u00e5r, hver gang et \u00e5rstal er deleligt med 4 (f.eks. 1960, 2012, 2020).<\/span><\/em>
\nDet er ikke skud\u00e5r, n\u00e5r et \u00e5rstal er deleligt med 100 (f.eks. 1700, 1900, 2100).<\/span><\/em>
\nDet er alligevel skud\u00e5r, n\u00e5r et \u00e5rstal kan deles med 400 (f.eks. 1600, 2000, 2400).<\/span><\/em><\/p>\n

\"\"Udsnit af Skriv-og Rejsekalenderen fra 1700, som if\u00f8lge reglen ikke var skud\u00e5r. Februarius hafver XXVIII Dage<\/em><\/strong>.<\/em><\/span><\/h5>\n

P\u00e5 400 \u00e5r er der s\u00e5ledes 303 \u00e5r med 365 dage og 97 \u00e5r med 366 dage. Alligevel opsummeres en lille fejl, s\u00e5 kalenderen i l\u00f8bet af nogle tusinde \u00e5r kommer \u00e9n dag foran sol\u00e5ret, s\u00e5 p\u00e5 et eller andet tidspunkt m\u00e5 der sk\u00e6res et skud\u00e5r v\u00e6k, for at f\u00e5 det til at passe igen. Derudover korrigeres med passende mellemrum for sm\u00e5 variationer i Jordens omdrejningshastighed ved inds\u00e6ttelse af et skudsekund.<\/span><\/p>\n

Den 1. februar g\u00e5r Solen ned kl. 16:53, og det kan tydeligt m\u00e6rkes, at vi n\u00e6rmer os for\u00e5ret med l\u00e6ngere dage, for solnedgangen finder sted en time senere den 29. februar, nemlig kl. 17:52. N\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> er slut den 1. februar, st\u00e5r vinterhimlens bedst kendte stjerne-billede Orion h\u00f8jt mod syd\u00f8st, medens de tre b\u00e6ltestjerner peger mod himlens klareste stjerne Sirius i Store Hund, som netop er p\u00e5 vej op over horisonten. Lille Hund med den klare stjerne Procyon er ogs\u00e5 st\u00e5et op. Denne del af himlen er pr\u00e6get af mange lysst\u00e6rke stjerner.<\/span><\/p>\n

Vintertrekanten best\u00e5ende Betelgeuze i Orion samt af Sirius og Procyon, er flankeret af Rigel i Orion, Castor og Pollux i Tvillingerne, Capella i Kusken og Aldebaran i Tyren. Og man m\u00e5 jo ikke glemme Plejaderne og Hyaderne, som kan ses med det blotte \u00f8je samt Oriont\u00e5gen, som ligeledes kan skimtes med det blotte \u00f8je som en diffus udseende stjerne i Sv\u00e6rdet under Orions B\u00e6lte. Med en prismekikkert er det tydeligt, at der ikke er tale om en stjerne, men det bedste syn af den f\u00e5r man gennem et teleskop. Det kniber ganske vist med at skelne de mange farver, man kender fra fotografier, for det menneskelige \u00f8je kan ikke se farver ved svag belysning. Til geng\u00e6ld er det forholdsvist nemt at opl\u00f8se den centrale stjerne, Trapezet, i sine fire komponenter.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved midnat midt i februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Tvillingerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Til venstre for Orion ses de to n\u00e6sten lige klare stjerner, Castor og Pollux, som repr\u00e6senterer Tvillingernes hoveder. En let genkendelig r\u00e6kke stjerner af 2. til 4. st\u00f8rrelse: Kappa, Delta, Zeta og Gamma udg\u00f8r Pollux\u2019 krop, medens en anden r\u00e6kke, der l\u00f8ber parallelt med den, g\u00e5r fra Castor gennem Rho, Tau, Epsilon, My og Eta og udg\u00f8r Castors krop.<\/span><\/p>\n

Pollux har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,2 og er den klareste af de to Tvillinger, idet Castor har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,6. Alligevel er det Castor, som har betegnelsen Alfa. Pollux er en orange k\u00e6mpestjerne af type K og befinder sig kun 34 lys\u00e5r fra Solen, hvilket g\u00f8r den til den n\u00e6rmeste k\u00e6mpestjerne. Pollux er omkring 70% tungere end Solen og 46 gange s\u00e5 lysst\u00e6rk. Pollux er himlens 17. klareste stjerne.<\/span><\/p>\n

Castor ser for det blotte \u00f8je ud som \u00e9n enkelt stjerne, men et mindre teleskop afsl\u00f8rer den som en visuel dobbeltstjerne best\u00e5ende af to bl\u00e5hvide stjerner, A og B, p\u00e5 mag. 1,9 og mag. 2,9. Parret kredser om hinanden i l\u00f8bet af 400 \u00e5r og er i \u00f8jeblikket s\u00e5 t\u00e6t sammen, at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at se dem adskilt. Analyse af deres spektre viser, at hver enkelt selv er dobbelt. Castor A best\u00e5r af to identiske stjerner p\u00e5 2 solmasser, som kredser om hinanden hver 9,2 dage, mens de stjerner, der udg\u00f8r Castor B, kredser endnu hurtigere, idet det kun tager 2,9 dage at fuldf\u00f8re et oml\u00f8b. Et bueminut mod syd kan man med et st\u00f8rre teleskop skimte en svag stjerne af 9. st\u00f8rrelsesklasse. Den tilh\u00f8rer ligeledes Castorsystemet, og spektroskopet afsl\u00f8rer, at ogs\u00e5 den er dobbelt og best\u00e5r af to r\u00f8de M dv\u00e6rgstjerner p\u00e5 omkring 0,6 solmasser. De er s\u00e5 t\u00e6t sammen, at afstanden kun er to gange Solens diameter, og en omkredsning varer ikke mere end 2 timer. Castor er dermed faktisk et seksdobbelt system og ikke den enlige stjerne, man ser med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 en m\u00f8rk aften kan man med det blotte \u00f8je se en svag t\u00e5get plet ved foden af Tvil-lingerne umiddelbart over Eta. Det er den \u00e5bne stjernehob M35, som i en prismekikkert eller et lille teleskop opl\u00f8ses i snesevis af stjerner spredt over et omr\u00e5de p\u00e5 st\u00f8rrelse med M\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

Saturn er ikke med p\u00e5 ovenst\u00e5ende stjernekort. Den befinder sig i Vandmanden, og den 1. februar kulminerer den allerede kl. 14 og g\u00e5r ned kl. 19. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden g\u00e5r den ned kl. 17:30, og eftersom den er i konjunktion med Solen den 28. februar, er det kun muligt at se ringplaneten i de f\u00f8rste dage af m\u00e5neden. En af de sidste teoretiske chancer er den 11. februar, hvor Saturn st\u00e5r 8\u00b0 fra det meget smalle segl p\u00e5 nym\u00e5nen. Saturn har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1 og st\u00e5r kun knap 5\u00b0 over horisonten, s\u00e5 det er n\u00f8dvendigt med en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen og Saturn 11. februar. Bem\u00e6rk at M\u00e5nens st\u00f8rrelse er overdrevet. Synsfeltets bredde er 60\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Samme problem forekommer med Neptun. Ganske vist befinder den sig v\u00e6sentligt h\u00f8jere p\u00e5 himlen i Fiskene og g\u00e5r ned 2 timer senere end Saturn, men med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8 st\u00e5r den meget lavt, n\u00e5r tusm\u00f8rket er slut.<\/span><\/p>\n

Jupiter er derimod umulig at overse. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,3 befinder den sig i V\u00e6dderen og g\u00e5r f\u00f8rst ned umiddelbart efter kl. 01 i begyndelsen af februar og omkring 1\u00bd time tidligere sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Her g\u00e6lder det dog ogs\u00e5 om at rette sit teleskop mod Solsystemets st\u00f8rste planet s\u00e5 tidligt efter solnedgang som muligt dvs. inden Jupiter kommer for t\u00e6t p\u00e5 horisonten.<\/span><\/p>\n

Afstanden mellem Jupiter og Jorden bliver st\u00f8rre, s\u00e5 dens udstr\u00e6kning svinder fra 39\u201d til 36\u201d i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Selv gennem et beskedent teleskop er det muligt at se de m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter, p\u00e5 hver side af planetens \u00e6kvator, og ligeledes kan de fire store m\u00e5ner uden problemer ses gennem stort set ethvert teleskop. M\u00e5nerne kredser s\u00e5 hurtigt omkring planeten, at de skifter indbyrdes position i l\u00f8bet af kort tid. P\u00e5 grund af den forholdsvise korte tid til r\u00e5dighed er det dog begr\u00e6nset, hvor mange af de forskellige f\u00e6nomener som f.eks. transitter, okkultationer og skyggepassager man kan n\u00e5 at f\u00f8lge. S\u00e5danne begivenheder kan planl\u00e6gges langt tid i forvejen med et s\u00e6rligt planetarieprogram<\/strong><\/a>.<\/span><\/p>\n

Se f.eks. hvordan skyggen fra Ganymedes passerer hen over Jupiters skyd\u00e6kke medens Jupiter er p\u00e5 vej ned umiddelbart f\u00f8r midnat den 11. februar. Skyggen rammer s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Jupiters sydpol, at den p\u00e5 grund af den skr\u00e5 vinkel bliver aflang.<\/span><\/p>\n

\"\"Ganymedes skyggepassage 11. februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus befinder sig ligesom Jupiter i V\u00e6dderen omkring 12\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st langs Ekliptika og ligeledes omkring 12\u00b0 fra den \u00e5bne stjernehob Plejaderne. Uranus har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,8 og kan ikke ses med det blotte \u00f8je. En god prismekikkert er tilstr\u00e6kkelig, og nedenst\u00e5ende kort tjener som vejledning til at finde den svage planet, som blev opdaget i 1781. Uranus afsluttede sin retrograde bev\u00e6gelse i slutning af januar og bev\u00e6ger sig kun lidt i l\u00f8bet af februar.<\/span><\/p>\n

\"\"Kortet med et synsfelt p\u00e5 35\u00b0 viser Jupiters banebev\u00e6gelse i l\u00f8bet af februar. Uranus position er markeret med den femtakkede stjerne. P\u00e5 kortet genkendes de tre klareste stjerner i V\u00e6dderen, Plejaderne og den \u00f8verste del af stjernebilledet Hvalen.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Kortet med et synsfelt p\u00e5 6\u00b0 viser Uranus\u2019 banebev\u00e6gelse i l\u00f8bet af februar. De klareste stjerner stjerner i omr\u00e5det er markeret med deres lysstyrke.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gennem et teleskop ser Uranus ud som en svag stjerne. Kun med et st\u00f8rre teleskop under gode forhold er det muligt at skelne dens lille skive p\u00e5 4\u201d. William Herschels teleskop var 6 tommer, og da han opdagede Uranus i 1781, kunne han se, at den havde en udstr\u00e6kning, hvilket ikke er tilf\u00e6ldet for stjerner. Nogle \u00e5r senere, i 1787, opdagede han to af Uranus\u2019 m\u00e5ner, Titania og Oberon. To andre, Ariel og Umbriel, blev opdaget af William Lassell i 1851, og i 1948 blev en 5. m\u00e5ne, Miranda, opdaget af Gerard Kuiper. \u00c5ret efter blev Nereid opdaget. I dag kender astronomerne 27.<\/span><\/p>\n

\"\"Fotografi fra 1950\u2019erne af Uranus. P\u00e5 det store peger pilen p\u00e5 Nereid (de \u00f8vrige er baggrundsstjerner). P\u00e5 det lille i hj\u00f8rnet ses Uranus og dens st\u00f8rste m\u00e5ne Titania.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus blev fotograferet p\u00e5 n\u00e6rt hold i 1986 af rumsonden Voyager 2. Senere er den og dens ringsystem, som blev opdaget i 1977, blevet fotograferet af Hubble Space Telescope, og den er ligeledes blevet fotograferet fra det jordbaserede Keck Observatory p\u00e5 Hawaii. For nylig blev det rumbaserede James Webb teleskop rettet mod Uranus. Det resulterede i det hidtil mest komplette billede af planeten med dens ringe, turbulente atmosf\u00e6re og m\u00e5ner. <\/span>JWST\u2019s infrar\u00f8de sensorer blev allerede rettet mod Uranus i april 2023, og disse observationer er nu blevet fulgt op af en mere detaljeret optagelse i et bredere synsfelt og flere b\u00f8lgel\u00e6ngder af infrar\u00f8dt lys.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus med alle 13 ringe og ni af planetens 27 m\u00e5ner.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"JWST-billede med fem m\u00e5ner, der skinner som bl\u00e5 stjerner rundt om planeten. De er med uret fra toppen: Oberon, Umbriel, Ariel, Miranda og Titania. L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til de mange galakser.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De \u00f8vrige planeter: Merkur, Mars og Venus befinder sig p\u00e5 morgenhimlen. Det er dog kun muligt uden st\u00f8rre problem at se Venus, hvilket endda kr\u00e6ver en helt klar himmel. Den 1. februar st\u00e5r Venus med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74 godt 5\u00b0 over horisonten \u00bd time f\u00f8r solopgang, og den forsvinder i morgengryet i l\u00f8bet af februar<\/a><\/strong>. P\u00e5 m\u00e5nedens sidste morgen st\u00e5r den op blot \u00bd time f\u00f8r Solen.<\/span><\/p>\n

Den 1. februar har Merkur en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70.3, og Mars har mag. 1,3. Merkur st\u00e5r imidlertid meget t\u00e6t p\u00e5 horisonten, og allerede f\u00e5 morgener senere er den ikke l\u00e6ngere synlig, idet den n\u00e6rmer sig konjunktionen med Solen, hvilket finder sted den 28. februar. Mars st\u00e5r midt mellem Venus og Merkur, og medens f\u00f8rstn\u00e6vnte n\u00e6rmer sig Solen, og st\u00e5r senere og senere op, st\u00e5r Mars tidligere og tidligere op, og de to planeter passerer godt \u00bd\u00b0 fra hinanden den 22. februar. Det er dog n\u00f8dvendigt at anvende en prismekikkert eller et teleskop, for m\u00f8det finder sted meget lavt p\u00e5 himlen. Et teleskop rettet mod de to planeter viser Venus 90% belyst og med en udstr\u00e6kning p\u00e5 11\u201d. Afstanden til Mars er meget st\u00f8rre, s\u00e5 den ses kun under en synsvinkel p\u00e5 4\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen med planeternes indbyrdes position den 1. februar kort tid f\u00f8r solopgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Venus\u2019 og Mars\u2019 tilsyneladende indbyrdes st\u00f8rrelse den 22. februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Asteroiden 4 Vesta blev opdaget i 1807. Inden da var 1 Ceres, 2 Pallas og 3 Juno blevet opdaget i 1801, 1802 og 1804. Det kr\u00e6vede stor omhu, store teleskoper og en systematisk efters\u00f8gning, f\u00f8r astronomerne blev klare over, at der findes utallige af disse sm\u00e5legemer i Solsystemet. Selv om de ikke er synlige for det blotte \u00f8je, er enkelte af dem s\u00e5 klare, at de kan ses med en god prismekikkert. Den klareste af dem alle er 4 Vesta, som kan opn\u00e5 en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,1 under de mest gunstige oppositioner. 4 Vesta var i opposition i december 2023 med en lysstyrke p\u00e5 mag. 6,4. Her i februar 2024 er lysstyrken faldet til mag. 7,5. Den befinder sig i mellem Tyrens horn, som udg\u00f8res af \u03b2 og \u03b6 Tauri. Det er et omr\u00e5de med forholdsvis f\u00e5 klare stjerner, s\u00e5 med et godt s\u00f8gekort er det nemt at identificere asteroiden, og hvis man er i tvivl, kan man ved vende tilbage en eller to dage senere konstatere at den har flyttet sig i forhold til baggrundsstjernerne.<\/span><\/p>\n

\"\"4 Vesta i Tyren i februar 2024.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Detailkort med et synsfelt p\u00e5 6\u00b0. Svageste stjerner er mag. 8. L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til Krabbet\u00e5gen M1, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8,5.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Kendskabet til asteroider, kometer, Kuiperb\u00e6lteobjeker og andre sm\u00e5legemer er blevet langt bedre siden 1801. I dag har et st\u00f8rre antal af dem haft bes\u00f8g af rumsonder, og for nogles vedkommende er der blevet bragt materiale tilbage til Jorden.<\/span><\/p>\n

\"\"N\u00e6rbilleder optaget af rumsonder. Dertil kommer ogs\u00e5 1 Ceres og 4 Vesta, som blev omkredset af rumsonden Dawn<\/a> i 2011-2018.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En af de seneste asteroidemissioner var til en forholdsvis nyopdaget n\u00e6r-jordsasteroide, 101955 Bennu, som blev opdaget i september 1999. Den 8. september 2016 opsendte NASA rumsonden Osiris-Rex<\/a><\/strong>, som efter en r\u00e6kke midtvejsman\u00f8vrer n\u00e5ede frem til Bennu den 3. december 2018, hvor den gik i kredsl\u00f8b om den 500 meter store asteroide.<\/span><\/p>\n

\"\"101955 Bennu<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Efter knap to \u00e5r, den 20. oktober 2020, blev Osiris-Rex dirigeret ned til Bennu. Her var den i ganske f\u00e5 sekunder i kontakt med overfladen og fik med sin robotarm opsamlet st\u00f8v og sm\u00e5sten, som efterf\u00f8lgende blev forseglet i en beholder. Den 10. maj 2021 forlod Osiris-Rex asteroiden og satte kurs mod Jorden, som den n\u00e5ede frem til den 24. september 2023. En lille landingskapsel indeholdende beholderen med det opsamlede materiale landede i Utahs \u00f8rken, medens selve rumsonden fortsatte sin videre f\u00e6rd, som f\u00f8rer den frem til asteroiden 99942 Apophis i 2029. Efter flere problemer med at \u00e5bne den forseglede beholder er forskerne g\u00e5et i gang med at analysere de omkring 250 gram materiale, som stammer helt tilbage fra Solsystemets dannelse for 4,5 milliard \u00e5r siden.<\/span><\/p>\n

\"\"Beholderen med sten og st\u00f8v fra Bennu<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

En anden af de senere asteroidemissioner er Lucy, som blev opsendt den 16. oktober 2021. Dens form\u00e5l er en tolv-\u00e5rig tur til r\u00e6kke forskellige asteroider. Der er planlagt forbi-flyvning af b\u00e5de hovedb\u00e6lteasteroider og adskillige af Jupiters trojanske asteroider. Den f\u00f8rste hovedb\u00e6lteasteroide, den 800 meter store 152830 Dinkinesh, blev passeret i en afstand p\u00e5 425 kilometer den 1. november 2023. Dinkinesh var ikke med i den oprindelige plan, men blev tilf\u00f8jet senere, idet det viste sig, at den l\u00e5 i n\u00e6rheden af Lucys bane. Herved blev der mulighed for at teste rumsondens kamerasystem, og stor var overraskelsen, da de f\u00f8rste billeder viste ikke \u00e9n asteroide, men derimod to. Overraskelsen var en lille m\u00e5ne p\u00e5 220 meter i kredsl\u00f8b om Dinkinesh. Den lille m\u00e5ne blev navngivet Selam efter det forstenede skelet af en tre-\u00e5rig hominid af arten Australopithecus afarensis<\/em>, som blev fundet i samme omr\u00e5de i Etiopien som den mere kendte Lucy.<\/span><\/p>\n

De efterf\u00f8lgende tilbagesendte billeder blev en endnu st\u00f8rre overraskelse. De viste, at Selam er en kontaktbin\u00e6r best\u00e5ende af to lige store asteroider. S\u00e5danne kontaktbin\u00e6re kendes fra mange andre asteroider, men det er f\u00f8rste gang, der er fundet en kontaktbin\u00e6r satellit til en asteroide.<\/p>\n

\"\"152830 Dinkinesh.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Lucys n\u00e6ste hovedopgave er en forbiflyvning af Jorden, hvorved den med hj\u00e6lp fra Jordens tyngdekraft – gravity assist eller p\u00e5 dansk gravitationel slynge – bliver dirigeret ind p\u00e5 en ny kurs, som f\u00f8rer den frem til asteroiden 55246 DonaldJohanson den 20. april 2025. Donald Johanson er den pal\u00e6oantropolog, som fandt det n\u00e6sten intakte skelet af hominiden Lucy i november 1974. Lucy ventes at n\u00e5 frem til Jupiter og de trojanske asteroider i 2027.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle fase.<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2024 I denne m\u00e5ned er der \u00e9n dag\/nat ekstra til r\u00e5dighed end s\u00e6dvanlig, fordi februar i 2024 har 29 dage frem for de normale 28 dage, hvilket skyldes, at der er skud\u00e5r. \u00c5rsagen til denne ekstra dag … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20242,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2867","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2867","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2867"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2867\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3244,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2867\/revisions\/3244"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2867"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}