{"id":2928,"date":"2023-12-31T10:14:47","date_gmt":"2023-12-31T09:14:47","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2928"},"modified":"2025-01-01T19:18:49","modified_gmt":"2025-01-01T18:18:49","slug":"stjernehimlen-i-juni-2018","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2928","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juni 2018"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2018<\/span><\/strong><\/p>\n

Juni er den m\u00e5ned p\u00e5 \u00e5ret, hvor vi har de korteste n\u00e6tter. Solen er kun under horisonten i omkring 7 timer, og tilmed bliver himlen ikke m\u00f8rk selv midt p\u00e5 natten. \u2019Midt p\u00e5 natten\u2019 skal i denne forbindelse ikke forst\u00e5s som midnat. Sommertiden betyder, at den borgerlige tid er \u00e9n time foran den astronomiske. Astronomisk midnat defineres som tidspunktet for Solens nedre kulmination, dvs. det tidspunkt hvor den st\u00e5r under horisonten pr\u00e6cist mod nord. Dette tidspunkt varierer p\u00e5 samme m\u00e5de som sand middag gennem \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Sand middag er det \u00f8jeblik, hvor Solen st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd. Det er det tidspunkt man afl\u00e6ser, s\u00e5fremt man benytter et solur, men da Solen ikke kulminerer p\u00e5 samme tidspunkt overalt i Danmark, bliver det jo noget roderi, s\u00e5fremt der bruges lokaltid. Danmark str\u00e6kker sig fra 15\u00b011\u201955\u201d \u00d8 ved \u00d8stersk\u00e6r ved Christians\u00f8 til 08\u00b004\u201922\u201d \u00d8 ved Bl\u00e5vands Huk, dvs. en udstr\u00e6kning i \u00f8st-vestlig retning p\u00e5 7\u00b007\u201933\u201d. Jorden roterer om sin akse i l\u00f8bet af 24 timer, og da en hel rotation er 360\u00b0, svarer det til 15\u00b0 pr. time eller 1\u00b0 p\u00e5 4 minutter. Det vil med andre ord sige, at der reelt er en tidsforskel mellem Christians\u00f8 og Bl\u00e5vands Huk p\u00e5 28 minutter og 30 sekunder.<\/span><\/p>\n

I Danmark er tidszonen derfor fastlagt efter 15. \u00f8stlige l\u00e6ngdegrad, som passerer gennem Bornholm, og derudover bruger vi en middelsoltid. Jordens bane om Solen er ikke cirkul\u00e6r men derimod elliptisk. Den bev\u00e6ger sig derfor ikke med en konstant hastighed i sin bane. Keplers 2. lov siger, at en planet bev\u00e6ger sig langsomst, n\u00e5r den er l\u00e6ngst fra Solen, og hurtigst n\u00e5r afstanden er mindst.<\/span><\/p>\n

Soluret eller sand soltid kommer s\u00e5ledes ud af trit med den officielle tid i \u00e5rets l\u00f8b. I begyndelsen af november er det 16-17 minutter foran og midt i februar 14-15 minutter bagefter. Midt i april og midt i juni samt omkring 1. september ville det passe i nogle f\u00e5 dage, s\u00e5fremt vi ikke havde sommertid. Kun i juledagene er det i overensstemmelse med den korrekte tid \u2013 og alt dette g\u00e6lder tilmed kun for Bornholm. P\u00e5 Fyn g\u00e5r soluret altid for langsomt. Det passer bedst i begyndelsen af november, hvor det i Odense kun er 2 minutter bagefter. Midt i februar er det 33 minutter bagefter, s\u00e5 mon ikke alle er tilfredse med den mere praktiske middelsoltid.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Kurven viser, hvor meget soluret er foran – henholdsvis bagefter – middelsoltiden i \u00e5rets l\u00f8b.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\u00c5rets l\u00e6ngste dag i 2018 er den 21. juni, hvor Solen st\u00e5r op kl. 04:36, st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen kl. 13:20 og g\u00e5r ned kl. 22:05. Bem\u00e6rk at de anf\u00f8rte tider g\u00e6lder for Odense. Som lige n\u00e6vnt, er der stor forskel p\u00e5 tidspunktet for Solens op- og nedgang og dens kulmination.<\/span><\/p>\n

Den 21. juni er samtidig den astronomiske begyndelse p\u00e5 sommeren, idet sommerens begyndelse er defineret som det \u00f8jeblik, hvor Solens midtpunkt n\u00e5r sin h\u00f8jeste stilling p\u00e5 Ekliptika. Det sker kl. 12:07. Herefter begynder dagene igen at blive kortere, og dette forts\u00e6tter, indtil vi n\u00e5r vintersolhverv den 21. december. Det g\u00e5r heldigvis langsomt i begyndelsen. Dagl\u00e6ngden den 21. juni er 17 timer og 29 minutter, og inden m\u00e5nedens udgang er den kun aftaget med 5 minutter.<\/span><\/p>\n

De korte lyse n\u00e6tter betyder, at der kun er f\u00e5 synlige stjerner p\u00e5 himlen. Mod nord er det i praksis kun Capella i Kusken, som g\u00f8r sig bem\u00e6rket.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved astronomisk midnat midt i juni, dvs. for Fyns vedkommende kl. 01:20. I begyndelsen af m\u00e5neden svarer kortet til udseendet kl. 02:20, og i slutningen af m\u00e5neden til kl. 00:20.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under de lyses n\u00e6tters kulmination kan selv Karlsvognens og Cassiopeias letgenkendelige stjerner v\u00e6re vanskelige at finde. Til geng\u00e6ld er det ved at v\u00e6re h\u00f8js\u00e6son for lysende natskyer, som er et s\u00e6rpr\u00e6g p\u00e5 nordhimlen p\u00e5 netop vore breddegrader. Skyerne lyser med et bl\u00e5ligt sk\u00e6r og kan normalt kun ses i nogle uger p\u00e5 hver side af midsommer. Da de ses p\u00e5 nordhimlen og oftest lavt over horisonten, er det n\u00f8dvendigt at finde et observationssted med frit udsyn mod nord.<\/span><\/p>\n

Lysende natskyer kan ikke ses hver nat og er kun synlige, n\u00e5r der er blevet m\u00f8rkt nok til, at de klareste stjerner kan ses. Her kan man is\u00e6r holde \u00f8je med Capella, fordi den st\u00e5r lavt p\u00e5 nordhimlen i sommerm\u00e5nederne, og netop denne stjerne er et gennemg\u00e5ende tr\u00e6k p\u00e5 mange af de billeder, som bliver taget af lysende natskyer. De kan v\u00e6re synlige adskillige timer, og blegner og forsvinder gradvist igen nogle timer f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

Himlen mod syd er derimod pr\u00e6get af et st\u00f8rre antal klare stjerner og hele tre planeter. Samtidig er den lidt m\u00f8rkere, fordi den ikke p\u00e5 samme m\u00e5de som himlen mod nord er oplyst af Solen lige under horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd. Tidspunktet svarer til de bem\u00e6rkninger, som er anf\u00f8rt under det ovenst\u00e5ende kort over nordhimlen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sommertrekantens tre stjerner, Deneb i Svanen, Vega i Lyren og Altair i \u00d8rnen st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st, og mod sydvest ses den r\u00f8de Arcturus i Bootes. Helt nede ved horisonten f\u00e5r man \u00f8je p\u00e5 den ligeledes r\u00f8de Antares i Skorpionen. Medens Jupiter er ved at g\u00e5 ned, er Mars ved at st\u00e5 op, og Saturn st\u00e5r mod syd omtrent midt mellem de to \u00f8vrige planeter.<\/span><\/p>\n

Der mangler et par planeter p\u00e5 kortet. Det er Merkur og Venus, som befinder sig p\u00e5 aftenhimlen og derfor g\u00e5r ned kort tid efter solnedgang. Merkur er i \u00f8vre konjunktion den 6. juni og opn\u00e5r sin st\u00f8rste vinkelafstand p\u00e5 lidt mere end 26\u00b0 den 12. juli. Merkur bliver teoretisk synlig omkring midsommer, men da dens h\u00f8jde over horisonten kun er nogle f\u00e5 grader, bliver det meget vanskeligt at se den p\u00e5 den lyse aftenhimmel.<\/span><\/p>\n

Det er derimod ikke noget problem at se Venus. Den i forvejen lysst\u00e6rke planet stiger fra mag. \u00f73,9 til mag. \u00f74,1 i l\u00f8bet af juni. Det kan ikke ses p\u00e5 billedet, at Venus befinder sig midt i Tvillingerne umiddelbart under Castor og Pollux, og det kan slet ikke ses, at den bev\u00e6ger sig ind i Krebsen den 11. juni Krebsens best\u00e5r udelukkende af svage stjerner, som ikke kan ses p\u00e5 grund af de lyse n\u00e6tter. Det kan derimod ses, n\u00e5r det tynde segl p\u00e5 den tiltagende m\u00e5ne passerer t\u00e6t forbi Venus den 16. juni. M\u00e5nen har en fase, hvor jordskinnet er s\u00e6rlig tydelig \u2013 is\u00e6r hvis man ser p\u00e5 den gennem en prismekikkert. Venus forts\u00e6tter sin \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse og krydser gr\u00e6nsen til L\u00f8ven den 29. juni. Planeten bev\u00e6ger sig s\u00e5ledes ned p\u00e5 en lavere del af Ekliptika, hvilket betyder, at den kommer t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten. N\u00e5r Venus opn\u00e5r den st\u00f8rste vinkelafstand til Solen midt i august, vil den s\u00e5ledes kun st\u00e5 halvt s\u00e5 h\u00f8jt som i juni. <\/span><\/h5>\n

\"\"Aftenhimlen den 21. juni kl. 23 med Venus til venstre. Merkur ses lige over horisonten midt i billedet, og stjernen til h\u00f8jre er Capella.<\/span><\/strong><\/p>\n

Jupiter var i opposition i begyndelsen af maj, og her i juni st\u00e5r den op inden solnedgang og kan ses som en meget klar \u2019stjerne\u2019 mod syd. Lysstyrken falder en anelse fra mag. \u00f72,5 til mag. \u00f72,3. Den store gasplanet bev\u00e6ger sig fortsat retrogradt nogle f\u00e5 grader fra V\u00e6g-tens klareste stjerne, ? Librae, ogs\u00e5 kaldet Zubenelgenubi fra arabisk \u2019den sydlige klo\u2019, hvilket er et levn fra en tid, hvor V\u00e6gten var en del af Skorpionen. ? Librae hedder tilsvarende Zubeneschamali, \u2019den nordlige klo\u2019.<\/span><\/p>\n

Lysstyrken bliver mindre, fordi afstanden mellem Jorden og Jupiter bliver st\u00f8rre. Det indeb\u00e6rer ogs\u00e5, at den tilsyneladende diameter bliver mindre. Det drejer sig dog kun om ganske lidt, idet st\u00f8rrelsen g\u00e5r fra 44\u201d til 41\u201d i l\u00f8bet af m\u00e5neden. P\u00e5 trods af Jupiters lave h\u00f8jde over horisonten kan man med blot et beskedent teleskop se to m\u00f8rke b\u00e6lter, som ligger p\u00e5 hver side af planetens \u00c6kvator. Ligeledes er det ikke et problem at se de fire store m\u00e5ner, som var ukendte, indtil de blev opdaget af Galilei i begyndelsen af 1600-tallet.<\/span><\/p>\n

\"\"Side fra Galileis journal, hvori han beskriver opdagelsen af Jupiters m\u00e5ner.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn st\u00e5r et par timer efter solnedgang i begyndelsen af juni. Ved m\u00e5nedens udgang finder opgangen sted solnedgang. Dette skyldes, at ringplaneten er i opposition den 27. juni og derfor ligger i pr\u00e6cist modsatte retning af Solen. Desv\u00e6rre befinder Saturn sig i Skytten, og st\u00e5r derfor endnu lavere end Jupiter. Skyttens svage stjerner kan meget vanskeligt ses fra Danmark. Himlen omkring Saturn ser derfor n\u00e6sten stjernel\u00f8s ud. Det forv\u00e6rres af, at der er fuldm\u00e5ne samme nat som Saturns opposition, og at afstanden mellem M\u00e5nen og Saturn kun er nogle f\u00e5 grader. Det er dog intet problem at se Saturn, for lysstyrken ligger p\u00e5 mag. 0, og eftersom Saturn kan ses hele m\u00e5neden, bliver der mange andre lejligheder. Saturn har i denne m\u00e5ned en udstr\u00e6kning p\u00e5 18\u00bd\u201d, og dens ringsystem sp\u00e6nder over 42\u201d med en h\u00e6ldningsgrad i forhold til synsretningen p\u00e5 26\u00b0. Inklusive ringene har Saturn derfor lige s\u00e5 stor vinkelst\u00f8rrelse som Jupiter.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og Saturn.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Heldigvis bliver de d\u00e5rlige forhold delvist kompenseret af den store vinkel, hvorunder vi ser ringsystemet i disse \u00e5r. To gange i l\u00f8bet af Saturns 29\u00bd \u00e5rs omkredsning af Solen ses ringene under disse gunstige omst\u00e6ndigheder. Dette skyldes, at Jordens og Saturns baneplaner ikke er sammenfaldende, idet Saturns baneplan har en h\u00e6ldning p\u00e5 2\u00bd\u00b0 i forhold til Ekliptika. Det betyder ogs\u00e5, at vi i samme periode ser to gange direkte ind p\u00e5 ringplanet, og da ringene er meget smalle, forsvinder de helt ud af syne p\u00e5 disse tidspunkter. I \u00f8jeblikket ser vi ringene \u201dovenfra\u201d, dvs. vi ser deres belyste nordside, ligesom vi ogs\u00e5 ser ind p\u00e5 Saturns nordpol.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn under dens opposition i perioden 2010-2025. H\u00e6ldningen var p\u00e5 sit maksimale i oktober 2017. I 2025 ser vi ringene fra kanten. Derefter ser vi ringene fra sydsiden, hvor maksimal h\u00e6ldning bliver i maj 2032.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars st\u00e5r op omkring midnat, og trods gask\u00e6mpernes overlegne st\u00f8rrelse i forhold til den lille r\u00f8de klippeplanet er det alligevel sidstn\u00e6vnte, som tiltr\u00e6kker opm\u00e6rksomheden i sommeren 2018. Mars\u2019 lysstyrke bliver den h\u00f8jeste siden 2003, og det varer indtil 2035, f\u00f8r den igen kommer op p\u00e5 samme niveau.<\/span><\/p>\n

\u00c5rsagen hertil er, at afstanden mellem Mars og Jorden under den kommende opposition \u2019kun\u2019 er knap 58 millioner kilometer. Under en opposition befinder Jorden og Mars sig p\u00e5 samme side i deres baner omkring Solen, og de to planeter opn\u00e5r den korteste afstand til hinanden. Eftersom Jorden fuldf\u00f8rer en omgang om Solen p\u00e5 365,26 dage, og Mars bruger 686,98 dage, vil Jorden have mere fart p\u00e5 og derfor overhale Mars hver gang der gennemsnitlig er g\u00e5et 779,74 dage, hvilket kaldes Mars’ synodiske periode. Banernes ellipseform medf\u00f8rer dog, at intervallet mellem to oppositioner varierer mellem 764 og 810 dage.<\/span><\/p>\n

Imidlertid er det ikke alle oppositioner, som er lige gunstige. Jordens og is\u00e6r Mars\u2019 ellipseformede bane medf\u00f8rer, at afstanden mellem de to planeter varierer temmelig meget. Under de mest ugunstige oppositioner er afstanden n\u00e6sten 100 millioner kilometer, medens den under de gunstige kan komme helt ned p\u00e5 56 millioner kilometer. Den kommende opposition finder sted den 27. juli kl. 05:13 UT, svarende til 07:13 dansk sommertid. P\u00e5 grund af banernes ellipseform indtr\u00e6ffer den korteste afstand dog f\u00f8rst fire dage senere, n\u00e6rmere bestemt den 31. juli.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars. Gunstig og ugunstig opposition.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med det blotte \u00f8je kunne man allerede for flere m\u00e5neder siden konstatere, at der skete noget. Mars\u2019 lysstyrke blev gradvist h\u00f8jere, og i slutningen af marts oversteg den Saturns. <\/span>
\nHer i juni bliver lysstyrkefor\u00f8gelsen endnu tydeligere, idet den stiger fra mag. \u00f71,2 til mag. \u00f72,1. Samtidig betyder den kortere afstand, at den tilsyneladende diameter for\u00f8ges fra 15,3\u201d til 20,7\u201d. Under maksimum i juli kommer lysstyrken og diameteren op p\u00e5 henholdsvis mag. \u00f72,8 og 24,3\u201d.<\/span><\/p>\n

Lysstyrken har mest betydning for iagttagelser med det blotte \u00f8je. Ingen kan undg\u00e5 at l\u00e6gge m\u00e6rke til den meget klare r\u00f8de \u201dstjerne\u201d, som lyser op i et omr\u00e5de af himlen, hvor der p\u00e5 grund af de lyse n\u00e6tter kun er f\u00e5 andre stjerner, og hvoraf ingen overstiger mag. 2,8.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 sl\u00f8jfeformede baneforl\u00f8b gennem Stenbukken mellem 1. juni og 1. september. Mars p\u00e5begynder den retrograde del af oppositionssl\u00f8jfen den 28. juni og bev\u00e6ger sig herefter \u2019bagl\u00e6ns\u2019 i forhold til baggrundsstjernerne indtil 28. august. Den klareste stjerne i Stenbukken er \u03b4 p\u00e5 mag. 2,8. \u03b1, \u03b2 og \u03b3 er p\u00e5 henholdsvis mag. 3.5, mag. 3 og mag. 3,6. Dette er s\u00e5ledes et eksempel p\u00e5, at Johann Bayer ikke slavisk navngav stjernerne efter lysstyrke, da han indf\u00f8rte de gr\u00e6ske betegnelser i 1603.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r det drejer sig om observation med et teleskop, er det vigtigste ikke lysstyrken, men derimod den tilsyneladende diameter. Jo st\u00f8rre den er, jo flere detaljer kan man selvsagt se. Under de mest ugunstige oppositioner har Mars en udstr\u00e6kning p\u00e5 13,8\u201d, medens den kommer helt op p\u00e5 25,1\u201d under det mest gunstige.<\/span><\/p>\n

Et andet vigtigt forhold er, hvor h\u00f8jt Mars kommer op over horisonten. Stenbukken, og dermed ogs\u00e5 Mars, befinder sig langt under himlens \u00c6kvator. Deklinationen under oppositionen er \u00f725\u00b034\u2019, og eftersom Odense ligger p\u00e5 55\u00b025\u2019 N, bliver Mars\u2019 maksimale h\u00f8jde kun godt 9\u00b0. Det er meget lavt, s\u00e5 man m\u00e5 forvente en del lufturo. L\u00e6ngere sydp\u00e5 i Europa bliver forholdene v\u00e6sentligt bedre. Himmellegemerne st\u00e5r 1\u00b0 h\u00f8jere for hver 111 kilometer, man rejser mod syd.<\/span><\/p>\n

Hvis de atmosf\u00e6riske forhold er tilfredsstillende, er det muligt at se nogle af overfladetr\u00e6kkene p\u00e5 Mars. Desv\u00e6rre vil Mars\u2019 lave kulminationsh\u00f8jde blive en stor hindring for at se finere detaljer. Det nemmest genkendelige er Syrtis Major, som er et m\u00f8rkt trekantet omr\u00e5de p\u00e5 den nordlige halvkugle. Andre letgenkendelige omr\u00e5der er Mars\u2019 sydlige polarkalot. Under denne opposition h\u00e6lder Mars\u2019 rotationsakse, s\u00e5 dette omr\u00e5de vender i retning mod Jorden.<\/span><\/p>\n

Mars roterer omkring sin akse p\u00e5 24 timer og 37 minutter – dvs. en lille smule langsommere end Jorden. Hvis man derfor iagttager Mars p\u00e5 samme tidspunkt to efterf\u00f8lgende n\u00e6tter, vil den samme struktur, som man s\u00e5 aftenen i forvejen, st\u00e5 9\u00b011\u2019 l\u00e6ngere mod vest. Det er nemmest at se detaljer i n\u00e6rheden af meridianen, dvs. midt p\u00e5 Mars\u2019 skive. I l\u00f8bet af 5 uger vil alle omr\u00e5der p\u00e5 Mars passere meridianen, hvis man observerer p\u00e5 samme tidspunkt hver nat. I tiden omkring oppositionen vil f\u00f8rn\u00e6vnte Syrtis Major vende i retning mod Jorden i dagtimerne her i Danmark. Den vil ligge p\u00e5 meridianen ved astronomisk midnat i slutningen af juni og igen omkring 10. august. Med et lille on-line program er der mulighed for at se, hvilken side Mars vender mod Jorden p\u00e5 et bestemt tidpunkt. <\/span><\/p>\n

\"\"
\nMars\u2019 to halvkugler med markering af de mest fremtr\u00e6dende strukturer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er derfor ikke hverken hensigtsm\u00e6ssigt eller n\u00f8dvendigt at vente indtil oppositionen, inden man indstiller teleskopet. Som n\u00e6vnt er udstr\u00e6kningen allerede i begyndelsen af juni mere end 15\u201d. I slutningen af juni overstiger den 20\u201d, og denne st\u00f8rrelse bibeholdes indtil begyndelsen af september.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 tilsyneladende diameter og lysstyrke i tidsrummet omkring oppositionen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars kan ses med det blotte \u00f8je og har derfor v\u00e6ret kendt lige siden menneskehedens barndom. I de f\u00f8rste mange tusinde \u00e5r undrede man sig over den m\u00e6rkelige r\u00f8de stjerne, som var s\u00e6rlig tydelig hvert andet \u00e5r. Is\u00e6r undrede man sig over, at den sammen med en lille h\u00e5ndfuld andre lignende stjerner bev\u00e6gede sig i forhold til de fastsiddende baggrundsstjerner.<\/span><\/p>\n

I dag kender astronomerne helt pr\u00e6cis Mars\u2019 baneforhold, men p\u00e5 trods af det udsendte astronomen Peter Dunsby fra University of Cape Town den 20. marts 2018 et telegram, hvori han offentliggjorde opdagelsen af et hidtil ukendt og meget lysst\u00e6rkt objekt i Skytten. Der havde intet us\u00e6dvanligt v\u00e6ret at se p\u00e5 denne position, da Peter Dunsby 14 dage tidligere havde fotograferet samme omr\u00e5de mellem Lagunet\u00e5gen og Trifidt\u00e5gen.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Verdens \u00f8vrige astronomer blev opfordret til at f\u00f8lge op p\u00e5 opdagelsen, men 40 minutter senere udsendte Peter Dunsby et dementi, hvori han beklagede sin fejltagelse.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Episoden skabte selvsagt en del morskab, men grundideen bag Astronomers Telegram er at udsende en meddelelse, s\u00e5 snart der opdages et pludseligt opst\u00e5et f\u00e6nomen, for at andre kan n\u00e5 at f\u00f8lge op med observationer, inden det er for sent. Nogle gange g\u00e5r det s\u00e5 lidt for hurtigt. Peter Dunsby har efterf\u00f8lgende f\u00e5et et certifikat for sin enest\u00e5ende opdagelse.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2018 Juni er den m\u00e5ned p\u00e5 \u00e5ret, hvor vi har de korteste n\u00e6tter. Solen er kun under horisonten i omkring 7 timer, og tilmed bliver himlen ikke m\u00f8rk selv midt p\u00e5 natten. \u2019Midt p\u00e5 natten\u2019 skal i … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1806,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2928","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2928","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2928"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2928\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2946,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2928\/revisions\/2946"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2928"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}