{"id":2953,"date":"2024-01-28T20:14:32","date_gmt":"2024-01-28T19:14:32","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2953"},"modified":"2025-01-01T18:12:08","modified_gmt":"2025-01-01T17:12:08","slug":"stjernehimlen-i-marts-2024","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2953","title":{"rendered":"Stjernehimlen i marts 2024"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2024<\/span><\/strong><\/p>\n

I denne m\u00e5ned kan man uden brug af kikkert eller teleskop iagttage to forhold, som har relation til stjernehimlens udseende. Det f\u00f8rste er et astronomisk forhold, som involverer Jorden og Solen, medens det andet er menneskeskabt.<\/span><\/p>\n

Det f\u00f8rste forhold sker den 20. marts, hvor er der for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. Trods navnet varer j\u00e6vnd\u00f8gn imidlertid ikke et helt d\u00f8gn, idet det er det tidspunkt, hvor Solen i sin \u00e5rlige bane langs Ekliptika passerer himlens \u00e6kvator, og eftersom himlens koordinatsystem er en projektion af Jordens koordinatsystem, st\u00e5r Solen p\u00e5 dette tidspunkt n\u00f8jagtig over Jordens \u00e6kvator. Ekliptika har en h\u00e6ldning p\u00e5 23\u00bd\u00b0 mod himlens \u00e6kvator, hvilket betyder, at der er to punkter, hvor planerne krydser hinanden.<\/span><\/p>\n

\"\"Ekliptika og himlens \u00e6kvator.<\/span><\/strong><\/h5>\n

For\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, der markerer begyndelsen af for\u00e5ret p\u00e5 den nordlige halvkugle indtr\u00e6ffer, n\u00e5r Solen krydser \u00e6kvator i nordg\u00e5ende retning, og efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn er, n\u00e5r den bev\u00e6ger sig mod syd. I astronomisk forstand er for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn den vigtigste, idet himlens koordinater m\u00e5les fra dette punkt. Nogle kender det m\u00e5ske som V\u00e6dderpunktet, fordi det l\u00e5 i V\u00e6dderen for et par tusinde \u00e5r siden, hvor f\u00e6nomener p\u00e5 himlen prim\u00e6rt blev beskrevet ud fra astrologiske forestillinger. Siden da har pr\u00e6cessionen flyttet punktet ind i Fiskene.<\/span><\/p>\n

I mods\u00e6tning til Jordens koordinater \u00e6ndrer himlens koordinater sig nemlig p\u00e5 grund af pr\u00e6cessionen, som f\u00e5r sk\u00e6ringspunkterne mellem Ekliptika og himlens \u00e6kvator til at bev\u00e6ge sig vestp\u00e5 med en hastighed p\u00e5 50,3 buesekunder \u00e5rligt. Denne \u00e5rlige bev\u00e6gelse tr\u00e6kker hele koordinatsystemet med sig, s\u00e5 stjernekataloger og softwareprogrammer skal opdateres regelm\u00e6ssigt for hele tiden at svare til virkeligheden. I \u00f8jeblikket benyttes Epoch J2000.0-koordinater. Den n\u00e6ste store opdatering vil ske i 2050, men astronomerne kan allerede nu beregne de aktuelle koordinater ved hj\u00e6lp af korrektionsfaktorer.<\/span><\/p>\n

\"\"Det bl\u00e5 kryds er for\u00e5rspunktets position for et par tusinde \u00e5r siden, og det r\u00f8de markerer den nuv\u00e6rende position<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

I 2024 er det pr\u00e6cise tidspunkt for for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn den 20. marts kl. 04:06. Det er lidt mere end to timer f\u00f8r solopgang, idet Solens centrum denne morgen st\u00e5r i horisonten kl. 06:21. Solnedgang er tilsvarende kl. 18:31. At benytte centrum af et himmellegeme er den normale metode ved astronomiske beregninger, men i almindelighed betragter de fleste solop- og nedgang som det tidspunkt, hvor Solens \u00f8verste kant st\u00e5r lige i horisonten, og det er som regel dette tidspunkt, som n\u00e6vnes i aviser og andre medier.<\/span><\/p>\n

Gammel l\u00e6rdom siger, at ved j\u00e6vnd\u00f8gn er dag og nat lige lange, og at Solen st\u00e5r op i \u00f8st kl. 06 og g\u00e5r ned igen i vest kl. 18. If\u00f8lge ovenst\u00e5ende tidspunkter for solop- og nedgang giver det med lidt hovedregning en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 12 timer og 10 minutter. Det medf\u00f8rer s\u00e5ledes, at dagen er 10 minutter l\u00e6ngere end natten.<\/span><\/p>\n

Der er dog en god forklaring p\u00e5, at der ikke netop er 12 timers dag og 12 timers nat. Vi kan nemlig se Solen st\u00e5 op nogle minutter, f\u00f8r den rent faktisk passerer horisonten. Det samme forhold forekommer naturligvis ogs\u00e5, n\u00e5r den g\u00e5r ned. Her kan vi stadig se Solen nogle minutter efter, den er kommet under horisonten. Forklaringen er, at n\u00e5r Solen st\u00e5r t\u00e6t ved horisonten, ser vi dens lys gennem et tykt lag af Jordens atmosf\u00e6re, og da luften virker som en linse, bliver lyset afb\u00f8jet, s\u00e5 Solen synes at st\u00e5 h\u00f8jere end i virkeligheden.<\/span><\/p>\n

\"\"Brydningen (refraktionen) af lyset ved horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

At opgangs- og nedgangstidspunkterne heller ikke passer, skyldes at de er angivet for Odense. Danmark benytter en tidszone, som tager udgangspunkt i 15\u00b0 \u00f8stlige l\u00e6ngde. Den g\u00e5r gennem Bornholm, og eftersom Danmark har en udstr\u00e6kning p\u00e5 n\u00e6sten 7\u00bd\u00b0 i \u00f8st-vestlig retning, st\u00e5r Solen op p\u00e5 forskellige tidspunkter afh\u00e6ngigt af, hvor man bor i landet \u2013 jo l\u00e6nger mod vest, jo senere st\u00e5r Solen op og den g\u00e5r ligeledes senere ned. Bem\u00e6rk at tidspunkterne er beregnet ud fra 0-horisonten \u2013 dvs. en helt flad horisont som f.eks. ud over havet.<\/span><\/p>\n

St\u00e5r Solen s\u00e5 op i \u00f8st og g\u00e5r ned i vest den 20 marts? Ja, n\u00e6sten. Den passerer som n\u00e6vnt himlens \u00e6kvator kl. 04:06. Det er kun godt 2 timer f\u00f8r solopgang, s\u00e5 ved opgangen den 20. marts st\u00e5r den praktisk talt n\u00f8jagtig mod \u00f8st.<\/span><\/p>\n

\"\"Solopgang den 20. marts 2024.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Morgenen f\u00f8r og efter er der en tydelig forskel. Den 19. finder opgangen sted lidt l\u00e6ngere mod h\u00f8jre, og den 21. lidt l\u00e6ngere mod venstre. Det kan konstateres ved at l\u00e6gge m\u00e6rke opgangspositionen i forhold til tr\u00e6er, huse eller lignende langs horisonten, eller man kan lave en markering med et par pinde stukket i jorden, og det kan normalt lade sig g\u00f8re uden at benytte solfiltre, idet Solens lys bliver sv\u00e6kket p\u00e5 grund af den atmosf\u00e6riske absorption<\/a><\/strong>. Blot nogle minutter senere tilr\u00e5des det dog at undlade at se direkte mod Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Solopgang den 19. marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Solopgang den 21. marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Solnedgangen den 20. marts finder derimod ikke sted pr\u00e6cist mod vest. I forhold til stjernehimlen ser Solen ud til at bev\u00e6ge sig knap 1\u00b0 mod \u00f8st langs Ekliptika i l\u00f8bet af et d\u00f8gn. Det skyldes naturligvis, at det er Jorden, som bev\u00e6ger sig et tilsvarende antal grader: en tur rundt om Solen p\u00e5 360\u00b0 i l\u00f8bet af 365 d\u00f8gn. De 12 timer, som er forl\u00f8bet siden opgangen betyder s\u00e5ledes, at den har bev\u00e6get sig \u00bd\u00b0 i forhold til koordinatsystemet, og derfor g\u00e5r ned et tilsvarende stykke l\u00e6ngere mod nordvest end for\u00e5rspunket.<\/span><\/p>\n

\"\"Solnedgang den 20. marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det menneskeskabte astronomiske forhold, som man kan opleve i marts uden brug af optiske hj\u00e6lpemidler, foreg\u00e5r p\u00e5 m\u00e5nedens to sidste aftener. L\u00f8rdag den 30. marts kan man ved m\u00f8rkets frembrud en time efter solnedgang se Jupiter 20\u00b0 over horisonten mod vest, og t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten lidt l\u00e6ngere mod nordvest kan man med lidt held se Merkur (mere herom senere). Orion, Tyren og Cassiopeia er ogs\u00e5 synlige.<\/span><\/p>\n

\"\"30. marts 2024 kl. 19:53.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 samme tidspunkt den f\u00f8lgende aften er himlen slet ikke blevet m\u00f8rk. Danmark er nemlig i mellemtiden g\u00e5et over til sommertid, hvor urene blev stillet en time frem fra kl. 02 til kl. 03 s\u00f8ndag morgen. Man m\u00e5 derfor vente til 21-tiden, f\u00f8r stjernerne kan ses.<\/span><\/p>\n

\"\"31. marts 2024 kl. 19.53.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I denne m\u00e5ned kommer den bedste mulighed for at se Merkur p\u00e5 aftenhimlen i 2024. Den opn\u00e5r st\u00f8rste elongation p\u00e5 19\u00b0 den 24. marts, og eftersom Ekliptika st\u00e5r stejlt mod horisonten om aftenen i for\u00e5ret betyder det, at Merkur st\u00e5r forholdsvis h\u00f8jt p\u00e5 himlen. Med en klar himmel bliver Merkur synlig inden midten af m\u00e5neden, hvilket is\u00e6r skydes, at dens lysstyrke er st\u00f8rst<\/a><\/strong>, n\u00e5r den efter konjunktionen med Solen dukker frem p\u00e5 aftenhimlen igen. Den 10. marts har den en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,4 og st\u00e5r i en h\u00f8jde p\u00e5 omkring 5\u00b0 over horisonten en halv time efter solnedgang. De f\u00f8lgende aftener \u00f8ges h\u00f8jden over horisonten hurtigt, og den kulminerer den 24. med en h\u00f8jde p\u00e5 12\u00b0 en halv time efter solnedgang. P\u00e5 dette tidspunkt er lysstyrken faldet til mag. \u00f70,1. Nogenlunde samme h\u00f8jde og lysstyrke bibeholdes de n\u00e6ste par aftener, men herefter taber den lille planet hurtigt b\u00e5de h\u00f8jde og lysstyrke og forsvinder ud af syne ved m\u00e5nedens udgang prim\u00e6rt pga. den lavere lysstyrke. Den 1. april er lysstyrken faldet til mag.1,5.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur p\u00e5 aftenhimlen en halv time efter solnedgang. F\u00f8rste position er den 10. marts og herefter f\u00f8lger positionen for hver anden dag. Sidste markering er den 1. april. St\u00f8rrelsen p\u00e5 markeringerne angiver nogenlunde lysstyrkeforholdet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter befinder sig ligesom Merkur p\u00e5 aftenhimlen. Den store gasplanet st\u00e5r b\u00e5de h\u00f8jere p\u00e5 himlen og er langt mere lysst\u00e6rk, og man kan derfor n\u00e6ppe undg\u00e5 at l\u00e6gge m\u00e6rke til den, idet den i begyndelsen af marts har den en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72.2, hvilket g\u00f8r den til det klareste punktformede objekt p\u00e5 den del af himlen. Jupiter n\u00e6rmer sig imidlertid Solen, og samtidig g\u00e5r Solen senere og senere ned, s\u00e5 det g\u00e6lder om at benytte tiden umiddelbart efter solnedgang. F\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden g\u00e5r Jupiter ned 6 timer efter Solen, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden er der kun 3\u00bd times forskel p\u00e5 nedgangstidspunkterne.<\/span><\/p>\n

Afstanden mellem Jorden og Jupiter \u00f8ges i m\u00e5nedens l\u00f8b fra 811 millioner kilometer til 865 millioner kilometer. Den st\u00f8rre afstand betyder, at Jupiters tilsyneladende st\u00f8rrelse svinder fra 36\u201d til 34\u201d. P\u00e5 grund af den kortere observationstid er det begr\u00e6nset, hvor l\u00e6nge man kan n\u00e5 at f\u00f8lge, hvordan de fire store m\u00e5ner bev\u00e6ger sig rundt om planeten. M\u00e5nerne bev\u00e6ger sig med forskellige hastigheder afh\u00e6ngig af deres afstand til Jupiter. Den hurtigste er Io, som bruger omkring 1\u00bd d\u00f8gn til en tur rundt om Jupiter, medens Callisto, den yderste af de fire, bruger 17 d\u00f8gn. P\u00e5 dette planetarieprogram<\/a><\/strong> kan man se m\u00e5nernes indbyrdes position samt se, hvorn\u00e5r de passerer bag Jupiter, bliver form\u00f8rket af dens skygge eller passerer foran. Den eneste, som ikke deltager i form\u00f8rkelserne eller transitterne, er Callisto. Jordens og Jupiters baneplaner afviger s\u00e5 meget, at Callisto i \u00f8jeblikket synes at passere henholdsvis over og under Jupiter. Billedet herunder fra ShallowSky viser, hvordan Callisto passerer under Jupiter den 10. marts og efter at have v\u00e6ret i yderpositionen, passerer den p\u00e5 tilbagevejen ovenover Jupiter.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og Callisto (samt de \u00f8vrige m\u00e5ner).<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus st\u00e5r 8\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st i V\u00e6dderen end Jupiter. I l\u00f8bet af marts bliver afstanden reduceret til 3\u00bd\u00b0, hvilket giver en god mulighed for at spotte den fjerne planet, som under gode observationsforhold lige netop er synlig for det blotte \u00f8je, idet lysstyrken er mag. 5,8. P\u00e5 grund af den forholdsvis lave h\u00f8jde over horisonten er forholdene ikke optimale, men en god prismekikkert burde v\u00e6re tilstr\u00e6kkelig. En prismekikkert har typisk et synsfelt p\u00e5 6\u00b0-8\u00b0 grader, hvilket betyder, at begge planeter kan ses i synsfeltet p\u00e5 en gang.<\/span><\/p>\n

Begge planeter bev\u00e6ger sig progradt, dvs. mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Jupiter er hurtigst, og p\u00e5 nedenst\u00e5ende kort med et synsfelt p\u00e5 25\u00b0ses deres baner i l\u00f8bet af marts. \u03b1 Ari er V\u00e6dderens klareste stjerne p\u00e5 mag. 2, og stjernehoben i \u00f8verste venstre hj\u00f8rne er Plejaderne \u2013 bedre kendt som Syvstjernen.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus og Jupiter i V\u00e6dderen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Detailkortet herunder har et synsfelt svarende til en prismekikkert. Positionen er angivet for den 31. marts. Delta Ari genkendes fra oversigtskortet, og tallene henviser til lysstyrken p\u00e5 de klareste stjerner i omr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus og Jupiter den 31. marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med prismekikkerten ved h\u00e5nden kan man samtidig benytte lejligheden til (m\u00e5ske) at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 kometen 12P\/Pons-Brooks, som bev\u00e6ger sig gennem V\u00e6dderen sidst i marts. Kometen indleder m\u00e5neden i Andromeda umiddelbart over Pegasusfirkanten, og bev\u00e6ger sig midt i marts ind i Fiskene og videre derfra ind i V\u00e6dderen, hvor den passerer omkring1\u00b0 forbi V\u00e6dderens klareste stjerne p\u00e5 m\u00e5nedens sidste aften.<\/span><\/p>\n

12P\/Pons\u2013Brooks er en periodisk komet med en oml\u00f8bstid p\u00e5 71 \u00e5r. Den blev opdaget af Jean-Louis Pons p\u00e5 Marseilles Observatorium i 1812, og senere uafh\u00e6ngigt genopdaget af William Robert Brooks i 1883. 12P\/Pons\u2013Brooks er senere blevet identificeret som en komet, der blev observeret i 1385 og i 1457, og den formodes at v\u00e6re ophavskometen til den lille meteorsv\u00e6rm, \u03ba-Draconiderne, som er aktiv i begyndelsen af december.<\/span><\/p>\n

12P\/Pons-Brooks blev genfundet den 10. juni 2020 the Lowell Discovery Telescope. Den befandt sig da udenfor Saturns bane og havde en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 mag. 23. I juli 2023 var den kommet ind i en afstand p\u00e5 3,9 astronomiske enheder fra Solen, og den 20. juli forekom der et udbrud, hvor lysstyrken steg fra mag. 17 til mag. 12. Udbruddet blev sandsynligvis for\u00e5rsaget af udkastningen af adskillige millioner tons st\u00f8v og is. Et par uger senere havde komaen udvidet sig til en diameter p\u00e5 600.000 kilometer. Et nyt udbrud fandt sted den 5. oktober 2023, og yderligere udbrud blev registreret den 1. og 14. november, hvor lysstyrken steg til mag. 9,3 efter det seneste udbrud. Der blev ogs\u00e5 observeret udbrud den 14. december og den 18. januar 2024.<\/span><\/p>\n

Perihelpassagen finder sted den 21. april 2024, hvor afstanden til Jorden er omkring 230 millioner kilometer og afstanden til Solen omkring 117 millioner kilometer. P\u00e5 dette tidspunkt befinder 12P\/Pons-Brooks sig i den vestligste del af Tyren forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 Solen. Kometer er altid sv\u00e6re at forudsige, men det forventes, at lysstyrken vil toppe omkring mag. 4,5.<\/span><\/p>\n

\"\"12P\/Pons-Brooks i marts 2024. Den gr\u00e5 ellipseformede figur er Andromedagalaksen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Af de resterende planeter kan Neptun ikke ses, idet den er i konjunktion med Solen den 17. marts. Venus, Mars og Saturn befinder sig p\u00e5 morgenhimlen. De st\u00e5r dog meget lavt og er t\u00e6t p\u00e5 Solen, s\u00e5 de er meget vanskelige at se. Den klareste er Venus med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73.8, men den viser sig f\u00f8rst over horisonten en halv time f\u00f8r Solen, og da den ligesom Saturn p\u00e5 mag. 1,0 og Mars p\u00e5 mag. 1,2 befinder sig under Ekliptika \u2013 som ligger meget fladt mod horisonten om morgenen i for\u00e5rsm\u00e5nederne \u2013 forsvinder den sammen med de \u00f8vrige to planeter i morgend\u00e6mringen. I l\u00f8bet af m\u00e5neden bliver vinkelafstanden mellem Venus og Solen mindre, medens den til geng\u00e6ld bliver st\u00f8rre for Mars\u2019 og Saturns vedkommende.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn, Venus og Mars ved solopgang den 15. marts. Den lilla kurve er Ekliptika.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"Bem\u00e6rk fuldm\u00e5nen den 25. marts. Det er den, som er \u00e5rsag til, at P\u00e5sken falder tidligt i 2024. P\u00e5skedag er den 31. marts, fordi det if\u00f8lge et kirkem\u00f8de i Nik\u00e6a i \u00e5r 325 blev vedtaget, at P\u00e5sken skal fejres f\u00f8rste s\u00f8ndag efter f\u00f8rste fuldm\u00e5ne efter for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5187\/<\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2024 I denne m\u00e5ned kan man uden brug af kikkert eller teleskop iagttage to forhold, som har relation til stjernehimlens udseende. Det f\u00f8rste er et astronomisk forhold, som involverer Jorden og Solen, medens det andet er menneskeskabt. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20243,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2953","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2953","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2953"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2953\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2970,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2953\/revisions\/2970"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2953"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}