{"id":2973,"date":"2024-02-27T14:22:47","date_gmt":"2024-02-27T13:22:47","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2973"},"modified":"2025-01-01T18:13:14","modified_gmt":"2025-01-01T17:13:14","slug":"stjernehimlen-i-april-2024","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2973","title":{"rendered":"Stjernehimlen i april 2024"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2024<\/span><\/strong><\/p>\n

I april har vi passeret for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, s\u00e5 dagene er l\u00e6ngere end n\u00e6tterne, men himlen er fortsat m\u00f8rk midt p\u00e5 natten. Det er imidlertid den sidste m\u00e5ned p\u00e5 denne side af sommer med nattem\u00f8rke, for i begyndelsen af maj begynder de lyse n\u00e6tter, og de slutter ikke f\u00f8r i begyndelsen af august. Samtidig er urene stillet \u00e9n time frem pga. sommertiden<\/a><\/strong>, s\u00e5 Solen g\u00e5r f\u00f8rst ned kort f\u00f8r kl. 20 ved m\u00e5nedens begyndelse, og i l\u00f8bet af m\u00e5neden bliver solnedgangen yderligere forskudt med en time.<\/span><\/p>\n

Inden det bliver helt m\u00f8rkt, er der tusm\u00f8rke<\/a><\/strong> eller skumring, som er betegnelsen for det tidsrum, hvor Solen er g\u00e5et ned, men stadig befinder sig et begr\u00e6nset antal grader under horisonten. Det er is\u00e6r himlen i nordlig retning, som ikke rigtig bliver m\u00f8rk, fordi den forbliver belyst af Solen. Der er defineret tre former for tusm\u00f8rke: borgerligt tusm\u00f8rke, nautisk tusm\u00f8rke og astronomisk tusm\u00f8rke. Her er sidstn\u00e6vnte mest relevant i denne sammenh\u00e6ng, idet himlen f\u00f8rst forekommer at v\u00e6re m\u00f8rk under det astronomisk tusm\u00f8rke, ja faktisk er den f\u00f8rst fuldst\u00e6ndig m\u00f8rk, n\u00e5r det astronomiske tusm\u00f8rke er slut, idet astronomisk tusm\u00f8rke defineres som det tidsrum, hvor Solens centrum befinder sig mellem 12\u00b0 og 18\u00b0 grader under horisonten. Medens den er det, kan man stadig se et mere eller mindre kraftigt gensk\u00e6r af dens lys p\u00e5 nattehimlen. Det er f\u00f8rst, n\u00e5r Solens centrum er mere end 18\u00b0 under horisonten, at nattem\u00f8rket pr. definition begynder.<\/span><\/p>\n

Den 1. april varer nattem\u00f8rket mere end 6 timer. P\u00e5 m\u00e5nedens sidste nat er vi s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 de lyse n\u00e6tter, at der pr. definition kun er nattem\u00f8rket i 2\u00bd time. Herefter g\u00e5r det st\u00e6rkt. En uge senere begynder de lyse n\u00e6tter og s\u00e5 varer tusm\u00f8rket hele natten.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Urskiverne viser, hvor l\u00e6nge borgerligt tusm\u00f8rke, nautisk tusm\u00f8rke, astronomisk tusm\u00f8rke samt nattem\u00f8rket varer henholdsvis den 1. og 30. april. Bem\u00e6rk at de forskellige faser ikke ligger symmetrisk omkring midnat men en time senere fordi uret er stillet \u00e9n time frem.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sommertiden betyder, at borgerlig midnat og astronomisk midnat ikke falder samtidig. Borgerlig midnat ligger fast. Det er det tidspunkt, hvor et nyt d\u00f8gn begynder, dvs. kl. 00:00:00. Astronomisk midnat er derimod det tidspunkt, hvor Solen passerer meridianen under horisonten mod nord. N\u00e5r vi har normaltid om vinteren, falder dette tidspunkt nogenlunde samtidig med borgerlig midnat, men under sommertid er det en time senere. Derudover er astronomisk midnat lokalt bestemt, idet der skal tages hensyn til stedets l\u00e6ngdegrad. Selv om Danmarks udstr\u00e6kning i \u00f8st-vestlig retning ikke er s\u00e6rlig stor, er der alligevel en tidsforskel mellem yderpunkterne Christians\u00f8 og Bl\u00e5vands Huk p\u00e5 28 minutter og 30 sekunder. N\u00e5r der er astronomisk midnat p\u00e5 Christians\u00f8, varer det med andre ord n\u00e6sten \u00bd time, f\u00f8r det samme er tilf\u00e6ldet p\u00e5 Bl\u00e5vands Huk. Det bliver jo noget roderi, s\u00e5fremt den borgerlige tidsregning fasts\u00e6ttes lokalt efter, hvordan Solen st\u00e5r p\u00e5 himlen, s\u00e5 hele kloden er inddelt i faste tidszoner. I Danmark er den fastlagt efter 15. \u00f8stlige l\u00e6ngdegrad, som g\u00e5r gennem Bornholm.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved astronomisk midnat midt i april. Retningen til Capella er angivet med den stiplede linje.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den klare stjerne Vega i sommerstjernebilledet Lyren er cirkumpolar fra vore breddegra-der. Den udg\u00f8r det ene af Sommertrekantens \u00f8verste hj\u00f8rner, og ved astronomisk midnat midt i april st\u00e5r den omkring 35\u00b0 over horisonten i \u00f8stlig retning. Det andet hj\u00f8rne, Deneb i Svanen, er ligeledes cirkumpolar og st\u00e5r lidt lavere p\u00e5 himlen mod nord\u00f8st. Spidsen af trekanten udg\u00f8res af Altair i \u00d8rnen, og den viser sig lige netop over horisonten p\u00e5 dette tidspunkt. H\u00f8jere p\u00e5 himlen og stik \u00f8st ses det lidt svagere stjernebillede Herkules, som is\u00e6r er kendt for nordhimlens klareste kugleformede stjernehob M13, som lige netop kan skimtes som en lidt sl\u00f8ret udseende stjerne med det blotte \u00f8je under en helt m\u00f8rk himmel. Gennem et teleskop bliver synet helt anderledes, idet mange af dens mere end 300000 stjerner \u2013 is\u00e6r dem i yderomr\u00e5derne \u2013 kan ses enkeltvis.<\/span><\/p>\n

\"\"Messier 13<\/span><\/strong><\/h5>\n

Cassiopeias W st\u00e5r lige mod nord, medens Karlsvognen st\u00e5r n\u00e6sten lodret over hovedet, og ligesom man kan finde Nordstjernen ved hj\u00e6lp af de to bagerste stjerner i \u201dvognkassen\u201d, kan man ved at tr\u00e6kke en t\u00e6nkt linje gennem de to \u00f8verste finde en af nordhimlens klareste stjerner, Capella i Kusken. Capella st\u00e5r lavt mod nordvest, og set fra Danmark forsvinder den aldrig under horisonten, idet den p\u00e5 samme m\u00e5de som Vega og Deneb er cirkumpolar.<\/span><\/p>\n

Det er ogs\u00e5 muligt at finde to galakser ved hj\u00e6lp af Karlsvognen og en god prismekikkert. M81 og M82 h\u00f8rer til blandt de klareste galakser p\u00e5 himlen, og at finde dem er n\u00e6sten li-ge s\u00e5 nemt som at finde Nordstjernen og Capella. Start med \u03b3 Uma og tr\u00e6k derefter en linie gennem \u03b1 UMa og forts\u00e6t lige s\u00e5 langt som afstanden mellem \u03b1 og \u03b3. Her findes to udviskede pletter, den ene rund og den anden cigarformet. M81 og M82 ligger mindre end 1\u00b0 fra hinanden; svarende til to m\u00e5nediametre og vil derfor nemt kunne ses i samme synsfelt i en god prismekikkert eller gennem et teleskop med lav forst\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

\"\"S\u00f8gekort til M81 og M82.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M81 er en spiralgalakse meget lig M\u00e6lkevejen. Gennem en prismekikkert eller et lille teleskop fremst\u00e5r den som en oval, udvisker lysplet. Det er galaksens lysst\u00e6rke kerne, medens der skal et st\u00f8rre instrument til for at se spiralstrukturen. Galaksens udstr\u00e6kning er 18′ \u00d7 10′, hvoraf kernen udg\u00f8r halvdelen. Til sammenligning har M\u00e5nen en udstr\u00e6kning p\u00e5 ca. 30′. Lysstyrken angives til mag. 7.9, men her skal huskes p\u00e5, at der er tale om et udstrakt diffust objekt, som ser svagere ud, fordi lysstyrken er spredt over et st\u00f8rre omr\u00e5de. Et udstrakt objekts lysstyrke angives altid, som om al det udsendte lys kommer fra \u00e9t punkt.<\/span><\/p>\n

M82 er en helt anderledes galakse. Den er lidt sv\u00e6rere at se end M81, fordi den er mindre og lyssvagere. M82 er tenformet med en udstr\u00e6kning p\u00e5 ca. 8′ \u00d7 3′ og med en samlet lysstyrke p\u00e5 mag. 9,3. Et teleskop tilf\u00f8jer kun lidt til dens struktur, men p\u00e5 fotografier fremtr\u00e6der den meget kaotisk, som om en gigantisk eksplosion har revet dens kerne i stykker. I virkeligheden skyldes det, at M81 og M82 er under gensidig p\u00e5virkning af deres indbyrdes tyngdekraft med det resultat, at M82 er omdannet til en sand stjernefabrik. Dens center udsender 100 gange s\u00e5 meget lys og energi som M\u00e6lkevejens center. M81 er ikke blevet p\u00e5virket i samme grad og har beholdt sin perfekte spiralform.<\/span><\/p>\n

\"\"M81 og M82.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod syd ved astronomisk midnat midt i april. Retningen fra Karlsvognen til Arcturus og Regulus i L\u00f8ven er angivet. Hvis den kurvede linje til Arcturus forts\u00e6ttes, rammer den Spica i Jomfruen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r blikket vendes i sydlig retning, er L\u00f8ven det dominerende stjernebillede p\u00e5 denne del af himlen. L\u00f8ven ligger under Karlsvognen, og ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde fungerer de syv kendte stjerner som vejviser. I stedet for at forl\u00e6nge vognkassens bagerste stjerner i retning mod Nordstjernen skal linjen tr\u00e6kkes den anden vej. Her passerer den en figur, som ligner et omvendt sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn. Det udg\u00f8r L\u00f8vens manke og hoved, medens prikken under sp\u00f8rgsm\u00e5lstegnet er L\u00f8vens hjerte, Regulus.<\/span><\/p>\n

En forl\u00e6ngelse af vognstangens bue rammer den r\u00f8de stjerne Arcturus i Bootes eller Bj\u00f8rnevogteren, og en yderligere forl\u00e6ngelse f\u00f8rer frem til Spica i Jomfruen. Jomfruen er det st\u00f8rste af Ekliptikas 12 stjernebilleder, men p\u00e5 trods af st\u00f8rrelsen er det ret undseelig, idet det bortset fra Spica best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner. Mod vest er Castor og Pollux i Tvillingerne ved at forsvinde under horisonten, og mod \u00f8st begynder sommerstjerne-billedet Skorpionen s\u00e5 sm\u00e5t at vise sine to klosakse. Senere p\u00e5 natten stiger Skorpionens klareste stjerne Antares op mod syd\u00f8st.<\/span><\/p>\n

De lavt beliggende stjernebilleder p\u00e5 Ekliptika er sv\u00e6rt tilg\u00e6ngelige fra danske bredde-grader. Skorpionen og den n\u00e6rtliggende Skytten ses bedst mellem midnat og daggry i de tidlige for\u00e5rsm\u00e5neder, inden de lyse n\u00e6tter tager over i begyndelsen af maj. Midt p\u00e5 sommeren kulminerer omr\u00e5det ved midnat, men p\u00e5 det tidspunkt bliver der som bekendt aldrig helt m\u00f8rkt, og efter de lyse n\u00e6tters afslutning i begyndelsen af august st\u00e5r omr\u00e5det lavt p\u00e5 himlen mod sydvest og forsvinder hurtigt under horisonten. Da Skytten tilmed fortrinsvis best\u00e5r af svage stjerner, er dette stjernebillede p\u00e5 det n\u00e6rmeste ikke-eksisterende her i Danmark. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for Skorpionen, hvor den klare stjerne Antares dog er en undtagelse, og ligeledes er M\u00e6lkevejens centrum, som ligger mellem Skytten og Skorpionen meget lidet fremtr\u00e6dende.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd natten mellem den 29. og 30. april kl. 03.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Skorpionen var tidligere meget st\u00f8rre end det stjernebillede, vi kender i dag. Den bestod af to halvdele: den bagerste halvdel indeholdt kroppen og brodden, medens den forreste halvdel omfattede kl\u00f8erne, som udgjordes af det omr\u00e5de, vi kalder V\u00e6gten. Gr\u00e6kerne kaldte omr\u00e5det Chelae<\/em>, der oversat netop betyder kl\u00f8er. Det var romerne, som i det f\u00f8rste \u00e5rhundrede f.Kr. indf\u00f8rte V\u00e6gten som et selvst\u00e6ndigt stjernebillede, men kl\u00f8erne lever videre i navnene de to klareste stjerner i V\u00e6gten. Alpha Librae kaldes Zubenelgenubi<\/em> fra arabisk \u2019den sydlige klo\u2019, og Beta Librae er Zubeneschamali<\/em>, \u2019den nordlige klo\u2019.<\/span><\/p>\n

\"\"Skorpionen med omgivende stjernebilleder. P\u00e5 gamle stjernekort tr\u00e6der Ophiuchus p\u00e5 Skorpionen, selv om han egentlig ikke havde noget med den at g\u00f8re.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I mytologien stak Skorpionen j\u00e6geren Orion til d\u00f8de. Der er flere versioner med hensyn til de n\u00e6rmere omst\u00e6ndigheder. \u00c9n historie fort\u00e6ller, at Orion fors\u00f8gte at voldtage jagtens gudinde Artemis, og at hun sendte Skorpionen for at straffe ham. En anden version siger, at det var Jordens gudinde Gaia, der sendte Skorpionen, efter at Orion havde pralet med, at han kunne dr\u00e6be ethvert vildt dyr.<\/span><\/p>\n

I begge tilf\u00e6lde blev Orion straffet for sine ugerninger, og denne moralske myte menes at v\u00e6re en af de \u00e6ldste af de gr\u00e6ske myter. Oprindelsen kan ligge i selve himlen, da de to stjernebilleder er placeret modsat hinanden, s\u00e5ledes at Orion g\u00e5r ned mod vest, samtidig med at hans overmand, Skorpionen, st\u00e5r op mod \u00f8st. Men selve Skorpionen er meget \u00e6ldre end gr\u00e6kernes tid, for Sumererne kendte det for over 5000 \u00e5r siden som Gir-Tar<\/em>, hvilket netop betyder skorpion. Stjernebilledet ligner faktisk en skorpion, is\u00e6r den buede linje af stjerner, der danner halen med brodden h\u00e6vet klar til angreb. Fra Danmark kan vi ikke se halen med giftbrodden. Vi skal syd for Alperne, f\u00f8r den kommer h\u00f8jt nok p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Skorpionen, Skytten og M\u00e6lkevejens centrum. Fra Danmark kommer Skorpionens krumme hale med giftbroden ikke op over horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Meteorsv\u00e6rmen Lyridernes maksimum forventes at falde den 22. april. ZHR<\/a><\/strong> ligger normalt p\u00e5 15-20, men kortvarige st\u00f8rre udbrud er af og til observeret. Meteorerne fra Lyriderne bev\u00e6ger sig typisk forholdsvis hurtigt, og udstr\u00e5ler som navnet antyder i n\u00e6rheden af stjernebilledet Lyren, n\u00e6rmere bestemt p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Lyren og Herku-les. De bedste observationsbetingelser er mellem midnat og daggry, prim\u00e6rt fordi radianten ved m\u00f8rkets frembrud st\u00e5r lavt i nord\u00f8stlig retning og f\u00f8rst kommer h\u00f8jt p\u00e5 himlen efter midnat. I 2024 er forholdene ikke optimale, idet maksimum forekommer ved fuldm\u00e5ne, hvilket betyder, at ZHR bliver halveret, idet kun de klareste meteorer kan ses.<\/span><\/p>\n

Som med de \u00f8vrige meteorsv\u00e6rme kan Lyriderne ses p\u00e5 hele himlen, men det er nemt at skelne dem fra sporadiske meteorer, idet deres spor peger tilbage i n\u00e6rheden af den klare bl\u00e5hvide stjerne Vega i Lyren, medens eventuelle sporadiske meteorer har alle mulige andre retninger. De f\u00f8rste Lyrider plejer at vise sig allerede ved m\u00f8rkets frembrud, dvs. ved 22 tiden. De tidlige morgentimer er dog som regel bedst til meteoriagttagelse, fordi man da befinder sig p\u00e5 den halvdel af Jorden, som vender fremad i bev\u00e6gelsesretningen og derfor m\u00f8der flere af de sandkornstore partikler, der er \u00e5rsag til meteorerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod \u00f8st 22. april kl. 03. Lyridernes radiant ligger mellem Lyren og Herkules. De tre klareste stjerner i henholdsvis Lyren, Svanen og \u00d8rnen udg\u00f8r Sommertrekanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er en udpr\u00e6get mangel p\u00e5 planeter i denne m\u00e5ned. Efter at have v\u00e6ret synlig i en stor del af marts<\/a><\/strong>, er Merkur kommet s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at den med sin faldende lysstyrke ikke l\u00e6ngere kan ses. Den lille planet er i konjunktion med Solen den 11. april, og n\u00e5r den senere p\u00e5 m\u00e5neden dukker op p\u00e5 morgenhimlen, er den fortsat for t\u00e6t p\u00e5 Solen og for lyssvag til at g\u00f8re sig bem\u00e6rket.<\/span><\/p>\n

Det st\u00e5r lidt bedre til med Jupiter – i hvert fald i begyndelsen af m\u00e5neden. Den 1. april g\u00e5r den ned knap 3\u00bd time efter Solen og kan med sin store lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72 ses nogle timer p\u00e5 vesthimlen, f\u00f8r den kommer for t\u00e6t p\u00e5 horisonten. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden finder nedgangen sted lidt mere end en time efter Solen.<\/span><\/p>\n

Den 10. april befinder Jupiter og Uranus og det smalle segl p\u00e5 den tiltagende m\u00e5ne sig indenfor nogle f\u00e5 grader fra hinanden. For at se Uranus, skal der som minimum anvendes en prismekikkert. Bem\u00e6rk samtidig, hvordan hele M\u00e5nen er synlig, idet den del som ikke er direkte oplyst af Solen, i stedet er oplyst af sollys reflekteret fra Jorden<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter, Uranus og M\u00e5nen den 10. april. De tre navngivne stjerner har nogenlunde samme lysstyrke som Uranus. Jupiter synes kun at have tre m\u00e5ner. Det skyldes, at Io st\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 planeten. Io kan dog ses gennem et teleskop med st\u00f8rre forst\u00f8rrelse end en prismekikkert. R\u00e6kkef\u00f8lgen p\u00e5 m\u00e5nerne er fra venstre Callisto, Europa, (Jupiter), Io og Ganymede.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 20. april passerer Jupiter \u00bd grad forbi Uranus. Eftersom begge planeter p\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r forholdsvist lavt, bliver det sidste mulighed for at f\u00e5 et glimt af Uranus, inden den dukker op p\u00e5 morgenhimlen, n\u00e5r sommeren er ved at v\u00e6re slut.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og Uranus den 20. april.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De \u00f8vrige planeter befinder sig p\u00e5 morgenhimlen, men ogs\u00e5 her er der store udfordringer i vente, idet alle sammen st\u00e5r b\u00e5de t\u00e6t p\u00e5 Solen og forholdsvist lavt p\u00e5 himlen. I for\u00e5rs-m\u00e5nederne ligger Ekliptika fladt mod horisonten om morgenen, s\u00e5 planeterne n\u00e5r ikke at komme s\u00e6rlig h\u00f8jt p\u00e5 himlen inden solopgang. For Venus\u2019 vedkommende bliver det trods denne planets store lysstyrke tilmed sv\u00e6rt, for den n\u00e6rmer sig konjunktionen med Solen, hvilket betyder, at vinkelafstanden mellem den og Solen bliver mindre. konjunktionen bliver dog f\u00f8rst i begyndelsen af juni, men allerede nu er Venus stort set forsvundet ud af syne.<\/span><\/p>\n

\"\"Planeterne stilling p\u00e5 morgenhimlen ved solopgang den 15. april. Som en ekstra bonus befinder Neptun sig ogs\u00e5 p\u00e5 morgenhimlen. Omr\u00e5det p\u00e5 skitsen udg\u00f8res af Fiskene og Vandmanden, og Neptun st\u00e5r med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8 omtrent mellem Mars og Venus.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Kometen 12P\/Pons-Brooks befinder samme omr\u00e5de i V\u00e6dderen som Jupiter og Uranus. Kometen passerer t\u00e6t forbi a i V\u00e6dderen den 1. april, t\u00e6t forbi Jupiter den 16. april og den krydser gr\u00e6nsen til Tyren tre dage senere. De bedste muligheder for at se 12P\/Pons-Brooks er i f\u00f8rste halvdel af april, idet dens bane f\u00f8rer den mod sydligere deklinationer. 12P\/Pons-Brooks n\u00e6rmer sig i perihel dvs. t\u00e6tteste passage af Solen, som finder sted den 21. april.<\/span><\/p>\n

\"\"Komet 12P\/Pons-Brooks den 1. april.<\/strong><\/h5>\n
\"\"Aftenhimlen den 1. april 1\u00bd time efter solnedgang. Der er fortsat astronomisk tusm\u00f8rke, s\u00e5 himlen er ikke fuldst\u00e6ndig m\u00f8rk endnu,\u00a0 men dog m\u00f8rkt nok til at kometen burde kunne ses. 12P\/Pons-Brooks befinder sig omkring 1\u00b0 til venstre for V\u00e6dderens klareste stjerne Hamal (\u03b1 Aries), som p\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r i en h\u00f8jde p\u00e5 13\u00b0 over horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Komet 12P\/Pons-Brooks, Jupiter og Solen i april 2024. Som det fremg\u00e5r, bev\u00e6ger Solen sig i l\u00f8bet af april gennem Fiskene og kommer derved t\u00e6ttere p\u00e5 kometen og Jupiter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

L\u00e6s mere om 12P\/Pons Brooks under Stjernehimlen i marts 2024<\/a><\/strong>. 12P\/Pons-Brooks\u2019 lysstyrke forventes at overstige mag. 6, men kometer er som bekendt uforudsigelige, s\u00e5 der ingen garanti for, at den vil blive synlig for det blotte \u00f8je. Med en prismekikkert burde det dog ikke blive et problem. Et dagligt opdateret kort med den aktuelle position kan findes p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong> eller TheSkyLive<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Asteroiderne er nummereret i den r\u00e6kkef\u00f8lge, de er blevet fundet, og ikke overraskende var det de st\u00f8rste og mest lysst\u00e6rke, om blev opdaget f\u00f8rst. 1 Ceres, 2 Pallas, 3 Vesta osv. En asteroide med et h\u00f8jt nummer og derfor opdaget forholdsvist sent, 532 Herculina, an-ses imidlertid for den 11. st\u00f8rste, idet den kartoffelformede asteroides gennemsnitdiameter er ansl\u00e5et til at v\u00e6re omkring 170 km.<\/span><\/p>\n

Asteroiden blev opdaget den 20. april 1904 af den tyske astronom Max Wolf, da han sammenlignede et par fotografier, som var optaget med et par n\u00e6tters mellemrum, s\u00e5 udover navnet 532 Herculina kendes den ogs\u00e5 under betegnelsen 1904 NY. 532 Herculina befinder sig i asteroideb\u00e6ltet, men dens bane h\u00e6lder s\u00e5 meget i forhold til Ekliptika, at den bev\u00e6ger sig udenfor asteroidernes normale omr\u00e5de, og p\u00e5 trods af sin st\u00f8rrelse opn\u00e5r den sj\u00e6ldent en h\u00f8j lysstyrke, fordi dens albedo er forholdsvis lav. Asteroiden holdt sig derfor godt skjult, indtil Max Wolf fandt den p\u00e5 sine fotografier.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r 532 Herculina er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, kan lysstyrken komme op p\u00e5 omkring mag. 8\u00bd. Dette bliver n\u00e6sten tilf\u00e6ldet i 2024, hvor lysstyrken topper omkring mag. 9, hvilket er indenfor r\u00e6kkevidde af en god prismekikkert eller et lille teleskop. I den f\u00f8rste uge af april passerer 532 Herculina t\u00e6t forbi Eta i Bootes, og i resten af april vil den v\u00e6re blandt de klareste objekter, den passerer p\u00e5 sin vej.<\/span><\/p>\n

\"\"532 Herculina i april.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Asteroiden identificeres nemmest ved at benytte nogenlunde samme teknik som Max Wolf, dvs. ved at lave en skitse af det p\u00e5g\u00e6ldende omr\u00e5de og derefter vende tilbage en eller to n\u00e6tter senere for at kontrollere, hvilken \u2019stjerne\u2019 der har flyttet sig i den mellemliggende tid. Bootes ligger s\u00e5 langt fra Ekliptika, at M\u00e5nen ikke vil genere n\u00e6vnev\u00e6rdigt, n\u00e5r den passerer forbi omr\u00e5det i m\u00e5nedens sidste halvdel. Et dagligt opdateret kort med den aktuelle position kan findes p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Der er total solform\u00f8rkelse den 8. april, men ligesom det g\u00e6lder for n\u00e6sten alle andre totale solform\u00f8rkelser, ligger totalitetszonen langt fra Danmark. I det aktuelle tilf\u00e6lde bliver form\u00f8rkelsen synlig fra Nordamerika, som ligger i tidszoner s\u00e5 langt mod vest, at form\u00f8rkelsen f\u00f8rst finder sted efter solnedgang i Danmark. Som det ses af kortet, som f\u00f8lger l\u00e6ngere nede p\u00e5 siden, slutter form\u00f8rkelsen midt i Atlanterhavet. Men som det ogs\u00e5 fremg\u00e5r af kortet, vil der i august 2026 og allerede igen i august 2027 blive mulighed for at opleve en total solform\u00f8rkelse fra Europa.<\/span><\/p>\n

Den forel\u00f8big senest indtrufne totale solform\u00f8rkelse, der kunne ses i Danmark, fandt sted 28. juli 1851. N\u00e6ste gang muligheden foreligger, bliver den 25. maj 2142, hvor totalitets-zonen lige netop strejfer Bornholm. F\u00f8rst den 2. september 2426 kan det meste af den \u00f8vrige del af Danmark f\u00e5 samme oplevelse ved blot at bev\u00e6ge sig uden for d\u00f8ren, idet en totalitetszone af ca. 270 km’s bredde komme til at omfatte Jylland syd for Viborg, samt Fyn, Sj\u00e6lland, Lolland, Falster og endnu engang Bornholm.<\/span><\/p>\n

\"\"Kommende totale solform\u00f8rkelser.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Skitsen her viser, det t\u00e6tteste vi kommer p\u00e5 den totale solform\u00f8rkelse 8. april her i Danmark. 10 minutter f\u00f8r Solen g\u00e5r ned over Vesterhavet, mangler der kun et par timer og et par h\u00e5ndsbredder, f\u00f8r M\u00e5nen begynder at glide ind foran Solen. M\u00e5nen kan naturligvis ikke ses, idet den vender den ubelyste side ned mod Jorden \u2013 men den er der jo alligevel.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e6ste solform\u00f8rkelse synlig fra Danmark er en partiel form\u00f8rkelse l\u00f8rdag den 29. marts 2025 mellem kl. 11:27 og kl. 13:12.<\/span><\/p>\n

De to totale form\u00f8rkelser i henholdsvis 2026 og 2027 kan begge ses fra Spanien. Fra Danmark er de partielle. Den f\u00f8rste bliver onsdag den 12. august 2026 i timerne f\u00f8r solnedgang, og den n\u00e6ste mandag den 2. august 2027 om formiddagen.<\/span><\/p>\n

Tirsdag den 12. juni 2029 skal man st\u00e5 tidligt op for at se en lille partiel form\u00f8rkelse kort tid efter solopgang.<\/span><\/p>\n

Den sidste p\u00e5 denne liste kan ses som en ringformet form\u00f8rkelse fra Tunesien, Gr\u00e6kenland og Tyrkiet l\u00f8rdag den 1. juni 2030. Fra Danmark er den partiel med st\u00f8rste form\u00f8rkelse i morgentimerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Kommende partielle solform\u00f8rkelser synlige fra Danmark. De n\u00e6vnte tidspunkter er den maksimale fase.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase<\/strong><\/a><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2024 I april har vi passeret for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, s\u00e5 dagene er l\u00e6ngere end n\u00e6tterne, men himlen er fortsat m\u00f8rk midt p\u00e5 natten. Det er imidlertid den sidste m\u00e5ned p\u00e5 denne side af sommer med nattem\u00f8rke, for i begyndelsen … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20244,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2973","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2973","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2973"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2973\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3245,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2973\/revisions\/3245"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2973"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}