{"id":2999,"date":"2024-03-28T11:20:13","date_gmt":"2024-03-28T10:20:13","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2999"},"modified":"2025-01-01T18:14:01","modified_gmt":"2025-01-01T17:14:01","slug":"stjernehimlen-i-maj-2024","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2999","title":{"rendered":"Stjernehimlen i maj 2024"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2024<\/span><\/strong><\/p>\n

Der er ingen officiel definition p\u00e5, hvorn\u00e5r for\u00e5ret begynder og slutter. Astronomisk set er der ingen tvivl, idet for\u00e5ret starter ved for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn og varer indtil sommersolhverv.<\/span><\/p>\n

I mere almindelig dansk sammenh\u00e6ng er der tradition for at betragte marts, april og maj, som for\u00e5rsm\u00e5neder, og metrologisk er foresl\u00e5et perioden, hvor minimumstemperaturen ligger mellem 0\u00b0 C og 10\u00b0 C og at gennemsnitstemperaturen er stigende.<\/span><\/p>\n

Uanset hvad, er det den sidste m\u00e5ned p\u00e5 denne side af sommer, hvor der bliver m\u00f8rkt om natten, for allerede i begyndelsen af maj begynder de lyse n\u00e6tter p\u00e5 danske breddegrader. Normalt angiver kalenderen, at de lyse n\u00e6tter varer fra 5. maj til 8. august. Dette g\u00e6lder imidlertid for K\u00f8benhavns breddegrad, idet astronomiske tidspunkter f\u00f8r i tiden altid blev angivet med udgangspunkt i K\u00f8benhavns Observatoriums koordinater.<\/span><\/p>\n

Danmark fylder ikke meget p\u00e5 verdenskortet, men str\u00e6kker sig trods sin lidenhed fra 54\u00b033\u201935\u201d N ved Gedser Odde til 57\u00b045\u201907\u201dN ved Nordstrand 3 km vestnordvest for Grenen. Disse godt 3\u00b0 betyder temmelig stor forskel p\u00e5 tidspunktet for begyndelsen og afslutningen p\u00e5 de lyse n\u00e6tter. I Skagen varer de ca. mellem 28. april og 14. august, medens de i Gedser kun varer fra ca. 9. maj til 3. august – alts\u00e5 mere end 3 ugers forskel fra de geografiske yderpunkter.<\/span><\/p>\n

De lyse n\u00e6tter opst\u00e5r, n\u00e5r Solen ved astronomisk midnat kommer mindre end 18\u00b0 under horisonten. Efter solnedgang er der som bekendt en vis overgang, inden det bliver helt m\u00f8rkt. Denne overgang kaldes tusm\u00f8rke<\/a><\/strong> eller skumring. Tusm\u00f8rkets varighed afh\u00e6nger af den geografiske bredde, idet det er kortest ved \u00c6kvator, hvor Solen st\u00e5r op og g\u00e5r ned lodret, medens den p\u00e5 vore breddegrader st\u00e5r op og g\u00e5r ned under en vinkel p\u00e5 omkring 35\u00b0.<\/span><\/p>\n

Rent astronomisk og matematisk kan begyndelses- og afslutningstidspunktet for de lyse n\u00e6tter fasts\u00e6ttes helt pr\u00e6cis. Man oplever dog ikke, at nattem\u00f8rket pludselig forsvinder fra den ene nat til den n\u00e6ste, for i praksis er der naturligvis en vis overgangsperiode, hvor der gradvist bliver lysere og lysere midt p\u00e5 natten, indtil det kulminerer ved midsommer, hvorefter der igen gradvist bliver m\u00f8rkere og m\u00f8rkere.<\/span><\/p>\n

Nedenst\u00e5ende lille tabel over Solens nedre kulmination i Odense omkring den aktuelle dato viser, at de lyse n\u00e6tter her astronomisk og matematisk set begynder natten mellem den 5. og 6. maj, idet Solens centrum den 6. maj kl. 01:15 lige netop er mindre end 18\u00b0 under horisonten. 6. maj er s\u00e5ledes den officielle dato for Odenses vedkommende.<\/span><\/p>\n

4. maj: \u00f718\u00b031’53.3″<\/span>
\n5. maj: \u00f718\u00b014’41.9″<\/span>
\n6. maj: \u00f717\u00b057’46.8″<\/span><\/p>\n

\"\"\"\"\"\"Diagrammerne viser fordelingen af dagslys, de tre former for tusm\u00f8rke og nattem\u00f8rke. \u00d8verst den 1. og nederst den\u00a0 31. maj, og i midten den f\u00f8rste nat med lyse n\u00e6tter.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Hvis vi kunne se under horisonten, ville himlen mod nord se s\u00e5ledes ud den 6. maj kl. 01:15. Som det ses, befinder alle planeterne sig i n\u00e6rheden af Solen. Mere herom senere.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Solens position p\u00e5 Ekliptika i maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r Solen er p\u00e5 himlen, kan man af gode grunde ikke se stjernerne. De er der naturligvis alligevel, og ovenst\u00e5ende kort viser, blandt hvilke baggrundsstjerner Solen befinder sig i maj m\u00e5ned. Det giver samtidig ogs\u00e5 forklaringen p\u00e5, hvorfor et typisk vinterstjernebillede som Tyren ikke kan ses p\u00e5 denne \u00e5rstid. B\u00e5de Plejaderne, Hyaderne og Aldebaran kan dog ses i tusm\u00f8rket lige efter solnedgang i den f\u00f8rste uges tid af m\u00e5neden. Herefter kommer Solen for t\u00e6t p\u00e5 omr\u00e5det, og i de sidste dage af maj passerer den nogle f\u00e5 grader nord for Hyaderne. Det giver ogs\u00e5 forklaringen p\u00e5, hvorfor man lige netop kan skimte Kusken, Perseus og Andromeda over nordhorisonten samt Cassiopeia i samme retning h\u00f8jere oppe p\u00e5 himlen omkring astronomisk midnat. Som det fremg\u00e5r af forrige kort, befinder Solen sig p\u00e5 dette tidspunkt nemlig lige under horisonten mod nord.<\/span><\/p>\n

Stjernekortet herunder viser himlens udseende, n\u00e5r man ser mod nord ved midnat midt i maj. Bem\u00e6rk at midnat i denne forbindelse skal forst\u00e5s som astronomisk midnat, som falder \u00e9n times tid senere (afh\u00e6ngig af hvilken breddegrad man bor p\u00e5) end borgerlig mid-nat p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong>. Kortet har nord nedad og \u00f8st til h\u00f8jre, idet man st\u00e5r med front mod nord. Kusken, Perseus, Andromeda og Cassiopeia genkendes fra forrige kort.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord midt i maj ved astronomisk midnat.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Let genkendelig er Cassiopeias W mod NN\u00d8. Cassiopeia er ligesom de \u00f8vrige stjerne-billeder omkring himlens nordpol cirkumpolar og er derfor altid over horisonten her i Danmark. Det samme er tilf\u00e6ldet for den \u00f8verste del af Kusken, hvor stjernen Capella st\u00e5r som den klareste stjerne p\u00e5 nordhimlen gennem det meste af sommeren. Det er noget vanskeligere at se de v\u00e6sentligt svagere stjerner i Perseus, som st\u00e5r direkte mod nord p\u00e5 dette tidspunkt af natten. Ogs\u00e5 Andromedas stjerner lader sig vanskeligt finde, fordi de st\u00e5r meget lavt over horisonten mod N\u00d8. I l\u00f8bet af natten kommer de h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Mod nordvest er det fortsat muligt at se de to klare stjerner Castor og Pollux i Tvillingerne. Dette stjernebillede er det nordligst beliggende p\u00e5 Ekliptika, og faktisk har Castor en s\u00e5 h\u00f8j nordlig deklination, at den kun er under horisonten i knap 4 timer.<\/span><\/p>\n

Den eneste stjerne, som ikke flytter sig i hverken nattens eller \u00e5rets l\u00f8b, er Nordstjernen. Ligesom Galilei hviskede Eppur si muove (den [Jorden] bev\u00e6ger sig alligevel), da han afsv\u00e6rgede sit k\u00e6tterske verdensbillede foran inkvisitionen i Rom, kan man dog sige det samme om Polaris. Den befinder sig nemlig ikke pr\u00e6cist over Jordens omdrejningsakse men knap 40\u2019 derfra. Den foretager derfor en meget lille cirkelbev\u00e6gelse omkring himlens nordpol i l\u00f8bet af \u00e9t d\u00f8gn. I l\u00f8bet af de kommende \u00e5r bliver afstanden imidlertid mindre, og den vil v\u00e6re mindst i \u00e5r 2100, hvor afstanden kommer ned p\u00e5 27\u2019.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd midt i maj ved astronomisk midnat.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mod syd er vinterstjernebillederne forsvundet fra nattehimlen. For\u00e5rsstjernebilledet L\u00f8ven er p\u00e5 vej under horisonten mod vest, og Ekliptikas st\u00f8rste stjernebillede, Jomfruen, st\u00e5r lavt i sydvestlig retning. V\u00e6gten har kun f\u00e5 klare stjerner, og sommerstjernebilledet Skorpionen, som f\u00f8lger umiddelbart efter, kan ikke ses i sin helhed fra vore breddegrader. For at se den markante bue af stjerner, som udg\u00f8r Skorpionens hale, skal man til Middelhavsomr\u00e5det eller endnu sydligere. Her fra Danmark m\u00e5 vi n\u00f8jes med Skorpionens klareste stjerne, den r\u00f8de k\u00e6mpe Antares og de tre stjerner til h\u00f8jre, som udg\u00f8r leddyrets amputerede kl\u00f8er. Tidligere strakte kl\u00f8erne sig helt til det, vi i dag kalder V\u00e6gten. De to klareste stjerner i V\u00e6gten kaldes henholdsvis Zubenelgenubi, hvilket betyder den sydlige klo, og Zubeneschamali, den nordlige klo.<\/span><\/p>\n

Det er ogs\u00e5 p\u00e5 denne \u00e5rstid, Ekliptikas 13. stjernebillede er synlig. Ophiuchus befinder sig mellem Skorpionen og Skytten. Det er stort og vanskeligt stjernebillede at overskue. Stjernerne er forholdsvis svage og danner ikke et s\u00e6rlig markant m\u00f8nster. Den klareste stjerne \u03b1 Ophiuchus, ogs\u00e5 kaldet Rasalhague, har en lysstyrke p\u00e5 mag. 2,1. Det er samtidig stjernebilledets nordligst beliggende stjerne. Kun 6\u00b0 skiller den fra den klareste stjerne i Herkules. Den klareste stjerne p\u00e5 himlen p\u00e5 dette tidspunkt er den orange k\u00e6mpe Arcturus i Bj\u00f8rnevogteren til h\u00f8jre for Herkules.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 grund af beliggenheden i n\u00e6rheden af M\u00e6lkevejens centrum i Skytten er en stor del af de kugleformede hobe koncentreret i dette omr\u00e5de. Omtrent halvdelen af M\u00e6lkevejens over 200 kugleformede hobe findes i Skorpionen, Skytten og Ophiuchus.<\/span><\/p>\n

Mod \u00f8st kan Sommertrekanten ses i sin helhed. De to \u00f8verste stjerner i trekanten, Vega i Lyren og Deneb i Svanen, kan altid ses, idet de er cirkumpolare. Sommertrekantens spids, Altair i \u00d8rnen, befinder sig derimod s\u00e5 langt fra himlens nordpol, at den kun kan ses en del af \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Som n\u00e6vnt og illustreret under omtalen af de lyse n\u00e6tter befinder alle planeterne sig t\u00e6t p\u00e5 Solen i denne m\u00e5ned. Alle undtagen Jupiter st\u00e5r p\u00e5 morgenhimlen, og for Jupiters vedkommende er den kun synlig i en kort periode i m\u00e5nedens begyndelse, idet den g\u00e5r ned indenfor en time efter Solen. Efterh\u00e5nden som m\u00e5neden skrider frem, og Solen g\u00e5r senere og senere ned, forsvinder Jupiter i tusm\u00f8rket, inden den kommer i konjunktion med Solen den 18. maj. Uranus befinder sig ganske vist ogs\u00e5 p\u00e5 aftenhimlen, men den lyssvage planet er helt ude af syne og er i konjunktion med Solen den 13. maj.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 morgenhimlen er Saturn den f\u00f8rste, som \u201dviser\u201d sig. Viser er sat i anf\u00f8rselstegn, for et kendetegn for planeterne p\u00e5 morgenhimlen i forsommeren er, at Ekliptika p\u00e5 denne \u00e5rstid ligger fladt mod horisonten om morgenen. Det betyder, at planeterne ikke n\u00e5r at komme s\u00e6rlig h\u00f8jt p\u00e5 himlen inden daggry, og da tusm\u00f8rket tilmed varer hele natten, forv\u00e6rrer det deres synlighed. Skitserne herunder viser morgenhimlen en halv time f\u00f8r solopgang henholdsvis den 1. maj og den 31. maj.<\/span><\/p>\n

\"\"l. maj 2024 kl. 04:56.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"31. maj 2024 kl. 04:15.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Selv om Saturn st\u00e5r op en time og 5 minutter f\u00f8r Solen den 1. maj, er den kun n\u00e5et op i en h\u00f8jde p\u00e5 8\u00b0 ved solopgang, og p\u00e5 det tidspunkt er den jo for l\u00e6ngst forsvundet ud af syne. Den 31. maj st\u00e5r Saturn op 2 timer og 10 minutter f\u00f8r Solen og n\u00e5r en h\u00f8jde p\u00e5 12\u00b0 en halv time f\u00f8r solopgang, s\u00e5 sidst p\u00e5 m\u00e5neden er chancerne st\u00f8rre. Med Saturns lystyrke p\u00e5 mag. 1,2 er der dog brug for en prismekikkert for at kunne f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 ringplaneten p\u00e5 den meget lyse morgenhimmel. Denne sidste morgen p\u00e5 den sidste for\u00e5rsdag er der god hj\u00e6lp fra M\u00e5nen, som st\u00e5r blot 4\u00b0 til h\u00f8jre for Saturn. Samme morgen bliver Saturn okkulteret af M\u00e5nen \u2013 det er dog kun muligt at iagttage dette, s\u00e5fremt man tilf\u00e6ldigvis opholder sig i den sydligste del af Sydamerika.<\/span><\/p>\n

Som det fremg\u00e5r af skitserne, er Mars v\u00e6sentligt t\u00e6ttere p\u00e5 Solen end Saturn og er derfor med nogenlunde samme lysstyrke som ringplaneten endnu sv\u00e6rere at se. Forholdene bedres ikke n\u00e6vnev\u00e6rdigt i m\u00e5nedens l\u00f8b, for selv om Jorden og Mars if\u00f8lge fysikkens love kredser omkring Solen med forskellig hastighed \u2013 Jorden bev\u00e6ger hurtigst, fordi den er t\u00e6ttest p\u00e5 Solen \u2013 f\u00f8lges de nogenlunde ad i denne m\u00e5ned. Vinklen Solen-Jorden-Mars den 1. maj er 41\u00b0, og medens vinklen for Saturns vedkommende i l\u00f8bet af maj for\u00f8ges fra 54\u00b0 til 81\u00b0, dvs. 27\u00b0, for\u00f8ges Mars\u2019 kun med 6\u00b0, og den r\u00f8de planet ender derfor med en vinkelafstand fra Solen p\u00e5 47\u00b0 inden m\u00e5nedens udgang. Hvis det lykkes at finde Mars gennem en prismekikkert, ser den blot ud som en svagt r\u00f8dlig stjerne, og gennem et teleskop vil den kun ses under en synsvinkel p\u00e5 5\u201d. Som et lille kuriosum befinder Mars sig i Fiskene, men mellem den 9. og 14. maj bev\u00e6ger den sig i disse f\u00e5 dage gennem det aller\u00f8verste hj\u00f8rne af Hvalen, f\u00f8r den igen vender tilbage til Fiskene. Astrologerne f\u00e5r nogle travle dage med at forklare dette misforhold, for Hvalen tilh\u00f8rer ikke deres fiktive 12 sk\u00e6bnebestemmende<\/strong><\/a> stjernetegn.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 vinkelafstand fra Solen som set fra Jorden. Det fremg\u00e5r ogs\u00e5 tydeligt, hvor hurtigt de to \u00f8vrige indre planeter Merkur (gr\u00f8n) og Venus (hvid) bev\u00e6ger sig omkring Solen i forhold til Jorden og Mars.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur, Venus og Neptun er ikke indtegnet p\u00e5 skitsen over morgenhimlen. Neptun befinder sig i nogenlunde samme omr\u00e5de som Mars, men med sin lysstyrke p\u00e5 kun mag. 7,8 er den i praksis uden for r\u00e6kkevidde. Merkur har sin st\u00f8rste vinkelafstand fra Solen p\u00e5 26\u00b0 den 9. maj, men ogs\u00e5 for dens vedkommende betyder Ekliptikas h\u00e6ldning<\/a><\/strong>, at den stort set er uden for r\u00e6kkevidde fra nordlige breddegrader. Hvis man opholder sig p\u00e5 den sydlige halvkugle, er der derimod en \u00e5rets gunstigste tilsynekomster. Venus st\u00e5r ligeledes for t\u00e6t p\u00e5 Solen og for lavt p\u00e5 himlen, s\u00e5 den trods sin store lysstyrke forsvinder i tusm\u00f8rket, og den n\u00e6rmer sig \u00f8vre konjunktion, som finder sted den 4. juni. Alt i alt er maj 2024 s\u00e5ledes en s\u00e6rdeles planetfattig m\u00e5ned.<\/span><\/p>\n

I mangel p\u00e5 store planeter kan man i stedet pr\u00f8ve at finde nogle af Solsystemets mindste medlemmer. Med andre ord de st\u00f8v- og ispartikler som giver anledning til meteorsv\u00e6rme, og som stammer fra kometerne. Meteorsv\u00e6rme og kometer er nemlig to sider af samme sag. Meteorsv\u00e6rme afviger p\u00e5 \u00e9t afg\u00f8rende punkt fra sporadiske meteorer, som pludselig dukker uventet op. I mods\u00e6tning hertil er det muligt at forudsige b\u00e5de tidspunkt og sted for en meteorsv\u00e6rm.<\/span><\/p>\n

Meteorsv\u00e6rme forekommer, n\u00e5r Jorden passerer gennem en str\u00f8m af partikler, som bev\u00e6ger sig sammen i en f\u00e6lles bane om Solen. Disse partikler deler bane med kendte eller ukendte periodiske kometer, hvis perihelion ligger indenfor Jordens bane, og hvis bane samtidig sk\u00e6rer Jordens bane.<\/span><\/p>\n

En komet udkaster ikke st\u00f8v j\u00e6vnt langs hele banen. Den befinder sig det meste af tiden i det ydre Solsystems dybfrosne m\u00f8rke og kommer kun i n\u00e6rheden af Solen i ganske f\u00e5 m\u00e5neder i l\u00f8bet af sin lange oml\u00f8bsperiode. En komet indeholder frossen vand, kuldioxid, kulmonoxid samt andre flygtige stoffer blandet med faste partikler. N\u00e5r kometen kommer i n\u00e6rheden af Solen, bliver dens overflade opvarmet, og det frosne vand og gasserne sublimerer – dvs. g\u00e5r direkte fra is til gasform. Herved bliver st\u00f8v og andre indefrosne partikler frigivet.<\/span><\/p>\n

Dette sker dog ikke j\u00e6vnt, for en komet er kendt for at danne jets i form af gejsere, der udkaster store skyer af gas og st\u00f8v. Resultatet bliver, at der skabes klumper af gas, st\u00f8v og st\u00f8rre partikler, som bliver presset bagud af solvinden og f\u00f8lger kometen som en lang hale. Hvis der er tale om en gammel komet, der har passeret Jorden hundredvis af gange, er st\u00f8vet efterh\u00e5nden blevet fordelt langs hele banen, og da denne ligger fast i rummet (n\u00e5r der ses bort fra perturbationer fra planeterne), vil Jorden passere st\u00f8vsporet p\u00e5 samme tidspunkt hvert \u00e5r. Ved et m\u00f8de mellem Jorden og en s\u00e5dan st\u00f8v- og partikelansamling sker der en for\u00f8gelse af antal meteorer, og da de alle kommer fra samme retning, ser det ud, som om de udstr\u00e5ler fra samme punkt p\u00e5 himlen. Det er dette punkt, som kaldes radianten.<\/span><\/p>\n

\"\"Kometbaner og meteorsv\u00e6rme.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Eta Aquariderne kan ses i begyndelsen af maj, og er en af \u00e5rets mindre meteorsv\u00e6rme. Fra danske breddegrader er den ikke s\u00e6rlig kendt, fordi den optr\u00e6der p\u00e5 samme tidspunkt, som de lyse n\u00e6tter begynder, og fordi radianten – som navnet antyder – ligger i Vand-manden, som p\u00e5 denne \u00e5rstid ikke n\u00e5r at komme s\u00e6rlig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen inden daggry.<\/span><\/p>\n

\u00c5rsagen til at Eta Aquariderne fortjener n\u00e6rmere omtale er, at de stammer fra Halleys komet, hvis bane krydser Jordens to gange i l\u00f8bet af \u00e5ret, nemlig i begyndelsen af maj og i slutningen af oktober. Oktobermeteorerne er Orioniderne, som er langt mere kendte i Danmark, fordi forholdene for at iagttage dem er v\u00e6sentligt bedre.<\/span><\/p>\n

Det er l\u00e6nge siden, vi har set noget til Halleys komet. Senest den var i perihel, var i 1986, og den vender ikke tilbage f\u00f8r i 2061. En komet beh\u00f8ver s\u00e5ledes ikke n\u00f8dvendigvis at v\u00e6re i n\u00e6rheden af Jorden, for at den alligevel kan g\u00f8re sig bem\u00e6rket.<\/span><\/p>\n

Eta Aquaridernes maksimum i 2024 forventes i lighed med \u00f8vrige \u00e5r at falde omkring den 5. maj, hvor radianten stiger op over horisonten ved tre-tiden om morgenen. Det er derfor begr\u00e6nset, hvor l\u00e6nge det er muligt at observere, inden det bliver for lyst. M\u00e5nen st\u00e5r ganske vist i omr\u00e5det, men det er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 nym\u00e5ne, at det meget smalle m\u00e5nesegl ikke vil udg\u00f8re nogen gene.<\/span><\/p>\n

Medens Orioniderne ses bedst fra den nordlige halvkugle, ses Eta Aquariderne bedst fra den sydlige. Her kan ZHR komme op p\u00e5 50, medens der under de mest gunstige forhold kun kan forventes en ZHR p\u00e5 omkring 10 fra vore breddegrader. Bem\u00e6rk at det reelle antal iagttagne meteorer altid er mindre end den teoretisk beregnede ZHR-v\u00e6rdi<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

I \u00e5r er der dog en s\u00e6rlig grund til at holde \u00f8je med Eta Aquariderne. Beregninger viser nemlig, at der muligvis kan forekomme et mindre udbrud allerede den 3. maj. Komet Halleys efterladte filamenter af st\u00f8vpartikler bliver p\u00e5virket af gravitationelle kr\u00e6fter fra planeterne, s\u00e5 nogle af filamenternes baner afviger lidt fra hovedstr\u00f8mmen.<\/span><\/p>\n

Beregningerne viser, at Jorden den 3. maj vil passere gennem et filament stammende helt tilbage fra 985 f.v.t. S\u00e5danne beregninger kan naturligvis kun foretages med en vis usikkerhed, b\u00e5de med hensyn til tidspunkt og dato, s\u00e5 den eneste m\u00e5de at efterpr\u00f8ve p\u00e5lideligheden p\u00e5 er ved selv at holde \u00f8je med himlen i de tidlige morgentimer i begyndelsen af maj for at se, om et st\u00f8rre antal st\u00f8vpartikler, som blev frigivet for mere end 3000 \u00e5r siden, skulle br\u00e6nde op i Jordens atmosf\u00e6re.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen ved begyndelsen af daggry under Eta Aquaridernes eventuelle kortvarige udbrud den 3. maj. Radianten ligger t\u00e6t p\u00e5 de fire stjerner, som udg\u00f8r den karakteristiske asterisme Vandkrukken.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Et af de velkendte omr\u00e5der p\u00e5 M\u00e5nen er Vallis Alpes, Alpedalen, som er en bred kl\u00f8ft der sk\u00e6rer sig gennem bjergk\u00e6den Montes Alpes mellem Mare Imbrium (Regnhavet) og Mare Frigoris (K\u00f8lighedens Hav). Alpedalen er omkring 160 kilometer lang, og p\u00e5 sit bredeste er den 10 kilometer.<\/span><\/p>\n

\"\"Vallis Alpes, Alpedalen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En knap s\u00e5 kendt, men lige s\u00e5 stor m\u00e5nedal er Vallis Rheita umiddelbart under Mare Nectaris, Nektarhavet, p\u00e5 M\u00e5nens syd\u00f8stlige del, men medens Vallis Alpes blev dannet ved en sammenstyrtning, hvor m\u00e5neskorpen gled fra hinanden, er Vallis Rheita i stedet en r\u00e6kke kratere, som opstod stort set samtidig, og hvor hvert efterf\u00f8lgende krater bredte sig ind over det forrige kraters rand og centralbjerg.<\/span><\/p>\n

Kraterk\u00e6den ses bedst, n\u00e5r Solen st\u00e5r lavt omkring 3-4 dage efter nym\u00e5ne eller 3-4 dage efter fuldm\u00e5ne, og da omr\u00e5det er t\u00e6t p\u00e5 m\u00e5neranden, skal der samtidig tages hensyn til librationen. Omr\u00e5det ligger p\u00e5 terminator den 11. maj, men kraterk\u00e6den ligger i s\u00e5 dyb skygge, at forholdene er v\u00e6sentligt bedre den f\u00f8lgende aften. Den 26. maj kommer sollyset fra den anden side og giver derved et andet indtryk af omr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen den 12. maj med positionen for Vallis Rheita.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Vallis Rheita 12. maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Vallis Rheita 26. maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Kraterk\u00e6den formodes at v\u00e6re dannet i forbindelse med formationen af Mare Nectaris. Det enorme nedslag, som dannede Mare Nectaris, udkastede et st\u00f8rre antal store klippestykker, som efterf\u00f8lgende faldt ned og skabte Vallis Rheita. Kraterk\u00e6den ligger p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at dens l\u00e6ngderetning peger direkte mod Mare Nectaris. Det samme er tilf\u00e6ldet for en lignende mindre kraterk\u00e6de, Vallis Snelllus, nord\u00f8st for Vallis Rheita.<\/span><\/p>\n

Som bekendt vender M\u00e5nen altid samme side mod Jorden, og man siger, at den har bunden rotation. N\u00e5r man ser bort fra dens faser, ser M\u00e5nen dog ikke altid pr\u00e6cist ens ud hele tiden. Ved at se meget n\u00f8je efter, bem\u00e6rker den omhyggelige iagttager nemlig, at is\u00e6r placeringen af de m\u00f8rke aftegninger langs M\u00e5nens rand synes at \u00e6ndre sig i l\u00f8bet af de 14 d\u00f8gn, de er synlige fra Jorden.<\/span><\/p>\n

\u00c5rsagen er M\u00e5nens librationer, som kort blev n\u00e6vnt i forrige afsnit. Librationerne er de tilsyneladende vipninger og drejninger af M\u00e5nen i forhold til retningen mod Jorden. P\u00e5 grund af M\u00e5nens excentriske bane om Jorden kommer dens ellers bundne rotation ud af trit, fordi den bev\u00e6ger sig hurtigst, n\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden og langsomst, n\u00e5r den er l\u00e6ngst v\u00e6k. Vi kan derfor fra Jorden se lidt rundt om “hj\u00f8rnet” p\u00e5 henholdsvis den \u00f8stlige og vestlige rand.<\/span><\/p>\n

Normalt er det nemmest at f\u00e5 en fornemmelse af disse librationer gennem et teleskop, fordi man da kan se finere detaljer s\u00e5som kratere, der ligger lige p\u00e5 kanten, men ogs\u00e5 det blotte \u00f8je eller en prismekikkert kan bruges, og et godt eksempel herp\u00e5 er det n\u00e6sten cirkelformede Mare Crisium, som bliver synlig nogle f\u00e5 dage efter nym\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

Nogle gange synes Mare Crisium at befinde sig et godt stykke fra m\u00e5neranden, medens det andre gange st\u00e5r n\u00e6sten p\u00e5 randen. N\u00e5r dette er tilf\u00e6ldet, bem\u00e6rker man ogs\u00e5, at m\u00e5nehavets cirkul\u00e6re form bliver mere ovalt, fordi det bliver fortegnet p\u00e5 grund af den mere skr\u00e5 synsretning.<\/span><\/p>\n

Mare Crisium kan ses indtil m\u00e5nenattem\u00f8rket igen s\u00e6nker sig over omr\u00e5det et par dage efter fuldm\u00e5ne. Herefter kan man p\u00e5 M\u00e5nens modsatte side f\u00f8lge, hvordan det m\u00f8rke nedslagsbassin Grimaldi ligeledes synes at flytte sig i forhold til m\u00e5neranden.<\/span><\/p>\n

\"\"Mare Crisium er det cirkul\u00e6re hav n\u00e6r m\u00e5ne-randen til h\u00f8jre lidt over midten. Grimaldi ses som den lille m\u00f8rke aftegning helt til venstre p\u00e5 billedet af fuldm\u00e5nen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Denne side Moon Phase and Libration<\/a><\/strong> viser M\u00e5nens aktuelle fase og libration, og samtidig kan man v\u00e6lge at indstille tidspunktet efter eget valg.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2024 Der er ingen officiel definition p\u00e5, hvorn\u00e5r for\u00e5ret begynder og slutter. Astronomisk set er der ingen tvivl, idet for\u00e5ret starter ved for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn og varer indtil sommersolhverv. I mere almindelig dansk sammenh\u00e6ng er der tradition for at … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20245,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2999","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2999","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2999"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2999\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3246,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2999\/revisions\/3246"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2999"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}