{"id":3021,"date":"2024-04-30T18:13:00","date_gmt":"2024-04-30T17:13:00","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3021"},"modified":"2025-01-01T18:15:00","modified_gmt":"2025-01-01T17:15:00","slug":"stjernehimlen-i-juni-2024","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3021","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juni 2024"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2024<\/strong><\/span><\/p>\n

Juni er den m\u00e5ned p\u00e5 \u00e5ret, hvor vi har de korteste n\u00e6tter. Solen er kun under horisonten i omkring 7 timer, og tilmed bliver himlen ikke m\u00f8rk selv midt p\u00e5 natten. \u2019Midt p\u00e5 natten\u2019 skal i denne forbindelse ikke forst\u00e5s som midnat. Sommertiden<\/a><\/strong> betyder, at den borgerlige tid er \u00e9n time foran den astronomiske. Astronomisk midnat defineres som tidspunktet for Solens nedre kulmination, dvs. det tidspunkt hvor den st\u00e5r under horisonten pr\u00e6cist mod nord. Dette tidspunkt varierer p\u00e5 samme m\u00e5de som sand middag gennem \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Sand middag er det \u00f8jeblik, hvor Solen st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd. Det er det tidspunkt man afl\u00e6ser, s\u00e5fremt man benytter et solur, men da Solen ikke kulminerer p\u00e5 samme tidspunkt overalt i Danmark, bliver det jo noget roderi, s\u00e5fremt der bruges lokaltid. Danmark str\u00e6kker sig fra 15\u00b011\u201955\u201d \u00d8 ved \u00d8stersk\u00e6r ved Christians\u00f8 til 08\u00b004\u201922\u201d \u00d8 ved Bl\u00e5vands Huk, dvs. en udstr\u00e6kning i \u00f8st-vestlig retning p\u00e5 7\u00b007\u201933\u201d. Jorden roterer om sin akse i l\u00f8bet af 24 timer, og da en hel rotation er 360\u00b0, svarer det til 15\u00b0 pr. time eller 1\u00b0 p\u00e5 4 minutter. Det vil med andre ord sige, at der reelt er en tidsforskel mellem Christians\u00f8 og Bl\u00e5vands Huk p\u00e5 28 minutter og 30 sekunder.<\/span><\/p>\n

I Danmark er tidszonen derfor fastlagt efter 15. \u00f8stlige l\u00e6ngdegrad, som passerer gennem Bornholm, og derudover bruger vi en middelsoltid. Jordens bane om Solen er ikke cirkul\u00e6r men derimod elliptisk. Den bev\u00e6ger sig derfor ikke med en konstant hastighed i sin bane. Keplers 2. lov siger, at en planet bev\u00e6ger sig langsomst, n\u00e5r den er l\u00e6ngst fra Solen, og hurtigst n\u00e5r afstanden er mindst.<\/span><\/p>\n

Soluret eller sand soltid kommer s\u00e5ledes ud af trit med den officielle borgerlige tid i \u00e5rets l\u00f8b. I begyndelsen af november er det 16-17 minutter foran og midt i februar 14-15 minutter bagefter. Midt i april og midt i juni samt omkring 1. september ville det passe i nogle f\u00e5 dage, s\u00e5fremt vi ikke havde sommertid. Kun i juledagene er det i overensstem-melse med den korrekte tid \u2013 og alt dette g\u00e6lder tilmed kun for Bornholm. P\u00e5 Fyn g\u00e5r soluret altid for langsomt. Det passer bedst i begyndelsen af november, hvor det i Odense kun er 2 minutter bagefter. Midt i februar er det 33 minutter bagefter, s\u00e5 mon ikke alle er tilfredse med den mere praktiske middelsoltid.<\/span><\/p>\n

\"\"Kurven viser, hvor meget soluret er foran – henholdsvis bagefter – middelsoltiden i \u00e5rets l\u00f8b.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\u00c5rets l\u00e6ngste dag i 2024 er den 20. juni, hvor Solen st\u00e5r op kl. 04:36, st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen kl. 13:20 og g\u00e5r ned kl. 22:05. Bem\u00e6rk at de anf\u00f8rte tider g\u00e6lder for Odense. Som lige n\u00e6vnt, er der stor forskel p\u00e5 tidspunktet for Solens op- og nedgang og dens kulmination fra andre steder i Danmark.<\/span><\/p>\n

Den 20. juni er samtidig den astronomiske begyndelse p\u00e5 sommeren, idet sommerens begyndelse er defineret som det \u00f8jeblik, hvor Solens midtpunkt n\u00e5r sin h\u00f8jeste stilling p\u00e5 Ekliptika. Det sker kl. 22:51, dvs. efter solnedgang i Danmark. Herefter begynder dagene igen at blive kortere, og dette forts\u00e6tter, indtil vi n\u00e5r vintersolhverv den 21. december. Det g\u00e5r heldigvis langsomt i begyndelsen. P\u00e5 \u00e5ret l\u00e6ngste dag er Solen oppe i 17 timer og 29 minutter. Inden m\u00e5nedens udgang er dagen kun aftaget med 5 minutter.<\/span><\/p>\n

\"\"Den nordlige del af himlen ved astronomisk midnat midt i juni. Bem\u00e6rk Capella lige mod nord.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De korte lyse n\u00e6tter betyder, at der kun er f\u00e5 synlige stjerner p\u00e5 himlen. Mod nord er det i praksis kun Capella i Kusken, som g\u00f8r sig bem\u00e6rket. Selv Karlsvognens og Cassiopeias letgenkendelige stjerner kan v\u00e6re vanskelige at finde. Til geng\u00e6ld er det ved at v\u00e6re h\u00f8js\u00e6son for lysende natskyer<\/a><\/strong>, som er et s\u00e6rpr\u00e6g p\u00e5 nordhimlen p\u00e5 netop vore breddegrader. Skyerne lyser med et bl\u00e5ligt sk\u00e6r og kan normalt ses i nogle uger p\u00e5 hver side af midsommer. Da de optr\u00e6der p\u00e5 nordhimlen og oftest lavt over horisonten, er det n\u00f8dvendigt at finde et observationssted med frit udsyn mod nord.<\/span><\/p>\n

Lysende natskyer kan ikke ses hver nat og er kun synlige, n\u00e5r der er blevet m\u00f8rkt nok til, at de klareste stjerner kan ses, dvs. et par timer efter solnedgang. De kan v\u00e6re synlige adskillige timer og blegner og forsvinder gradvist igen nogle timer f\u00f8r solopgang. Hold is\u00e6r \u00f8je med Capella, fordi den st\u00e5r lavt p\u00e5 nordhimlen om sommeren, og netop denne stjerne er et gennemg\u00e5ende tr\u00e6k p\u00e5 mange af de billeder, som bliver taget af lysende natskyer.<\/span><\/p>\n

\"\"Lysende natskyer. L\u00e6g m\u00e6rke til Capella yderst til h\u00f8jre.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod syd ved astronomisk midnat midt i juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Her om sommeren er der kun fem synlige stjerner klarere end mag. 1,5. Det er Deneb p\u00e5 mag. 1.3, Vega mag. 0.0, Altair mag. 0.8, Arkturus mag. 0.0 og endelig Capella p\u00e5 nordhimlen med mag. 0.1 De tre f\u00f8rstn\u00e6vnte danner tilsammen den velkendte Sommertrekant.<\/span><\/p>\n

Ganske vist er ogs\u00e5 Spica i Jomfruen og Antares i Skorpionen synlige. Begge har mag. 1,0. Spica st\u00e5r lavt i vestlig retning efter solnedgang og g\u00e5r tidligt ned, medens Antares st\u00e5r s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen mod syd, at dens lys bliver sv\u00e6kket<\/a> <\/strong>af Jordens atmosf\u00e6re. Antares er i \u00f8vrigt variabel med en uregelm\u00e6ssig og uforudsigelig periode p\u00e5 adskillige \u00e5r. Lysstyrken kan svinge mellem mag. 0,6 og mag. 1,6.<\/span><\/p>\n

\"\"Nattehimlen omkring astronomisk midnat ved sommersolhverv. Kortet her er mere realistisk end de to foreg\u00e5ende, idet det kun viser stjerner ned til mag. 4. De to andre viser stjerner ned til mag. 6. S\u00e5 svage stjerner kan ikke ses i de lyse n\u00e6tter. L\u00e6g m\u00e6rke til gensk\u00e6ret fra Solen ved horisonten mod nord.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Syv af Solsystemets otte planeter ligger i begyndelsen af denne m\u00e5ned langs Ekliptika p\u00e5 morgenhimlen. I r\u00e6kkef\u00f8lge fra Solen er det mod h\u00f8jre Venus, Jupiter, Merkur, Uranus, Mars, Neptun og Saturn. Derudover kan ogs\u00e5 M\u00e5nen ses i samme omr\u00e5de af himlen. Den 8. planet, som ikke er n\u00e6vnt, er Jorden, men den kan man jo se ved at kigge ud p\u00e5 horisonten eller ned mod sine f\u00f8dder.<\/span><\/p>\n

\"\"Planeternes stilling ved solopgang den 1. juni. Stjernerne kan naturligvis ikke ses.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af skitsen, befinder Venus sig s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at den ikke kan ses. Det samme er tilf\u00e6ldet for Jupiter og Merkur, og Mars er med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,2 ligeledes vanskelig at se p\u00e5 den lyse morgenhimmel. Uranus og Neptun kr\u00e6ver som altid mindst en prismekikkert for at kunne ses. Det efterlader M\u00e5nen og Saturn som de eneste, man umiddelbart l\u00e6gger m\u00e6rke til. Saturn har ganske vist samme lysstyrke som Mars, men en time f\u00f8r solopgang st\u00e5r den i en h\u00f8jde p\u00e5 lidt mere end 10\u00b0 over horisonten, medens de \u00f8vrige planeter st\u00e5r endnu lavere.<\/span><\/p>\n

Dette g\u00e6lder for danske breddegrader. P\u00e5 denne \u00e5rstid ligger Ekliptika fladt langt horisonten om morgenen p\u00e5 den nordlige halvkugle. Hvis vi i stedet tager en tur syd for \u00c6kvator, er situationen den omvendte. Her vender det hele modsat, s\u00e5 Ekliptika st\u00e5r stejlt mod horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen ved solopgang den 1. juni i Sydafrika.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De, som er fortrolige med stjernehimlen, kan p\u00e5 kortet fra Sydafrika genkende Orion, som lige netop st\u00e5r i horisonten til h\u00f8jre for Solen. Orions B\u00e6lte er let genkendelig, men den klare stjerne i venstre hj\u00f8rne er ikke Betelgeuze, som man umiddelbart skulle tro. Det er Rigel, som fra danske breddegrader udg\u00f8r den ene af Orions f\u00f8dder. Fra den sydlige halvkugle vender det hele som n\u00e6vnt p\u00e5 hovedet, s\u00e5 her st\u00e5r Orion med f\u00f8dderne opad. L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til, at Ekliptika og dermed planeterne og Solen g\u00e5r mod venstre. Her i Danmark er vi vant til, at Solen bev\u00e6ger sig mod h\u00f8jre og st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd. P\u00e5 den sydlige halvkugle bev\u00e6ger den sig mod venstre og st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod nord.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion set fra den nordlige og den sydlige halvkugle.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Inden der ses n\u00e6rmere p\u00e5 Saturn, f\u00f8lger her en kort omtale af de \u00f8vrige (mere eller mindre usynlige) planeter p\u00e5 morgenhimlen i r\u00e6kkef\u00f8lge fra Solen. Venus er \u00f8vre i konjunktion den 4. juni kl. 16:03 UT, svarende til kl. 18:03 dansk sommertid. \u00d8vre konjunktion betyder n\u00e6rmere bestemt, at Venus passerer bag Solen, hvilket skal ses i mods\u00e6tning til nedre konjunktion, hvor Venus st\u00e5r mellem Solen og Jorden og i meget sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde passerer direkte foran solskiven. Seneste en s\u00e5dan venuspassage fandt sted var i 2012, og n\u00e6ste gang bliver i 2117.<\/span><\/p>\n

Den 4. juni passerer Venus direkte bag Solen. Nedre konjunktioner sker \u00e9n gang i hver synodiske cyklus p\u00e5 ca. 584 d\u00f8gn, men da Venus\u2019 bane h\u00e6lder 2,64\u00b0 i forhold til Ekliptika, passerer planeten de fleste gange enten over eller under Solen. Venus afslutter s\u00e5ledes sin optr\u00e6den p\u00e5 morgenhimlen og dukker op p\u00e5 aftenhimlen i l\u00f8bet af efter\u00e5ret. Venus har dog v\u00e6ret ude af syne de sidste par m\u00e5neder, og det varer endnu et godt stykke tid, f\u00f8r den igen bliver synlig om aftenen.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 passage bag Solen. Venus er skjult i n\u00e6sten 45 timer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus befinder sig under konjunktionen p\u00e5 den modsatte side af Solen, og afstanden vil v\u00e6re 1,74 AU (omkring 260 millioner kilometer) fra Jorden. Hvis den kunne ses, ville den v\u00e6re fuldt belyst og have en udstr\u00e6kning p\u00e5 blot 9,6 buesekunder, hvilket skal ses i sammenligning med de maksimale 68 buesekunder, som kan forekomme under de mest gunstige nedre konjunktioner, hvor afstanden blot er 0,25 AU (omkring 38 millioner kilometer).<\/span><\/p>\n

\"\"Venus udstr\u00e6kning i forhold til Solen under konjunktionen. Venus er 9,6\u201d, og Solen er 31\u201931\u201d.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter var i konjunktion den 18. maj. Den 1. juni er vinkelafstanden mellem den og Solen s\u00e5 lille, at Jupiter p\u00e5 trods af sin lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72 forsvinder i daggryet. I l\u00f8bet af m\u00e5neden for\u00f8ges vinkelafstanden fra 10\u00b0 den 1. juni til 31\u00b0 den 30. juni, og p\u00e5 m\u00e5nedens sidste morgen st\u00e5r Jupiter op knap 2 timer f\u00f8r Solen, hvilket vil sige umiddelbart f\u00f8r kl. 03.<\/span><\/p>\n

Den 4. juni bytter Jupiter og Merkur plads. De to planeter st\u00e5r \u00bd\u00b0 fra hinanden i en afstand p\u00e5 12\u00b0 fra Solen, og med Merkurs lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,1 og Jupiters p\u00e5 mag. \u00f72 er det n\u00f8dvendigt at anvende en prismekikkert for om muligt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 dem meget lavt p\u00e5 himlen f\u00f8r solopgang. Den f\u00f8lgende morgen er Merkur endnu vanskeligere at se, og afstanden mellem de to planeter er for\u00f8get til 1\u00bc\u00b0, hvilket is\u00e6r skyldes, at Merkur er kommet t\u00e6ttere p\u00e5 Solen, idet den n\u00e6rmer sig konjunktionen, som finder sted den 14. juni. Herefter bev\u00e6ger Merkur sig om p\u00e5 aftenhimlen, hvor den dog f\u00f8rst bliver synlig allersidst p\u00e5 m\u00e5neden. St\u00f8rste \u00f8stlige elongation finder sted den 22. juli.<\/span><\/p>\n

Den 1. juni kommer Mars op over horisonten omkring 1\u00bd time f\u00f8r solopgang. Mars befinder sig i et forholdsvist stjernefattigt omr\u00e5de i Fiskene, og i l\u00f8bet af m\u00e5neden bev\u00e6ger den sig ind i den sydlige del af V\u00e6dderen, som ligeledes best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,1 er Mars s\u00e5ledes det klareste objekt i omr\u00e5det. Den 3. juni st\u00e5r det smalle segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne 3\u00bd\u00b0 til venstre for Mars og fungerer som vejviser til den r\u00f8de planet. Brug en prismekikkert, idet b\u00e5de M\u00e5nen og Mars kan v\u00e6re indenfor en prismekikkerts typiske synsfelt p\u00e5 6\u00b0-7\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars og M\u00e5nen den 3. juni en time f\u00f8r solopgang. Den stiplede linje ligger 5\u00b0 over horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved udgangen af m\u00e5neden st\u00e5r Mars op 2\u00bd time f\u00f8r Solen. At forskellen ikke bliver st\u00f8rre skyldes, at Mars i m\u00e5nedens l\u00f8b ligesom Solen bev\u00e6ger sig mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Mars\u2019 bev\u00e6gelse f\u00f8rer den 21\u00b0 l\u00e6ngere frem langs Ekliptika, medens Solens tilsyneladende bev\u00e6gelse i samme tidsrum er 28\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Solens og Mars\u2019 baner i juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Set fra Jorden befinder Mars sig p\u00e5 den modsatte side af Solen, Afstanden til den er omkring 270 millioner kilometer, s\u00e5 gennem et teleskop har den lille planet kun en udstr\u00e6kning p\u00e5 5\u201d, hvilket praktisk talt g\u00f8r det umuligt at skelne detaljer p\u00e5 dens overflade. Der er mere end \u00bd \u00e5r til oppositionen, s\u00e5 Mars vil i de kommende m\u00e5neder b\u00e5de blive klarere og vokse i tilsyneladende st\u00f8rrelse. Den kommende opposition finder sted den 16. januar 2025, men bliver en af de ugunstige, hvor marsskiven blot f\u00e5r en udstr\u00e6kning p\u00e5 14,5\u201d.<\/span><\/p>\n

Uranus har en lyssstyrke p\u00e5 mag. 6 og Neptun mag. 8. De vi derfor begge stort set v\u00e6re umulige at se under de lyse n\u00e6tter i juni. Muligheden foreligger f\u00f8rst uden st\u00f8rre problemer, n\u00e5r de lyse n\u00e6tter s\u00e5 sm\u00e5t er ved at v\u00e6re overst\u00e5et ved overgangen til august.<\/span><\/p>\n

I stedet kan vi vende blikket mod Saturn. Ringplaneten befinder sig i den \u00f8stlige del af Vandmanden, og med en lystyrke p\u00e5 mag. 1 er den det klareste punktformede objekt i omr\u00e5det. Den 1. juni st\u00e5r Saturn op kl. 02:30, og den 30. juni sker det allerede kl. 00:40. Saturn bev\u00e6ger sig kun meget lidt i forhold til baggrundsstjernerne. Det drejer sig blot om godt \u00bd\u00b0 mod \u00f8st, inden den n\u00e5r sit station\u00e6re punkt den 30. juni, hvorefter den begynder at bev\u00e6ge sig retrogradt forud for den kommende opposition i begyndelsen af september.<\/span><\/p>\n

Saturn kan uden st\u00f8rre problemer ses med det blotte \u00f8je, men den st\u00f8rste oplevelse er naturligvis at se den gennem et teleskop, for de ber\u00f8mte ringe kan kun ses ved hj\u00e6lp af optiske hj\u00e6lpemidler, og dette skal endda tages med et stort forbehold i \u00f8jeblikket. I juni 2024 ses Saturn under en synsvinkel p\u00e5 17\u201d, og ringen sp\u00e6nder over n\u00e6sten 40\u201d. Ringen h\u00e6ldning i forhold til synsretningen er imidlertid blot 4\u00b0, hvilket betyder, at den ses som meget fladtrykt. Der er mindre end \u00e9t \u00e5r til, at synsretningen fra Jorden i marts 2025 er sammenfaldende med ringplanet. Ringen ses da lige fra kanten og er stort set usynlig, fordi den kun er nogle f\u00e5 kilometer tyk.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn fotograferet af Hubble Space Telescope i 1996.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ringene ses fra kanten to gange i l\u00f8bet af Saturns 29\u00bd \u00e5rs omkredsning af Solen, og to gange i samme periode ses de under den st\u00f8rste h\u00e6ldning p\u00e5 27\u00b0. N\u00e5r ringplanet vender mod Jorden, vil man kunne iagttage, hvordan en lille h\u00e5ndfuld<\/a><\/strong> af de klareste Saturns i alt 146 m\u00e5ner passerer ind foran og bag Saturns skive \u2013 pr\u00e6cist som man kender det med transitter og okkultationer af Jupiters fire store m\u00e5ner<\/a><\/strong>. Saturns m\u00e5ner er imidlertid ikke s\u00e6rlig store \u2013 den eneste som kan sammenlignes med Jupiters fire galil\u00e6iske er Titan, som dermed er den, som kaster den st\u00f8rste skygge. P\u00e5 grund af Saturns st\u00f8rre afstand fra Jorden, ses skyggen dog kun som en meget lille plet.<\/span><\/p>\n

Titan bruger 16 d\u00f8gn til en tur rundt om Saturn. Titan bliver okkulteret af Saturn den 6\/6 og 22\/6, og er i transit den 14\/6 og 30\/6. Desv\u00e6rre sker det i alle fire tilf\u00e6lde i dagtimerne set fra danske reddegrader.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn i de tidlige morgentimer den 14. juni og ved middagstid samme dag. De tre \u00f8vrige m\u00e5ner er i r\u00e6kkef\u00f8lge fra venstre Rhea, (Titan), Thetys og Dione.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Fuldm\u00e5nen betragtes med blandede f\u00f8lelser. N\u00e5r der er fuldm\u00e5ne, udsletter dens lys alt andet. Galakser, t\u00e5ger, kometer – alle lyssvage objekter forsvinder. En langtidseksponering i n\u00e6tterne omkring fuldm\u00e5ne fra et sted uden generende lysforurening viser faktisk, at himlen er bl\u00e5 som om dagen, fordi M\u00e5nens lys jo blot er tilbagereflekteret sollys. Men p\u00e5 trods af disse forhold bliver M\u00e5nen som regel set p\u00e5 med gl\u00e6de, fordi den er et velkendt syn, og fordi den gennem et teleskop har de bedste detaljer af samtlige himmellegemer.<\/span><\/p>\n

Forholdene var noget anderledes for blot hundrede \u00e5r siden, hvor gadebelysningen ikke var n\u00e6r s\u00e5 udbredt i byerne, og en stor del af befolkningen tilmed boede p\u00e5 landet. En klart lysende m\u00e5ne tillod, at man kunne f\u00e6rdes sikkert udend\u00f8rs om natten, medens dagene omkring nym\u00e5ne var mere usikre. Begrebet h\u00f8stm\u00e5nen<\/a><\/strong> stammer fra denne tid, hvor landmanden om efter\u00e5ret kunne forts\u00e6tte h\u00f8starbejdet efter solnedgang ved fuldm\u00e5nens lys.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nen bet\u00f8d virkelig noget, selvom den stadig var en forholdsvis ukendt verden. Selv de bedste teleskoper kunne ikke afsl\u00f8re, hvad der gemte sig mellem kraterne og bjergene. M\u00e5nens st\u00f8rrelse og afstand bevirker, at en opl\u00f8sning p\u00e5 \u00bd” nogenlunde svarer til en kilometers udstr\u00e6kning p\u00e5 dens overflade. P\u00e5 en klar nat med gode observationsforhold kunne man derfor ikke g\u00f8re sig h\u00e5b om at kunne skelne detaljer mindre end 1000 meter.<\/span><\/p>\n

En ting kan alle dog iagttage med det blotte \u00f8je: M\u00e5nens bev\u00e6gelse og faseskift. Alene af den grund forbliver Jordens eneste naturlige drabant et fascinerende objekt, som kan f\u00f8lges uden s\u00e6rlige hj\u00e6lpemidler. Vi m\u00e5 ikke glemme, at gr\u00e6kerne bestemte afstanden til M\u00e5nen for mere end 2000 \u00e5r siden udelukkende ved observationer med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

En udbredt forestilling er, at M\u00e5nen kredser om Jorden. Det g\u00f8r den ganske vist ogs\u00e5, men virkeligheden er, at Jorden og M\u00e5nen kredser omkring et f\u00e6lles tyngdepunkt. P\u00e5 grund af masseforholdet, hvor M\u00e5nen vejer 1\/81 af Jorden, vil det f\u00e6lles tyngdepunkt ligge meget n\u00e6rmere Jorden. Faktisk ligger det under Jordens overflade, men det befinder sig dog ikke i dens centrum. Det ligger et par tusinde kilometer under overfladen og i en retning, der altid ligger p\u00e5 linie med M\u00e5nens og Jordens centre.<\/span><\/p>\n

Et synligt bevis p\u00e5 M\u00e5nens indflydelse ses tydeligt, n\u00e5r man her om sommeren holder ferie ved havet. Tidevandet skyldes for st\u00f8rstedelen M\u00e5nen, medens en mindre del skyldes Solen. En langsigtet og ikke umiddelbar synlig sideeffekt ved tidevandet er, at M\u00e5nen langsomt bliver skubbet l\u00e6ngere ud i sin bane. Det drejer sig om knap 4 centimeter om \u00e5ret, s\u00e5 siden Armstrong og Aldrin tog One small step<\/em> for 55 \u00e5r siden, er der blevet et par meter l\u00e6ngere derop. Den lille afstandsfor\u00f8gelse betyder faktisk, at M\u00e5nen aldrig vender tilbage til samme punkt i sin bane, der i stedet bliver spiralformet med st\u00f8rre og st\u00f8rre vindinger. Ganske vist svinger afstanden omkring en gennemsnitsv\u00e6rdi p\u00e5 grund af perturbationer fra Solen og de \u00f8vrige planeter, men overordnet bliver afstanden st\u00f8rre og st\u00f8rre, hvilket l\u00e6nge har st\u00e5et klart, og som endeligt blev bekr\u00e6ftet af laserreflektorerne efterladt af Apollomandskaberne. M\u00e5nens baneforl\u00f8b er s\u00e5ledes en yderst kompliceret aff\u00e6re at holde styr p\u00e5.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens bane er ligesom de \u00f8vrige m\u00e5ners og planeters i Solsystemet elliptisk. Dens afstand fra Jorden svinger mellem 356.400 og 406.700 kilometer (+ de 4 centimeter), hvilket naturligvis har betydning for dens tilsyneladende st\u00f8rrelse, som varierer mellem 29′ 26″ og 33′ 30″. Med det blotte \u00f8je er det dog stort set umuligt at se forskel, s\u00e5 de seneste \u00e5rs hype<\/em> om superm\u00e5nen og mikrom\u00e5nen skal tages med et stort gran salt. Den “k\u00e6mpestore fuldm\u00e5ne” i horisonten er et synsbedrag<\/a><\/strong>, som intet har med den virkelige st\u00f8rrelse at g\u00f8re. Kun under en solform\u00f8rkelse er det tydeligt, at M\u00e5nen varierer i tilsyneladende st\u00f8rrelse, n\u00e5r form\u00f8rkelsen enten er ringformet eller total.<\/span><\/p>\n

\"\"\u201dSuperm\u00e5ne\u201d og \u201dmikrom\u00e5ne\u201d.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Solform\u00f8rkelse, total og ringformet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e5nen er det eneste himmellegeme, som tilsyneladende tilbagel\u00e6gger sin egen diameter i l\u00f8bet af \u00e9n time. Den er 3476 kilometer i diameter, og da dens gennemsnitlige hastighed omkring Jorden er 3680 kilometer i timen, er det forholdsvis nemt at beregne, hvor den vil befinde sig resten af natten i forhold til baggrundsstjernerne. Dette forklarer ogs\u00e5, hvorfor sol- og m\u00e5neform\u00f8rkelser tager omkring en time fra f\u00f8rste kontakt til selve totaliteten.<\/span><\/p>\n

Fuldm\u00e5nen lyser ca. 450.000 gange mindre end Solen. N\u00e5r den st\u00e5r lige i syd og derfor h\u00f8jest p\u00e5 himlen, er den imidlertid lidt klarere, fordi den da er en anelse n\u00e6rmere end ved op- og nedgang. Desuden skal dens lys ikke passere gennem s\u00e5 t\u00e6t en del af atmosf\u00e6ren som n\u00e6rmere horisonten.<\/span><\/p>\n

Og som rosinen i p\u00f8lseenden kredser M\u00e5nen ikke i Jordens \u00e6kvatorplan som de fleste andre st\u00f8rre m\u00e5ner i Solsystemet. Vores m\u00e5ne ignorerer det faste m\u00f8nster og kredser i stedet i n\u00e6rheden af samme plan, som planeterne kredser omkring Solen. Dette baneplan kendes ogs\u00e5 som Ekliptika, og M\u00e5nens h\u00e6ldning mod ekliptikaplanet er godt 5\u00b0, hvilket betyder, at M\u00e5nens bane krydser Ekliptika i to knudepunkter, og at den halvdelen af tiden befinder sig h\u00f8jere end Ekliptika og den anden halvdel lavere. Knudepunkterne foretager en hel omgang p\u00e5 18,61 \u00e5r, hvilket f\u00e5r afg\u00f8rende betydning for M\u00e5nens h\u00f8jde p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

I l\u00f8bet af denne 18,61 \u00e5rs periode vil M\u00e5nen i nogle af \u00e5rene befinde sig 5\u00b0 over Ekliptika, hvor denne er h\u00f8jest p\u00e5 himlen, og samtidig 5\u00b0 under, hvor den er lavest. Set fra Odense kan Solen opn\u00e5 en maximal kulminationsh\u00f8jde p\u00e5 58\u00b0 ved sommersolhverv, og dens kulmniation ved midvinter er p\u00e5 11\u00b0, og som bekendt er Solens bane det samme som Ekliptika. I de ekstreme tilf\u00e6lde vil vi derfor kunne opleve, at M\u00e5nen vil kulminere i en h\u00f8jde p\u00e5 helt op til 63\u00b0 midt i december. Tests har vist, at mange mennesker har sv\u00e6rt ved at udpege punktet lodret over hovedet. N\u00e5r nakken l\u00e6gges tilbage, og balancesystemet s\u00e6ttes lidt ud af funktion, vil mange opfatte en h\u00f8jde p\u00e5 65\u00b0-75\u00b0 som v\u00e6rende zenith. For disse vil M\u00e5nen derfor st\u00e5 lige over hovedet, n\u00e5r den kulminerer i den n\u00e6vnte h\u00f8jde.<\/span><\/p>\n

Positionen i forhold til Ekliptika betyder ogs\u00e5, at M\u00e5nen kun kulminerer nogle f\u00e5 grader over den sydlige horisont i Skytten i de ekstreme tilf\u00e6lde, hvilket netop forekommer under fuldm\u00e5nen den 22. juni i \u00e5r. M\u00e5nen st\u00e5r den 21. juni op kl. 22:37 og kulminerer kl. 01:16 i en h\u00f8jde p\u00e5 5\u00bd\u00b0 over horisonten, hvilket er det halve af Solens kulminationsh\u00f8jde ved vintersolhverv. Det n\u00f8jagtige tidspunkt for fuldm\u00e5ne er kl. 03:07, og nedgangen finder sted kl. 03:55.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nen vil s\u00e5ledes kun v\u00e6re over horisonten i godt 5 timer, s\u00e5 det bliver et kortvarigt visit af midsommerfuldm\u00e5nen. M\u00e5nen n\u00e5r knap nok at komme op over den t\u00e6tteste del af atmosf\u00e6ren<\/a><\/strong>, og den lave h\u00f8jde over horisonten f\u00e5r den til at se st\u00f8rre ud end normalt p\u00e5 grund af det omtalte synsbedrag<\/a><\/strong>. I l\u00f8bet af den korte midsommernat vil Jordens ledsager s\u00e5ledes vise sig som en stor r\u00f8d\/orange skive mellem tr\u00e6er og andre landskabskonturer langs den sydlige horisont.<\/span><\/p>\n

\"\"Fuldm\u00e5nens bane den 21.-22. juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Skitse af M\u00e5nens kulmination 5\u00bd\u00b0 over Odense ved en teoretisk 0-horisont den 22. juni 2024 kl. 01:16. <\/span>Bem\u00e6rk at M\u00e5nen ikke ser st\u00f8rre ud, hvis man fotograferer den med et normalobjektiv. Det er kun \u00f8jnene og hjernen, som lader sig snyde af m\u00e5neillusionen. Brug zoom eller et teleobjektiv.<\/strong><\/h5>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle fase: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5187\/<\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2024 Juni er den m\u00e5ned p\u00e5 \u00e5ret, hvor vi har de korteste n\u00e6tter. Solen er kun under horisonten i omkring 7 timer, og tilmed bliver himlen ikke m\u00f8rk selv midt p\u00e5 natten. \u2019Midt p\u00e5 natten\u2019 skal i … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20246,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3021","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3021","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3021"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3021\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3041,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3021\/revisions\/3041"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3021"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}