{"id":3043,"date":"2024-05-29T09:08:20","date_gmt":"2024-05-29T08:08:20","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3043"},"modified":"2025-01-01T18:15:38","modified_gmt":"2025-01-01T17:15:38","slug":"stjernehimlen-i-juli-2024","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3043","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juli 2024"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2024<\/span><\/strong><\/p>\n

Juli er den midterste af de tre sommerm\u00e5neder, og det man is\u00e6r l\u00e6gger m\u00e6rke til p\u00e5 nattehimlen er, at de svageste stjerner ikke kan ses. Sommeren p\u00e5 vore breddegrader er nemlig pr\u00e6get af de lyse n\u00e6tter, hvilket is\u00e6r g\u00e6lder i begyndelsen af m\u00e5neden, hvor der kun er g\u00e5et godt en uge siden sommersolhverv. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden er vi kommet s\u00e5 langt frem p\u00e5 sommeren, at der s\u00e5 sm\u00e5t igen begynder at bliver m\u00f8rkt omkring astronomisk midnat. Dette illustreres af diagrammet herunder, som viser tusm\u00f8rkets<\/a><\/strong> varighed henholdsvis den 1. og 31. juli. Den 1. juli n\u00e5r der blot at blive borgerligt og nautisk tusm\u00f8rke, medens det astronomiske tusm\u00f8rke indfinder sig en uges tid ind i juli, hvor det i begyndelsen kun varer nogle f\u00e5 minutter omkring astronomisk midnat. Den 31. juli varer det astronomiske tusm\u00f8rke omkring 4 timer. Egentlig nattem\u00f8rke indfinder sig ikke f\u00f8r de lyse n\u00e6tter slutter i begyndelsen i august. Det n\u00f8jagtige tidspunkt for afslutningen er afh\u00e6ngigt af, hvor i Danmark man bor.<\/span><\/p>\n

\"\"Tusm\u00f8rke 1. og 31. juli<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Bem\u00e6rk at tidspunkterne ikke ligger symmetrisk omkring kl. 24:00 (eller 00:00), hvilket som bekendt er definitionen p\u00e5 midnat. Tidspunkterne ligger i stedet symmetrisk omkring astronomisk midnat, som ikke er sammenfaldende med borgerlig midnat pga. sommertiden<\/a><\/strong>. Astronomisk midnat er defineret som det tidspunkt, hvor Solen st\u00e5r under horisonten direkte mod nord. Det falder omkring kl. 01 lidt afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor, og er derfor ikke et fast tidspunkt. Fra Bornholm til Esbjerg er der n\u00e6sten \u00bd times forskel p\u00e5, hvorn\u00e5r der er astronomisk midnat.<\/span><\/p>\n

De klareste stjerner lyser s\u00e5 meget, at de er synlige p\u00e5 trods af de lyse n\u00e6tter. Tre af disse danner en stor ligebenet trekant h\u00f8jt p\u00e5 himlen i sydlig retning. Der er tale om Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i \u00d8rnen.<\/span><\/p>\n

Denne i\u00f8jnefaldende trekant kaldes Sommertrekanten, og eftersom trekanten best\u00e5r af stjerner fra tre forskellige stjernebilleder, er den ikke i sig selv et stjernebillede, men derimod en s\u00e5kaldt asterisme. En anden velkendt asterisme er Karlsvognen, som best\u00e5r af de syv klareste stjerner i Store Bj\u00f8rn. Ligeledes er f.eks. det i\u00f8jnefaldende Orions B\u00e6lte en velkendt asterisme.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen ved astronomisk midnat midt i juli med Svanen, Lyren og \u00d8rnen fremh\u00e6vet. De to sm\u00e5 svage stjernebilleder Pilen og Delfinen mellem Svanen og \u00d8rnen er sv\u00e6rere at se p\u00e5 denne \u00e5rstid. Ligeledes er Karlsvognen og Cassiopeia fremh\u00e6vet, men for deres vedkommende er stjernerne forholdsvis klare.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De tre stjerner i Sommertrekanten er meget forskellige. Altair er med en afstand p\u00e5 kun 17 lys\u00e5r en af Solens n\u00e6rmeste naboer, og den har en diameter p\u00e5 omkring to gange Solens. Altair roterer s\u00e5 hurtigt omkring sin egen akse, at \u00e9n rotation kun tager knap 9 timer, hvilket betyder, at overfladen ved \u00e6kvator bev\u00e6ger sig med en hastighed p\u00e5 240 kilometer i sekundet. Det er 66 gange hurtigere end Solen, og er s\u00e5 hurtigt, at stjernen er meget fladtrykt.<\/span><\/p>\n

Vega er ligeledes meget fladtrykt p\u00e5 grund af en meget hurtig rotation, s\u00e5 dens \u00e6kvatordiameter er ligesom Altairs v\u00e6sentlig st\u00f8rre end poldiameteren. Vega var blandt de tre stjerner, som fik afstanden m\u00e5lt, da tre astronomer uafh\u00e6ngigt af hinanden i 1838 foretog nogle meget n\u00f8jagtige positionsm\u00e5linger af stjerner, som de hver is\u00e6r havde udvalgt. Vega ligger i en afstand af 26 lys\u00e5r, og den er ca. tre gange s\u00e5 stor som Solen.<\/span><\/p>\n

Deneb er den som skiller sig mest ud. Dens afstand kendes ikke pr\u00e6cist, men s\u00e6ttes til omkring 2600 lys\u00e5r, og det er den fjerneste stjerne af 1. st\u00f8rrelsesklasse. \u00c5rsagen til den store lystyrke p\u00e5 trods den store afstand er, at Deneb er en supergigant, som er 200 gange st\u00f8rre end Solen. Hvis Deneb befandt sig i samme afstand som de \u00f8vrige to stjerner i Sommertrekanten, ville den have en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f78, dvs. omtrent lige s\u00e5 meget som halvm\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

\"\"De tre stjerner i Sommertrekanten sammenlignet med Solen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I sommerm\u00e5nederne har vi af mangel af stjerner imidlertid et s\u00e6rligt f\u00e6nomen, som er et s\u00e6rkende for Skandinavien og tilsvarende breddegrader som f.eks. Canada, England og Sibirien. Det drejer sig om lysende natskyer<\/a><\/strong>, som normalt er synlige fra slutningen af maj til begyndelsen af august. Der er ikke lysende natskyer hver nat, og n\u00e5r de kan ses, er der ofte stor forskel p\u00e5, hvor tydelige de er. Det bedste er derfor at holde \u00f8je med himlen, n\u00e5r vejrforholdene ser ud til at blive gunstige.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r lysende natskyer er synlige, ses de typisk lavt over den nordvestlige horisont 1\u00bd-2 timer efter solnedgang eller lavt over den nord\u00f8stlige horisont et tilsvarende tidspunkt f\u00f8r solopgang. Ofte kan de forblive synlig hele natten. Forekomsten af lysende natskyer varierer fra \u00e5r til \u00e5r. Efter at have v\u00e6ret hyppige i de senere \u00e5r, var der kun f\u00e5 i 2023.<\/span><\/p>\n

Som n\u00e6vnt kan man i slutningen af juli tydeligt fornemme, at de lyse n\u00e6tter er ved at n\u00e6rme sig deres afslutning. Himlen er m\u00e6rkbart m\u00f8rkere midt p\u00e5 natten, og det varer l\u00e6ngere, inden der bliver lyst om morgenen. Det giver mulighed for at se efter meteorer – eller stjerneskud som er den mere popul\u00e6re betegnelse. Meteorer kan ses hver klar nat, og de forekommer over hele himlen. Imidlertid er der stor chance for, at nogle f\u00e5 stykker sidst i juli stammer fra en af \u00e5rets mindre meteorsv\u00e6rme, nemlig De Sydlige Delta Aquarider. Denne sv\u00e6rms radiant ligger som navnet antyder i n\u00e6rheden af stjernen Delta i den sydlige del af Vandmanden, som n\u00e5r at komme relativt h\u00f8jt p\u00e5 himlen inden daggry. Delta Aquariderne er en meget spredt meteorsv\u00e6rm, som kan ses fra midt i juli til midt i august. Maksimum forekommer omkring den 30. juli, men ZHR<\/a><\/strong> n\u00e5r sj\u00e6ldent op p\u00e5 mere end omkring 10 p\u00e5 vore breddegrader. Ophavskometen til De Sydlige Delta Aquarider er C96P\/Machholz, som har en oml\u00f8bsperiode om Solen p\u00e5 5,3 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

I slutningen af juli kan man ogs\u00e5 v\u00e6re heldig at se nogle af de f\u00f8rste meteorer fra en af \u00e5rets bedste sv\u00e6rme, Perseiderne, som har maksimum omkring 12. august. <\/span><\/p>\n

\"\"P\u00e5 kortet ses morgenhimlen den 30. juli kl. 03. Syd er nedad, og radianterne for de to meteorsv\u00e6rme er angivet med r\u00f8de kryds. Radianterne ligger s\u00e5 langt fra hinanden, at man meget nemt kan afg\u00f8re, hvilken sv\u00e6rm et evt. meteor m\u00e5tte tilh\u00f8re \u2013 s\u00e5fremt der da ikke er tale om et sporadisk meteor, dvs. et meteor uden tilknytning til en bestemt sv\u00e6rm.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Orions B\u00e6lte, som blev omtalt tidligere, er som navnet antyder en del af stjernebilledet Orion, som er et i\u00f8jnefaldende stjernebillede p\u00e5 vinterhimlen. Udover Sommertrekanten har nattehimlen om sommeren ligeledes et letgenkendeligt og markant stjernebillede. Det er Skorpionen, som dog ikke g\u00f8r sig n\u00e6r s\u00e5 bem\u00e6rket som Orion p\u00e5 trods af, at det et af de f\u00e5 stjernebilleder, som faktisk ligner den figur, det repr\u00e6senterer. Det lever imidlertid ikke op til sit navn, n\u00e5r vi ser det fra Danmark. Skorpionen er et af de lavest beliggende p\u00e5 Ekliptika, og fra danske breddegrader kommer det kun halvvejs over horisonten, s\u00e5 vi kan aldrig se den krumme hale, som har givet stjernebilledet sit navn. Hvis ferieturen g\u00e5r sydp\u00e5, b\u00f8r man unde sig selv den oplevelse at finde et m\u00f8rkt sted uden for hotellernes og restauranternes st\u00e6rkt oplyste omr\u00e5de og rette blikket mod syd ved midnatstide. Fra Middelhavsomr\u00e5det eller tilsvarende breddegrader kan hele Skorpionen ses, og samtidig ser man ogs\u00e5 ind i retning mod M\u00e6lkevejens centrum, som befinder sig lavt p\u00e5 himlen i det n\u00e6rliggende Skytten til venstre for Skorpionen, og da de lyse n\u00e6tter kun forekommer p\u00e5 breddegrader nordligere end Paris, bliver udsynet kun generet af den menneskeskabte lysforurening. <\/span><\/p>\n

\"\"\"\"Skorpionen med den r\u00f8de k\u00e6mpe Antares og den krumme hale med brodden set fra henholdsvis Danmark og fra det sydlige Middelhavsomr\u00e5de omkring midnat midt i juli<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Sommerstjernebilledet Skorpionen og vinterstjernebilledet Orion ligger langt fra hinanden p\u00e5 himlen, men de h\u00f8rer sammen i mytologien. Skorpionen er den skorpion, som stak j\u00e6geren Orion til d\u00f8de. Ligesom fort\u00e6llingerne i den \u00f8vrige gr\u00e6ske mytologi har flere forskellige versioner, er der ogs\u00e5 i tilf\u00e6ldet med Orion og Skorpionen flere versioner om de n\u00e6rmere omst\u00e6ndigheder. I en af versionerne fors\u00f8gte Orion at voldtage jagtens gudinde Artemis, der som straf sendte en skorpionen for at stikke ham. I en anden version er det Jordens gudinde Gaia, som sendte Skorpionen, efter at Orion havde pralet med, at han kunne dr\u00e6be ethvert vildt dyr. Denne fort\u00e6lling menes at v\u00e6re en af de \u00e6ldste af de gamle gr\u00e6ske myter, og oprindelsen kan ligge i selve himlen, da de to stjernebilleder ligger modsat hinanden, s\u00e5ledes at Orion g\u00e5r ned mod vest p\u00e5 samme tidspunkt som hans banemand, Skorpionen, st\u00e5r op mod \u00f8st.<\/span><\/p>\n

\"\"Figurerne fra den gr\u00e6ske mytologi. L\u00e6g m\u00e6rke til V\u00e6gten til h\u00f8jre for Skorpionen. I den oprindelige mytologi var det Skorpionens klosakse.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I mangel p\u00e5 klare stjerner i sommerperioden kan man i stedet se lidt p\u00e5 den n\u00e6rmeste \u2013 Solen, som i \u00f8jeblikket er inde i en aktiv fase med mange solpletter. Solpletantallet varierer med en cyklus p\u00e5 omkring 11 \u00e5r, og den igangv\u00e6rende cyklus forventes at toppe her i 2024. Solpletter optr\u00e6der oftest i par og ses som m\u00f8rke omr\u00e5der p\u00e5 Solens overflade. De opst\u00e5r, hvor Solens magnetfeltlinjer bryder gennem overfladen og forhindrer den varme gas fra Solens indre i at stige op. Nogle solpletter best\u00e5r blot i kort tid, medens andre varer adskillige uger. I nogle tilf\u00e6lde kan man s\u00e5ledes f\u00f8lge, hvordan en solplet i l\u00f8bet af omkring 2 uger synes at bev\u00e6ge sig hen over solskiven i takt med Solens rotation.<\/span><\/p>\n

\"\"Solpletter og magnetfeltlinjer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Solpletter er i virkeligheden ikke sorte. Solens overfladetemperatur er ca. 5500 grader, medens solpletterne er et par tusinde gradere lavere. En solplet lyser faktisk langt st\u00e6rkere end fuldm\u00e5nen, for det er temperaturforskellen, der f\u00e5r dem til at se m\u00f8rke ud.<\/span><\/p>\n

Det kr\u00e6ver visse forberedelser at iagttage Solen, for man m\u00e5 naturligvis ikke se direkte p\u00e5 den, og da slet ikke gennem en kikkert eller et teleskop. Med det blotte skal man bruge et par solform\u00f8rkelsesbriller, og hvis man bruger en kikkert, skal den forsynes med et filter af samme type som sidder i form\u00f8rkelsesbrillerne. Et s\u00e5dan filter<\/a><\/strong> kan f\u00e5s som et A4-ark, der kan klippes ud i en passende st\u00f8rrelse og s\u00e6ttes foran kikkertens objektiv \u2013 aldrig bag okularet. Ligeledes kan det monteres p\u00e5 et teleskop eller et kamera.<\/span><\/p>\n

\"\"Solen fotograferet af SOHO 28. maj 2024.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I juli forekommer et s\u00e6rligt astronomisk forhold ved Solen, som ikke umiddelbart kan ses med det blotte \u00f8je. I lighed med Solsystemets \u00f8vrige planeter er Jordens bane elliptisk. Excentriciteten er kun er 0,017, dvs. n\u00e6sten cirkelformet. Den lille excentricitet betyder, at afstanden mellem Jorden og Solen varierer gennem \u00e5ret. Den st\u00f8rste afstand (aphelion) i 2024 er den 5. juli kl. 07:06, hvor afstanden er 152.099.968 kilometer. Under mindste afstand (perihelion) den 3. januar kl. 01:38 var afstanden \u201dkun\u201d 147.100.632 kilometer. Tidspunktet og afstanden varierer fra \u00e5r til \u00e5r pga. tyngdekraftp\u00e5virkninger fra M\u00e5nen og planeterne og pga. det faktum, at Jorden bruger 365\u00bc \u00e5r til et kredsl\u00f8b om Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Jordens ellipseformede bane. St\u00f8rrelsesforholdene er ikke korrekte.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det lyder jo paradoksalt, at afstanden til Solen er st\u00f8rst om sommeren. De der bor p\u00e5 den nordlige halvkugle skulle jo umiddelbart tro, at det var omvendt, men s\u00e5dan forholder det sig ikke. \u00c5rsagen til \u00e5rstidernes skiften er nemlig, at Jordens akse h\u00e6lder 23,5\u00b0 i forhold til baneplanet omkring Solen, og da denne h\u00e6ldning er fast i forhold til rummet, er det skiftevis den nordlige og den sydlige halvkugle, som vender ind mod Solen i l\u00f8bet af \u00e5ret. N\u00e5r Jorden befinder sig i den del af sin bane, hvor den nordlige halvkugle vender mod Solen, falder solstr\u00e5lerne mere lodrette p\u00e5 vore breddegrader, og den ekstra solenergi varmer landjorden, havet og luften op. Et halvt \u00e5r senere er Jorden n\u00e5et om p\u00e5 den anden side af Solen, og nu er det den sydlige halvkugle, som vender mod Solen. Derfor er det for\u00e5r og sommer i Australien, mens vi har efter\u00e5r og vinter i Danmark.<\/span><\/p>\n

Et andet forhold, som er knyttet til Solen, er Hundedagene, som varer fra 23. juli til 23. august – alts\u00e5 30 dage – og hvis man skal tro de mange varsler, der har fulgt dagene lige siden oldtiden, er der i denne periode stor risiko for liv og levned. Hundedagenes navn knytter sig til Sirius, som ikke alene er den klareste stjerne i stjernebilledet Store Hund, men ogs\u00e5 den klareste stjerne p\u00e5 hele himlen. Da Sirius befinder sig i Store Hund, kaldes den ogs\u00e5 Hundestjernen, og romerne kaldte dagene caniculares dies. De mente, at de varme dage fik havene til at koge, vinen til at blive sur, hundene til at blive bidske og mennesker til at blive febersyge og hysteriske. Derfor pr\u00f8vede de at mildne Sirius ved at ofre en hund, n\u00e5r Hundedagene begyndte. Hundedagene begyndte, n\u00e5r Solen gik ind i L\u00f8ven og derfor stod i n\u00e6rheden af Sirius. Solen st\u00e5r fortsat i samme omr\u00e5de som Sirius p\u00e5 denne \u00e5rstid, men pr\u00e6cessionen bevirker, at den i vore dage befinder sig i Krebsen den 23. juli. Det er kun astrologerne<\/a><\/strong>, som tror, at den befinder sig i L\u00f8ven.<\/span><\/p>\n

\"\"Solens position den 23. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 kortet over Solens position ved Hundedagenes begyndelse den 23. juli fremg\u00e5r, at Merkur og Venus ligger til venstre \u2013 dvs. mod \u00f8st – i forhold til Solen. De to planeter befinder sig s\u00e5ledes p\u00e5 aftenhimlen, men det fremg\u00e5r ogs\u00e5, at vinkelafstanden mellem Solen og Venus ikke er ret stor. Den 1. juli er den blot 7\u00bd\u00b0, og den 31. juli er den for\u00f8get til 15\u00bd\u00b0. Den sidste dag i juli g\u00e5r Venus ned 38 minutter efter Solen, s\u00e5 p\u00e5 trods af sin store lystyrke p\u00e5 mag. \u00f73,9 vil den v\u00e6re yderst vanskelig at se, is\u00e6r fordi den p\u00e5 grund af Ekliptikas h\u00e6ldning<\/a><\/strong> st\u00e5r meget lavt over horisonten.<\/span><\/p>\n

Det st\u00e5r kun en smule bedre til med Merkur. Den 1. juli er vinkelafstanden til Solen 18\u00b0, og den lille planet g\u00e5r ned 1 time efter solnedgang. Ligesom for Venus\u2019 vedkommende st\u00e5r den lavt p\u00e5 himlen, og dens lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,5 er en endnu st\u00f8rre udfordring end for Venus\u2019 vedkommende. En lille chance er den 7. juli, hvor det meget tynde segl p\u00e5 nym\u00e5nen st\u00e5r 2\u00b0 over Merkur, hvis lysstyrke p\u00e5 dette tidspunkt er faldet til mag. \u00f70,2. Brug en prismekikkert for at finde M\u00e5nen og Merkur, og l\u00e6g samtidig m\u00e6rke til jordskinnet<\/a><\/strong> p\u00e5 M\u00e5nen. Merkurs lysstyrke forts\u00e6tter med at falde, og under st\u00f8rste \u00f8stlige elongation den 22. er den mag. 0,5. Ogs\u00e5 i tilf\u00e6ldet med Merkur bevirker Ekliptikas h\u00e6ldning p\u00e5 denne \u00e5rstid, at forholdene er ugunstige<\/a><\/strong> fra nordlige breddegrader.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur og M\u00e5nen \u00bd time efter solnedgang den 7. juli. Bem\u00e6rk Venus ved horisonten mod nordvest.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn st\u00e5r op \u00bd-times tid efter midnat ved m\u00e5nedens begyndelse. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,9 bliver ringplaneten dog f\u00f8rst synlig, n\u00e5r den er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen en times tid senere. Den 24. st\u00e5r Saturn op kl. 23, og ganske f\u00e5 minutter efter st\u00e5r M\u00e5nen op 1\u00b0 under Saturn. Set fra dele af Afrika og Asien bliver Saturn okkulteret<\/a><\/strong>. Her i Danmark for\u00f8ges afstanden i l\u00f8bet af natten, og n\u00e5r de forsvinder ud af syne ved daggry, er den er 3\u00b0. I l\u00f8bet af m\u00e5neden stiger Saturns lysstyrke til mag. 0,7. P\u00e5 nedenst\u00e5ende skitse af M\u00e5nen og Saturn er Saturns st\u00f8rrelse overdrevet. \u00c5rsagen hertil er, at der skal l\u00e6gges m\u00e6rke til Saturns ring<\/a><\/strong>, som n\u00e6sten synes at v\u00e6re forsvundet og kun ses som en tynd streg. H\u00e6ldningen i synsretningen er blot 2\u00b0. Den for\u00f8ges lidt i de kommende m\u00e5neder, men herefter bliver den igen mindre, indtil vi ser ringen lige fra kanten i marts 2025.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn og M\u00e5nen natten mellem den 24. og 25. juli<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Der er endnu mere tr\u00e6ngsel p\u00e5 morgenhimlen, hvor Mars, Jupiter og Uranus befinder sig indenfor et forholdsvist sn\u00e6vert omr\u00e5de i Tyren. Mars st\u00e5r op som den f\u00f8rste. Det er et kvarters tid f\u00f8r kl. 02 i begyndelsen af juli og en times time tidligere sidst p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen 15. juli 1\u00bd time f\u00f8r solopgang. Den svage \u2019stjerne\u2019 lige til venstre for Mars er Uranus.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars begynder juli i V\u00e6dderen og passerer gr\u00e6nsen til Tyren den 12. I l\u00f8bet af m\u00e5neden bev\u00e6ger den sig ind mellem Plejaderne og Hyaderne og passerer undervejs forbi Uranus, hvor n\u00e6rmeste afstand er lidt mere end \u00bd\u00b0 den 15. Mars\u2019 lysstyrke er mag. 0,9 og Uranus\u2019 mag. 5,8. P\u00e5 den lyse sommermorgenhimmel er det n\u00f8dvendigt at anvende en prismekikkert eller et teleskop. Gennem sidstn\u00e6vnte vil Mars kunne ses som en meget lille skive p\u00e5 blot 6\u201d. Uranus har kun den halve udstr\u00e6kning med sine beskedne 3\u201d. Mars har en tydelig r\u00f8dlig nuance, og n\u00e5r den sidst p\u00e5 m\u00e5neden n\u00e6rmer sig Aldebaran, vil planeten og stjernen matche hinanden b\u00e5de i farve og lysstyrke.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars, Jupiter og Uranus i juli 2024.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af skitsen, bev\u00e6ger Uranus sig meget langsomt, hvilket skyldes dens store afstand fra Solen p\u00e5 3 milliarder kilometer. Det fremg\u00e5r ogs\u00e5, at Mars bev\u00e6ger sig hurtigere end Jupiter og n\u00e6sten n\u00e5r at indhente den i l\u00f8bet af juli. De to planeter passerer dog f\u00f8rst hinanden midt i august.<\/span><\/p>\n

I begyndelsen af juli st\u00e5r Jupiter op nogle minutter f\u00f8r kl. 03, hvilket er godt et par timer f\u00f8r solopgang. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden st\u00e5r den op umiddelbart efter kl. 01 \u2013 n\u00e6sten 4\u00bd time f\u00f8r solopgang. Lysstyrken er mag. 2, hvilket er mere end rigeligt til, at man p\u00e5 trods af de lyse n\u00e6tter uden besv\u00e6r f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 Solsystemets st\u00f8rste planet. Set gennem et teleskop har Jupiter en udstr\u00e6kning p\u00e5 35\u201d, og selv om man kun har nogle f\u00e5 timer til r\u00e5dighed, er det alligevel muligt at se, hvordan de fire store m\u00e5ne Io, Europa, Gamymede og Callisto kredser omkring Jupiter med forskellige hastigheder og af og til passerer enten foran eller bag planeten. S\u00e5danne transitter og okkultationer kan beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd ved hj\u00e6lp en et planetarieprogram<\/strong><\/a>, ligesom det ogs\u00e5 kan beregnes, hvorn\u00e5r m\u00e5nernes skygge kan ses som en lille sort plet mod Jupiters skyd\u00e6kke.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjerne-, planet- og m\u00e5nem\u00f8de i Tyren 30. og 31. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens fase i realtid<\/a><\/strong>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2024 Juli er den midterste af de tre sommerm\u00e5neder, og det man is\u00e6r l\u00e6gger m\u00e6rke til p\u00e5 nattehimlen er, at de svageste stjerner ikke kan ses. Sommeren p\u00e5 vore breddegrader er nemlig pr\u00e6get af de lyse n\u00e6tter, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20247,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3043","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3043","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3043"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3043\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3063,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3043\/revisions\/3063"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3043"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}