{"id":3068,"date":"2024-06-29T14:35:24","date_gmt":"2024-06-29T13:35:24","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3068"},"modified":"2025-01-01T18:16:52","modified_gmt":"2025-01-01T17:16:52","slug":"stjernehimlen-i-september-2024","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3068","title":{"rendered":"Stjernehimlen i september 2024"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2024<\/strong><\/span><\/p>\n

P\u00e5 danske breddegrader inddeles \u00e5ret som bekendt i fire \u00e5rstider: Vinter, for\u00e5r, sommer og efter\u00e5r. If\u00f8lge denne opdeling er september den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Meteorologisk set regnes hele m\u00e5neden som efter\u00e5rsm\u00e5ned, medens det astronomiske efter\u00e5r f\u00f8rst begynder ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn – og ikke nok med det, for samtidig begynder vinterhalv\u00e5ret p\u00e5 den nordlige halvkugle. I de senere \u00e5r har det dog v\u00e6ret sv\u00e6rt at adskille \u00e5rstiderne, s\u00e5 definitionen er efterh\u00e5nden blevet mere flydende. Vi har oplevet sommertemperaturer med solskin i april, maj og september og efter\u00e5rslignende vejr med regn og rusk i juni, juli og august.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Stjernehimlen afsl\u00f8rer imidlertid \u00e5rstiden. P\u00e5 ethvert tidspunkt kan man g\u00e5 udenfor og se, hvordan de samme stjerner st\u00e5r pr\u00e6cist i samme retning og h\u00f8jde som p\u00e5 samme dato og klokkesl\u00e6t de foreg\u00e5ende \u00e5r. Den eneste forandring er M\u00e5nens og planeternes position.<\/span><\/p>\n

Set fra Jordens perspektiv bev\u00e6ger Solen sig en omgang rundt langs Ekliptika i l\u00f8bet af et \u00e5r og krydser himlens \u00c6kvator to steder. Efter\u00e5ret begynder, n\u00e5r Solen krydser \u00c6kvator for sydg\u00e5ende, hvilket i \u00e5r sker den 22. september kl. 14:44. Det n\u00e6ste halve \u00e5rs tid befinder Solen sig p\u00e5 en lavere deklination end himlens \u00c6kvator og dermed h\u00f8jt p\u00e5 himlen over den sydlige halvkugle, s\u00e5 her er den 22. september i stedet begyndelsen til for\u00e5ret og sommeren.<\/span><\/p>\n

Hvis man udelukkende holder sig orienteret om himlens f\u00e6nomener gennem YouTube, Facebook, Instagram, X, Snapchat, TikTok eller hvad de nu hedder alle sammen, bliver man som regel skuffet, fordi de annoncerede sensationelle begivenheder p\u00e5 ingen m\u00e5de lever op til forventningerne.<\/span><\/p>\n

En tilbagevendende klassiker er Superm\u00e5nen. Som omtalt i august<\/a><\/strong> har adskillige medier skrevet, at der i 2024 forekommer fire superm\u00e5ner i tr\u00e6k. Den f\u00f8rste fandt sted i august, og de f\u00f8lgende tre kommer i september, oktober og november. <\/span><\/p>\n

\"\"Supermoon Youtube: https:\/\/www.youtube.com\/watch?v=ajnkH06TCaQ<\/a><\/span><\/strong><\/h5>\n

Forstavelsen super bruges\/misbruges for at understrege noget exceptionelt, enest\u00e5ende og us\u00e6dvanligt – noget som angiveligt overg\u00e5r alt andet: Supernova, Supermand, Superliga, Supercomputer \u2026 s\u00e5 hvad er Superm\u00e5nen egentlig for en st\u00f8rrelse? Vi kan hurtigt blive enige om, at ben\u00e6vnelsen Superm\u00e5nen giver l\u00f8fte om, at den m\u00e5 v\u00e6re speciel i forhold til den \u2019normal m\u00e5ne\u2019, s\u00e5 lad os f\u00e5 fakta p\u00e5 plads.<\/span><\/p>\n

Hvis det st\u00e5r til troende, er en Superm\u00e5ne en fuldm\u00e5ne, der ser st\u00f8rre ud og lyser meget klarere end en typisk fuldm\u00e5ne, fordi den er t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden end normalt.<\/span><\/p>\n

Det er dog noget mere kompliceret end blot denne definition, og faktisk er der adskillige definitioner. Den mest popul\u00e6re er, at en superm\u00e5ne er en fuldm\u00e5ne (eller nym\u00e5ne), der forekommer, n\u00e5r fuld- eller nym\u00e5nen er t\u00e6t p\u00e5 perig\u00e6um, dvs. det punkt i M\u00e5nens elliptiske bane, hvor den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden. Efter denne definition kan der v\u00e6re adskillige superm\u00e5ner p\u00e5 et \u00e5r, for da udtrykket Superm\u00e5ne blev \u201dopfundet\u201d af astrologen Richard Nolle i 1979, specificerede han, at kriteriet er, at afstanden til M\u00e5nen skal v\u00e6re inden for 90% af mindste- eller st\u00f8rsteafstanden.<\/span><\/p>\n

Superm\u00e5ne er s\u00e5ledes ikke et astronomisk udtryk. Hvis man sp\u00f8rger en astronom, svarer han, at M\u00e5nen kun er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden uden fuldm\u00e5ne \u00e9n gang i l\u00f8bet af \u00e5ret, og at bruge udtrykket i forbindelse med nym\u00e5ne er absurd, for M\u00e5nen kan jo slet ikke ses p\u00e5 dette tidspunkt. Det er kun muligt, s\u00e5fremt der tilf\u00e6ldigvis er solform\u00f8rkelse, som da vil v\u00e6re total, fordi M\u00e5nen er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Jorden, at den kan d\u00e6kke for hele Solen. Hvis M\u00e5nen er i n\u00e6rheden af apog\u00e6um, bliver det en ringformet form\u00f8rkelse. P\u00e5 den anden side set stammer udtrykket fra en astrolog, og i dette s\u00e6rlige folkef\u00e6rds verdensbillede<\/a><\/strong> spiller M\u00e5nen en vigtig rolle, ja tilmed er ogs\u00e5 planeten Pluto uundv\u00e6rlig i horoskopl\u00e6gningen, selv om den ikke kan ses uden brug af store teleskoper og var ukendt, indtil den blev opdaget i 1930.<\/span><\/p>\n

\"\"Tabellens venstre side viser, hvorn\u00e5r M\u00e5nen er i perig\u00e6um i 2024, og hvor stor afstanden er det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt, som er angivet i UT. N betyder nym\u00e5ne og F fuldm\u00e5ne. Den korteste afstand er markeret med ++ ved fuldm\u00e5ne og — ved nym\u00e5ne. Richard Nolles \u00f8vrige tre Superm\u00e5ner er markeret med et enkelt +. H\u00f8jre side er apog\u00e6um, dvs st\u00f8rste afstand, hvor der er \u201dMinim\u00e5ne\u201d. Tabellen viser ogs\u00e5 antal d\u00f8gn og timer mellem perig\u00e6um\/apog\u00e6um og fuld- eller nym\u00e5ne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af tabellen og diagrammet herunder, varierer minimums- og maximumsafstanden til M\u00e5nen meget, og at det is\u00e6r er mindsteafstanden, som har de st\u00f8rste variationer, hvilket skyldes tiltr\u00e6kningen fra planeterne og is\u00e6r fra Solen. Det skal her bem\u00e6rkes, at astronomerne angiver afstanden mellem to himmellegemer som afstanden mellem deres centre. Afstanden mellem Jordens og M\u00e5nens overflade bliver derfor omkring 8000 kilometer mindre. <\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens varierende afstand i l\u00f8bet af en periode tilf\u00e6ldig p\u00e5 700 dage.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Medierne g\u00e5r naturligvis efter den mest popul\u00e6re definition frem for efter astronomernes, for det er mere sensationelt at tale om flere Superm\u00e5ner i tr\u00e6k end blot en enkelt. Et lille plus er dog, at medierne s\u00e6dvanligvis kun henviser til fuldm\u00e5nen i stedet for b\u00e5de fuldm\u00e5nen og nym\u00e5nen, hvilket giver mening, da nym\u00e5nen som n\u00e6vnt ikke kan ses.<\/span><\/p>\n

\u201dSuperm\u00e5nen\u201d opst\u00e5r af det enkle faktum, at M\u00e5nens bane om Jorden ikke er en cirkel, men derimod en ellipse. En gang under hvert oml\u00f8b passerer den derfor det punkt, hvor afstanden er mindst (perig\u00e6um), og en gang hvor afstanden er st\u00f8rst (apog\u00e6um).<\/span><\/p>\n

M\u00e5nen bruger 27 d\u00f8gn, 7 timer, 43 minutter og 6 sekunder til \u00e9t oml\u00f8b om Jorden. Dette er tiden, der g\u00e5r for M\u00e5nen at bev\u00e6ge sig 360\u00b0 i forhold til stjernerne, medens tiden i forhold til retningen mod Solen, dvs. fra den ene fuld- eller nym\u00e5ne til den n\u00e6ste er lidt mere end 2 d\u00f8gn l\u00e6ngere, nemlig 29 d\u00f8gn, 12 timer, 44 minutter og 3 sekunder. Det skyldes, at Jorden og M\u00e5nen kredser omkring Solen, og derfor bev\u00e6ger sig omkring 30\u00b0 frem i banen i l\u00f8bet af disse knap fire uger. Denne afstand skal indhentes, inden de tre legemer igen st\u00e5r p\u00e5 linje, og det tager de f\u00f8rn\u00e6vnte godt 2 d\u00f8gn.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens perig\u00e6um finder derfor ikke sted under samme m\u00e5nefase, fordi den bliver forskudt de godt 2 d\u00f8gn for hvert m\u00e5neoml\u00f8b. \u00c8n gang om \u00e5ret falder den t\u00e6t p\u00e5 fuldm\u00e5ne, og \u00e9n gang t\u00e6t p\u00e5 nym\u00e5ne. N\u00e5r det er nym\u00e5ne, kan vi som tidligere n\u00e6vnt ikke se den, og under de \u00f8vrige faser kan vi kun se en del af dens belyste skive. Kun under fuldm\u00e5ne vender hele dens belyste halvdel mod Jorden, og den kortere afstand betyder naturligvis, at M\u00e5nen ser st\u00f8rre ud og derfor vil lyse st\u00e6rkere end en \u201dgennemsnitlig\u201d fuldm\u00e5ne. \u00d8jet opfatter imidlertid forskelle i lysets intensitet efter en logaritmisk skala, s\u00e5 selv om den st\u00f8rre m\u00e5neskive lyser mere, svarer det kun til en for\u00f8gelse p\u00e5 \u00bc st\u00f8rrelsesklasse i forhold til, n\u00e5r M\u00e5nen er l\u00e6ngst v\u00e6k og dermed ser mindst ud. Under fuldm\u00e5ne har M\u00e5nen en tilsyneladende st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 omkring mag. \u00f712,6, og dens udstr\u00e6kning varierer kun med nogle f\u00e5 bueminutter. Man skal derfor se meget n\u00f8je efter for at bem\u00e6rke forskellen. Det er stort set umuligt, is\u00e6r fordi der g\u00e5r \u00bd \u00e5r mellem ekstremerne, og man kan naturligvis ikke se b\u00e5de den store og den lille m\u00e5ne samtidig, s\u00e5 man har intet sammenligningsgrundlag.<\/span><\/p>\n

Hvis man gerne vil se en stor m\u00e5ne, skal det ske ved dens op- eller nedgang, hvor den s\u00e5kaldte m\u00e5neillusion forekommer. M\u00e5neillusionen<\/a><\/strong> kan ses hele \u00e5ret, men er mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig ved fuldm\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

\"\"Bem\u00e6rk at M\u00e5nen ikke ser st\u00f8rre ud, hvis man fotograferer den med et normalobjektiv. Det er kun \u00f8jnene og hjernen, som lader sig snyde af m\u00e5neillusionen. Brug zoom eller et teleobjektiv og husk at f\u00e5 noget af forgrunden med p\u00e5 billedet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Superm\u00e5nen og mikrom\u00e5nen er i de senere \u00e5r udvidet til ogs\u00e5 at omfatte andre m\u00e6rkv\u00e6rdige p\u00e5fund, som. f.eks. blodm\u00e5nen, der er blevet flittigt brugt frem for det korrekte udtryk: Total m\u00e5neform\u00f8rkelse. F\u00e6nomenet kaldes ikke ‘blodm\u00e5ne’, fordi form\u00f8rkelsen f\u00e5r M\u00e5nen til at fremst\u00e5 r\u00f8dlig. Astronomerne har aldrig brugt dette absurde udtryk, hvilket is\u00e6r skyldes, at M\u00e5nen ikke bliver r\u00f8d som blod. I den astronomiske litteratur er en m\u00e5neform\u00f8rkelse lige siden arilds tid altid blevet omtalt som orange eller kobberfarvet.<\/span><\/p>\n

F\u00e6nomenet kaldes ‘blodm\u00e5ne’ af en helt anden \u00e5rsag, som intet har med astronomi at g\u00f8re. Udtrykket stammer fra USA \u2013 konspirationsteoriernes h\u00f8jborg. Det blev brugt som titel p\u00e5 en bog, der blev udgivet i 2013 af en religi\u00f8s svovlpr\u00e6dikant og dommedagsprofet, som p\u00e5stod, at en serie af i alt fire totale m\u00e5neform\u00f8rkelser i 2014 og 2015 ville betyde verdens undergang. Han havde l\u00e6st i Biblen: The Sun shall be turned into darkness, and the Moon into blood, before the great and terrible day of the Lord come. (Joel kapitel 2:31)<\/span><\/p>\n

Dommedagsprofeten og svovlpr\u00e6dikanten kaldte sin kontroversielle bog Four Bloodmoons \u2013 something is about to change. Jorden gik som bekendt ikke under, men blodm\u00e5nen bestod og har ogs\u00e5 fundet vej til den danske presse, og den bruges ukritisk om enhver m\u00e5neform\u00f8rkelse, uanset om den er total, partiel eller penumbral.<\/span><\/p>\n

\"\"John Hagee. Four Bloodmoons.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 sk\u00e6rmbilledet fra YouTube er Superm\u00e5nen i september netop afbildet, som om der er total m\u00e5neform\u00f8rkelse. Der er<\/em> m\u00e5neform\u00f8rkelse den 18. september, men der er kun tale om en meget lille partiel form\u00f8rkelse, hvor jordskyggen d\u00e6kker 8% af M\u00e5nens diameter under maksimal fase. Eftersom skyggen er et cirkeludsnit, svarer det til 3,5% af hele m\u00e5neskivens areal. M\u00e5nen \u00e6ndrer derfor ikke farve og da p\u00e5 ingen m\u00e5de til blodr\u00f8d.<\/span><\/p>\n

En m\u00e5neform\u00f8rkelse opst\u00e5r, n\u00e5r Jordens skygge rammer M\u00e5nen, og det kan kun finde sted ved fuldm\u00e5ne, hvor Solen, Jorden og M\u00e5nen st\u00e5r p\u00e5 linje og samtidig t\u00e6t p\u00e5 et af knudepunkterne, dvs. det punkt, hvor M\u00e5nens bane krydser Ekliptika. Den aktuelle form\u00f8rkelse begynder ligesom alle andre m\u00e5neform\u00f8rkelser med den penumbrale fase. Starten p\u00e5 denne fase er kl. 02:41:07, men den penumbrale fase kan ikke ses, idet hele m\u00e5neskiven fortsat er belyst af Solen. Kun til allersidst \u2013 dvs. umiddelbart f\u00f8r den partielle fase begynder kl. 04:12:58 \u2013 kan man ane en svag d\u00e6mpning af lyset ved M\u00e5nens nord\u00f8stlige del, hvor skyggen rammer. Form\u00f8rkelsen er maksimal kl. 04:44:18, og den partielle form\u00f8rkelse slutter kl. 05:15:38. Herefter er form\u00f8rkelsen egentlig overst\u00e5et, idet den afsluttende penumbrale fase ligesom ved begyndelsen ikke kan ses. Den penumbrale fase slutter kl. 06:47:27, hvilket er 10 minutter f\u00f8r solopgang, og 20 minutter f\u00f8r M\u00e5nen g\u00e5r ned. Hele form\u00f8rkelsen kan s\u00e5ledes ses fra Odense. Den partielle fase varer 1 time og 3 minutter, medens hele forl\u00f8bet incl. den penumbrale varer 4 timer og 6 minutter.<\/span><\/p>\n

\"\"Form\u00f8rkelsens forl\u00f8b. Bem\u00e6rk at tiderne er i UT.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"M\u00e5nen under maksimal form\u00f8rkelse den 18. september kl. 04:44:18.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I s\u00e6rligt engelsktalende lande har hver m\u00e5neds fuldm\u00e5ne sig eget navn: Wolf Moon, Flower Moon, Strawberry Moon, osv. Det bruger vi ikke i Danmark, hvor vi blot har H\u00f8stm\u00e5nen. Er der da noget specielt ved H\u00f8stm\u00e5nen<\/a><\/strong>, siden den har f\u00e5et st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed end \u00e5rets \u00f8vrige? Er den mere r\u00f8d end ved andre lejligheder? Er den st\u00f8rre, eller st\u00e5r den h\u00f8jere eller lavere p\u00e5 himlen? Eller m\u00e5ske n\u00e6rmere?<\/span><\/p>\n

Ingen af delene. H\u00f8stm\u00e5nen er den fuldm\u00e5ne, som falder t\u00e6ttest p\u00e5 efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. Den falder derfor ikke n\u00f8dvendigvis i september, idet den kan falde p\u00e5 alle tidspunkter fra ca. en uge ind i september til ca. en uge ind i oktober. I 2024 er der efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn den 22. september og fuldm\u00e5ne den 18. sepember, s\u00e5 afvigelsen er ikke ret stor i \u00e5r.<\/span><\/p>\n

H\u00f8stm\u00e5nen ser ikke anderledes ud end alle andre fuldm\u00e5ner, men dens optr\u00e6den under opgangen p\u00e5 aftenhimlen mod \u00f8st er anderledes. For at forst\u00e5 forskellen, er det n\u00f8dvendigt at vide lidt om, hvordan M\u00e5nen normalt eller gennemsnitligt opf\u00f8rer sig.<\/span><\/p>\n

Gennemsnitlig st\u00e5r M\u00e5nen op 50 minutter senere hver dag. Det skyldes, at M\u00e5nen kredser om Jorden samtidig med, at b\u00e5de den og Jorden kredser om Solen. M\u00e5nen bev\u00e6ger sig mod \u00f8st i forhold til stjernebillederne langs Ekliptika med en hastighed, der nogenlunde svarer til dens egen diameter i l\u00f8bet af en time, og da M\u00e5nen fylder godt \u00bd\u00b0 p\u00e5 himlen, bliver det til 12\u00b0 pr. d\u00f8gn. Under opgangen befinder M\u00e5nen sig et bestemt sted blandt stjernerne, og efter 24 timer (mere pr\u00e6cist 23 timer og 56 minutter) er dette sted igen p\u00e5 vej op over horisonten. Imidlertid har M\u00e5nen i mellemtiden bev\u00e6get sig 12\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st, og eftersom Jorden roterer omkring sin akse med 15\u00b0 i timen, g\u00e5r der knap 50 minutter, f\u00f8r den har drejet sig s\u00e5 meget, at M\u00e5nen st\u00e5r op.<\/span><\/p>\n

Der er imidlertid store variationer i \u00e5rets l\u00f8b, og s\u00e6rligt i tiden omkring efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn st\u00e5r M\u00e5nen op p\u00e5 n\u00e6sten samme tidspunkt adskillige aftener i tr\u00e6k. Det synes, som om den har taget fast ophold p\u00e5 \u00f8sthimlen efter solnedgang. Det er der en god forklaring p\u00e5.<\/span><\/p>\n

I Danmark h\u00e6lder himlens \u00c6kvator ca. 35\u00b0 i forhold til horisonten. Ekliptika har en h\u00e6ldning p\u00e5 23\u00bd\u00b0 i forhold til \u00c6kvator, hvilket vil sige, at den afh\u00e6ngig af tidspunkt p\u00e5 d\u00f8gnet og \u00e5ret har en h\u00e6ldning i forhold til horisonten mellem 58\u00bd\u00b0 og 11\u00bd\u00b0. Netop omkring efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn har Ekliptika den mindst muligt h\u00e6ldning ved solnedgang. M\u00e5nens bane ligger derfor n\u00e6sten parallelt med horisonten, s\u00e5 Jorden beh\u00f8ver ikke at dreje s\u00e5 meget som p\u00e5 andre tidspunkter.<\/span><\/p>\n

Omkring for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn er det pr\u00e6cist modsat. P\u00e5 dette tidspunkt har Ekliptika den st\u00f8rst muligt h\u00e6ldning ved solnedgang, s\u00e5 m\u00e5neopgangen kan falde n\u00e6sten 1\u00bd time senere end aftenen i forvejen, og det samme sker den f\u00f8lgende aften. Effekten heraf bliver dramatisk. Ganske f\u00e5 n\u00e6tter efter fuldm\u00e5ne viser den sig ikke f\u00f8r efter midnat, n\u00e5r de fleste allerede er g\u00e5et til ro. S\u00e5 p\u00e5 en m\u00e5de er den forsvundet fra himlen. For\u00e5rsfuldm\u00e5nen har et kort liv.<\/span><\/p>\n

\"\"Ekliptika p\u00e5 \u00f8sthimlen ved solnedgang omkring henholdsvis efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn og for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En yderligere forst\u00e6rkning opst\u00e5r periodevis, fordi M\u00e5nens bane h\u00e6lder 5\u00b0,1 i forhold til Ekliptika, og fordi dens knudepunkter foretager en tur hele vejen rundt p\u00e5 18,6 \u00e5r. To gange i denne periode vil M\u00e5nens bane derfor v\u00e6re endnu mere vandret i forhold til horisonten end p\u00e5 de \u00f8vrige tidspunkter.<\/span><\/p>\n

En anden m\u00e5de at anskue hvad der for\u00e5rsager H\u00f8stm\u00e5nen er ved at finde et stjernekort og se, hvor M\u00e5nen befinder sig p\u00e5 det aktuelle tidspunkt. Omkring efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn forekommer fuldm\u00e5nen, medens M\u00e5nen befinder sig i Fiskene. De f\u00f8lgende dage bev\u00e6ger den sig gennem V\u00e6dderen og Tyren, som begge ligger h\u00f8jt over himlens \u00c6kvator, og jo l\u00e6ngere mod nord et objekt befinder sig p\u00e5 himlen, jo l\u00e6ngere tid er det over horisonten. Med andre ord f\u00e5r M\u00e5nen hurtigt en h\u00f8jere deklination og st\u00e5r derfor tidligere op end umiddelbart forventet \u2013 hvilket vil sige n\u00e6sten p\u00e5 samme tidspunkt som aftenen i forvejen.<\/span><\/p>\n

\u2019N\u00e6sten p\u00e5 samme tidspunkt\u2019 afh\u00e6nger imidlertid af, hvilken breddegrad man bor p\u00e5. Jo h\u00f8jere mod nord man befinder sig, jo mindre er Ekliptikas h\u00e6ldning i forhold til horisonten. I indledningen fremgik det, at det prim\u00e6rt er i USA, man navngiver de forskellige m\u00e5neders fuldm\u00e5ne, men netop H\u00f8stm\u00e5nen menes at v\u00e6re opst\u00e5et i Nordeuropa, hvorfra skikken fulgte med emigranterne til USA.<\/span><\/p>\n

I Nordeuropa kan m\u00e5neopgangen finde sted blot 10-20 minutter senere end aftenen i forvejen. Man har derfor en klart lysende m\u00e5ne p\u00e5 \u00f8sthimlen lige efter solnedgang mange aftener i tr\u00e6k. Den er n\u00e6sten ikke til at slippe af med, hvilket netop er begrundelsen for navnet H\u00f8stm\u00e5nen. F\u00f8r i tiden faldt h\u00f8sten v\u00e6sentligt senere end i dag, og den travle bonde, som m\u00e5tte klare h\u00f8sten med en le, kunne knap nok n\u00e5 at blive f\u00e6rdig, f\u00f8r det tidlige efter\u00e5rsm\u00f8rke faldt p\u00e5. H\u00f8stm\u00e5nen lyste derfor meget bekvemt den ene aften efter den anden og tillod at forts\u00e6tte h\u00f8starbejdet lang tid efter solnedgang. I dag er h\u00f8sten som regel overst\u00e5et l\u00e6nge inden efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og der er lys p\u00e5 mejet\u00e6rskeren.<\/span><\/p>\n

Desuden skal hovedafgr\u00f8den if\u00f8lge nogle kringlede EU-regler v\u00e6re h\u00f8stet senest 20. august, for at landmanden kan n\u00e5 at s\u00e5 efterafgr\u00f8der. Det betyder, at mange landm\u00e6nd er tvunget til at h\u00f8ste, selvom kornet er for v\u00e5dt til at blive h\u00f8stet og i mange tilf\u00e6lde havde brug for flere dage p\u00e5 marken for at blive helt modent. Hvis fristen ikke overholdes, bliver der trukket i landbrugsst\u00f8tten. Fristen kan dog forl\u00e6nges til 3. september, hvis landmanden senest den 20. august ans\u00f8ger skriftligt derom. Uds\u00e6ttelse kan f.eks. v\u00e6re n\u00f8dvendig pga. vejrforholdene. H\u00f8stm\u00e5nens funktion som lysgiver tilh\u00f8rer s\u00e5ledes fortiden.<\/span><\/p>\n

\"\"H\u00f8stbillede 1910. Peter Hansen (1868-1928). Olie p\u00e5 l\u00e6rred. 103 x 127 cm. Faaborg Museum.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus kan ses p\u00e5 aftenhimlen umiddelbart efter solnedgang. Trods den store lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73,9 er den dog vanskelig at finde, for den st\u00e5r meget lavt p\u00e5 himlen, hvilket altid er tilf\u00e6ldet<\/a><\/strong>, n\u00e5r Venus er \u2019aftenstjerne\u2019 i efter\u00e5rsm\u00e5nederne. Den 1. september er h\u00f8jden blot 1\u00b0 en halv time efter solnedgang, dvs. Venus st\u00e5r praktisk talt p\u00e5 horisonten, medens der fortsat er borgerligt tusm\u00f8rke<\/a><\/strong>. Den 30. september er h\u00f8jden tilsvarende 1\u00bd\u00b0.<\/span><\/p>\n

Det st\u00e5r v\u00e6sentligt bedre til med Saturn. Ringplaneten er p\u00e5 himlen stort set hele natten, idet den er i opposition den 8. september. Saturn er altid interessant at iagttage gennem et teleskop. Under oppositionen har den en udstr\u00e6kning p\u00e5 19\u201d, og dens ringsystem sp\u00e6nder over 44\u201d. Imidlertid er ringene n\u00e6sten usynlige i \u00f8jeblikket, idet de blot h\u00e6lder 3\u00bd\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden, hvilket skyldes, at Jordens og Saturns baneplaner er p\u00e5 vej til at krydse hinanden. I l\u00f8bet af september for\u00f8ges h\u00e6ldningen til 4\u00bd\u00b0, fordi Jorden p\u00e5 sin vej rundt om Solen bev\u00e6ger sig ganske lidt over Saturns ringplan. Det er dog kun en stakket frist, for i de kommende m\u00e5neder bliver h\u00e6ldningsgraden igen mindre, indtil den er 0\u00b0, n\u00e5r ringplanet og Jordens baneplan krydser hinanden den 23. marts 2025.<\/span><\/p>\n

\"\"Ringplanets h\u00e6ldningsgrad er 27\u00b0, n\u00e5r det er st\u00f8rst. De skete sidst i 2016 og vil ske igen i 2032.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De \u201dmanglende\u201d ringe giver st\u00f8rre mulighed for at se nogle af Saturns mange m\u00e5ner. En god h\u00e5ndfuld af de i alt 146 kan ses i selv et beskedent teleskop, s\u00e5 Saturn kan p\u00e5 trods af den mindre udstr\u00e6kning minde lidt om Jupiter. Ingen af Saturns m\u00e5ner er dog s\u00e5 lysst\u00e6rke som Jupiters fire store. Den klareste er Titan p\u00e5 mag. 8,5. Den kredser om Saturn p\u00e5 16 d\u00f8gn og kan s\u00e5ledes n\u00e5 n\u00e6sten to ture p\u00e5 en m\u00e5ned. De \u00f8vrige er svagere, og for Titan og de syv klarestes vedkommende kan deres aktuelle position findes ved hj\u00e6lp af dette lille on-line program<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Neptun st\u00e5r 13\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st end Saturn og befinder sig umiddelbart syd\u00f8st for den sekskantede asterisme, som repr\u00e6senterer den vestligste af Fiskene. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,7 kan Neptun ikke ses med det blotte \u00f8je, men er inden for r\u00e6kkevidde af en prismekikkert. Gennem kikkerten ligner den svag stjerne og kun med et godt teleskop med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 mindst 100\u00d7 er det muligt at skelne dens lille svagt bl\u00e5lige skive p\u00e5 2\u201d. Neptun er i opposition den 21. september, hvor afstanden til den er 4,3 milliarder kilometer. En interessant detalje ved Neptun er, at den ikke blev opdaget ved en tilf\u00e6ldighed, men derimod efter en meget omfattende matematisk beregning, som uafh\u00e6ngigt blev foretaget af en fransk og en engelsk matematiker. Ud fra disse beregninger blev den fundet p\u00e5 den beregnede position natten mellem den 23. og 24. september 1846. I dag kan enhver finde den med en prismekikkert og et detaljeret stjernekort.<\/span><\/p>\n

\"\"Pilen viser Neptuns position under oppositionen. Den klareste \u201dstjerne\u201d p\u00e5 kortet er Saturn.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Kortet har en bredde p\u00e5 20\u00b0. Neptun ligger umiddelbart over fire stjerner med lysstyrker mellem mag. 5 og mag. 6. Neptun og de fire stjerner kan v\u00e6re indenfor synsfeltet p\u00e5 en prismekikkert. <\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Neptuns retrograde bev\u00e6gelse i l\u00f8bet af september. P\u00e5 detailkortet med en bredde p\u00e5 6\u00b0 er lysstyrken p\u00e5 de fire stjerner angivet. Stjernen, som Neptun passerer sidst p\u00e5 m\u00e5neden, er HIP 117881 med en lysstyrke 7,5 og dermed n\u00e6sten det samme som planeten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Beregningen af Neptuns position, som f\u00f8rte til dens opdagelse, blev til p\u00e5 baggrund af opdagelsen af Uranus i 1781. Uranus\u2019 lysstyrke er ligesom Neptuns s\u00e5 svag, at ingen havde bem\u00e6rket den fjerne planet, f\u00f8r William Herschel tilf\u00e6ldigvis fik \u00f8je p\u00e5 den. Med sin lysstyrke p\u00e5 mag. 6 var Uranus dog blevet set adskillige gange tidligere, men var hver gang blot blevet betragtet som en svag stjerne. Da dens planetstatus blev bekr\u00e6ftet, var det derfor en forholdsvis smal sag at beregne baneelementerne, fordi der forel\u00e5 en lang r\u00e6kke positioner fra mange tidligere observationer. Det viste sig dog, at den beregnede efemeride ikke passede. Uranus bev\u00e6gede sig ikke som forventet, hvilket fik nogle til at spekulere over, om afvigelserne kunne t\u00e6nkes at v\u00e6re for\u00e5rsaget af en ukendt planet l\u00e6ngere ude i Solsystemet. Efter flere \u00e5rs regnearbejde viste dette sig at v\u00e6re korrekt. Neptun blev fundet ved et skrivebord ved hj\u00e6lp af pen og papir.<\/span><\/p>\n

Uranus kan ikke ses med det blotte \u00f8je, medmindre man har et exceptionelt godt syn og befinder sig et helt m\u00f8rkt sted, samt naturligvis ved pr\u00e6cist, hvor p\u00e5 himlen man skal se. For os, der bor p\u00e5 h\u00f8je breddegrader p\u00e5 den nordlige halvkugle, er forholdene dog blevet bedre i de senere \u00e5r, fordi Uranus gennem l\u00e6ngere tid har bev\u00e6get sig h\u00f8jere og h\u00f8jere op p\u00e5 Ekliptika, og derfor st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen, n\u00e5r den kulminerer mod syd. I \u00f8jeblikket st\u00e5r Uranus i Tyren 5\u00b0 under Plejaderne og bibeholder n\u00e6sten sin position hele m\u00e5neden, idet den p\u00e5begynder sin retrograde bev\u00e6gelse den 1. september forud for den kommende opposition midt i november. I l\u00f8bet af m\u00e5neden bev\u00e6ger Uranus sig 20\u2019 i vestlig retning i forhold til baggrundsstjernerne. 20\u2019 svarer til 2\/3 af M\u00e5nens tilsyneladende st\u00f8rrelse. Ligesom for Neptuns vedkommende ses Uranus kun som en stjernelignende prik. Kun gennem et godt teleskop kan man se dens skive p\u00e5 4\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 position midt i september. De fire stjerner i et letgenkendeligt m\u00f8nster har omkring samme lysstyrke som Uranus og ligger indenfor et kikkertsynsfelt under Plejaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars forts\u00e6tter sin prograde bev\u00e6gelse gennem Tyren og krydser gr\u00e6nsen til Tvillingerne den 6. september. Den passerer 1\u00b0 syd for den \u00e5bne hob M35 natten mellem den 8. og 9., og den 11. passerer den 1\u00b0 nord for Mu Geminorum, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 2,9. Mars\u2019 lysstyrke er mag. 0,7, og den stiger til mag. 0,5 inden m\u00e5nedens udgang. Opgangen finder sted kl. 23:45 f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden og kl. 23 i slutningen af m\u00e5neden. For bedste udbytte er det en fordel at vente med at rette teleskopet mod Mars indtil de tidlige morgentimer, hvor den har bev\u00e6get sig h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. Man m\u00e5 dog ikke forvente at kunne se s\u00e6rlig mange detaljer, idet Mars kun har en udstr\u00e6kning p\u00e5 8\u201d. Under oppositionen den 16. januar 2025 er udstr\u00e6kningen blot steget til 14,6\u201d, hvilket g\u00f8r det til en forholdsvis ugunstig eopposition.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars prograde bev\u00e6gelse de kommende tre m\u00e5neder. Den retrograde bev\u00e6gelse indledes i begyndelsen af december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Medens synet af Mars gennem et teleskop m\u00e5ske er lidt skuffende, forholder det sig helt anderledes med Jupiter. Solsystemets st\u00f8rste planet befinder sig med en lystyrke p\u00e5 mag. \u00f72,3 mellem Tyrens horn 10\u00b0 \u00f8st for Aldebaran. I l\u00f8bet af september g\u00e5r den prograde bev\u00e6gelse n\u00e6sten i st\u00e5, inden den retrograde bev\u00e6gelse p\u00e5begyndes i begyndelsen af oktober. <\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters prograde bev\u00e6gelse i l\u00f8bet af september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiters udstr\u00e6kning er mere end 5 gange s\u00e5 stor som Mars\u2019, og den \u00f8ges tilmed fra 39\u201d til 42\u201d inden udgangen af september. Ligesom for Mars\u2019 vedkommende er det bedst at vente til de tidlige morgentimer, hvor Jupiter har bev\u00e6get sig h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. Gennem et teleskop vil man da blive bel\u00f8nnet med synet af Jupiters m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter, og jo st\u00f8rre teleskop man bruger og jo bedre observationsforholdene er, jo flere b\u00e6lter og andre karaktertr\u00e6k dukker der op.<\/span><\/p>\n

Selv et lille teleskop er dog tilstr\u00e6kkelig til at man uden besv\u00e6r kan se Jupiters fire store m\u00e5ner. De bev\u00e6ger sig s\u00e5 hurtigt omkring planeten, at man kan se, hvordan de \u00e6ndrer indbyrdes position i l\u00f8bet af kort tid, og hvordan de p\u00e5 forudsigelige tidspunkter passerer ind foran eller bag Jupiter. Tidspunkterne for s\u00e5danne begivenheder, inclusive tidspunkterne, hvor m\u00e5nernes skygge bev\u00e6ger sig hen over Jupiters skyd\u00e6kke, eller Jupiters skygge form\u00f8rker m\u00e5nerne, fremg\u00e5r af dette lille on-line program<\/a><\/strong>. Callisto, den yderste af de fire m\u00e5ner, er ikke med p\u00e5 listen, idet dens baneplan i \u00f8jeblikket h\u00e6lder s\u00e5 meget i forhold til synsretningen fra Jorden, at Callisto passerer hen over Jupiters poler.<\/span><\/p>\n

\"\"Eksempel p\u00e5 \u00e6ndring af m\u00e5nernes position i l\u00f8bet af 4 timer. Eksemplet er fra 2. september. Kl. 00:50 bev\u00e6ger Io sig ind i Jupiters skygge og er s\u00e5ledes ude af syne, indtil den dukker frem bag Jupiter kl. 04:15. M\u00e5nernes r\u00e6kkef\u00f8lge p\u00e5 \u00f8verste billede er Io, Europa, Ganymede og Callisto. P\u00e5 det nederste er det Io, Europa, Callisto og Ganymede.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"I tiden op til Jupiters opposition vender Jupiters skygge mod h\u00f8jre i forhold til synsretningen <\/span>fra Jorden, fordi Solen st\u00e5r til venstre. Efter oppositionen er det modsat. Solen st\u00e5r til h\u00f8jre, og m\u00e5nerne bliver form\u00f8rket efter at have v\u00e6ret okkulteret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur er den planet, som kredser t\u00e6ttest p\u00e5 Solen, og den er som regel vanskelig at se, fordi den aldrig kan ses p\u00e5 en helt m\u00f8rk himmel. Kun et par gange om \u00e5ret<\/a><\/strong> er der gunstige betingelser, og her i september kommer \u00e5rets bedste mulighed for at se Merkur p\u00e5 morgenhimlen. En time f\u00f8r solopgang den 1. september har Merkur en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,6 og st\u00e5r 4\u00bd\u00b0 over horisonten. Samme morgen st\u00e5r det tynde segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne 6\u00b0 over Merkur. Den 4. har Merkur sin st\u00f8rste vinkelafstand p\u00e5 18\u00b0 fra Solen, og lysstyrken er steget til mag. \u00f70,2.<\/span><\/p>\n

Lysstyrken bliver ved med at stige, og n\u00e5r Merkur den 9. passerer \u00bd\u00b0 fra L\u00f8vens klareste stjerne, Regulus, er den steget til mag. \u00f70,7. Til sammenligning har Regulus en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,5. Tre morgener senere er Merkurs lysstyrke steget til mag \u00f71, og dens h\u00f8jde over horisonten en time f\u00f8r solopgang er 4\u00bd\u00b0. H\u00f8jden aftager hurtigt i takt med at Merkur n\u00e6rmer sig Solen. Den 16. er h\u00f8jden kun 2\u00bd\u00b0 en time f\u00f8r solopgang, men til geng\u00e6ld er lysstyrken yderligere steget til mag. \u00f71,2. Den 20. st\u00e5r Merkur op n\u00f8jagtig en time f\u00f8r Solen, og n\u00e5r den et kvarters tid senere er kommet et par grader op over horisonten, er morgengryet s\u00e5 langt fremskreden, at det kan blive n\u00f8dvendigt at finde en prismekikkert frem. Vinkelafstanden til Solen formindskes hurtigt, indtil Merkur er i konjunktion den 30. september.<\/span><\/p>\n

\"\"\"\"Morgenhimlen en time f\u00f8r solopgang den 1. og 9. september. Bem\u00e6rk at M\u00e5nen er tegnet 5\u00d7 st\u00f8rre end i virkeligheden. Den klareste \u201dstjerne\u201d p\u00e5 koret er planeten Jupiter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5187\/<\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2024 P\u00e5 danske breddegrader inddeles \u00e5ret som bekendt i fire \u00e5rstider: Vinter, for\u00e5r, sommer og efter\u00e5r. If\u00f8lge denne opdeling er september den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Meteorologisk set regnes hele m\u00e5neden som efter\u00e5rsm\u00e5ned, medens det astronomiske efter\u00e5r f\u00f8rst begynder … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20249,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3068","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3068","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3068"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3068\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3247,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3068\/revisions\/3247"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3068"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}