{"id":3070,"date":"2024-06-29T18:46:23","date_gmt":"2024-06-29T17:46:23","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3070"},"modified":"2025-01-01T18:16:18","modified_gmt":"2025-01-01T17:16:18","slug":"stjernehimlen-i-august-2024","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3070","title":{"rendered":"Stjernehimlen i august 2024"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2024<\/span><\/strong><\/p>\n

Sommerperiodens tre m\u00e5neder med lange dage og korte n\u00e6tter er s\u00e5 sm\u00e5t ved at lakke mod enden. Med andre ord slutter de lyse n\u00e6tter i begyndelsen af august, og der bliver igen m\u00f8rkt om natten. De lyse n\u00e6tter slutter if\u00f8lge kalenderen den 8. august p\u00e5 danske breddegrader, og det bliver en k\u00e6rkommen forandring, s\u00e6rligt fordi der i august sker meget p\u00e5 stjernehimlen. De lyse n\u00e6tter slutter dog ikke p\u00e5 samme dato overalt i Danmark, idet det er afh\u00e6ngigt af den breddegrad, man bor p\u00e5.<\/span><\/p>\n

Sidste nat med lyse n\u00e6tter ved Danmarks sydligste punkt, Sydstenen p\u00e5 Gedser Odde p\u00e5 Falster, er den 2. august. Ved det nordligste punkt, Skagen Nordstrand et par kilometer vest for Grenen, er det tilsvarende den 14. august.<\/span><\/p>\n

\"\"Danmarks sydligste og nordligste punkt.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De lyse n\u00e6tter er defineret som det tidsrum, hvor astronomisk tusm\u00f8rke varer hele natten, dvs. n\u00e5r Solen ved midnat er mindre end 18\u00b0 under horisonten. Rent matematisk kan tidspunktet for begyndelsen og afslutningen fasts\u00e6ttes helt pr\u00e6cist. For at beregne, hvor langt Solen kommer under horisonten ved midnat for et bestemt sted, skal man benytte ligningen 90\u00b0\u2212\u03c6\u2212\u03b4, hvor \u03c6 er stedets breddegrad, og \u03b4 er Solens deklination. Med afrundede v\u00e6rdier ligger Fyn p\u00e5 55\u00b030\u2019 N, s\u00e5 i det tidsrum, hvor Solens deklination er mere end 16\u00b030\u2019, har vi lyse n\u00e6tter p\u00e5 Fyn. (90\u00b0 – 55\u00bd\u00b0 – 16\u00bd\u00b0 = 18\u00b0).<\/span><\/p>\n

I 2024 begyndte de lyse n\u00e6tter efter denne udregning p\u00e5 Fyn natten mellem den 5. og 6. maj, og de slutter igen natten mellem den 6. og 7. august. I praksis er der naturligvis en vis overgangsperiode, og i begyndelsen er det kun lige omkring midnat, man kan tale om nattem\u00f8rke. Bem\u00e6rk at midnat i denne forbindelse skal forst\u00e5s som astronomisk midnat, som afh\u00e6ngigt af l\u00e6ngdegraden falder mere end en time senere end borgerlig midnat p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

De m\u00f8rke n\u00e6tters tilbagevenden falder sammen en af de bedst kendte meteorsv\u00e6rme. Der er fortsat sommer p\u00e5 den nordlige halvkugle, og selv om der kan blive k\u00f8ligt om natten, betyder det, at Perseiderne er langt mere popul\u00e6r end de sv\u00e6rme, som forekommer i det kolde vinterhalv\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Perseidernes maksimum i 2024 forventes at falde den 12. august 2024 kl. 14:00 UTC = kl. 16:00 dansk sommertid. Der er imidlertid tale om en forholdsvis bred meteorstr\u00f8m, s\u00e5 det er v\u00e6rd at holde \u00f8je med himlen b\u00e5de den 11., 12. og 13. august, og som det er tilf\u00e6ldet for de fleste meteorsv\u00e6rme, forekommer der normalt flest meteorer i timerne efter midnat.<\/span><\/p>\n

Forholdene er ideelle i \u00e5r, for M\u00e5nen er i 1. kvarter den 12. august kl. 17:19 og g\u00e5r ned inden midnat. Det bedste tidspunkt er s\u00e5ledes fra midnat til daggry, hvor himlen ikke er oplyst af M\u00e5nen. Radianten mellem Perseus og Cassiopeia st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen mod nord\u00f8st ved m\u00f8rkets frembrud og stiger h\u00f8jere op p\u00e5 himlen i l\u00f8bet af natten.<\/span><\/p>\n

Normalt angives, at man kan se 90-100 meteorer i timen, men som det altid er tilf\u00e6ldet, m\u00e5 man forvente, at det reelle antal man iagttager, er en v\u00e6sentligt mindre, idet dette antal er den s\u00e5kaldte ZHR-v\u00e6rdi<\/a><\/strong>, der som udgangspunkt er baseret p\u00e5 helt ideelle forhold, hvor man f.eks. medregner de allersvageste meteorer, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 6. For at se s\u00e5 mange som muligt er det vigtigt at finde et sted langt fra kunstige lyskilder, og hvor der samtidig er udsyn til hele himlen.<\/span><\/p>\n

Meteorerne kan ses over hele himlen, og man ser faktisk flest, hvis man ikke ser direkte mod radianten. Hvis man f\u00f8lger deres bane bagud, synes de at udstr\u00e5le fra stjernebilledet Perseus, som derfor har lagt navn til meteorstr\u00f8mmen. De kraftigste meteorerne er ofte farverige og efterlader et spor, som kan forblive synligt i adskillige sekunder Der er dog ingen reel forbindelse mellem meteorerne og stjernebilledet. Stjernerne i Perseus er mange lys\u00e5r v\u00e6k, mens meteorerne br\u00e6nder op omkring 100 km over Jordens overflade.<\/span><\/p>\n

Perseidernes ophavskomet, 109P\/Swift-Tuttle, er en forholdsvis stor komet p\u00e5 omkring 26 kilometer i diameter, og som kredser omkring Solen i l\u00f8bet af 133. \u00e5r. Det var den amerikanske astronom Lewis Swift, som opdagede kometen visuelt den 16. juli 1862 gennem en 4,3-tommer refraktor. Han meddelte ikke opdagelsen med det samme, for han troede, at det var den samme komet, som var blevet opdaget af en anden astronom et par uger f\u00f8r. Tre dage senere blev den derfor uafh\u00e6ngigt opdaget af Horace Tuttle, s\u00e5 begge astronomer fik \u00e6ren af at l\u00e6gge navn til den.<\/span><\/p>\n

Der blev beregnet en oml\u00f8bstid p\u00e5 120 \u00e5r, men 109P\/Swift-Tuttle dukkede ikke op i 1982. Der blev derp\u00e5 foretaget nye beregninger, og det viste sig, at der var opdaget en komet i 1737, som have praktisk talt de samme baneelementer. Oml\u00f8bsperioden blev justeret og tilbagekomsten blev i stedet beregnet til 1992. Et st\u00f8rre udbrud af Perseiderne i 1991 indikerede, at kometen sandsynligvis var p\u00e5 vej tilbage, og et lignende st\u00f8rre antal meteorer i 1992 s\u00e5 ud til at bekr\u00e6fte det.<\/span><\/p>\n

Den 26. september 1992 fandt en amat\u00f8rastronom, Tsuruhiko Kiuchi, en komet i n\u00e6rheden af den forventede position, og andre astronomer bekr\u00e6ftede hurtigt opdagelsen. Samtidig blev kinesiske og japanske optegnelser af kometer i 69 f.v.t. og 188 e.v.t. ligeledes bekr\u00e6ftet som v\u00e6rende tidlige tilsynekomster af 109P\/Swift-Tuttle.<\/span><\/p>\n

Meteorider, som overlever turen gennem Jordens atmosf\u00e6re og lander p\u00e5 dens overflade, kaldes meteoritter. Men f\u00e5 \u2013 eller snarere ingen \u2013 meteorider fra de kendte meteorsv\u00e6rme bliver til meteoritter, hvilket skyldes, at de er meget sm\u00e5 og prim\u00e6rt best\u00e5r af st\u00f8v, is og frosne gasarter. I mods\u00e6tning hertil er meteoritter sten- eller metalfragmenter fra asteroider.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernekort g\u00e6ldende for borgerlig midnat natten mellem den 12. og 13. august. Perseidernes radiant er markeret med den r\u00f8de cirkel.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Perseider og Sommertrekanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende stjernekort, kan planeten Saturn ses lavt p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st. Efterh\u00e5nden som natten skrider frem, stiger Saturn h\u00f8jere op p\u00e5 himlen og st\u00e5r mod syd kl. 03 i en h\u00f8jde p\u00e5 27\u00b0 over horisonten. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,8 kan den sammenlignes med de stjerner, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,5 eller h\u00f8jere. P\u00e5 kortet ses 5 af disse. Den sjette, Nordstjernen, har mag. 2 og tilh\u00f8rer s\u00e5ledes en svagere gruppe.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlens 25 klareste stjerner. 17 af disse kan ses fra Danmark og er understreget med r\u00f8dt. I den korte omtale herunder er de markeret med (D)<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

1) Sirius, ogs\u00e5 kaldet Hundestjernen og det mere officielle navn Alfa Canis Majoris, er den klareste stjerne p\u00e5 nattehimlen med lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,46. Det er en dobbeltstjerne, hvor ledsageren er en hvid dv\u00e6rg p\u00e5 mag. 8,5. Med en afstand p\u00e5 8,6 lys\u00e5r er Sirius en af Solens n\u00e6rmeste nabostjerner. (D)<\/span><\/p>\n

2) Canopus kendes ogs\u00e5 som \u03b1 Carinae, idet det er den klareste stjerne i stjernebilledet Carina (K\u00f8len). Med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,74 overstr\u00e5les den kun af Sirius.<\/span><\/p>\n

3) Rigil Kentaurus kendes bedst som Alfa Centauri og er Solens n\u00e6rmeste store nabostjerne med en afstand p\u00e5 4,37 lys\u00e5r. Dens lille ledsagerstjerne, den r\u00f8de dv\u00e6rg Proxima Centauri, ligger i en afstand p\u00e5 4,24 lys\u00e5r, men er s\u00e5 svag, at den ikke kan ses med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

4) Arcturus i stjernebilledet Bo\u00f6tes er med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,05 den klareste stjerne p\u00e5 den nordlige himmelhalvkugle. (D)<\/span><\/p>\n

5) Vega i Lyren med en lysstyrke p\u00e5 mag 0,03 er forholdsvist t\u00e6t p\u00e5 Solen, idet afstanden blot er 25 lys\u00e5r. Vega er en af de f\u00f8rste stjerner, hvor afstanden blev bestemt for n\u00e6sten 200 \u00e5r siden. Vega udg\u00f8r det \u00f8verste h\u00f8jre hj\u00f8rne af Sommertrekanten. (D)<\/span><\/p>\n

6) Capella i stjernebillede Kusken befinder sig i en afstand af 42,9 lys\u00e5r fra Solen og er i virkeligheden en dobbeltstjerne, hvor de to komponenter hver is\u00e6r ogs\u00e5 er dobbeltstjerner, dvs. et firedobbelt system med en samlet lysstyrke p\u00e5 mag. 0,08. (D)<\/span><\/p>\n

7) Rigel har den officielle betegnelse \u03b2 Orionis og er en bl\u00e5 superk\u00e6mpe i stjernebilledet Orion. Dens lysstyrke er mag. 0,12. (D).<\/span><\/p>\n

8) Procyon i stjernebilledet Lille Hund har en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,34. og har ligesom sin \u201dstorebror\u201d Sirius i Store Hund en hvid dv\u00e6rg som ledsager. (D)<\/span><\/p>\n

9) Achernar, \u03b1 Eridani, er den klareste og sydligst beliggende stjerne i stjernebilledet Floden. Fra Danmark kan man kun se den nordligste del af Floden og dermed ikke Achernar.<\/span><\/p>\n

10) Betelgeuze er den n\u00e6stklareste stjerne i Orion, men har alligevel f\u00e5et betegnelsen \u03b2 Orionis. Betelgeuze er en r\u00f8d superk\u00e6mpe og en af de st\u00f8rste stjerner, der er synlig med det blotte \u00f8je. Lysstyrken varierer med uregelm\u00e6ssige mellemrum, og det forventes, at stjernen vil eksplodere som supernova indenfor den n\u00e6ste million \u00e5r. (D)<\/span><\/p>\n

11) Beta Centauri med tilnavnet Hadar ligger tilsyneladende t\u00e6t p\u00e5 den klareste stjerne, Alfa Centauri, i stjernebilleet Kentauren, men i virkeligheden er afstanden til den 390 lys\u00e5r, dvs. n\u00e6sten 100 gange s\u00e5 langt v\u00e6k som Alfa Centauri.<\/span><\/p>\n

12) Altair i \u00d8rnen er ligeledes en af Solens nabostjerner. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,76 ligger den i en afstand p\u00e5 16 lys\u00e5r, og udg\u00f8r spidsen af Sommertrekanten. (D)<\/span><\/p>\n

13) Acrux er den klareste stjerne i Sydkorset. Navnet er egentlig blot en latiniseret forkortelse for Alpha Crucis. Lysstyrken er mag. 0,76.<\/span><\/p>\n

14) Aldebaran, den r\u00f8de k\u00e6mpe i Tyren kaldes ogs\u00e5 for \u201dTyrens R\u00f8de \u00d8je\u201d. Dens diameter er 44 gange s\u00e5 stor som Solens, og lysstyrken er mag 0,85. (D)<\/span><\/p>\n

15) Antares, \u03b1 i Skorpionen, er ligesom Aldebaran en r\u00f8d k\u00e6mpe. Navnet stammer fra gr\u00e6sk og betyder \u201dsom Mars\u201d (men oftest oversat til \u201dMars\u2019 rival\u201d) p\u00e5 grund af dens st\u00e6rkt r\u00f8dlige farve, svarende til planeten Mars (Ares i den gr\u00e6ske mytologi) (D)<\/span><\/p>\n

16) Spica i Jomfruen er en spektroskopisk dobbeltstjerne i en afstand p\u00e5 omkring 250 lys\u00e5r. Dens lysstyrke varierer ganske svagt mellem mag. 0,97 og mag. 1,04. (D)<\/span><\/p>\n

17) Pollux er den klareste stjerne i Tvillingerne, men har trods det f\u00e5et Bayerbetegnelsen \u03b2 Geminorum. Pollux har et svagt orangefarvet sk\u00e6r og er med en afstand af 34 lys\u00e5r den k\u00e6mpestjerne, som ligger t\u00e6ttest p\u00e5 Solen. (D)<\/span><\/p>\n

18) Fomalhaut i Piscis Austrinus, “Sydlige Fisk\u201d, kommer 5\u00b0 op over horisonten og er den sydligst beliggende stjerne af 1. st\u00f8rrelse, som kan ses fra danske breddegrader. (D)<\/span><\/p>\n

19) Deneb i Svanen er det \u00f8verste venstre hj\u00f8rne i Sommertrekanten. Med en lysstyrke p\u00e5 mag 1,25 er det den svageste af de tre, men i virkeligheden er Deneb en bl\u00e5 superk\u00e6mpe, som har en lysstyrke p\u00e5 mere end 100000 gange Solens. Det er kun dens store afstand p\u00e5 2,615\u00b1215 lys\u00e5r, som f\u00e5r den til at se svag ud. (D)<\/span><\/p>\n

20) Mimosa, \u03b2 Crucis, er med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,25 den n\u00e6stklareste stjerne i Sydkorset.<\/span><\/p>\n

21) Regulus, \u03b1 Leonis, er L\u00f8vens klare stjerne. Navnet Regulus betyder \u201dKongestjernen\u201d. Lysstyrken er mag. 1,35, og afstanden til den er 77 lys\u00e5r. I et mindre teleskop kan man se dens ledsager p\u00e5 mag. 7,7 i en afstand p\u00e5 177″ fra hovedkomponenten, men det kan dog v\u00e6re vanskeligt at se den forholdsvis svage ledsager, fordi den let bliver overstr\u00e5 af den lyssst\u00e6rke Regulus. (D)<\/span><\/p>\n

22) Adhara, Epsilon Canis Majoris, er trods betegnelsen e er det den n\u00e6stklareste i Store Hund. Med en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 mag. 1,5 tilh\u00f8rer den lige netop gruppen af himlens klareste stjerner. Set fra Danmark kommer den knap 6\u00b0 over horisonten. (D)<\/span><\/p>\n

De tre sidste stjerner p\u00e5 billedet, Shaula, Castor og Gacrux har lysstyrker p\u00e5 under mag. 1,5 og tilh\u00f8rer s\u00e5ledes gruppen af 2. st\u00f8rrelsesklasse stjerner. Shaula udg\u00f8r spidsen af Skorpionens brod og kan ikke ses fra Danmark. Det samme er tilf\u00e6ldet for Gacrux, som er den tredieklareste stjerne i Sydkorset. Ligesom for Acrux\u2019 vedkommende er Gacrux en forkortelse for sin latinske betegnelse Gamma Cruxis. Den bedst kendte fra danske breddegraderaf disse tre er Castor (D), som har betegnelsen \u03b1 Geminorum, men er trods dette kun den n\u00e6stklareste af Tvillingerne.<\/span><\/p>\n

Med sin lystyrke p\u00e5 mag. 0,8 ligger Saturn s\u00e5ledes nogenlunde i midten af de 22 1. klasses stjerner. Ligesom for de \u00f8vrige planeters vedkommende varierer Saturns lysstyrke pga. den varierende afstand mellem den og Jorden i l\u00f8bet af \u00e5ret. Lysstyrken kan variere mellem mag. \u00f70,55 og mag. 1,17. Gennemsnitslystyrken angives som mag. 0,46. Den st\u00f8rste variation skyldes dog ringplanets h\u00e6ldningsgrad i forhold til synsretningen fra Jorden. Denne variation har en periode p\u00e5 n\u00e6sten 15 \u00e5r, og eftersom vi i \u00f8jeblikket ser ringene n\u00e6sten fra kanten, bidrager de stort set ikke til lysstyrken, s\u00e5 Saturn er for nuv\u00e6rende v\u00e6sentligt svagere end normalt. Saturn kommer i opposition den 8. september, og p\u00e5 det tidspunkt er lysstyrken steget til mag. 0,6.<\/span><\/p>\n

Den varierende h\u00e6ldningsgrad bet\u00f8d, at Galilei havde store problemer med at give den korrekte forklaring p\u00e5 Saturns udseende. Han rettede f\u00f8rste gang sit teleskop mod ringplaneten i 1610, og gennem det forholdsvis primitive instrument kunne han ikke skelne ringen. I stedet syntes Saturn at have en station\u00e6r m\u00e5ne p\u00e5 hver side, og Galilei beskrev den som en \u201dplanet med to \u00f8rer\u201d. De n\u00e6ste par \u00e5r var det endnu vanskeligere, for ringplanet vendte kanten mod Jorden i 1612. Galilei fandt aldrig l\u00f8sningen, som f\u00f8rst blev fremsat af den hollandske astronom Christiaan Huygens i 1659.<\/span><\/p>\n

\"\"Galileis skitse af Saturn.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 1. august st\u00e5r Saturn op kl. 22:30. P\u00e5 Perseidernes maksimumnat er det kl. 21:45, dvs. medens der fortsat er tusm\u00f8rke. P\u00e5 m\u00e5nedens sidste aften finder opgangen sted kl. 20:30, hvilket er et kvarter efter solnedgang. Saturn befinder sig i Vandmanden, som prim\u00e6rt best\u00e5r af svage stjerner. Kun to af stjernerne, \u03b1 og \u03b2 p\u00e5 mag 2,9, er klarere end mag. 3, og de ligger begge i den modsatte ende af stjernebilledet end Saturn.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn i Vandmandens \u00f8stligste del den 15. august. Som optakt til oppositionen i begyndelsen af september bev\u00e6ger planeten sig ganske lidt retrogradt i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Stjernebillederne nederst til h\u00f8jre og \u00f8verst til venstre er henholdsvis Stenbukken og Fiskene. Bem\u00e6rk de fire stjerner, som udg\u00f8r den den karakteristiske asterisme \u201dVandkrukken\u201d.<\/span><\/strong><\/h5>\n

B\u00e5de selve Saturns skive og den diminutive ring kan kun ses gennem et teleskop. I l\u00f8bet af m\u00e5neden for\u00f8ges udstr\u00e6kningen ganske um\u00e6rkbart fra 18,7\u201d til 19,2\u201d. Ligesom for Jupiters vedkommende er Saturn pga. sin hurtige rotation meget fladtrykt. \u00c6kvatordiameteren er 120536 kilometer og poldiameteren 108728 kilometer. Disse 10% forskel kan normalt v\u00e6re sv\u00e6re at se, men den \u201dden manglende ring\u201d g\u00f8r det noget nemmere.<\/span><\/p>\n

Af Saturns 146 m\u00e5ner har en lille h\u00e5ndfuld en lystyrke, som g\u00f8r det muligt at se dem gennem selv et forholdsvist beskedent teleskop. Dette lille on-line program<\/a><\/strong> viser en oversigt over de 8 klareste. Bem\u00e6rk at m\u00e5nerne grundet den i \u00f8jeblikket g\u00e6ldende synsretning fra Jorden kan passere enten foran eller bag planeten p\u00e5 samme m\u00e5de som det er tilf\u00e6ldet hos Jupiter. M\u00e5nernes v\u00e6sentligt mindre st\u00f8rrelse er dog en udfordring. Kun Titan har nogenlunde samme st\u00f8rrelse som Jupiters fire store m\u00e5ner.<\/span><\/p>\n

En ganske s\u00e6rlig astronomisk begivenhed finder sted tidligt om morgenen den 21. august, idet Saturn bliver okkulteret af M\u00e5nen. Helt s\u00e5 sj\u00e6ldent som det lyder, er det dog ikke, for der forekommer seks saturnokkultationer i 2024, men kun den i august kan ses fra danske breddegrader.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturnokkultationen den 21. august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Okkultationen finder sted lidt mere end et d\u00f8gn efter fuldm\u00e5ne. M\u00e5nen vil s\u00e5ledes v\u00e6re n\u00e6sten fuldt belyst, og begyndelsen af okkultationen finder sted ved den belyste rand. N\u00e5r Saturn dukker frem igen, sker det omkring \u00bd bueminut fra den belyste rand.<\/span><\/p>\n

\"\"Forl\u00f8bet af okkultationen.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"\"\"Tidspunkterne for udvalgte byer i Danmark. Bem\u00e6rk at tidspunkterne er angivet i UT. Der skal l\u00e6gges 2 timer til for at f\u00e5 dansk sommertid.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Begyndelsen p\u00e5 okkultationen finder sted med M\u00e5nen og Saturn i en h\u00f8jde p\u00e5 17\u00b0 over horisonten. Det tager knap 40 sekunder for Saturn at forsvinde bag M\u00e5nen.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Ved okkultationens afslutningen er h\u00f8jden kun 12\u00b0, og den finder sted f\u00e5 minutter efter solopgang. Eftersom der er blevet dagslys, kan Saturn kun ses gennem teleskop og kun s\u00e5fremt himlen er helt klar. Den stiplede linje markerer M\u00e5nens rand. Det f\u00f8rste, som viser sig, er den tynde spids af ringens h\u00f8jre side.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Alle de ydre planeter er repr\u00e6senteret p\u00e5 natte- og morgenhimlen i august. Stjernekortet viser deres position den 15. august. Den buede linje er Ekliptika. Som et lille kuriosum er Pluto ogs\u00e5 inkluderet. L\u00e6g m\u00e6rke til Piscis Austrinus, “Sydlige Fisk\u201d, helt nede ved horisonten umiddelbart under Vandmanden. Som tidligere omtalt, er hovedstjernen Fomalhaut den sydligst beliggende stjerne af 1. st\u00f8rrelse, som kan ses fra danske breddegrader, hvilket kun er muligt i efter\u00e5rsm\u00e5nederne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun befinder sig i Fiskene. Planeten kan ikke ses med det blotte \u00f8je, idet den kun har en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,7. En god prismekikkert og et godt s\u00f8gekort er dog tilstr\u00e6kkelig til at vise den som en svag \u201dstjerne\u201d. Kun gennem et godt teleskop med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 mindst 100\u00d7 er det muligt at skelne Neptuns beskedne udstr\u00e6kning p\u00e5 2\u201d.<\/span><\/p>\n

Neptun st\u00e5r op en halv times tid efter Saturn, men med dens lave lysstyrke er det n\u00f8dvendigt at vente nogle timer, indtil den er kommet tilstr\u00e6kkelig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen. Neptun findes ved hj\u00e6lp af den karakteristiske cirkelformede asterisme, som udg\u00f8res af den vestlige del af Fiskene. Neptun ligger lidt mere end 5\u00b0 fra Lambda (\u03bb) og 2\u00b0 fra de markerede 4 stjerner p\u00e5 nedenst\u00e5ende kort over omr\u00e5det, dvs. inden for synsfeltet af en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

Neptun kommer i opposition i september og bev\u00e6ger sig i \u00f8jeblikket retrogradt. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er Neptun, som man har fundet, kan man lave en skitse af en h\u00e5ndfuld af de n\u00e6rmeste stjerner og derefter vende tilbage til samme omr\u00e5de nogle dage (n\u00e6tter) senere for f\u00e5 bekr\u00e6ftet, hvilken af stjernerne, som har flyttet sig i mellemtiden.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernekortet viser Neptuns retrograde bev\u00e6gelse (mod h\u00f8jre) i l\u00f8bet af august. De fire stjerner med angivne lysstyrke er fra venstre 29, 27, 24 og 20 Psc.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus befinder sig i Tyren 5\u00b0 syd for Plejaderne, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,8 er den teoretisk synlig for det blotte \u00f8je. Det kr\u00e6ver dog en fuldst\u00e6ndig m\u00f8rk himmel, hvilket sj\u00e6ldent er tilf\u00e6ldet i Danmark, s\u00e5 ogs\u00e5 her er en prismekikkert og et s\u00f8gekort n\u00f8dvendig. Den 1. august st\u00e5r Uranus op nogle f\u00e5 minutter efter midnat, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden finder opgangen sted nogle f\u00e5 minutter efter kl. 22. Det er dog en fordel at vente med at rette kikkerten mod Uranus til sidst p\u00e5 natten, hvor omr\u00e5det er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

Gennem et godt teleskop er det lige netop muligt at se, at der er tale om en planet, idet Uranus\u2019 udstr\u00e6kning er dobbelt s\u00e5 stor som Neptuns, nemlig 4\u201d. Planeten bev\u00e6ger sig progradt, men bev\u00e6gelsen g\u00e5r i st\u00e5 i slutningen af august, idet oppositionssl\u00f8jfen og den retrograde bev\u00e6gelse forud for oppositionen p\u00e5begyndes den 1. september P\u00e5 kortet ses Uranus\u2019 baneforl\u00f8b i august. De to n\u00e6rmeste stjerner er 14 Tau p\u00e5 mag. 6,1 og 13 Tau p\u00e5 mag. 5,7, dvs begge to har nogenlunde samme lysstyrke som Uranus.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus og Plejaderne i august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e5nen passerer gennem omr\u00e5det og samtidig meget t\u00e6t under Plejaderne den 26. august. I 2025 indledes en l\u00e6ngere serie, hvor Plejaderne bliver okkulteret.<\/span><\/p>\n

Tyren har flere planeter at byde p\u00e5 i august. Mars og Jupiter bev\u00e6ger sig ind mellem dens horn. Mars er den hurtigste, fordi den kredser t\u00e6ttere p\u00e5 Solen end Jupiter.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 og Jupiters bane gennem Tyren i august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars\u2019 hurtige bev\u00e6gelse betyder, at den indhenter Jupiter midt p\u00e5 m\u00e5neden. T\u00e6tteste passage er natten mellem den 14. og 15. august, hvor afstanden er omkring \u00bc\u00b0, dvs. det halve af M\u00e5nens tilsyneladende udstr\u00e6kning.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars passerer Jupiter.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Konjunktionen mellem Mars og Jupiter. R\u00e6kkef\u00f8lgen p\u00e5 Jupiters m\u00e5ner er fra venstre Ganymede, Io, Europa og Callisto. I l\u00f8bet af natten bliver afstanden mellem Io og Europa st\u00f8rre.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I begyndelsen af august passerer Mars 5\u00b0 nord for Tyrtens r\u00f8de \u00f8je, den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran. Mars\u2019 lysstyrke er mag. 0,8 og Aldebarans mag. 0,9, s\u00e5 Tyren har for en kort bem\u00e6rkning to r\u00f8de \u00f8jne.<\/span><\/p>\n

I august er afstanden mellem Jorden og Mars omkring 225 millioner kilometer. Den lille planet har derfor kun en udstr\u00e6kning p\u00e5 6\u201d. Efter konjunktionen med Jupiter forts\u00e6tter Mars gennem Tyren og passerer 1\u00b0 nord for Krabbet\u00e5gen M1 den 26. august.<\/span><\/p>\n

Det er dog Jupiter, som med sin lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,2 stj\u00e6ler billedet, og med en udstr\u00e6kning p\u00e5 37\u201d er det endda muligt at skelne dens skive gennem en prismekikkert med 7\u00d7-10\u00d7 forst\u00f8rrelse. De fire store m\u00e5ner, som kan ses p\u00e5 billedet af konjunktionen mellem Jupiter og Mars, vil i l\u00f8bet af ganske kort tid \u00e6ndre deres indbyrdes position og deres position i forhold til Jupiter. Io bruger 1,8 d\u00f8gn, Europa 3,6 d\u00f8gn, Ganymede 7,2 d\u00f8gn og Callisto 16,7 d\u00f8gn til en tur rundt om planeten. Bem\u00e6rk at oml\u00f8bstiderne for de tre inderste foreg\u00e5r i et resonansforhold p\u00e5 1:2:4. Callisto indg\u00e5r ikke i dette forhold, idet den bruger 9,4 gange s\u00e5 langt tid til et oml\u00f8b som Io.<\/span><\/p>\n

For det meste af tiden kan man se alle fire m\u00e5ner p\u00e5 en gang. Nogle gange befinder en eller flere m\u00e5ner sig imidlertid bag Jupiter eller ligger i dens skygge, s\u00e5 de ikke kan ses, og andre gange befinder de sig foran Jupiter, og i et s\u00e5dant tilf\u00e6lde er det vanskeligt at se dem, idet kontrasten til Jupiters skyd\u00e6kke er for lille. Hvor godt man kan opl\u00f8se detaljer, kommer ogs\u00e5 an p\u00e5 de atmosf\u00e6riske forhold. Ofte er der uro og turbulens, s\u00e5 der kun momentvis opst\u00e5r korte \u00f8jeblikke, hvor det fremst\u00e5r helt skarpt. Til geng\u00e6ld kan man som regel se en m\u00e5nes skygge, som er helt sort.<\/span><\/p>\n

Disse begivenheder: transitter, skyggepassager, okkultationer og form\u00f8rkelser kan beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd. En oversigt fremg\u00e5r af dette lille program fra ShallowSky<\/a><\/strong>. Callisto, den yderste af Jupiters fire store m\u00e5ner, deltager sj\u00e6ldent i dette, men passerer set fra Jorden som oftest over og under Jupiter.<\/span><\/p>\n

De to indre planeter, Merkur og Venus befinder sig p\u00e5 aftenhimlen, men er praktisk talt umulige at se fra danske breddegrader, for selv om Venus sidst p\u00e5 m\u00e5neden har en elongation (vinkelafstand) fra Solen p\u00e5 24\u00b0, bevirker Ekliptikas h\u00e6ldning<\/a><\/strong> i forhold til horisonten p\u00e5 denne \u00e5rstid, at planeterne st\u00e5r meget lavt efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus \u00bd time efter solnedgang den 31. august. Planeten st\u00e5r i en h\u00f8jde p\u00e5 3\u00b0, s\u00e5 uden en helt fri horisont er der stor risiko for, at den bliver skjult af tr\u00e6er og andre forhindringe<\/strong>r.<\/span><\/h5>\n

Merkur er i konjunktion med Solen den 18. august og bev\u00e6ger sig herefter om p\u00e5 morgenhimlen, hvor Ekliptika i mods\u00e6tning p\u00e5 aftenhimlen st\u00e5r langt mere stejlt. P\u00e5 m\u00e5nedens sidste morgen st\u00e5r Merkur med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1 i en h\u00f8jde p\u00e5 knap 6\u00b0 over horisonten i \u00f8stlig retning tre kvarter f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur p\u00e5 morgenhimlen den 31. august. M\u00e5nen er gengivet i dobbelt st\u00f8rrelse. De svage stjerner til venstre for Merkur er den \u00f8verste del af L\u00f8vens manke. Regulus er ikke st\u00e5et op endnu.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r der er fuldm\u00e5ne den 19. august, er der overvejende risiko for, at nogle af de mere eller mindre seri\u00f8se medier viderebringer en sensationel kioskbasker: Der er superm\u00e5ne!<\/em> Og m\u00e5ske endda med tilf\u00f8jelsen, at der vil forekomme intet mindre end 4 superm\u00e5ner i tr\u00e6k i 2024.<\/span><\/p>\n

Superm\u00e5nen har v\u00e6ret en tilbagevendende \u201dnyhed\u201d i de senere \u00e5r. Det er ikke et astronomisk udtryk, og faktisk eksisterede det ikke, f\u00f8r astrologen Richard Nolle fandt p\u00e5 det i 1979. Han havde i sine astrologiske tabeller og diagrammer fundet ud af, at M\u00e5nen dette \u00e5r ville komme s\u00e6rlig t\u00e6t p\u00e5 Jorden og derfor se langt st\u00f8rre ud end normalt. Det forholder sig blot s\u00e5dan, at M\u00e5nens bane om Jorden er elliptisk, s\u00e5 den er naturligvis t\u00e6ttest p\u00e5 \u00e9n gang hver m\u00e5ned.<\/span><\/p>\n

Hvis der er nym\u00e5ne, n\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, kan man ikke se den, og under de \u00f8vrige faser kan man kun se en del af dens belyste skive, og n\u00e5r man ikke kan se den, eller kun kan se noget af den, vil dens astrologiske sk\u00e6bnebestemmende indflydelse if\u00f8lge Nolle ikke v\u00e6re tilstede. Dette udsagn m\u00e5 dog \u00e5benlyst v\u00e6re i modstrid med det astrologiske princip, hvor planeterne ud\u00f8ver indflydelse, selv om de ikke kan ses. Kun under fuldm\u00e5ne vender hele den belyste skive mod Jorden, og p\u00e5virker alle individer, og superm\u00e5nen er if\u00f8lge astrologens selvopfundne definition, n\u00e5r afstanden afviger mindre end 10% fra den n\u00e6rmeste afstand. Astronomerne tager afstand fra udtrykkene superm\u00e5nen (og minim\u00e5nen n\u00e5r den er l\u00e6ngst v\u00e6k) og foretr\u00e6kker at kalde det for henholdsvis M\u00e5nens perig\u00e6um og M\u00e5nens apog\u00e6um.<\/span><\/p>\n

Mere herom f\u00f8lger under omtalen af stjernehimlen i september<\/a><\/strong>, hvor \u201dsuperm\u00e5nen\u201d er endnu mere \u201dsuper\u201d end i august.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>M\u00e5nens fase lige nu.<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2024 Sommerperiodens tre m\u00e5neder med lange dage og korte n\u00e6tter er s\u00e5 sm\u00e5t ved at lakke mod enden. Med andre ord slutter de lyse n\u00e6tter i begyndelsen af august, og der bliver igen m\u00f8rkt om natten. De … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20248,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3070","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3070","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3070"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3070\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3094,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3070\/revisions\/3094"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3070"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}