{"id":3122,"date":"2024-08-31T19:10:45","date_gmt":"2024-08-31T18:10:45","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3122"},"modified":"2025-01-01T18:17:37","modified_gmt":"2025-01-01T17:17:37","slug":"stjernehimlen-i-oktober-2024","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3122","title":{"rendered":"Stjernehimlen i oktober 2024"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2024<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved midnat st\u00e5r Karlsvognen direkte mod nord. Cassiopeias W befinder sig i Zenith, og mod \u00f8st ses Capella i Kusken midtvejs mellem horisonten og Zenith, og n\u00e6rmere horisonten st\u00e5r Tyren med den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran samt de to \u00e5bne stjernehobe Plejaderne og Hyaderne lodret over Orion, som n\u00e6sten er kommet helt fri af horisonten, og det samme er Tvillingerne l\u00e6ngere mod nord\u00f8st. I nordvestlig retning er Bootes n\u00e6sten helt forsvundet, og Herkules er ligeledes ved at n\u00e6rme sig horisonten. Den nordligste del af Herkules er dog cirkumpolar og forbliver s\u00e5ledes altid p\u00e5 himlen fra danske breddegrader. Det samme g\u00e6lder for de to \u00f8verste stjerner i Sommertrekanten, Vega i Lyren og Deneb i Svanen. De kan ses hele \u00e5ret, medens Altair i \u00d8rnen kun kan ses en del af \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Karlsvognen er ogs\u00e5 cirkumpolar. Denne figur best\u00e5ende af syv stjerner er kendt n\u00e6sten overalt p\u00e5 Jorden, og det g\u00e6lder ogs\u00e5, s\u00e5fremt vi rejser tilbage til oldtiden. Stjernernes egenbev\u00e6gelse p\u00e5 grund af M\u00e6lkevejens rotation er s\u00e5 lille, at stjernebillederne beholder deres form i tusindvis af \u00e5r. Om 100000 \u00e5r vil det dog knibe lidt med at genkende Karlsvognen, n\u00e5r man sammenligner med nutidens.<\/span><\/p>\n

\"\"Karlsvognen om 100000 \u00e5r.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod syd ved midnat midt i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Fire stjerner danner et kvadrat h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd. Det er Pegasusfirkanten, hvis \u00f8verste venstre stjerne faktisk tilh\u00f8rer Andromeda, der som de fleste ved er hjemsted for M\u00e6lkevejens nabogalakse, Andromedagalaksen, som lige netop kan ses med det blotte \u00f8je en m\u00f8rk nat. Under Pegasus ses Vandmanden og Fiskene, og endnu n\u00e6rmere horisonten ses en enlig stjerne af 1. st\u00f8rrelsesklasse, Fomalhaut i Sydlige Fisk. Kn\u00e6kket i den snor, som Fiskene i mytologien er bundet sammen med, viser vej til Omikron i Hvalen. Stjernen er bedre kendt under navnet Mira og er en langtidsvariabel med en periode p\u00e5 ca. 330 d\u00f8gn. Lysstyrken varierer normalt mellem ca. mag. 10 og ca. mag. 3, men der er rapporteret om en maksimal lysstyrke p\u00e5 op til mag. 2. Mira er s\u00e5ledes kun synlig for det blotte \u00f8je i m\u00e5nederne omkring maksimum.<\/span><\/p>\n

Mod vest n\u00e6rmer Sommertrekantens nederste stjerne, Altair i \u00d8rnen, sig horisonten. Mellem \u00d8rnen og Svanen ses Pilen og Delfinen, som trods deres beskedne st\u00f8rrelser alligevel er nemme at genkende. Mod \u00f8st varsler de to vinterstjernebilleder Tyren og Orion om, at den kolde \u00e5rstid st\u00e5r for d\u00f8ren.<\/span><\/p>\n

De to indre planeter, Merkur og Venus, befinder sig p\u00e5 aftenhimlen, men selv om de begge to opn\u00e5r en forholdsvis stor elongation (vinkelafstand fra Solen), springer de ikke umiddelbart i \u00f8jnene. Om efter\u00e5ret ligger Ekliptika fladt mod horisonten<\/a><\/strong> efter solnedgang, hvilket betyder, at planeterne st\u00e5r meget lavt.<\/span><\/p>\n

Merkur var i konjunktion med Solen den 30. september, og gennem hele oktober bliver vinkelafstanden til Solen st\u00f8rre, men som n\u00e6vnt st\u00e5r den meget lavt over den vestlige horisont og vil i praksis v\u00e6re ude af syne fra danske breddegrader. P\u00e5 m\u00e5nedens sidste aften er vinkelafstanden 18\u00b0, og h\u00f8jden ved solnedgang er kun godt 2\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur ved solnedgang den 31. oktober. Den skr\u00e5 linje er Ekliptika, og som det fremg\u00e5r, er vinklen mod horisonten meget flad. Derudover befinder Merkur lavere end Ekliptika, hvilket yderligere forv\u00e6rrer forholdene.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus har i mods\u00e6tning til Merkur en meget stor lysstyrke, og vinkelafstanden til Solen er n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 stor som Merkurs vinkelafstand. I oktober er lysstyrken mag. \u00f73,9. Den store lysstyrke hj\u00e6lper dog ikke s\u00e6rlig meget, for Venus st\u00e5r ligeledes meget lavt p\u00e5 himlen efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Skitsen her g\u00e6lder for 31. oktober, og synsfeltet er udvidet til ogs\u00e5 at omfatte Venus. Det fremg\u00e5r, at ogs\u00e5 Venus ligger lavere end Ekliptika.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis det lykkes at finde Venus med et teleskop, vil den i begyndelsen af oktober kun have en udstr\u00e6kning p\u00e5 12″ og se ud som M\u00e5nen et par dage f\u00f8r fuldm\u00e5ne, idet den er 84% belyst. Ved udgangen af oktober er afstanden mellem Jorden og Venus blevet mindre, s\u00e5 Venus nu har en udstr\u00e6kning p\u00e5 14″ med en 77% belyst skive.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus 1. og 31. oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 den sydlige halvkugle er det modsat. Her st\u00e5r Ekliptika stejlt mod horisonten efter solnedgang i efter\u00e5ret, og herfra er det en meget gunstig mulighed for at se Merkur og Venus h\u00f8jt p\u00e5 aftenhimlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og Merkur p\u00e5 aftenhimlen fra Cape Town i Sydafrika ved solnedgang den 31. oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

S\u00e5 snart tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> er overst\u00e5et en times tid efter solnedgang den 1. oktober, dvs. ved 20-tiden, er Saturn synlig mod sydsyd\u00f8st i en h\u00f8jde p\u00e5 12\u00b0 over horisonten. Ved m\u00e5nedens udgang er der ikke l\u00e6ngere sommertid, s\u00e5 Solen g\u00e5r ned allerede kl. 16:40, og en time senere st\u00e5r Saturn mod syd\u00f8st i en h\u00f8jde p\u00e5 16\u00b0. Saturn var i opposition i september og bev\u00e6ger sig fortsat retrogradt. Den ligger et par grader fra en 4. st\u00f8rrelsesklasse stjerne, men egentlig er der ikke behov for ledestjerner for at finde planeten, for med en lysstyrke p\u00e5 mag 0,7 overstr\u00e5ler Saturn alle stjernerne Vandmanden.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns retrograde bev\u00e6gelse i oktober. De markerede stjerner er Lambda (\u03bb) p\u00e5 mag. 3,7. Fi (\u03c6) mag. 4,2. Chi (\u03c7) mag. 4,9. Psi (\u03c81, \u03c82 og \u03c83) p\u00e5 henholdsvis mag. 4,2 mag. 4,4 og mag. 4,9. Tau (\u03c4) mag. 4,1. Synsfeltets bredde er 10\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturns s\u00e6rlige kendetegn, det store ringsystem, er ikke s\u00e6rlig i\u00f8jnefaldende i \u00f8jeblikket. Ringenes h\u00e6ldningsgrad i forhold til synsretningen fra Jorden er blot 5\u00b0 i oktober, og inden \u00e5rets udgang bliver h\u00e6ldningen endnu mindre, indtil ringene ses lige fra kanten i marts 2025.<\/span><\/p>\n

Med det blotte \u00f8je ligner Saturn en klar stjerne, for ringene kan kun ses gennem et teleskop, og det samme er tilf\u00e6ldet med selve skiven, som i oktober har en udstr\u00e6kning p\u00e5 19″. Ringenes udstr\u00e6kning er 43″ i begyndelsen af oktober, og i takt med at afstanden mellem Jorden og Saturn bliver st\u00f8rre, svinder udstr\u00e6kningen til 41″ ved m\u00e5nedens udl\u00f8b. Det samme er tilf\u00e6ldet for planetens tilsyneladende diameter, som svinder til 18\u201d.<\/span><\/p>\n

Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne, Titan, har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8 og kan ses i selv et lille teleskop. Titan bruger 16 d\u00f8gn til en omkredsning, og den st\u00e5r l\u00e6ngst vest for planeten den 9. og 25. oktober og l\u00e6ngst \u00f8st for den 16. Titan passerer nogle f\u00e5 buesekunder henholdsvis over og under Saturn omkring den 3., 11., 19. og 27. oktober. <\/span>En oversigt over positionen kan findes p\u00e5 ShallowSky<\/a><\/strong>, hvor ogs\u00e5 positionen af nogle af de lyssvagere m\u00e5ner kan forudberegnes. Disse m\u00e5ner har lysstyrker p\u00e5 omkring mag. 10 og kr\u00e6ver derfor et lidt st\u00f8rre teleskop.<\/span><\/p>\n

F\u00f8rst p\u00e5 aftenen den 14. oktober st\u00e5r M\u00e5nen lidt mere end \u00bd\u00b0 under Saturn, og eftersom M\u00e5nen bev\u00e6ger sig ca. sin egen diameter i l\u00f8bet af en time, kan man f\u00f8lge, hvordan afstanden \u00f8ges til omkring 4\u00b0, inden Saturn g\u00e5r ned kort tid f\u00f8r kl. 04 den 15. oktober.<\/span><\/p>\n

Neptun befinder sig i nogenlunde samme omr\u00e5de som Saturn, men i mods\u00e6tning til sidstn\u00e6vnte er det n\u00f8dvendigt med et detaljeret stjernekort for at finde Solsystemets fjerneste planet, for med en lystyrke p\u00e5 mag. 8 er Neptun ikke synlig for det blotte \u00f8je. Neptun befinder sig dog ikke i Vandmanden, men i Fiskene, hvor den var i opposition i slutningen af september.<\/span><\/p>\n

Neptun ligger omkring 15\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st end Saturn og befinder sig omkring 5\u00b0 syd for \u03bb Psc , og i oktober bev\u00e6ger den sig retrogradt i n\u00e6rheden af fire stjerner p\u00e5 omkring mag. 5: 29, 27, 24 og 20 Psc. Afstanden mellem 29 Psc og 20 Psc er 3\u00bd\u00b0, s\u00e5 de kan alle v\u00e6re indenfor synsfeltet af en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptuns position midt i oktober. Den pentagonformede figur er den vestligste del af Fiskene.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Detailkort med Neptuns retrograde bev\u00e6gelse i l\u00f8bet af oktober. Synsfeltet p\u00e5 udsnittet er 10\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den opm\u00e6rksomme l\u00e6ser har sikkert lagt m\u00e6rke til, at der p\u00e5 oversigtskortet over Neptuns position er to stjerner som hedder \u03bb. Den fulde betegnelse er imidlertid \u03bb Aquarii og \u03bb Piscium, dvs. stjernerne bliver identificeret ved et gr\u00e6sk bogstav efterfulgt af stjernebilledets genitivform, som oftest forkortet til Aqr og Psc. Denne navngivning skyldes tyskeren Johannes Bayer, som i 1603 udgav et stjerneatlas, som er blevet et af milep\u00e6lene indenfor himmelkartografien. Bayer’s atlas, Uranometria, best\u00e5r af 48 stjernekort, hvor hvert enkelt viser et af Ptolem\u00e6us’ oprindelige stjernebilleder samt et kort med tolv nye stjernebilleder, som s\u00f8farerne havde opdaget p\u00e5 den sydlige halvkugle. Det revolutionerende var, at Bayer som den f\u00f8rste anvendte gr\u00e6ske bogstaver til at identificere de enkelte stjerner inden for hvert stjernebillede. Den klareste stjerne i et stjernebillede kaldte han for \u03b1, den n\u00e6stklareste \u03b2. Derefter kom \u03b3 og s\u00e5 fremdeles.<\/span><\/p>\n

\"\"Det gr\u00e6ske alfabet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Bayer navngav dog ikke altid den klareste stjerne med det f\u00f8rste gr\u00e6ske bogstav. Mange eksempler viser, at han m\u00e5 havde benyttet forskellige udgangspunkter ved bestemmelsen af r\u00e6kkef\u00f8lgen. Et interessant eksempel er Skytten, hvor \u03b1 og \u03b2 er to svage stjerner af 4. st\u00f8rrelsesklasse i Skyttens sydligste del. P\u00e5 Bayers kort er disse to stjerner af en eller anden ukendt \u00e5rsag angivet som Skyttens to klareste. I andre tilf\u00e6lde er bogstaveringen givet efter placeringen i stjernebilledet. Store Bj\u00f8rn er et godt eksempel, hvor de syv stjerner, som udg\u00f8r Karlsvognen, er navngivet i r\u00e6kkef\u00f8lge fra bagsm\u00e6kken til vognstangen, selv om dette ikke er deres korrekte indbyrdes st\u00f8rrelsesklasse.<\/span><\/p>\n

Uranus st\u00e5r op ved 20-tiden f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden og to timer tidligere ved m\u00e5nedens udgang. Den bliver dog ikke synlig straks ved opgangen, og faktisk bliver den i praksis slet ikke synlig for det blotte \u00f8je, for dens lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 ligger lige p\u00e5 gr\u00e6nsen for, hvor svage objekter man kan se uden optiske hj\u00e6lpemidler. Uranus kan dog nogenlunde nemt findes med en god prismekikkert og et godt s\u00f8gekort. I hele oktober ligger den omkring 6\u00b0 under Plejaderne, svarende til synsfeltet i en prismekikkert. Her skal man finde et par stjerner af 6. st\u00f8rrelsesklasse, dvs. samme lystyrke som Uranus. De to stjerner er 13 og 14 Taurii. Uranus st\u00e5r 1,3\u00b0 fra 13 Tau i begyndelsen af oktober, og da planetoen bev\u00e6ger sig retrogradt, bliver afstanden \u00f8get til 1,3\u00b0 inden udgangen af m\u00e5neden. Med en prismekikkert ser Uranus ud som en svag stjerne, og kun gennem et stort teleskop kan det lade sig g\u00f8re at skelne dens lille skive p\u00e5 4\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 retrograde bev\u00e6gelse i oktober. Svageste stjerne er mag. 7.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter st\u00e5r op omkring kl. 21:30 i begyndelsen af oktober og et par timer tidligere sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Opgangen sidst p\u00e5 m\u00e5neden finder dog sted allerede kl. omkring 18:30, fordi urene skal stilles en time tilbage, n\u00e5r sommertiden slutter mellem den 26. og 27. oktober.<\/span><\/p>\n

Jupiter har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,7 og befinder sig mellem Tyrens horn. Den er godt placeret for observation fra den nordlige halvkugle, fordi den inden daggry kulminerer i en h\u00f8jde p\u00e5 57\u00b0 over horisonten. Den store h\u00f8jde betyder, at man selv gennem mindre teleskoper kan se detaljer i Jupiters turbulente atmosf\u00e6re. Jupiters skive ses under en vinkel p\u00e5 42″. Afstanden mellem Jorden og Jupiter bliver mindre i m\u00e5nedens l\u00f8b, s\u00e5 udstr\u00e6kningen i l\u00f8bet af oktober \u00f8ges til 46″.<\/span><\/p>\n

Det er det is\u00e6r de to m\u00f8rke b\u00e6lter omkring planetens \u00e6kvator, som fanger opm\u00e6rksom-heden, og nogle gange befinder den store r\u00f8de plet sig p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden. Jupiter bruger kun 10 timer til en rotation omkring sin akse, s\u00e5 den kan n\u00e5 en hel omgang i l\u00f8bet af en enkelt nat. Tidspunkterne for den store r\u00f8de plets passage kan beregnes i forvejen og kan findes p\u00e5 ShallowSky<\/a><\/strong>, og den samme side giver en oversigt over de fire store m\u00e5ners position til et givet tidspunkt. De fire m\u00e5ner Io, Europa, Ganymedes og Callisto kredser med forskellig hastighed omkring planeten, og under deres oml\u00f8b passerer de enten foran Jupiters skive eller bliver skjult, n\u00e5r de passerer bag ved. Lidt afh\u00e6ngig af teleskopets st\u00f8rrelse og kvalitet kan man ogs\u00e5 se m\u00e5nernes skygge som en lille sort plet mod Jupiters skyd\u00e6kke.<\/p>\n

\"\"Jupiter og dens fire store m\u00e5ner som de ser ud gennem et lille teleskop.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars st\u00e5r op kl. 23 den 1. oktober og ved 21-tiden sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Der er her taget hensyn til omstillingen til normaltid, s\u00e5 Mars st\u00e5r i virkeligheden op kun \u00e9n time tidligere end f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden. \u00c5rsagen hertil er, at Mars hurtigt bev\u00e6ger sig progradt dvs. mod \u00f8st gennem Tvillingerne og derfor mere eller mindre holder trit med Solen, som jo ogs\u00e5 (tilsyneladende) bev\u00e6ger sig mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane gennem Tvillingerne i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars passerer gr\u00e6nsen mellem Tvillingerne og Krebsen den 29. oktober. I oktober begynder lysstyrken p\u00e5 mag. 0,5 og slutter p\u00e5 mag. 0,1. Tvillingerne er det h\u00f8jest beliggende stjernebillede langs Ekliptika, og under kulminationen lige f\u00f8r daggry kommer Mars op i en h\u00f8jde p\u00e5 n\u00e6sten 60\u00b0. S\u00e5 h\u00f8j en deklination betyder begr\u00e6nset p\u00e5virkning af turbulens i Jordens atmosf\u00e6re, men de gode forhold bliver ikke vekslet til gode observationsmuligheder, for afstanden til Mars er s\u00e5 stor, at den lille planet kun ses under en synsvinkel p\u00e5 8\u201d. Den kommende opposition i januar bliver en af de mindre gunstige, idet Mars til den tid kun vil have en st\u00f8rrelse p\u00e5 14\u00bd\u201d. Til sammenligning kan st\u00f8rrelsen komme op p\u00e5 25\u201d under de mest gunstige oppositioner.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 st\u00f8rrelse i det kommende halve \u00e5r.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Meteorsv\u00e6rmen Orioniderne har maksimum natten mellem den 20. og 21. oktober. Radianten ligger i den \u00f8verste del af Orion, men desv\u00e6rre st\u00e5r M\u00e5nen mindre end 20\u00b0 derfra i Tyren, hvilket betyder, at observationsbetingelserne i 2024 ikke er s\u00e6rlig gode. ZHR<\/strong><\/a> ligger normalt p\u00e5 omkring 20, men i lighed med alle andre meteorsv\u00e6rme g\u00e6lder denne v\u00e6rdi kun under helt ideelle betingelser. Man m\u00e5 derfor forvente et v\u00e6sentligt lavere antal meteorer p\u00e5 grund af M\u00e5nens st\u00e6rke lys.<\/span><\/p>\n

Orioniderne bev\u00e6ger sig meget hurtigt. St\u00f8vpartiklerne rammer Jordens atmosf\u00e6re med en hastighed p\u00e5 omkring 66 kilometer i sekundet, hvilket betyder, at de br\u00e6nder op og fordamper fuldst\u00e6ndig i l\u00f8bet af ganske f\u00e5 sekunder. En s\u00e6rlig karakteristisk egenskab ved Orioniderne er, at der ofte forekommer en eftergl\u00f8d, som bliver st\u00e5ende p\u00e5 himlen i et stykke tid efter, at selve meteoret er forsvundet.<\/span><\/p>\n

Orionidernes ophavskomet er Halleys komet, som desuden ogs\u00e5 er ophavskomet til Eta Aquariderne i maj. Orionidernes radiant ligger i den nordlige del af Orion over den r\u00f8de Betelgeuze og kommer s\u00e5ledes til syne omkring midnat, men det er bedst at vente endnu et par timer, til den er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. Meteorerne forekommer over hele himlen, og de iagttages bedst, s\u00e5fremt man ikke ser direkte mod radianten, fordi de da bev\u00e6ger sig et l\u00e6ngere stykke hen over himlen og dermed tr\u00e6kker et l\u00e6ngere spor, end n\u00e5r de har retning direkte fra radianten til iagttageren. S\u00e5fremt der skulle v\u00e6re overskyet p\u00e5 maksimumsnatten, er der ikke grund til at fortvivle. I n\u00e6tterne f\u00f8r og efter maksimum er raten ofte n\u00e6sten lige s\u00e5 h\u00f8j som under selve maksimum, idet Orioniderne er en bred sv\u00e6rm, som har for\u00f8get aktivitet i en uges tid omkring maksimum. Uanset om det er natten f\u00f8r eller natten efter maksimum vil M\u00e5nen imidlertid st\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 omr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen i sydlig retning kl. 04 den 21. oktober. Orionidernes radiant ligger i omr\u00e5det omkring den r\u00f8de cirkel og st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen p\u00e5 dette tidspunkt, hvilket dermed er det mest optimale tidspunkt til at iagttage meteorerne. Bem\u00e6rk at M\u00e5nen er tegnet 4 gange s\u00e5 stor som i virkeligheden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Kometen C\/2023 A3 (Tsuchinshan\u2013ATLAS) blev opdaget fra Purple Mountain Observa-toriet i Kina den 9. januar 2023 og uafh\u00e6ngigt af Asteroid Terrestrial-impact Last Alert System (ATLAS) ved Sutherland Observatoriet i Sydafrika den 22. februar 2023.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 opdagelsestidspunktet befandt kometen sig i en afstand p\u00e5 omkring 7,3 AU (lidt mere end 1 milliard kilometer fra Solen), og lysstyrken var mag. 18,1.<\/span><\/p>\n

De f\u00f8rste baneberegninger viste, at C\/2023 A3 stammer fra Oortskyen, og efter offentligg\u00f8relsen af opdagelsen blev den efterf\u00f8lgende fundet p\u00e5 billeder optaget af Zwicky Transient Facility (ZTF) p\u00e5 Palomar Observatoriet den 22. december 2022. Kometen havde da en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 mag. 19,2-19,6. ZTF-billederne viste tillige, at kometen havde en meget fort\u00e6ttet koma og en lille lige hale p\u00e5 10″.<\/span><\/p>\n

Kometen har opholdt sig p\u00e5 den sydlige himmel, men efter at have passeret t\u00e6ttest p\u00e5 Solen den 27. september 2024 bev\u00e6ger den sig op p\u00e5 nordhimlen, hvor den kan ses mod vest umiddelbart efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

Kometen passerer t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden den 12. oktober i en afstand p\u00e5 71 millioner kilometer. Om aftenen den 12. st\u00e5r den meget lavt p\u00e5 himlen og kan kun ses, s\u00e5fremt der er helt klart, og man har en fri horisont mod vest.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen set fra Odense den 12. oktober kl. 19:30.<\/strong><\/span><\/h5>\n

De f\u00f8lgende aftener st\u00e5r kometen efterh\u00e5nden h\u00f8jere p\u00e5 himlen efter m\u00f8rkets frembrud. Desv\u00e6rre falder lysstyrken gradvist, s\u00e5 uge 42, dvs. fra 14. til 20. oktober, er muligheden bedst.<\/span><\/p>\n

\"\"Kometens position kl. 19:30 set fra Odense mellem 12. og 22. oktober.<\/span><\/strong><\/h6>\n

Hvor stor lysstyrken bliver efter perihelpassagen, er som altid meget usikker. Forudsigelsen siger dog, at den bliver s\u00e5 h\u00f8j, at Tsuchinshan-Atlas p\u00e5 trods af tusm\u00f8rket kan ses uden optiske hj\u00e6lpemidler. Hvis man ikke umiddelbart kan se den med et blotte \u00f8je, anbefales det i f\u00f8rste omgang at bruge en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle udseende kan ses via dette link<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Bem\u00e6rk fuldm\u00e5nen den 17. oktober. De knap s\u00e5 seri\u00f8se medier proklamerede allerede for flere m\u00e5neder siden, at der ville forekomme intet mindre end fire \u201dsuperm\u00e5ner\u201d i 2024. Medierne st\u00f8ttede sig til adskillige pressemeddelelser fra diverse pressebureauer, som igen st\u00f8ttede sig til astrologen Richard Nolle, hvis beregninger viste, at M\u00e5nen ville se us\u00e6dvanlig stor ud i august, september, oktober og november og derfor opfyldte astrologens selvopfundne definition p\u00e5 en \u201dsuperm\u00e5ne\u201d. N\u00e5r vi ser med seri\u00f8se astronomiske briller p\u00e5 forholdene, er fuldm\u00e5nen i oktober t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden end de \u00f8vrige fire og er derfor den mest \u201dsuper\u201d. Fuldm\u00e5nen den 17. oktober er 111 kilometer t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden end den var i september, og 3000 kilometer t\u00e6ttere p\u00e5 end i august og november. Der er dog ikke sj\u00e6l, som kan se forskel. Se mere herom under Stjernehimlen i september<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Husk at sommertiden slutter natten mellem l\u00f8rdag den 26. og s\u00f8ndag den 27. Kl. 03 skal uret s\u00e6ttes \u00e9n time tilbage til kl. 02.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2024 Himlen mod nord ved midnat midt i oktober. Ved midnat st\u00e5r Karlsvognen direkte mod nord. Cassiopeias W befinder sig i Zenith, og mod \u00f8st ses Capella i Kusken midtvejs mellem horisonten og Zenith, og n\u00e6rmere horisonten … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":202410,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3122","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3122","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3122"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3122\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3168,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3122\/revisions\/3168"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3122"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}