{"id":3142,"date":"2024-09-26T18:46:39","date_gmt":"2024-09-26T17:46:39","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3142"},"modified":"2025-01-01T18:18:09","modified_gmt":"2025-01-01T17:18:09","slug":"stjernehimlen-i-november-2024","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3142","title":{"rendered":"Stjernehimlen i november 2024"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2024<\/span><\/strong><\/p>\n

I november kan det tydeligt ses, at de tre vinterm\u00e5neder st\u00e5r for d\u00f8ren, for efter at have stillet urene om fra sommertid til normaltid<\/a><\/strong> den sidste s\u00f8ndag i oktober, kan vi konstatere, at nattem\u00f8rket allerede s\u00e6nker sig sidst p\u00e5 eftermiddagen. Den l. november g\u00e5r Solen ned kl. 16:39, og den st\u00e5r f\u00f8rst op igen kl. 07:26 den f\u00f8lgende morgen. Nattem\u00f8rket varer derfor mange timer, s\u00e5 der er god tid til at l\u00e6re stjernehimlen<\/a><\/strong> at kende. Om aftenen st\u00e5r sommerens stjernebilleder fortsat h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod vest, i l\u00f8bet af natten kommer vinterstjernebillederne op over horisonten mod \u00f8st, og inden daggry begynder for\u00e5rets stjernebilleder s\u00e5 sm\u00e5t at melde deres ankomst.<\/span><\/p>\n

En foruds\u00e6tning er naturligvis, at der er klart vejr, og november har ry for at v\u00e6re gr\u00e5 og trist. Digteren Henrik Nordbrandt skrev i 1986 et digt med titlen \u2019\u00c5ret har 16 m\u00e5neder\u2019:<\/span><\/p>\n

\"\"Henrik Nordbrandt. Fra Digtsamlingen \u2019H\u00e5ndens sk\u00e6lven i november\u2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

November optr\u00e6der fem gange. Henrik Nordbrandt f\u00f8lte sig deprimeret i november, fordi den m\u00f8rke, kolde, regn- og stormfulde m\u00e5ned aldrig synes at f\u00e5 en ende. Helt s\u00e5 galt er det dog ikke. November har kun 30 dage, og der forekommer b\u00e5de klare dage og n\u00e6tter, s\u00e5 der skal nok blive lejlighed til at rette blikket mod himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i november. Bem\u00e6rk Mars mod \u00f8st. De to klare stjerner umiddelbart til venstre for Mars er Castor og Pollux i Tvillingerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis man ser mod nord ved midnat, vil man m\u00e5ske synes, at himlen ser lidt tom ud. En stor del udg\u00f8res af den store men forholdsvist svage Dragen, og langt mere tomt er der i det omr\u00e5de, hvor de endnu svagere Lossen og Giraffen ligger. Det tydeligste stjernem\u00f8nster er Karlsvognen, hvis syv stjerner st\u00e5r mod NN\u00d8 med vognstangen pegende ned mod horisonten. Karlsvognen er som bekendt en del af Store Bj\u00f8rn, og vognstangen er i virkeligheden bj\u00f8rnens hale. Store Bj\u00f8rns mindre navnef\u00e6lle, Lille Bj\u00f8rn, st\u00e5r mod nord, og p\u00e5 denne tid af natten og \u00e5ret synes den at h\u00e6nge i halespidsen med hovedet ned mod horisonten. Selve halespidsen flytter sig ikke i l\u00f8bet af natten, idet den udg\u00f8res af Nordstjernen, som altid st\u00e5r pr\u00e6cist mod nord p\u00e5 det samme sted af himlen.<\/span><\/p>\n

Mod \u00f8st er L\u00f8ven p\u00e5 vej op over horisonten, medens Sommertrekantens nederste stjerne, Altair i \u00d8rnen, til geng\u00e6ld er forsvundet under horisonten mod vest. Deneb i Svanen og Vega i Lyren er cirkumpolare og kan altid ses. De sm\u00e5 stjernebilleder – Delfinen, Pilen og R\u00e6ven – som findes i omr\u00e5det omkring Sommertrekanten, er ligeledes ved at g\u00e5 ned, og ingen af dem kan ses s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

Nordstjernen befinder sig mindre end 1\u00b0 fra himlens nordpol, som er det punkt p\u00e5 himlen, hvor en forl\u00e6ngelse af Jordens akse peger mod, og om hvilken alle stjerner synes at dreje sig. Men Nordstjernen har ikke altid v\u00e6ret s\u00e5 gunstigt placeret. Jordens akse foretager en roterende bev\u00e6gelse som en snurretop, hvilket f\u00e5r den til at pege i forskellige retninger i l\u00f8bet af 26.000 \u00e5r. Normalt peger aksen ikke mod nogen bestemt stjerne, men i de sidste par hundrede \u00e5r har den v\u00e6ret rettet mod Nordstjernen. Faktisk bringer pr\u00e6cessionen, som den roterende bev\u00e6gelse kaldes, Nordstjernen endnu n\u00e6rmere mod den eksakte himmelpol, og dette vil forts\u00e6tte indtil 2102, hvor den er t\u00e6ttest p\u00e5. Sj\u00e6ldent har Jorden v\u00e6ret begunstiget med s\u00e5 klar en nordstjerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Jordaksens pr\u00e6ccesion. Da de egyptiske pyramider blev opf\u00f8rt, var Thuban i Dragen nordstjerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mange tror fejlagtigt, at Nordstjernen er himlens klareste stjerne fordi, der tales s\u00e5 meget om den. Med sin lysstyrke p\u00e5 mag 2 h\u00f8rer den dog trods alt til blandt himlens klareste, og den kan ses fra selv en lysforurenet storby. P\u00e5 en liste over de klareste stjerner er Nordstjernen nr. 50.<\/span><\/p>\n

Medens megen af ber\u00f8mmelsen stammer fra dens evne til at vise nordretningen, kan Nordstjernen ogs\u00e5 direkte angive en observat\u00f8rs breddegrad p\u00e5 Jorden. Hvis Nordstjernen st\u00e5r 55\u00b0 over horisonten, befinder man sig p\u00e5 55\u00b0 nordlig bredde, og hvis den st\u00e5r lige over hovedet, st\u00e5r man p\u00e5 Jordens Nordpol. Hvis den ses lige i horizonten, er man p\u00e5 \u00c6kvator, og hvis man ikke kan se den, fordi den er under horizonten, befinder man sig p\u00e5 den sydlige halvkugle.<\/span><\/p>\n

\"\"Nordstjernens h\u00f8jde over horisonten fra \u00c6kvator, Odense og Nordpolen. Bem\u00e6rk at man ser mod syd i alle retninger, hvis man st\u00e5r n\u00f8jagtig p\u00e5 Jordens nordpol.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Nordstjernens bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige ejendommelighed slutter ikke her. Den tilh\u00f8rer en s\u00e6rlig gruppe stjerner, hvis historie begyndte i 1784, da den engelske astronom Edward Pigott opdagede, at en gul stjerne, Eta Aquilae, varierede i lysstyrke. En m\u00e5ned senere fandt en af hans bekendte, John Goodricke, en tilsvarende egenskab ved Delta Cepheus.<\/span><\/p>\n

Denne s\u00e6rlige gruppe stjerner kendes nu under navnet Cepheider. Det er gule superk\u00e6mper, som pulserer, dvs. de udvider sig og tr\u00e6kker sig sammen igen, hvorved de varierer i lysstyrke. Cepheider er s\u00e5 store og lysst\u00e6rke, at astronomerne kan se dem i galakser mange millioner lys\u00e5r borte.<\/span><\/p>\n

En pulserende stjerne er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig nok i sig selv, men i 1907 opdagede Henrietta Leavitt fra Harvard det mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige ved Cepheider: Jo l\u00e6ngere pulsationsperioden er, jo mere lysst\u00e6rk er stjernen. P\u00e5 den m\u00e5de udg\u00f8r Cepheider en fortrinlig m\u00e5lestok til afstandsbestemmelse til andre galakser. Astronomene m\u00e5ler pulsationsperioden, hvilket er uproblematisk. Herved kender de Cepheidens absolutte lysstyrke, og ved at sammenligne med den tilsyneladende lysstyrke er det en simpel beregning at finde stjernens afstand.<\/span><\/p>\n

I 1920’erne benyttede Edwin Hubble Cepheidevariable i de s\u00e5kaldte spiralt\u00e5ger til at bevise, at disse mystiske objekter i virkeligheden er fjerne galakser udenfor M\u00e6lkevejen, og det gjorde ogs\u00e5 Hubble i stand til at opdage Universets udvidelse.<\/span><\/p>\n

Nordstjernen er den n\u00e6rmeste og klareste Cepheide, men i mods\u00e6tning til de fleste \u00f8vrige Cepheider er lysstyrkevariationen meget lille, s\u00e5 astronomerne opdagede ikke dens sande tilh\u00f8rsforhold f\u00f8r i begyndelsen af 1900-tallet.<\/span><\/p>\n

Nordstjernen er i virkeligheden en tredobbelt stjerne. Internationalt kaldes Nordstjernen for Polaris, s\u00e5 denne betegnelse bruges i det f\u00f8lgende. Hovedstjernen kaldes Polaris A. Polaris B har en lysstyrke p\u00e5 mag. 9 og ligger i en afstand p\u00e5 18″ fra Polaris A. Systemets tredje medlem, Polaris Ab, kredser om Polaris A p\u00e5 29,6 \u00e5r. Denne stjerne var ukendt indtil 2005, hvor den blev opdaget ved hj\u00e6lp af Hubble Space Telescope.<\/span><\/p>\n

\"\"Polarissystemet fotograferet af HST.<\/span><\/strong><\/h5>\n

For at unders\u00f8ge Polaris endnu grundigere benyttede et hold astronomer seks sammenkoblede 1-meter teleskoper p\u00e5 Mount Wilson i Californien. Kombinationen af de seks instrumenter kaldet CHARA (Center for High Angular Resolution Astronomy Array) fungerer som et interferometer og har samme opl\u00f8sningsevne som et enkelt 330 meter teleskop.<\/span><\/p>\n

\"\"CHARA interferometeret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Herved kunne astronomerne kortl\u00e6gge kredsl\u00f8bet for ledsagerstjernen Polaris Ab, hvilket ellers er en udfordring p\u00e5 grund af den store forskel i lysstyrken og det meget t\u00e6tte kredsl\u00f8b.<\/span><\/p>\n

Ved at tilf\u00f8je de nye data til \u00e6ldre m\u00e5linger, inklusive dem fra Hubble Space Telescope, har astronomerne fulgt tre fjerdedele af de to stjerners 29,6 \u00e5rs kredsl\u00f8b og har derved kunnet bestemme Polaris\u2019 masse til 5,1 solmasser, hvilket er noget mere end den tidlige antagne v\u00e6rdi p\u00e5 3,5 solmasser.<\/span><\/p>\n

Holdet brugte ogs\u00e5 et kamera p\u00e5 CHARA i et fors\u00f8g p\u00e5 at fotografere Polaris\u2019 overflade. Billederne viser, at Polaris har en diameter p\u00e5 omkring 46 gange Solens, og meget bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt viser de ogs\u00e5 visse overfladedetaljer i form af store lyse og m\u00f8rke pletter, som \u00e6ndrede sig over tid. Det er f\u00f8rste gang, at det har v\u00e6ret muligt at se overfladen p\u00e5 en Cepheidevariabel.<\/span><\/p>\n

\"\"\u201dSolpletter\u201d p\u00e5 Polaris.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"CHARA observationer af Polaris\u2019 overflade p\u00e5 fire forskellige n\u00e6tter mellem 2018 og 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Eksistensen af disse pletter passer godt med nogle af Polaris’ andre egenskaber. For eksempel er lysstyrkevariationen som n\u00e6vnt meget lille. Det er faktisk den mindste af alle \u00f8vrige kendte cepheider. Dens atmosf\u00e6re minder en del om ikke-variable supergiganter, som har lignende overfladeaktivitet.<\/span><\/p>\n

Polaris\u2019 pletter \u00e5bner mulighed for at m\u00e5le dens rotationstid p\u00e5 samme m\u00e5de som Galilei brugte solpletter til at bestemme Solens rotationsperiode. Astronomerne har bem\u00e6rket en 120-dages variation i Polaris’ pulseringer og spekulerer over, om dette tidsinterval kan svarer til rotationsperioden.<\/span><\/p>\n

Resultaterne blev offentliggjort i Astrophysical Journal<\/a><\/strong> i august, og det er planlagt at forts\u00e6tte med at holde \u00f8je med Polaris i fremtiden for at komme endnu n\u00e6rmere til en forst\u00e5else af den mekanisme, der skaber pletterne p\u00e5 overfladen af Polaris. En s\u00e5 stor og relativt n\u00e6rliggende Cepheide giver mulighed for direkte observationer, som kan forbedre forst\u00e5else af stjernernes udvikling.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd ved midnat midt i november 2024. Bem\u00e6rk Vintertrekanten (fuldt optrukne linjer) og Vintersekskanten (stiplede linjer). Bem\u00e6rk ogs\u00e5 Mars i Tvillingerne og Jupiter i Tyren samt Saturn i Vandmanden t\u00e6t p\u00e5 horisonten mod vest.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r man vender sig 180\u00b0 og i stedet kigger i sydlig retning. befinder vinterstjernebilledet Tyren med den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran og de to stjernehobe Plejaderne og Hyaderne sig h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st. Andre bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige stjernebilleder p\u00e5 denne del af himlen er Perseus lodret over hovedet samt Kusken ovenover Tyren og til venstre for Perseus. Is\u00e6r l\u00e6gger man m\u00e6rke til himlens sjetteklareste stjerne Capella og tre svagere, som danner en trekant lige under Capella. I mytologien repr\u00e6senterer Capella en ged, medens de tre stjerner er gedens kid. Inden der i 1930 blev enighed om en n\u00f8jagtig afgr\u00e6nsning af stjernebillederne, var en stjerne delt mellem Kusken og Tyren. Den vises p\u00e5 gamle stjernekort som b\u00e5de Kuskens h\u00f8jre fod og spidsen af Tyrens venstre horn. Da Johann Bayer i 1603 som den f\u00f8rste benyttede latinske bogstaver til at identificere stjernerne indenfor hvert enkelt stjernebillede, fik den p\u00e5g\u00e6ldende stjerne to ben\u00e6vnelser: \u03b2 Tauri og \u03b3 Aurigae. I dag katalogiserer den udelukkende som tilh\u00f8rende Tyren.<\/span><\/p>\n

Til venstre for Kusken ses de to klare stjerner, Castor og Pollux i Tvillingerne. Andromeda og Pegasus (som i lighed med Tyren og Kusken er f\u00e6lles om en stjerne) st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod vest, og umiddelbart herunder ses de mindre stjernebilleder Trekanten og V\u00e6dderen samt Fiskene med sine fortrinsvist svage stjerner. Helt nede ved sydvesthorisonten sv\u00f8mmer s\u00f8uhyret fra sagnet om Andromeda. P\u00e5 dansk har det dog et mere fredeligt navn, nemlig Hvalen.<\/span><\/p>\n

Orion er kommet helt fri af horisonten, og det samme er himlens klareste stjerne, Sirius. Sammen med den r\u00f8de Betelgeuze i Orion og Procyon i Lille Hund danner Sirius en n\u00e6sten ligesidet trekant, som g\u00e5r under navnet Vintertrekanten. Geometrilektionen kan udvides yderligere, idet Castor\/Pollux, Capella, Aldebaran, Rigel, Sirius og Procyon tilsammen danner en meget stor sekskant, Vintersekskanten.<\/span><\/p>\n

I overensstemmelse med indledningen, som fortalte, at for\u00e5rets stjernebilleder s\u00e5 sm\u00e5t begynder at melde deres ankomst allerede i november, bliver Jomfruens klareste stjerne Spica synlig umiddelbart f\u00f8r solopgang. Udover at v\u00e6re Jomfruens klareste stjerne er Spica samtidig himlens 16. klareste. Den kan nemt findes ved at f\u00f8lge kurven p\u00e5 Karlsvognens vognstang (Store Bj\u00f8rns hale) ned til Arcturus og forts\u00e6tte et lige s\u00e5 stort stykke som afstanden mellem vognstangen og Arcturus.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen midt i november kl. 06.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Stjerneskudssv\u00e6rmen Leoniderne er med i tabellen over \u00e5rets store meteorsv\u00e6rme. Den er dog ikke s\u00e6rlig aktiv, idet man ikke kan forvente mere end nogle f\u00e5 meteorer i timen under maksimum, som finder sted om morgenen den 17. november. L\u00f8ven st\u00e5r op kort tid f\u00f8r midnat, men de bedste observationsbetingelser opst\u00e5r f\u00f8rst, n\u00e5r omr\u00e5det er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen, s\u00e5 det bedste tidspunkt er fra omkring kl. 03 til daggry. En ulempe i 2024 er, at maksimum finder sted t\u00e6t p\u00e5 fuldm\u00e5ne. Da Jorden rammer meteorstr\u00f8mmens partikler n\u00e6sten direkte forfra, bev\u00e6ger Leoniderne sig 71 km\/sekund, hvilket er hurtigere end nogen anden sv\u00e6rm. Mange af meteorerne efterlader spor, som kan vare ved mange sekunder.<\/span><\/p>\n

\"\"Leonidernes radiant.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Leoniderne har tidligere v\u00e6ret meget aktiv, is\u00e6r hvert 33. \u00e5r som er den tid, ophavskometen 55P\/Temple-Tuttle bruger til en omkredsning af Solen. Leoniderne havde store udbrud i 1799, 1833 og 1966. Det var den store meteorstorm i 1833 med mange tusinde meteorer i timen, som fik astronomerne til at interessere sig for meteorsv\u00e6rme og deres ophavskometer. Seneste nogenlunde store aktivitet var i \u00e5rene mellem 1998 og 2002, hvor der i sidstn\u00e6vnte \u00e5r blev observeret op i n\u00e6rheden af 500 meteorer i timen. Siden da er aktiviteten faldet, og computermodeller viser, at Jupiters tyngdep\u00e5virkning f\u00e5r den t\u00e6tteste del af Leonidestr\u00f8mmen til at passere forbi Jordens bane indtil i hvert fald 2098.<\/span><\/p>\n

Som det fremgik af omtalen af stjernehimlen i oktober<\/a><\/strong>, befandt Merkur sig p\u00e5 aftenhimlen og vinkelafstanden til Solen blev st\u00f8rre gennem hele m\u00e5neden. I november er Merkur fortsat p\u00e5 aftenhimlen, og den st\u00f8rste vinkelafstand bliver den 16. november, hvor afstanden er 23\u00b0, og lysstyrken er mag. \u00f70,3. Som det ogs\u00e5 fremgik, befinder Merkur sig lavt p\u00e5 himlen efter solnedgang, hvilket g\u00f8r den meget vanskelig at se fra vore breddegrader. Desuden bliver Merkurs lysstyrke hurtigt mindre. Inden m\u00e5nedens udgang er den faldet til mag. 1,5.<\/span><\/p>\n

Venus befinder sig i samme omr\u00e5de som Merkur, blot er vinkelafstanden fra Solen dobbelt s\u00e5 stor, men ligesom for Merkurs vedkommende st\u00e5r Venus t\u00e6t p\u00e5 horisonten, s\u00e5 selv med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74 er den ikke i\u00f8jnefaldende, og man l\u00e6gger kun m\u00e6rke til den, s\u00e5fremt himlen er helt klar, og der er frit udsyn til horisonten, og m\u00e5ske skal man bruge en prismekikkert. De to planeter befinder sig i Skorpionen og Skytten, som er de lavest beliggende stjernebilleder p\u00e5 Ekliptika, og samtidig ligger de begge under Ekliptika.<\/span><\/p>\n

\"\"Planeternes stilling p\u00e5 aftenhimlen ved solnedgang den 16. november. Den bl\u00e5 linje er Ekliptika.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Efter m\u00f8rkets frembrud st\u00e5r Saturn h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st i Vandmanden. N\u00e5r den kulminerer mod syd, er det i en h\u00f8jde p\u00e5 26\u00b0 over horisonten. Vandmanden best\u00e5r af svage stjerner, s\u00e5 Saturn er med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,8 langt klarere end de \u00f8vrige \u2019stjerner\u2019 i omr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

Saturns ring ses i \u00f8jeblikket under en vinkel p\u00e5 omkring 5\u00b0, hvilket f\u00e5r den til at fremst\u00e5 meget tynd. Saturn har en udstr\u00e6kning p\u00e5 18\u201d, medens ringene sp\u00e6nder over 40\u201d i l\u00e6ngderetningen, men blot 3\u201d p\u00e5 den korte led.<\/span><\/p>\n

En h\u00e5ndfuld af Saturns st\u00f8rste m\u00e5ner kan ses gennem selv et beskedent teleskop. Heraf er Titan med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8,5 den nemmeste at se, medens den i l\u00f8bet af 16 d\u00f8gn kredser omkring planeten. De \u00f8vrige m\u00e5ner er sv\u00e6rere at se, idet deres lysstyrker ligger p\u00e5 omkring mag. 10. M\u00e5nernes position til et aktuelt tidspunkt fremg\u00e5r af dette program<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns m\u00e5ner. Eksempel fra ShallowSky\/Satsat.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun befinder sig i Fiskene omkring 14\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st end Saturn og umiddelbart under den sekskantede asterisme, som udg\u00f8r den vestligste af Fiskene. Et oversigtskort over omr\u00e5det kan ses under stjernehimlen i oktober<\/a><\/strong>. Neptun har en lystyrke p\u00e5 mag. 7,7 og kan kun ses gennem en kikkert eller et teleskop. Kortet herunder har et synsfelt p\u00e5 6\u00b0, hvilket ca. svarer til en prismekikkerts synsfelt.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptun i november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De fire markerede stjerner har en lysstyrke p\u00e5 mag. 6, og t\u00e6ttere p\u00e5 Neptun ses et par svagere p\u00e5 mag. 8. og 9, dvs. knap s\u00e5 lysst\u00e6rke som Neptun. Planetens retrograde bev\u00e6gelse i l\u00f8bet af november kan forholdsvis nemt konstateres ved hj\u00e6lp af disse to stjerner fra nat til nat.<\/span><\/p>\n

Uranus er i opposition den 16. november i Tyren 6,5\u00b0 under Plejaderne. Under opposition st\u00e5r planeten mod syd ved lokal midnat i en h\u00f8jde p\u00e5 53\u00b0. Den nemmeste m\u00e5de at finde planeten er med en prismekikkert, for med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,6 ligger den lige p\u00e5 gr\u00e6nsen for synlighed med det blotte \u00f8je. Desuden er det n\u00f8dvendigt at have et godt s\u00f8gekort, for der er mange baggrundsstjerner med samme lysstyrke som Uranus. Uranus bev\u00e6ger sig 1\u00b0 retrogradt i l\u00f8bet af november, og dens bev\u00e6gelse fra nat til nat kan f\u00f8lges ved at lave en skitse over dens \u00e6ndrede position i forhold til de n\u00e6rmeste stjerner.<\/span><\/p>\n

Gennem en prismekikkert ser Uranus ud som en lyssvag stjerne. For at kunne se dens svagt bl\u00e5lige skive p\u00e5 4\u201d er det n\u00f8dvendigt at bruge et teleskop med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 min. 100 gange.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus i november. Bredden p\u00e5 kortudsnittet er 12\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter st\u00e5r op kort tid efter kl 18 den 1. november og et par timer tidligere ved m\u00e5nedens udgang. Med sin store lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,8 overstr\u00e5ler den mangefold b\u00e5de Plejaderne, Hyaderne og Aldebaran, som normalt er kendetegnet for Tyren.<\/span><\/p>\n

Jupiter st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen og er over horisonten i 15 timer, hvilket giver mulighed for at f\u00f8lge, hvordan den store gasplanet n\u00e5r at rotere en hel omgang + lidt mere, for en fuld rotation tager blot 10 timer. Jupiters skive har en udstr\u00e6kning p\u00e5 48″, s\u00e5 selv gennem et beskedent teleskop kan man se de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter, som omgiver planeten. Gennem et st\u00f8rre teleskop kan man se endnu flere af de \u00f8vrige b\u00e6lter. Is\u00e6r i de \u00f8jeblikke, hvor Jordens atmosf\u00e6re momentvis falder til ro, bliver detaljerne tydelige. Hvis den store r\u00f8de plet ikke er synlig, skal man blot vente et par timer, f\u00f8r den dukker op.<\/span><\/p>\n

De fire store m\u00e5ner: Io, Europa, Ganymede og Callisto er ligeledes synlige gennem stort set ethvert teleskop. De kan endda skimtes gennem en god prismekikkert. Under deres oml\u00f8b omkring Jupiter passerer de fra tid til anden foran planeten eller bliver skjult bagved, og under en passage kan deres skygge ses om en lille sort plet. M\u00e5nernes position til et givet tidspunkt kan forudberegnes med stor n\u00f8jagtighed, og kan findes ved hj\u00e6lp af dette lille program<\/strong><\/a>, som ogs\u00e5 viser, hvorn\u00e5r den store r\u00f8de plet er synlig. Som eksempel ses herunder Jupiter og dens m\u00e5ner den 14. november kl. 22.<\/span><\/p>\n

\"\"ShallowSky\/galilean\/.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Jupiter, Europa, Europas skygge og den store r\u00f8de plet. 14. november kl. 22.15.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars bliver gradvist klarere, idet dens lysstyrke i l\u00f8bet af november stiger fra mag. 0,1 til mag. \u00f70,5. Mars befinder sig i et temmelig stjernefattigt omr\u00e5de mellem Tvillingerne og Krebsen, og den st\u00e5r op umiddelbart efter kl. 21 i begyndelsen af m\u00e5neden. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden finder opgangen sted kort tid f\u00f8r kl. 20. I l\u00f8bet af m\u00e5neden vokser Mars’ skive fra 9″ til 12″, men da den er p\u00e5virket af turbulens i Jordens atmosf\u00e6re, medens den st\u00e5r lavt, er det bedst at vente til Mars er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen senere p\u00e5 natten.<\/span><\/p>\n

Den 20. passerer den aftagende M\u00e5ne 1\u00bd\u00b0 over Mars, og sidst i november st\u00e5r den r\u00f8de planet et par grader fra den \u00e5bne hob M44 i Krebsen.<\/span><\/p>\n

M44 kendes ogs\u00e5 som Pr\u00e6sepe, Bistadet, Krybben m.v., og den har v\u00e6ret kendt siden oldtiden, fordi den kan ses med det blotte \u00f8je. Charles Messier angav den i sit katalog som nr. 44, og det er det tredieklareste Messierobjekt. Kun Plejaderne og Andromedagalaksen er klarere. Det er desuden den n\u00e6stn\u00e6rmeste i kataloget efter Plejaderne.<\/span><\/p>\n

M44 er en \u00e5ben hob, hvilket betyder, at dens stjerner er l\u00f8st bundet sammen af tyngdekraften, og de blev dannet p\u00e5 omtrent samme tidspunkt i den samme interstrellare molekyl\u00e6re sky. Hoben er ret ung i kosmisk forstand, idet den ansl\u00e5s at v\u00e6re 600-700 millioner \u00e5r gammel. Til sammenligning blev Solsystemet dannet for omkring 4,6 milliarder \u00e5r siden.<\/span><\/p>\n

M44 best\u00e5r af omkring 1000 stjerner, hvoraf de fleste af de klareste er koncentreret i den centrale del af hoben, mens de svagere ligger i periferien. Stjernerne er fordelt over en bred vifte af spektraltyper, men det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at omkring 70% af dem er r\u00f8de dv\u00e6rge, mens kun omkring 2% tilh\u00f8rer den bl\u00e5-hvide gruppe.<\/span><\/p>\n

De klareste stjerner har en visuel st\u00f8rrelse p\u00e5 under mag. 6, og det er kun den samlede m\u00e6ngde som g\u00f8r, at hoben fra et m\u00f8rkt sted uden lysforurening kan ses med det blotte \u00f8je som en sl\u00f8ret diffus lysplet, som fylder lidt mere end 1\u00bd\u00b0, dvs. tre gange s\u00e5 stor som M\u00e5nen. Det er dog kun den klareste lille centrale del, som kan skimtes uden optiske hj\u00e6lpemidler. Med en prismekikkert kan man se omkring 20 stjerner i klyngen, og med adgang til et teleskop stiger antallet til adskillige hundreder. Det bliver lidt vanskeligt at se de svageste stjerner i n\u00e6tterne omkring den 20. november, fordi M\u00e5nen passerer omr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

Mars st\u00e5r i n\u00e6rheden af M44 omkring det tidspunkt, hvor den retrograde bev\u00e6gelse forud for den kommende opposition p\u00e5begyndes. Oppositionen midt i januar bliver en af de mindre gunstige, idet Mars til den tid kun vil have en st\u00f8rrelse p\u00e5 14\u00bd\u201d. Kun den n\u00e6ste i r\u00e6kken, oppositionen i februar 2027 er v\u00e6rre, idet Mars\u2019 st\u00f8rrelse vil v\u00e6re p\u00e5 13,8\u201d. Til sammenligning kan st\u00f8rrelsen komme op p\u00e5 25\u201d under de mest gunstige oppositioner, som finder sted hvert 15-17 \u00e5r. N\u00e6ste gang en s\u00e5dan finder sted bliver i september 2035, hvor Mars\u2019 st\u00f8rrelse bliver 24,5\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane i november og december med p\u00e5begyndelsen af den retrograde bev\u00e6gelse i begyndelsen af december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase<\/strong><\/a><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2024 I november kan det tydeligt ses, at de tre vinterm\u00e5neder st\u00e5r for d\u00f8ren, for efter at have stillet urene om fra sommertid til normaltid den sidste s\u00f8ndag i oktober, kan vi konstatere, at nattem\u00f8rket allerede s\u00e6nker … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":202411,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3142","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3142","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3142"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3142\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3163,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3142\/revisions\/3163"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3142"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}