{"id":3170,"date":"2024-10-31T10:55:22","date_gmt":"2024-10-31T09:55:22","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3170"},"modified":"2025-01-01T18:19:32","modified_gmt":"2025-01-01T17:19:32","slug":"stjernehimlen-i-december-2024","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3170","title":{"rendered":"Stjernehimlen i december 2024"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2024<\/span><\/strong><\/p>\n

Dagene er korte i december. Den 1. st\u00e5r Solen op kl. 08:22 og g\u00e5r ned kl. 15:53. Det giver en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 31 minutter, og den 31. er de tilsvarende tider henholdsvis kl. 08:46 og kl. 15:58, hvilket vil sige 7 timer og 12 minutters dagslys, s\u00e5 selv n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> tr\u00e6kkes fra, bliver det til mange m\u00f8rke timer. Ind imellem har vi passeret \u00e5rets korteste dag, som i 2024 falder den 21. december kl. 10:20. Den dag st\u00e5r Solen op kl. 08:44 og g\u00e5r ned kl. 15:49. N\u00e5r den kulminerer, dvs. st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd kl. 12:17, befinder den sig 11\u00b012\u201d over horisonten. Skyggerne er derfor ekstra lange selv ved middagstid. I mods\u00e6tning hertil st\u00e5r Solen 58\u00b0 over horisonten ved midsommer. Bem\u00e6rk at dette g\u00e6lder for Odense. Andre steder i Danmark vil der forekomme en mindre afvigelse pga. en anden geografisk placering.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen ved midnat midt i december. De to orange \u201dstjerner\u201d i henholdsvis Tyren og Krebsen er Jupiter og Mars.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Karlsvognen har efterh\u00e5nden bev\u00e6get sig s\u00e5 h\u00f8jt op p\u00e5 himlen mod nord\u00f8st p\u00e5 denne tid af natten, at de svagere stjerner i Store Bj\u00f8rns ben og hoved bliver synlige. P\u00e5 kortet er der kun trukket forbindelseslinjer mellem de syv klare stjerner i Karlsvognen, som jo ikke er et officielt stjernebillede men en del af Store Bj\u00f8rn. Store Bj\u00f8rn er himlens tredjest\u00f8rste stjernebillede, kun overg\u00e5et af den meget langstrakte Hydra (S\u00f8slangen) og Jomfruen.<\/span><\/p>\n

Astronomerne har fastsat pr\u00e6cise gr\u00e6nser mellem de enkelte stjernebilleder, og p\u00e5 kortet kan man se, hvilke stjerner der ligger indenfor gr\u00e6nsen for Store Bj\u00f8rn. Himlens anden bj\u00f8rn, Lille Bj\u00f8rn, har naturligvis ogs\u00e5 sin veldefinerede gr\u00e6nse, og derudover har den trods sin lidenhed en s\u00e6rlig vigtig betydning, idet dens halespids udg\u00f8res af Nordstjernen, som st\u00e5r s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 himlens nordpol, at den altid st\u00e5r i samme retning og h\u00f8jde over horisonten.<\/span><\/p>\n

Hvis man ser n\u00f8je p\u00e5 stjernekortet, bem\u00e6rker man, at gr\u00e6nsen mellem Kusken og Tyren g\u00e5r gennem en stjerne. Ptolem\u00e6us angav denne stjerne som tilh\u00f8rende begge stjernebilleder. Den repr\u00e6senterede Kuskens h\u00f8jre fod og Tyrens nordlige horn. Da Johannes Bayer introducerede stjernekortet Uranometria<\/strong><\/em><\/a> med gr\u00e6ske bogstaver i 1603, blev stjernen anf\u00f8rt som b\u00e5de \u03b3 Auriga og \u03b2 Tauri. Siden de nye gr\u00e6nser blev fastlagt af Den Internationale Astronomiske Union i 1930, og der samtidig blev enighed om at inddele himlen i 88 officielle stjernebilleder, har stjernen udelukkende tilh\u00f8rt Tyren, og Kusken har ikke l\u00e6ngere en stjerne med betegnelsen \u03b3.<\/span><\/p>\n

Det samme er tilf\u00e6ldet for en stjerne mellem Andromeda og Pegasus. Det arabiske navn for stjernen var surrat al-faras<\/em>, hvilket betyder hestens navle. I Europa blev det omskrevet til Alpheratz. Stjernen blev ogs\u00e5 kaldt r\u0101s al-mar’a al-musalsala<\/em> \u2013 den l\u00e6nkede piges hoved. I Uramonetria fik den betegnelsen \u03b1 Andromeda og \u03b4 Pegasi. P\u00e5 IAU\u2019s standardiserede kort angives den som \u03b1 Andromeda. Tilnavnet Alpheratz benyttes fortsat, selv om betydningen jo egentlig er forkert. Pegasus har s\u00e5ledes ikke l\u00e6ngere en stjerne, som hedder \u03b4, men \u03b1 Andromeda udg\u00f8r uofficielt stadig det ene hj\u00f8rne af Pegasusfirkanten.<\/span><\/p>\n

Omr\u00e5det mellem Nordstjernen og Capella i Kusken (i midten af kortet) ser temmelig tomt ud. Det udg\u00f8res af stjernebilledet Giraffen, som ikke er s\u00e6rlig kendt, idet dets stjerner alle er meget svage. Mod nordvest er Lyren og Svanen n\u00e6sten forsvundet under horisonten. De to stjernebilleders hovedstjerner, Vega og Deneb, er dog cirkumpolare fra danske breddegrader og g\u00e5r derfor aldrig ned.<\/span><\/p>\n

Vinterens velkendte stjernebilleder med Orion som det bedst kendte dominerer himlen i sydlig retning. Til h\u00f8jre for Orion og h\u00f8jere p\u00e5 himlen tiltr\u00e6kker Tyren med sit r\u00f8de \u00f8je Aldebaran opm\u00e6rksomheden. Aldebaran ligger midt i den \u00e5bne stjernehob Hyaderne uden dog at tilh\u00f8re hoben. Fra Jorden ses den blot i samme retning, og i virkelighedens univers ligger Hyaderne dobbelt s\u00e5 langt v\u00e6k som Aldebaran, hvis afstand er 65 lys\u00e5r. Tyrens anden \u00e5bne stjernehob, Plejaderne, ligger endnu l\u00e6ngere v\u00e6k, nemlig omkring 450 lys\u00e5r, og som dens danske navn Syvstjernen antyder, kan man under gode observationsforhold se syv stjerner i hoben.<\/span><\/p>\n

Galilei var den f\u00f8rste astronom, som s\u00e5 p\u00e5 Plejaderne gennem et teleskop, og han kunne konstatere, at der er mere end syv stjerner. Hans skitse af stjernehoben indeholder 36 stjerner, hvilket dog langt fra er det reelle antal, idet det ansl\u00e5s, at Plejaderne i alt indeholder omkring 3000 stjerner. Det h\u00e6vdes, at nogle mennesker med s\u00e6rligt godt syn og under gode observationsforhold kan se op til 12-14 stjerner. De gamle gr\u00e6kere navngav 9 af stjernerne: Sterope, Merope, Electra, Maia, Taygete, Celano og Alcyone samt de syv s\u00f8stres for\u00e6ldre Atlas og Pleione.<\/span><\/p>\n

\"\"Galileis skitse af Plejaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Plejaderne set gennem en prismekikket.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mod sydsyd\u00f8st ses himlens klareste stjerne Sirius, som sammen med Betelgeuze i Orion og Procyon i Lille Hund danner Vintertrekanten<\/em>. H\u00f8jere p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st st\u00e5r de to Tvillinger Castor og Pollux, og direkte mod \u00f8st er L\u00f8ven st\u00e5et op, og de skarpsynede kan under en m\u00f8rk himmel skelne Ekliptikas svageste stjernebillede Krebsen mellem Tvillingerne og L\u00f8ven. I den modsatte retning er Pegasusfirkanten p\u00e5 vej ned under horisonten mod vest. Lodret over hovedet ses Capella i Kusken og lidt l\u00e6ngere mod nord ligger det tomme omr\u00e5de med Giraffen, som blev omtalt tidligere. Perseus, Andromeda, Trekanten og V\u00e6dderen st\u00e5r fortsat h\u00f8jt p\u00e5 himlen, medens Fiskene og Hvalfisken efterh\u00e5nden forsvinder ud af syne.<\/span><\/p>\n

Jupiter er i opposition den 7. december, dvs. den st\u00e5r modsat Solen og er p\u00e5 himlen hele natten. Under kulminationen mod syd st\u00e5r den i en h\u00f8jde p\u00e5 56\u00bd\u00b0 over horisonten, hvilket er det h\u00f8jeste i de seneste 10 \u00e5r. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,8 overstr\u00e5ler den alle de lysst\u00e6rke stjerner i de omgivende vinterstjernebilleder. I forbindelse med oppositionen bev\u00e6ger Jupiter sig retrogradt, og ved udgangen af m\u00e5neden (og \u00e5ret) ender den 6\u00b0 fra Aldebaran.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter med omgivende stjernebilleder. Tallet efter navnet angiver lysstyrken.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det meste af m\u00e5neden har Jupiter en udstr\u00e6kning p\u00e5 48\u201d. Det betyder, at man selv med et lille teleskop kan se de to m\u00f8rke b\u00e6lter, som ligger parallelt med hinanden p\u00e5 hver sin side af planetens \u00e6kvator. Med et stort teleskop kan man se nogle af de \u00f8vrige b\u00e6lter p\u00e5 h\u00f8jere breddegrader.<\/span><\/p>\n

Jupiter roterer om sin egen akse p\u00e5 9 timer og 50 minutter. N\u00e6rmere bestemt g\u00e6lder dette for de \u00e6kvatoriale regioner. Jupiter er en gasplanet uden en fast overflade, s\u00e5 p\u00e5 h\u00f8jere breddegrader n\u00e6rmere polerne tager en rotation 9 timer og 55 minutter. Denne differentierede rotation resulterer i voldsomme storme og turbulens i atmosf\u00e6ren. Eftersom Jupiter er synlig hele natten, kan man n\u00e5 at f\u00f8lge en hel rotation, hvorved man i l\u00f8bet af fem timer kan se, hvordan den store r\u00f8de plet synes at vandre hen over skiven. Tidspunkterne for den store r\u00f8de plets synlighed kan beregnes i forvejen<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Jupiters fire store m\u00e5ner blev opdaget af Galilei i januar 1610, da han som den f\u00f8rste rettede det dengang nyopfundne teleskop mod nattehimlen: “P\u00e5 den syvende dag i januar i dette Herrens \u00e5r 1610, i den f\u00f8rste nattetime medens jeg betragtede himmellegemerne med min kikkert, viste Jupiter sig for mig. Fordi jeg havde lavet et s\u00e6rdeles godt instrument, s\u00e5 jeg (hvad jeg ikke tidligere havde set med mit f\u00f8rste instrument, fordi det ikke var s\u00e5 fremragende), at der ved siden af planeten var tre sm\u00e5 stjerner, meget sm\u00e5, men st\u00e6rkt lysende. Jeg troede f\u00f8rst, at det var fiksstjerner, men deres stilling vakte min nysgerrighed. De l\u00e5 p\u00e5 linie med Jupiter, to \u00f8st for \u00e9n vest for planeten<\/em>“.<\/span><\/p>\n

N\u00e6ste nat vendte Galilei tilbage til Jupiter, og til sin store forbavselse opdagede han, at de tre stjerner nu stod vest for planeten. Han undrede sig over, hvordan Jupiter i l\u00f8bet af det foreg\u00e5ende d\u00f8gn kunne have bev\u00e6get sig \u00f8st for alle disse stjerner, n\u00e5r den natten f\u00f8r havde v\u00e6ret vest for to af dem. I de f\u00f8lgende n\u00e6tter skiftede deres indbyrdes stillinger igen og igen. Den ene stjerne forsvandt og dukkede frem igen. S\u00e5 kom der en fjerde til, som Galileli ikke havde set f\u00f8r. Der var kun en mulig forklaring: Det var ikke fiksstjerner, men sm\u00e5 m\u00e5ner eller planeter i kredsl\u00f8b omkring Jupiter. Galileis forbavselse kunne d\u00e5rligt blive st\u00f8rre p\u00e5 trods af alle de andre opdagelser, han gjorde denne f\u00f8rste vinter ved kikkerten.<\/span><\/p>\n

\"\"Udsnit fra Sidereus Nuncius med Galileis f\u00f8rste skitse af Jupiters m\u00e5ner.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Tilsammen kaldes de fire m\u00e5ner de galileiske m\u00e5ner, og enkeltvis kaldes de Io, Europa, Ganymede og Callisto efter figurer i den gr\u00e6ske mytologi. Disse navne blev foresl\u00e5et af andre astronomer kort tid efter opdagelsen, men Galilei n\u00e6gtede at bruge navneforslaget og brugte i stedet romertal: Jupiter-I, Jupiter-II, Jupiter-III og Jupiter-IV. Galilei kaldte dem ogs\u00e5 de Mediciske stjerner til \u00e6re for den magtfulde Medicifamilie, som st\u00f8ttede han \u00f8konomisk. F\u00f8rst i midten af det 20. \u00e5rhundrede vandt navnene fra den gr\u00e6ske mytologi almen udbredelse, men Galileis system bruges stadigv\u00e6k. N\u00e5r der opdages en ny Jupiterm\u00e5ne, f\u00e5r den l\u00f8bende et nummer efter Galileis system. Indtil videre er der fundet 95 m\u00e5ner i kredsl\u00f8b om Jupiter. Den Internationale Astronomiske Union vedtager senere egentlige navne til dem.<\/span><\/p>\n

De fire store m\u00e5ner bruger mellem knap 2 d\u00f8gn (den inderste m\u00e5ne Io) og 17 d\u00f8gn for den yderste Callisto til en omkredsning af Jupiter. Oml\u00f8bsperioden for de tre inderste: Io, Europa og Ganymedes foreg\u00e5r i resonansforholdet 1:2:4, dvs. Europa bruger dobbelt s\u00e5 lang tid som Io, og Ganymedes fire gange s\u00e5 lang tid. Det indeb\u00e6rer, at deres relative positioner gentages. Under omkredsningen passerer en m\u00e5ne j\u00e6vnligt ind foran Jupiter eller forsvinder bag dens skive. Dette kaldes henholdsvis en transit og en okkultation. I forbindelse med en transit kan den p\u00e5g\u00e6ldende m\u00e5nes skygge ses som en helt sort plet mod Jupiters skyd\u00e6kke. Alle s\u00e5danne begivenheder kan beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd<\/a><\/strong>. Transitter og okkultationer er mere sj\u00e6ldne for den yderste m\u00e5ne Callisto. Den passerer enten over eller under Jupiter.<\/span><\/p>\n

I tiden omkring oppositionen synes en m\u00e5nes skygge n\u00e6sten at v\u00e6re d\u00e6kket af m\u00e5nen selv af den enkle \u00e5rsag, at synsretningen her fra Jorden er sammenfaldende med lysets retning fra Solen. F\u00f8r oppositionen ligger skyggen foran m\u00e5nen, og efter oppositionen ligger den bagefter.<\/span><\/p>\n

\"\"Io og dens skygge f\u00f8r og efter oppositionen. Til venstre den 3. december kl. 23 og til h\u00f8jre den 9. december kl. 06. Bem\u00e6rk den store r\u00f8de plet den 3. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus har stort set ikke v\u00e6ret synlig p\u00e5 aftenhimlen fra danske breddegrader hele efter\u00e5ret p\u00e5 trods af, den var i konjunktion med Solen den 4. juni<\/a><\/strong>, hvorefter den skiftede status fra \u201dmorgenstjerne\u201d til \u201daftenstjerne\u201d. Forud for konjunktionen havde den heller ikke v\u00e6ret synlig p\u00e5 morgenhimlen i adskillige m\u00e5neder. 2024 har s\u00e5ledes v\u00e6ret et \u00e5r, hvor Venus ikke har gjort sig s\u00e6rlig bem\u00e6rket, fordi den har befundet sig i de stjernebilleder, som ligger lavest p\u00e5 Ekliptika. Det forhold r\u00e5des der bod p\u00e5 i \u00e5rets sidste m\u00e5ned. Venus bev\u00e6ger sig mod \u00f8st og krydser gr\u00e6nsen mellem Skytten og Stenbukken den 6. december, og den n\u00e5r frem til Vandmanden den 31. december.<\/span><\/p>\n

Venus bev\u00e6ger sig s\u00e5ledes i l\u00f8bet af m\u00e5neden gennem Stenbukken. Dens deklination stiger fra \u00f723\u00b048\u2019 den l. december til \u00f713\u00b044\u2019 den 31. december, dvs. en for\u00f8gelse af h\u00f8jden over horisonten p\u00e5 10\u00b0. Samtidig bev\u00e6ger Venus sig mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne med omkring 1\u00b0 pr. d\u00f8gn. Eftersom Solen ligeledes synes at bev\u00e6ge sig mod \u00f8st med 1\u00b0 pr. d\u00f8gn, vil Venus\u2019 elongation (vinkelafstand fra Solen) forblive n\u00e6sten den samme hele m\u00e5neden. Elongationen den 1. december er 43\u00b036\u2019 og 46\u00b054\u2019 den 31. december.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 bane i december. Den stiplede linje er Ekliptika.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Dette giver sig udslag i en speciel situation her i december. Stjernehimlen synes at forskyde sig mod vest med 1\u00b0 pr. d\u00f8gn, hvilket skyldes, at Jorden i samme tidsrum har bev\u00e6get sig 1\u00b0 l\u00e6ngere frem i sin bane om Solen. Venus\u2019 \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse kompenserer for stjernehimlens vestg\u00e5ende bev\u00e6gelse, s\u00e5 den p\u00e5 et bestemt tidspunkt vil st\u00e5 i samme kompasretning.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus p\u00e5 aftenhimlen i december. Positionen g\u00e6lder for kl. 17 og er markeret for hver anden dag begyndende med den nederste markering den 1. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I december g\u00e5r Solen ned inden kl. 16, og allerede kort tid efter kan Venus med sin lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,5 ses mod sydsydvest i tusm\u00f8rket. Gennem et teleskop kan man se Venus\u2019 fase. Den 1. december er planeten 67% belyst og har en udstr\u00e6kning p\u00e5 17\u201d. Ved m\u00e5nedens udgang er belysningsgraden svundet til 55% og udstr\u00e6kningen vokset til 22\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 udseende den 1. og 31. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

S\u00e5 snart tusm\u00f8rket er overst\u00e5et, kan Saturn ses i sydlig retning i en h\u00f8jde p\u00e5 omkring 25\u00b0 over horisonten. Ringplaneten g\u00e5r ned umiddelbart f\u00f8r midnat i begyndelsen af m\u00e5neden og et par timer tidligere ved m\u00e5nedens udgang. Saturn befinder sig i Vandmanden, og med sin lysstyrke p\u00e5 mag. 1, er den det klareste objekt i omr\u00e5det. Gennem et teleskop ses Saturns skive under en vinkel p\u00e5 17\u201d. Dens ring sp\u00e6nder over lidt mere end det dobbelte, nemlig 38\u201d. Imidlertid ses ringen i \u00f8jeblikket n\u00e6sten fra kanten, s\u00e5 dens udstr\u00e6kning i det lodrette plan er blot 3\u201d.<\/span><\/p>\n

Af Saturns 145 m\u00e5ner kan kun knap et par h\u00e5ndfulde<\/a><\/strong> ses med et lille teleskop. Heraf er den st\u00f8rste m\u00e5ne Titan p\u00e5 mag. 8 den klareste.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn set gennem et lille teleskop.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun afslutter den retrogade bev\u00e6gelse den 8. december og bev\u00e6ger sig kun lidt i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Solsystemets yderste planet med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 befinder omkring \u00bd\u00b0 fra stjernen 20 Psc p\u00e5 mag. 5,5. Neptuns position kan findes ved hj\u00e6lp af nedenst\u00e5ende oversigtskort samt det mere detaljerede kort, som har en bredde p\u00e5 5\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Oversigtskort.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Detaljeret kort. Gradtallene i venstre side er deklinationen. Rektascensionen ses foroven.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Oversigtskortet over Neptun viser, at Uranus ogs\u00e5 befinder sig omr\u00e5det. Uranus st\u00e5r 6\u00b0-7\u00b0 syd for Plejaderne og er v\u00e6sentligt nemmere at finde end Neptun, idet dens lysstyrke er mag. 5,6. En s\u00e5dan lysstyrke er uden problemer inden for r\u00e6kkevidde af en prismekikkert. Den gule streg p\u00e5 kortet herunder er Uranus\u2019 bev\u00e6gelse i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Planeten bev\u00e6ger sig retrogradt (mod h\u00f8jre) og dens position midt p\u00e5 m\u00e5neden er fremh\u00e6vet.<\/span><\/p>\n

\"\"Den centrale del af Tyren med Uranus, Aldebaran, Hyaderne og Plejaderne. Svageste stjerne er mag. 7.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det kan tydeligt ses, at Mars kommer i opposition i begyndelsen af 2025. I december for\u00f8ges den r\u00f8de planets lystyrke fra mag. \u00f70,5 til mag. \u00f71,2. Hvis man samtidig pr\u00f8ver at se Mars gennem et teleskop, kan man se, hvordan dens udstr\u00e6kning vokser fra 11,7\u201d til 14,3\u201d. Det bliver n\u00e6sten ogs\u00e5 den st\u00f8rste udstr\u00e6kning, Mars vil f\u00e5 under den kommende opposition. Under selve oppositionen den 16. januar 2025 vil st\u00f8rrelsen kun v\u00e6re for\u00f8get til 14,5\u201d. Det bliver dermed en ugunstig opposition, hvor afstanden mellem Jorden og Mars er 96,4 millioner kilometer. Dens skive vil n\u00e6sten kun syne halvt s\u00e5 stor i diameter som under de mest gunstige oppositioner.<\/span><\/p>\n

\"\"Sammenligning mellem ugunstig og gunstig opposition.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars\u2019 prograde bev\u00e6gelse (mod \u00f8st blandt baggrundsstjernerne) slutter den 7. december nogle f\u00e5 grader nord for den \u00e5bne stjernehob M44 i Krebsen.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane i december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Natten mellem den 17. og 18. st\u00e5r M\u00e5nen t\u00e6t p\u00e5 Mars. I l\u00f8bet af natten kan man f\u00f8lge, hvordan afstanden bliver mindre. M\u00e5nen bev\u00e6ger sig cirka sin egen diameter i l\u00f8bet af en time, og umiddelbart f\u00f8r daggry den 18. december er afstanden blot 1\u00bd\u00b0. P\u00e5 det tidspunkt st\u00e5r M\u00e5nen og Mars lavt p\u00e5 himlen mod vest. Desv\u00e6rre for os her i Danmark st\u00e5r Solen op, f\u00f8r M\u00e5nen n\u00e5r helt frem til Mars. Kl. 10:15 bliver Mars okkulteret, og p\u00e5 det tidspunkt st\u00e5r M\u00e5nen og Mars kun 8 grader over horisonten. Hvis himlen er helt klar, skulle det dog trods den lave h\u00f8jde v\u00e6re muligt at se dem gennem et teleskop. Fra det nordlige Canada og fra Gr\u00f8nland kan okkultationen iagttages p\u00e5 en m\u00f8rk himmel.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars og M\u00e5nen ved begyndelsen p\u00e5 daggryet den 18. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I december kan man ligesom i \u00e5rets \u00f8vrige m\u00e5neder v\u00e6re heldig at se et eller flere stjerneskud, eller meteorer som er den korrekte astronomiske betegnelse. Sporadiske meteorer kan forekomme p\u00e5 alle tidspunkter og kommer fra alle mulige retninger. Flere gange i l\u00f8bet af \u00e5ret sker der kortvarigt en m\u00e6rkbar for\u00f8gelse af antallet, og i et s\u00e5dant tilf\u00e6lde l\u00e6gger man m\u00e6rke til, at meteorerne synes at udstr\u00e5le fra samme sted p\u00e5 himlen. Det sker, n\u00e5r Jordens bane krydser eller kommer i n\u00e6rheden af en komets bane. N\u00e5r en komet i sin langstrakte bane passerer gennem det indre solsystem, bliver den opvarmet af Solen og danner sin lange hale. Samtidig bliver der l\u00f8srevet sm\u00e5 is- og st\u00f8vpartikler, som i l\u00f8bet af \u00e5rtusinder bliver fordelt i et bredt b\u00e5nd langs kometens bane. Hvis Jorden krydser et s\u00e5dant is- og st\u00f8vb\u00e5nd, vil mange af partiklerne ramme Jordens atmosf\u00e6re og br\u00e6nde op p\u00e5 grund af gnidningsmodstanden.<\/span><\/p>\n

I december er der to af disse meteorsv\u00e6rme. Geminiderne midt p\u00e5 m\u00e5neden og Ursiderne lige f\u00f8r Jul. Geminiderne er en af \u00e5rets st\u00f8rste meteorsv\u00e6rme med en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 mere end 100. I mods\u00e6tning hertil er Ursiderne mere moderat med en ZHR p\u00e5 10.<\/span><\/p>\n

Genimidernes maksimum forventes at falde natten mellem den 13. og 14. december. Fra danske breddegrader er Geminidernes radiant over horisonten i stort set alle de m\u00f8rke timer, og den optimale observationsretning skifter derfor i l\u00f8bet af natten, efterh\u00e5nden som himlen synes at dreje sig mod vest. Geminiderne kan ses hele natten, men der ses som regel flere meteorer efter midnat. Desv\u00e6rre er forholdene ikke optimale i \u00e5r, for der er fuldm\u00e5ne den 15. december, s\u00e5 den n\u00e6sten fuldt belyste m\u00e5ne vil v\u00e6re p\u00e5 himlen hele natten, og da den tilmed befinder sig mellem Tyren og Tvillingerne, vil dens lys betyde en reduktion af is\u00e6r de svagere meteorer, hvorfor der m\u00e5 forventes et lavere antal synlige meteorer end normalt.<\/span><\/p>\n

\"\"Geminidernes radiant befinder sig over Castor i Tvillingerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r Ursiderne har maksimum natten mellem den 21. og 22., er M\u00e5nen i sidste kvarter og st\u00e5r op omkring midnat, og eftersom Ursidernes radiant ligger t\u00e6t p\u00e5 Kochab, \u03b2 Ursa Minoris, som er Lille Bj\u00f8rns n\u00e6stklareste stjerne, st\u00e5r radianten forholdsvis h\u00f8jt p\u00e5 himlen i nordlig retning det meste af natten, s\u00e5 selv om Ursidernes ZHR er p\u00e5 beskedne 10, betyder det, at der skulle v\u00e6re chance for at se adskillige af meteorerne fra denne sv\u00e6rm.<\/span><\/p>\n

\"\"Ursidernes radiant ved midnat mellem den 21. og 22. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den lige mur er blandt de mest kendte landskabsformationer p\u00e5 M\u00e5nens forside. Den ses i form af en lang tynd sort streg n\u00e6r midten af et stort n\u00e6sten begravet krater i Mare Nubium p\u00e5 den sydlige del af M\u00e5nen lige nord for det lyse h\u00f8jland, der omfatter det lige s\u00e5 kendte krater Tycho. Den lige mur ses bedst lige efter f\u00f8rste kvarter, hvor terminator g\u00e5r gennem omr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

\"\"Den lige murs position.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Navnet er egentlig lidt misvisende, for man forestiller sig en h\u00f8j klippe, der rejser sig stejlt over det omgivne landskab. I virkeligheden er Den lige mur en 110 kilometer lang og mellem 250 og 300 meter h\u00f8j formation med en meget beskeden h\u00e6ldning p\u00e5 mellem 12\u00b0 og 20\u00b0. Formationen blev sandsynligvis dannet, da det lavaoversv\u00f8mmede terr\u00e6n i Mare Nubium sank i forhold til terr\u00e6net l\u00e6ngere mod \u00f8st.<\/span><\/p>\n

\"\"Den lige mur om aftenen den 9. december 2024.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"N\u00e5r sollyset 14 dage senere falder fra den modsatte side, kan muren blot skimtes som en lys streg.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle fase:<\/span> https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5187\/<\/a><\/strong><\/p>\n

<\/h5>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2024 Dagene er korte i december. Den 1. st\u00e5r Solen op kl. 08:22 og g\u00e5r ned kl. 15:53. Det giver en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 31 minutter, og den 31. er de tilsvarende tider henholdsvis kl. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":202412,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3170","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3170","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3170"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3170\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3193,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3170\/revisions\/3193"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3170"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}