{"id":3198,"date":"2024-11-30T09:23:07","date_gmt":"2024-11-30T08:23:07","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3198"},"modified":"2026-01-01T07:52:12","modified_gmt":"2026-01-01T06:52:12","slug":"stjernehimlen-i-januar-2025","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3198","title":{"rendered":"Stjernehimlen i januar 2025"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2025<\/span><\/strong><\/p>\n

Januar er opkaldt efter den romerske gud Janus, som havde to ansigter. Det ene s\u00e5 fremad mod det nye \u00e5r, og det andet s\u00e5 tilbage mod det forgangne. Der er dog lidt tvivl herom, idet gamle romerske almanakker viser, at m\u00e5neden m\u00e5ske oprindeligt var opkaldt efter gudernes dronning Juno. Tidligere blev marts, krigsguden Mars\u2019 m\u00e5ned, anset for \u00e5rets f\u00f8rste, og samtidig havde den romerske kalender kun 10 m\u00e5neder, men i det antikke Rom blev kalenderen i 153 f.Kr. reformeret, s\u00e5 \u00e5ret fik 12 m\u00e5neder og startede med januar. Den gamle kalender kan stadig ses i m\u00e5nedernes navne. September var f\u00f8r reformen \u00e5rets syvende m\u00e5ned, og navnet stammer ganske enkelt fra det latinske ord for syv = septem<\/em>. Tilsvarende stammer oktober, november og december fra octo<\/em> = otte, novem<\/em> = ni og decem<\/em> = ti.<\/span><\/p>\n

\"\"Janus.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I resten af Europa gik det noget langsommere. F\u00f8rst fra begyndelsen af det 14. \u00e5rhundrede blev kalenderen \u00e6ndret i Danmark, s\u00e5 januar var \u00e5rets f\u00f8rste m\u00e5ned, medens mange af de \u00f8vrige europ\u00e6iske lande fastholdt marts indtil det 17. eller 18. \u00e5rhundrede. Derfor kan \u00e6ldre \u00e5rstalsangivelser afvige med \u00e9t \u00e5r. Januars gamle danske navn, glugm\u00e5ned, stammer fra glug, som betyder kikhul. Det, der kikkes ind i, er naturligvis det nye \u00e5r.<\/span><\/p>\n

I den m\u00f8rke vintertid med korte dage l\u00e6nges mange efter Solen, s\u00e5 p\u00e5 trods af papskilte og klimakonferencer rejser mange sydp\u00e5 for at opfylde denne l\u00e6ngsel, men faktisk kunne man lige s\u00e5 godt blive hjemme, for et s\u00e6rligt forhold ved Jordens bane om Solen bevirker, at vi i begyndelsen af januar faktisk er t\u00e6ttere p\u00e5 Solen end resten af \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Jorden kredser ikke omkring Solen i en perfekt cirkelformet bane, men derimod i en svagt elliptisk bane med en excentricitet p\u00e5 0,0167. Som resultat heraf varierer Jordens afstand fra Solen mellem en middelv\u00e6rdi p\u00e5 147.098.074 kilometer, n\u00e5r afstanden er mindst (perihel) til en middelv\u00e6rdi p\u00e5 152.097.701 kilometer, n\u00e5r den er st\u00f8rst (aphel).<\/span><\/p>\n

\"\"Jordens \u00e5rlige bane omkring Solen. Som det ses, passer st\u00f8rrelsesforholdet ikke, ligesom banens excentricitet er st\u00e6rkt overdrevet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 grund af tyngdekraftp\u00e5virkningen fra M\u00e5nen og i meget mindre grad p\u00e5virkningen fra planeterne, varierer Jordens afstand ved perihel over en \u00e5rr\u00e6kke mellem 147.083.346 kilometer og 147.112.452 km. Tilsvarende varierer afstanden ved aphel mellem 152.083.061 kilometer og 152.112.126 kilometer. Ligeledes varierer det eksakte tidspunkt for perihel og aphel ogs\u00e5, og gennem en lang \u00e5rr\u00e6kke p\u00e5 op til 100.000 \u00e5r varierer b\u00e5de jordbanens excentricitet og dens akseh\u00e6ldning if\u00f8lge de s\u00e5kaldte Milankovi\u0107-cykler. \u00c6ndringerne er s\u00e5 langsomme, at der ikke sker m\u00e6rkbare forandringer i et menneskes levetid, og som forholdene er i \u00f8jeblikket, er Jorden t\u00e6ttest p\u00e5 Solen i begyndelsen af januar og l\u00e6ngst v\u00e6k i begyndelsen af juli.<\/span><\/p>\n

I 2025 er Jorden i perihel den 4. januar kl. 14:28 dansk normaltid med en afstand p\u00e5 147.103.686 kilometer og i aphel den 3. juli 2025 kl. 21:54 dansk sommertid med en afstand p\u00e5 152.087.738 kilometer. Som det er s\u00e6dvane ved angivelse af astronomiske afstande, er de angivne afstande mellem Jordens og Solens centre. Afstandsvariationen er omkring 3%, hvilket er s\u00e5 lidt, at man ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til, at Solen ser lidt st\u00f8rre ud om vinteren end om sommeren, men det kan naturligvis konstateres ved n\u00f8je udm\u00e5ling.<\/span><\/p>\n

\"\"Billedet her viser Solens tilsyneladende st\u00f8rrelse henholdsvis den 4. januar og den 3. juli 2025.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Vinterhimlens bedst kendte stjernebillede, Orion, viser at vore forf\u00e6dre havde en god fantasi, da de mente at kunne genkende deres mytologiske figurer i stjernernes m\u00f8nstre. I Orions tilf\u00e6lde har stjernerne indbyrdes stilling og udseende dog en vis lighed med en j\u00e6ger med et sv\u00e6rd i sit b\u00e6lte og en k\u00f8lle og et l\u00f8veskindsskjold h\u00f8jt h\u00e6vet i armene.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Orion kan ses fra alle beboede egne p\u00e5 Jorden. Den \u00f8verste af b\u00e6ltestjernerne, Mintaka, \u03b4 Orionis, ligger blot 18\u2019 \u2013 godt halvdelen af M\u00e5nens diameter \u2013 syd for himlens \u00c6kvator. P\u00e5 den sydlige halvkugle st\u00e5r j\u00e6geren p\u00e5 hovedet.<\/span><\/p>\n

Betelgeuze, \u03b1 Orionis, har en tydelig r\u00f8d farve, hvilket er i kontrast med Rigel, \u03b2 Orionis, som er bl\u00e5-hvid. Ogs\u00e5 de tre b\u00e6ltestjerner er bl\u00e5-hvide, selv om det er sv\u00e6rere at se farverne p\u00e5 grund af den lavere lysstyrke. Den midterste af de tre stjerner i Orions Sv\u00e6rd ser lidt ulden ud. \u00c5rsagen hertil er, at det ikke er en stjerne, men derimod Oriont\u00e5gen, hvor der skjult i st\u00f8vmasserne befinder sig tusindvis af nye stjerner under dannelse. Orion er i det hele taget et meget stjernerigt omr\u00e5de, hvilket is\u00e6r tydeligg\u00f8res, hvis man tager en prismekikkert med ud under nattehimlen. Se under Stjernehimlen i december 2020<\/a><\/strong> mere om hvor meget Galileo Galilei fik \u00f8je p\u00e5 gennem verdens f\u00f8rste astronomiske teleskop i begyndelsen af 1600-tallet.<\/span><\/p>\n

En linje gennem Orions B\u00e6lte peger til h\u00f8jre i retning af Tyren, hvis klareste stjerne er Tyrens r\u00f8de \u00f8je Aldebaran. Aldebaran er omgivet af en V-formet stjernehob, som hedder Hyaderne, og p\u00e5 Tyrens ryg ligger endnu en stjernehob, den velkendte Syvstjernen eller Plejaderne. Med det blotte \u00f8je kan man alt efter ens synsevne se 6-8 stjerner i Plejadene, og gennem en prismekikkert bliver antallet mangedoblet. I den modsatte retning viser Orions B\u00e6lte vej til himlens klareste stjerne, Sirius i Store Hund. At hunden er stor antyder, at der ogs\u00e5 er en lille hund, hvilket da ogs\u00e5 er tilf\u00e6ldet. Procyon, den klareste stjerne i Lille Hund, danner sammen med Sirius og Betelgeuze asterismen Vintertrekanten.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion med omgivne stjernebilleder. Betelgeuze sidder i midten af billedet, Procyon lidt over midten til venstre og Tyren med Aldebaran, Hyaderne og Plejaderne \u00f8verst til h\u00f8jre. Sirius ses nederst til venstre, og det svage sl\u00f8r til venstre for Sirius er M\u00e6lkevejen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De gr\u00e6ske sagn fort\u00e6ller, at Orion var den st\u00f8rste og smukkeste j\u00e6ger, men han var samtidig meget overmodig, og han holdt sig heller ikke tilbage for at g\u00f8re tiln\u00e6rmelser til det modsatte k\u00f8n, og ligesom med de \u00f8vrige sagnhelte er der knyttet en lang r\u00e6kke historier til ham. Det berettes, at han forfulgte en skare unge piger, Plejaderne, gennem samfulde syv \u00e5r. Til sidst greb Zeus ind og lod en skorpion bide Orion i foden, s\u00e5 han d\u00f8de af giften. Efter d\u00f8den blev Orion anbragt p\u00e5 himlen, og det samme blev Plejaderne. P\u00e5 den m\u00e5de en Orion til evig tid hensat til at m\u00e5tte beg\u00e6re Plejaderne, uden nogensinde at kunne n\u00e5 dem. Plejaderne blev nemlig anbragt p\u00e5 ryggen af Tyren, som Orion forg\u00e6ves fors\u00f8ger at fange. Stjernebilledernes daglige bev\u00e6gelse mod vest betyder, at Tyren og Plejaderne hele tiden fjerner sig lige s\u00e5 hurtigt, som Orion n\u00e6rmer sig. Ogs\u00e5 Skorpionen blev sat p\u00e5 himlen; dog p\u00e5 den modsatte himmelhalvdel.<\/span><\/p>\n

\u03b1 Orionis – bedre kendt som Betelgeuze – er en r\u00f8d superk\u00e6mpe, som ligger forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 Jorden. Afstanden kendes ikke helt pr\u00e6cis, og den angives til 640 lys\u00e5r med en usikkerhed p\u00e5 \u00b1150 lys\u00e5r. Betelgeuze er en ung stjerne. Den blev dannet for omkring 8 millioner \u00e5r siden, og med en radius omkring 1400 gange st\u00f8rre end Solens er det en af de st\u00f8rste kendte stjerner. Det er ogs\u00e5 en af de klareste stjerner, idet den udsender mere end 100.000 gange s\u00e5 meget lys som Solen.<\/span><\/p>\n

En s\u00e5 massiv stjerne forbruger sit br\u00e6ndstof meget hurtigt og ender p\u00e5 et tidspunkt som supernova. N\u00e5r den eksploderer, vil den p\u00e5 grund af sin n\u00e6rhed formodentlig kunne ses i dagtimerne. Astronomerne kan ikke pr\u00e6cist forudsige, hvorn\u00e5r supernovaeksplosionen vil finde sted, s\u00e5 der holdes konstant \u00f8je med \u00e6ndringer i dens lysstyrke.<\/span><\/p>\n

Betelgeuze er en variabel stjerne, som regelm\u00e6ssigt bliver klarere og svagere, men fra november 2019 til marts 2020 forekom der et us\u00e6dvanligt fald i lysstyrken. Den normale tilsyneladende st\u00f8rrelse varierer mellem mag. 0,1 og mag. 1, men i den n\u00e6vnte periode faldt lysstyrken v\u00e6sentligt mere, og mellem 7. og 13. februar 2020 var den helt nede p\u00e5 mag. 1,6. Begivenheden blev kendt som Betelgeuze’s Great Dimming, og formodningen dengang var, at stjernen havde udkastet en stor m\u00e6ngde stof, som efter afk\u00f8lingen l\u00e5 i retning mod Jorden og derved skyggede for en del af stjernen.<\/span><\/p>\n

\"\"Betelgeuze’s Great Dimming. Esa\/Nasa<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Betelgeuze er en af de bedst unders\u00f8gte stjerner med detaljerede optegnelser, der str\u00e6kker sig mere end et \u00e5rhundrede tilbage. Takket v\u00e6re disse observationer ved astronomerne, at stjernen pulserer i et m\u00f8nster, der gentages cirka hver 400. dag. Desuden er der en anden lysstyrkevariation, der varer lidt mere end 2000 dage. Dette andet m\u00f8nster kan ogs\u00e5 regi-streres ved m\u00e5linger af stjernens bev\u00e6gelser mod og v\u00e6k fra Jorden (radialhastigheden). Allerede i 1908 spekuleredes der i, om dette skyldes en uset ledsagerstjerne, som p\u00e5virker hovedstjernen med sin tyngdekraft.<\/span><\/p>\n

Ingen har dog fundet beviser f\u00f8r nu. Et hold forskere ledet af Morgan MacLeod p\u00e5 Center for Astrophysics, Harvard & Smithsonian har indsamlet og analyseret data fra mere end 100 \u00e5r, herunder m\u00e5linger af Betelgeuzes radialhastighed, lysstyrke og den pr\u00e6cise position p\u00e5 himlen. Konklusionen er, at hvert af disse datas\u00e6t kan forklares med, at Betelgeuze virkelig har en ledsagerstjerne, som har for\u00e5rsaget The Great Dimming. Ledsagerstjernen har f\u00e5et betegnelsen Alfa Orionis B med tilnavnet Betelbuddy. Rapporten er tilg\u00e6ngeligt p\u00e5 arXiv: https:\/\/arxiv.org\/abs\/2409.11332<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n

\"\"En mulig forklaring p\u00e5 Betelgeuzes 6 \u00e5rs lysstyrkevariation.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ledsageren ansl\u00e5s at have omkring samme masse som Solen, og den bruger 2110 dage til et kredsl\u00f8b om Betelgeuze i en afstand, som f\u00e5r den til at ligge indenfor Betelgeuzes udbredte atmosf\u00e6re. Det er naturligvis det forbehold, at Betlebuddy ikke er fundet ved direkte observation, s\u00e5 der er stadig plads til tvivl. Astronomerne vil fors\u00f8ge at fotografere Betelbuddy midt i december 2024, hvor der vil v\u00e6re et potentielt synlighedsvindue.<\/span><\/p>\n

Derudover vil The Nancy Grace Roman Spacetelescope<\/a><\/strong>, som forventes opsendt i 2027, have den forn\u00f8dne kapacitet til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 Betelgeuses partner. Derved vil det afg\u00f8re den \u00e5rhundredgamle debat \u00e9n gang for alle.<\/span><\/p>\n

\"\"Beetlebuddy kredser indenfor Betelgeuzes udbredte atmosf\u00e6re. Betelgeuze, den gule plet i midten, er lige s\u00e5 stor i diameter som afstanden mellem Solen og Saturn.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis den eksisterer, hvorfor er Betlebuddy s\u00e5 ikke blevet fundet for l\u00e6ngst i forbindelse med de mange observationer af Betelgeuze? \u00c5rsagen er, at den er meget svagere end Betelgeuse, og at den formodentlig har samme temperatur. Betelgeuze overstr\u00e5ler den s\u00e5ledes p\u00e5 alle b\u00f8lgel\u00e6ngder.<\/span><\/p>\n

Der mangler et enkelt st\u00e6rktlysende objekt p\u00e5 det tidligere viste stjernekort over Orion med omgivne stjernebilleder. Det er en af Solsystemets planeter, som kun kan indtegnes p\u00e5 et stjernekort, s\u00e5fremt det samtidig angives, hvilket tidspunkt kortet er g\u00e6ldende for.<\/span><\/p>\n

I det aktuelle tilf\u00e6lde er det planeten Jupiter, som befinder sig i Tyren, hvor den bev\u00e6ger sig retrogradt i hele januar. Den retrograde bev\u00e6gelse afl\u00f8ses i begyndelsen af februar af den normale prograde bev\u00e6gelse, s\u00e5 Jupiter synes n\u00e6sten at g\u00e5 i st\u00e5 inden udl\u00f8bet af januar.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters retrograde bev\u00e6gelse i januar nord for Aldebaran og Hyaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiters lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,7 overstr\u00e5ler alle de \u00f8vrige \u201dstjerner\u201d i Tyren, s\u00e5 n\u00e5r den 90% belyste m\u00e5ne passerer nogle grader over planeten natten mellem den 10. og 11 januar, forhindrer selv M\u00e5nens st\u00e6rke lys ikke, at Jupiter fortsat tydeligt kan ses.<\/span><\/p>\n

Jupiters udstr\u00e6kning formindskes fra 47\u201d den 1. januar til 43\u201d den 31. januar. Det betyder, at man selv gennem et lille teleskop kan se de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale skyb\u00e5nd samt nogle af de \u00f8vrige atmosf\u00e6riske s\u00e6rpr\u00e6g, som f.eks. Den store r\u00f8de plet, n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden.<\/span><\/p>\n

Endnu tydeligere er de fire store m\u00e5ner Io, Europa, Ganymede og Callisto. De er ligeledes synlige gennem stort set ethvert teleskop, og hvis de befinder sig l\u00e6ngst v\u00e6k fra Jupiter i deres yderposition, kan is\u00e6r Ganymede og Callisto endda skimtes gennem en god prismekikkert. Under deres oml\u00f8b omkring Jupiter passerer de fra tid til anden ind foran planeten eller bliver skjult bagved enten af selve planeten eller dens skygge. Under en passage foran Jupiter kan en m\u00e5nes skygge ses om en lille sort plet, medens det er lagt sv\u00e6rere at se m\u00e5nen selv, fordi kontrasten til Jupiters skyd\u00e6kke er for lille. Ganymedes og Callisto kan dog ses, fordi de ser v\u00e6sentligt m\u00f8rkere ud end de to \u00f8vrige m\u00e5ner. M\u00e5nernes position til et givet tidspunkt kan forudberegnes med stor n\u00f8jagtighed, og kan findes ved hj\u00e6lp af dette lille program<\/a><\/strong>, som ogs\u00e5 viser, hvorn\u00e5r den store r\u00f8de plet er synlig.<\/span><\/p>\n

Jupiter kan ses det meste af natten. Den st\u00e5r op, f\u00f8r Solen er g\u00e5et ned, og allerede kort tid efter solnedgang den 1. januar begynder den at blive synlig mod \u00f8st. I slutningen af januar g\u00e5r Solen senere ned, og n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> er ved at v\u00e6re overst\u00e5et, st\u00e5r Jupiter h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st. I begyndelsen af januar g\u00e5r planeten f\u00f8rst ned umiddelbart f\u00f8r daggry, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden finder nedgangen sted omkring kl. halv fem om morgenen.<\/span><\/p>\n

Jupiter er dog ikke det klareste objekt p\u00e5 aftenhimlen, for den lysst\u00e6rkeste planet af dem alle, Venus, dominerer himlen mod sydvest hele m\u00e5neden. P\u00e5 trods af sin store lysstyrke er det l\u00e6nge siden, Venus har gjort sig bem\u00e6rket p\u00e5 aften- eller morgenhimlen. Det meste af for\u00e5ret 2024 stod Venus meget lavt p\u00e5 morgenhimlen f\u00f8r solopgang, og da den efter \u00f8vre konjunktion i juni bev\u00e6gede sig om p\u00e5 aftenhimlen, blev det ikke bedre, for da den blev synlig i tusm\u00f8rket i l\u00f8bet af august, befandt den sig i den lavest placerede del af Ekliptika og stod s\u00e5ledes fortsat lavt p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

Det blev lidt bedre i l\u00f8bet af december<\/a><\/strong>, men de kommende par m\u00e5neder bliver forholdene endnu bedre, for her i begyndelsen af 2025 har Venus bev\u00e6get sig h\u00f8jere op p\u00e5 Ekliptika. Den befinder sig i Vandmanden og opn\u00e5r st\u00f8rste \u00f8stlige elongation den 9. januar med en vinkelafstand til Solen p\u00e5 47\u00b0, og samtidig stiger lysstyrken fra mag. \u00f74,4 til mag. \u00f74,8 i l\u00f8bet af m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

Venus bev\u00e6ger sig ind i Fiskene den 23. januar, og hvis vi ser p\u00e5 det hele lidt fra oven, fremg\u00e5r det tydeligt, at afstanden mellem Jorden og Venus bliver mindre, indtil Venus kommer i konjunktion med Solen den 23. marts. Den 1. januar er afstanden mellem de to planeter 112 millioner kilometer, og dette er svundet til 79 millioner kilometer den 31. januar.<\/span><\/p>\n

\"\"Det indre Solsystem henholdsvis 1. og 31. januar 2025.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det betyder, at Venus\u2019 tilsyneladende diameter vokser fra 23\u201d til 32\u201d i l\u00f8bet af m\u00e5neden, og samtidig vender en mindre og mindre del af den belyste halvdel ind mod Jorden, fordi Venus bev\u00e6ger sig ind mellem Jorden og Solen. Den 1. januar ser vi 55% af dens belyste skive, medens det under st\u00f8rst elongation er 50%. Det svinder yderligere til 38% inden m\u00e5nedens udgang. Gennem et teleskop kommer Venus derfor efterh\u00e5nden til at f\u00e5 samme udseende som M\u00e5nen i dagene efter nym\u00e5ne, og i februar\/marts bliver fasen endnu mere udpr\u00e6get.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus fase i for\u00e5ret 2025.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Netop Venus’ faser var et af de v\u00e6gtigste argumenter, som Galilei brugte p\u00e5 at bevise, at Copernicus\u2019 heliocentriske verdensbillede er sandt. Der kan nemlig kun opst\u00e5 faser, hvis Venus bev\u00e6ger sig rundt om Solen indenfor Jordens bane. N\u00e5r Venus har en s\u00e5dan bane, vil den komme til at st\u00e5 mellem Solen og Jorden, og vi kan kun se lidt af dens belyste overflade. Galilei havde gennem sit teleskop set Venus gennemg\u00e5 pr\u00e6cis et s\u00e5dant faseskifte.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 bane om Solen, som set fra Jorden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 sin vej gennem Vandmanden passerer Venus forbi Saturn midt p\u00e5 m\u00e5neden. De to planeter er t\u00e6ttest p\u00e5 hinanden den 17. januar, hvor afstanden er godt 2\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 17. januar kl. 17:30. Planeterne st\u00e5r p\u00e5 dette tidspunkt 24\u00b0 over horisonten. Stjernen mod vest er Altair i \u00d8rnen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det faktum at Saturn og Venus kan ses i samme retning p\u00e5 aftenhimlen indikerer, at det er ved at synge p\u00e5 sidste vers for at se Saturn, fordi den n\u00e6rmer sig konjunktionen med Solen. Konjunktionen finder dog f\u00f8rst sted den 12. marts, s\u00e5 i januar foreligger muligheden fortsat tidligt p\u00e5 aftenen. 1. januar g\u00e5r Saturn ned n\u00e6sten 6 timer efter Solen, men da de bedste observationsbetingelser er, medens planeten st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen, er det kun timerne umiddelbart efter tusm\u00f8rkets afslutning, som er brugbare. Den 31. januar finder nedgangen sted godt tre timer efter solnedgang. Selv om Saturns st\u00f8rrelse er sammenlignelig med Jupiters, ses dens skive blot under en vinkel p\u00e5 16\u201d. Den v\u00e6sentligste \u00e5rsag hertil er, at afstanden til Saturn er dobbelt s\u00e5 stor som til Jupiter.<\/span><\/p>\n

Saturns imponerende ringsystem kan kun ses gennem et teleskop. Det imponerende er m\u00e5ske s\u00e5 meget sagt, for selv om ringene har mere end dobbelt s\u00e5 stor udstr\u00e6kning som selve planeten, er den lodrette udstr\u00e6kning kun nogle f\u00e5 buesekunder. I begyndelsen af januar er deres h\u00e6ldningsgrad i forhold til retningen mod Jorden 4\u00b0, og i slutningen af m\u00e5neden er den formindsket til 3\u00b0. Midt i marts ses ringene lige fra kanten, men p\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r Saturn i samme retning som Solen og kan derfor ikke ses.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns ringe 2020-2025. N\u00e5r Saturn dukker op p\u00e5 morgenhimlen i l\u00f8bet af sommeren, ses ringene \u201dnedefra\u201d, men h\u00e6ldningsgraden er fortsat meget lille.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun befinder sig ligesom Saturn i Vandmanden. Den st\u00e5r omkring 12\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st og derfor h\u00f8jere p\u00e5 himlen, men ogs\u00e5 for Solsystemets yderste planets vedkommende er det ved at v\u00e6re slut i denne omgang, for dens lysstyrke p\u00e5 mag 7,8 kr\u00e6ver en helt m\u00f8rk himmel. Sidst i januar passerer Venus indenfor et prismekikkertsynsfelt fra Neptun.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/h5>\n
Venus og Neptun 31. januar.\u00a0<\/span><\/strong>Kortet viser de to planeter gennem en prismekikkert med et synsfelt p\u00e5 7\u00b0. Stjernen til h\u00f8jre lige udenfor synsfeltet er Lambda Psc p\u00e5 mag. 4,5. Lambda er en af stjernerne i den asterisme, som udg\u00f8r den vestligste af Fiskene. Se et s\u00f8gekort under Stjernehimlen i december<\/a>.
\n<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus er n\u00e6sten station\u00e6r i januar forud for afslutningen af den retrograde bev\u00e6gelse, idet denne afl\u00f8ses af den s\u00e6dvanlige prograde mod venstre i forhold til baggrunds-stjernerne den 1. februar. Med sin lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 er Uranus nem at finde ved hj\u00e6lp af en god prismekikkert og nedenst\u00e5ende s\u00f8gekort, som har en bredde p\u00e5 60\u00b0. Se ogs\u00e5 kortet p\u00e5 Stjernehimlen i december 2024<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 bev\u00e6gelse i januar er den lille streg i den bl\u00e5 cirkel p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem V\u00e6dderen og Tyren.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Med et synsfelt p\u00e5 1\u00b0 er det tydeligt, at Uranus\u2019 bev\u00e6gelse n\u00e6sten g\u00e5r i st\u00e5 i sidste halvdel af m\u00e5neden, inden den prograde bev\u00e6gelse p\u00e5begyndes.<\/span><\/strong><\/h5>\n

S\u00e5fremt morgenhimlen er helt klar ned til horisonten mod syd\u00f8st den 1. januar – og s\u00e5fremt man ikke har eftervirkninger fra aftenen og natten forud herfor – kan man hilse 2025 velkommen med et kig p\u00e5 Merkur. Solsystemets mindste og inderste planet har denne morgen en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,4 og st\u00e5r en time f\u00f8r solopgang 3\u00bd\u00b0 over horisonten 12\u00b0 \u00f8st for Skorpionens klareste stjerne, den r\u00f8de k\u00e6mpe Antares.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur den 1. januar \u00e9n time f\u00f8r solopgang. Stjernen til venstre er Antares i Skorpionen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur bibeholder lysstyrken de f\u00f8lgende morgener, men dens vinkelafstand til Solen bliver hurtigt mindre, s\u00e5 den forsvinder snart i morgend\u00e6mringen. Herefter har Merkur en gunstig tilsynekomst<\/strong><\/a> p\u00e5 aftenhimlen i slutningen af februar og begyndelsen af marts.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurs h\u00f8jde over horisonten en time f\u00f8r solopgang 1.-10. januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Januars h\u00f8jdepunkt er Marsoppositionen. Den r\u00f8de planet st\u00e5r modsat Solen den 15. januar og vil p\u00e5 dette tidspunkt have en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,4. Hvis man er fortrolig med stjernehimlen, vil man vide, at det er samme lysstyrke som himlens klareste stjerne Sirius. Men man vil samtidig ogs\u00e5 vide, at der ikke er tale om en gunstig opposition, idet Mars under de mest optimale forhold kan opn\u00e5 en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,8. Sidst dette var tilf\u00e6ldet, var i juli 2018<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Normalt har Mars en beskeden lysstyrke, idet den kun n\u00e5r negative v\u00e6rdier i et par m\u00e5neder omkring oppositionen, og eftersom marsoppositioner kun forekommer med 26 m\u00e5neders mellemrum, er det kun hvert andet \u00e5r, den r\u00f8de planet g\u00f8r sig virkelig bem\u00e6rket. Ved de mest gunstige oppositioner er afstanden ca. 55 millioner kilometer, medens den under konjunktionen kan blive helt op til ca. 380 millioner kilometer. Den tilsyneladende lysstyrke varierer pga. den store forskel i afstanden mellem Mars og Jorden fra mag. \u00f72,8 til mag. 1,8. Under de gunstige oppositioner overstr\u00e5les Mars kun af Venus, medens den i de lyssvage konjunktioner lyser omtrent som Karlsvognens stjerner.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 lysstyrke gennem de seneste 5 \u00e5r.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under en opposition befinder Jorden og Mars sig p\u00e5 samme side i deres baner omkring Solen, og de to planeter opn\u00e5r den korteste afstand til hinanden. Eftersom Jorden fuldf\u00f8rer en omgang om Solen p\u00e5 365,26 dage, og Mars bruger 686,98 dage, vil Jorden have mere fart p\u00e5 og derfor overhale Mars hver gang der gennemsnitlig er g\u00e5et 779,74 dage, hvilket kaldes Mars’ synodiske periode. Banernes ellipseform medf\u00f8rer dog, at intervallet mellem to oppositioner varierer mellem 764 og 810 dage.<\/span><\/p>\n

Imidlertid er det ikke alle oppositioner, som er lige gunstige. Jordens og is\u00e6r Mars\u2019 ellipseformede bane medf\u00f8rer, at afstanden mellem de to planeter varierer temmelig meget. Under de mest ugunstige oppositioner er afstanden n\u00e6sten 100 millioner kilometer, medens den under de gunstige kan komme helt ned p\u00e5 56 millioner kilometer.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars, gunstig og ugunstig opposition.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Marsoppositioner 2012-2025.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Marsoppositioner 2012-2027 i tabelform.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r det drejer sig om observation med et teleskop, er det vigtigste ikke lysstyrken, men derimod den tilsyneladende diameter. Jo st\u00f8rre den er, jo flere detaljer kan man selvsagt se. Under den aktuelle oppositioner har Mars en udstr\u00e6kning p\u00e5 14,5\u201d. Kun den n\u00e6ste opposition i februar 2027 er v\u00e6rre, for her vil Mars kun have en udstr\u00e6kning p\u00e5 13,8\u201d. Under det mest gunstige kan den komme helt op p\u00e5 25,1\u201d.<\/span><\/p>\n

Et andet vigtigt forhold er, hvor h\u00f8jt Mars kommer op over horisonten. Desv\u00e6rre ligger det s\u00e5dan, at Mars\u2019 mest gunstige oppositioner finder sted i sommerm\u00e5nederne, dvs. p\u00e5 et tidspunkt, hvor Mars befinder sig i den lavest beliggende del af Ekliptika, og derfor ikke kommer ret h\u00f8jt op over horisonten. De ugunstige forekommer derimod om vinteren i de h\u00f8jest beliggende stjernebilleder p\u00e5 Ekliptika. Den st\u00f8rre kulminationsh\u00f8jde kompenserer s\u00e5ledes lidt for Mars\u2019 lille udstr\u00e6kning, men kun gennem et st\u00f8rre teleskop er det i disse tilf\u00e6lde muligt at skelne nogle af Mars\u2019 overfladetr\u00e6k.<\/span><\/p>\n

Mars roterer omkring sin akse p\u00e5 24 timer og 37 minutter – dvs. en lille smule langsommere end Jorden. Hvis man derfor iagttager Mars p\u00e5 samme tidspunkt to efterf\u00f8lgende n\u00e6tter, vil den samme struktur, som man s\u00e5 aftenen i forvejen, st\u00e5 9\u00b011\u2019 l\u00e6ngere mod vest, hvilket f\u00e5r det til at se ud, som om Mars roterer bagl\u00e6ns. Det er nemmest at se detaljer i n\u00e6rheden af meridianen, dvs. midt p\u00e5 Mars\u2019 skive. I l\u00f8bet af 5 uger vil alle omr\u00e5der p\u00e5 Mars passere meridianen, hvis man observerer p\u00e5 samme tidspunkt hver nat. Med et lille on-line program<\/a><\/strong> er der mulighed for at se, hvilken side Mars vender mod Jorden p\u00e5 et bestemt tidspunkt.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars ved midnat natten mellem den 15. og 16. januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Kort tid efter m\u00f8rkets frembrud den 4. januar bliver Saturn okkulteret af M\u00e5nen. H\u00f8jden over horisonten ved okkultationens begyndelse kl. 18:30 er 22\u00b0, og ved afslutningen en times tid senere er h\u00f8jden 16\u00b0. I mods\u00e6tning til okkultation af stjerner, hvor stjernerne forsvinder i et splitsekund p\u00e5 grund af deres punktform, varer en okkultation af planeterne v\u00e6sentligt l\u00e6ngere tid, fordi de har en udstr\u00e6kning.<\/span><\/p>\n

\"\"Okkultationen af Saturn. Stjernen umiddelbart ud for Saturn p\u00e5 det indsatte billede er 85 Aqr p\u00e5 mag. <\/span>6,7. Den bliver okkulteret n\u00e6sten samtidig med Saturn. Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne, Titan p\u00e5 mag 8, bliver <\/span>okkulteret 5 minutter efter Saturn. \u201dStjernen\u201d mod sydvest p\u00e5 det store billede er planeten Venus.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e5nen okkulterer adskillige af stjernerne i Plejaderne i morgentimene den 10. januar. M\u00e5nen passserer gennem den nederste del af stjernehoben, og kl. 03:05 forsvinder Merope (23 Tau) p\u00e5 mag. 4 bag M\u00e5nens ubelyste rand. Merope dukker op igen 35 minutter senere ved den modsatte belyste side af M\u00e5nen. Kl. 4:10 er M\u00e5nen n\u00e5et frem til Atlas (27 Tau) p\u00e5 mag. 3,6. Atlas er ligeledes okkulteret i omkring 35 minutter. M\u00e5nen er p\u00e5 dette tidspunkt i en h\u00f8jde p\u00e5 5\u00b0 over horisonten mod nordvest.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen passerer nogle f\u00e5 buesekunder under Plejadernes klareste stjerne, Alcyone, som ligger mellem Merope og Atlas.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Udover de to n\u00e6vnte bliver adskillige af Plajadernes svagere stjerner med lysstyrker under mag. 6 ogs\u00e5 okkulteret. I de kommende \u00e5r vil der forekomme en l\u00e6nger serie okultationer af Plejaderne. <\/span><\/p>\n

I de tidlige morgentimer den 14. januar passerer M\u00e5nen t\u00e6t forbi Mars. N\u00e5r de er t\u00e6ttest sammen kort tid efter kl. 05, st\u00e5r M\u00e5nen og Mars i en h\u00f8jde p\u00e5 30\u00b0 mod vest med M\u00e5nen \u00bc\u00b0 under planeten.<\/span><\/p>\n

\u00c5rets f\u00f8rste meteorsv\u00e6rm plejer ikke at g\u00f8re det store v\u00e6sen af sig, og det p\u00e5 trods af, at den h\u00f8rer til blandt de mest aktive. Meteorsv\u00e6rmen er aktiv mellem ca. 28. december og 12. januar med maksimum natten mellem den 3. og 4. januar. Under normale forhold kan der forekomme en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 helt op til 120, men det ofte kolde og overskyede vejr i begyndelsen af \u00e5ret afholder mange fra at g\u00e5 ud under stjernerne. Da Kvadrantiderne tilmed har et forholdsvist kortvarigt maksimum p\u00e5 4-6 timer, sker det ofte, at det falder p\u00e5 et uheldigt tidspunkt i l\u00f8bet af d\u00f8gnet. Bedste betingelser er efter midnat, hvor radianten st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 \u00f8sthimlen. I 2025 falder maksimum f\u00e5 dage efter nym\u00e5ne, hvilket betyder, at M\u00e5nen g\u00e5r tidligt ned og efterlader en m\u00f8rk himmel.<\/span><\/p>\n

Meteorerne synes at udstr\u00e5le fra et punkt umiddelbart nord for Bootes. I dette omr\u00e5de l\u00e5 tidligere et stjernebillede, som blev kaldt Quadrans Muralis, og meteorsv\u00e6rmen er derfor den eneste, som ikke har navn efter det stjernebillede, hvori radianten ligger, idet Quadrans Muralis ikke l\u00e6ngere er et af de 88 officielle stjernebilleder. Kvadrantidernes radiant ligger t\u00e6t p\u00e5 den nordlige horisont om aftenen, hvorefter den stiger h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Ved 2-tiden er den kommet 1\/3 af vejen op mod zenith, og inden daggry st\u00e5r omr\u00e5det n\u00e6sten lodret over hovedet. Kvadrantiderne stammer fra asteroiden 2002 EH1, som f\u00f8rst blev opdaget i 2002. I mange \u00e5r var Kvadrantidernes ophavskomet s\u00e5ledes ukendt af astronomerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Kvadrantidernes radiant kl. 02.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2025 Januar er opkaldt efter den romerske gud Janus, som havde to ansigter. Det ene s\u00e5 fremad mod det nye \u00e5r, og det andet s\u00e5 tilbage mod det forgangne. Der er dog lidt tvivl herom, idet gamle … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20251,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3198","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3198","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3198"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3198\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3229,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3198\/revisions\/3229"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3198"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}