{"id":3254,"date":"2025-01-03T16:12:51","date_gmt":"2025-01-03T15:12:51","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3254"},"modified":"2026-01-01T07:54:20","modified_gmt":"2026-01-01T06:54:20","slug":"stjernehimlen-marts-2025","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3254","title":{"rendered":"Stjernehimlen marts 2025"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2025<\/span><\/strong><\/p>\n

Astronomisk set begynder for\u00e5ret p\u00e5 den nordlige halvkugle ved for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, n\u00e5r Solen st\u00e5r lodret over \u00c6kvator. For\u00e5ret varer indtil sommersolhverv, hvor Solen n\u00e5r sin h\u00f8jeste position p\u00e5 Ekliptika. Herefter er der sommer indtil efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og efter\u00e5ret varer indtil vintersolhverv, hvor vinteren begynder. Vinteren slutter ved for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og en ny cyklus begynder. Datoen er ikke helt fast, og kan forskydes med en enkelt dag, fordi et \u00e5r er p\u00e5 365\u00bc d\u00f8gn. Det ekstra \u00bc d\u00f8gn er \u00e5rsagen til, at vi har skud\u00e5r hvert 4. \u00e5r.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 grund af jordbanens ellipseform er \u00e5rstiderne ikke lige lange, fordi Jorden bev\u00e6ger sig langsomst, n\u00e5r den er l\u00e6ngst fra Solen, hvilket den er, n\u00e5r det er sommer p\u00e5 den nordlige halvkugle. Den bruger derfor l\u00e6ngere tid om at bev\u00e6ge sig fra for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn til efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn end fra efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn til for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. P\u00e5 den nordlige halvkugle varer sommerhalv\u00e5ret n\u00e6sten en uge l\u00e6ngere end vinterhalv\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

\u00c5rstiderne skyldes, at Jordens akse h\u00e6lder 23\u00bd\u00b0 i forhold til dens baneplan omkring Solen. Jordaksen har altid den samme h\u00e6ldning i forhold til rummet, og n\u00e5r der er sommer p\u00e5 den nordlige halvkugle, vender aksen ind mod Solen, s\u00e5 solstr\u00e5lerne falder mere lodrette, og desuden er dagene lange, s\u00e5 jordbunden, luften og havet bliver nemmere opvarmet. Hver m\u00b2 modtager derfor mere energi end om vinteren, hvor aksen vender v\u00e6k fra Solen. Om vinteren bliver den samme m\u00e6ngde energi fordelt p\u00e5 en st\u00f8rre flade, og samtidig er dagene kortere.<\/span><\/p>\n

\"\"For\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn 2025 er den 20. marts kl. 10:02. P\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r Solen i Zenith over Det Indiske Ocean ud for byen Kismaayo i den sydlige del af Somalia.<\/span><\/strong><\/h5>\n

S\u00f8ndag den 30. marts kl. 02:00 skal vi huske at stille urene \u00e9n time frem. Sommertiden<\/a><\/strong> i 2025 varer indtil s\u00f8ndag den 26. oktober kl. 03:00, hvor urene skal stilles \u00e9n time tilbage.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen mod nord ved midnat midt i marts. Store Bj\u00f8rns gr\u00e6nser er markeret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Karlsvognen st\u00e5r lodret over hovedet ved midnat i marts, s\u00e5 man skal l\u00e6gge nakken godt tilbage for at overskue det store stjernebillede, som jo i virkeligheden er langt st\u00f8rre end blot Karlsvognens syv stjerner. Mange af de svagere stjerner i n\u00e6rheden udg\u00f8r sammen med de syv klare i Karlsvognen himlens trediest\u00f8rste stjernebillede, Store Bj\u00f8rn. Fem af Karlsvognens stjerner tilh\u00f8rer The Ursa Major moving group \u2013 den bev\u00e6gelige hob i Store Bj\u00f8rn. Det er en stjernehob, som er s\u00e5 gammel, at stjernerne efterh\u00e5nden er blevet spredt over et stort omr\u00e5de af M\u00e6lkevejen, men de er ikke mere spredte, end de fortsat f\u00f8lges ad i deres kredsl\u00f8b omkring M\u00e6lkevejens centrum. Deres tilh\u00f8rsforhold kan ogs\u00e5 ses p\u00e5 anden vis, idet afstanden til de fem stjerner n\u00e6sten er den samme.<\/span><\/p>\n

\"\"Afstanden til de fem centrale stjerner i den bev\u00e6gelige hob i Store Bj\u00f8rn. Det ses tydeligt, at Alkaid og Dubhe afviger betydeligt herfra. De tilh\u00f8rer ikke hoben.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mod nord\u00f8st er Vega og Deneb s\u00e5 sm\u00e5t kommet fri af nordhorisonten. Disse to stjerner varsler den kommende sommer, idet de udg\u00f8r den \u00f8verste del af Sommertrekanten. Sommertrekantens spids, Altair i \u00d8rnen, st\u00e5r op kl. 02 midt p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen mod syd ved midnat midt i marts. Krebsens gr\u00e6nser er markeret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

L\u00f8ven st\u00e5r lige i syd ved midnat midt p\u00e5 m\u00e5neden. Orion er n\u00e6sten forsvundet under horisonten mod vest, Jomfruen er st\u00e5et op mod syd\u00f8st, og V\u00e6gtens to klareste stjerner, Zubenelgenubi og Zubeneschamali, er netop kommet fri af horisonten til venstre for Jomfruen. Langs horisonten mod syd skimtes S\u00f8slangen Hydra, som str\u00e6kker sig fra Krebsen, forbi L\u00f8ven og Jomfruen og ender ved V\u00e6gten. Hydras lange r\u00e6kke af svage stjerner str\u00e6kker sig n\u00e6sten tv\u00e6rs over himlen fra sydvest til syd\u00f8st.<\/span><\/p>\n

St\u00f8rrelsesm\u00e6ssigt er Krebsen nr. 31 af de 88 stjernebilleder, og det er samtidig det svageste af de 12, som udg\u00f8r Dyrekredsen, og set fra byen f\u00e5r man umiddelbart det indtryk, at der er en tom plads mellem Tvillingerne og L\u00f8ven. Heller ikke fra et m\u00f8rkt sted er Krebsen s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende, og det er sv\u00e6rt at finde en lighed mellem dens stjerner og omridset af en krebs.<\/span><\/p>\n

Mellem de to stjerner midt i Krebsen, Gamma og Delta, ligger en t\u00e5get masse, som gr\u00e6kerne kaldte Phatne, dvs. Krybben. Vi kender den i dag ved dens latinske navn Praesepe, men ogs\u00e5 det popul\u00e6re navn Bistadet benyttes, idet Praesepe kan betyde b\u00e5de krybbe og bistade.<\/span><\/p>\n

Praesepe eller M44 er Krebsens mest i\u00f8jnefaldende objekt. Det er en stor \u00e5ben stjernehob i en afstand p\u00e5 omkring 600 lys\u00e5r, og med en tilsyneladende diameter p\u00e5 n\u00e6sten 1\u00bd\u00b0 ser den st\u00f8rre ud end M\u00e5nen. Med en prismekikkert kan man se 10-20 enkeltstjerner p\u00e5 en svagt t\u00e5get baggrund, og et lille teleskop bringer antallet p\u00e5 op over 50.<\/span><\/p>\n

Det er v\u00e6rd at holde med Solsystemets tre lysst\u00e6rkeste legemer, Solen, M\u00e5nen og Venus i denne m\u00e5ned. Der indtr\u00e6ffer en m\u00e5neform\u00f8rkelse og en solform\u00f8rkelse med to ugers mellemrum. Begge form\u00f8rkelser er partielle fra danske breddegrader. Derudover kan Venus ses under meget specielle omst\u00e6ndigheder p\u00e5 b\u00e5de morgen- og aftenhimlen.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/strong><\/span><\/p>\n


\nM\u00e5neform\u00f8rkelsen den 14. marts. Knap 1\/3 af M\u00e5nens skive n\u00e5r at blive d\u00e6kket af Jordens skygge, inden M\u00e5nen g\u00e5r ned. Den form\u00f8rkede del bliver ikke r\u00f8d som p\u00e5 illustrationen, fordi resten af M\u00e5nen lyser s\u00e5 meget, at den overstr\u00e5ler den form\u00f8rkede del. Det vil blot se ud, som om der mangler et stykke af M\u00e5nen. Alligevel bliver form\u00f8rkelsen formodentlig omtalt som “Blodm\u00e5nen” i medierne.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Den partielle m\u00e5neform\u00f8rkelse finder sted tidligt om morgenen den 14. marts. Teknisk set begynder form\u00f8rkelsen med den penumbrale fase kl. 04:57. P\u00e5 det tidspunkt st\u00e5r M\u00e5nen i en h\u00f8jde p\u00e5 14\u00b0 over horisonten mod vest, men eftersom M\u00e5nen under den penumbrale fase fortsat er fuldt belyst af Solen, er det stort set umuligt at se en sv\u00e6kkelse af dens lys. F\u00f8rst n\u00e5r M\u00e5nen bev\u00e6ger sig ind Jordens kerneskygge ved p\u00e5begyndelsen af den partielle fase kl. 06:09, kan den egentlige form\u00f8rkelse iagttages. M\u00e5nen st\u00e5r da kun knap 1\u00bd\u00b0 over horisonten. I nogen tid forinden har man formodentlig bem\u00e6rket, hvordan M\u00e5nen gradvist bliver m\u00f8rkere p\u00e5 det sted, hvor skyggen vil ramme. Det er dog vanskeligt at afg\u00f8re det pr\u00e6cise tidspunktet med det blotte \u00f8je, for Jordens skygge er ikke skarpt defineret, men virker lidt ulden i kanten.<\/span><\/p>\n

\"\"Maksimal form\u00f8rkelse fra Odense lige inden M\u00e5nen g\u00e5r ned.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Solen st\u00e5r op kl. 06:36, dvs. medens M\u00e5nen st\u00e5r lige i horisonten. Hvis man har en helt klar himmel og en fri og flad horisont, forsvinder den \u00f8verste kant af M\u00e5nen kl. 06:42, og s\u00e5 er form\u00f8rkelsen overst\u00e5et for Fyns vedkommende. P\u00e5 grund af absorption af lyset<\/a><\/strong> i Jordens atmosf\u00e6re er M\u00e5nen dog formodentlig forsvundet ud af syne nogle minutter f\u00f8r. N\u00e5r M\u00e5nen er g\u00e5et ned i Danmark bliver form\u00f8rkelsen kort tid efter total i Nord- og Sydamerika.<\/span><\/p>\n

\"\"Den geografiske udbredelse af m\u00e5neform\u00f8rkelsen.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Dette er den f\u00f8rste af to totale m\u00e5neform\u00f8rkelser i 2025. Den n\u00e6ste bliver ved solnedgang den 7. september, hvor M\u00e5nen st\u00e5r form\u00f8rket op her i Danmark og forblive form\u00f8rket knap en time.<\/span><\/p>\n

Der kan indtr\u00e6ffe op til 7 form\u00f8rkelser i l\u00f8bet af et \u00e5r – heri medregnet b\u00e5de sol- og m\u00e5neform\u00f8rkelser. Sidste gang dette skete var i 1982, medens det mindste antal er fire. Der forekommer s\u00e5ledes ogs\u00e5 2 solform\u00f8rkelser her i 2025. Ingen af dem er dog totale, og kun den f\u00f8rste kan ses fra danske breddegrader.<\/span><\/p>\n

To uger efter m\u00e5neform\u00f8rkelsen har M\u00e5nen bev\u00e6get sig halvvejs rundt om Jorden og befinder sig nu i den modsatte del af sin bane. Under m\u00e5neform\u00f8rkelsen stod den modsat Solen. Nu st\u00e5r den i samme retning som Solen, men p\u00e5 grund af m\u00e5nebanens h\u00e6ldning p\u00e5 godt 5\u00b0 passerer den ikke direkte foran, s\u00e5 det bliver kun til en partiel solform\u00f8rkelse.<\/span><\/p>\n

Den partielle form\u00f8rkelse kan ses fra hele Gr\u00f8nland og er maksimal i et fjerntliggende omr\u00e5de af Qu\u00e9bec p\u00e5 den nord\u00f8stlige kyst af Hudson Bay, hvorfra man ved solopgang vil se 93% af Solens skive form\u00f8rket. Hvis man st\u00e5r det helt rigtige sted, vil Solen vise sig som to horn, der stikker op over horisonten. Form\u00f8rkelsen kan ogs\u00e5 ses i det meste af Europa og den nordvestlige del af Afrika. Danmark ligger godt placeret \u2013 dog i yderkanten af form\u00f8rkelsesomr\u00e5det, s\u00e5 her bliver knap 1\/3 af solskiven d\u00e6kket af M\u00e5nen.
\n<\/span><\/p>\n


\n<\/span>\"\"<\/span>Solform\u00f8rkelsen den 29. marts 2025<\/span>.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"\u201dDj\u00e6vlens horn\u201d. Solform\u00f8rkelse fra Belmar, New Jersey. Astronomy Picture of the Day 18. juni 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Knap s\u00e5 dramatisk kommer det til at se ud fra Odense. Her begynder form\u00f8rkelsen kl. 11:27, er p\u00e5 sit h\u00f8jeste kl. 12:19 og er slut kl. 13:12.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Venus kaldes skiftevis “aftenstjernen” eller “morgenstjernen” afh\u00e6ngigt af, hvorn\u00e5r den kan ses, men i marts 2025 kan begge betegnelser bruges p\u00e5 samme tid. Venus vil nemlig v\u00e6re synlig p\u00e5 b\u00e5de aften- og morgenhimlen i et par dage forud for tidspunktet for nedre konjunktion med Solen den 23. marts.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus 20. marts kl. 18:45 og 21. marts kl. 06.00. 5\u00b0 over horisonten.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Marts 2025. Venus som aften- og morgenstjerne p\u00e5 samme dag.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Note on Venus. Morning star and evening star at the same time by A. Cameron, principal of the Academy of Yarmouth N.S. Proceedings and Transactions of the Nova Scotian Institute of Science February 1894, page 391-394.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Dette sker, fordi nedre konjunktion er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor Venus p\u00e5 grund af sin baneh\u00e6ldning befinder sig et godt stykke nord for Ekliptika. Derudover har Ekliptika i slutningen af marts en stejl vinkel mod horisonten om aftenen og ligger lavt om morgenen p\u00e5 den nordlige halvkugle. Med andre ord synes Solen at g\u00e5 hurtigt ned om aftenen og st\u00e5r langsomt op om morgenen. P\u00e5 grund af dette forhold er Venus fortsat synlig p\u00e5 aftenhimlen i dagene op til konjunktionen og begynder samtidig at v\u00e6re synlig p\u00e5 morgenhimlen et par dage f\u00f8r konjunktionen. Dette er en begivenhed, som forekommer hvert 8. \u00e5r p\u00e5 den nordlige halvkugle. Senest var i 2017, og n\u00e6ste gang bliver i 2033.<\/span><\/p>\n

I 2017 fandt nedre konjunktion sted den 25. marts, og i 2033 bliver det den 20. marts. Den forskydes s\u00e5ledes med 2\u00bd dage i l\u00f8bet af otte \u00e5r. Baggrunden for denne regelm\u00e6ssige cyklus i baneforholdene mellem Jorden og Venus blev n\u00e6rmere beskrevet under omtalen af stjernehimlen i marts 2017<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 banesl\u00f8jfe i m\u00e5nederne omkring konjunktionen med Solen i 2025. Bem\u00e6rk ligheden med det tilsvarende baneforl\u00f8b i 2017 og 2001. Forskydningen mod vest p\u00e5 grund af de 2\u00bd dages forskel p\u00e5 konjunktionstidspunktet fremg\u00e5r tydeligt. Den skr\u00e5 r\u00f8de linje er Ekliptika.<\/strong><\/span><\/h5>\n

I begyndelsen af marts ser Venus ud som normalt, n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 aftenhimlen. Den store lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,8 betyder, at den bliver synlig ganske kort tid efter solnedgang. Den 1. marts st\u00e5r den lysst\u00e6rke planet i en h\u00f8jde p\u00e5 23\u00b0 over horisonten, og samme aften st\u00e5r det tynde segl p\u00e5 nym\u00e5nen 10\u00b0 under Venus. Endnu t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten kan man under foruds\u00e6tning af en helt klar himmel se Merkur, som p\u00e5 dette tidspunkt har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,6.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus, M\u00e5nen og Merkur 1. marts \u00bd time efter solnedgang. M\u00e5nens st\u00f8rrelse er gengivet 4\u00d7 for stor. Merkur kan lige netop skimtes til venstre over busken i midten af billedet.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Venus taber hurtigt h\u00f8jde fra aften til aften i takt med, at den n\u00e6rmer sig konjunktionen. Det mest interessante er imidlertid at iagttage Venus gennem et teleskop. Den 1. marts har planeten en udstr\u00e6kning p\u00e5 49\u201d, og dens smalle segl er kun 14% oplyst. De f\u00f8lgende par uger g\u00e5r det st\u00e6rkt. Midt p\u00e5 m\u00e5neden er udstr\u00e6kningen \u00f8get til 58\u201d, medens man blot kan se 3% af dens belyste del. P\u00e5 m\u00e5nedens sidste dag skal Venus ops\u00f8ges p\u00e5 morgenhimlen, hvor dens udstr\u00e6kning er 57\u201d og belysningsgraden er 4%.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus den 1., 22. og 31 marts<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Som lige n\u00e6vnt har Merkur en kortvarig optr\u00e6den p\u00e5 aftenhimlen sammen med Venus. Den 1. marts er Merkurs lysstyrke \u00f70,6, men som det altid er tilf\u00e6ldet, n\u00e5r den dukker op p\u00e5 aftenhimlen, falder lysstyr-ken hurtigt, og n\u00e5r de to planeter st\u00e5r t\u00e6ttest sammen midt p\u00e5 m\u00e5neden i en afstand p\u00e5 godt 5\u00b0, er den faldet til mag. 0,5. De f\u00f8lgende aftener bliver Merkur endnu svagere og st\u00e5r lavere og lavere, og forsvinder ud af syne i aftenskumringen.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og Merkur hver 2. dag 1.-21. marts tre kvarter efter solnedgang.<\/span>
\n<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun og Saturn befinder sig i samme omr\u00e5de af himlen, men ingen af dem er synlige, fordi de st\u00e5r meget lavt, og for Neptuns vedkommende kan den aldrig ses med det blotte \u00f8je. Den 1. marts st\u00e5r Neptun 2\u00b0 til venstre for Merkur og kommer i konjunktion med Solen den 19. marts. Saturn st\u00e5r endnu lavere og kommer i konjunktion den 12. marts. Saturn kan s\u00e5ledes ikke ses, n\u00e5r Jorden krydser ringplanet den 23. marts. P\u00e5 det tidspunkt er Saturn kommet om p\u00e5 morgenhimlen men st\u00e5r kun 9\u00b0 fra Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen ved solnedgang den 1. marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus krydser gr\u00e6nsen mellem V\u00e6dderen og Tyren den 3. marts. Med en lysstyrke p\u00e5. mag. 5,8 skal der v\u00e6re fuldst\u00e6ndig m\u00f8rkt, hvis man vil finde den med det blotte \u00f8je. En prismekikkert er et bedre valg, og den skal da rettes omkring 6\u00bd\u00b0 syd for Plejaderne, og samtidig skal man have et s\u00f8gekort, for der er adskillige stjerner med omtrent samme lysstyrke som Uranus. Synsfeltet i en prismekikkert ligger typisk p\u00e5 5\u00b0-7\u00b0. Kortet til venstre viser stjerner ned til mag. 8. Den sidste uges tid af marts passerer Uranus t\u00e6t forbi en stjerne p\u00e5 mag. 6,5. N\u00e6rmeste afstand p\u00e5 10\u201d (en 1\/3 af M\u00e5nens udstr\u00e6kning) er den 23. marts. Omr\u00e5det med Tyren og V\u00e6dderen st\u00e5r efterh\u00e5nden lavt p\u00e5 vesthimlen, og inden udgangen af m\u00e5neden g\u00e5r Uranus med f\u00f8r midnat.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 prograde bev\u00e6gelse i marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen efter m\u00f8rkets frembrud. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,3 er det vanskeligt at undg\u00e5 at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den over Hyaderne og Aldebaran i Tyren. Lysstyrken falder til mag. \u00f72,1 i m\u00e5nedens l\u00f8b, men det er ikke s\u00e5 meget, at man umiddelbart l\u00e6gger m\u00e6rke til formindskelsen. Jupiter har afsluttet sin retrograde bev\u00e6gelse og bev\u00e6ger sig omkring 3\u00b0 mod \u00f8st i l\u00f8bet af marts. Ved m\u00e5nedens udgang g\u00e5r Jupiter ned ved 1-tiden om natten, s\u00e5 udnyt de tidlige timer efter solnedgang medens planeten fortsat st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Den 3. marts st\u00e5r M\u00e5nen mellem Plejaderne og Jupiter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gennem selv et lille teleskop kan man se b\u00e5de selve planeten, dens to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter og med j\u00e6vne mellemrum den store r\u00f8de plet. Skiven har en udstr\u00e6kning p\u00e5 39\u201d. Inden marts\u2019 udgang er st\u00f8rrelsen svundet til 36\u201d.<\/span><\/p>\n

Jupiters fire store m\u00e5ner, Io, Europa, Ganymede og Callisto kan naturligvis ogs\u00e5 ses, medens de i l\u00f8bet af kort tid skifter indbyrdes position under deres omkredsning af Jupiter. Den hurtigste m\u00e5ne er Io, som kun bruger 42 timer til et oml\u00f8b, medens den Callisto som den langsomste bruger 16 d\u00f8gn og 17 timer. M\u00e5nernes position til et givet tidspunkt kan forudberegnes med dette lille on-lineprogram fra ShallowSky<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Samme side angiver ogs\u00e5 tidspunkterne for, hvorn\u00e5r en m\u00e5ne passerer ind foran eller bag Jupiter, hvorn\u00e5r en m\u00e5ne bliver form\u00f8rket af Jupiters skygge og hvorn\u00e5r en m\u00e5nes skygge rammer Jupiter. Derudover angives ogs\u00e5 tidspunkterne for, hvorn\u00e5r Jupiters store r\u00f8de plet er synlig, og det er den ofte, for et jupiterd\u00f8gn varer kun 10 timer, og halvdelen af den tid er pletten p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters m\u00e5ner i l\u00f8bet af en m\u00e5ned.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Mars befinder sig i Tvillingerne, som er det h\u00f8jest beliggende stjernebillede langs Ekliptika. Den r\u00f8de planet st\u00e5r derfor h\u00f8jt p\u00e5 himlen og er synlig det meste af natten. Siden oppositionen midt i januar er afstanden mellem Jorden og Mars blevet st\u00f8rre. Under oppositionen var afstanden 96 millioner kilometer. Den 1. marts er den 130 millioner kilometer, og ved udgangen af m\u00e5neden er den yderligere for\u00f8get til 169 millioner kilometer. Dette kan konstateres ved at se p\u00e5 Mars\u2019 lysstyrke. I l\u00f8bet af marts falder den fra mag. \u00f70,3 til mag. 0,4. I samme tidsrum formindskes dens tilsyneladende diameter fra 11\u201d til 8\u201d. Den lille skive g\u00f8r det vanskeligt at skelne detaljer p\u00e5 planetens overflade, s\u00e5 det m\u00e5 vi vente med til n\u00e6ste opposition i februar 2027. Den bliver dog endnu mere ugunstig end den netop overst\u00e5ede, hvor Mars\u2019 skive blev 14,5\u201d. I 2027 bliver den kun 13,8\u201d, men derefter g\u00e5r det den anden vej igen indtil september 2035, hvor diameteren bliver 24,6\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 banebev\u00e6gelse i marts 2025. De indsatte billeder viser hvor meget Mars svinder i udstr\u00e6kning i m\u00e5nedens l\u00f8b, og hvordan den r\u00f8de farve gradvist blegner, fordi lysstyrken falder. De to klare stjerner er Castor og Pollux i Tvillingerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase og libration.<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2025 Astronomisk set begynder for\u00e5ret p\u00e5 den nordlige halvkugle ved for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, n\u00e5r Solen st\u00e5r lodret over \u00c6kvator. For\u00e5ret varer indtil sommersolhverv, hvor Solen n\u00e5r sin h\u00f8jeste position p\u00e5 Ekliptika. Herefter er der sommer indtil efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og efter\u00e5ret … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20253,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3254","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3254","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3254"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3254\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3330,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3254\/revisions\/3330"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3254"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}