{"id":3260,"date":"2025-01-04T13:33:03","date_gmt":"2025-01-04T12:33:03","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3260"},"modified":"2026-01-01T07:53:34","modified_gmt":"2026-01-01T06:53:34","slug":"stjernehimlen-i-februar-2025","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3260","title":{"rendered":"Stjernehimlen i februar 2025"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2025<\/span><\/strong><\/p>\n

Februar er if\u00f8lge kalenderen den sidste vinterm\u00e5ned. Vinteren slipper dog som regel ikke sit tag lige med det samme, og selv om det efterh\u00e5nden er en sj\u00e6ldenhed, kan sneen stadig falde i store m\u00e6ngder, og der kan v\u00e6re frostgrader. Hvem husker ikke Jeppe Aakj\u00e6rs “Sneflokke kommer vrimlende<\/em>“, der giver et malende stemningsbillede af den h\u00e5rde vinter p\u00e5 landet for hundrede \u00e5r siden. Digtet slutter med \u2026 \u201dog nu kom Kj\u00f8rmes Knud!\u201d.<\/span><\/p>\n

Kj\u00f8rmes Knud er betegnelsen for Kyndelmisse eller Mari\u00e6 renselsesdag, som man ans\u00e5 for det tidspunkt, hvor halvdelen af vinteren var g\u00e5et. Det var tidligere en helligdag, som faldt den 2. februar. Dagen blev af danskerne kaldt for Kj\u00f8rmes Knud, der er en forvanskning af Kyndelmisse, der igen er en fordanskning af de latinske ord for lysmesse: candelarum missa<\/em>. I den katolske kirke fejres dagen stadig med en stor lysmesse, men dagen er ikke l\u00e6ngere en officiel helligdag i Danmark. Med helligdagsreformen i 1770 blev Kyndelmisse afskaffet sammen med 10 andre helligdage, blandt andet 3. juledag, 3. p\u00e5skedag og Skt. Hans Dag. Nu er ogs\u00e5 Store Bededag afskaffet som dansk helligdag. Store Bededag blev indf\u00f8rt i 1686 og faldt p\u00e5 fjerde fredag efter p\u00e5ske og dermed tre uger f\u00f8r pinse. Store Bededag blev holdt for sidste gang den 5. maj 2023, men er dog fortsat officiel helligdag i Gr\u00f8nland og p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne.<\/span><\/p>\n

Mange traditioner og varsler er knyttet til Kyndelmisse. Frugttr\u00e6er skulle piskes med ris for at sikre en god h\u00f8st, rituelle pl\u00f8jninger skulle ogs\u00e5 sikre god h\u00f8st. Fl\u00e6sk skulle spises for at forhindre hunger, og vejret p\u00e5 denne dag kunne sp\u00e5 om for\u00e5rets komme. Hvis det bl\u00e6ser s\u00e5 meget, at 18 k\u00e6llinger ikke kan holde den 19. ved jorden, vil for\u00e5ret snart v\u00e6re p\u00e5 vej<\/em> og Kj\u00f8rmes t\u00f8 er s\u00e5 god som 100 l\u00e6s h\u00f8<\/em>. Man sagde ogs\u00e5, at Skt. Peter smed varme sten i vandet denne dag, s\u00e5 isen kunne smelte og for\u00e5ret komme, idet dagen regnes for \u00e5rets koldeste. En tommelfingerregel for b\u00f8nder var, at de skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene f\u00f8rst kunne komme p\u00e5 gr\u00e6s i maj m\u00e5ned.<\/span><\/p>\n

Den sidste vinterm\u00e5ned er aftenhimlen fortsat domineret af vinterstjernebillederne<\/a><\/strong>. Et af de markante er Tyren, som ser lidt anderledes ud i \u00e5r, fordi den lysst\u00e6rke planet Jupiter befinder t\u00e6t p\u00e5 dette stjernebilledes klareste stjerne Aldebaran. Aldebaran er en r\u00f8d k\u00e6mpe, hvilket ses tydeligt af dens r\u00f8d\/orange sk\u00e6r.<\/span><\/p>\n

Tyren er ogs\u00e5 hjemsted for to af himlens klareste \u00e5bne stjernehobe. Hyaderne best\u00e5r af mange hundrede stjerner, og selv om Aldebaran synes at befinde sig midt i hoben, ses den blot tilf\u00e6ldigvis i samme retning. Afstanden til Hyaderne er 153 lys\u00e5r, og afstanden til Aldebaran er 68 lys\u00e5r. Den anden \u00e5bne stjernehob er Plejaderne, som af de fleste kendes som Syvstjernen. I astronomisk terminologi har den betegnelsen M45. Den indeholder flere tusinde stjerner, men som navnet antyder, kan man kun se nogle f\u00e5 med det blotte \u00f8je. Med en prismekikkert stiger antallet til mange hundrede.<\/span><\/p>\n

Da Galilei som den f\u00f8rste rettede et teleskop mod himlen for 400 \u00e5r siden, blev han forbl\u00f8ffet over det store antal hidtil ukendte stjerner, der kunne ses gennem hans instrument. I Sidereus Nuncius<\/em>, Budskabet fra Stjernerne, udgivet i 1610 skrev han: \u201dUdover stjernerne af sjette st\u00f8rrelse kan en m\u00e6ngde andre, som skjuler sig for det blotte \u00f8je, ses gennem teleskopet\u201d. Galilei inds\u00e5, at de i antal langt overgik antallet af synlige for det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

\"\"Galileis skitse af Plejaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Aldebaran, Hyaderne og Plejaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I Tyren kan man ogs\u00e5 pr\u00f8ve, om man kan finde den f\u00f8rste t\u00e5ge, som Charles Messier fandt, da han besluttede sig til at katalogisere alle de t\u00e5ger, som kunne forveksles med en komet. Charles Messier var egentlig kometj\u00e6ger og blev frustreret over gang p\u00e5 gang at opdage et diffust objekt, som han til at begynde med troede var en komet. Da han fandt M1, som den kendes som i dag, vidste han ikke, at t\u00e5gen er resterne af en n\u00e6sten 1000 \u00e5r gammel supernova. F\u00f8rst langt senere blev der fundet gamle kinesiske optegnelser om en \u201dg\u00e6stestjerne\u201d, som viste sig den 4. juli 1054, og som kunne ses i n\u00e6sten to \u00e5r, indtil den blev for svag til at kunne ses med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

\"\"Tyren med omgivne stjernebilleder. M1 befinder sig godt 1\u00b0 nord for Tyrens nederste horn, Zeta Tauri.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M1 kendes ogs\u00e5 som Krabbet\u00e5gen. Det var den irske astronom Lord Rosse, som gav t\u00e5gen dette navn i 1844, fordi han syntes, at dens form lignede en krabbe, n\u00e5r han s\u00e5 p\u00e5 den gennem sit teleskop med et spejl p\u00e5 90 cm i diameter. Senere byggede Lord Rosse et dobbelt s\u00e5 stort teleskop, og i det forsvandt ligheden med en krabbe, men navnet forblev.<\/span><\/p>\n

Afstanden til M1 er 6500 lys\u00e5r, og den samlede lysstyrke p\u00e5 t\u00e5gen er mag. 8\u00bd, dvs. man kan lige netop ane den en meget m\u00f8rk aften gennem en god prismekikkert. Hele t\u00e5gens udstr\u00e6kning er p\u00e5 omkring en sjettedel af M\u00e5nens diameter, men visuelt kan man kun se de klareste midterpartier.<\/span><\/p>\n

\"\"Lord Rosses f\u00f8rste skitse af Krabbet\u00e5gen set gennem hans 36 tommers teleskop.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Et fotografi afsl\u00f8rer M1\u2019s sande udseende.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under Tyren ses vinterhimlens mest markante stjernebillede Orion, som er nemt genkendelig med de tre b\u00e6ltestjerner, der danner en skr\u00e5 linje midt i stjernebilledet. En linje gennem de tre stjerner viser vej til himlens klareste stjerne Sirius i stjernebilledet Store Hund. Sirius er en af Solens n\u00e6rmeste nabostjerner i M\u00e6lkevejen, idet den befinder sig kun knap 9 lys\u00e5r borte. Orions to klareste stjerner, Betelgeuze og Rigel, udg\u00f8r henholdsvis \u00f8verste venstre og nederste h\u00f8jre hj\u00f8rne af stjernebilledet, og de er s\u00e5 klare, at det er tydeligt at se den store kontrast i deres farver. Betelgeuze er en r\u00f8d superk\u00e6mpe, dvs. en stjerne, der har genneml\u00f8bet det meste af sin tilv\u00e6relse og nu er svulmet kraftigt op. Rigel befinder sig derimod i den modsatte ende af tilv\u00e6relsen. Det er en forholdsvis nydannet stjerne, som klassificeres som bl\u00e5 superk\u00e6mpe.<\/span><\/p>\n

Til venstre for Tyren og over Orion ses to n\u00e6sten lige klare stjerner, Castor og Pollux, som p\u00e5 de gamle stjernekort repr\u00e6senterede Tvillingernes hoveder. En let genkendelig r\u00e6kke stjerner af 2. til 4. st\u00f8rrelse: Kappa, Delta, Zeta og Gamma udg\u00f8r Pollux\u2019 krop, medens en anden r\u00e6kke, der l\u00f8ber parallelt med den, g\u00e5r fra Castor gennem Rho, Tau, Epsilon, My og Eta og udg\u00f8r Castors krop.<\/span><\/p>\n

\"\"Tvillingerne. P\u00e5 en m\u00f8rk aften kan man med det blotte \u00f8je se en svag t\u00e5get plet ved foden af Tvillingerne. Det er den \u00e5bne stjernehob M35, som i en prismekikkert eller et lille teleskop kan opl\u00f8ses i snesevis af stjerner spredt over et omr\u00e5de p\u00e5 st\u00f8rrelse med M\u00e5nen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Pollux har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,2 og er den klareste af de to Tvillinger, idet Castor har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,6. Alligevel er det Castor, som har betegnelsen \u03b1. Pollux er en orange k\u00e6mpestjerne af type K og befinder sig kun 34 lys\u00e5r fra Solen, hvilket g\u00f8r den til den n\u00e6rmeste k\u00e6mpestjerne. Pollux er omkring 70% tungere end Solen og 46 gange s\u00e5 lysst\u00e6rk. Pollux er himlens 17. klareste stjerne.<\/span><\/p>\n

Castor ser for det blotte \u00f8je ud som \u00e9n enkelt stjerne, men et mindre teleskop afsl\u00f8rer den som en visuel dobbeltstjerne best\u00e5ende af to bl\u00e5hvide stjerner, A og B, p\u00e5 mag. 1,9 og mag. 2,9. Parret kredser om hinanden i l\u00f8bet af 400 \u00e5r og er i \u00f8jeblikket s\u00e5 t\u00e6t sammen, at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at se dem adskilt. Analyse af deres spektre viser, at hver enkelt selv er dobbelt. Castor A best\u00e5r af to identiske stjerner p\u00e5 2 solmasser, som kredser om hinanden hver 9,2 dage, mens de stjerner der udg\u00f8r Castor B kredser endnu hurtigere, idet det kun tager 2,9 dage at fuldf\u00f8re et oml\u00f8b. Et bueminut derfra kan man med et st\u00f8rre teleskop skimte en svag stjerne af 9. st\u00f8rrelsesklasse. Den tilh\u00f8rer ligeledes Castorsystemet, og spektroskopet afsl\u00f8rer, at ogs\u00e5 den er dobbelt og best\u00e5r af to r\u00f8de M dv\u00e6rgstjerner p\u00e5 omkring 0,6 solmasser. De er s\u00e5 t\u00e6t sammen, at afstanden kun er to gange Solens diameter, og en omkredsning varer ikke mere end 2 timer. Castor er dermed faktisk et seksdobbelt system og ikke den enlige stjerne, man ser med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

\"\"Castorsystemet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Listen over \u00e5rligt tilbagevendende meteorsv\u00e6rme er lang<\/strong><\/a>, men flertallet af sv\u00e6rmene er stort set ukendte, fordi de er meget lidet spektakul\u00e6re, og is\u00e6r februar er en stille m\u00e5ned. I februar kan man f.eks. kigge langt efter Beta Herculiderne<\/em> eller Delta Serpentiderne<\/em>, som typisk udviser \u00e9n meteor i timen.<\/span><\/p>\n

Meteoriagttagere m\u00e5 derfor n\u00f8jes med de s\u00e5kaldte sporadiske meteorer, dvs. en meteor, som ikke umiddelbart kan henf\u00f8res til en kendt sv\u00e6rm, men som viser sig p\u00e5 et tilf\u00e6ldigt tidspunkt og et tilf\u00e6ldigt sted p\u00e5 himlen. Nogle af disse kan ofte v\u00e6re meget klarere end typiske meteorer fra en meteorsv\u00e6rm, men mange af dem er til geng\u00e6ld ogs\u00e5 s\u00e5 svage, at det ikke er sikkert, man f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 dem, fordi de pludselig forekommer p\u00e5 et tilf\u00e6ldigt sted himlen og kun varer omkring 1 sekund.. Astronomerne mener dog, at mange af disse sporadiske meteorer stammer fra gamle periodiske kometer, hvis efterladte st\u00f8vpartikler er spredt og fortyndet for l\u00e6nge siden. Under en m\u00f8rk himmel kan man v\u00e6re heldig at se omkring seks-ti sporadiske meteorer i timen, hvilket jo langt overstiger antallet fra f\u00f8rn\u00e6vnte Beta Herculiderne og Delta Serpentiderne.<\/span><\/p>\n

Uventede og pludselige begivenheder p\u00e5 himlen blev tidligere anset som et uheldigt varsel. Undtaget herfra var meteorer, hvilket formodentlig skyldes den store hyppighed, hvormed de optr\u00e6der, og if\u00f8lge den folkelige tradition kan man endda sende et \u00f8nske til himlen, n\u00e5r man ser et. De kraftigere ildkugler og bolider er meget sj\u00e6ldnere end almindelig \u201dstjerneskud\u201d, og de havde en v\u00e6sentligt mere afskr\u00e6kkende virkning p\u00e5 folk.<\/span><\/p>\n

Den 1. februar st\u00e5r Venus 27\u00b0 over horisonten mod sydvest en time efter solnedgang. L\u00e6ngere nede p\u00e5 himlen i samme retning st\u00e5r Saturn i en h\u00f8jde p\u00e5 17\u00b0, medens M\u00e5nen befinder sig midt mellem de to planeter. Venus har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,8, og gennem et teleskop har den 37% belyste skive en udstr\u00e6kning p\u00e5 32\u201d. I m\u00e5nedens l\u00f8b svinder den belyste del til 15% samtidig med, at udstr\u00e6kningen vokser til 49\u201d. Denne store \u00e6ndring skyldes, at afstanden mellem Jorden og Venus bliver mindre, medens vinklen Jorden-Solen-Venus ogs\u00e5 bliver mindre.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 1. februar \u00e9n time efter solnedgang. Bem\u00e6rk at M\u00e5nen er gengivet 4 gange for stor. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 jordskinnet, som bliver n\u00e6rmere omtalt i slutningen af siden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus er s\u00e5 lysst\u00e6rk, at den kan ses ganske kort tid efter solnedgang, hvilket er et godt tidspunkt, idet dens fase er nemmest at se, inden kontrasten til himmelbaggrunden bliver for stor. Faktisk kan Venus under de rette vejrforhold ses i dagslys, hvis man ved, hvor p\u00e5 himlen man skal rette blikket evt. gennem en prismekikket. Netop den 1. februar passerer Venus og M\u00e5nen meridianen kl. 15. P\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r Venus i en h\u00f8jde p\u00e5 35\u00b0, og M\u00e5nen st\u00e5r 5\u00b0 lavere. De kan s\u00e5ledes begge v\u00e6re indenfor synsfeltet af en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

\"\"Retningen og h\u00f8jden p\u00e5 Venus hver tredje dag i februar \u00bd time efter solnedgang. De sm\u00e5 indsatte billeder viser Venus\u2019 udseende henholdsvis den 1. og 28. februar<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Nedenst\u00e5ende skitse af Solsystemet set “ovenfra” viser, at Venus n\u00e6rmer sig nedre konjunktion. Det bliver den 23. marts, og er en ganske speciel konjunktion, som kun forekommer hvert 8. \u00e5r. Mere herom f\u00f8lger i omtalen af Stjernehimlen i marts 2025<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Det indre Solsystem henholdsvis den 1. og 28. februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremgik af billedet af aftenhimlen den 1. februar, kan det fortsat lade sig g\u00f8re at se Saturn. Den st\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 horisonten og g\u00e5r tidligt ned. H\u00e6ldningen p\u00e5 ringene svinder fra 2,8\u00b0 til 1,3\u00b0 i m\u00e5nedens l\u00f8b, s\u00e5 f\u00f8rste halvdel af februar er sidste mulighed for at se dem, inden Saturn forsvinder i tusm\u00f8rket, og inden ringene ses lige fra kanten den 23 marts. P\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r Saturn kun 10\u00b0 fra Solen og kan derfor ikke ses.<\/span><\/p>\n

Jupiter var i opposition den 7. december 2024<\/a>. <\/strong>Dengang stod den op ved solnedgang og var p\u00e5 himlen hele natten. I begyndelsen af februar st\u00e5r den allerede h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st ved m\u00f8rkets frembrud og st\u00e5r h\u00f8jest mod syd kl. 20 i en h\u00f8jde p\u00e5 56\u00b0, 5\u00b0 nord for Tyrens klareste stjerne, den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran. Nedgangen den 1. februar er nogle minutter f\u00f8r kl. 04, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden g\u00e5r Jupiter ned kl. 03. Afstanden mellem Jorden og Jupiter bliver st\u00f8rre, hvilket betyder, at lysstyrken falder fra mag. \u00f72,5 til mag. \u00f72,3. I samme tidsrum svinder dens tilsyneladende diameter fra 43,2\u201d til 39,5\u201d. Jupiter har bev\u00e6get sig retrogradt siden 9. oktober 2024. Denne modsatte bev\u00e6gelse i forhold til stjernebaggrunden afsluttes den 4. februar, hvorefter bev\u00e6gelsen igen er mod \u00f8st.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters bane 1. januar-1. april 2024. Den r\u00f8de linje er Ekliptika.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter er normalt det fjerdeklareste himmellegeme kun overg\u00e5et af Solen, M\u00e5nen og Venus. Dog kan Mars lige netop overg\u00e5 Jupiter under de mest gunstige oppositioner, som finder sted med 15-17 \u00e5rs mellemrum. Afh\u00e6ngigt af Jupiters afstand fra Jorden varierer lysstyrken fra mag. \u00f72,94 ved oppositionen til \u00f71,66 ved konjunktionerne. Den gennemsnitlige tilsyneladende diameter varierer ligeledes fra 50,1\u201d til 30,5\u201d. De mest gunstige oppositioner med den st\u00f8rste lystyrke og udstr\u00e6kning forekommer, n\u00e5r Jupiter er i perihel samtidig med oppositionen, idet den da er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden. I forbindelse med oppositionerne bev\u00e6ger Jupiter sig retrogradt i en periode p\u00e5 omkring 4 m\u00e5neder. Den retrograde banebev\u00e6gelse f\u00f8rer Jupiter ~10\u00b0 bagl\u00e6ns i forhold til baggrundsstjernerne.<\/span><\/p>\n

Eftersom Jupiter ligger udenfor Jordens bane, ser den altid ud til at v\u00e6re n\u00e6sten fuldt belyst. Fasen kommer aldrig under 99% procent, hvilket praktisk talt ikke kan konstateres gennem et teleskop. Det eneste man kan se er en yderst lille skygge ved Jupiters \u00f8stlige eller vestlige rand under kvadratur. Det var f\u00f8rst under rummissionerne til Jupiter, at planeten kunne ses i forskellige faser.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter i opposition og vestlig kvadratur i 2024. St\u00f8rrelsesforskellen skyldes, at Jupiter under oppositionen den 7. december 2024 havde en diameter 48,2\u201d og en afstand p\u00e5 612 millioner km. Under vestlig kvadratur den 12. september 2024 var diameteren og afstanden henholdsvis 741 millioner kilometer og 39,8\u201d. Den minimale skygge under kvadratur kan kun lige netop anes.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Jupiter fotograferet under en us\u00e6dvanlig vinkel.<\/span><\/strong><\/h5>\n

S\u00e5danne billeder har kun v\u00e6ret mulig ved forbiflyvning af indtil videre 6 rumsonder: Pioneer 10 i december 1973, Pioneer 11 i januar 1974, Voyager 1 i marts 1979, Voyager 2 i juli 1979, Cassini i december 2000 p\u00e5 vej mod Saturn og New Horizons i februar 2007 undervejs mod Pluto.<\/span><\/p>\n

Derudover var rumsonden Galileo i kredsl\u00f8b om Jupiter fra december 1995 til september 2003, og rumsonden Juno gik i kredsl\u00f8b den 5. juli 2016. Der var oprindeligt planlagt 32 kredsl\u00f8b, men missionen er blevet forl\u00e6nget og forventes afsluttet i september 2025.<\/span><\/p>\n

I \u00f8jeblikket er NASAs Europa Clipper p\u00e5 vej. Den blev opsendt den 14. oktober 2024 og vil ankomme til Jupiter i april 2030.<\/span><\/p>\n

Endelig passerede rumsonden Ulysses forbi Jupiter den 8. februar 1992. Form\u00e5let var at inds\u00e6tte Ulysses i et polarkredsl\u00f8b om Solen ved hj\u00e6lp af Jupiters tyngdekraft. Ulysses havde ingen kamera men benyttede sine instrumenter til at unders\u00f8ge Jupiters magnetfelt og for at finde ud af, hvilken indflydelse Solen har s\u00e5 langt v\u00e6k.<\/span><\/p>\n

Jupiters bev\u00e6gelse og position blandt baggrundsstjernerne kan ses med det blotte \u00f8je i l\u00f8bet af f\u00e5 dage. I tidsrummet omkring skiftet fra retrograd til prograd er bev\u00e6gelsen dog meget lille.<\/span><\/p>\n

For at kunne se Jupiters skyb\u00e6lter skal man bruge et teleskop. Is\u00e6r de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter er synlige selv gennem et mindre teleskop, og det samme er Jupiters ber\u00f8mte r\u00f8de plet og de fire store m\u00e5ner, som kredser omkring Jupiter med perioder fra 42 timer til 17 d\u00f8gn. De fire m\u00e5ner Io, Europa, Ganymede og Callisto er s\u00e6rlig interessante, n\u00e5r deres skygge rammer Jupiter og langsomt bev\u00e6ger sig hen over dens skive, eller n\u00e5r de forvinder bag Jupiter eller bliver form\u00f8rket af dens skygge, som str\u00e6kker sig langt bagud planeten. Den yderste m\u00e5ne, Callisto, kredser omkring Jupiter i s\u00e5 stor afstand, at den kun sj\u00e6ldent deltager i disse begivenheder.<\/span><\/p>\n

\"\"Til venstre bliver Io okkulteret af Jupiter om aftenen den 2. februar, og til h\u00f8jre bliver den synlig igen, n\u00e5r den dukker frem fra Jupiters skygge knap 3\u00bd time senere.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De n\u00f8jagtige tidspunkter for ovenst\u00e5ende kan ses p\u00e5 denne side<\/a><\/strong>, ligesom alle andre lignende begivenheder ogs\u00e5 kan forudbestemmes – heri inkluderet tidspunkterne, n\u00e5r Den store r\u00f8de plet befinder sig p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden. Bem\u00e6rk at tiderne p\u00e5 siden er angivet i UT.<\/span><\/p>\n

Uranus, Solsystemets n\u00e6styderste planet, befinder sig ligeledes i Tyrens vestligste del n\u00e6r gr\u00e6nsen til V\u00e6dderen. Med en lysstyrke p\u00e5 mag 5,7 ligger den lige p\u00e5 gr\u00e6nsen for at kunne ses med det blotte. Den er dog tydelig gennem en prismekikkert, s\u00e5fremt man kender dens position, som er omkring 6\u00b0 sydvest for Plejaderne. De bedste muligheder er f\u00f8r midnat, hvor omr\u00e5det st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen. Uranus afslutter den retrograde bev\u00e6gelse den 1. februar, s\u00e5 gennem det meste af februar bev\u00e6ger den sig kun lidt mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. P\u00e5 kortet herunder er Uranus ikke med. Den befinder sig midt i cirklen, som har en diameter svarende til synsfeltet i en prismekikkert. Uranus er kun en smule svagere end de klareste stjerner i cirklen. Planeten identificeres ved at tegne skitser af omr\u00e5det med 3-4 dages mellemrum. Den stjerne, som ikke findes p\u00e5 kortet, men som flytter sig fra skitse til skitse, er Uranus. Se ogs\u00e5 stjernehimlen i januar 2025<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"S\u00f8gekort til Uranus.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det var med denne metode, de f\u00f8rste asteroider blev opdaget, inden astronomerne begyndte at montere et kamera p\u00e5 deres teleskoper. Den f\u00f8rste asteroide som blev opdaget fotografisk, var 323 Brucia, som blev fundet af Max Wolf den 22. december 1891. Senere fandt Max Wolf mere end 200 andre asteroider ved hj\u00e6lp af den fotografiske metode. Mindre end et \u00e5r senere, den 13. oktober 1892, blev kometen 206P\/Barnard-Boattini opdaget fotografisk af astronomen Edward Emerson Barnard.<\/span><\/p>\n

Fototeknikken var et yderst v\u00e6rdifuldt hj\u00e6lpemiddel. Tidligere blev asteroiderne fundet ved at unders\u00f8ge himlen prim\u00e6rt langs Ekliptika og derefter sammenligne synsfeltet med allerede eksisterende stjernekort, for at finde stjerner, som ikke var indtegnet p\u00e5 kortet. For at afg\u00f8re, om en manglende stjerne ikke var en fejl p\u00e5 kortet, m\u00e5tte astronomen vende tilbage til samme omr\u00e5de nogle n\u00e6tter senere. Hvis den p\u00e5g\u00e6ldende stjerne havde flyttet sig i mellemtiden, m\u00e5tte det v\u00e6re et objekt i Solsystemet. Da Neptun blev fundet i 1846, havde Johann Gottfried Galle og hans assistent Heinrich Louis d’Arrest det imidlertid v\u00e6sentligt nemmere. Baseret p\u00e5 en meget omfattende beregning, havde franskmanden Urbain Le Verrier forudsagt eksistensen og positionen af Neptun. Galle fandt Neptun samme aften, som han have modtaget Le Verriers brev. Positionen viste sig at passe indenfor 1\u00b0 af den beregnede. Senere viste det sig, at ogs\u00e5 engl\u00e6nderen John Couch Adams havde beregnet samme pr\u00e6cise position \u2013 endda flere \u00e5r f\u00f8r LeVerrier, men ingen tog hans beregninger alvorligt.<\/span><\/p>\n

\"\"Opdagelsen af Neptun.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Forud for Neptuns opdagelse var der fundet 5 asteroider. Den f\u00f8rste, 1 Ceres, blev opdaget ved en tilf\u00e6ldighed i 1801, og de fire \u00f8vrige ligeledes tilf\u00e6ldig, men dog efter en m\u00e5lrettet efters\u00f8gning. Dertil kommer William Herschels tilf\u00e6ldige opdagelse af Uranus i 1781. Antallet af visuelt opdagede kometer var v\u00e6sentligt st\u00f8rre, og de har da ogs\u00e5 v\u00e6ret kendt siden oldtiden, men en komet skiller sig jo med sit udseende tydeligt ud fra en stjerne, og deres lysstyrke bliver ofte h\u00f8j. Den f\u00f8rste komet, som blev opdaget gennem et teleskop, er C\/1680 V1. Den kendes ogs\u00e5 som Den store komet i 1680, Kirch\u2019s komet eller Newtons komet. Den blev opdaget af den tyske astronom Gottfried Kirch den 14. november 1680 og blev en af de klareste kometer i det 17. \u00e5rhundrede.<\/span><\/p>\n

\"\"Den store komet i 1680. \u201dStaartster (komeet) boven Rotterdam\u201d. Maleri af Lieve Verschuier, Rotterdams Museum.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Apropos Neptun er det stort set slut med at se Solsystemets yderste planet i denne omgang. Den 1. februar st\u00e5r den lavt p\u00e5 aftenhimlen efter solnedgang og med en lysstyrke p\u00e5 mag 7,8 er den meget vanskelig at se \u2013 is\u00e6r fordi dens lysstyrke p\u00e5 grund af absorption i Jordens atmosf\u00e6re i denne h\u00f8jde bliver reduceret til mag 8,25. Hvis man vil g\u00f8re fors\u00f8get, skal det v\u00e6re f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden. Den 1. februar danner den sammen med M\u00e5nen og Venus en n\u00e6sten ligebenet trekant med en sidel\u00e6ngde p\u00e5 omkring 2\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptun den 1. februar kl. 18:30.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars danner ligesom Neptun en trekantet figur sammen med to andre himmellegemer den 1. februar. Det er Tvillingernes to klareste stjerner, Castor og Pollux, og i dette tilf\u00e6lde kan alle tre himmellegemer uden problemer ses med det blotte \u00f8je. Castor har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,52 og Pollux mag. 1,14. Mars\u2019 nuv\u00e6rende lysstyrke er \u00f71,1. De to tvillingestjerner er velkendte p\u00e5 nattehimlen, og Mars genkendes p\u00e5 sin r\u00f8dlige farve. Nedenst\u00e5ende stjernekort viser Mars\u2019 position den 1. februar, og den orange buede linje viser Mars\u2019 banebev\u00e6gelse gennem resten af m\u00e5neden. Som det fremg\u00e5r, bev\u00e6ger Mars sig retrogradt indtil 24. februar, hvorefter den p\u00e5begynder sin prograde bev\u00e6gelse mod \u00f8st blandt baggrundsstjernerne.<\/span><\/p>\n

Oppositionen fandt sted midt i januar og afstanden mellem Jorden og Mars bliver nu st\u00f8rre, hvilket ses af dens udstr\u00e6kning. Dens tilsyneladende diameter svinder fra \u201d14 til 11\u201d i l\u00f8bet af februar. Den forholdsvis beskedne st\u00f8rrelse g\u00f8r det vanskeligt at se detaljer p\u00e5 Mars’ overflade. Se flere detaljer i omtalen af oppositionen i Stjernehimlen i januar 2025<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars den 1. februar samt dens bane i resten af m\u00e5neden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

L\u00e6g is\u00e6r m\u00e6rke til den 9. februar. M\u00e5nen passerer meget t\u00e6t forbi Mars og undg\u00e5r lige netop at okkultere planeten. Mindste afstand p\u00e5 nogle f\u00e5 bueminutter er kl. 20:20. Man skal ikke ret meget l\u00e6ngere nordp\u00e5, f\u00f8r en egentlig okkultation finder sted. I Oslo strejfer Mars lige netop M\u00e5nens sydlige del, og i Bergen er Mars okkulteret i 20 minutter.<\/span><\/p>\n

Ligesom i januar<\/a><\/strong> okkulterer M\u00e5nen ogs\u00e5 Plejaderne i februar. I februar kan okkultationen dog ikke ses fra Danmark, idet M\u00e5nen er g\u00e5et ned, n\u00e5r okkultationen finder sted, s\u00e5 her skal man et godt stykke l\u00e6ngere vestp\u00e5, f\u00f8r den kan ses. Der bliver dog adskillige andre lejligheder for at se en Plejadeokkultation, idet den nuv\u00e6rende lange serie varer indtil juli 2029. Det er dog ikke alle, som er synlige fra vore breddegrader, idet mange af dem finder sted p\u00e5 tidspunkter, hvor M\u00e5nen ikke er p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 denne tid af \u00e5ret har Ekliptika en forholdsvis stejl vinkel mod den vestlige horisont lige efter solnedgang, hvilket betyder, at nym\u00e5nen st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen i tusm\u00f8rket og g\u00e5r s\u00e5 sent ned, at nattem\u00f8rket har indfundet sig. I februar kan man s\u00e5ledes begynde at se efter jordskin<\/strong><\/a> p\u00e5 M\u00e5nen efter solnedgang. Selvom det kun er en lille del af M\u00e5nen, som er belyst af Solen, kan hele dens skive ses i et svagt, gr\u00e5ligt sk\u00e6r. Dette f\u00e6nomen kendes popul\u00e6rt som \u2019Den gamle M\u00e5ne i den nye M\u00e5nes arme<\/em>\u2019.<\/span><\/p>\n

\"\"Jordskin.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e5nen har stor betydning for, hvor meget man kan se p\u00e5 nattehimlen. N\u00e5r det er fuldm\u00e5ne, betyder dens st\u00e6rke lys, at de svageste stjerner ikke kan ses. Man m\u00e5 derfor planl\u00e6gge sine observationer efter M\u00e5nens faser, og det samme g\u00e6lder naturligvis, s\u00e5fremt det er M\u00e5nen, man er interesseret i at iagttage. Det nytter ikke noget at lede efter en svag galakse, n\u00e5r M\u00e5nen st\u00e5r lige i n\u00e6rheden, ligesom det heller ikke nytter noget at lede efter et specielt m\u00e5nekrater, s\u00e5fremt det ligger i skygge p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt.<\/span><\/p>\n

Et af de eneste kratere, som kan ses med det blotte \u00f8je, er opkaldt efter den ber\u00f8mte danske astronom Tycho Brahe. Det fremst\u00e5r meget tydeligt, n\u00e5r der er fuldm\u00e5ne, fordi det 85 kilometer store krater er omgivet af et markant system af lange lyse str\u00e5ler med en l\u00e6ngde p\u00e5 op til 1500 kilometer. Tycho kan endda ses, n\u00e5r M\u00e5nen kun er belyst af jordskin.<\/span><\/p>\n

Tycho kan naturligvis ogs\u00e5 ses under andre m\u00e5nefaser, som f.eks. n\u00e5r Solen er p\u00e5 vej op over omr\u00e5det, s\u00e5 de lange skygger fremh\u00e6ver krateret konturer. Den sydlige del af M\u00e5nen er i det hele taget t\u00e6t besat med kratere, og et andet prominent krater er det 225 kilometer store krater Clavius, hvis bund er d\u00e6kket af adskillige mindre kratere.<\/span><\/p>\n

\"\"Fuldm\u00e5nen med Tycho, samt et detailbillede af solopgangen over den sydlige del af M\u00e5nen. Bem\u00e6rk at detailbilledet er orienteret, som det ser ud gennem et astronomisk teleskop.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Tycho er et forholdsvist ungt krater med en ansl\u00e5et alder p\u00e5 108 millioner \u00e5r. Aldersbestemmelsen er baseret p\u00e5 analyser af pr\u00f8ver fra kraterets str\u00e5ler, som blev indsamlet af Apollo 17 astronauterne i 1972. Et interessant forhold ved Tycho knytter det sammen med en begivenhed p\u00e5 Jorden, idet computersimulationer viser, at krateret kan v\u00e6re dannet fra et nedslag af et medlem af asteroidefamilien Baptistina. Det er dog kun en hypotese, eftersom der ikke blev indsamlet fragmenter af selve asteroiden, som slog ned, men simulationerne viser imidlertid en sandsynlighed p\u00e5 70% for, at krateret blev dannet af et fragment fra asteroiden 298 Baptistina. Det interessante i denne teori er, at et st\u00f8rre fragment fra samme asteroide kan have v\u00e6ret ansvarlig for dannelsen af Chicxulub-krateret p\u00e5 Jorden for 65 millioner \u00e5r siden. Dannelsen af Chicxulub-krateret er som bekendt den h\u00e6ndelse, som formodes at have for\u00e5rsaget dinosaurernes udd\u00f8en.<\/span><\/p>\n

Omkring forrige \u00e5rhundredskifte begyndelse vovede frygtl\u00f8se opdagelsesrejsende sig langt ind i Jordens polaromr\u00e5der og satte deres navne i historieb\u00f8gerne. De har ogs\u00e5 gjort indtryk p\u00e5 astronomerne, som har ud\u00f8deliggjort deres navne i en r\u00e6kke kratere i n\u00e6rheden af M\u00e5nens nordpol. Denne region er bedst synlig omkring fuldm\u00e5ne, hvis den falder p\u00e5 samme tidspunkt, som M\u00e5nens nordpol p\u00e5 grund af librationerne h\u00e6lder mod Jorden. M\u00e5nens nordlige del vil gennem et teleskop svare til et billede, som blev taget af Galileo-rumsonden, da den var p\u00e5 vej mod Jupiter i 1992.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5<\/span>nens nordpol fotograferet af rumsonden Galileo.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Platon med den m\u00f8rke kraterbund tager man ikke fejl af. Dette krater viser vej til Anaxagoras og Goldschmidt, som igen guider til Byrd, derefter til Peary og endelig til Nansen.<\/span><\/p>\n

Billedet af M\u00e5nens nordpol er et udsnit af det sammensatte billede, som Rumsonden Galileo tog, da den passerede M\u00e5nen den 7.-8. december 1992. Galileo blev opsendt den 18. oktober 1989 med rumf\u00e6rgen Atlantis, og efter f\u00f8rst at have passeret Venus i februar 1990 vendte den tilbage til Jorden for yderligere gravityassist. Galileo ankom til Jupiter den 7. december 1995.<\/span><\/p>\n

\"\"Galileos billede af M\u00e5nen. Billedet er sammensat af mange mosaikker.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e5nen har mange kratere. Der er identificeret mere end 2 millioner, hvoraf 6972 er 20 kilometer eller mere i diameter. ~ 83000 er mellem 5 og 20 kilometer, og 1,3 millioner er mellem 1 og 5 kilometer. Dog har kun 9137 kratere officielle navne. Med det blotte \u00f8je kan man under perfekte forhold og et godt syn skelne kratere p\u00e5 omkring 90-100 kilometer i diameter. Kraterne er nemmest at se, n\u00e5r de ligger p\u00e5 terminator, dvs. p\u00e5 overgangen mellem den belyste og den ubelyste del af M\u00e5nen som f.eks. ved den til- og aftagende halvm\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens 1. og 3. kvarter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

L\u00e6g m\u00e6rke til, at M\u00e5nen har forskellig st\u00f8rrelse p\u00e5 billedet. 1. kvarter er optaget med M\u00e5nen n\u00e6r perig\u00e6um, medens den i 3. kvarter var n\u00e6r apog\u00e6um. L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til Lunar X og Lunar V p\u00e5 billedet til venstre. Lunar X og Lunar V er kortvarige lys\/skygge f\u00e6nomener, som kun er synlige i omkring fire timer ved M\u00e5nens 1. kvarter. “X” er for\u00e5rsaget af sollys, der belyser kraterrandene p\u00e5 kraterne Blanchinus, La Caille og Purback. “V”opst\u00e5r ved krateret Ukert sammen med flere mindre omgivne kratere.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle udseende og fase kan ses p\u00e5 Moon Phase and Libration 2025<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\" <\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2025 Februar er if\u00f8lge kalenderen den sidste vinterm\u00e5ned. Vinteren slipper dog som regel ikke sit tag lige med det samme, og selv om det efterh\u00e5nden er en sj\u00e6ldenhed, kan sneen stadig falde i store m\u00e6ngder, og der … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20252,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3260","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3260","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3260"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3260\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3288,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3260\/revisions\/3288"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3260"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}