{"id":3333,"date":"2025-02-25T06:04:28","date_gmt":"2025-02-25T05:04:28","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3333"},"modified":"2026-01-01T07:55:48","modified_gmt":"2026-01-01T06:55:48","slug":"stjernehimlen-i-april-2025","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3333","title":{"rendered":"Stjernehimlen i april 2025"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2025<\/span><\/strong><\/p>\n

I april har vi passeret for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, s\u00e5 dagene er l\u00e6ngere end n\u00e6tterne, men himlen er fortsat m\u00f8rk midt p\u00e5 natten. Det er dog den sidste m\u00e5ned p\u00e5 denne side af sommer med nattem\u00f8rke, for i begyndelsen af maj begynder de lyse n\u00e6tter, og de slutter ikke f\u00f8r i begyndelsen af august. Samtidig er urene stillet \u00e9n time frem pga. sommertiden<\/a><\/strong>, s\u00e5 Solen g\u00e5r f\u00f8rst ned kort f\u00f8r kl. 20 ved m\u00e5nedens begyndelse, og i l\u00f8bet af m\u00e5neden bliver solnedgangen yderligere forskudt med en time. Efter solnedgang f\u00f8lger skumringen<\/a><\/strong>, s\u00e5 der g\u00e5r et p\u00e6nt stykke tid, inden der bliver helt m\u00f8rkt. F.eks. slutter det astronomiske tusm\u00f8rke natten mellem den 1. og 2. april kl. 22:10, og det begynder igen kl. 04:33. Pr. definition er der egentlig nattem\u00f8rke i den mellemliggende tid, dvs. i 6 timer og 23 minutter. Natten mellem 30. april og 1. maj er de tilsvarende tidspunkter kl. 00:06 og kl. 02:25. Her er der kun nattem\u00f8rke i 2 timer og 19 minutter.<\/span><\/p>\n

\"\"Urskiverne viser, hvor l\u00e6nge der pr. definition er nattem\u00f8rke henholdsvis den f\u00f8rste og sidste nat i april. Bem\u00e6rk at nattem\u00f8rket ikke er symmetrisk omkring kl. 24 (kl. 00:00), men en time senere omkring astronomisk midnat, fordi uret er stillet \u00e9n time frem.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sommertiden betyder, at borgerlig midnat og astronomisk midnat ikke falder samtidig. Borgerlig midnat ligger fast. Det er det tidspunkt, hvor et nyt d\u00f8gn begynder, dvs. kl. 00:00:00. Astronomisk midnat er derimod det tidspunkt, hvor Solen passerer meridianen under horisonten mod nord. N\u00e5r vi har normaltid om vinteren, falder dette tidspunkt nogenlunde samtidig med borgerlig midnat, men under sommertid er det en time senere.<\/span><\/p>\n

Derudover er astronomisk midnat lokalt bestemt, idet der skal tages hensyn til stedets l\u00e6ngdegrad. Selv om Danmarks udstr\u00e6kning i \u00f8st-vestlig retning ikke er s\u00e6rlig stor, er der alligevel en tidsforskel mellem yderpunkterne Christians\u00f8 og Bl\u00e5vands Huk p\u00e5 28 minutter og 30 sekunder. N\u00e5r der er astronomisk midnat p\u00e5 Christians\u00f8, varer det med andre ord n\u00e6sten \u00bd time, f\u00f8r det samme er tilf\u00e6ldet i Bl\u00e5vands Huk. Det bliver jo noget roderi, s\u00e5fremt den borgerlige tidsregning fasts\u00e6ttes lokalt efter, hvordan Solen st\u00e5r p\u00e5 himlen, s\u00e5 hele kloden er inddelt i faste tidszoner. I Danmark er den fastlagt efter 15. \u00f8stlige l\u00e6ngdegrad, som g\u00e5r gennem Bornholm<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen kl. 01 den 16. april. Jupiter er ved at g\u00e5 ned mod vest, og Sommertrekanten st\u00e5r op mod \u00f8st.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I overensstemmelse med sommertidens forskydning af astronomisk midnat med \u00e9n time viser stjernekortet himlens udseende kl. 01. Som det fremg\u00e5r, er vinterstjernebillederne forsvundet under horisonten mod vest. Tvillingerne holder dog fortsat stand p\u00e5 grund af den h\u00f8je deklination, s\u00e5 Castor og Pollux g\u00e5r ikke ned f\u00f8r efter kl. 04 midt i april.<\/span><\/p>\n

Til geng\u00e6ld kan Sommertrekanten ses i sin helhed. De to \u00f8verste stjerner, Deneb i Svanen og Vega i Lyren, er cirkumpolare og er derfor altid p\u00e5 himlen. Altair i \u00d8rnen st\u00e5r s\u00e5 langt fra himlens nordpol, at den er under horisonten 10\u00bd af d\u00f8gnets 24 timer. Her i april st\u00e5r den som det ses op omkring midnat, og da en stjernes opgang finder sted ca. 4 minutter tidligere for hver dag, g\u00e5r der ikke l\u00e6nge, f\u00f8r Sommertrekanten kan ses umiddelbart efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

At Svanen i l\u00f8bet af natten gradvist kommer h\u00f8jere op p\u00e5 himlen betyder, at den tydeligste del af M\u00e6lkevejen p\u00e5 den nordlige himmelhalvkugle ogs\u00e5 bliver synlig. Omr\u00e5det langs Svanen og ned gennem \u00d8rnen befinder sig, hvor en r\u00e6kke m\u00f8rke st\u00f8vskyer ligger mellem Solsystemet og den m\u00e6lkevejsarm, som kaldes Skyttens arm. Under en m\u00f8rk himmel kan man med det blotte \u00f8je fornemme, hvordan M\u00e6lkevejen er splittet i to dele af st\u00f8vskyerne.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

M\u00e6lkevejen mellem Svanen og \u00d8rnen. Herfra forts\u00e6tter den ned gennem Skjoldet, Skytten og Skorpionen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Skytten og den n\u00e6rliggende Skorpionen er sv\u00e6rt tilg\u00e6ngelig fra danske breddegrader. Omr\u00e5det ses bedst mellem midnat og daggry i de tidlige for\u00e5rsm\u00e5neder, inden de lyse n\u00e6tter tager over i begyndelsen af maj. Midt p\u00e5 sommeren kulminerer omr\u00e5det ved midnat, men p\u00e5 det tidspunkt bliver der aldrig helt m\u00f8rkt, og efter de lyse n\u00e6tters afslutning i begyndelsen af august st\u00e5r omr\u00e5det lavt p\u00e5 himlen mod sydvest og forsvinder hurtigt under horisonten. Da Skytten tilmed fortrinsvis best\u00e5r af svage stjerner, er dette stjernebillede p\u00e5 det n\u00e6rmeste ikke-eksisterende her i Danmark. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for Skorpionen, og ligeledes er M\u00e6lkevejens centrum som ligger mellem Skytten og Skorpionen meget lidet fremtr\u00e6dende. Den klare stjerne Antares dog er en undtagelse og kan ses t\u00e6t p\u00e5 horisonten.<\/span><\/p>\n

Lyren med den klare stjerne Vega ligeledes nem at se, og som n\u00e6vnt er den altid synlig, idet den er cirkumpolar fra danske breddegrader. Om vinteren st\u00e5r den ganske vist lavt mod nord, men her i april begynder den at g\u00f8re sig bem\u00e6rket, hvilket er godt timet for meteorsv\u00e6rmen Lyriderne, som er aktiv mellem 14. og 30. april og med maksimum natten mellem den 21. og 22. april. Lyriderne er en af de mindre meteorsv\u00e6rme med en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 15-20, men man m\u00e5 normalt kun forvente en lille h\u00e5ndfuld meteorer i timen, og i n\u00e6tterne udenfor maksimum forekommer der endnu f\u00e6rre.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nen st\u00e5r f\u00f8rst op allersidst p\u00e5 natten, og selvom en meteorsv\u00e6rm som regel er mest aktiv i de tidlige morgentimer, betyder det ikke s\u00e6rlig meget, for M\u00e5nen er aftagende og befinder sig lavt p\u00e5 himlen i Stenbukken og n\u00e5r ikke at komme ret h\u00f8jt op inden daggry.<\/span><\/p>\n

Lyridernes ophavskomet er C\/1861 G1 (Thatcher), som er en langperiodisk komet med en oml\u00f8bsperiode p\u00e5 cirka 415 \u00e5r. Astronomerne kender ikke s\u00e6rlig meget til den, for den er kun blevet set \u00e9n gang, idet den blev opdaget den 5. april 1861 af A.E. Thatcher og uafh\u00e6ngigt af Carl Wilhelm Baeker et par dage senere, og den forventes f\u00f8rst at vende tilbage til det indre solsystem omkring \u00e5r 2283. Kometen passerede 0,335 AU fra Jorden den 5. maj 1861 og passerede t\u00e6ttest p\u00e5 Solen den 3. juni samme \u00e5r. Normalt angives periodiske kometer med betegnelsen P, men da Thatchers komet endnu ikke er blevet observeret ved to perihelpassager, b\u00e6rer den betegnelsen C. N\u00e5r og hvis det bekr\u00e6ftes, at den vender tilbage, bliver betegnelsen \u00e6ndret til P.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd sidst p\u00e5 natten den 22. april. Lyridernes radiant ligger mellem Lyren og Herkules.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Omkring samme tidspunkt som Lyriderne tr\u00e6kker deres lysende spor over himlen, er der mulighed for at se et af M\u00e5nens mest markante nedslagsomr\u00e5der, som p\u00e5 trods af sit bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige udseende stort set var ukendt indtil rumalderen. Det drejer sig om Mare Orientale, som ligger s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 M\u00e5nens vestlige rand, at det kun kan lade sig g\u00f8re at se dette omr\u00e5de, n\u00e5r M\u00e5nens libration tillader os se lidt \u201drundt om hj\u00f8rnet\u201d. Bem\u00e6rk at M\u00e5nens vestlige rand vender mod \u00f8st, n\u00e5r vi ser p\u00e5 den fra Jorden. <\/span><\/p>\n

Som bekendt vender M\u00e5nen altid samme side mod Jorden, og man siger, at M\u00e5nen har bunden rotation. I forhold til stjernerne tager \u00e9n rotation af M\u00e5nen derfor samme tid som \u00e9t oml\u00f8b om Jorden, nemlig 27 d\u00f8gn, 7 timer, 43 minutter og 12 sekunder. I forhold til retningen mod Solen bliver oml\u00f8bstiden lidt l\u00e6ngere, nemlig 29 d\u00f8gn, 12 timer, 44 minutter og 3 sekunder. Det skyldes, at Jorden ogs\u00e5 bev\u00e6ger sig omkring Solen.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens baneplan om Jorden h\u00e6lder lidt i forhold til Jordens baneplan om Solen og danner en vinkel p\u00e5 5\u00b0,1 med dette plan (Ekliptika). Jordens baneplan om Solen h\u00e6lder 23\u00bd\u00b0 i forhold til \u00e6kvatorplanet, og sammen med m\u00e5nebanens excentriske form og dens rotationsakses h\u00e6ldning p\u00e5 6\u00b0,7 mod baneplanet bevirker det de s\u00e5kaldte librationer, dvs. tilsyneladende vipninger og drejninger af M\u00e5nen i forhold til retningen mod Jorden. Der er tale om ca. 8\u00b0 til siderne og ca. 7\u00b0 i det lodrette plan. P\u00e5 grund af den excentriske bane om Jorden kommer den ellers bundne rotation ud af trit, fordi M\u00e5nen bev\u00e6ger sig hurtigst, n\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden og langsomst, n\u00e5r den er l\u00e6ngst v\u00e6k. Vi kan derfor fra Jorden se lidt rundt om “hj\u00f8rnet” p\u00e5 henholdsvis den \u00f8stlige og vestlige rand og lidt henover henholdsvis M\u00e5nens nord- og sydpol. Faktisk kan vi se op til 59% af M\u00e5nens overflade, selvom vi naturligvis kun kan se halvdelen af gangen. Kun 41% forbliver s\u00e5ledes permanent ude af syne.<\/span><\/p>\n

Alle strukturer, bortset fra de, som ligger i centrum af m\u00e5neskiven, udviser mere eller mindre fortegning. F.eks. ses det kendte krater Plato med den m\u00f8rke bund ved foden af M\u00e5nealperne som ovalt, sk\u00f8nt det i virkeligheden er n\u00e6sten perfekt cirkelformet. Det mest fremtr\u00e6dende krater, opkaldt efter Tycho Brahe, ligger ogs\u00e5 s\u00e5 langt fra M\u00e5nens midte, at det synes at v\u00e6re ovalt. Et andet eksempel er m\u00e5nehavet Mare Crisium. Det synes at v\u00e6re aflangt i nord-syd retning, medens det faktisk er aflangt i \u00f8st-vest retningen.<\/span><\/p>\n

\"\"Mare Crisium fotograferet af NASA\u2019s Lunar Reconnaissance Orbiter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I den del af banen, der er n\u00e6rmest Jorden (perig\u00e6um), bev\u00e6ger M\u00e5nen sig hurtigst og kommer derfor lidt \u201dforan\u201d sin egen rotation. Derved bliver det muligt at observere strukturer p\u00e5 den yderste \u00f8stlige rand, dvs. den h\u00f8jre side set fra Jorden. Derimod vil M\u00e5nen en halv m\u00e5ned senere, hvor den en l\u00e6ngst borte fra Jorden (apog\u00e6um), bev\u00e6ge sig langsomst. I dette tilf\u00e6lde vil den komme \u201dbagefter\u201d sin egen rotation, og denne gang bliver nogle strukturer p\u00e5 den yderste vestlige rand synlige.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens libration.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Librationen betyder, at de samme kratere og strukturer ikke ligger p\u00e5 terminator under ens m\u00e5nefaser. Her er det ber\u00f8mte Lunar-X et godt eksempel. Lunar-X opst\u00e5r, n\u00e5r den opg\u00e5ende sol belyser kraterranden p\u00e5 de tre kratere Blanchinus, La Caille og Purback. Disse tre kratere bliver synlige omkring 1. kvarter, og eftersom Lunar-X\u2019et kun kan ses under optimale betingelser i de f\u00e5 timer, hvor belysningen er helt korrekt, skal observation af dem times meget n\u00f8je<\/a><\/strong>. Is\u00e6r er det jo vigtigt, at M\u00e5nen i det hele taget er oppe p\u00e5 det kritiske tidspunkt.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>Lunar-X under to forskellige m\u00e5nefaser. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 Lunar-V, som befinder sig p\u00e5 terminator midt p\u00e5 m\u00e5neskiven p\u00e5 samme tidspunkt som Lunar-X. Lunar-V er for\u00e5rsaget af belysningen p\u00e5 randen af krateret Ukert samt nogle mindre n\u00e6rliggende kratere.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Lunar V, X og L. Ved n\u00f8je eftersyn kan man finde endnu et Lunar V.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mare Orientale blev f\u00f8rst n\u00e6rmere beskrevet og navngivet i 1950’erne. P\u00e5 den tid var der ingen mulighed for at se, at hele havet er et meget stort ringformet nedslagsomr\u00e5de, som str\u00e6kker sig langt om p\u00e5 M\u00e5nens skjulte side. Det blev imidlertid (n\u00e6sten) muligt, da William K. Hartmann som en forberedelse til de kommende m\u00e5nemissioner fremstillede de f\u00f8rste pr\u00e6cise m\u00e5nekort, som var baseret p\u00e5 optagelser foretaget gennem teleskoper fra Jorden. Det foregik ved at projicere billederne op p\u00e5 en stor hvid kugle og derefter fotografere kuglen fra forskellige vinkler for p\u00e5 den m\u00e5de at lave et kort over M\u00e5nen, som den ville se ud lodret oppefra. Kortene blev senere benyttet til at planl\u00e6gge Apollo-astronauternes landingssteder.<\/span><\/p>\n

\"\"William K. Hartmanns m\u00e5neglobus<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Mare Orientale er et af de yngste og bedst bevarede af de store have p\u00e5 M\u00e5nen. Det opstod omkring slutningen af det, som astronomer kalder Det store bombardement, hvor utallige meteorer og asteroider blev slynget ind i det indre solsystem.<\/span><\/p>\n

Det er blevet beregnet, at Mare Orientale blev dannet, da en asteroide med en diameter p\u00e5 64 kilometer ramte M\u00e5nen med en hastighed p\u00e5 54000 kilometer i timen for 3,8 milliarder \u00e5r siden. Da asteroiden ramte, blev der i f\u00f8rste omgang dannet et krater med en dybde p\u00e5 helt op til 180 kilometer. Kraterets sider faldt hurtigt sammen, og ved denne proces opstod der ved tilbageslaget en forh\u00f8jning i midten af krateret, som n\u00e5ede op p\u00e5 en h\u00f8jde af 140 kilometer, hvorefter ogs\u00e5 den faldt sammen og dannede kraterets inderste ring. Alt dette skete i l\u00f8bet af blot 13 minutter.<\/span><\/p>\n

\"\"Mare Orientale, fotograferet af Lunar Orbiter 4 i 1967 fra en h\u00f8jde p\u00e5 2773 km.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De to ydre ringe opstod ved efterf\u00f8lgende forkastninger. I timerne efter nedslaget blev krateret fyldt med smeltet materiale fra m\u00e5nens kappe, og da dette materiale satte sig, opstod de forkastninger, der nu kan ses som de to yderste ringe.<\/span><\/p>\n

Muligheden for at se Mare Orientale forekommer mellem 18. og 24. april. Brug det m\u00f8rke krater Grimaldi som vejviser. Grimaldi ligger pga. librationen et godt stykke fra M\u00e5nens rand, og Mare Orientale ses lidt l\u00e6ngere som syd. P\u00e5 denne side<\/a><\/strong> kan man se M\u00e5nens fase og libration p\u00e5 en givet tidspunkt.<\/span><\/p>\n

\"\"Grimaldi og Mare Orientale. P\u00e5 billedet til venstre er Mare Orientale skjult bag M\u00e5nens rand.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 grund af librationen kan vi se en m\u00f8rk struktur, Lacus Autumni og bag den Montes Rook, som er Mare Orientales ydre ring. Bag den ydre ring f\u00f8lger endnu en m\u00f8rk struktur, Lacus Veris og herefter kommer Montes Rooks indre ring. Til sidst kommer den m\u00f8rke lavaslette i centrum af Mare Orientale.<\/span><\/p>\n

\"\"Mare Orientale set fra Jorden under en favorabel libration.<\/span><\/strong><\/h5>\n

L\u00e6nge inden teleskopet bliver rettet mod Mare Orientale, er der en god anledning til at rette det mod Plejaderne og samtidig f\u00e5 et kig p\u00e5 en tre dage gammel nym\u00e5ne. Natten mellem den 1. og 2. april bliver adskillige af den \u00e5bne stjernehobs klareste medlemmer okkulteret af M\u00e5nen. Den f\u00f8rste er Electra (17 Tau), som M\u00e5nen n\u00e5r frem til kl. 22:49:46. Herefter f\u00f8lger Merope (23 Tau) kl. 23:16:01. Plejadernes klareste stjerne Alcyone (25 Tau) bliver okkulteret kl. 23:41:39, og for den sidste af de klareste, Atlas (27 Tau) bliver der kl. 00:15:52. P\u00e5 det tidspunkt st\u00e5r M\u00e5nen kun 6\u00b0 over horisonten mod vest. Bem\u00e6rk at de n\u00e6vnte tider g\u00e6lder for Odense.<\/span><\/p>\n

Okkultationerne finder sted ved M\u00e5nens ubelyste del, men jordskinnet<\/a><\/strong> betyder, at man alligevel kan se b\u00e5de M\u00e5nens rand og stjernen, indtil sidstn\u00e6vnte pludselig forsvinder, som om der bliver trykket p\u00e5 en kontakt. Dette skyldes, at stjernerne er punktformede, og at M\u00e5nen ikke har en atmosf\u00e6re. Et stort antal af Plejadernes svagere medlemmer med mindre lysstyrker end mag. 6 bliver naturligvis ogs\u00e5 okkulteret. En prismekikkert er tilstr\u00e6kkelig til de klareste stjerner, medens det er n\u00f8dvendigt med et teleskop til de svageste.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r stjernerne dukker frem igen, er det ved M\u00e5nens belyste rand, og her dukker de ogs\u00e5 pludselig op. Det pr\u00e6cise \u00f8jeblik er lidt vanskeligere at afg\u00f8re, for man f\u00e5r som regel afh\u00e6ngig af stjernens lysstyrke f\u00f8rst \u00f8je p\u00e5 den nogle sekunder senere. For den klareste af Plejaderne – Alcyone p\u00e5 mag. 2,9 – er det kl. 00:30:36.<\/span><\/p>\n

\"\"Okkultationen af Alcyone.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Alcyone er en firedobbelt stjerne, hvor den klareste ledsager, Alcyone B ligger 118\u201d fra Alcyone A og har en lysstyrke p\u00e5 mag. 6,3. Alcyone B dukker frem fra m\u00e5neranden et par minutter f\u00f8r hovedstjernen og giver s\u00e5ledes et forvarsel om, at Alcyone A snart viser sig. Desv\u00e6rre st\u00e5r M\u00e5nen p\u00e5 dette tidspunkt kun 4\u00b0 over horisonten.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"Alcyone B og Alcyone.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Okkultationen af Plejaderne 1.\/2. april.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Muligheden for at se Jupiter hele natten og s\u00e5ledes f\u00f8lge, hvordan den i l\u00f8bet af 10 timer foretager en hel rotation omkring sin egen akse, er forpasset. Solen g\u00e5r senere ned, og samtidig g\u00e5r Jupiter tidligere ned. Den 1. april g\u00e5r Solen ned kl. 19:56, medens Jupiter f\u00f8rst g\u00e5r ned efter midnat godt seks timer senere end Solen nemlig kl. 02:11. Den sidste aften i april er solnedgangen kl. 20:54, og Jupiter g\u00e5r ned kl. 00:41, dvs. mindre fire timer efter Solen.<\/span><\/p>\n

Jupiters lysstyrke falder ganske lidt i m\u00e5nedens l\u00f8b og ender p\u00e5 mag. \u00f72,0. Den er dog stadig langt det klareste objekt i Tyren \u2013 bortset fra M\u00e5nen, der som lige omtalt passerer foran Plejaderne natten mellem den 1. og 2. april og n\u00e6ste aften har bev\u00e6get sig hen i n\u00e6rheden af Jupiter. Dette gentager sig med endnu en okkultation af Plejadene den 29. april. Den foreg\u00e5r i dagtimerne og kan ikke ses fra Danmark. Til geng\u00e6ld passerer M\u00e5nen n\u00e6ste aften \u00bd\u00b0 fra spidsen af Tyrens \u00f8verste horn b Tauri. Det er denne stjerne, som p\u00e5 gamle stjernekort ogs\u00e5 blev anf\u00f8rt som g Auriga, men som i dag udelukkende tilh\u00f8rer Tyren.<\/span><\/p>\n

Samtidig med at Jupiters lysstyrke falder, fordi afstanden fra Jorden bliver st\u00f8rre, svinder ogs\u00e5 dens udstr\u00e6kning fra 36\u201d til 34\u201d. Det er dog ikke noget, som man umiddelbart l\u00e6gger m\u00e6rke til. Det kortere observationsvindue betyder imidlertid, at der helt naturligt forekommer f\u00e6rre okkultationer, transitter, skyggepassager osv. hos de fire store m\u00e5ner, som kredser omkring planeten med perioder p\u00e5 mellem 2 og 17 d\u00f8gn. Hos den inderste m\u00e5ne, Io, forekommer der flest af disse begivenheder, fordi den kun bruger godt 42 timer til en omkredsning af planeten. M\u00e5nernes position<\/a><\/strong> til et givet tidspunkt kan ses p\u00e5 https:\/\/shallowsky.com\/galilean\/. Et eksempel herp\u00e5 ses p\u00e5 nedenst\u00e5ende skitse.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters m\u00e5ner lige f\u00f8r midnat 24. april og 25. april.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I l\u00f8bet af april bev\u00e6ger Mars sig fra Tvillingerne ind i Krebsen. Den r\u00f8de planets lysstyrke aftager i takt med, at afstanden mellem Jorden og Mars bliver st\u00f8rre. Den aftager dog ikke mere, end at Mars fortsat er klarere end Castor og Pullux i Tvillingerne, og en anden m\u00e5de at se forskel er, at Mars har en r\u00f8d\/orange farve i mods\u00e6tning til de hvide stjerner. Mars\u2019 lysstyrke aftager fra mag. 0,5 til mag 0,9 i m\u00e5nedens l\u00f8b, medens Castor og Pollux uforandret har en lysstyrke p\u00e5 henholdsvis mag. 1,5 og mag. 1,2. Det lyder m\u00e5ske lidt selvmodsigende, at Castor har betegnelsen a Gem og Pollux b Gem, n\u00e5r det er Pollux, som er den klareste. \u201dFejlen\u201d stammer fra Johannes Bayer, der som den f\u00f8rste i 1603 benyttede gr\u00e6ske bogstaver i sit stjernekatalog, og han afveg i flere tilf\u00e6lde fra den logiske r\u00e6kkef\u00f8lge efter stjernernes lysstyrke.<\/span><\/p>\n

\"\"Solsystemet set \u201dfra oven\u201d i april. Det fremg\u00e5r tydeligt, at Mars bev\u00e6ger sig langsommere end Jorden, hvorfor afstanden hurtigt bliver st\u00f8rre.<\/strong><\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane i april.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars krydser gr\u00e6nsen mellem Tvillingerne og Krebsen den 12. april. Inden m\u00e5nedens udgang har den bev\u00e6get sig halvvejs gennem Krebsen og ender m\u00e5neden 2\u00b0 fra den \u00e5bne stjernehob M44, der ogs\u00e5 kendes som Bistadet eller Krybben. Mars\u2019 udstr\u00e6kning svinder i samme tidsrum fra 8\u201d til 7\u201d, hvilket g\u00f8r det meget vanskeligt at skelne detaljer p\u00e5 dens overflade.<\/span><\/p>\n

Merkur, Venus og Saturn er forbi konjunktionen med Solen i marts<\/a><\/strong> og er rykket om p\u00e5 morgenhimlen. Merkur har sin st\u00f8rste elongation den 21. april men st\u00e5r s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen, at den med sin lysstyrke p\u00e5 mag. 0,5 forsvinder i morgengryet. Det samme er tilf\u00e6ldet for Saturn, som kun har en lysstyrke p\u00e5 mag 1,2. Den planet som st\u00e5r h\u00f8jest er Venus, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,5 er det umiddelbart den eneste af de tre, som kan ses.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen med planeternes position ved solopgang den 21. april. Merkur st\u00e5r 3\u00b0 over horisonten, Saturn 4\u00bd\u00b0 og Venus 9\u00b0. Som et kuriosum befinder Neptun sig mellem Merkur og Saturn, men med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8 er den helt uden for r\u00e6kkevidde.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus b\u00f8r ses gennem et teleskop, og man kan da se, at dens faseskifte er det omvendte af, hvad man kunne se i marts<\/a><\/strong>. Den 1. april er Venus kun 4% belyst og ses som et meget smalt segl med en udstr\u00e6kning p\u00e5 57\u201d. En uge senere er belysningsgraden det dobbelte og udstr\u00e6kningen svundet til 52\u201d. Ved udgangen af april er Venus 28% belyst, og st\u00f8rrelsen er yderligere svundet til 37\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus 1. og 30. april. Bem\u00e6rk at den belyste side vender modsat i forhold til i marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2025 I april har vi passeret for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, s\u00e5 dagene er l\u00e6ngere end n\u00e6tterne, men himlen er fortsat m\u00f8rk midt p\u00e5 natten. Det er dog den sidste m\u00e5ned p\u00e5 denne side af sommer med nattem\u00f8rke, for i begyndelsen … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20254,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3333","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3333","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3333"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3333\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3355,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3333\/revisions\/3355"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3333"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}