{"id":3358,"date":"2025-04-01T08:41:59","date_gmt":"2025-04-01T07:41:59","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3358"},"modified":"2026-01-01T07:56:18","modified_gmt":"2026-01-01T06:56:18","slug":"stjernehimlen-i-maj-2025","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3358","title":{"rendered":"Stjernehimlen i maj 2025"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2025<\/span><\/strong><\/p>\n

I begyndelsen af maj er det sidste mulighed for at opleve en helt m\u00f8rk nattehimmel de n\u00e6ste tre m\u00e5neder \u2013 eller i hvert fald s\u00e5 m\u00f8rk en himmel, som det kan lade sig g\u00f8re fra de lysforurenede danske breddegrader, for i denne m\u00e5ned begynder de lyse n\u00e6tter. Normalt angiver kalenderen, at de lyse n\u00e6tter begynder den 5. maj og varer indtil den 8. august, men denne angivelse g\u00e6lder kun for K\u00f8benhavn samt for de omr\u00e5der af landet, som ligger p\u00e5 samme breddegrad som K\u00f8benhavn. Selv i et lille land som Danmark er der nemlig ret stor forskel p\u00e5, hvilken dato det pr\u00e6cist drejer sig om, og desuden er datoen ikke den samme hvert \u00e5r. I Gedser varer de lyser n\u00e6tter fra ca. 9. maj til 3. august, medens de i Skagen varer mellem ca. 28. april og 14. august – alts\u00e5 mere end 3 ugers forskel fra de geografiske yderpunkter.<\/span><\/p>\n

\"\"P.S. Kr\u00f8yer. Sommeraften ved Skagen Strand 1899.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De lyse n\u00e6tter indtr\u00e6ffer pr. definition, n\u00e5r Solens centrum ved midnat er mindre end 18\u00b0 under horisonten. Efter solnedgang er der som bekendt en vis overgang, inden der bliver m\u00f8rkt. \u00c5rsagen er, at Solens lys efter solnedgang fortsat rammer den \u00f8verste del af Jordens atmosf\u00e6re, hvorfra det bliver reflekteret, og jo l\u00e6ngere Solen er under horisonten, jo h\u00f8jere oppe i atmosf\u00e6ren sker refleksionen fra. Atmosf\u00e6ren bliver tyndere med h\u00f8jden, og dermed bliver refleksionen ogs\u00e5 svagere. Til sidst kommer Solen s\u00e5 langt ned under horisonten, at den ikke l\u00e6ngere kan belyse atmosf\u00e6ren over et givet sted.<\/span><\/p>\n

\"\"Borgerligt tusm\u00f8rke forekommer, n\u00e5r Solens centrum er mellem 0\u00b0 og 6\u00b0 under horisonten. Under nautisk tusm\u00f8rke er Solens centrum mellem 6\u00b0 og 12\u00b0 under horisonten, og under astronomisk tusm\u00f8rke er den mellem 12\u00b0 og 18\u00b0 under horisonten. Det er f\u00f8rst, n\u00e5r Solens centrum er mere end 18\u00b0 under horisonten, at nattem\u00f8rket pr. definition begynder.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Rent matematisk kan tidspunktet for de lyse n\u00e6tters begyndelse fasts\u00e6ttes helt pr\u00e6cis. For at beregne, hvor langt Solen kommer under horisonten ved midnat for et bestemt sted, skal man benytte ligningen 90\u00b0\u2212\u03c6\u2212\u03b4, hvor \u03c6 er stedets breddegrad, og \u03b4 er Solens deklination. Med afrundede v\u00e6rdier ligger Fyn p\u00e5 55\u00b030\u2019 N, s\u00e5 f\u00f8rst i det \u00f8jeblik hvor Solen opn\u00e5r en deklination p\u00e5 16\u00b030\u2019, starter de lyse n\u00e6tter her (90\u00b0 – 55\u00bd\u00b0 – 16\u00bd\u00b0 = 18\u00b0). I Odense har vi i 2025 matematisk set den f\u00f8rste lyse nat p\u00e5 Fyn natten mellem den 6. og 7. maj, men i praksis er der naturligvis en vis overgangsperiode, hvor n\u00e6tterne gradvist bliver lysere og lysere, indtil de kulminerer ved midsommer.<\/span><\/p>\n

Danmarks sydligste punkt er Gedser Odde p\u00e5 Falsters sydspids, og det nordligste ligger p\u00e5 Nordstrand ca. 3 km vestnordvest for Grenen og ca. 660 meter nordligere end Grenen. Der er ca. 3\u00b0 mellem disse to yderpunkter, og det er denne forskel, som bevirker de forskellige tidspunkter for begyndelsen og afslutningen p\u00e5 de lyse n\u00e6tter. S\u00e5fremt vi tager l\u00e6nger sydp\u00e5 end Paris, eksisterer f\u00e6nomenet slet ikke. Her er der altid m\u00f8rkt om natten hele \u00e5ret rundt. Modsat er der som bekendt midnatssol i Nordskandinavien.<\/span><\/p>\n

\"\"
\n<\/span><\/strong><\/p>\n

Diagrammerne viser dag og nat med tusm\u00f8rkets tre overgangsfaser p\u00e5 Fyn henholdsvis 1. og 31. maj 2025.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Den gradvise overgang mellem astronomisk tusm\u00f8rke og egentlig nattem\u00f8rke betyder, at nattehimlen i begyndelsen af maj fortsat er m\u00f8rk ved midnat. Midnat i denne forbindelse er dog ikke borgerlig midnat, dvs. kl. 00:00, men derimod astronomisk midnat, som pga. sommertiden er en time senere. Desuden er astronomisk midnat afh\u00e6ngig af, hvor langt mod vest man bor i forhold til den 15. breddegrad.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved astronomisk midnat midt i maj. Sommertrekanten er fremh\u00e6vet, og den r\u00f8de\/orange \u201dstjerne\u201d i Krebsen er planeten Mars.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Cassiopeia st\u00e5r et godt stykke over horisonten mod nord, og netop i denne position har stjernebilledet det karakteristiske udseende som et W. Ganske vist ligner det et fladtrykt M p\u00e5 ovenst\u00e5ende kort, men et stjernekort skal drejes, s\u00e5 de p\u00e5trykte verdenshj\u00f8rner vender ned mod horisonten i overensstemmelse med den retning, hvori man ser. Kortet skal derfor vendes p\u00e5 hovedet, n\u00e5r man ser mod nord.<\/span><\/p>\n

Som det eneste af Ekliptikas vinterstjernebilleder kan Tvillingerne fortsat ses p\u00e5 denne \u00e5rstid. Tvillingerne er det h\u00f8jest beliggende stjernebillede p\u00e5 Ekliptika, hvilket betyder, at den \u00f8verste af de to Tvillinger, Castor, kulminerer i en h\u00f8jde af 65\u00b0 over horisonten. Det er n\u00e6sten 10\u00b0 h\u00f8jere end Solen st\u00e5r ved midsommer. Den h\u00f8je deklination betyder, at Castors nedgang finder sted langt mod nordvest, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden g\u00e5r den ikke ned f\u00f8r omkring kl. 02:30, og den st\u00e5r op igen allerede 3\u00bd time efter, dvs. ved 06-tiden. P\u00e5 det tidspunkt er Solen dog for l\u00e6ngst kommet p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"
\n<\/span><\/p>\n

Solens position p\u00e5 Ekliptika den 1. og 31. maj. Den 1. st\u00e5r den i V\u00e6dderen og den 31. i Tyren.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r Solen er p\u00e5 himlen, kan man af gode grunde ikke se stjernerne. De er der naturligvis alligevel, og ovenst\u00e5ende kort viser, blandt hvilke baggrundsstjerner Solen befinder sig i maj m\u00e5ned. Det giver forklaringen p\u00e5, hvorfor et typisk vinterstjernebillede som Tyren ikke kan ses p\u00e5 denne \u00e5rstid. B\u00e5de Plejaderne, Hyaderne og Aldebaran kan dog ses i tusm\u00f8rket lige efter solnedgang i den f\u00f8rste uges tid af m\u00e5neden. Herefter kommer Solen for t\u00e6t p\u00e5 omr\u00e5det, og i de sidste dage af maj st\u00e5r den n\u00e6sten midt i Hyaderne. Pr\u00e6cis denne position blev for 106 \u00e5r siden benyttet til at efterpr\u00f8ve Einsteins relativitetsteori.<\/span><\/p>\n

Normalt omtales Einsteins banebrydende arbejde som relativitetsteorien, men der er i virkeligheden tale om to dele, udviklet hver for sig af Einstein i henholdsvis 1905 og derefter i perioden frem til 1915. Den f\u00f8rste del, den specielle relativitetsteori, blev offentliggjort i 1905 og omhandler f\u00e6nomener, der optr\u00e6der ved hastigheder, der er sammenlignelige med lysets. Den anden del, den generelle relativitetsteori, udkom 10 \u00e5r senere og omhandler bl.a. f\u00e6nomener i tyngdefelter, der omgiver kompakte astronomiske objekter.<\/span><\/p>\n

If\u00f8lge den generelle relativitetsteori er tiden og rummet relative st\u00f8rrelser, der er v\u00e6vet ind i hinanden i en struktur, som Einstein kaldte rumtid. Et massivt objekts tyngdekraft krummer rumtiden omkring sig, s\u00e5 n\u00e5r lys – som normalt bev\u00e6ger sig i en ret linje – passerer i n\u00e6rheden af et s\u00e5dant massivt objekt, f\u00f8lger det den krummede rumtid og afb\u00f8jes fra sin rette linje. Jo mere massiv objektet er, jo st\u00f8rre er afb\u00f8jningen.<\/span><\/p>\n

Den britiske astrofysiker Arthur Eddington fik fat i en kopi af Einsteins nye teori under F\u00f8rste Verdenskrig. Han l\u00e6ste den med interesse og inds\u00e5, at en solform\u00f8rkelse kunne v\u00e6re den perfekte mulighed til at afpr\u00f8ve, om tyngdekraften virkelig havde den effekt, som Einstein p\u00e5stod. Og faktisk var det lige det rette tidspunkt, for Eddington fandt ud af, at en total solform\u00f8rkelse den 29. maj 1919 ville v\u00e6re ideel. Ikke alene ville totaliteten vare mere end 6 minutter; den ville ogs\u00e5 foreg\u00e5, medens Solen (og M\u00e5nen) befandt sig lige midt i den \u00e5bne stjernehob Hyaderne. Under totaliteten ville astronomerne kunne fotografere adskillige af hobens klareste stjerner n\u00e6sten helt ind til Solens rand.<\/span><\/p>\n

De p\u00e5g\u00e6ldende stjerners position kunne derefter udm\u00e5les p\u00e5 billedet og sammenlignes med m\u00e5linger, der skulle foretages, n\u00e5r Solen ikke stod i vejen. Hvis positionen var forskudt if\u00f8lge teoriens forudsigelse, ville et vigtigt punkt i relativitetsteori v\u00e6re bekr\u00e6ftet.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Princippet i Eddingtons fors\u00f8g. Lyset som passerer t\u00e6t p\u00e5 Solens rand bliver afb\u00f8jet, s\u00e5 det ser ud, som om stjernerne er forskudt i forhold til deres sande position.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I januar og februar 1919 m\u00e5lte Arthur Eddington meget omhyggeligt stjernerne sande positioner uber\u00f8rt af Solens tyngdekraft. I maj rejste han til den lille \u00f8 Principe ud for Afrikas vestkyst, medens en anden britisk gruppe blev sendt som backup til Sobral i Brasilien. Selvom skyer truede fra morgenstunden, var himlen klar p\u00e5 det kritiske tidspunkt, og de dyrebare billeder blev optaget. Da stjernernes positioner efterf\u00f8lgende blev sammenlignet, kunne Eddington konstatere, at Solens tyngdekraft havde afb\u00f8jet dem med 1,75\u201d fra deres sande position. Det var n\u00e6sten pr\u00e6cis det, Einsteins teori forudsagde. Da resultaterne blev offentliggjort i efter\u00e5ret 1919, var Einstein kun kendt af et f\u00e5tal. Nu blev han verdensber\u00f8mt fra den ene dag til den n\u00e6ste. Det siges, at Eddington forinden var blevet spurgt, om det var korrekt, at relativitetsteorien var s\u00e5 indviklet, at det forl\u00f8d, at der udover Einstein selv kun var to andre mennesker i verden, som forstod den til bunds. Hertil svarede Eddington: \u201dHvem er den anden\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Solform\u00f8rkelsen 29. maj 2019. Den klare \u2019stjerne\u2019 mellem de to \u00e5bne hobe er planeten Mars, som tilf\u00e6ldigvis befandt sig i omr\u00e5det. Billedet er fremstillet ved hj\u00e6lp af planetarieprogrammet Stellarium.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Eddingtons originale optagelser. Stjernerne er markeret med vandrette streger.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sommertrekanten, repr\u00e6senteret af Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i \u00d8rnen, er kommet fri af horisonten mod \u00f8st, medens for\u00e5rsstjernebilledet L\u00f8ven er p\u00e5 vej ned mod vest. Jomfruen, det andet af de store for\u00e5rsstjernebilleder – faktisk er det Ekliptikas st\u00f8rste, og himlens n\u00e6stst\u00f8rste \u2013 st\u00e5r lige mod syd. P\u00e5 trods af den store udstr\u00e6kning er Jomfruen ikke s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende, idet stjernerne med undtagelse af Spica er forholdsvis svage og samtidig ligger temmelig spredte. Spica findes med udgangspunkt i Karlsvognen. En forl\u00e6ngelse af vognstangens bue passerer f\u00f8rst den r\u00f8de k\u00e6mpe Arcturus i Bootes og g\u00e5r derfra videre til Spica.<\/span><\/p>\n

En anden af himlens r\u00f8de k\u00e6mper, Antares i Skorpionen, st\u00e5r lavt over horisonten mod syd. Antares er s\u00e5 stor, at dens diameter er mere end 700 gange st\u00f8rre end Solens. Hvis vi forestiller os, at Solen er p\u00e5 st\u00f8rrelse med en fodbold, vil Antares svare nogenlunde til hele fodboldbanen inklusive bannerreklamerne, udskiftningsb\u00e6nken og de forreste tilskuerpladser.<\/span><\/p>\n

Den meget omtalte \u201dplanetparade<\/a><\/strong>\u201d p\u00e5 aftenhimlen i januar\/februar er for l\u00e6ngst overst\u00e5et. De eneste, som fortsat kan ses i maj, er Jupiter og Mars, og for Jupiters vedkommende er det en stakket frist. Den n\u00e6rmer sig konjunktionen med Solen, hvilket betyder, at dens elongation (vinkelafstand fra Solen) formindskes fra 40\u00b0 i begyndelsen af maj til blot 18\u00b0 ved udgangen af m\u00e5neden. Jupiter befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen i forhold til Jorden, s\u00e5 afstanden til den er s\u00e5 stor, at dens tilsyneladende udstr\u00e6kning i l\u00f8bet af m\u00e5neden svinder fra 34\u201d til 32\u201d, hvilket skal sammenlignes med udstr\u00e6kningen under oppositionen den 7. december 2024, hvor den var 48\u201d. Samtidig er lysstyrken faldet fra mag. \u00f72,8 til mag. \u00f72. Det g\u00f8r dog fortsat Jupiter til det klareste objekt p\u00e5 aftenhimlen, og det er fortsat muligt at se dens m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter gennem et teleskop i den f\u00f8rste halvdel af maj. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden g\u00e5r den ned 1 time og 20 minutter efter Solen og st\u00e5r derfor allerede lavt p\u00e5 himlen, n\u00e5r den bliver synlig, og samtidig er de lyse n\u00e6tter s\u00e5 langt fremskreden, at himlen ikke l\u00e6ngere er m\u00f8rk.<\/span><\/p>\n

Io, Europa, Ganymedes og Callisto, Jupiters fire store m\u00e5ner, kan ligeledes ses gennem et teleskop, men ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde er det begr\u00e6nset, hvor mange gange man kan n\u00e5 at se de s\u00e6dvanlig okkultationer, transitter og skyggepassager, fordi der er s\u00e5 f\u00e5 timer til r\u00e5dighed. P\u00e5 ShallowSky kan man p\u00e5 Galilean Moons of Jupiter<\/a><\/strong> p\u00e5 forh\u00e5nd se, hvorn\u00e5r disse begivenheder finder sted. Den yderste m\u00e5ne, Callisto, deltager ikke, idet den pga. forskellen i Jordens og Jupiters baneplaner passerer hen over planetens poler, n\u00e5r den iagttages fra Jorden. Umiddelbart efter solnedgang den 3. maj vil Callisto f.eks. kunne ses meget t\u00e6t p\u00e5 Jupiters sydpol.<\/span><\/p>\n

\"\"
\n<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Jupiter og dens fire store m\u00e5ner om aftenen den 3. maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den anden planet p\u00e5 aftenhimlen er Mars. Den befinder sig i Krebsen og st\u00e5r v\u00e6sentligt h\u00f8jere end Jupiter, men til geng\u00e6ld er lysstyrken betydeligt lavere, idet den ligger p\u00e5 mag. 1, og afstanden mellem Jorden og Mars er s\u00e5 stor, at Mars kun ses under en synsvinkel p\u00e5 6\u201d. Mars bev\u00e6ger sig progradt (mod venstre) i forhold til baggrundsstjernerne. I begyndelsen af m\u00e5neden st\u00e5r den nogle f\u00e5 grader fra den \u00e5bne stjernehob M44 i Krebsen. Stjernerne i hoben, som ogs\u00e5 g\u00e5r under navnet Bistadet eller Krybben, er for svage til at kunne ses med det blotte \u00f8je, men ved hj\u00e6lp af en prismekikkert kan man se de klareste af dem. Natten mellem 3. og 4. passerer den tiltagende M\u00e5ne \u00be\u00b0 over Mars. De to er t\u00e6ttest sammen ved 2-tiden om morgenen. Mars forts\u00e6tter gennem det n\u00e6sten stjernetomme omr\u00e5de i Krebsen og bev\u00e6ger sig ind i L\u00f8ven den 25. maj. <\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen og Mars tidligt om morgenen den 4. maj.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Mars’ bane i maj 2025. Der er fire klare stjerner i omr\u00e5det: Castor og Pollux i Tvillingerne, Procyon i Lille Hund samt Regulus i L\u00f8ven. L\u00f8vens manke, det karakteristiske \u201domvendte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn\u201d, ses i venstre side over Regulus. Mars er nem at genkende p\u00e5 grund af sin r\u00f8d\/orange farve.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Bortset fra Uranus, som er p\u00e5 aftenhimlen indtil den er i konjunktion med Solen den 17. maj og derfor ikke kan ses hele m\u00e5neden, er de \u00f8vrige planeter fra \u201dplanetparaden\u201d rykket om p\u00e5 morgenhimlen. Venus er dog den eneste, som pga. sin store lysstyrke p\u00e5 mag \u00f74,5 kan g\u00f8re sig bem\u00e6rket.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 7. maj (datoen for de lyse n\u00e6tters begyndelse p\u00e5 Fyn) tre kvarter f\u00f8r solopgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 1. maj er Venus\u2019 vinkelafstand fra Solen 41\u00b0. Denne vinkel er for\u00f8get til 46\u00b0, n\u00e5r planeten opn\u00e5r st\u00f8rste vestlige elongation p\u00e5 den sidste morgen i maj. Den st\u00f8rre afstand udm\u00f8nter sig imidlertid ikke i bedre observationsforhold, idet Venus hele m\u00e5neden befinder sig meget lavt over horisonten. Den l. maj er h\u00f8jden \u00be\u00b0 over horisonten en time f\u00f8r solopgang, og den 31. er den kun 2\u00b0, ligeledes en time f\u00f8r solopgang. Dette skyldes, at Ekliptika ligger fladt mod horisonten om morgenen p\u00e5 denne \u00e5rstid, og derudover ligger Venus det meste af m\u00e5neden lavere end Ekliptika.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 bane gennem Fiskene i maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Diagrammet herunder viser Venus\u2019 h\u00f8jde over horisonten \u00e9n time f\u00f8r solopgang, dvs. p\u00e5 et tidspunkt, hvor himlen trods de lyse n\u00e6tter er s\u00e5 m\u00f8rk, at Venus begynder at kunne ses lavt over horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/h5>\n
Venus\u2019 position og h\u00f8jde \u00e9n time f\u00f8r solopgang. Markeringerne er for hver 3. morgen begyndende med den 1. maj til h\u00f8jre.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis man kan finde Venus gennem et teleskop, vil den f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden have en udstr\u00e6kning p\u00e5 36\u201d med en 30% belyst skive. Den sidste morgen i maj er udstr\u00e6kningen formindsket til 24\u201d, og planeten er halvt belyst. <\/span><\/p>\n

\"\"
\n<\/span><\/p>\n

Venus 1. og 31. maj.
\n<\/strong><\/span><\/h5>\n

Saturns baneplan om Solen har en h\u00e6ldning p\u00e5 2\u00bd\u00b0 i forhold til Ekliptika. Jordens h\u00e6lder 0\u00b0 af den enkle \u00e5rsag, at Ekliptika er defineret som Jordens baneplan. Saturn bruger knap 30 \u00e5r til en omkredsning af Solen, og halvdelen af den tid befinder den sig over Ekliptika og den anden halvdel under. Fra Jorden ses Saturns ring s\u00e5ledes skiftevis fra \u201doversiden\u201d og \u201dundersiden\u201d, og midt i mellem ses den lige fra kanten, hvilket var tilf\u00e6ldet den 23. marts. Eftersom ringene er meget tynde, bliver de praktisk talt usynlige p\u00e5 dette tidspunkt. Saturn kunne dog ikke ses, fordi den kun stod 9\u00b0 fra Solen p\u00e5 morgenhimlen.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>Saturns ring. Maksimal h\u00e6ldning med belysning henholdsvis fra syd og nord og i midten kantstillet, hvor den m\u00f8rke streg er ikke Saturns ring. Det er dens skygge p\u00e5 planetens \u00f8verste atmosf\u00e6re.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af kortet over morgenhimlen den 7. maj, st\u00e5r Saturn meget lavt og er yderst vanskelig, ja faktisk umulig at se. Hvis det alligevel kan lade sig g\u00f8re, vil Saturns skive v\u00e6re 16\u201d, og ringens h\u00e6ldning i forhold til synsretningen fra Jorden er 2\u00b0. Disse ufavorable observationsforhold g\u00e6lder imidlertid kun for os p\u00e5 den nordlige halvkugle. Syd for \u00c6kvator st\u00e5r Ekliptika p\u00e5 denne \u00e5rstid meget stejlere mod horisonten, s\u00e5 her st\u00e5r planeterne meget mere gunstigt.<\/span><\/p>\n

\"\"
\n<\/span><\/p>\n

Ekliptikas h\u00e6ldning og planeternes position fra danske breddegrader (55\u00b0 N) den 7. maj og de tilsvarende forhold fra 55\u00b0 S.<\/strong>
\n<\/span><\/h5>\n

I l\u00f8bet af maj kommer Saturn h\u00f8jere op p\u00e5 himlen f\u00f8r solopgang, og ved m\u00e5nedens udgang st\u00e5r den op knap to timer f\u00f8r Solen. Dens lysstyrke p\u00e5 mag. 1,1 g\u00f8r den dog fortsat vanskelig at se pga. de lyse n\u00e6tter og det tidlige nautiske tusm\u00f8rke. En lille mulighed for at bruge M\u00e5nen som \u2019ledestjerne\u2019 kommer den 22. og 23. maj, hvor den aftagende M\u00e5ne st\u00e5r p\u00e5 morgenhimlen i samme omr\u00e5de som Saturn. Den 22. st\u00e5r M\u00e5nen 8\u00b0 til h\u00f8jre for Saturn, og den 23. er den 6\u00b0 til venstre. L\u00e6g is\u00e6r m\u00e6rke til jordskinnet.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen 22. og 23. maj en time f\u00f8r solopgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 ovenst\u00e5ende skitse af Ekliptikas h\u00e6ldning ses, at ogs\u00e5 Merkur befinder sig p\u00e5 morgenhimlen i begyndelsen af maj, men i for\u00e5rsm\u00e5nederne st\u00e5r Merkur altid meget lavt p\u00e5 morgenhimlen fra nordlige breddegrader, s\u00e5 her g\u00e6lder de samme observationsforhold som for Venus\u2019 og Saturns vedkommende.<\/span><\/p>\n

Umiddelbart forud for starten p\u00e5 de lyse n\u00e6tter er der en spinkel mulighed for at se et eller flere meteorer fra Eta Aquariderne, som er blandt \u00e5rets mindre meteorsv\u00e6rme. Fra danske breddegrader er den endnu mindre og er derfor ikke s\u00e6rlig kendt, idet radianten ligger i Vandmanden, som p\u00e5 denne \u00e5rstid f\u00f8rst st\u00e5r op lige f\u00f8r inden daggry.<\/span><\/p>\n

\u00c5rsagen til at Eta Aquariderne i det hele taget fortjener omtale er, at meteorerne derfra har oprindelse i Halleys komet, hvis bane krydser Jordens to gange i l\u00f8bet af \u00e5ret, nemlig i begyndelsen af maj og i slutningen af oktober. Meteorerne i maj er Eta Aquariderne, medens oktobermeteorerne er Orioniderne, som er langt mere kendte i Danmark, fordi forholdene for at iagttage dem er v\u00e6sentligt bedre.<\/span><\/p>\n

Eta Aquaridernes er aktive fra midten af april til slutningen af maj \u2013 dog med meget f\u00e5 meteorer i yderpunkterne. Maksimum i 2025 forventes at falde natten mellem 5. og 6. maj, hvor radianten stiger op over horisonten mod \u00f8st omkring kl. 03. P\u00e5 dette tidspunkt er M\u00e5nen p\u00e5 vej ned mod vest, men det er alligevel begr\u00e6nset, hvor l\u00e6nge det er muligt at observere, inden daggryet indtr\u00e6ffer. <\/span><\/p>\n

\"\"
\n<\/span><\/p>\n

Eta Aquaridernes radiant den 6. maj kl. 03:30.
\n<\/strong><\/span><\/h5>\n

Eta Aquariderne ses bedst fra den sydlige halvkugle. Her kan ZHR<\/a><\/strong> komme op p\u00e5 50, medens der under de mest gunstige forhold kun kan forventes en ZHR p\u00e5 nogle f\u00e5 stykker fra vore breddegrader.<\/span><\/p>\n

Asteroiderne er s\u00e5 sm\u00e5 og lyssvage, at de kun kan ses med optiske hj\u00e6lpemidler. I mange tilf\u00e6lde er en prismekikkert tilstr\u00e6kkelig, men \u00e9n enkelt kan dog under de mest gunstige oppositioner lige netop skimtes med det blotte \u00f8je. Denne undtagelse er 4 Ceres, der som nummeret angiver, er den fjerde asteroide, som blev fundet, da astronomerne i begyndelsen af 1800-tallet fandt ud af, at der eksisterer et stort antal s\u00e5danne sm\u00e5 legemer prim\u00e6rt i omr\u00e5det mellem Mars og Jupiter. Den 1. januar 1801 var den italienske astronom Giuseppe Piazzi i f\u00e6rd med at revidere et stjernekatalog, da han i stjernebilledet Tyren opdagede et svagt objekt af 8. st\u00f8rrelse, og som han i f\u00f8rste omgang antog for en halel\u00f8s komet. Det viste sig ret hurtigt, at det fundne objekt i stedet var en lille planet. Den fik navnet Ceres, og er i dag kendt som den st\u00f8rste af de efterh\u00e5nden talrige asteroider.<\/span><\/p>\n

I l\u00f8bet af de n\u00e6ste par \u00e5r blev der fundet yderligere tre sm\u00e5planeter, nemlig Pallas, Juno og Vesta. Herefter skete der ikke noget f\u00f8r 1845, hvor den 5. asteroide, Astrea, blev opdaget af en tysk amat\u00f8rastronom. Siden da er der fundet utallige sm\u00e5planeter, og selvom de fleste befinder sig i asteroideb\u00e6ltet, har mange af dem baner, som f\u00f8rer dem omkring overalt i Solsystemet. <\/span>4 Vesta kommer i opposition den 2. maj og opn\u00e5r en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7. Det er lige p\u00e5 gr\u00e6nsen for at kunne ses med \u00f8jet alene, og desv\u00e6rre st\u00e5r den forholdsvist lavt i Jomfruen og kommer kun 23\u00b0 over horisonten under kulminationen. En fordel er, at der i omr\u00e5det kun er ganske f\u00e5 stjerner med st\u00f8rre lystyrke end 4 Vesta, s\u00e5 den skiller sig nemt ud. Vestas position kan f\u00f8lges p\u00e5 det dagligt opdaterede kort p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Det overordnede stjernekort viser, at Vestas bane i maj ligger mellem Arcturus, Spica og de to klareste stjerner i V\u00e6gten med de mundrette navne Zubenelgenubi og Zubeneschamali.
\n<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"P\u00e5 det detaljerede s\u00f8gekort er de klareste stjerner angivet med deres lysstyrker.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r man ser p\u00e5 M\u00e5nen gennem et teleskop, er de mange \u00e6ldgamle kratere det mest karakteristiske tr\u00e6k. De er s\u00e6rligt i\u00f8jnefaldende, n\u00e5r de ligger lige p\u00e5 terminatoren, dvs. overgangen mellem den belyste og ubelyste del af M\u00e5nen. Et f\u00f8rste blik p\u00e5 M\u00e5nen synes at vise, at kraterne m\u00e5 v\u00e6re meget dybe med stejle sider, men kraterne er i virkeligheden ikke s\u00e6rlig dybe i forhold til deres diameter, og det er kun, medens Solen st\u00e5r lavt, at kraterbunden ligger i m\u00f8rke og n\u00e6rmest ser bundl\u00f8s ud. Sollysets skr\u00e5 retning ved terminator betyder lange skygger, som p\u00e5 den atmosf\u00e6rel\u00f8se m\u00e5ne ser ekstra sorte ud. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for bjergene, som kommer til at virke meget h\u00f8jere og stejlere end i virkeligheden.<\/span><\/p>\n

\"\"
\n<\/span><\/p>\n

Forenklet skitse af m\u00e5nekraternes profil.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Figur l p\u00e5 illustrationen viser den typiske profil p\u00e5 et stort krater. Bunden ligger normalt kun lidt under det omgivende terr\u00e6n og har samme kurve som resten af M\u00e5nens overflade. En astronaut, der st\u00e5r midt i et s\u00e5dan krater vil ikke bem\u00e6rke, at han st\u00e5r i et krater, og i mange tilf\u00e6lde vil han ikke engang kunne se toppen af den omgivende kraterv\u00e6g p\u00e5 grund af M\u00e5nens temmelig krumme overflade. Afstanden d til horisonten beregnes med formlen d = D \u00d7 h, hvor D er M\u00e5nens diameter, og h er h\u00f8jden af observat\u00f8rens \u00f8jne over M\u00e5nens overflade. Hvis h f.eks. er 1,6 meter (0,0016 kilometer) bliver d = 3500\u00d7 0,0016, hvilket giver 2,4 kilometer. Dette betyder, at der p\u00e5 en helt flad str\u00e6kning af M\u00e5nens overflade kun er muligt at se til en afstand af 2,4 km. En typisk profil af et mellemstort krater ses p\u00e5 figur 2, som ligeledes viser den meget flade formation. Et mindre krater ses i figur 3. Det har en enkelt kraterv\u00e6g med relativ skarp kam, den indre v\u00e6g er som regel uden terrasser og der er ingen centralkegle.<\/span><\/p>\n

Et godt eksempel p\u00e5 nogle af de store m\u00e5nekratere kan ses den 6. maj, hvor det prominente krater Copernicus n\u00e6sten midt p\u00e5 m\u00e5neskiven lige netop ligger p\u00e5 terminator. Kraterbunden ligger i skygge, medens den solbelyste kraterrand forst\u00e6rker forestillingen om det \u201dbundl\u00f8se dyb\u201d. P\u00e5 samme tidspunkt ligger ogs\u00e5 de ligeledes prominente kratere Tycho og Clavius p\u00e5 M\u00e5nens sydlige del t\u00e6t p\u00e5 terminatoren. Allerede n\u00e6ste aften, den 7. maj, har terminatoren flyttet sig s\u00e5 meget mod vest, at man f\u00e5r et helt andet indtryk af de tre kratere. Samtidig dukker den meget i\u00f8jnefaldende struktur Sinus Iridum p\u00e5 M\u00e5nens nordlige del op i sollyset.<\/span><\/p>\n

\"\"
\n<\/span><\/p>\n

M\u00e5nen om aftenen henholdsvis den 6. og 7. maj. <\/span><\/strong><\/h5>\n

Husk ogs\u00e5 at se efter Mare Orientale i dagene omkring fuldm\u00e5ne. N\u00e6rmere beskrivelse herom i Stjernehimlen i april 2025<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Under forberedelserne til Apollolandingerne opsendte NASA i l\u00f8bet af 1966 og 1967 fem Lunar Orbiterrumsonder, som skulle optage detaljerede billeder af M\u00e5nen. Rumfart\u00f8jer-nes kameraer returnerede hidtil usete og detaljerede billeder af m\u00e5nelandskabet heriblandt nogle af Copernicus. Billederne herunder er optaget af Lunar Orbiter 2 i 1966. Det f\u00f8rste viser Copernicus fra stor afstand, og n\u00e6rbilledet af de centrale toppe, der rejser sig over kraterbunden, blev udr\u00e5bt som \u00e5rhundredets billede, men det blev dog hurtigt overskygget af de mange billeder, der blev optaget af Apolloastronauterne blot et par \u00e5r senere.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/h5>\n
Billedet fra Lunar Orbiter 2 viser Copernicus\u2019 kraterbund, centralbjerget, kraterranden og det udkastede materiale. NASA ID: PIA00094<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"\u00c5rhundredes billede. Optaget med Lunar Orbiters telelinse den 24. november 1966 fra en afstand p\u00e5 240 kilometer syd for Copernicus og en h\u00f8jde p\u00e5 46 kilometer over M\u00e5nens overflade.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"<\/h5>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle udseende: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5415\/<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2025 I begyndelsen af maj er det sidste mulighed for at opleve en helt m\u00f8rk nattehimmel de n\u00e6ste tre m\u00e5neder \u2013 eller i hvert fald s\u00e5 m\u00f8rk en himmel, som det kan lade sig g\u00f8re fra de … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20255,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3358","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3358","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3358"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3358\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3391,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3358\/revisions\/3391"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3358"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}