{"id":339,"date":"2017-01-23T07:18:51","date_gmt":"2017-01-23T06:18:51","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=339"},"modified":"2017-04-24T11:44:56","modified_gmt":"2017-04-24T10:44:56","slug":"merkur-og-venus-lysstyrker-og-faser","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=339","title":{"rendered":"Merkur og Venus, lysstyrker og faser"},"content":{"rendered":"

Merkur er klarest, n\u00e5r den fuldt belyste side vender mod Jorden, og selv om den p\u00e5 dette tidspunkt er l\u00e6ngst fra Jorden, kompenserer den st\u00f8rre belysningsgrad for afstanden. Under den fuldt belyste fase er Merkur dog stort set umulig at se, fordi vinkelafstanden til Solen er meget lille, s\u00e5 det er tiden umiddelbart f\u00f8r og efter \u00f8vre konjunktion, at planeten er klarest set fra Jorden. Med andre ord er Merkur klarest, lige f\u00f8r den forsvinder i Solens str\u00e5ler om morgenen, og n\u00e5r den efter konjunktionen for f\u00f8rste gang dukker frem p\u00e5 aftenhimlen igen. Modsat er den svagest i forbindelse med nedre konjunktion, hvor det er den ubelyste halvdel, som vender ind mod Jorden. Den s\u00e5kaldte oppositionseffekt spiller ogs\u00e5 en rolle. Merkur er kraterd\u00e6kket ligesom M\u00e5nen, og n\u00e5r vi ser den fuldt belyst, kaster kraterne og bjergene ingen skygger. I alle andre faser falder Solens lys skr\u00e5t, hvorved en st\u00f8rre eller mindre del af Merkurs overflade ligger i skygge og derfor ikke bidrager med tilbagekastet lys.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur, faser.<\/strong><\/span><\/h6>\n

Merkur ses nemmest under st\u00f8rste elongationer. Lysstyrken er ganske vist mindre p\u00e5 disse tidspunkter, men eftersom vinkelafstanden til Solen er st\u00f8rst mulig, st\u00e5r den h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Dette skal dog tages med et meget stort forbe-hold, for p\u00e5 grund af den meget elliptiske bane varierer elongationerne mellem 17,9\u00b0 og 27,8\u00b0, og samtidig spiller \u00e5rstiden en stor rolle. P\u00e5 grund af baneforholdene mellem Jorden og Merkur finder den maksimale elonga-tion kun sted, n\u00e5r Merkur st\u00e5r syd for himlens \u00c6kvator. Desuden h\u00e6lder Merkurs bane 7\u00b0 i forhold til Ekliptika, s\u00e5 i Danmark m\u00e5 vi v\u00e6re tilfredse med mindre elongationer, n\u00e5r Merkur st\u00e5r gunstigt. De bedste tidspunkter for at se den soln\u00e6re planet fra vore breddegrader er om aftenen i for\u00e5ret eller om morgenen i efter\u00e5ret, hvor Ekliptika st\u00e5r stejlt i forhold til horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
\nMerkur, elongationer.<\/strong><\/span><\/h6>\n

Troperne og den sydlige halvkugle har s\u00e5ledes de bedste forhold for at se Merkur. I Troperne st\u00e5r himlens \u00c6kvator og Ekliptika n\u00e6sten lodrette mod horisonten, s\u00e5 under elongationerne, vil vinkelafstanden stort set svare til dens h\u00f8jde over horisonten ved solnedgang, og p\u00e5 den sydlige halvkugle finder de maksimale elongationer sted p\u00e5 de tidspunkter, hvor Ekliptika st\u00e5r stejlt mod horisonten.<\/span><\/p>\n

Bortset fra M\u00e5nen er Venus det klareste objekt p\u00e5 stjernehimlen, og selv om det kan v\u00e6re vanskeligt at se forskel, er der tidspunkter, hvor den er klarere end normalt. Venus er nemlig klarest, n\u00e5r den er t\u00e6t p\u00e5 Jorden, hvilket jo egentligt er logisk, idet dens skive da ser st\u00f8rst ud. N\u00e5r Venus er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, befinder den sig imidlertid mellem Jorden og Solen, og vi kan derfor ikke se hele dens belyste skive, hvilket kan sammenlignes med nym\u00e5nen, som ses i samme retning som Solen. For Venus\u2019 vedkommende forekommer den st\u00f8rste lysstyrke, n\u00e5r dens skive er 26% belyst. Denne stilling indtr\u00e6ffer ca. 35 dage f\u00f8r og efter nedre konjunktion, og Venus befinder sig da i en afstand fra Jorden, hvor skiven ses under en diameter p\u00e5 41\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
\nVenus, elongationer og st\u00f8rste lysstyrke.<\/strong><\/span><\/h6>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Merkur er klarest, n\u00e5r den fuldt belyste side vender mod Jorden, og selv om den p\u00e5 dette tidspunkt er l\u00e6ngst fra Jorden, kompenserer den st\u00f8rre belysningsgrad for afstanden. Under den fuldt belyste fase er Merkur dog stort set umulig at … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":334,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-339","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/339","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=339"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/339\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":340,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/339\/revisions\/340"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/334"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=339"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}