{"id":3394,"date":"2025-04-29T18:54:36","date_gmt":"2025-04-29T17:54:36","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3394"},"modified":"2026-01-01T07:56:56","modified_gmt":"2026-01-01T06:56:56","slug":"stjernehimlen-i-juni-2025","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3394","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juni 2025"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2025<\/strong><\/span><\/p>\n

Juni er den m\u00e5ned p\u00e5 \u00e5ret, hvor der er f\u00e6rrest stjerner p\u00e5 nattehimlen. Eller rettere sagt er der f\u00e6rrest synlige<\/em> stjerner, og det er der to v\u00e6sentlige \u00e5rsager til. For det f\u00f8rste er Solen kun under horisonten i omkring 7 timer, og n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> tr\u00e6kkes fra, er der kun f\u00e5 timer, hvor stjernerne kan ses. For det andet varer tusm\u00f8rket hele natten, s\u00e5 der bliver ikke lige s\u00e5 m\u00f8rkt som i de lange vintern\u00e6tter. <\/span><\/p>\n

\"\"Fordelingen af dag og nat ved midsommer i Odense Som det fremg\u00e5r, udg\u00f8r dagslyset p\u00e5 lagkage-diagrammet langt st\u00f8rstedelen af d\u00f8gnets timer, og der bliver hverken astronomisk tusm\u00f8rke eller nattem\u00f8rke.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Det fremg\u00e5r ogs\u00e5, at midtpunktet af natten ikke er ved midnat, som man normalt ville forvente. Sommertiden<\/a><\/strong> betyder, at astronomisk midnat falder en time senere end borgerlig midnat, der som bekendt er, n\u00e5r uret viser 00:00. Astronomisk midnat defineres som tidspunktet for Solens nedre kulmination, dvs. n\u00e5r den st\u00e5r under horisonten pr\u00e6cist mod nord. Tidspunktet for astronomisk midnat varierer tilmed gennem \u00e5ret, fordi Jorden p\u00e5 grund af sin elliptiske bane om Solen ikke bev\u00e6ger sig med konstant hastighed, og det er ogs\u00e5 afh\u00e6ngig af, hvor langt man befinder fra den l\u00e6ngdegrad, som definerer tidszonen. I Danmark er tidszonen bestemt ud fra den 15. \u00f8stlige l\u00e6ngdegrad.<\/span><\/p>\n

Som n\u00e6vnt er der er begr\u00e6nset antal synlige stjerner p\u00e5 midsommerhimlen, og der er kun fem, som g\u00f8r sig s\u00e6rlig bem\u00e6rket, fordi de er klarere end mag. 1,5. Det er Deneb p\u00e5 mag. 1.3, Vega p\u00e5 mag. 0.0, Altair p\u00e5 mag. 0.8, Arkturus p\u00e5 mag. 0.0 og endelig Capella p\u00e5 mag. 0.1. De tre f\u00f8rstn\u00e6vnte danner tilsammen den velkendte Sommertrekant. Ganske vist er ogs\u00e5 Spica p\u00e5 mag. 1,0 og Antares p\u00e5 mag. 1,0 synlige. Spica st\u00e5r lavt i sydvestlig retning efter solnedgang og g\u00e5r tidligt ned medens Antares st\u00e5r s\u00e5 lavt mod syd, at dens lys bliver sv\u00e6kket<\/a><\/strong> af Jordens atmosf\u00e6re. Antares er i \u00f8vrigt variabel med en uregelm\u00e6ssig periode p\u00e5 adskillige \u00e5r. Lysstyrken kan svinge mellem mag. 0,6 og mag. 1,6.<\/span><\/p>\n

\"\"\"\"Himlen ved astronomisk midnat den 20. juni. Kortet \u00f8verst er det mest realistiske, idet det kun viser stjerner til mag. 3\u00bd. P\u00e5 det nederste kort er gr\u00e6nsest\u00f8rrelsesklassen mag. 6\u00bd, hvilket er det svageste, som kan ses med det blotte \u00f8je under ideelle betingelser en fuldst\u00e6ndig m\u00f8rkt nat.<\/strong><\/span><\/h5>\n

\u00c5rets l\u00e6ngste dag i 2025 er den 21. juni, hvor Solen st\u00e5r op kl. 04:36, st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen kl. 13:20 og g\u00e5r ned kl. 22:05. Bem\u00e6rk at de anf\u00f8rte tider g\u00e6lder for Odense. Som lige n\u00e6vnt, er der forskel p\u00e5 tidspunktet for Solens op- og nedgang og dens kulmination afh\u00e6ngigt af hvor i landet man bor.<\/span><\/p>\n

Den 21. juni er samtidig den astronomiske begyndelse p\u00e5 sommeren, idet sommerens begyndelse er defineret som det \u00f8jeblik, hvor Solens midtpunkt n\u00e5r sin h\u00f8jeste stilling p\u00e5 Ekliptika. Det sker kl. 04:42, dvs. praktisk talt p\u00e5 samme tid, som Solen st\u00e5r op over Fyn. Herefter begynder dagene igen at blive kortere, og dette forts\u00e6tter, indtil vi n\u00e5r vintersolhverv et par dage f\u00f8r jul. Det g\u00e5r heldigvis langsomt i begyndelsen. P\u00e5 \u00e5ret l\u00e6ngste dag er Solen oppe i 17 timer og 29 minutter. Inden m\u00e5nedens udgang er dagen kun aftaget med 5 minutter.<\/span><\/p>\n

Solsystemets klareste planeter har lysstyrker, som g\u00f8r dem synlige selv midt p\u00e5 sommeren, hvis de st\u00e5r gunstigt. Dette er dog ikke tilf\u00e6ldet for Jupiter, for den n\u00e6rmer sig konjunktionen med Solen, og den 1. juni g\u00e5r den ned blot 75 minutter efter solnedgang. Selv med sin lysstyrke p\u00e5 mag \u00f71,9 er den vanskelig at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 \u2013 b\u00e5de fordi den st\u00e5r t\u00e6t ved horisonten, og fordi der fortsat er borgerligt tusm\u00f8rke. Konjunktionen finder sted den 24. juni, og p\u00e5 m\u00e5nedens sidste dag har Jupiter bev\u00e6get sig om p\u00e5 morgenhimlen. Denne morgen st\u00e5r den op blot 15 minutter f\u00f8r solopgang. Der g\u00e5r indtil slutningen af juli, f\u00f8r det igen bliver muligt at se Jupiter.<\/span><\/p>\n

Til geng\u00e6ld er der en lille mulighed for at se Merkur p\u00e5 aftenhimlen i den f\u00f8rste halvdel af juni, medens den passerer nogle f\u00e5 grader fra Jupiter. P\u00e5 grund af den meget lave h\u00f8jde over horisonten og den tusm\u00f8rkeoplyste sommehimmel er det dog n\u00f8dvendigt at bruge en prismekikkert. Den 6. juni har Merkur en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,5 og st\u00e5r knap 4\u00b0 til h\u00f8jre for Jupiter. Den 10. juni Merkurs lysstyrke faldet til mag. \u00f71, men samtidig er Jupiter s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 horisonten, at den er yderst vanskelig at se.<\/span><\/p>\n

\"\"Konjunktionen mellem Merkur og Jupiter. Merkur \u00f8verst og Jupiter nederst.<\/strong><\/span><\/h5>\n

I mods\u00e6tning hertil forts\u00e6tter Merkur med at \u00f8ge afstanden til Solen. Lysstyrken falder<\/a><\/strong> dog gradvist, s\u00e5 der er stadig brug for en prismekikkert. Den 24. juni g\u00e5r Merkur f\u00f8rst ned 1\u00bd time efter solnedgang og lysstyrken faldet til mag. 0. Denne aften st\u00e5r Merkur pr\u00e6cis p\u00e5 linje med Castor og Pollux i Tvillingerne. Begge er svagere end Merkur. Pollux har mag. 1 og Castor mag. 1,9. Tvillingerne er det h\u00f8jest beliggende stjernebillede langs Ekliptika, og de to hovedstjerner g\u00e5r ned mod nordnordvest.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 24. juni kl. 23. R\u00e6kkef\u00f8lgen fra venstre: Merkur, Pollux og Castor. Det meget tynde segl p\u00e5 nym\u00e5nen st\u00e5r i omr\u00e5det den 26. og 27. juni. <\/strong><\/span><\/h5>\n

Det bliver en udfordring at f\u00f8lge Merkur hele m\u00e5neden, og det lykkes kun med en prismekikkert og en helt fri horisont mod nordvest samt en skyfri og klar himmel. Nogenlunde samme udfordring er tilf\u00e6ldet for Mars, som bev\u00e6ger sig gennem den vestlige del af L\u00f8ven i l\u00f8bet af juni.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars i juni 2025.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Den 1. juni g\u00e5r Mars ned 4 timer efter Solen, og den 30. finder nedgangen sted 2\u00bd time efter Solen. Mars passerer knap 1\u00b0 nord for L\u00f8vens klareste stjerne Regulus den 16. juni. Den st\u00f8rste udfordring er Mars’ lave lysstyrke, s\u00e5 ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde anbefales det at bruge en prismekikkert. Lysstyrken i begyndelsen af m\u00e5neden er mag. 1,2 og sidst p\u00e5 m\u00e5neden mag. 1,4. Regulus har til sammenligning en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,4.<\/span><\/p>\n

\"\"Den 29. juni st\u00e5r M\u00e5nen mellem Mars og Regulus. Skitsen g\u00e6lder for kl. 23. Mars st\u00e5r l\u00e6ngst til venstre, og h\u00f8jden over horisonten er 11\u00b0.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Afstanden mellem Jorden og Mars er siden oppositionen midt januar blevet s\u00e5 stor, at det ikke l\u00e6ngere er muligt at se detaljer p\u00e5 den forvejen lille planet. Mars\u2019 udstr\u00e6kning i juni er 5\u201d.<\/span><\/p>\n

Saturn befinder sig meget l\u00e6ngere v\u00e6k end Mars, men da dens diameter 18 gange st\u00f8rre, ses den alligevel med en udstr\u00e6kning p\u00e5 17\u201d, hvis man retter et teleskop mod den, n\u00e5r den st\u00e5r op i de tidlige morgentimer. Derudover sp\u00e6nder Saturns ring over mere end det dobbelte af skiven, men eftersom det kun er nogle f\u00e5 m\u00e5neder siden, Jorden krydsede ringplanet, kan ringen kun ses under en vinkel p\u00e5 4\u00b0. Saturn befinder sig i den vestlige del af Fiskene, og har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen med Saturn og Venus den 15. juni \u00e9n time f\u00f8r solopgang. De to svage stjerner over Venus er \u03b1 og \u03b2 i V\u00e6dderen.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Venus\u2019 bane i forhold til baggrundsstjernerne i juni. Plejaderne ses i \u00f8verste venstre hj\u00f8rne. Den bl\u00e5 linje er Ekliptika.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Som omtalt i maj<\/strong><\/a> havde Venus sin st\u00f8rste vestlige elongation p\u00e5 46\u00b0 den 31. maj. Denne forholdsvis store vinkel betyder dog ikke, at Venus st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen, fordi Ekliptika kun har en lille h\u00e6ldning mod horisonten om morgenen p\u00e5 denne \u00e5rstid. Derudover betyder baneforholdene mellem Jorden og Venus i \u00f8jeblikket, at Venus befinder sig 3\u00b0 under Ekliptika. Den 1. juni st\u00e5r Venus s\u00e5ledes blot 2\u00b0 over horisonten \u00e9n time f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

Venus befinder sig i Fiskene og bev\u00e6ger sig mellem 10. og 28. juni gennem den nederste del af V\u00e6dderen umiddelbart over Hvalen, hvorefter den krydser gr\u00e6nsen til Tyren, dvs. den f\u00e5r gradvist en st\u00f8rre deklination og kommer derfor til at st\u00e5 h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Den 30. juni vil h\u00f8jden over horisonten en time f\u00f8r solopgang s\u00e5ledes v\u00e6re 8\u00bd\u00b0. P\u00e5 trods af at afstanden mellem Venus og Jorden bliver st\u00f8rre, og Venus\u2019 udstr\u00e6kning svinder fra 24\u201d til 18\u201d, ligger lysstyrken nogenlunde konstant p\u00e5 mag. \u00f74,5. I slutningen af juni er den kun faldet nogle f\u00e5 tiendedele.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Venus 1. og 30. juni.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"I dagene omkring sommersolhverv passerer det smalle segl p\u00e5 den aftagende M\u00e5ne <\/span>gennem omr\u00e5det. Bem\u00e6rk jordskinnet p\u00e5 M\u00e5nen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus og Neptun er ikke n\u00e6rmere omtalt, selv om begge planeter befinder sig p\u00e5 morgenhimlen. Uranus\u2019 lysstyrke p\u00e5 mag. 6 er for svag til, at den umiddelbart kan ses, og Neptuns p\u00e5 mag. 8 g\u00f8r det endnu vanskeligere. Hvis man vil fors\u00f8ge, er den nemmeste mulighed allersidst i juni, hvor Neptun st\u00e5r 1\u00b0 fra Saturn og Uranus 5\u00b0 fra Venus.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptun og Uranus om morgenen den 30. juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Juni er h\u00f8js\u00e6son for lysende natskyer, som forekommer lavt p\u00e5 himlen i nordlig retning. Skyerne lyser med et bl\u00e5ligt sk\u00e6r og ses s\u00e6rligt i ugerne p\u00e5 hver side af midsommer. Da de ses p\u00e5 nordhimlen og oftest lavt over horisonten, er det n\u00f8dvendigt at finde et sted med frit udsyn mod nord.<\/span><\/p>\n

Lysende natskyer kan ikke ses hver nat og er kun synlige, n\u00e5r der er blevet m\u00f8rkt nok til, at de klareste stjerner kan ses. De kan v\u00e6re synlige adskillige timer, og forsvinder gradvist nogle timer f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

Skyerne best\u00e5r af sm\u00e5 iskrystaller og er de h\u00f8jest forekommende skyer p\u00e5 Jorden, idet de findes i et tyndt lag i en h\u00f8jde af omkring 85 kilometer i den \u00f8vre mesosf\u00e6re. Et stykke tid efter solnedgang og resten af natten indtil kort tid f\u00f8r solopgang er normale troposf\u00e6riske skyer i op til ca. 10 km h\u00f8jde m\u00f8rke, idet de ligger i Jordens skygge, hvorimod lysende natskyer p\u00e5 grund af deres h\u00f8jde stadig bliver belyst af Solen. Skyerne er tynde og kan ikke ses med det blotte \u00f8je om dagen, fordi daghimlen er meget klarere end de lysende natskyer.<\/span><\/p>\n

\"\"Lysende natskyer.<\/strong><\/span><\/h5>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle udseende kan ses<\/span> her<\/a><\/strong>.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2025 Juni er den m\u00e5ned p\u00e5 \u00e5ret, hvor der er f\u00e6rrest stjerner p\u00e5 nattehimlen. Eller rettere sagt er der f\u00e6rrest synlige stjerner, og det er der to v\u00e6sentlige \u00e5rsager til. For det f\u00f8rste er Solen kun under … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20256,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3394","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3394","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3394"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3394\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3411,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3394\/revisions\/3411"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3394"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}