{"id":341,"date":"2017-01-23T07:22:49","date_gmt":"2017-01-23T06:22:49","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=341"},"modified":"2017-04-24T11:45:12","modified_gmt":"2017-04-24T10:45:12","slug":"sol-jord-og-maaneskin-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=341","title":{"rendered":"Sol-, Jord og M\u00e5neskin"},"content":{"rendered":"

Sol-, Jord- og M\u00e5neskin<\/strong><\/span><\/p>\n

For\u00e5rsm\u00e5nederne er et godt tidspunkt til at opleve det f\u00e6nomen, som poetisk er blevet kaldt \u2019Den gamle M\u00e5ne i den nye M\u00e5nes arme\u2019<\/em>.<\/span><\/p>\n

Et par dage efter nym\u00e5ne vil man umiddelbart efter solnedgang se det smalle m\u00e5nesegl st\u00e5 h\u00f8jt h\u00e6vet over den vestlige horizont p\u00e5 den stadigt r\u00f8dmende aftenhimmel. Gennem en prismekikkert eller et lille teleskop bliver de f\u00f8rste strukturer langs M\u00e5nens terminator synlige. Mare Crisium og alle kraterne og bjergk\u00e6derne p\u00e5 M\u00e5nens \u00f8stlige del dukker frem i lyset, men efterh\u00e5nden som himlen bliver m\u00f8rkere, bem\u00e6rker man ogs\u00e5 noget andet specielt ved den tiltagende M\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

Selvom det kun er en lille del af M\u00e5nens synlige overflade, der bliver direkte belyst af Solen, kan resten af den ses i et svagt, sp\u00f8gelsesagtigt sk\u00e6r. De store karakteristiske aftegninger, der ved fuldm\u00e5ne danner “Manden i M\u00e5nen”, kan svagt skelnes i denne gr\u00e5bl\u00e5 belysning, hvis egentlige betegnelse er jordskin.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\"\"<\/span><\/p>\n

\u00c5rsagen hertil er faktisk s\u00e5re enkel. Jordskin opst\u00e5r, n\u00e5r M\u00e5nens ubelyste del bliver oplyst af sollys, reflekteret fra Jorden.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r vi her fra Jorden ser M\u00e5nen som et tyndt segl, vil en observat\u00f8r p\u00e5 M\u00e5nen se Jorden n\u00e6sten fuldt belyst. Vi ved alle, hvor intens fuldm\u00e5nens lys virker p\u00e5 det omgivende landskab, og hvordan alle svage stjerner forsvinder omkring denne m\u00e5nefase. Hvor meget kraftigere vil en fuld Jord da ikke opleves set fra M\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 M\u00e5nens himmel har Jorden et tilsyneladende areal p\u00e5 lidt over 13 gange M\u00e5nens areal set fra Jorden. Da Jordens albedo, eller refleksionsevne, yderligere er mere end tre gange s\u00e5 stor som M\u00e5nens, vil den s\u00e5ledes skinne mellem 40 og 50 gange s\u00e5 meget som fuldm\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

Efterh\u00e5nden som M\u00e5nens fase vokser, aftager Jordens tilsvarende. Dette reducerer naturligvis det reflekterede jordskin, indtil det omkring 1. kvarter bliver for svagt til at kunne ses mere. Efter 3. kvarter gentages begivenheden i modsat r\u00e6kkef\u00f8lge. Jordens fase vokser og reflekterer mere og mere sollys til den aftagende M\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

Det mest favorable tidspunkt at observere jordskin p\u00e5 er, n\u00e5r den til- eller aftagende M\u00e5ne st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen. Dette sker, n\u00e5r Ekliptikas h\u00e6ldning mod horizonten er st\u00f8rst, hvilket vil sige efter solnedgang om for\u00e5ret og f\u00f8r solopgang om efter\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Oplevelsen af jordskin kan forst\u00e6rkes ved at anvende en prismekikkert eller et lille teleskop med lav forst\u00f8rrelse p\u00e5 30-40 gange. St\u00f8rre forst\u00f8rrelse vil indsn\u00e6vre synsfeltet s\u00e5 meget, at noget af synsindtrykket g\u00e5r tabt.<\/span><\/p>\n

Der er flere faktorer, der har indflydelse p\u00e5 jordskinnets intensitet. Maximal\u00a0 klarhed n\u00e5s ca. 3 dage f\u00f8r og efter nym\u00e5ne. Man kunne selvf\u00f8lgelig foranlediges til at h\u00e6vde, at jo tyndere m\u00e5neseglet er, jo st\u00f8rre synes Jordens fase set fra M\u00e5nen. Det er naturligvis ogs\u00e5 rigtigt, men samtidig ses M\u00e5nen meget t\u00e6ttere p\u00e5 Solen, og det svage jordskin forsvinder p\u00e5 den lyse himmelbaggrund og i atmosf\u00e6rens sl\u00f8rende effekt n\u00e6r horizonten. 4-5 dage f\u00f8r og efter nym\u00e5ne st\u00e5r den h\u00f8jere p\u00e5 himlen og er s\u00e5ledes fri af b\u00e5de horizonten og Solens n\u00e6rhed. Imidlertid er Jordens fase i mellemtiden aftaget og refleksionsevnen tilsvarende reduceret. Samtidig vil den st\u00f8rre belyste del af M\u00e5nen udviske det meget svagere jordskin, s\u00e5 alt i alt topper jordskinnet mellem 48 og 72 timer f\u00f8r og efter nym\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

Vores observat\u00f8r p\u00e5 M\u00e5nen vil opleve den st\u00e6rkeste belysning fra Jorden, n\u00e5r det er nym\u00e5ne og dermed fuldjord. Her fra Jorden kan vi blot ikke se hverken M\u00e5ne eller jordskin p\u00e5 dette tidspunkt.<\/span><\/p>\n

En anden faktor er Jordens aktuelle refleksionsevne. Skyer og sned\u00e6kkede landskaber har en meget st\u00f8rre albedo end vand og vegetation. Hovedparten af Jordens fastland er koncentreret p\u00e5 den nordlige halvkugle. Sidst p\u00e5 vinteren og i det tidlige for\u00e5r er en stor del stadig d\u00e6kket af sne, ligesom ogs\u00e5 skyd\u00e6kket ofte er dominerende p\u00e5 denne \u00e5rstid. P\u00e5 den modsatte halvkugle er Antarktis’ ismasser badet i permanent solskin, s\u00e5 i \u00e5rets f\u00f8rste m\u00e5neder vil Jorden tilbagekaste lidt mere sollys end de \u00f8vrige m\u00e5neder.<\/span><\/p>\n

Det er nemt at fotografere det svage jordskin med et almindeligt kamera. Korte br\u00e6ndvidder giver ganske vist et meget lille billede\u00a0af M\u00e5nen, men alligevel kan man p\u00e5 farvebilleder se, at jordskinnet synes svagt bl\u00e5ligt. Ikke s\u00e5 s\u00e6rt, for i virkeligheden stammer lyset jo fra “Den bl\u00e5 Planet”.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sol-, Jord- og M\u00e5neskin For\u00e5rsm\u00e5nederne er et godt tidspunkt til at opleve det f\u00e6nomen, som poetisk er blevet kaldt \u2019Den gamle M\u00e5ne i den nye M\u00e5nes arme\u2019. Et par dage efter nym\u00e5ne vil man umiddelbart efter solnedgang se det smalle … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":334,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-341","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/341","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=341"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/341\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":342,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/341\/revisions\/342"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/334"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=341"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}