{"id":3415,"date":"2025-05-28T19:03:38","date_gmt":"2025-05-28T18:03:38","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3415"},"modified":"2026-01-01T07:57:21","modified_gmt":"2026-01-01T06:57:21","slug":"stjernehimlen-i-juli-2025","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3415","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juli 2025"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2025<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved astronomisk midnat 1. juli. Bem\u00e6rk at man kun kan se de klareste af de afbildede stjerner.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod nord ved astronomisk midnat 31. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Juli er den midterste af de tre sommerm\u00e5neder, og det man is\u00e6r l\u00e6gger m\u00e6rke til p\u00e5 nattehimlen er, at de svageste stjerner ikke kan ses. Det er sommer p\u00e5 vore breddegrader, og Danmark ligger s\u00e5 h\u00f8jt mod nord, at der er lyse n\u00e6tter<\/a><\/strong>. I begyndelsen af juli er der kun g\u00e5et godt en uge siden sommersolhverv, men sidst p\u00e5 m\u00e5neden er vi kommet s\u00e5 langt frem p\u00e5 sommeren, at der s\u00e5 sm\u00e5t igen begynder at bliver m\u00f8rkt omkring astronomisk midnat.<\/span><\/p>\n

Bem\u00e6rk at astronomisk midnat p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong> f\u00f8rst falder omkring kl. 01 lidt afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor. Fra Bornholm til Esbjerg er der n\u00e6sten \u00bd times forskel p\u00e5, hvorn\u00e5r det er astronomisk midnat.
\n<\/span>
\nAfh\u00e6ngig af hvor i Danmark man bor, begynder og slutter de lyse n\u00e6tter p\u00e5 forskellige datoer. P\u00e5 Danmarks sydligste punkt – Gedser Odde p\u00e5 Falster – slutter de den 4. august. P\u00e5 det nordligste – Nordstrand 2\u00bd kilometer vest for Grenen – slutter de den 15. august.<\/span><\/p>\n

Det er is\u00e6r p\u00e5 himlen i nordlig retning, at der kun er nogle f\u00e5 stjerner. Stjernerne er dog ikke forsvundet; de kan blot ikke ses, fordi Solen kun kommer et begr\u00e6nset antal grader under horisonten, hvilket netop er \u00e5rsagen til de lyse n\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

En anden \u00e5rsag til de f\u00e5 stjerner er, at en stor del af nordhimlen p\u00e5 denne \u00e5rstid har et tilsyneladende tomt omr\u00e5de mellem Store Bj\u00f8rn og Kusken. Det tomme omr\u00e5de fremg\u00e5r tydeligt af kortene og udg\u00f8res af stjernebillederne Giraffen og Lossen, hvis stjerner alle er s\u00e5 lyssvage, at de forsvinder p\u00e5 den lyse himmelbaggrund. Den eneste klare stjerne er Capella i Kusken.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r de lyse n\u00e6tter sidst p\u00e5 m\u00e5neden n\u00e6rmer sig deres afslutning, begynder Perseus, Cassiopeia, Andromeda og Pegasus s\u00e5 sm\u00e5t at vise deres kontur p\u00e5 nord\u00f8sthimlen. I l\u00f8bet af m\u00e5neden kan man nemlig tydeligt se, hvordan det gradvist bliver m\u00f8rkere og m\u00f8rkere omkring astronomisk midnat.<\/span><\/p>\n

Ved sammenligning af de to ovenst\u00e5ende kort bem\u00e6rker man hurtigt, hvordan stjernehimlens udseende har \u00e6ndret sig i l\u00f8bet af en m\u00e5ned. Jorden bev\u00e6ger sig en omgang om Solen i l\u00f8bet af et \u00e5r. Jordens bane er elliptisk, men excentriciteten er s\u00e5 lille, at banen n\u00e6sten kan betragtes som cirkelformet. Afstanden mellem Jorden og Solen kaldes en astronomisk enhed og svarer til 149.597.870 kilometer. Ved at bruge formlen for en cirkels omkreds (2 \u00d7 \u03c0 \u00d7 r) findes, at Jorden hvert \u00e5r tilbagel\u00e6gger en afstand p\u00e5 940 millioner kilometer. Pr. dag bliver det til ca. 2,6 millioner kilometer og pr. time til ca. 107.000 kilometer, svarende til 30 kilometer i sekundet. Denne enorme hastighed kan vi ikke m\u00e6rke, men vi kan indirekte se den, for i takt med at vi bev\u00e6ger os rundt om Solen, bliver synsretningen til stjernehimlen \u00e6ndret. En cirkel inddeles i 360\u00b0, hvilket indeb\u00e6rer, at vi hvert d\u00f8gn bev\u00e6ger os ca. 1\u00b0 frem i banen, og at synsretningen til stjernerne derfor \u00e6ndres tilsvarende. I l\u00f8bet af \u00e9n m\u00e5ned bliver det til 30\u00b0, hvilket netop kan ses af f.eks. Capella, hvis position er forskudt med disse 30\u00b0, n\u00e5r den betragtes p\u00e5 samme tidspunkt af d\u00f8gnet f\u00f8rst og sidst i juli.<\/span><\/p>\n

Udsynet mod nord er ikke imidlertid s\u00e5 kritisk, for udover de 30\u00b0 pr. m\u00e5ned bliver stjernehimlen i l\u00f8bet af d\u00f8gnet ogs\u00e5 forskudt med 15\u00b0 pr. time p\u00e5 grund af Jordens rotation om sin akse. Alt hvad der befinder sig mod nord bev\u00e6ger sig l\u00e6ngere op p\u00e5 himmelen mod \u00f8st, og hvis natten varer l\u00e6nge nok, kommer det ogs\u00e5 til at st\u00e5 mod syd. Man skal s\u00e5ledes blot vente til senere p\u00e5 natten eller senere p\u00e5 \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Dette var dog ikke muligt i juli 2020, hvor kometen C\/2020F3 NEOWISE p\u00e5 trods af de lyse n\u00e6tter tydeligt kunne ses med det blotte \u00f8je lavt p\u00e5 nordhimlen med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,5. Det blev den klareste komet p\u00e5 Jordens nordlige halvkugle siden komet Hale-Bopp i 1997. De korte n\u00e6tter i juli bet\u00f8d desv\u00e6rre, at kometen kun kunne ses i de f\u00e5 m\u00f8rke timer omkring astronomisk midnat.<\/span><\/p>\n

\"\"Fra Munkebjergskolens Observatoriums tagterrasse kunne C\/2020F3 NEOWISE lige netop ses hen over skolens tag.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hale-Bopp, som fik katalognummeret C\/1995 O1, kunne ses med det blotte \u00f8je i n\u00e6sten 1\u00bd \u00e5r, hvilket var den l\u00e6ngst registrerede synlighedsperiode siden komet C\/1811 F1, som bedst kendes under tilnavnet Den store komet i 1811. Den var synlig i omkring \u00be \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"Den store komet i 1811.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den store komet i 1811 blev endda set af Danmarks mest ber\u00f8mte forfatter. Da H. C. Andersen var seks \u00e5r, oplevede han en astronomisk begivenhed, som gjorde et s\u00e5 stort indtryk p\u00e5 ham, at han omtaler den i Mit Livs Eventyr<\/em>. I oktober kunne den ses hele natten og den lyste som de klareste stjerner og havde to haler, der strakte sig over en stor del af himmelhv\u00e6lvingen.<\/span><\/p>\n

\"\"H.C. Andersen, Mit Livs Eventyr side 11. Gyldendalske Boghandel. Tredje udgave 1908 sammenholdt med originaludgaven 1855.<\/span><\/strong><\/h5>\n

H. C. Andersens far havde naturligvis ret i sin forklaring men p\u00e5 trods af, at Tycho Brahe, Halley og andre astronomer for l\u00e6ngst havde givet en videnskabelig forklaring, besad mange almuefolk p\u00e5 den tid fortsat den gamle kometfrygt, som havde eksisteret siden oldtiden, og is\u00e6r efter at bogtrykkerkunsten blev opfundet, rejstes der en sand storm af kometfeber, som fandt n\u00e6ring i sm\u00e5skrifter og skillingstryk, hvor l\u00e6gfolk kunne l\u00e6se om de kommende r\u00e6dsler og samtidig se billeder af de ulykkesbebudende kometer, der m\u00e5ske slet ikke var s\u00e5 imponerende alligevel, n\u00e5r de kunne ses p\u00e5 himlen. Tr\u00e6snittene viste k\u00e6mpestore kometer med utroligt lange haler, og den ledsagende tekst udpenslede alle ulykkerne: hedeb\u00f8lge, t\u00f8rke, oversv\u00f8mmelse, stor d\u00f8delighed de n\u00e6ste tolv \u00e5r, pest osv.<\/span><\/p>\n

\"\"Theatrum Cometicum, Amsterdam 1668. Tr\u00e6snit af Stanilaus Lubienietski. Med komet, tordenvejr, ildebrand og panik. Bem\u00e6rk at kometen vender forkert. Solen er under horisonten, og komethaler peger altid v\u00e6k fra Solen.<\/strong>\u00a0<\/span><\/h5>\n

N\u00e5r man vender ryggen mod nord og i stedet ser mod syd, forekommer himlen m\u00f8rkere, s\u00e5 her er der lidt flere klare stjerner. Tre af disse danner en stor ligebenet trekant h\u00f8jt p\u00e5 himlen. Der er tale om Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i \u00d8rnen, som tilsammen kaldes Sommertrekanten, men eftersom trekanten best\u00e5r af stjerner fra tre forskellige stjernebilleder, er den ikke i sig selv et rigtigt stjernebillede, men derimod en s\u00e5kaldt asterisme. M\u00e6lkevejen g\u00e5r gennem Svanen og \u00d8rnen, og faktisk ligger dens klareste omr\u00e5de p\u00e5 nordhimlen i denne retning. Det er dog f\u00f8rst sidst p\u00e5 m\u00e5neden, at himlen er s\u00e5 m\u00f8rk, at M\u00e6lkevejen kan ses. Hvis man derimod er p\u00e5 ferie p\u00e5 sydligere himmelstr\u00f8g, er der ikke lyse n\u00e6tter, s\u00e5 her er det i stedet den kunstige belysning p\u00e5 feriedestinationen, som s\u00e6tter begr\u00e6nsningen. Kortet herunder viser hele himlen fra danske breddegrader.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen fra danske breddegrader ved astronomisk midnat midt i juli med Svanen, Lyren og \u00d8rnen fremh\u00e6vet. De to sm\u00e5 svage stjernebilleder Pilen og Delfinen mellem Svanen og \u00d8rnen er vanskeligere at se, men deres markante form skiller sig alligevel ud blandt de \u00f8vrige svage stjerner. Til geng\u00e6ld kan b\u00e5de Karlsvognen og Cassiopeia p\u00e5 nordhimlen tydeligt ses. Ligesom p\u00e5 de to kort over nordhimlen er der afbildet flere stjerner, end man i virkeligheden kan se midt i sommerens lyse n\u00e6tter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Planeterne er ikke indtegnet p\u00e5 de foreg\u00e5ende kort, og samtidig er de to f\u00f8rste over den nordlige del af himlen, hvor planeterne sj\u00e6ldent optr\u00e6der. Kortene g\u00e6lder for astronomisk midnat, og som det ses af tabellen, er planeterne enten g\u00e5et ned eller ikke st\u00e5et op endnu p\u00e5 dette tidspunkt. Undtagelsen er Pluto, men det har en naturlig forklaring, at den ikke er afsat p\u00e5 stjernekortet. Saturn og Neptun st\u00e5r dog op ganske kort tid f\u00f8r astronomisk midnat og i slutningen af m\u00e5neden endnu tidligere. Mere herom senere.<\/span><\/p>\n

\"\"Solens og planeternes op- og nedgangstidspunkter i juli 2025.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Pluto bliver ikke n\u00e6rmere omtalt under gennemgangen af planeterne, selv om den er i opposition den 25. juli. Det skyldes, at oppositionen finder sted ved en deklination p\u00e5 \u00f723\u00b0 i Stenbukken, dvs. kun godt 10\u00b0 over horisonten, og desuden ligger lysstyrken p\u00e5 mag. 15.<\/span><\/p>\n

\"\"Pluto i opposition den 25. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Pluto ved pilen. Synsfeltet er 1\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Billedet herover fra Stellarium den 25. juli 2025 ligner jo n\u00e6sten de oprindelige plader, som Clyde Tombaugh optog for 95 \u00e5r siden. Tombaugh havde det lidt sv\u00e6rere, for dengang var der ingen pile, som pegede p\u00e5 Pluto. De blev f\u00f8rst sat p\u00e5, da Tombaugh efter en meget grundig gennemgang af pladerne fandt en lillebitte stjerne, som havde flyttet sig.<\/span><\/p>\n

\"\"Tombaughs originale optagelser.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Omtalen af Pluto er ikke helt tilf\u00e6ldig, for den 21. maj offentliggjorde<\/a><\/strong> et hold astronomer fra Princeton University opdagelsen af en af Plutos \u201ds\u00f8skende\u201d. Det var lille dv\u00e6rgplanet, 2017 OF201, der i \u00f8jeblikket befinder sig i en afstand p\u00e5 90,5 astronomiske enheder. Opdagelsen er foretaget p\u00e5 baggrund af 19 observationer gennem de seneste 7 \u00e5r. 2017 OF201 er det n\u00e6stst\u00f8rste transneptunske objekt, der er fundet i en s\u00e5dan afstand, og den er kun overg\u00e5et af Sedna, som blev fundet i 2003. Banen er meget excentrisk, s\u00e5 afstanden fra Solen varierer mellem ~45 AU og ~1630 AU, og det tager omkring 24000 \u00e5r for en omkredsning af Solen. Sidste perihelipassage var omkring november 1930, hvilket ved et tilf\u00e6lde var p\u00e5 nogenlunde samme tidspunkt, som Clyde Tombaugh opdagede Pluto.<\/span><\/p>\n

\"\"2017 OF201\u2019s bane sammenlignet med Sednas og Plutos.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I mangel af stjerner om sommeren byder den lyse himmel til geng\u00e6ld p\u00e5 et s\u00e6rligt f\u00e6nomen, som er et s\u00e6rkende for netop Skandinavien og tilsvarende breddegrader som f.eks. Canada, England og Sibirien. Det drejer sig om lysende natskyer<\/a><\/strong>, som er Jordens h\u00f8jest beliggende skyer. Skyerne dannes, n\u00e5r vanddamp stiger op og krystalliserer omkring mikroskopiske partikler i en h\u00f8jde af mere end ca. 80 kilometer. Disse partikler stammer fra meteorider, som er br\u00e6ndt op ved m\u00f8det med Jordens atmosf\u00e6re.<\/span><\/p>\n

S\u00e6sonen for lysende natskyer starter normalt s\u00e5 sm\u00e5t i slutningen af maj eller i begyndelsen af juni og varer ved i et par m\u00e5neder med h\u00f8js\u00e6son i ugerne omkring midsommer. Der er ikke lysende natskyer hver nat, og n\u00e5r de kan ses, er der ofte stor forskel p\u00e5, hvor tydelige de er. Det bedste er derfor at holde \u00f8je med himlen, n\u00e5r vejrforholdene ser ud til at blive gunstige. NASA har flere satellitter, som er specielt beregnet til at holde \u00f8je med trykforhold, temperatur o.l. i Jordens \u00f8verste atmosf\u00e6re, og disse m\u00e5linger kan f\u00f8lges dagligt p\u00e5 Spaceweather<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Lysende natskyer fotograferet fra ISS den 13. juli 2012.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som tidligere n\u00e6vnt kan man i slutningen af juli tydeligt fornemme, at de lyse n\u00e6tter er ved at n\u00e6rme sig deres afslutning. Himlen er m\u00e6rkbart m\u00f8rkere midt p\u00e5 natten, og det varer l\u00e6ngere, inden der bliver lyst om morgenen. Det giver mulighed for at se efter meteorer – eller stjerneskud som er den mere popul\u00e6re betegnelse.<\/span><\/p>\n

Meteorer kan ses hver klar nat, og de forekommer over hele himlen. Imidlertid er der stor chance for, at nogle f\u00e5 stykker sidst i juli stammer fra en af \u00e5rets mindre meteorsv\u00e6rme, nemlig De Sydlige Delta Aquarider. Denne sv\u00e6rms radiant ligger som navnet antyder i n\u00e6rheden af stjernen Delta i den sydlige del af Vandmanden, som n\u00e5r at komme relativt h\u00f8jt p\u00e5 himlen inden daggry. Delta Aquariderne er en meget spredt meteorsv\u00e6rm, som kan ses fra midt i juli til midt i august. Maksimum forekommer omkring den 30. juli, men ZHR<\/strong><\/a> n\u00e5r sj\u00e6ldent op p\u00e5 mere end omkring 10 p\u00e5 vore breddegrader.<\/span><\/p>\n

I slutningen af juli kan man ogs\u00e5 v\u00e6re heldig at se nogle af de f\u00f8rste meteorer fra en af \u00e5rets bedste sv\u00e6rme, nemlig Perseiderne, som har maksimum omkring 12. august. P\u00e5 nedenst\u00e5ende kort ses morgenhimlen den 30. juli kl. 03. Syd er nedad, og radianterne for De Sydlige Delta Aquarider og Perseiderne er angivet med r\u00f8de kryds. Radianterne ligger s\u00e5 langt fra hinanden, at man meget nemt kan afg\u00f8re, hvilken sv\u00e6rm et evt. meteor m\u00e5tte tilh\u00f8re. Der kan naturligvis ogs\u00e5 v\u00e6re tale om et sporadisk meteor, dvs. et meteor uden tilknytning til en bestemt sv\u00e6rm.<\/span><\/p>\n

Selv om sporadiske meteorer tilsyneladende ikke tilh\u00f8rer en kendt meteorsv\u00e6rm, udg\u00f8r de alligevel en betydelig del af det samlede antal, idet der under ideelle forhold kan ses adskillige hver time. De stammer fra forskellige kilder s\u00e5som kortperiodiske kometer, asteroider eller endda fra gamle langperiodiske kometer, hvor meteorstr\u00f8mmen efterh\u00e5nden er blevet spredt s\u00e5 meget, at den p\u00e5g\u00e6ldende komet er ukendt, og at det derfor ikke l\u00e6ngere er muligt at finde en sammenh\u00e6ng.<\/span><\/p>\n

\"\"De Sydlige Delta Aquarider og Perseiderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som omtalt i juni<\/a><\/strong> befandt Merkur sig meget lavt p\u00e5 himlen ved m\u00e5nedsskiftet. Merkur har sin st\u00f8rste \u00f8stlige elongation den 4. juli i en afstand p\u00e5 26\u00b0 fra Solen. Den st\u00e5r imidlertid meget t\u00e6t p\u00e5 horisonten, og lysstyrken aftager fra mag. 0,4 den 1. juli til mag. 1 den 12. og yderligere til mag. 1,5 den 17. Dette fald i lysstyrken lyder m\u00e5ske lidt paradoksalt, fordi afstanden mellem Jorden og Merkur bliver mindre, hvorved Merkurs tilsyneladende st\u00f8rrelse naturligvis bliver st\u00f8rre. Fra den 1. til den 17. \u00f8ges st\u00f8rrelsen fra 8 til 10\u201d, men samtidig svinder den belyste del fra 45% til 17%, og det er denne formindskelse<\/a><\/strong>, som er \u00e5rsag til faldet i lysstyrke. Merkur er s\u00e5ledes praktisk talt ikke synlig p\u00e5 aftenhimlen i hele juli. Den kan ses p\u00e5 daghimlen, s\u00e5fremt man kender den pr\u00e6cise position. Konjunktionen med Solen finder sted den 31. juli, og herefter bev\u00e6ger Merkur sig om p\u00e5 morgenhimlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Indre Solsystem 1. og 31. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars befinder sig ogs\u00e5 p\u00e5 aftenhimlen og st\u00e5r n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 h\u00f8jt over horisonten som Merkur. Ved solnedgang den 1. juni st\u00e5r den i en h\u00f8jde p\u00e5 20\u00b0, og n\u00e5r der er blevet lidt m\u00f8rkere en time senere, st\u00e5r den i en h\u00f8jde p\u00e5 10\u00b0 mod vest. Et problem er imidlertid lysstyrken p\u00e5 mag. 1,4 og s\u00e5 det faktum, at det blot er en uges tid efter kulminationen p\u00e5 de lyser n\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen en time efter solnedgang. Nym\u00e5nen bev\u00e6ger sig gennem omr\u00e5det, og dens position er markeret for de tre angivne datoer. Mars st\u00e5r n\u00e6sten direkte mod vest, og Merkur ses meget lavt over horisonten yderst til h\u00f8jre. Stjernen umiddelbart til h\u00f8jre for Mars er Regulus i L\u00f8ven.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Aftenhimlen i juli med Merkurs og Mars\u2019 position ved solnedgang. Markeringerne er for hver 2. aften.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars\u2019 forholdsvis lave lysstyrke kombineret med den lyse aftenhimmel kan delvist kompenseres ved at anvende en prismekikkert, og som det fremg\u00e5r, kan M\u00e5nen i begyndelsen af m\u00e5neden bruges som vejviser. M\u00e5nen vender tilbage til omr\u00e5det sidst p\u00e5 m\u00e5neden, og den 28. st\u00e5r den 2\u00b0 under Mars. Samme aften har Mars bev\u00e6get sig fra L\u00f8ven ind i Jomfruen. I den mellemliggende tid af m\u00e5neden kan man bruge landskabs-markeringer p\u00e5 selve horisonten som vejviser. Som det ses p\u00e5 ovenst\u00e5ende diagram, st\u00e5r Mars praktisk talt i samme kompasretning p\u00e5 et givet tidspunkt efter solnedgang. Eneste forskel er, at planeten st\u00e5r lidt lavere for hver aften. Det nytter ikke meget at udskifte prismekikkerten med et teleskop, for afstanden til Mars er s\u00e5 stor, at den kun ses under en synsvinkel p\u00e5 knap 5\u201d.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 diagrammet over det indre solsystem fremg\u00e5r det, at Venus befinder sig til h\u00f8jre for Solen i forhold til Jorden, dvs. den skal findes p\u00e5 morgenhimlen. Den 1. juli st\u00e5r Venus op kl. 02:30, hvilket er to timer f\u00f8r solopgang. Den 31. finder opgangen sted 3 timer f\u00f8r solopgang, dvs. kl. 02:15.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen 1. juli en time f\u00f8r solopgang. I r\u00e6kkef\u00f8lge fra venstre ses Capella, Venus og Saturn.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I l\u00f8bet af m\u00e5neden bev\u00e6ger Venus sig gennem Tyren, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74 er den sv\u00e6r at undg\u00e5 at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. V\u00e6sentligt sv\u00e6rere er det at finde Uranus, som i begyndelsen af juli st\u00e5r 2\u00bd\u00b0 nord for Venus. Den \u00e5bne stjernehob Plejaderne st\u00e5r yderligere 4\u00b0 over Uranus. Uranus\u2019 lysstyrke er mag. 6, s\u00e5 det er under alle omst\u00e6ndigheder n\u00f8dvendigt at bruge en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og Uranus i juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Medens Venus bev\u00e6ger sig videre gennem Tyren, forbliver Uranus n\u00e6sten station\u00e6r umiddelbart under Plejaderne. Normalt kan det ikke betale sig at ofre for megen tid p\u00e5 at finde Uranus midt p\u00e5 sommeren pga. dens lave lysstyrke, men da den her i 2025 st\u00e5r gunstigt i forhold til Plejaderne, b\u00f8r man alligevel g\u00f8re fors\u00f8get \u2013 is\u00e6r sidst p\u00e5 m\u00e5neden, hvor nattem\u00f8rket s\u00e5 sm\u00e5t igen begynder at indfinde sig.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus, Uranus og Plejaderne 1. juli. Linjerne i gitteret har en indbyrdes afstand p\u00e5 1\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som en servicemeddelelse til astrologerne<\/a><\/strong> bev\u00e6ger Venus sig i de sidste par dage af juli gennem den \u00f8verste del af Orion, som ikke tilh\u00f8rer Dyrekredsens 12 sk\u00e6bnebestemmende stjernetegn.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 bane gennem Orion. Markeringerne er med \u00e9n dags interval.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis man normalt ikke besk\u00e6ftiger sig med Uranus midt p\u00e5 sommeren, g\u00e6lder det naturligvis i endnu h\u00f8jere grad for Neptun, som kun har en lystyrke p\u00e5 mag. 7,7. I 2025 er der dog specielle omst\u00e6ndigheder – ikke alene for Uranus men ogs\u00e5 for Neptun. Gennem hele juli st\u00e5r Saturn og Neptun nemlig blot \u00e9n grad fra hinanden, og eftersom de begge st\u00e5r op omkring kl. 01 den 1. juli og umiddelbart f\u00f8r kl. 23 den 31. juli, vil de v\u00e6re kommet nogenlunde h\u00f8jt p\u00e5 himlen i de m\u00f8rkeste timer omkring astronomisk midnat. Neptuns lysstyrke p\u00e5 mag. 7,7 bliver overg\u00e5et mangefold af Saturns p\u00e5 mag. 0,9. Forskellen skyldes prim\u00e6rt planeternes forskellig st\u00f8rrelse, men i h\u00f8j grad ogs\u00e5 deres afstand fra Jorden. Afstanden til Saturn er 1,4 milliarder kilometer, medens den til Neptun er n\u00e6sten 4\u00bd milliarder kilometer. Trods den meget forskellig afstand og dermed meget forskellig banehastighed, synes de at f\u00f8lges ad hele m\u00e5neden, fordi de begge er n\u00e6sten station\u00e6re forud for p\u00e5begyndelsen p\u00e5 den retrograde bev\u00e6gelse. Neptun n\u00e5r sit station\u00e6re punkt den 5. og Saturn den 14.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns og Neptuns indbyrdes position hver 2. dag i juli. Efter det station\u00e6re punkt bev\u00e6ger planeterne sig mod venstre. Bredden p\u00e5 synfeltet er 2\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Saturn og dermed ogs\u00e5 Neptun er nem at finde under og til venstre for den pentagonformede asterisme, som udg\u00f8r den vestlige del af Fiskene umiddelbart under Pegasus.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gennem en prismekikkert har Neptun lighed med en svag stjerne, idet dens udstr\u00e6kning blot er 2\u201d. Saturns udstr\u00e6kning er til geng\u00e6ld 18\u201d, og hertil kommer dens ring, som fordobler st\u00f8rrelsen. Ringen er i \u00f8jeblikket ikke s\u00e6rlig imponerende, idet den kun h\u00e6lder 3\u00bd\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden. Dette skyldes, at synsretningen fra Jorden i \u00e5r er sammenfaldende med Saturns \u00e6kvatorplan, hvilket finder sted to gange i l\u00f8bet af Saturns 29\u00bd \u00e5rs omkredsning af Solen. Sammenfaldet betyder, at skyggen af nogle af Saturns m\u00e5ner ligesom det er tilf\u00e6ldet for Jupiter kan ses p\u00e5 toppen af Saturns skyd\u00e6kke. Saturns m\u00e5ner er meget mindre end Jupiters fire store, og den eneste som har en sammenlignelig st\u00f8rrelse er Titan. Titans skygge rammer Saturn to gange i juli: den 2. og den 16., men begge gange er i formiddagstimerne fra danske breddegrader. Det samme bliver tilf\u00e6ldet i august, hvor det samme finder sted i dagtimerne den 3. og 19.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn med dens ringe samt Titan og dennes skygge den 2. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter begynder fra midt p\u00e5 m\u00e5neden at vise sig p\u00e5 morgenhimlen kort tid f\u00f8r solopgang. Den befinder sig i Tvillingerne, og en god mulighed er den 21. og 22., hvor M\u00e5nen passerer omr\u00e5det. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden finder opgangen sted ca. 2\u00bd time f\u00f8r solopgang. <\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter, M\u00e5nen, Venus og Aldebaran \u00e9n time f\u00f8r solopgang den 22. juli. N\u00e6ste morgen st\u00e5r M\u00e5nen et par grader til venstre for Jupiter og lidt h\u00f8jere end planeten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den begr\u00e6nsede tid der g\u00e5r, inden Solen st\u00e5r op, giver ligeledes begr\u00e6nset mulighed for se n\u00e6rmere p\u00e5, hvordan Jupiters fire st\u00f8rste m\u00e5ner kredser omkring planeten s\u00e5 hurtigt, at de skifter indbyrdes position i l\u00f8bet af kort tid. Det m\u00e5 vente til senere p\u00e5 \u00e5ret, hvor Jupiter st\u00e5r tidligere op. Pr\u00f8v i stedet at l\u00e6gge m\u00e6rke, hvor stor Jupiters tilsyneladende diameter er. Den 22. er det en m\u00e5ned siden Jupiter var i konjunktion, s\u00e5 i \u00f8jeblikket st\u00e5r den p\u00e5 den modsatte side af Solen. Afstanden til den er 912 millioner kilometer, og dens udstr\u00e6kning er 33\u201d. N\u00e5r Jupiter kommer i opposition den 10. januar 2026 er afstanden 633 millioner kilometer, og den ses under en vinkel p\u00e5 47\u201d. Hvis Jupiter er i perihel samtidig med oppositionen, kan dens tilsyneladende diameter set fra Jorden komme op p\u00e5 50,1\u201d. Hvis den er i aphel under konjunktionen (hvor den ikke kan ses) er den tilsyneladende diameter 30,5\u201d.<\/span><\/p>\n

Jupiter kan ikke ses under selve konjunktionen, fordi den er for t\u00e6t p\u00e5 Solen. Faktisk var den under konjunktionen den 24. juni 2025 s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, at den forsvandt bag Solen. Dette skyldes, at Jupiters baneplan i \u00f8jeblikket n\u00e6sten er sammenfaldende med Ekliptika. Baneplanet h\u00e6lder 1,3\u00b0, s\u00e5 to gange i l\u00f8bet af Jupiters 12 \u00e5rs oml\u00f8b, krydser det Ekliptika.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters tilsyneladende diameter den 22. juli 2025 og den 10. januar 2026.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Jupiter og Solen under konjunktionen den 24. juni. Den stiplede linje er Jupiters bane, og den r\u00f8de linje er Ekliptika. <\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle udseende: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5415\/<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2025 Himlen mod nord ved astronomisk midnat 1. juli. Bem\u00e6rk at man kun kan se de klareste af de afbildede stjerner. Himlen mod nord ved astronomisk midnat 31. juli. Juli er den midterste af de tre sommerm\u00e5neder, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20257,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3415","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3415","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3415"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3415\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3445,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3415\/revisions\/3445"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3415"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}