{"id":3447,"date":"2025-07-03T05:03:15","date_gmt":"2025-07-03T04:03:15","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3447"},"modified":"2026-01-01T07:57:51","modified_gmt":"2026-01-01T06:57:51","slug":"stjernehimlen-i-august-2025","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3447","title":{"rendered":"Stjernehimlen i august 2025"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2025<\/span><\/strong><\/p>\n

Efter snart tre m\u00e5neder med lange dage og korte n\u00e6tter begynder det igen at blive m\u00f8rkt om natten. Stjernerne bliver i digternes poetiske \u00f8jne sammenlignet med blinkende diamanter, og sandt er det da ogs\u00e5, at de i de m\u00f8rke og lune augustn\u00e6tter synes at funkle ekstra meget. Det skyldes dog ikke stjernerne selv, men Jordens atmosf\u00e6re<\/a><\/strong>. Luften er nemlig aldrig i absolut ro, for p\u00e5 grund af sm\u00e5 temperaturforskelle i de forskellige atmosf\u00e6relag opst\u00e5r der turbulens, og selv om s\u00e5danne termiske hvirvler er meget sm\u00e5, er de alligevel store nok til at p\u00e5virke lyset fra stjernerne. Stjernerne er s\u00e5 langt borte, at de egentlig kun ses som punkter, og n\u00e5r det smalle lysbundt bliver afb\u00f8jet, synes stjernerne at bev\u00e6ge sig en lille smule frem og tilbage, og samtidig kan de synes at variere i lysstyrke. Dette f\u00e6nomen kaldes astronomisk scintillation.<\/span><\/p>\n

\"\"Astronomisk scintillation.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den officielle dato for sluttidspunktet for de lyse n\u00e6tter er den 8. august, men der er betydelig forskel afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor. I Odense slutter de i \u00e5r den 7. august, hvor Solen i 45 minutter er mere end 18\u00b0 under horisonten<\/a><\/strong>\u00a0mod nord. Herefter g\u00e5r det st\u00e6rkt. Natten f\u00f8r var der pr. definition ikke nattem\u00f8rke, og allerede den f\u00f8lgende nat varer det 1 time og 15 minutter, og ved udgangen af m\u00e5neden varer nattem\u00f8rket n\u00e6sten 5\u00bd time.<\/span><\/p>\n

Ved Danmarks sydligste punkt, Dueodde p\u00e5 Falster, slutter de lyse n\u00e6tter den 4. august, medens de ved Grenen i Nordjylland f\u00f8rst slutter den 15. august.<\/span><\/p>\n

Rent matematisk kan tidspunktet for begyndelsen og afslutningen p\u00e5 de lyse n\u00e6tter fasts\u00e6ttes helt pr\u00e6cist, men i praksis er der naturligvis en vis overgangsperiode, og allerede i begyndelsen af august vil de fleste opfatte nattehimlen som m\u00f8rk i tidsrummet omkring midnat. Midnat i denne forbindelse skal forst\u00e5s som astronomisk midnat, som afh\u00e6ngig af den geografiske position falder omkring \u00e9n time senere end borgerlig midnat p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Dagslysets, tusm\u00f8rkets og nattem\u00f8rkets varighed i august g\u00e6ldende for Odense.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod nord ved astronomisk midnat (i Odense kl. 01:23) midt i august. Store Bj\u00f8rns kontur er fremh\u00e6vet med gule forbindelseslinjer mellem de svagere stjerner.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Karlsvognen st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen mod nordvest. Som det er de fleste bekendt, er Karlsvognen ikke et officielt stjernebillede, idet de syv stjerner er en del af Store Bj\u00f8rn. Bortset fra Karlsvognens syv stjerner er Store Bj\u00f8rns \u00f8vrige stjerner forholdsvis lyssvage, og det kan derfor v\u00e6re vanskeligt at overskue det store stjernebillede, som for \u00f8vrigt er himlens 3. st\u00f8rste, og som kun er overg\u00e5et af S\u00f8slangen og Jomfruen. Netop her i sensommeren og i de f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5neder vender Store Bj\u00f8rn \u201drigtigt\u201d, og p\u00e5 en m\u00f8rk nat kan man se, hvordan bj\u00f8rnen synes at g\u00e5 langs nordhorisonten. Det er formodentlig netop dette, som gjorde, at ogs\u00e5 indianerne i Nordamerika opfattede stjernerne som en bj\u00f8rn. I deres myter blev bj\u00f8rnen forfulgt af syv j\u00e6gere gennem hele sommeren, indtil det lykkedes dem at fange den om efter\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Den orange Arcturus i Bootes st\u00e5r lavt over horisonten mod nordvest, medens Capella i Kusken st\u00e5r p\u00e5 nord\u00f8sthimlen p\u00e5 den modsatte side af Karlsvognen. Arcturus findes ved at forl\u00e6nge \u2019vognstangens bue\u2019 og Capella ved at forl\u00e6nge linjen mellem de to \u00f8verste stjerner i \u2019vognkasssen\u2019. L\u00e6ngere mod \u00f8st er Tyren med den \u00e5bne stjernehob Plejaderne p\u00e5 vej op over horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd midnat midt i august 2025. Bem\u00e6rk kortet viser himlen ved borgerlig midnat, dvs. kl. 00:00.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn er st\u00e5et op og st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen i Fiskene mod syd\u00f8st. Sommertrekantens nederste stjerne, Altair, st\u00e5r n\u00e6sten direkte mod syd, og p\u00e5 denne \u00e5rstid er de sm\u00e5 stjernebilleder mellem Svanen og \u00d8rnen nemme at se. Her har is\u00e6r Delfinen og Pilen et tydeligt omrids, medens R\u00e6ven og F\u00f8llet er mere diffuse. Under Vandmanden er stjernebilledet Sydlige Fisk p\u00e5 vej op over horisonten. Med undtagelse af stjernebilledets klareste stjerne, Fomalhaut, best\u00e5r det af svage stjerner, og p\u00e5 grund af den lave h\u00f8jde over horisonten er Fomalhaut stort set den eneste, som kan ses fra vore breddegrader. Fomalhaut er himlens 18. klareste stjerne og den sydligst beliggende stjerne af 1. st\u00f8rrelse synlig fra Danmark. Midt i august st\u00e5r den op omkring kl. 01.<\/span><\/p>\n

M\u00e6lkevejen er tydeligst fra vore breddegrader p\u00e5 denne \u00e5rstid. Det svagt lysende b\u00e5nd, som stammer fra det samlede lys fra millionvis af svage stjerner, str\u00e6kker sig fra den sydlige til den nordlige horisont og passerer undervejs n\u00e6sten gennem Zenith. M\u00e6lkevejen bliver f\u00f8rst tydelig 10\u00b0-15\u00b0 over horisonten i omr\u00e5det omkring \u00d8rnen, hvorfra den forts\u00e6tter gennem Svanen med den klareste del p\u00e5 den nordlige halvkugle langs Svanens l\u00e6ngdeakse. M\u00e6lkevejen forts\u00e6tter gennem Cassiopeia og Perseus og forsvinder efterh\u00e5nden ud af syne i Kusken, som ligger t\u00e6t p\u00e5 den nord\u00f8stlige horisont.<\/span><\/p>\n

De m\u00f8rke n\u00e6tters tilbagevenden falder sammen med \u00e5rets bedste og mest kendte meteorsv\u00e6rm. Der er sommer med lune n\u00e6tter p\u00e5 den nordlige halvkugle, hvilket betyder, at Perseiderne f\u00e5r mere opm\u00e6rksomhed end de sv\u00e6rme, som forekommer i vinterhalv\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Selv de, som kun kaster et sporadisk blik p\u00e5 nattehimlen, har formodentlig p\u00e5 et eller andet tidspunkt set et pludseligt glimt af et stjerneskud, som med stor hastighed tr\u00e6kker en lang lysende streg hen over himlen. Den astronomiske betegnelse for et stjerneskud er meteor, og et s\u00e5dant f\u00e6nomen er faktisk langt mere hyppigt, end man umiddelbart tror, idet der forekommer 5-10 sporadiske meteorer i l\u00f8bet af en time. Man vil langt fra se dem alle sammen, idet sporadiske meteorer dukker uventet op et vilk\u00e5rligt sted p\u00e5 himlen, og mange gange er de s\u00e5 svage, at man ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til dem \u2013 og is\u00e6r ikke hvis man vender ryggen til.<\/span><\/p>\n

\"\"Sporadisk meteor gennem den nederste del af Ophiuchus fotograferet p\u00e5 Stige \u00d8.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Chancen for at se et meteor stiger st\u00e6rkt under en meteorsv\u00e6rm, hvilket netop bliver tilf\u00e6ldet under Perseidernes maksimum den 12. august. Perseiderne kan dog ses b\u00e5de f\u00f8r og efter maksimum. Det er en bred sv\u00e6rm, hvis f\u00f8rste meteorer normalt viser sig omkring den 17. juli og med de sidste omkring den 24. august. I ydertidspunkterne er aktiviteten meget lille, og kun i n\u00e6tterne omkring maksimum m\u00e5 man forvente et st\u00f8rre antal.<\/span><\/p>\n

Aktiviteten angives til omkring 100 meteorer pr. time, men dette er dog den s\u00e5kaldte ZHR-v\u00e6rdi<\/a><\/strong>, som er baseret p\u00e5 en lang r\u00e6kke foruds\u00e6tninger, som sj\u00e6ldent er til stede. Der m\u00e5 derfor forventes en v\u00e6sentligt lavere timerate, hvilket specielt g\u00e6lder for 2025, fordi der er fuldm\u00e5ne den 9. august, og p\u00e5 maksimumsnatten mellem den 12. og 13. st\u00e5r M\u00e5nen op kl. 21:50, dvs. en time f\u00f8r det nautiske tusm\u00f8rke begynder. M\u00e5nen er oppe resten af natten, s\u00e5 forventningen skal s\u00e6ttes til omkring 1\/10 af ZHR-v\u00e6rdien. De svagere meteorer forsvinder i M\u00e5nens kraftige lys, men mange af Perseiderne er ofte s\u00e5 kraftige, at selv M\u00e5nen ikke er st\u00e6rk nok til at overstr\u00e5le dem.<\/span><\/p>\n

Som betegnelsen Perseiderne antyder, udspringer denne meteorsv\u00e6rm fra stjernebilledet Perseus, som st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen mod nord\u00f8st ved m\u00f8rkets frembrud. Meteorerne viser sig dog overalt p\u00e5 himlen, og en Perseide kan kendes ved, at sporet kan f\u00f8res tilbage til et omr\u00e5de mellem Perseus og Cassiopeia, og netop Perseiderne efterlader ofte et spor, som bliver st\u00e5ende i flere sekunder. Man kan begynde at se efter Perseiderne, s\u00e5 snart der bliver m\u00f8rkt nok, dvs. ved 22:30 tiden. I l\u00f8bet af natten stiger radianten h\u00f8jere p\u00e5 himlen, og som med de fleste andre meteorsv\u00e6rme har Perseiderne tendens til at stige i antal efter midnat, og typisk forekommer de fleste i timerne umiddelbart f\u00f8r daggry.<\/span><\/p>\n

\"\"Perseidernes radiant.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod \u00f8st den 12. august kl. 23. Perseidernes radiant er ved det r\u00f8de kryds.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\u2019Stjernen\u2019 umiddelbart til h\u00f8jre for M\u00e5nen p\u00e5 ovenst\u00e5ende kort er Saturn. Saturn kommer i opposition den 21. september, men allerede her i august er den p\u00e5 himlen det meste af natten, s\u00e5 der er god mulighed for at rette et teleskop mod ringplaneten, for de ber\u00f8mte ringe kan ikke ses med det blotte \u00f8je. Nogle vil m\u00e5ske blive lidt skuffede, for i august falder synsretningen fra Jorden n\u00e6sten sammen med ringplanet. Ringene ses kun en vinkel p\u00e5 3\u00b0, og vi ser dem fra \u201dundersiden\u201d, dvs. fra deres sydlige side.<\/span><\/p>\n

\"\"Billede STScI-PRC98-29 fra Hubble Space Telescope er fra 21. oktober 1998, hvor ringsystemets h\u00e6ldningsgrad svarede nogenlunde til den nuv\u00e6rende. Selvom det ser ud som om ringen best\u00e5r af nogle f\u00e5 faste ringe, best\u00e5r den i virkeligheden af tusindvis af individuelle ringe. Billedet viser samtidig de to klassiske ringdelinger. Den smalle Enckedeling t\u00e6ttest p\u00e5 den ydre kant og den brede Cassinideling n\u00e6r midten. Den lille sorte plet over ringen er skyggen af saturnm\u00e5nen Enceladus.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gennem et teleskop har Saturn den 12. august en udstr\u00e6kning p\u00e5 19\u201d, og ringene str\u00e6kker sig over 44\u201d. Titan har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8\u00bd og er synlig i selv et mindre teleskop, og det samme kan en h\u00e5ndfuld<\/a><\/strong> af Saturns i alt 274 m\u00e5ner<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Ligesom det g\u00e6lder for Jupiter, vil skyggen fra nogle af Saturns m\u00e5ner kunne ses som en helt sort plet, n\u00e5r de passerer hen over planeten. For Saturns vedkommende er det dog langt sj\u00e6ldnere, idet disse skyggepassager kun finder sted hvert 15. \u00e5r, n\u00e5r synsretningen fra Jorden falder sammen med ringplanet. N\u00e6ste gang bliver s\u00e5ledes i 2040.<\/span><\/p>\n

Dette sammenfald forekommer her i 2025, og det pr\u00e6cise tidspunkt hvor Jorden krydsede ringplanet, s\u00e5 de f\u00e5 kilometer tynde ringe ikke kunne ses, var den 23. marts. Det var blot 11 dage efter konjunktionen, s\u00e5 Saturn var ogs\u00e5 ude af syne, idet den befandt sig p\u00e5 morgenhimlen blot 9\u00b0 fra Solen.<\/span><\/p>\n

Det er is\u00e6r Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne, Titan, som kaster en synlig skygge. Titan er den n\u00e6stst\u00f8rste m\u00e5ne i Solsystemet, kun overg\u00e5et af jupiterm\u00e5nen Ganymedes. Med en diameter p\u00e5 5150 kilometer er Titan endda st\u00f8rre end planeten Merkur. Lignende skyggepassager sker ogs\u00e5 for nogle af Saturns andre m\u00e5ner, men de er s\u00e5 sm\u00e5 i forhold til Titan, og deres respektive skygger s\u00e5 sm\u00e5, at det er langt sv\u00e6rere at se dem. P\u00e5 grund af den store afstand til Saturn er Titans skyggepassager ogs\u00e5 en udfordring. F\u00f8rn\u00e6vnte Ganymedes ses under en synsvinkel p\u00e5 ~1,7\u201d og Europas er ~1\u201d. Til sammenligning er Titans ~0,8\u201d.<\/span><\/p>\n

Titan kredser om Saturn p\u00e5 16 jordiske d\u00f8gn, s\u00e5 det er begr\u00e6nset, hvor mange passager der forekommer, mens Jorden er p\u00e5 linje med ringplanet. To passager fandt sted i juli, med desv\u00e6rre skete det i dagtimerne, s\u00e5 de kunne ikke ses fra vore breddegrader.<\/span><\/p>\n

De n\u00e6ste to passager finder sted den 3. og 19. august, men ogs\u00e5 disse forekommer i dagtimerne, og det samme vil v\u00e6re tilf\u00e6ldet under transitterne den 4. og 20. september. Her i Danmark g\u00e5r vi s\u00e5ledes glip af dette sj\u00e6ldne syn. N\u00e6ste chance bliver som n\u00e6vnt i 2040.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn med Titan og dennes skygge henholdsvis den 3. og 19. august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,8 er det ikke n\u00f8dvendigt med et detaljeret stjernekort for at finde Saturn. Planeten befinder sig i den vestlige del af Fiskene, og da dette stjernebillede prim\u00e6rt best\u00e5r af svage stjerner, er Saturn det klareste objekt i omr\u00e5det og kan uden problemer ses med det blotte \u00f8je. Det er derimod normalt n\u00f8dvendigt at bruge b\u00e5de stjernekort og optisk udstyr for at se Neptun, som har en lysstyrke p\u00e5 mag 7.7, men som omtalt i juli<\/strong><\/a> kan Neptun relativet nemt findes med en prismekikkert ved at bruge Saturn som vejviser.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn (nederst) og Neptun (\u00f8verst) i august. Lysstyrken p\u00e5 tre sammenligningsstjerner er angivet.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Uranus er n\u00e6sten lige s\u00e5 nem at finde som Neptun. For det f\u00f8rste er dens lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 v\u00e6sentligt klarere end Neptuns mag. 7,7. For det andet befinder Uranus sig blot 4\u00bd\u00b0 syd for den \u00e5bne stjernehob Plejaderne i Tyren, dvs. planeten og stjernehoben kan v\u00e6re i samme synsfelt i en prismekikkert. Udover den letgenkendelige Plejaderne og et st\u00f8rre antal svage baggrundsstjerner er der en h\u00e5ndfuld stjerner med nogenlunde samme lysstyrke som Uranus. P\u00e5 kortet herunder er deres lysstyrker angivet.<\/span><\/p>\n

Gennem et st\u00f8rre teleskop ses Uranus som en lille bl\u00e5lig skive p\u00e5 3\u00bd\u201d, og selv om den var blevet set og indtegnet som en svag stjerne p\u00e5 adskillige stjernekort i 1700-tallet, blev den f\u00f8rst erkendt som en planet, da William Herschel s\u00e5 den gennem sit hjemmelavede 6 tommers spejlteleskop i 1781, og opdagelsen af den hidtil ukendte planet gjorde Solsystemet dobbelt s\u00e5 stort som tidligere troet.<\/span><\/p>\n

Herschel kaldte den nye planet “Georgium Sidus” til \u00e6re for kong George III af England p\u00e5 trods af, at Solsystemets planeter traditionelt har navne fra den klassiske mytologi. Den tyske astronom Johann Elert Bode foreslog derfor at \u00e6ndre navnet til Uranus for at bringe det i overensstemmelse med de andre planeters navne. Herschel og engl\u00e6nderne holdt dog fast ved Georgium Sidus, og Uranus kom f\u00f8rst i officielt brug midt i 1800-tallet.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus’ prograde bev\u00e6gelse i august. Afstanden mellem de vandrette linjer er 1\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I begyndelsen af august st\u00e5r Venus op kl. 02:15, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden finder opgangen sted kl. 03:15. Umiddelbart lyder det, som om opgangen finder sted senere og senere. Dette er da ogs\u00e5 korrekt, men da Solen samtidig ogs\u00e5 st\u00e5r senere op \u2013 1. august er det kl. 05.25 og 31. august kl. 06:22 \u2013 st\u00e5r Venus hele m\u00e5neden op godt 3 timer f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

Venus befinder sig i Tvillingerne og n\u00e5r at komme forholdsvis h\u00f8jt op p\u00e5 himlen inden daggry, hvilket giver mulighed for at rette et teleskop mod den meget klare planet. P\u00e5 grund af sit t\u00e6tte skyd\u00e6kke udviser Venus ingen detaljer. Det eneste man uden problemer kan se, er at den belyste del af Venus i l\u00f8bet af m\u00e5neden for\u00f8ges fra 75% til 84% samtidig med, at st\u00f8rrelsen formindskes fra 14\u201d til 12\u201d. Denne \u00e6ndring skyldes, at afstanden mellem Jorden og Venus i l\u00f8bet af m\u00e5neden bliver 28 millioner kilometer st\u00f8rre.<\/span><\/p>\n

\"\"Skitsen viser, hvordan den for\u00f8gede afstand har betydning for Venus\u2019 st\u00f8rrelse, og hvordan vinklen Jorden-Venus-Solen har betydning for belysningsgraden.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Morgenhimlen 12. august en time f\u00f8r solopgang. Den klareste \u2019stjerne\u2019 er Venus. Castor og Pollux i Tvillingerne genkendes til venstre og Orion med sit b\u00e6lte til h\u00f8jre<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Den n\u00e6stklareste \u2019stjerne\u2019 p\u00e5 skitsen lige til venstre for Venus er Jupiter. Solsystemets to klareste planeter synes j\u00e6vnligt at passere forbi hinanden. Jupiter fuldf\u00f8rer en tur rundt om Solen p\u00e5 12 \u00e5r, og set fra Jorden befinder den sig s\u00e5ledes omkring \u00e9t \u00e5r i hvert af Ekliptikas 13 stjernebilleder. Venus er derimod meget hurtigere, og som indre planet st\u00e5r den maksimalt 47\u00b0 enten \u00f8st eller vest for Solen. Venus synes derfor mere eller mindre at f\u00f8lges med Solen, der bruger \u00e9t \u00e5r om en tur gennem Ekliptika. I virkeligheden er det som bekendt Jorden, som bev\u00e6ger sig, men set fra Jordens perspektiv synes det at v\u00e6re Solen.<\/span><\/p>\n

Egentlig er det Venus, der som den hurtigste passerer forbi Jupiter, og en s\u00e5dan konjunktion er forekommet 12 gange inden for de seneste 10 \u00e5r. Nogle gange sker det, medens planeterne st\u00e5r s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, de ikke kan ses. Venus\u2019 og Jupiters baneplan har en h\u00e6ldningsgrad p\u00e5 henholdsvis 3\u00b024\u2019 og 1\u00b018\u2019 i forhold til Jordens baneplan (Ekliptika), hvilket betyder, at de to planeter sommetider passerer t\u00e6t forbi hinanden og andre gange i betydeligt st\u00f8rre afstand.<\/span><\/p>\n

\"\"Omtale af Venus-Jupiter konjunktioner i Popular Astronomy, Vol. 24, nr. 6 1916.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mindste afstand under den aktuelle konjunktionen er knap 1\u00b0 – svarende til 2\u00d7 M\u00e5nens tilsyneladende diameter. N\u00e6ste konjunktion sker om aftenen den 9. juni 2026 med en afstand p\u00e5 1\u00bd\u00b0. Den 26. august 2027 st\u00e5r planeterne for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses, medens de den 10. november 2028 passerer hinanden om morgenen i en afstand svarende til M\u00e5nens tilsyneladende diameter.<\/span><\/p>\n

\"\"Konjunktionen mellem Jupiter (\u00f8verst) og Venus (nederst). Venus\u2019 hurtige bev\u00e6gelse i forhold til Jupiter fremg\u00e5r tydeligt. Afstanden mellem de lodrette streger er 0,2\u00b0 og mellem de vandrette 0,25\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En af de t\u00e6tteste konjunktioner i den n\u00e6vnte 10-\u00e5rs periode var den 30. juni 2015, hvor Jupiter og Venus efter solnedgang passerede hinanden en afstand p\u00e5 22\u2019 \u2013 svarende til 2\/3 af M\u00e5nens tilsyneladende diameter.<\/span><\/p>\n

\"\"Konjunktionen den 30. juni 2015 set gennem teleskopet p\u00e5 Munkebjergskolens Observatorium. R\u00e6kkef\u00f8lgen af Jupiters m\u00e5ner er fra venstre Ganymedes, Io, Europa og Callisto.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den forholdsvise lave h\u00f8jde over horisonten og dermed det tidlige daggry levner ikke mange muligheder for at f\u00f8lge, hvordan Jupiters fire store m\u00e5ner<\/a><\/strong> i l\u00f8bet af kort tid \u00e6ndrer indbyrdes position, medens de med perioder p\u00e5 mellem 42 timer og 17 d\u00f8gn kredser omkring planeten. Muligheden bliver langt bedre senere p\u00e5 efter\u00e5ret, hvor Jupiter i slutningen af september st\u00e5r op inden midnat.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r man tager et grundigt kig p\u00e5 den tidligere viste skitse over morgenhimlen den 12. august, bem\u00e6rkes en meget svag \u2019stjerne’ t\u00e6t p\u00e5 horisonten lodret under Castor og Pollux. Der er planeten Merkur, som var i nedre konjunktion med Solen den 31. juli. Under konjunktionen kan Merkur ikke ses \u2013 det er kun muligt, s\u00e5fremt der forekommer en merkurpassage. Den seneste merkurpassage fandt sted den 11. november 2019<\/a><\/strong>, og den n\u00e6ste bliver 13. november 2032, hvor passagen fra danske breddegrader kan iagttages fra solopgang indtil middagstid.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurpassagen 13. november 2032. Tiderne er angivet i UT. L\u00e6g \u00e9n time til for dansk normaltid.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Dette billede er optaget gennem teleskopet p\u00e5 Munkebjergskolens Observatorium under merkurpassagen den 11. november 2019. Afstanden mellem Jorden og Merkur var 101 millioner kilometer, og Merkur ses under en synsvinkel p\u00e5 10\u201d. Solen befinder sig yderligere 47 millioner kilometer l\u00e6ngere fra Jorden, dvs. i en afstand p\u00e5 148 millioner kilometer. Det fremg\u00e5r tydeligt, hvor lille Merkur faktisk er, s\u00e5 det er egentligt forbavsende, hvor stor dens lysstyrke kan blive.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkurs lysstyrke er altid lav i forbindelse med nedre konjunktion<\/a><\/strong>, og n\u00e5r den begynder at blive synlig omkring den 12. august, er lysstyrken blot mag. 1,4 med Merkur meget t\u00e6t p\u00e5 horisonten. Merkur har sin st\u00f8rste vestlige elongation p\u00e5 19\u00b0 den 19. august. Lystyrken er steget til mag. 0, og den forts\u00e6tter med at stige resten af m\u00e5neden, men samtidig n\u00e6rmer Merkur sig Solen og st\u00e5r derfor lavere for hver morgen.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurs synlighed p\u00e5 morgenhimlen i august \u00e9n time f\u00f8r solopgang. Positionen er angivet for hver anden morgen. De f\u00f8rste 1\u00bd uge st\u00e5r Merkur op kort tid f\u00f8r solopgang og kan ikke ses, medens det fortsat er nogenlunde m\u00f8rkt.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 20. og 21. august passerer den aftagende m\u00e5ne omr\u00e5det. Den 20. st\u00e5r den mellem Jupiter og Venus, og den 21. mellem Venus og Merkur.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 20. og 21. august. M\u00e5nen er afbildet i dobbelt st\u00f8rrelse.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle udseende: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5415\/<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2025 Efter snart tre m\u00e5neder med lange dage og korte n\u00e6tter begynder det igen at blive m\u00f8rkt om natten. Stjernerne bliver i digternes poetiske \u00f8jne sammenlignet med blinkende diamanter, og sandt er det da ogs\u00e5, at de … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20258,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3447","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3447","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3447"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3447\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3470,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3447\/revisions\/3470"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3447"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}