{"id":3473,"date":"2025-08-03T11:04:26","date_gmt":"2025-08-03T10:04:26","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3473"},"modified":"2026-01-01T07:58:16","modified_gmt":"2026-01-01T06:58:16","slug":"stjernehimlen-i-september-2025","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3473","title":{"rendered":"Stjernehimlen i september 2025"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2025<\/span><\/strong><\/p>\n

Ved indgangen til september er sommeren ved at g\u00e5 p\u00e5 h\u00e6ld, og rent kalenderm\u00e6ssigt regnes september traditionelt da ogs\u00e5 for den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned. I begyndelsen af september er dagen dog fortsat l\u00e6ngere end natten, men ved udgangen af m\u00e5neden er det modsat. Meteorologerne har foresl\u00e5et, at definere efter\u00e5rets begyndelse som det tidspunkt, hvor den gennemsnitlige d\u00f8gnminimumtemperatur er mellem 0 og 10 grader. Det betyder imidlertid, at efter\u00e5ret begynder p\u00e5 et vilk\u00e5rligt tidspunkt, som varierer fra \u00e5r til \u00e5r, og som ikke kan fasts\u00e6ttes p\u00e5 forh\u00e5nd. Derfor benytter DMI fortsat de tre m\u00e5neder september, oktober og november, n\u00e5r de laver statistikker over efter\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Astronomerne har det noget nemmere. Den astronomiske overgang fra sommer til efter\u00e5r begynder ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. Det er det tidspunkt, hvor Solen st\u00e5r lodret over \u00c6kvator, n\u00e5r den bev\u00e6ger sig fra den nordlige halvkugle til den sydlige. Dette tidspunkt varierer ogs\u00e5 fra \u00e5r til \u00e5r, fordi Jorden ikke bruger et helt antal d\u00f8gn til en omkredsning af Solen, men tidspunktet kan fasts\u00e6ttes helt pr\u00e6cist, og i 2025 er det den 22. september kl. 20:20. Herefter varer efter\u00e5ret indtil vintersolhverv den 21. december kl. 16:03.<\/span><\/p>\n

J\u00e6vnd\u00f8gn er ogs\u00e5 kendt for, at dag og nat er lige lange, hvilket imidlertid ikke er helt rigtigt. Finder man Solens op- og nedgangstidspunkt i en almanak, kan man se, at den 22. september er dagen adskillige minutter l\u00e6ngere end natten. Den 22. september 2025 st\u00e5r Solen op i Odense kl. 07:06, og den g\u00e5r ned kl. 19:15. Dagen varer s\u00e5ledes 12 timer og 9 minutter. Disse tidspunkter anses for de korrekte astronomiske, hvor centrum af solskiven st\u00e5r lige i horisonten.<\/span><\/p>\n

I almindelighed betragter de fleste derimod solopgang som det \u00f8jeblik, hvor Solens overkant viser sig over horisonten, mens solnedgang betragtes som det tidspunkt, hvor den synker ned under horisonten. N\u00e5r disse tidspunkter benyttes, finder solopgangen sted kl. 7:04 og nedgangen kl. 19:17. Dette g\u00f8r dagen fire minutter l\u00e6ngere i forhold til den astronomiske beregning, og da afb\u00f8jning af lyset i Jordens atmosf\u00e6re samtidig f\u00e5r Solen til at se ud, som om den st\u00e5r en smule h\u00f8jere p\u00e5 himlen, end den g\u00f8r i virkeligheden, er det en yderligere komplikation.<\/span><\/p>\n

\"\"Lysets afb\u00f8jning (refraktion) ved horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"\u201dBorgerlig\u201d solopgang den 22. september kl. 07:04 med Solens \u00f8verste kant lige i horisonten. Bem\u00e6rk at horisonten er helt flad. Dens h\u00f8jde defineres som 0\u00b0, hvilket kun er tilf\u00e6ldet, hvis man ser ud over havet. P\u00e5 landjorden er der bakker o.l. som h\u00e6ver horisonten, hvorved solopgangen kan finde sted minutter eller sekunder senere afh\u00e6ngig af landskabets kontur.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Astronomisk solopgang den 22. september kl. 07:06. Astronomerne beregner positionen af et himmellegeme med en vis udstr\u00e6kning med udgangspunkt i himmellegemets centrum. Solen har en udstr\u00e6kning p\u00e5 godt \u00bd\u00b0, hvilket s\u00e5ledes indeb\u00e6rer, at halvdelen af Solen er st\u00e5et op p\u00e5 det angivne tidspunkt. L\u00e6g m\u00e6rke til, at Solen er en smule fladtrykt. Det skyldes refraktionen – lysets brydning i Jordens atmosf\u00e6re. Brydningen er kraftigst helt nede ved horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Solens sande position den 22. september kl. 07:06. Ved beregning af solopgangs-tidspunktet tager astronomerne hensyn til atmosf\u00e6rens refraktion. Hvis Jorden ikke havde haft en atmosf\u00e6re, som bryder lyset, ville Solens centrum i virkeligheden befinde sig \u00bd\u00b0 under horisonten. Bem\u00e6rk at der kun er benyttet hele minuttal. I Odense st\u00e5r Solen pr\u00e6cis i horisonten kl. 07:03:59 den 22. september \u2013 s\u00e5fremt man har en helt fri horisont ned til 0\u00b0. Solen kan dog ikke ses, idet \u00f8verste rand er sammen-faldende med horisonten, s\u00e5 der g\u00e5r lige et par sekunder, f\u00f8r det f\u00f8rst glimt af dagens stjerne viser sig.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Erfaringen viser naturligvis, at der ikke bliver m\u00f8rkt, s\u00e5 snart Solen g\u00e5r ned. Ligesom om morgenen er der er overgangsperiode, som kaldes tusm\u00f8rke<\/a><\/strong>. Tusm\u00f8rkes tre faser varierer efter \u00e5rstiden og efter hvilken breddegrad, man bor p\u00e5. I Danmark varer det borgerlige og nautiske tusm\u00f8rke hele natten omkring sommersolhverv. I en periode bliver der s\u00e5ledes hverken astronomisk tusm\u00f8rke eller nattem\u00f8rke. Se Stjernehimlen i juni 2025<\/a><\/strong>. Diagrammet herunder viser tusm\u00f8rkets varighed p\u00e5 danske breddegrader ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn den 22. september. Bem\u00e6rk at tusm\u00f8rket ikke ligger symmetrisk omkring kl. 00:00, men omkring \u00e9n time senere; det skyldes, at der fortsat er sommertid<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Dagslys, tusm\u00f8rke og nattem\u00f8rke p\u00e5 Fyn den 22. september 2025.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Efter\u00e5rets start ses tydeligt af Solens h\u00f8jde over horisonten. Om sommeren st\u00e5r den h\u00f8jt p\u00e5 himlen, om vinteren st\u00e5r den lavt og om efter\u00e5ret midt imellem. Man skal naturligvis v\u00e6re forsigtig med at se direkte p\u00e5 Solen, og da det ikke hj\u00e6lper meget at knibe \u00f8jnene sammen, kan man i stedet bruge stjernerne efter m\u00f8rkets frembrud, for p\u00e5 denne tid af \u00e5ret st\u00e5r Solen jo i samme h\u00f8jde som himlens \u00c6kvator. F.eks. st\u00e5r det karakteristiske m\u00f8nster af de fire stjerner, som danner Vandmandens \u201dVandkrukke\u201d, p\u00e5 himlens \u00c6kvator. I tiden omkring efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn st\u00e5r de fire stjerner ~35\u00b0 over horisonten mod syd ved midnat \u2013 samme h\u00f8jde som Solen midt p\u00e5 dagen. Ogs\u00e5 Orion kan benyttes, n\u00e5r den viser sig over horisonten en times tid efter midnat. Den \u00f8verste af de tre b\u00e6ltestjerner ligger p\u00e5 himlens \u00c6kvator. Stjernen hedder Mintaka, og den st\u00e5r op pr\u00e6cist mod \u00f8st. Det samme g\u00f8r Solen ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. Et par timer f\u00f8r daggry st\u00e5r Orions b\u00e6lte mod syd\u00f8st. Solen st\u00e5r i samme retning og h\u00f8jde midt p\u00e5 formiddagen omkring efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn.<\/span><\/p>\n

\"\"Ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn befinder Solen sig i Jomfruen, medens den om for\u00e5ret befinder sig i Fiskene. De to \u00f8vrige billeder viser \u00c6kvators forl\u00f8b gennem Vandmanden og Orion.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Stjernehimlen over Fyn den 23. september 2025 kl. 03:00. Den hvide linje er \u00c6kvator. Omkring efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn svarer kurven til Solens bane i l\u00f8bet af dagen; den st\u00e5r op mod \u00f8st, kulminerer mod syd i en h\u00f8jde p\u00e5 34\u00b0 og g\u00e5r ned mod vest. Bem\u00e6rk Saturn i Fiskene og Jupiter i Tvillingerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som lige n\u00e6vnt under ovenst\u00e5ende stjernekort er de to store planeter Jupiter og Saturn synlige p\u00e5 efter\u00e5rets nattehimmel. Mars er ogs\u00e5 p\u00e5 himlen, n\u00e6rmere bestemt p\u00e5 aftenhimlen, men selv om vinkelafstanden til Solen i begyndelsen af september er 37\u00b0, befinder Mars sig meget lavt p\u00e5 himlen og g\u00e5r ned \u00e9n time efter Solen, s\u00e5 med en lysstyrke p\u00e5 mag 1,6 er den lille planet i praksis ikke synlig. De kommende m\u00e5neder n\u00e6rmer Mars sig gradvist Solen, og den bliver f\u00f8rst synlig engang til for\u00e5ret, hvor den dukker op p\u00e5 morgenhimlen efter at have v\u00e6ret i konjunktion med Solen den 9. januar 2026.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars ved solnedgang den 1. september. Afstanden mellem de lodrette linjer er 10\u00b0. Den skr\u00e5 linje er Ekliptika, og stjernen til venstre for Mars er Spica i Jomfruen, men den er med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1 ligesom Mars heller ikke synlig.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn er den f\u00f8rste af de store planeter, som viser sig. Den 1. september st\u00e5r den op kl. 20:47, dvs. omkring 40 minutter efter solnedgang. P\u00e5 m\u00e5nedens sidste aften finder opgangen sted kl. 18:50, hvilket er f\u00e5 minutter f\u00f8r solnedgang. Saturn kommer i opposition den 21. september, og p\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r den pr\u00e6cist modsat Solen. Saturn befinder sig i Fiskene og bev\u00e6ger sig under sin retrograde bev\u00e6gelse ind i Vandmanden den 29. september. Her forbliver ringplaneten indtil midt i januar 2026.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns bane gennem Fiskene og Vandmanden fra 1. september 2025 til 1. februar 2026. Bred-den p\u00e5 synsfeltet er 10\u00b0. Som det fremg\u00e5r, befinder Saturn sig nogle f\u00e5 grader lavere end himlens \u00c6kvator. Det er dog ikke n\u00f8dvendig med et stjernekort for at finde Saturn, idet ringplaneten med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,6 er det klareste objekt i omr\u00e5det. Den klareste stjerne i umiddelbar n\u00e6rhed er 27 Psc p\u00e5 mag. 4,9.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn kommer som n\u00e6vnt i opposition den 21. september. Afstanden mellem Jorden og Saturn er p\u00e5 dette tidspunkt 1,279 milliarder kilometer, s\u00e5 p\u00e5 trods af Saturns \u00e6kvatorialdiameter p\u00e5 120.536 kilometer ses den gennem et teleskop kun som en lettere fladtrykt skive p\u00e5 19\u201d. Fladtryktheden skyldes, at poldiameteren p\u00e5 grund af planetens hurtige rotation omkring sin akse kun er 108.728 kilometer, dvs. 10% mindre end \u00e6kvatordiameteren. Saturn er dermed den mest fladtrykte af alle Solsystemets planeter.<\/span><\/p>\n

Saturns mest karakteristiske kendetegn er dog dens ringe. Ringene har en diameter p\u00e5 n\u00e6sten 300.000 kilometer, hvilket i Saturns afstand fra Jorden under oppositionen udm\u00f8nter sig i en udtr\u00e6kning p\u00e5 44\u201d. Ringene er imidlertid ret uanseelige i \u00f8jeblikket, for de h\u00e6lder kun 2\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden. Vi ser dem s\u00e5ledes n\u00e6sten fra kanten, og da de kun har en tykkelse p\u00e5 omkring 10 meter, er de vanskelige at se. Forholdene bliver bedre i de kommende \u00e5r, og ringene n\u00e5r den maksimale h\u00e6ldning p\u00e5 27\u00b0 i 2032.<\/span><\/p>\n

\"\"Ringenes h\u00e6ldning under de kommende oppositioner.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ud af Saturns i alt 274 m\u00e5ner kan en h\u00e5ndfuld<\/a><\/strong> ses gennem et mindre teleskop. Heraf er Titan med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8\u00bd den klareste, medens de \u00f8vrige ligger omkring mag. 10. Ligesom det g\u00e6lder for Jupiter, kan m\u00e5nerne passere ind foran Saturn og kaste deres skygge p\u00e5 planetens skyd\u00e6kke. For Saturns vedkommende forekommer disse transitter og skyggepassager imidlertid kun hvert 15. \u00e5r, n\u00e5r synsretningen fra Jorden falder sammen med ringplanet, hvilket jo netop er her i 2025. Eftersom Saturns m\u00e5ner med undtagelse af Titan er meget mindre end Jupiters fire store m\u00e5ner, og eftersom afstanden til Saturn er dobbelt s\u00e5 stor som til Jupiter, er m\u00e5nernes skygge tilsvarende mindre, s\u00e5 det kr\u00e6ver et stort teleskop og gode observationsforhold at se disse skygger. Titans skygge er v\u00e6sentligt st\u00f8rre, og den passerer foran Saturn to gange i september, nemlig den 4. og 20., men desv\u00e6rre finder begge passager sted i dagtimerne fra danske breddegrader.<\/span><\/p>\n

\"\"Rhea og Tethys med deres skygger om aftenen den 13. september. Rhea er til venstre, og skyggen ligger for begges vedkommende til h\u00f8jre for m\u00e5nen.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Saturn med Titan og Titans skygge i morgentimerne efter solopgang den 20. september. Billeder fra planetarieprogrammet Stellarium.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter st\u00e5r op kl. halv to om morgenen den 1. september og et kvarters tid f\u00f8r midnat den sidste morgen i m\u00e5neden. Jupiter befinder sig i Tvillingerne, hvis klareste stjerner er Castor og Pollux p\u00e5 henholdsvis mag. 1,6 og mag. 1,1. De bliver dog overg\u00e5et af Jupiters mag. 2, s\u00e5 man tager ikke fejl, og forskellen bliver endnu tydeligere, n\u00e5r man retter et teleskop mod planeten. Solsystemets st\u00f8rste planet har en udstr\u00e6kning p\u00e5 34\u201d, og den bliver tilmed for\u00f8get til 37\u201d i l\u00f8bet af m\u00e5neden i takt med at afstanden mellem Jorden og Jupiter bliver mindre. Derudover bev\u00e6ger Jupiter sig i forhold til baggrundsstjernerne. Denne prograde bev\u00e6gelse (mod venstre) forts\u00e6tter, indtil oppositionssl\u00f8jfen p\u00e5begyndes midt i november.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter i september. Planeten passerer 10\u2019 (1\/3 af M\u00e5nens diameter) over \u03b4 Gemini p\u00e5 mag. 3,5 den 7. september. Orions \u201dk\u00f8lle\u201d ses til h\u00f8jre, og den klare stjerne nederst i hj\u00f8rnet er Betelgeuze.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiters fire store m\u00e5ner er et kapitel for sig. Med afrundede v\u00e6rdier kredser de tre inderste: Io, Europa og Ganymede omkring planeten p\u00e5 42.5, 85.2 og 171.7 timer. Denne n\u00e6sten perfekte 4:2:1 resonans betyder, at m\u00e5nerne gentager deres indbyrdes position efter 171,7 timer (7 dage og 4 timer). Det er dog kun tiln\u00e6rmelsesvis, fordi synsretningen fra Jorden \u00e6ndres i l\u00f8bet af en uge, s\u00e5 vi ser m\u00e5nerne fra en lidt anden vinkel.<\/span><\/p>\n

\"\"Tre situationer med Jupiter og m\u00e5nerne med 172 timers mellemrum. Bem\u00e6rk skyggen fra Ganymede. Det er ikke en tilf\u00e6ldighed, at Ganymede synes at have samme position alle tre gange. De 172 timer er jo den tid, som Ganymede bruger til et kredsl\u00f8b om Jupiter. Callisto er ikke med, fordi den bruger 17 jordiske d\u00f8gn til en omkredsning og s\u00e5ledes ikke deltager i resonansen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De \u00f8vrige transitter, skyggepassager og okkultationer i september kan beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd med dette lille program fra ShallowSky<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Den klareste planet af dem alle, Venus, st\u00e5r op kl. 03:16 den 1. september, hvilket er 3 timer og 8 minutter f\u00f8r Solen. Den 30. september finder opgangen sted kl. 04:51. Det er 2 timer og 18 minutter f\u00f8r Solen. Med andre ord finder opgangen gradvist sted t\u00e6ttere p\u00e5 solopgang, men det er alligevel s\u00e5 tidligt, at Venus med sin lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73,9 straks falder i \u00f8jnene. Venus befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen, og afstanden til den er s\u00e5 stor, at dens 84% belyste skive ved m\u00e5nedens begyndelse kun ses under en synsvinkel p\u00e5 12\u201d. Inden udgangen af september er st\u00f8rrelsen svundet til 11\u201d med en belysningsgrad p\u00e5 91%.<\/span><\/p>\n

Hvis der er klart vejr den 1. september b\u00f8r man rette sin prismekikkert mod Venus, n\u00e5r den er kommet et stykke op over horisonten, men inden det begynder at blive for lyst. Denne morgen st\u00e5r Venus omkring 1\u00b0 under den \u00e5bne stjernehob M44 i Krebsen. Venus bev\u00e6ger sig fra Krebsen ind i L\u00f8ven den 10. og passerer 1\u00b0 forbi L\u00f8vens klareste stjerne Regulus den 19. og 20.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 bane i september. M44 er markeret med den lille cirkel i \u00f8verste h\u00f8jre hj\u00f8rne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 19. september st\u00e5r det smalle segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne knap 4\u00b0 over Venus og Regulus. M\u00e5nen bev\u00e6ger sig ca. sin egen diameter pr. time, s\u00e5 inden daggry er den kommet t\u00e6ttere p\u00e5 parret. Den kommer endda s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, at den okkulterer Venus senere p\u00e5 dagen. Det sker umiddelbart f\u00f8r kl. 14 med M\u00e5nen og Venus mod sydvest i en h\u00f8jde p\u00e5 knap 37\u00b0 over horisonten. Efter godt en time dukker Venus frem igen p\u00e5 M\u00e5nens modsatte side. M\u00e5nen st\u00e5r h\u00f8jest mod syd kl. 11:29 en h\u00f8jde p\u00e5 47\u00b0, og p\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r Solen lavere p\u00e5 himlen mod sydsyd\u00f8st 28\u00b0 fra M\u00e5nen. Med lidt omhu og forsigtighed er det muligt at finde M\u00e5nen ved hj\u00e6lp af en prismekikkert. Venus er s\u00e5 lysst\u00e6rk, at den kan ses som en lysende plet mod den bl\u00e5 himmelbaggrund.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen, Venus og Regulus i det begyndende daggry den 19. september. Bem\u00e6rk jordskinnet p\u00e5 M\u00e5nen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som omtalt i juli<\/a><\/strong> og august<\/a><\/strong> befinder Neptun sig i samme omr\u00e5de som Saturn. Den 1. september st\u00e5r Neptun 1\u00be\u00b0 over Saturn. Is\u00e6r Saturns retrograde bev\u00e6gelse for\u00f8ger afstanden til 3\u00b0 ved udgangen af september, for pga. Neptuns store afstand flytter den sig kun meget langsomt i forhold til baggrundsstjernerne. Med en afstand p\u00e5 kun tre grader kan begge planeter uden problemer v\u00e6re indenfor synsfeltet af en prismekikkert. En prismekikkert er nemlig tilstr\u00e6kkelig til, at kunne se den 7,7 st\u00f8rrelsesklasse planet, is\u00e6r hvis man har et detaljeret stjernekort til r\u00e5dighed. Neptun kommer i opposition den 23. september. Det var pr\u00e6cist p\u00e5 denne dato i 1846, at astronomen Johann Gottfried Galle fandt Neptun efter at han samme dag havde modtaget et brev fra den franske matematiker Urbain Le Verrier, som matematisk havde beregnet planetens position.<\/span><\/p>\n

Udover Urbain Le Verrier havde en engelsk matematiker John Couch Adams ogs\u00e5 foretaget den samme beregning, og han var faktisk kommet Le Verrier i fork\u00f8bet, men p\u00e5 grund af nogle uheldige misforst\u00e5elser blev hans beregninger ignoreret af astronomerne. Begge matematikere<\/a><\/strong> havde benyttet Uranus som grundlag for deres beregninger, idet denne planet, som blev opdaget i 1781 viste tegn p\u00e5, at en ukendt planet l\u00e6ngere ude i Solsystemet p\u00e5virkede den med sin tyngdekraft.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Saturn og Neptun i september. Bev\u00e6gelsen er mod h\u00f8jre, og positionen er angivet for hver 2. dag. Cirklens synsfelt er 7\u00b0.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Uranus blev som n\u00e6vnt opdaget i 1781. Det var William Herschel, som ved et tilf\u00e6lde opdagede den, medens han var ved at udarbejde et katalog over stjernehimlen. Inden da var den blevet set adskillige gange tidligere, men var hver gang blevet opfattet som en stjerne. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 6 kunne datidens astronomer da ogs\u00e5 nemt tage fejl, n\u00e5r de iagttog stjernehimlen gennem deres forholdsvis beskedne teleskoper. William Herschel havde selv fremstillet sine spejlteleskoper, og de var den tids st\u00f8rste og bedste.<\/span><\/p>\n

I dag er Uranus nem at finde, for vi har jo b\u00e5de stjernekort og planetarieprogrammer, som viser dens \u00f8jeblikkelige position, og med sin lysstyrke lige p\u00e5 gr\u00e6nsen for synlighed for det blotte \u00f8je, er den et nemt prismekikkertobjekt. I \u00f8jeblikket er det endnu nemmere, for Uranus befinder sig 4\u00bd\u00b0 under Plejaderne, og som kortet herunder viser, er der en lille h\u00e5ndfuld baggrundsstjerner med nogenlunde samme lysstyrke som Uranus. I mods\u00e6tning til stjernerne bev\u00e6ger Uranus sig (ganske lidt) fra aften til aften. Den p\u00e5begynder sin oppositionssl\u00f8jfe den 6. september og bev\u00e6ger sig herefter retrogradt, dvs. mod vest (mod h\u00f8jre) i forhold til baggrundsstjernerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 position under Plejaderne den 15. september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der er total m\u00e5neform\u00f8rkelse s\u00f8ndag den 7. september. En m\u00e5neform\u00f8rkelse indtr\u00e6ffer, n\u00e5r M\u00e5nen i sin bane omkring Jorden bev\u00e6ger sig ind i Jordens skygge, dvs. Solen, Jorden og M\u00e5nen skal st\u00e5 p\u00e5 en linje. En m\u00e5neform\u00f8rkelse kan derfor kun forekomme ved fuldm\u00e5ne. Jordens kerneskygge r\u00e6kker ud til ca. 1.380.000 kilometer og str\u00e6kker sig derfor meget l\u00e6ngere ud end til M\u00e5nens bane. I M\u00e5nens gennemsnitlige afstand har den en bredde p\u00e5 n\u00e6sten 9200 kilometer og d\u00e6kker et areal med en diameter p\u00e5 11\/3\u00b0. Jordskyggen kan derfor nemt indeholde hele M\u00e5nen, der kun sp\u00e6nder over \u00bd\u00b0. M\u00e5nen bev\u00e6ger sig gennem kerneskyggen p\u00e5 ca. 3 timer og kan v\u00e6re helt indenfor den i n\u00e6sten 100 minutter, s\u00e5fremt der er tale om en central form\u00f8rkelse, dvs. n\u00e5r M\u00e5nen passerer n\u00f8jagtig gennem centrum af Jordskyggen.<\/span><\/p>\n

En total m\u00e5neform\u00f8rkelse har fem faser. Form\u00f8rkelsens f\u00f8rste fase begynder, n\u00e5r M\u00e5nen bev\u00e6ger sig ind i penumbraen, dvs. yderkanten af Jordens skygge. Men denne begivenhed kan ikke ses, idet skyggen i den ydre del af penumbraen er meget svag. F\u00f8rst n\u00e5r M\u00e5nens forreste kant er kommet omkring halvvejs ind i penumbraen, begynder den f\u00f8rste lille sv\u00e6kkelse af lyset at kunne ses.<\/span><\/p>\n

Den anden fase, den delvise form\u00f8rkelse, begynder, n\u00e5r M\u00e5nens kant n\u00e5r umbraen, eller Jordens kerneskygge. Hvis man ser opm\u00e6rksomt efter, vil man kunne se, at Jordens skygge er krum. I det antikke Gr\u00e6kenland var dette et af de f\u00f8rste synlige beviser p\u00e5, at Jorden er rund. Efterh\u00e5nden som en st\u00f8rre del af M\u00e5nen glider ind i umbraen, bliver dens lys svagere, og ved at se p\u00e5 stjernehimlen, vil man bem\u00e6rke, at hundredvis af stjerner dukker frem. Disse stjerner er naturligvis de samme, som normalt udg\u00f8r stjernebillederne, men som ikke kan ses i fuldm\u00e5nens st\u00e6rke lys. En times tid efter form\u00f8rkelsen start er der kun en smal belyst flig tilbage af M\u00e5nen. Resten af den har antaget en r\u00f8dlig farve.<\/span><\/p>\n

Den tredje fase, selve den totale form\u00f8rkelse, begynder, n\u00e5r den sidste del af M\u00e5nen glider ind i umbraen. Denne del kan vare op til ca. 1\u00bd time, afh\u00e6ngigt af hvor t\u00e6t M\u00e5nen passer skyggens centrum.<\/span><\/p>\n

Efterh\u00e5nden som M\u00e5nen fortsat bev\u00e6ger sig mod \u00f8st langs sin bane, indtr\u00e6ffer begivenhederne i omvendt r\u00e6kkef\u00f8lge. Totaliteten slutter, n\u00e5r M\u00e5nens forkant bliver ramt af sollyset, s\u00e5 form\u00f8rkelsen igen er partiel. Dette er fjerde fase. N\u00e5r hele M\u00e5nens skive er ude af umbraen, indtr\u00e6der femte fase, den afsluttende penumbrale form\u00f8rkelse, der ligesom begyndelsen af form\u00f8rkelsen er sv\u00e6r at iagttage.<\/span><\/p>\n

\"\"Total m\u00e5neform\u00f8rkelse.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Umbraen er den del af Jordens skygge, hvor Solens lys fuldst\u00e6ndig er blokeret fra at n\u00e5 M\u00e5nen, s\u00e5 hvorfor kan M\u00e5nen alligevel ses som orange eller r\u00f8d, snarere end at v\u00e6re helt m\u00f8rklagt? Det r\u00f8de lys, man ser under en m\u00e5neform\u00f8rkelse, kommer bogstaveligt fra alle de solopgange og solnedgange, som forekommer rundt om Jorden p\u00e5 det aktuelle tidspunkt. Jordens atmosf\u00e6re<\/a><\/strong> spreder og bryder det sollys, som strejfer kanten af kloden og sender det ind i Jordens skygge. Jordens atmosf\u00e6re er \u00e5rsagen til, at skyggen p\u00e5 M\u00e5nen ikke fremst\u00e5r helt skarp men synes lidt ulden i kanten. Hvis en astronaut stod p\u00e5 M\u00e5nen og s\u00e5 op mod Jorden, ville situationen v\u00e6re indlysende. Astronauten ville se Solen d\u00e6kket af den m\u00f8rke Jord, som er omgivet hele vejen rundt af et tyndt, lysende r\u00f8dt b\u00e5nd, der har solnedgangens og solopgangens farve. I sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde sker det, at M\u00e5nen bliver n\u00e6sten helt sort. Andre gange antager den en kobberfarvet orange, og nogle gange viser den sig n\u00e6rmest som brun eller m\u00f8rker\u00f8d.<\/span><\/p>\n

To faktorer p\u00e5virker en form\u00f8rkelses farve og lysstyrke. Den f\u00f8rste er simpelthen, hvor dybt M\u00e5nen g\u00e5r ind i umbraen. I midten af umbraen er der meget m\u00f8rkere end ved kanterne, s\u00e5 i de tilf\u00e6lde vil form\u00f8rkelsen v\u00e6re m\u00f8rkere i midtfasen. Andre gange ses en tydelig forskel, hvor den del M\u00e5nen, som er t\u00e6ttest p\u00e5 umbraens periferi, er v\u00e6sentlig lysere end resten.<\/span><\/p>\n

Den anden faktor er, hvordan Jordens atmosf\u00e6re langs solopgangs- og solnedgangslinjen er. Hvis luften er meget klar, vil form\u00f8rkelsen v\u00e6re lys, men hvis f.eks. et st\u00f8rre vulkan-udbrud har forurenet stratosf\u00e6ren, kan form\u00f8rkelsen blive m\u00f8rker\u00f8d eller n\u00e6sten sort.<\/span><\/p>\n

Farven kan s\u00e5ledes variere fra kobberfarvet til dybr\u00f8d, afh\u00e6ngigt af forholdene i Jordens atmosf\u00e6re p\u00e5 tidspunktet for form\u00f8rkelsen. Forholdene kan f.eks. v\u00e6re m\u00e6ngden af det st\u00f8v, skyer og fugtighed, der er til stede ved kanten af Jordens atmosf\u00e6re. Som n\u00e6vnt kan alle b\u00f8lgel\u00e6ngder endda blive blokeret s\u00e5 M\u00e5nen bliver meget m\u00f8rk, hvis der er store m\u00e6ngder vulkansk aske i atmosf\u00e6ren. Den franske astronom Andr\u00e9-Louis Danjon opfandt i 1921 Danjon-skalaen, som opdeler M\u00e5nens udseende og lysstyrke i 5 kategorier. Danjon fremsatte en hypotese om, at en m\u00e5neform\u00f8rkelses udseende var relateret til den 11-\u00e5rige solpletcyklus.<\/span><\/p>\n

\"\"Danjon-skalaen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e5neform\u00f8rkelsen den 7. september begynder teknisk set kl. 17:28 med den penumbrale fase, men som n\u00e6vnt kan denne fase ikke ses, og da slet ikke fra Odense, idet M\u00e5nen f\u00f8rst st\u00e5r op kl. 19:52.<\/span><\/p>\n

Den partielle fase begynder kl. 18:27, men ogs\u00e5 p\u00e5 dette tidspunkt er M\u00e5nen under hori-sonten, og det samme er tilf\u00e6ldet ved begyndelsen p\u00e5 totaliteten kl.19:30. N\u00e5r M\u00e5nen st\u00e5r op kl. 19:52 er den s\u00e5ledes totalt form\u00f8rket, og vil v\u00e6re vanskelig at se, fordi den i forvejen m\u00f8rke m\u00e5ne bliver yderligere sv\u00e6kket pga. lysets absorption<\/a><\/strong> i Jordens atmosf\u00e6re. Desuden g\u00e5r Solen f\u00f8rst ned kl. 19:56, s\u00e5 himlen er fortsat oplyst. Solen er dog nyttig alligevel, for under en m\u00e5neform\u00f8rkelse st\u00e5r M\u00e5nen pr\u00e6cist modsat Solen. Man skal der-for vende ryggen til solnedgangen og se efter M\u00e5nen 180\u00b0 fra det sted, hvor Solen g\u00e5r ned.<\/span><\/p>\n

\"\"Solnedgang og m\u00e5neopgang den 7. september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Efter 5-10 minutters forl\u00f8b er M\u00e5nen kommet s\u00e5 meget fri af horisonten, at den begynder at blive synlig, og under maksimal form\u00f8rkelse kl. 20:11 st\u00e5r den 2\u00b0 over horisonten. Det g\u00e6lder derfor om at have en helt fri horisont mod \u00f8stsyd\u00f8st. Under den resterende del af totaliteten kommer M\u00e5nen h\u00f8jere og h\u00f8jere op p\u00e5 himlen, og n\u00e5r totaliteten slutter kl. 20:52 st\u00e5r den i en h\u00f8jde p\u00e5 7\u00bd\u00b0. Den partielle fase slutter kl. 21:56 og afl\u00f8ses af den penumbrale fase, der stort set er usynlig.<\/span><\/p>\n

\"\"Maksimal form\u00f8rkelse i Odense.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I Danmark kan vi kun se halvdelen af det totale m\u00e5neform\u00f8rkelsesforl\u00f8b. \u00d8stafrika, Asien og en del af Australien f\u00e5r det hele med, og den kan ikke ses i Nord- og Sydamerika.<\/span><\/p>\n

\"\"Det geografiske omr\u00e5de for m\u00e5neform\u00f8rkelsens synlighed.<\/strong><\/span><\/h5>\n

M\u00e5neform\u00f8rkelse den 7. september efterf\u00f8lges to uger senere af en partiel solform\u00f8rkelse som er synlig fra det sydlige Stillehav, New Zealand og Antarktis.<\/span><\/p>\n

Som det har v\u00e6ret s\u00e6dvane i de senere \u00e5r, er det stensikkert, at medierne vil omtale m\u00e5neform\u00f8rkelsen som Blodm\u00e5ne<\/em>. Astronomerne har aldrig brugt dette absurde udtryk, hvilket is\u00e6r skyldes, at M\u00e5nen ikke bliver r\u00f8d som blod. I den astronomiske litteratur er en m\u00e5neform\u00f8rkelse lige siden arilds tid altid blevet omtalt som orange eller kobberfarvet.<\/span><\/p>\n

F\u00e6nomenet kaldes ‘blodm\u00e5ne’ af en helt anden \u00e5rsag, som intet har med astronomi at g\u00f8re. Udtrykket stammer fra USA \u2013 konspirationsteoriernes h\u00f8jborg. Det blev brugt som titel p\u00e5 en bog, der blev udgivet i 2013 af en religi\u00f8s svovlpr\u00e6dikant og dommedagsprofet, som p\u00e5stod, at en serie af i alt fire totale m\u00e5neform\u00f8rkelser i 2014 og 2015 ville betyde verdens undergang. Bogen var skrevet af en vis pastor John Hagee, som gennem religi\u00f8s fanatisme havde fundet inspiration i Biblen. I Joels Bog kapitel 3, vers 4 havde han l\u00e6st at: Solen forvandles til m\u00f8rke og M\u00e5nen til blod, f\u00f8r Herrens store og frygtelige dag kommer. Nogenlunde den samme ordlyd fandt pastor Hagee i Apostlenes Gerninger kapitel 2, vers 20: Solen forvandles til m\u00f8rke og M\u00e5nen til blod, f\u00f8r Herrens store og herlige dag kommer og i Johannes \u00c5benbaring kapitel 6, vers 12-17: Solen blev sort som en s\u00e6k, og hele M\u00e5nen blev som blod [\u2026] For nu er deres vredes store dag kommet, og hvem kan da best\u00e5?<\/span><\/p>\n

Jorden gik som bekendt ikke under. Det gjorde svovlpr\u00e6dikanten heller ikke, for han havde f\u00e5et sit p\u00e5 det t\u00f8rre og tjente millioner p\u00e5 sin bog. Udtrykket gik heller ikke under. Det havde fundet vej til pressen og er blevet misbrugt lige siden, og det uanset om der er tale om en total-, partiel- eller halvskyggeform\u00f8rkelse \u2013 hvor is\u00e6r de to sidstn\u00e6vnte form\u00f8rkelsers udseende g\u00f8r det endnu mere absurd.<\/span><\/p>\n

Det er derimod et faktum, at m\u00e5neform\u00f8rkelsen finder sted under H\u00f8stm\u00e5nen. Engelsk-talende lande har tradition for at navngive fuldm\u00e5nen i de enkelte m\u00e5neder, som f.eks. Wolf Moon i januar, Snow Moon i februar, Beaver Moon i november osv. Denne tradition har vi ikke i Danmark. Her er den eneste H\u00f8stm\u00e5nen<\/a><\/strong> i september. F\u00f8r i tiden faldt h\u00f8sten v\u00e6sentligt senere end i dag, og den travle bonde, som m\u00e5tte klare h\u00f8sten med en le, kunne knap nok n\u00e5 at blive f\u00e6rdig, f\u00f8r det tidlige efter\u00e5rsm\u00f8rke faldt p\u00e5. Fuldm\u00e5nen i september lyste derfor meget bekvemt efter solnedgang og tillod bonden at forts\u00e6tte h\u00f8starbejdet l\u00e6nge ud p\u00e5 aftenen. I dag er h\u00f8sten som regel overst\u00e5et inden september, og desuden er der lys p\u00e5 mejet\u00e6rskeren, s\u00e5 h\u00f8stm\u00e5nens funktion som lysgiver tilh\u00f8rer fortiden.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r man ser M\u00e5nen st\u00e5 op under m\u00e5neform\u00f8rkelsen den 7. september, kan man ikke undg\u00e5 at l\u00e6gge m\u00e6rke til, at den synes at v\u00e6re st\u00f8rre, n\u00e5r den st\u00e5r lige i horisonten i forhold til, n\u00e5r den er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. Det kunne foranledige til at tro, at M\u00e5nen er t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden, n\u00e5r der er m\u00e5neform\u00f8rkelse. Det er imidlertid ikke tilf\u00e6ldet. Det er i stedet et f\u00e6nomen, som kaldes M\u00e5neillusionen. Illusionen<\/a><\/strong> har v\u00e6ret kendt i \u00e5rtusinder og er som navnet antyder et synsbedrag.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n


\nM\u00e5neillsionen kan ikke fotograferes men udelukkende ses med det blotte \u00f8je.<\/strong><\/span><\/h5>\n

M\u00e5nen okkulterer Plejaderne natten mellem den 12. og 13. september. Okkultationen finder sted ved M\u00e5nens belyste del et par dage efter fuldm\u00e5ne, dvs. M\u00e5nen er 2\/3 belyst, hvilket n\u00f8dvendigg\u00f8r et teleskop for at kunne se Plejadernes stjerner helt t\u00e6t ved m\u00e5neranden. \u00a0Den f\u00f8rste af de klareste Plejader, 17 Tau (Elektra) p\u00e5 mag. 3,7 bliver okkulteret kl. 22:17:18, og okkultationen af \u03b7 Tau (Alcyone) p\u00e5 mag. 2,9 er kl. 23:09:39. P\u00e5 dette tidspunkt er Elektra dukket frem igen ved M\u00e5nens ubelyste del, idet det sker kl. 23:04:25. Adskillige af de \u00f8vrige Plejader bliver naturligvis ogs\u00e5 okkulteret. Bem\u00e6rk at tidspunkterne g\u00e6lder for Odense. Andre steder i landet vil der v\u00e6re en afvigelse, og for 20 Tau (Maja) p\u00e5 mag. 3,9 g\u00e6lder, at den bliver okkulteret fra den sydlige del af Danmark, medens der i det nordligste Jylland bliver tale om en strejfokkultation.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

M\u00e5nens bane gennem Plejaderne den 12.-13. september.<\/strong> \u00a0\u00a0<\/span><\/h5>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle fase via dette link til NASA<\/a><\/strong>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2025 Ved indgangen til september er sommeren ved at g\u00e5 p\u00e5 h\u00e6ld, og rent kalenderm\u00e6ssigt regnes september traditionelt da ogs\u00e5 for den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned. I begyndelsen af september er dagen dog fortsat l\u00e6ngere end natten, men ved … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":20259,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3473","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3473","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3473"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3473\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3530,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3473\/revisions\/3530"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3473"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}