{"id":3504,"date":"2025-08-29T19:23:38","date_gmt":"2025-08-29T18:23:38","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3504"},"modified":"2026-01-01T07:58:45","modified_gmt":"2026-01-01T06:58:45","slug":"stjernehimlen-i-oktober-2025","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3504","title":{"rendered":"Stjernehimlen i oktober 2025"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2025<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Karlsvognen (Store Bj\u00f8rn) st\u00e5r lavt over horisonten direkte mod nord omkring midnat i oktober. De to bagerste stjerner i \u201dvognkassen\u201d peger mod Nordstjernen, som altid st\u00e5r i samme retning og h\u00f8jde. Som bekendt roterer Jorden omkring sin akse, som g\u00e5r i en lige linje gennem de to poler og Jordens centrum. Aksens t\u00e6nkte forts\u00e6ttelse fra Nordpolen og opefter peger p\u00e5 det punkt p\u00e5 himlen, som kaldes Himlens nordpol. Her befinder der sig tilf\u00e6ldigvis en forholdsvis klar stjerne, Nordstjernen eller Polaris. N\u00e5r Jorden roterer omkring sin akse, ser stjernerne i l\u00f8bet af natten ud til at foretage en cirkelbev\u00e6gelse med Nordstjernen som centrum \u2013 eller n\u00e6sten da. I \u00f8jeblikket ligger Nordstjernen cirka \u00e9n grad fra himlens nordpol. Men da retningen af Jordens rotationsakse forskyder sig med en periode p\u00e5 26000 \u00e5r p\u00e5 grund af den s\u00e5kaldte pr\u00e6cession, \u00e6ndres forholdene ganske langsomt. Om 100 \u00e5r vil afstanden mellem Nordstjernen og himlens nordpol kun v\u00e6re \u00bd grad, og om 13000 \u00e5r vil aksen have flyttet sig s\u00e5 meget, at Vega overtager rollen som nordstjerne. P\u00e5 grund af sin unikke placering er Nordstjernen blevet brugt til at navigere efter lige siden vikingetiden. Den mulighed har man ikke haft p\u00e5 den sydlige halvkugle, hvor der ikke er en klar stjerne n\u00e6r himlens sydpol.<\/span><\/p>\n

Cassiopeias W st\u00e5r lodret over hovedet og er flankeret af Perseus mod \u00f8st og Svanen mod vest. Eftersom M\u00e6lkevejen g\u00e5r gennem Perseus, Cassiopeia og Svanen, vil vores hjemgalakse p\u00e5 denne \u00e5rstid og denne tid af natten str\u00e6kke sig fra horisonten mod \u00f8st til horisonten mod vest og undervejs passere gennem zenith.<\/span><\/p>\n

Mellem Nordstjernen og Karlsvognen ses en r\u00e6kke svage stjerner, som repr\u00e6senterer stjernebilledet Dragen. Dragen snor sig i en bue omkring Lille Bj\u00f8rn og afsluttes med Dragens hoved nord for Herkules. Dragen er et eksempel p\u00e5, at Johannes Bayer ikke var konsekvent, da han i 1603 udgav et stjerneatlas, hvor der for f\u00f8rste gang blev anvendt gr\u00e6ske bogstaver til at identificere de enkelte stjerner inden for hvert stjernebillede. Den klareste stjerne skulle efter dette system kaldes \u03b1, den n\u00e6stklareste \u03b2, den tredjeklareste \u03b3 osv.<\/span><\/p>\n

Dragens klareste stjerne er \u03b3 med en lysstyrke p\u00e5 mag. 2,25. Derefter f\u00f8lger \u03b7 med en lysstyrke p\u00e5 mag 2,7 og \u03b2 p\u00e5 mag. 2,8. F\u00f8rst p\u00e5 en 8. plads kommer \u03b1 med en lystyrke p\u00e5 mag. 3,7. \u03b1 eller Thuban, som er det gamle gr\u00e6ske navn, var p\u00e5 grund af f\u00f8rn\u00e6vnte pr\u00e6cession nordstjerne, da egypterne opf\u00f8rte de store pyramider. Thuban var t\u00e6ttest p\u00e5 himlens nordpol i 2830 f.v.t., hvor afstanden var mindre end 10 bueminutter. Thuban bliver nordstjerne igen omkring \u00e5r 20300.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd ved midnat midt i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Pegasusfirkanten st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen i sydlig retning, og \u00f8st herfor ligger Andromeda. Bem\u00e6rk stjernen \u03b1 Andromeda. Den tilh\u00f8rer som navnet antyder Andromeda, men udg\u00f8r samtidig det ene hj\u00f8rne af Pegasusfirkanten.<\/p>\n

Andromedagalaksen M31, M\u00e6lkevejens store nabogalakse, st\u00e5r n\u00e6sten lodret over hovedet. M31 kan ses som en svag t\u00e5get plet med det blotte \u00f8je og g\u00f8r sig bedst i en prismekikkert med stort synsfelt, idet hele galaksens udstr\u00e6kning n\u00e6sten er 5\u00b0. Med det blotte \u00f8je kan man dog kun se galaksens centrale omr\u00e5de.<\/span><\/p>\n

\"\"Andromedagalaksen. De to klare stjerner forneden til h\u00f8jre p\u00e5 billedet er \u03b2 og \u03b4 Andromeda.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under Pegasusfirkanten st\u00e5r det forholdsvis svage stjernebillede Fiskene, og endnu t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten ses Hvalen i hele sin udstr\u00e6kning. Mod vest er Sommertrekanten<\/em> ved at g\u00e5 ned. Det er dog kun Altair, som forsvinder under horisonten, idet Deneb og Vega er cirkumpolare. Mod \u00f8st st\u00e5r vinterstjernebilledet Tyren med Plejaderne og Hyaderne allerede h\u00f8jt p\u00e5 himlen, og det bedst kendte af alle vinterstjernebillederne, Orion, er kommet fri af horisonten. Det samme er tilf\u00e6ldet for Tvillingerne, som er det h\u00f8jest beliggende stjernebillede p\u00e5 Ekliptika. Det st\u00e5r op langt mod nord\u00f8st, og skal derfor findes p\u00e5 kortet over nordhimlen.<\/span><\/p>\n

Planeterne er ikke indtegnet p\u00e5 de to viste kort. Saturn befinder sig mellem Fiskene og Vandmanden, og da planeten var i opposition i slutningen af september, er den p\u00e5 himlen det meste af natten. S\u00e5 snart tusm\u00f8rket er overst\u00e5et, bliver ringplaneten med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,6 synlig mod \u00d8S\u00d8, og eftersom omr\u00e5det mellem Fiskene og Vandmanden best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner, er Saturn i \u00f8jeblikket det klareste objekt p\u00e5 den del af himlen. Undtagelsen er i begyndelsen af m\u00e5neden, hvor M\u00e5nen st\u00e5r i samme omr\u00e5de. Saturn og den n\u00e6sten fulde m\u00e5ne er t\u00e6ttest p\u00e5 hinanden natten mellem den 5. og 6. oktober. I l\u00f8bet af natten stiger Saturn h\u00f8jere op p\u00e5 himlen, og i begyndelsen af oktober kulminerer den mod syd ved 0:30 tiden i en h\u00f8jde p\u00e5 31\u00b0 over horisonten. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden finder kulminationen sted omkring kl. 21:30. Umiddelbart ville man forvente at kulminationen bliver fremrykket med ca. 2 timer i l\u00f8bet af en m\u00e5ned, men eftersom sommertiden<\/a><\/strong> i Danmark slutter s\u00f8ndag den 26. oktober, er urene stillet \u00e9n time tilbage.<\/span><\/p>\n

\"\"Sommertid.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturns lystyrke p\u00e5 mag. 0,6 forbliver n\u00e6sten u\u00e6ndret, for kun med n\u00f8je omhu vil man med det blotte \u00f8je l\u00e6gge m\u00e6rke til, at lysstyrken ved m\u00e5nedens udgang er faldet til mag. 0,8.<\/span><\/p>\n

I oktober er afstanden mellem Jorden og Saturn omkring 1,3 milliarder kilometer. Det betyder, at selv om Saturn med en diameter p\u00e5 120000 kilometer er Solsystemets 2. st\u00f8rste planet, ses den p\u00e5 grund af afstanden blot under en synsvinkel p\u00e5 19\u201d. Dertil skal l\u00e6gges ringene, som sp\u00e6nder over 43\u201d. Imidlertid er ringene n\u00e6sten usynlige i \u00f8jeblikket, og de kan kun ses gennem et forholdsvist stort teleskop, for synsretningen mellem ringplanet og Jorden falder fra 1,5\u00b0 til 0,5\u00b0 i l\u00f8bet af oktober. Det lyder m\u00e5ske lidt underligt, at synsretningen bliver mindre, for Jorden krydsede ringplanet i marts. P\u00e5 det tidspunkt var de meget tynde ringe praktisk talt helt usynlige, og fra danske breddegrader kunne Saturn slet ikke ses, fordi den stod for t\u00e6t p\u00e5 Solen. I l\u00f8bet af de f\u00f8lgende m\u00e5neder blev Saturn igen synlig p\u00e5 morgenhimlen, og i juli kunne ringene ses under en vinkel p\u00e5 3\u00bd\u00b0. At synsretningen igen falder skyldes, at Jorden og Saturn ikke kredser omkring Solen i samme baneplan. Jordens baneplan er defineret som 0\u00b0 (Ekliptika) og Saturns baneplan har en h\u00e6ldning p\u00e5 2\u00bd\u00b0 i forhold hertil. I l\u00f8bet af et \u00e5r varierer synsretningen derfor afh\u00e6ngigt af, hvor Jorden befinder sig i sin bane.<\/span><\/p>\n

\"\"Den varierende synsretning fra Jorden til Saturn. N\u00e5r Jorden befinder sig i position 1, er synsvinklen ikke den samme, som n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen i position 2. Bem\u00e6rk at vinklerne og st\u00f8rrelsesforholdet ikke er korrekte.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturns ringe kredser om planeten i samme plan som dens \u00e6kvator. Det samme er tilf\u00e6ldet for de fleste af dens st\u00f8rre m\u00e5ner. Dette sammenfald betyder, at p\u00e5 de tidspunkter, hvor synsretningen fra Jorden er sammenfaldende med ringplanet, vil m\u00e5nerne under deres omkredsning af Saturn passere ind foran eller bag planeten. Deres position kan ses p\u00e5 dette lille on-line program<\/a><\/strong>. Tryk p\u00e5 Animate<\/span> for at se en simulering af m\u00e5nernes omkredsning af Saturn. N\u00e5r de passerer foran, vil deres skygge kunne ses som en lille sort plet mod Saturns skyd\u00e6kke. P\u00e5 grund af den store afstand til Saturn og m\u00e5nernes beskedne st\u00f8rrelse, er det i mods\u00e6tning til Jupiters m\u00e5ner imidlertid meget vanskeligere at se.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn set gennem et lille astronomisk teleskop.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den eneste undtagelse er Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne Titan, som er p\u00e5 st\u00f8rrelse med Jupiters fire store m\u00e5ner. Afstanden g\u00f8r dog, at den kun har den halve udstr\u00e6kning af Jupiters, og at dens lysstyrke ligger p\u00e5 omkring mag. 8. Titan bruger 16 d\u00f8gn til en omkredsning af Saturn, og to gange i l\u00f8bet af oktober passerer den ind foran planeten. F\u00f8rste gang er den 6., men set fra danske breddegrader desv\u00e6rre i de tidlige morgentimer umiddelbart f\u00f8r Saturn g\u00e5r ned, og Titans skygge rammer f\u00f8rst Saturn efter at den er g\u00e5et ned. Anden gang er den 22., hvor det foreg\u00e5r i timerne efter midnat.<\/span><\/p>\n

\"\"\u00d8verst den 6. oktober kl. 07:45 dansk tid og nederst den 22. oktober kl. 03:45.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturns ringe og m\u00e5ner kan ikke ses med en prismekikkert men kun gennem et teleskop. Pr\u00f8v alligevel at rette prismekikkerten mod Saturn og l\u00e6g n\u00f8je m\u00e6rke til baggrunds-stjernerne. En af dem er nemlig Solsystemets yderste planet, Neptun, som med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,7 forholdsvis nemt kan ses gennem en god prismekikkert. Cirklen p\u00e5 kortet herunder har et synsfelt p\u00e5 7\u00b0, og som det ses, er der et st\u00f8rre antal stjerner mellem mag. 4. og 8., som kan bruges til at identificere Neptun.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn og Neptun i oktober. Positionen er vist for hver 2. nat, og begge planeter bev\u00e6ger sig retrogradt, dvs. mod h\u00f8jre.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Solsystemets n\u00e6styderste planet, Uranus, er ligeledes inden for r\u00e6kkevidde af en prismekikkert, ja faktisk kan den under meget gunstige forhold ses med det blotte \u00f8je, idet lysstyrken ligger p\u00e5 mag. 5,6. Det kr\u00e6ver dog gode \u00f8jne og en helt klar og m\u00f8rk himmel, samt naturligvis kendskab til, hvor p\u00e5 himlen man skal se. P\u00e5 samme m\u00e5de som med Neptun er det dog ikke et st\u00f8rre problem, for Uranus befinder sig blot omkring 4\u00b0 under den \u00e5bne stjernehob Plejaderne i Tyren. Uranus n\u00e6rmer sig oppositionen, og i l\u00f8bet af oktober bev\u00e6ger den sig 1\u00b0 retrograd i forhold til baggrundsstjernerne.<\/span><\/p>\n

Gennem prismekikkerten ligner Uranus en af de mange \u00f8vrige stjerner p\u00e5 mag. 6. Den afsl\u00f8res kun som en planet, fordi den ikke er inkluderet p\u00e5 et almindeligt stjernekort over omr\u00e5det. Hvis man har et s\u00e5dant kort, skal man se efter en \u201dstjerne\u201d, som ikke er p\u00e5 kortet, og som ved gentagne observationer med nogle n\u00e6tters mellemrum har \u00e6ndret position fra nat til nat i mods\u00e6tning til stjernerne, som ikke flytter sig. Kortet herunder viser positions\u00e6ndringen i l\u00f8bet af oktober. Positionen vist for hver anden nat, og cirklen har et synsfelt p\u00e5 7\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Et hurtigt kig gennem et teleskop er ikke nok, medmindre teleskopet er af god kvalitet, og man bruger en stor forst\u00f8rrelse, for selv om Uranus er en stor planet med en diameter p\u00e5 4 gange Jordens, bevirker den store afstand, at den blot ses under en synsvinkel p\u00e5 4\u201d.<\/span><\/p>\n

William Herschel havde et stort teleskop, da opdagede Uranus i 1781, s\u00e5 han kunne se, at der var tale om et objekt med en vis udstr\u00e6kning. Han troede i f\u00f8rste omgang, at det var en komet, men ret hurtigt blev det fastsl\u00e5et, at der var tale om en hidtil ukendt planet uden for Saturns bane.<\/span><\/p>\n

Seks \u00e5r senere opdagede William Herschel to m\u00e5ner i kredsl\u00f8b om Uranus. De blev senere navngivet Oberon og Titania af William Herschels s\u00f8n, astronomen John Herschel, og yderligere to blev tilf\u00f8jet i 1851, da William Lassell opdagede Ariel og Umbriel. Antallet blev bragt op p\u00e5 fem, da Gerard Kuiper opdagede Miranda i 1948. Det var dette antal, som fremgik af alle astronomib\u00f8ger indtil 1986.<\/span><\/p>\n

I mellemtiden var Uranus’ ringe blevet opdaget ved hj\u00e6lp af Kuiper Airborne Observatory under en stjerneokkultation den 10. marts 1977. Kuiper Airborne Observatory var et infrar\u00f8dt teleskop, som var installeret i en ombygget C-141 Starlifter fra det amerikanske luftv\u00e5ben, og det var forg\u00e6ngeren til NASA\u2019s senere luftb\u00e5rne SOFIA (Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy). SOFIA var et 2\u00bd meter spejlteleskop installeret i en Boing 747.<\/span><\/p>\n

\"\"Kuiper Airborne Observatory.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"SOFIA.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det kr\u00e6vede Voyager 2’s historiske forbiflyvning i januar 1986 for yderligere at udvide antallet af Uranusm\u00e5ner med 10. Hubble Space Telescope og jordbaserede teleskoper har tilf\u00f8jet endnu flere, s\u00e5 i de seneste mange \u00e5r har antallet af Uranus\u2019 m\u00e5ner v\u00e6ret 28.<\/span><\/p>\n

\"\"Tre af m\u00e5nerne opdaget af Voyager 2 i 1986.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Nu skal antallet igen justeres, for den 19. august 2025 offentliggjorde Central Bureau for Astronomical Telegrams<\/em> opdagelsen af en hidtil ukendt uranus-m\u00e5ne. Opdagelsen bringer antallet af bekr\u00e6ftede m\u00e5ner for Uranus op p\u00e5 29. Forskerne bag opdagelsen brugte ti 40-minutters eksponeringer fra Near-Infrared Camera (NIRCAM) p\u00e5 James Webb-rumteleskopet den 2. februar i \u00e5r. M\u00e5nen har f\u00e5eat det forel\u00f8bige navn S\/2025 U1. P\u00e5 billederne ses den som et lille objekt p\u00e5 mag. 25, og sammenholdt med albedoen p\u00e5 de andre sm\u00e5 m\u00e5ner, har den en ansl\u00e5et diameter p\u00e5 omkring 10 kilometer, hvilket er omtrent p\u00e5 st\u00f8rrelse med Mars’ mindste m\u00e5ne Deimos. Det g\u00f8r den til en af Uranus’ mindste kendte m\u00e5ner.<\/span><\/p>\n

\"\"JWST’s billede af Uranus og nogle af dens m\u00e5ner, inklusive S\/2025 U1.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Den relative position af S\/2025 U1 i forhold til Uranus’ m\u00e5ner og ringsystem.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den nyopdagede m\u00e5ne har som n\u00e6vnt forel\u00f8big f\u00e5et katalogbetegnelsen S\/2025 U1, og n\u00e5r Den Internationale Astronomiske Union bestemmer sig for et officielt navn, kommer de til at f\u00f8lge den tradition som John Herschel startede, da han navngav de fire f\u00f8rst opdagede m\u00e5ner. De er opkaldt efter karakterer i Shakespeares og Alexander Popes skuespil, s\u00e5 der er rigelig at tage af til S\/2025 U1.<\/span><\/p>\n

Natten mellem den 9. og 10. oktober er ikke s\u00e5 velegnet til et se efter Uranus, for den n\u00e6sten fulde m\u00e5ne st\u00e5r kun nogle f\u00e5 grader fra omr\u00e5det. M\u00e5nen st\u00e5r s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Plejaderne, at den ligesom i september passerer ind foran og okkulterer adskillige af stjernerne i hoben. Desv\u00e6rre sker det fra danske breddegrader ganske kort tid efter solopgang. Der kommer dog andre muligheder i l\u00f8bet af den kommende tid.<\/span><\/p>\n

I mellemtiden kan man tage et kig p\u00e5 Plejaderne. Stjernehoben er et af efter\u00e5rets og vinterhimlens bedst kendte astronomiske objekter. De fleste kan skelne 5-8 stjerner med det blotte \u00f8je, men endnu mere imponerende er den gennem en kikkert eller et lille teleskop, som afsl\u00f8rer snesevis af stjerner.<\/span><\/p>\n

\"\"Plejaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der er omkring et halvt dusin dobbelt- og flerdobbeltestjerner i Plejaderne, og som alle er synlige i sm\u00e5 teleskoper. Alcyone med en lysstyrke p\u00e5 mag. 2,9 er den klareste af Plejadene. Alcyone er ogs\u00e5 kendt som Eta (\u03b7) Tauri og den eneste, som Johannes Bayer tildelte et gr\u00e6sk bogstav, han har benyttede denne metode til identificering af de klareste stjerner, hvor \u03b1 er den klareste i et stjernebillede, \u03b2 den n\u00e6stklareste osv. N\u00e5r stjernehoben er i synsfeltet, er det nemt at hoppe fra den ene stjerne til den n\u00e6ste ved hj\u00e6lp af kortet herunder.<\/span><\/p>\n

\"\"Plejaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Udvalgte dobbelt- og triplestjerner i Plejaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Alcyone.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter st\u00e5r op ganske kort tid f\u00f8r midnat den 1. oktober, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden finder opgangen sted allerede kl. 21. Jupiter befinder sig i Tvillingerne og vil hele m\u00e5neden st\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Tvillingernes to klareste stjerner Castor og Pollux. Jupiter bev\u00e6ger sig progradt, indtil den retrograde bev\u00e6gelse i forbindelse med den kommende opposition begynder den 11. november. Herefter forts\u00e6tter den retrograde bev\u00e6gelse indtil 11. marts 2026.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters prograde\/retrograde bev\u00e6gelse i oktober, november og december 2025.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter er Solsystemets st\u00f8rste planet, s\u00e5 det er ingen overraskelse, at den set gennem et teleskop udviser et v\u00e6ld af detaljer. I l\u00f8bet af oktober \u00f8ges dens udstr\u00e6kning fra 37\u201d til 41\u201d. Dette g\u00e6lder langs planetens \u00e6kvator, idet Jupiters diameter er 142.984 km p\u00e5 denne led, medens poldiameteren p\u00e5 grund af den hurtige rotation p\u00e5 10 timer kun er 133.708 kilometer. Jupiter er s\u00e5ledes tydeligt fladtrykt. Man kan ikke se Jupiters overflade, idet den egentlig ikke har nogen overflade, idet der er tale om en gasplanet, som prim\u00e6rt best\u00e5r af brint og helium \u2013 pr\u00e6cist ligesom Solen.<\/span><\/p>\n

Det man kan se er derfor det \u00f8verste af Jupiters globale skyd\u00e6kke, og et af de mest markante tr\u00e6k er de to m\u00f8rke \u00e6kvatorialb\u00e6lter, som kan ses gennem n\u00e6sten ethvert teleskop. Jupiter har mange andre b\u00e6lter, som dog er sv\u00e6rere at se, medmindre man har et stort teleskop. Lejlighedsvis kan man ogs\u00e5 se den store r\u00f8de plet, n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 den side af Jupiter, som vender med mod Jorden \u2013 og det g\u00f8r den jo halvdelen af de 10 timer, som en rotation varer.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters b\u00e6lter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Endnu tydeligere er Jupiters fire st\u00f8rste m\u00e5ner, som kredser om planeten s\u00e5 hurtigt, at deres indbyrdes position<\/a><\/strong> skifter i l\u00f8bet af blot nogle f\u00e5 minutter. Den inderste af m\u00e5nerne, Io, bruger kun 42 timer, medens den yderste Callisto bruger 17 d\u00f8gn. Under deres omkredsning passerer de enten foran eller bag Jupiter. N\u00e5r de er bag planeten, kan de naturligvis ikke ses, og n\u00e5r de befinder sig foran, kan man ofte se deres skygge p\u00e5 Jupiters skyd\u00e6kkede overflade. Jupiter kaster selv en skygge bagud, s\u00e5 det h\u00e6nder lige s\u00e5 j\u00e6vnligt, at en af m\u00e5nerne bliver form\u00f8rket, og derfor ogs\u00e5 forsvinder ud af syne imedens. Alle s\u00e5danne begivenheder kan beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd ved hj\u00e6lp af det f\u00f8rn\u00e6vnte planetarieprogram.<\/span><\/p>\n

Det blev n\u00e6vnt at Jupiter er Solsystemets st\u00f8rste planet. Dens maksimale st\u00f8rrelse under de mest gunstige oppositioner kommer op p\u00e5 50,1\u201d. Dette overg\u00e5s imidlertid af Venus, hvis diameter er 12 gange mindre end Jupiters. Til geng\u00e6ld afstanden mellem Venus og Jorden meget mindre end Jupiters, og Venus er den planet, som kommer t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden \u2013 b\u00e5de i afstand og st\u00f8rrelse. N\u00e5r afstanden er mindst, kan Venus opn\u00e5 en udstr\u00e6kning p\u00e5 helt op til 66\u201d, dvs. lidt mere end \u00e9t bueminut. Venus kan dog ikke ses p\u00e5 dette tidspunkt, idet den korteste afstand opst\u00e5r, n\u00e5r Jorden og Venus befinder sig p\u00e5 samme side af Solen, og Venus derfor ses i samme retning som Solen; med andre ord n\u00e5r Venus er i nedre konjunktion. Kun s\u00e5fremt der forekommer en af sj\u00e6ldne venuspassager, kan Venus ses som en sort plet mod Solens lysende skive. Sidste venuspassage var i 2012, og n\u00e6ste bliver i 2117. I tiden umiddelbart f\u00f8r og efter nedre konjunktion kan man se Venus som et meget smalt segl. Hvor l\u00e6nge Venus er synlig forud for konjunktionen afh\u00e6nger af dens position i forhold til Ekliptika og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 af, hvor klar Jordens atmosf\u00e6re er.<\/span><\/p>\n

I oktober er Venus ikke i n\u00e6rheden af nedre konjunktion. Tv\u00e6rtimod, for det var den 23. marts. I oktober befinder Venus sig p\u00e5 den modsatte side af Solen, s\u00e5 afstanden er meget st\u00f8rre, end den var i marts<\/a><\/strong>. Venus ses i begyndelsen af m\u00e5neden som en 94% belyst skive under en synsvinkel p\u00e5 11\u201d. Nedenst\u00e5ende to skitser viser, hvordan forholdene er den 15. oktober, og hvordan de var den 15. marts.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 udseende den 15. oktober og den 15. marts. 15. oktober er udstr\u00e6kningen 11\u201d, og den 15. marts var den 58\u201d<\/strong>.<\/span><\/h5>\n
\"\"Afstanden mellem Jorden og Venus den 15. oktober og den 15. marts. 15. oktober er afstanden 234 millioner kilometer, og den 15. marts var den 43 millioner kilometer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 1. oktober st\u00e5r Venus op kl. 04:55 og den 31. er det kl. 05:38. Lysstyrken forbliver hele m\u00e5neden p\u00e5 mag. \u00f73,9. Faktisk varierer Venus\u2019 lysstyrke ikke ret meget, hvilket man intuitivt skulle tro, fordi afstanden mellem Jorden og Venus jo som lige n\u00e6vnt varierer meget. Denne n\u00e6sten konstante lysstyrke skyldes et ganske s\u00e6rligt forhold<\/a><\/strong>. Ved udgangen af oktober er Venus\u2019 96% belyst, og st\u00f8rrelsen er svundet til 10\u201d. Venus n\u00e6rmer sig Solen, s\u00e5 den st\u00e5r senere og senere op for hver morgen.<\/span><\/p>\n

Meteorsv\u00e6rmen Orioniderne, hvis ophavskomet er Komet Halley, har maksimum den 21. oktober. Aktiviteten varer n\u00e6sten en m\u00e5ned med de f\u00f8rste meteorer omkring 2. oktober og de sidste omkring 7. november. Uden for maksimumsdatoen er aktiviteten dog meget lav, medens der under maksimum kan forventes en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 20. Radianten ligger i Orion i n\u00e6rheden af den r\u00f8de k\u00e6mpe Betelgeuze, og omr\u00e5det st\u00e5r op omkring midnat. Den st\u00f8rste aktivitet er i de tidlige morgentimer f\u00f8r daggry, hvor radianten st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st. Her i 2025 er det \u00e9n dag f\u00f8r nym\u00e5ne, s\u00e5 himlen er m\u00f8rk hele natten.<\/span><\/p>\n

\"\"Orionidernes radiant. Meteorerne kan ses overalt p\u00e5 himlen, og deres bev\u00e6gelsesretning er v\u00e6k fra omr\u00e5det ved cirklen.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

<\/span><\/strong><\/h5>\n


\nM\u00e5nens aktuelle udseende kan ses via dette link<\/a>.
\n<\/span><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2025 Himlen mod nord ved midnat midt i oktober. Karlsvognen (Store Bj\u00f8rn) st\u00e5r lavt over horisonten direkte mod nord omkring midnat i oktober. De to bagerste stjerner i \u201dvognkassen\u201d peger mod Nordstjernen, som altid st\u00e5r i samme … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":202510,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3504","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3504","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3504"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3504\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3529,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3504\/revisions\/3529"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3504"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}