{"id":3532,"date":"2025-10-02T05:46:15","date_gmt":"2025-10-02T04:46:15","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3532"},"modified":"2026-01-01T07:59:05","modified_gmt":"2026-01-01T06:59:05","slug":"stjernehimlen-i-november-2025","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3532","title":{"rendered":"Stjernehimlen i november 2025"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2025<\/span><\/strong><\/p>\n

November er if\u00f8lge kalenderen \u00e5rets sidste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Det kan da ogs\u00e5 tydeligt ses, at de tre vinterm\u00e5neder snart st\u00e5r for d\u00f8ren, for efter at have stillet urene fra sommertid<\/a><\/strong> til normaltid den sidste s\u00f8ndag i oktober, kan vi konstatere, at nattem\u00f8rket allerede s\u00e6nker sig sidst p\u00e5 eftermiddagen. Solen g\u00e5r ned kl. 16:39 den l. november, og den st\u00e5r f\u00f8rst op igen kl. 07:26 den f\u00f8lgende morgen. Nattem\u00f8rket varer derfor mange timer, men Solen er trods alt p\u00e5 himlen s\u00e5 l\u00e6nge, at der stadig er mulighed for at se, hvad der inspirerede Grundtvig til at skrive Nu falmer skoven trindt om land i 1844.<\/span><\/p>\n

J.H. Nebelong satte melodi p\u00e5 teksten i 1889, men m\u00e5ske burde vi \u00e6ndre lidt p\u00e5 Grundtvigs originale tekst og i stedet for \u2019falmer\u2019 skrive \u2019flammer\u2019. Siden bladene foldede sig ud i for\u00e5ret, har skoven haft \u00e9n farve: gr\u00f8n. Om efter\u00e5ret forsvinder den gr\u00f8nne farve gradvist, og i stedet f\u00e5r skoven et v\u00e6ld af farver, der n\u00e6sten d\u00e6kker hele spektret, s\u00e5 skoven er faktisk ikke smukkere end om efter\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

\"\"Efter\u00e5rsfarver.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Nattem\u00f8rket varer som n\u00e6vnt mange timer i november, og det er ogs\u00e5 i denne m\u00e5ned, at der bliver m\u00f8rkt p\u00e5 Nordpolen. Den g\u00e6ngse opfattelse er, at p\u00e5 Nordpolen skinner Solen seks m\u00e5neder i tr\u00e6k fra den st\u00e5r op ved for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og indtil den g\u00e5r ned ved efter\u00e5rs-j\u00e6vnd\u00f8gn, og at der i de n\u00e6ste seks m\u00e5neder er b\u00e6lgravende m\u00f8rkt. Der er imidlertid noget, som hedder tusm\u00f8rke<\/a><\/strong>. Vi kender det herhjemmefra ved solop- og nedgang og is\u00e6r i de lyse n\u00e6tter om sommeren. S\u00e5 l\u00e6nge Solen er mindre end 6\u00b0 under horisonten, er der borgerligt tusm\u00f8rke. Det efterf\u00f8lges af nautisk tusm\u00f8rke, indtil Solen er 12\u00b0 under hori-sonten, hvorefter der er astronomisk tusm\u00f8rke, indtil den er 18\u00b0 under horisonten. F\u00f8rst herefter indtr\u00e6ffer nattem\u00f8rket.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 Nordpolen forsvinder Solen under horisonten den 25. september og alts\u00e5 ikke p\u00e5 selve efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. Det skyldes den atmosf\u00e6riske refrak-tion, som ved horisonten afb\u00f8jer lyset, s\u00e5 Solen ser ud til at st\u00e5 omkring \u00bd\u00b0 h\u00f8jere end i virkeligheden. Efter at v\u00e6re forsvundet ud af syne dykker Solen ganske langsomt l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ned under horisonten, og f\u00f8rst omkring 8. oktober er den kommet s\u00e5 langt ned, at det borgerlige tusm\u00f8rke er slut. Det nautiske tusm\u00f8rke slutter omkring 25. oktober og det astronomiske tusm\u00f8rke omkring 11. november. F\u00f8rst da er der pr. definition nattem\u00f8rke, hvilket varer indtil omkring 29. januar, hvor tusm\u00f8rkecyklussen begynder igen i modsat r\u00e6kkef\u00f8lge. Der er s\u00e5ledes kun nattem\u00f8rke i godt 2\u00bd m\u00e5ned, og halvdelen af den tid er M\u00e5nen over horisonten. P\u00e5 Sydpolen g\u00e6lder det samme; blot p\u00e5 de modsatte \u00e5rstider af den nordlige halvkugle.<\/p>\n

Karlsvognen (Store Bj\u00f8rn) st\u00e5r lavt over horisonten mod nord i aftentimerne p\u00e5 denne \u00e5rstid. De to bagerste stjerner i \u201dvognkassen\u201d peger mod Nordstjernen, som altid st\u00e5r i samme retning og h\u00f8jde.<\/span><\/p>\n

\"\"Karlsvognen som vejviser til Nordstjernen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som bekendt roterer Jorden omkring sin akse, som g\u00e5r i en lige linje gennem de to poler og Jordens centrum. Aksens t\u00e6nkte forts\u00e6ttelse fra Nordpolen og opefter peger p\u00e5 det punkt p\u00e5 himlen, som kaldes Himlens nordpol. Her befinder der sig tilf\u00e6ldigvis en forholdsvis klar stjerne, f\u00f8rn\u00e6vnte Nordstjernen eller Polaris, som er den internationale betegnelse. N\u00e5r Jorden roterer omkring sin akse, ser stjernerne i l\u00f8bet af natten ud til at foretage en cirkelbev\u00e6gelse med Nordstjernen som centrum. Mange har den opfattelse, at Nordstjernen er himlens klareste stjerne, hvilket formodentlig skyldes, at navnet er s\u00e5 velkendt. I virkeligheden er der 49 andre stjerner, som er klarere.<\/span><\/p>\n

Rotationen omkring aksen p\u00e5 24 timer (helt n\u00f8jagtig er det 23 timer, 56 minutter og 4 sekunder), er imidlertid ikke den eneste bev\u00e6gelse, som jordaksen foretager. Den mest dramatiske af dem er den s\u00e5kaldte pr\u00e6cession. Pr\u00e6cessionen kan illustreres ved hj\u00e6lp af en snurretop. N\u00e5r snurretoppen er sat i rotation, begynder hastigheden at aftage, og samtidig begynder rotationsaksen at \u00e6ndre retning. Jordaksens retning \u00e6ndres ogs\u00e5, og som en konsekvens heraf, peger den p\u00e5 forskellige stjerner langs en cirkel med en diameter p\u00e5 47\u00b0. Det g\u00e5r langsomt, for det tager omkring 26000 \u00e5r at fuldf\u00f8re en cyklus.<\/span><\/p>\n

\"\"Snurretop og Jorden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I de 5-6.000 \u00e5r, hvor der har v\u00e6ret skriftlige kilder til menneskehedens historie, har Nordstjernen kun v\u00e6ret brugbar til navigation i de seneste omkring 1000 \u00e5r. Da egypterne opf\u00f8rte de store pyramider, var det stjernen Thuban i Dragen, som var nordstjerne, men efterh\u00e5nden som \u00e5rhundrederne gik, syntes Thuban at glide l\u00e6ngere og l\u00e6ngere v\u00e6k fra himlens nordpol. Selvom den ikke var s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 himmelpolen som Thuban, blev Kochab i Lille Bj\u00f8rn derefter benyttet som nordstjerne omkring \u00e5r 2000 f.Kr. Da romerriget havde sin storhedstid, var der ingen i\u00f8jnefaldende nordstjerne, s\u00e5 rejsende og s\u00f8farende m\u00e5tte bruge andre metoder til at bestemme nordretningen.<\/span><\/p>\n

For omkring 1.000 \u00e5r siden begyndte man at bruge den nuv\u00e6rende nordstjerne til navigation. Det var is\u00e6r de nordiske vikinger, som holdt \u00f8je med dens position, n\u00e5r de sejlede til Gr\u00f8nland og til Nordamerika.<\/span><\/p>\n

\"\"Vikingeskibe afbildet p\u00e5 Bayeux tapetet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

S\u00f8farerne havde ikke muligheden for at anvende Nordstjernen under de store opdagelses-rejser, hvor man sejlede rundt om Afrika og Sydamerika. N\u00e5r man passerede Jordens \u00c6kvator forsvandt Nordstjernen under horisonten. Der m\u00e5tte derfor tegnes nye kort over den hidtil ukendte stjernehimmel, men beklageligvis var der ingen klare stjerner i n\u00e6rheden af n\u00e6r himlens sydpol. Her blev Sydkorset en vigtig mark\u00f8r, selv om den ligger langt fra den \u00f8nskede position, men s\u00f8folkene fandt jo alligevel vej rundt om Jorden.<\/span><\/p>\n

Nu bruger man GPS, s\u00e5 Nordstjernen har ikke l\u00e6ngere den samme betydning som tidligere, og det er naturligvis lidt \u00e6rgerligt, for den kommer gradvist t\u00e6ttere p\u00e5 himlens nordpol, og om 100 \u00e5r vil afstanden kun v\u00e6re \u00bd grad.<\/span><\/p>\n

Pr\u00e6ssionen forts\u00e6tter, og om 14000 \u00e5r vil det v\u00e6re Vega i Lyren, som er t\u00e6ttest p\u00e5 himlens nordpol. Vega er meget klarere end Nordstjernen, men den vil aldrig komme s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 himmelpolen som den nordstjerne, vi kender i dag. N\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5, vil afstanden til himmelpolen v\u00e6re n\u00e6sten 10 m\u00e5nediametre.<\/span><\/p>\n

\"\"Pr\u00e6cesssionen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur befinder sig p\u00e5 aftenhimlen efter solnedgang f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden, og med en vinkel-afstand fra Solen p\u00e5 24\u00b0 og en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,1 burde den intuitivt v\u00e6re synlig. Imidlertid ligger Merkur under Ekliptika, og st\u00e5r derfor meget lavt over horisonten. Dette er et af de tilf\u00e6lde<\/a><\/strong>, hvor Merkur p\u00e5 trods af den store vinkelafstand ikke kan ses fra danske breddegrader, medens den syd for \u00c6kvator har en langt gunstigere tilsynekomst.<\/span><\/p>\n

Merkur befinder sig i Skorpionen, s\u00e5 samme forhold fra danske breddegrader g\u00e6lder i \u00f8jeblikket for Mars, som ligeledes befinder sig i Skorpionen og har en lystyrke p\u00e5 mag 1,4. Ligeledes er Skorpionens klareste stjerne – Antares p\u00e5 mag. 1,1 \u2013 ikke synlig.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen ved solnedgang i Danmark den 9. november. R\u00e6kkef\u00f8lgen er fra venstre Antares, Merkur og Mars. Den skr\u00e5 linje er Ekliptika.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Samme situation set fra Sydafrika. Konturen af Skorpionen er markeret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn befinder sig i den \u00f8stligste del af Vandmanden. Lysstyrken p\u00e5 mag. 0,8 falder ganske lidt til mag. 0,9 i l\u00f8bet af november, men da det er et omr\u00e5de med kun f\u00e5 klare stjerner, er Saturn det klareste objekt p\u00e5 den del af himlen.<\/span><\/p>\n

Saturn var i opposition den 21. september og har endnu ikke afsluttet sin oppositions-sl\u00f8jfe, s\u00e5 den bev\u00e6ger sig fortsat retrogradt indtil den 27. november, hvor den begynder at bev\u00e6ge sig progradt igen.<\/span><\/p>\n

Saturns ber\u00f8mte ringe er n\u00e6sten forsvundet ud af syne. Ringene ligger dog fortsat omkring planeten, men ringplanets h\u00e6ldning i forhold til synsretningen fra Jorden n\u00e5r et minimum p\u00e5 0,4\u00b0. Herefter begynder vinklen igen at blive st\u00f8rre. Forklaringen p\u00e5 hvorfor synsretningen bliver mindre selvom Jorden krydsede ringplanet i marts, fremg\u00e5r af omtalen i oktober<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn den 20. november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturns ringe kredser om planeten i samme plan som dens \u00e6kvator, og p\u00e5 overst\u00e5ende billede fremg\u00e5r det, at det samme er tilf\u00e6ldet for de fleste af dens st\u00f8rre m\u00e5ner. Dette sammenfald betyder, at n\u00e5r synsretningen fra Jorden er sammenfaldende med ringplanet, vil m\u00e5nerne ligge p\u00e5 linje. Titan, som er Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne, kan med en lystyrke p\u00e5 mag. 8 ses i stort set ethvert teleskop. P\u00e5 billedet befinder Titan sig yderste til venstre, og den aktuelle position p\u00e5 de klareste af de \u00f8vrige m\u00e5ner fremg\u00e5r af dette on-line program<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Inden teleskopet blev opfundet for lidt mere end 400 \u00e5r siden, blev Saturn betragtet som den yderste planet i Solsystemet, og man havde ikke forestillet sig, at der skulle v\u00e6re flere l\u00e6ngere v\u00e6k. Der var ingen grund til at spekulere over, om der skulle v\u00e6re flere end de kendte syv vandrende himmellegemer, som havde v\u00e6ret kendt siden oldtiden.<\/span><\/p>\n

Da Galilei opdagede Jupiters fire store m\u00e5ner i 1610, udgav en af Galileis modstandere, den italienske astrolog Francesco Sizzi, \u00e5ret efter en bog, hvori han postulerede, at Galileis m\u00e5ner ikke eksisterede. I bogen med den lange titel Dianoia astronomica, optica, physica, qua Syderei Nuncij rumor de quatuor planetis \u00e0 Galilaeo Galilaeo mathematico con cuens perseberrispect<\/em> (Diskussion om astronomi, optik og fysik, om et rygte i Sidereus Nuncius om fire planeter observeret med et teleskop af den bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige matematiker Galileo Galilei, viser sig at v\u00e6re ubegrundet).<\/span><\/p>\n

Sizzis hovedargument var: \u201dI makrokosmos er der syv planeter, som svarer til de syv metaller i astrologien. Solen: guld. M\u00e5nen: s\u00f8lv. Venus: kobber. Jupiter: tin. Mars: jern. Saturn: bly. Merkur: kviks\u00f8lv. I mikrokosmos har det menneskelige hoved syv \u00e5bninger. Det skulle v\u00e6re un\u00f8dvendigt at n\u00e6vne, at vi ikke har ikke brug for flere, og der er ingen plads til de ekstra planeter, som Galileo h\u00e6vder at have opdaget. S\u00e5 de eksisterer ikke!\u201d<\/span><\/p>\n

Sizzys ord blev hurtigt gjort til skamme, for allerede det f\u00f8lgende \u00e5r opdagede Galilei en planet, som ligger tre gange s\u00e5 langt v\u00e6k som Saturn \u2013 han vidste blot ikke, at det var en planet.<\/span><\/p>\n

Den 28. december 1612 og igen den 27. januar 1613 observerede Galilei Jupiter, og han tegnede en skitse og nedskrev sine iagttagelser i journalen. Ved begge lejligheder anf\u00f8rte han en svag baggrundsstjerne, og da han den 28. januar gentog observationen, syntes baggrundsstjernen at have flyttet sig i forhold til natten f\u00f8r. Galilei antog dette for en observationsfejl og forfulgte ikke sagen yderligere. I virkeligheden var baggrundsstjernen planeten Neptun, som tilf\u00e6ldigvis var i konjunktion med Jupiter.<\/span><\/p>\n

\"\"Galileis skitse, hvor Neptun er angivet som * fixa.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Galileis teleskop var ikke s\u00e5 godt, at han var i stand til at se planetens skive p\u00e5 2,3″, men han noterede, at stjernen synes at v\u00e6re svagt bl\u00e5lig. Neptun blev f\u00f8rst officielt opdaget og anerkendt som en planet i 1846, men Galilei var alligevel det f\u00f8rste menneske, som s\u00e5 denne fjerne klode.<\/span><\/p>\n

Lige s\u00e5 pudsigt er det, at planeten Uranus ogs\u00e5 var meget t\u00e6t p\u00e5 Jupiter under Galileis observationer. I februar 1610 l\u00e5 Uranus mindre end 2\u00b0 nordvest for Jupiter, medens Galilei var i gang med de unders\u00f8gelser, han omtaler i Sidereus Nuncius. Uranus er mere lysst\u00e6rk end Neptun og har en tilsyneladende udstr\u00e6kning, der er 50% st\u00f8rre. Uranus kan endda lige netop ses med det blotte \u00f8je under gode forhold, men Galileis teleskoper havde et meget sn\u00e6vert synsfelt, og da han koncentrerede sig om Jupiter, fik han formodentlig aldrig \u00f8je p\u00e5 Uranus, som f\u00f8rst blev opdaget af Herschel i 1781 \u2013 og det var denne opdagelse, som indirekte f\u00f8rte til opdagelsen af Neptun 65 \u00e5r senere.<\/span><\/p>\n

Da Neptun blev fundet i 1846, var det ikke helt tilf\u00e6ldigt, for efter opdagelsen af Uranus viste det sig, at dens bane formodentligt blev p\u00e5virket af en planet endnu l\u00e6ngere ude. Baseret p\u00e5 en meget omfattende beregning havde franskmanden Urbain Le Verrier og engl\u00e6nderen John Couch Adams forudsagt b\u00e5de eksistensen og positionen af denne planet. Planeten blev fundet samme aften som Johann Gottfried Galle, en tysk astronom ved observatoriet i Berlin, havde modtaget et brev fra Le Verrier med de forn\u00f8dne oplysninger. Positionen viste sig at passe indenfor 1\u00b0 af den beregnede. Senere viste det sig, at ogs\u00e5 Adams havde fundet den korrekte position \u2013 endda flere \u00e5r f\u00f8r LeVerrier, men ingen tog i f\u00f8rste omgang hans beregninger alvorligt, s\u00e5 Adams beregninger blev liggende i en skuffe og f\u00f8rst fundet frem, da opdagelsen var en kendsgerning.<\/span><\/p>\n

\"\"Galles kort med angivelse af Neptuns beregnede position og den faktiske position den 23. september 1846.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I dag kendes Neptuns position med stor pr\u00e6cision, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,7 er den indenfor r\u00e6kkevidde af en god prismekikkert, s\u00e5 man kan selv efterg\u00f8re Galileis observation. Neptun befinder sig i \u00f8jeblikket blot omkring 4\u00b0 fra Saturn, og vil derfor v\u00e6re indenfor samme synsfelt i prismekikkerten. Gennem prismekikkerten ses Neptun blot som en svag stjerne. Kun gennem et godt teleskop med stor forst\u00f8rrelse er det muligt at skelne dens svagt bl\u00e5lige skive.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernekortets d\u00e6kker over 8\u00b0 \u00d7 5\u00bd\u00b0. Neptun er til venstre og Saturn til h\u00f8jre. Linjen viser deres retrograde bev\u00e6gelse (mod h\u00f8jre) i november. Lysstyrken p\u00e5 de klareste baggrundsstjerner er angivet. De to svagere fra HIP kataloget har nogenlunde samme lysstyrke som Neptun.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus, den anden planet som Galilei gik glip af, er endnu nemmere at finde end Neptun. Uranus er i opposition den 21. november, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 befinder den sig 4\u00bd\u00b0 under Plejaderne. Fire stjerner i samme omr\u00e5de har nogenlunde samme lysstyrke, og i l\u00f8bet af m\u00e5neden kan man f\u00f8lge, hvordan Uranus\u2019 under sin retrograde bev\u00e6gelse kommer lidt mere end \u00e9n grad t\u00e6ttere p\u00e5 de nederste af disse to. Uranus har en svagt gr\u00f8nlig nuance og dens udstr\u00e6kning er 4\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus i november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den \u00e5bne stjernehob Plejaderne kendes af de fleste som Syvstjernen, og i astronomisk terminologi har den betegnelsen M45. Den indeholder flere tusinde stjerner, men som navnet antyder, kan man kun se nogle f\u00e5 med det blotte \u00f8je. Med en prismekikkert stiger antallet til mange hundrede. Tyrens er hjemsted for endnu en \u00e5ben stjernehobe, Hyaderne, og selv om Tyrens klareste stjerne Aldebaran synes at befinde sig midt i hoben, ses den blot tilf\u00e6ldigvis i samme retning. Afstanden til Hyaderne er 153 lys\u00e5r, og afstanden til Aldebaran er 68 lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Da Galilei som den f\u00f8rste rettede et teleskop mod himlen, blev han forbl\u00f8ffet over det store antal hidtil ukendte stjerner, der kunne ses gennem hans instrument. I Sidereus Nuncius, Budskabet fra Stjernerne, skrev han: \u201dUdover stjernerne af sjette st\u00f8rrelse kan en m\u00e6ngde andre, som skjuler sig for det blotte \u00f8je, ses gennem teleskopet\u201d. Galilei inds\u00e5, at de i antal langt overgik antallet af synlige for det blotte \u00f8je, s\u00e5 han koncentrerede sig kun om nogle f\u00e5 udvalgte omr\u00e5der, heriblandt Plejaderne og Orions B\u00e6lte.<\/span><\/p>\n

\"\"Galileis skitse af Plejaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der er ikke behov for hverken s\u00f8gekort eller optisk udstyr for at se solsystemets st\u00f8rste planet. Jupiter befinder sig under Castor og Pollux i Tvillingerne og er n\u00e6sten station\u00e6r hele m\u00e5neden, idet dens prograde bev\u00e6gelse bliver afl\u00f8st af den retrograde den 11. november.<\/span><\/p>\n

\"\"Vinterstjernehimlens typiske stjernebilleder med Jupiter i Tvillingerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,3, som stiger til mag. \u00f72,5 i m\u00e5nedens l\u00f8b, overstr\u00e5ler Jupiter alle de \u00f8vrige \u201dstjerner\u201d i omr\u00e5det. Jupiters udstr\u00e6kning for\u00f8ges fra 41\u201d den 1. november til 44\u201d den 30. november. Gennem et selv lille teleskop kan man se de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale skyb\u00e5nd samt nogle af de \u00f8vrige atmosf\u00e6riske s\u00e6rpr\u00e6g, som f.eks. Den store r\u00f8de plet, n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden.<\/span><\/p>\n

Endnu tydeligere er de fire store m\u00e5ner Io, Europa, Ganymede og Callisto. De er ligeledes synlige gennem stort set ethvert teleskop, og hvis de befinder sig l\u00e6ngst v\u00e6k fra Jupiter i deres yderposition, kan is\u00e6r Ganymede og Callisto endda skimtes gennem en god prismekikkert. Under deres oml\u00f8b omkring Jupiter passerer de fra tid til anden ind foran planeten eller bliver skjult bagved enten af selve planeten eller dens skygge. Under en passage foran Jupiter kan en m\u00e5nes skygge ses om en lille sort plet, medens det er langt sv\u00e6rere at se m\u00e5nen selv, fordi kontrasten til Jupiters skyd\u00e6kke er for lille. Ganymedes og Callisto er de nemmeste, fordi de ser v\u00e6sentligt m\u00f8rkere ud end de to \u00f8vrige m\u00e5ner. M\u00e5nernes position til et givet tidspunkt kan forudberegnes med stor n\u00f8jagtighed, og kan findes ved hj\u00e6lp af dette lille program<\/a><\/strong>, som ogs\u00e5 viser, hvorn\u00e5r den store r\u00f8de plet er synlig.<\/span><\/p>\n

Jupiter st\u00e5r op kl. 21. den 1. november, og i slutningen m\u00e5neden finder opgangen sted allerede kl. 19.<\/span><\/p>\n

Det er ved at v\u00e6re sidste udkald for at se Venus i denne omgang, fordi den efterh\u00e5nden er kommet s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at opgangen f\u00f8rst finder sted et times tid f\u00f8r solopgang. Neden-st\u00e5ende skitse viser dens h\u00f8jde over horisonten hver anden morgen \u00e9n time f\u00f8r solopgang. Dens lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73,9 betyder dog, at den kan ses et p\u00e6nt stykke tid herefter i det fremadskridende daggry \u2013 is\u00e6r n\u00e5r man hvor den befinder sig og evt. bruger en prismekikkert. Den 25. st\u00e5r Venus op pr\u00e6cist \u00e9n time f\u00f8r Solen (sidste markering med Venus lige i horisonten), og samme morgen bliver den afl\u00f8st af Merkur, som efter efter sin optr\u00e6den p\u00e5 aftenhimlen (omtalt i starten af denne oversigt) har passeret konjunktionen med Solen og bev\u00e6ger sig om p\u00e5 morgenhimlen. Den 25. har Merkur kun en lystyrke p\u00e5 mag. 2, men lysstyrken stiger hurtigt, og som det fremg\u00e5r af skitsen bliver h\u00f8jden over horisonten ogs\u00e5 hurtigt st\u00f8rre. Den sidste markering for Merkurs vedkommende er den 1. december, og her er lysstyrken allerede steget til mag 0.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/h5>\n
Venus p\u00e5 morgenhimlen hver anden morgen fra 1. til 25. november. De fire sm\u00e5 markeringer er Merkur hveranden morgen fra 25. november til 1. december.\u00a0 <\/strong><\/h5>\n

Eftersom Venus befinder sig i stor afstand p\u00e5 den modsatte side af Solen, vil den gennem et teleskop kun have en udstr\u00e6kning p\u00e5 10\u201d, og den lille men fortsat lysst\u00e6rke skive er 97% belyst.<\/span><\/p>\n

Stjerneskudssv\u00e6rmen Leoniderne er med i tabellen over \u00e5rets store meteorsv\u00e6rme. Den er dog ikke s\u00e6rlig aktiv, idet man ikke kan forvente mere end nogle f\u00e5 meteorer i timen under maksimum, som finder sted om den 17.\/18. november. L\u00f8ven st\u00e5r op kort tid f\u00f8r midnat, men de bedste observationsbetingelser opst\u00e5r f\u00f8rst, n\u00e5r omr\u00e5det er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen, s\u00e5 det bedste tidspunkt er fra omkring kl. 03 til daggry. En stor fordel i 2025 er, at maksimum finder sted under gode betingelser, idet M\u00e5nen f\u00f8rst st\u00e5r op kort tid f\u00f8r kl. 6 om morgenen den 18. november. Da Jorden rammer meteorstr\u00f8mmens partikler n\u00e6sten direkte forfra, bev\u00e6ger Leoniderne sig hurtigere end nogen anden sv\u00e6rm – 71 km\/sekund, og mange af meteorerne efterlader spor, som kan vare ved mange sekunder.<\/span><\/p>\n

Leoniderne har tidligere v\u00e6ret meget aktiv, is\u00e6r hvert 33. \u00e5r, som er den tid, ophavskome-ten 55P\/Temple-Tuttle bruger til en omkredsning af Solen. Leoniderne havde store udbrud i 1799, 1833 og 1966. Det var den store meteorstorm i 1833 med mange tusinde meteorer i timen, som fik astronomerne til at interessere sig for meteorsv\u00e6rme og deres ophavsko-meter. Seneste nogenlunde store aktivitet var i \u00e5rene mellem 1998 og 2002, hvor der i sidstn\u00e6vnte \u00e5r blev observeret op i n\u00e6rheden af 500 meteorer i timen. Siden da er aktivi-teten faldet, og computermodeller viser, at Jupiters tyngdep\u00e5virkning f\u00e5r den t\u00e6tteste del af Leonidestr\u00f8mmen til at passere forbi Jordens bane de kommende mange \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"Leonidernes radiant ved M\u00e5nens opgang den 18. november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/strong>M\u00e5nens aktuelle fase: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/5415\/<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2025 November er if\u00f8lge kalenderen \u00e5rets sidste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Det kan da ogs\u00e5 tydeligt ses, at de tre vinterm\u00e5neder snart st\u00e5r for d\u00f8ren, for efter at have stillet urene fra sommertid til normaltid den sidste s\u00f8ndag i oktober, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":202511,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3532","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3532","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3532"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3532\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3551,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3532\/revisions\/3551"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3532"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}