{"id":3553,"date":"2025-10-30T19:33:24","date_gmt":"2025-10-30T18:33:24","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3553"},"modified":"2026-01-01T07:59:38","modified_gmt":"2026-01-01T06:59:38","slug":"stjernehimlen-i-december-2025","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3553","title":{"rendered":"Stjernehimlen i december 2025"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2025<\/span><\/strong><\/p>\n

Dagene er korte i december. Den 1. viser Solen sig f\u00f8rst kl. 08:22, og den g\u00e5r ned igen kl. 15:53. Det giver en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 31 minutter, og den 31. er de tilsvarende tider henholdsvis kl. 08:46 og kl. 15:57, hvilket vil sige 7 timer og 11 minutters dagslys, s\u00e5 selv n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> tr\u00e6kkes fra, bliver det til mange m\u00f8rke timer. Ind imellem har vi passeret \u00e5rets korteste dag, som i 2025 falder den 21. december. Helt pr\u00e6cis n\u00e5r Solen sin sydligste position p\u00e5 Ekliptika kl. 16:03. P\u00e5 dette tidspunkt er det kvarters tid siden, den gik ned her i Danmark, idet solnedgang denne dag er kl. 15:49. N\u00e5r Solen kulminerer, dvs. st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd kl. 12:16, befinder den sig kun godt 11\u00b0 over horisonten. Skyggerne er derfor ekstra lange selv ved middagstid. I mods\u00e6tning hertil kulminerer Solen i en h\u00f8jde af 58\u00b0 ved midsommer. Bem\u00e6rk at de n\u00e6vnte tidspunkter for solop- og nedgang g\u00e6lder for Odense. Andre steder i Danmark vil der forekomme en mindre afvigelse pga. en anden geografisk placering.<\/span><\/p>\n

Selv om december regnes for den f\u00f8rste vinterm\u00e5ned, st\u00e5r mange af sommerens stjernebilleder fortsat p\u00e5 himlen umiddelbart efter solnedgang. Is\u00e6r vil man l\u00e6gge m\u00e6rke til Svanen, hvis klareste stjerne udg\u00f8r det ene hj\u00f8rne af Sommertrekanten. Omkring juletid st\u00e5r Svanen som et stort kors p\u00e5 vesthimlen efter m\u00f8rkets frembrud, og netop denne placering og de seks klareste stjerners indbyrdes position har den det alternative navn Nordkorset<\/a><\/strong>. <\/span><\/p>\n

\"\"Svanen\/Nordkorset p\u00e5 aftenhimlen omkring juletid.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De mange TV-kanalers julekalendere – nye s\u00e5vel som genudsendelser – er faste traditioner i denne m\u00e5ned, og en anden fast tradition er genoptagelsen af sp\u00f8rgsm\u00e5let om Betlehems-stjernen. Der er skrevet tykke b\u00f8ger og utallige artikler om det f\u00e6nomen, som if\u00f8lge legenden fandt sted for et par tusinde \u00e5r siden. Trods alle spekulationerne st\u00e5r det stadig ikke klart, hvad det egentlig var, som de vise m\u00e6nd s\u00e5<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Betlehemsstjernen.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Stjernehimlen en time efter solnedgang den 1. december 2025. Den tiltagende m\u00e5ne st\u00e5r mod \u00f8stsyd\u00f8st og \u2019stjernen\u2019 som st\u00e5r i omtrent samme h\u00f8jde mod syd\u00f8st er planeten Saturn.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende stjernekort, er himlen endnu ikke blevet fuldst\u00e6ndig m\u00f8rk en time efter solnedgang, og solnedgangssk\u00e6ret ses tydeligt i sydvestlig retning. Himlen er dog m\u00f8rk nok til at de klareste stjerner kan ses. Is\u00e6r bem\u00e6rkes Sommer-trekanten, som best\u00e5r af Vega i Lyren, Altair i \u00d8rnen og Deneb i f\u00f8rn\u00e6vnte Svanen. Lavt over horisonten mod vestnordvest er Arcturus i Bootes ved at g\u00e5 ned, og mod nord\u00f8st er Capella ved at stige h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. Udover Sommertrekantens tre stjernebilleder er de syv stjerner i Karlsvognen ogs\u00e5 forholdsvis nemme at se, ligesom ogs\u00e5 de fem stjerner i Cassiopeias W er s\u00e5 klare, at dette stjernebillede h\u00f8rer til blandt de f\u00f8rste, som bliver synlig, n\u00e5r tusm\u00f8rket er ved at v\u00e6re overst\u00e5et.<\/span><\/p>\n

Senere p\u00e5 aftenen er Sommertrekantens sydligste stjerne, Altair, g\u00e5et ned. Deneb og Vega kan fortsat ses, idet de begge er cirkumpolare fra danske breddegrader og derfor aldrig kommer under horisonten.<\/span><\/p>\n

I samme omr\u00e5de som Sommertrekanten er der et par mindre stjernebilleder, som kan ses tidligt p\u00e5 aftenen. Det er Pilen og Delfinen, som p\u00e5 trods af deres lidenhed og forholdsvis svage stjerner begge har et karakteristisk udseende. De stammer helt tilbage fra oldtidens og spiller en rolle i de gamle myter. P\u00e5 forbindelseslinjen mellem Vega i Lyren og Altair i \u00d8rnen ligger yderligere et, som er endnu svagere, og som derfor ikke middelbart g\u00f8r sig bem\u00e6rket. Det er R\u00e6ven, som blev \u201dopfundet\u201d i 1687 af den polske astronom Johannes Hevelius, der beskrev det som en r\u00e6v, Vulpecula, der b\u00e6rer en g\u00e5s i gabet. G\u00e5sen blev alternativt stavet som Anser og Ansere, men siden Hevelius\u2019 tid er den fl\u00f8jet (eller er blevet spist), s\u00e5 kun R\u00e6ven er tilbage i dag. Hevelius placerede R\u00e6ven i n\u00e6rheden af to andre rovdyr, \u00d8rnen og Gribben (der var et alternativ navn for Lyren). Han forklarede, at R\u00e6ven bragte G\u00e5sen til nabostjernebilledet Cerberus, en anden af hans opfindelser, men denne del af historien virker ikke rigtig mere, idet Cerberus ikke eksisterer som stjernebillede i dag. Hevelius selv var noget inkonsekvent i sin navngivning, for i sit stjernekatalog kaldte han parret for “Vulpecula cum Ansere”, R\u00e6ven med G\u00e5sen, men viste dem separat som “Anser” og “Vulpecula” p\u00e5 Firmamentum Sobiescianum.<\/span><\/p>\n

\"\"R\u00e6ven b\u00e6rer en g\u00e5s i retning af den mangehovede hund Cerberus p\u00e5 denne illustration fra Hevelius\u2019 Firmamentum Sobiescianum. Selv om Hevelius kaldte de to figurer \u2019Vulpecula cum Ansere\u2019\u2019 i sit stjernekatalog, tegnede han to stjernebilleder med navnene \u2019Anser\u2019 og \u2019Vulpecula\u2019 p\u00e5 stjernekortet.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"R\u00e6ven og g\u00e5sen vist som “Vulpec & Anser\u201d p\u00e5 John Flamsteeds Atlas Coelestis fra 1729.<\/span><\/strong><\/h5>\n

R\u00e6ven indeholder ingen navngivne stjerner, og eftersom stjernebilledet er af nyere dato, er det ikke omtalt i de gamle gr\u00e6ske myter. R\u00e6vens klareste stjerner er af fjerde st\u00f8rrelse, og det mest kendte objekt er H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen M27, som er blandt de mest i\u00f8jnefaldende planetariske t\u00e5ger. Den best\u00e5r af gas udkastet fra en d\u00f8ende stjerne og har sit navn fra den karakteristiske lighed med en h\u00e5ndv\u00e6gt, der er s\u00e6rlig tydelig p\u00e5 fotografier med lang eksponeringstid.<\/span><\/p>\n

R\u00e6ven kom i s\u00e6rlig fokus, da Jocelyn Bell opdagede den f\u00f8rste pulsar PSR B1919+21<\/a><\/strong> i 1967 i netop dette stjernebillede. Opdagelsen blev f\u00f8rst sp\u00f8gefuldt kaldt LGM-1 (Little Green Men 1), fordi radiosignalerne fra pulsaren var s\u00e5 regelm\u00e6ssige, at de kunne opfattes som stammende fra en fremmed civilisation et sted i M\u00e6lkevejen. Ret hurtigt blev der dog fundet andre tilsvarende signaler, og i dag kendes der mere end 3400 pulsarer.<\/span><\/p>\n

Det nemmeste objekt, som umiddelbart kan findes i R\u00e6ven, er imidlertid hverken M27 eller PSR B1919+21, hvor sidstn\u00e6vnte jo er en radiokilde. Det nemmeste er en lille asterisme, som hedder Collinder 399, Brocchis Hob eller Al Sufis Hob, men som m\u00e5ske er bedre kendt som The Coathanger (B\u00f8jlen p\u00e5 dansk).<\/span><\/p>\n

\"\"Markering af The Coathangers position.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den lille asterisme har en samlet lysstyrke p\u00e5 mag. 3,6. \u2019Samlet lysstyrke\u2019 betyder, at lyset fra dens forholdsvis svage stjerner er spredt ud over en cirkel med en diameter p\u00e5 ca. 1\u00b0, s\u00e5 selv om den lige netop kan skelnes med det blotte \u00f8je, g\u00f8r den sig langt bedre gennem en prismekikkert eller et teleskop med stort synsfelt. <\/span><\/p>\n

Den f\u00f8rst kendte omtale af asterismen stammer fra den persiske astronom Abd al-Rahman al-Sufi (903-986 e.Kr.). Han inkluderede den i sin bog Kit\u0101b \u1e63uwar al-kaw\u0101kib (Bogen om fixstjernerne), som han udgav i 964.<\/span><\/p>\n

Amerikaneren Dalmiro Francis Brocchi (1871-1955) har ogs\u00e5 sit navn knyttet til asterismen. Brocchi var amat\u00f8rastronom og udarbejdede i 1920\u2019erne et kort til brug for American Association of Variable Star Observers. Kortet inkluderede de n\u00f8jagtige lysstyrke p\u00e5 stjernerne, og hensigten var, at astronomerne kunne benytte disse referencestjerner til deres observationer af variable stjerner.<\/span><\/p>\n

Betegnelsen Collinder 399, oftest skrevet Cr 399), stammer fra et katalog over \u00e5bne stjernehobe udarbejdet af den svenske astronom Per Arne Collinder i 1931. Den fik nr. 399 ud af i alt 471 \u00e5bne stjernehobe, fordi den dengang blev anset for en stjernehob. Det g\u00f8r den ikke l\u00e6ngere, for stjernerne ikke er fysisk forbundne, men befinder sig blot tilf\u00e6ldigvis i samme retning. Dette er en p\u00e5mindelse om de store vanskeligheder, astronomerne tidligere havde i unders\u00f8gelsen af stjernehobe. Afstanden til stjernerne i asterismen ligger mellem 200 og 1100 lys\u00e5r. Desuden bev\u00e6ger stjernerne sig ikke i samme retning. En af de vanskeligste opgaver i forbindelse med unders\u00f8gelsen af stjernehobe er at afg\u00f8re, hvilke stjerner der tilh\u00f8rer hoben, og hvilke der er forgrunds- eller baggrundsstjerner. Den eneste m\u00e5de at unders\u00f8ge dette er gennem udm\u00e5linger af afstand og bev\u00e6gelse. Hipparcos satellitten, som i 1990\u2019erne havde til opgave at foretage n\u00f8jagtige parallaksem\u00e5linger, afklarede til sidst sp\u00f8rgsm\u00e5let. <\/span><\/p>\n

\"\"The Coathanger, Astronomy Picture of the Day, 26 august 2015.<\/span><\/strong><\/h5>\n

The Coathanger best\u00e5r af 10 stjerner, som er klarere end 7. st\u00f8rrelsesklasse. Den klareste er 4 Vulpeculae p\u00e5 mag. 5,1. 5 Vulpeculae har mag. 5,6 og 7 Vulpeculae mag. 6,3. Disse stjerner kan afh\u00e6ngigt observationsforholdene og observat\u00f8rens synsevne lige netop ses uden optiske hj\u00e6lpemidler.<\/span><\/p>\n

Den meget omtalte interstellare komet 3I\/ATLAS, som blev opdaget den 1. juli, passerede i s\u00e5 stor afstand fra Jorden, at kun de st\u00f8rste jordbaserede teleskoper kunne f\u00e5 noget brugbart ud af at fotografere den. <\/span><\/p>\n

\"\"3I\/ATLAS\u2019 bane gennem Solsystemet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Til geng\u00e6ld passerede den meget t\u00e6ttere p\u00e5 Mars i begyndelsen af oktober, hvor det lykkedes for de to europ\u00e6iske rumsonder Mars Express og ExoMars Trace Gas Orbiter (TGO) at fotografere den, ligesom ogs\u00e5 Mars-roveren Perseverance den 4. oktober blev i stand dertil. Ingen af disse rumsonders kameraer er imidlertid beregnet til denne form for observationer, s\u00e5 billederne viser ikke kometens kerne, men blot en ulden lysplet i form af den sky af gas og st\u00f8v, komaen, som ligger omkring kometkernen.<\/span><\/p>\n

\"\"Billedet her viser 3I\/ATLAS optaget af TGO den 3. oktober. Stjernerne er trukket ud som streger, fordi kameraet fulgte kometen, medens den bev\u00e6gede sig i forhold til baggrundsstjernerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Derudover er det hensigten at anvende den europ\u00e6iske rumsonde JUICE (Jupiter Icy Moon Explorer), der er p\u00e5 vej til Jupiter. Juice skal efter planen observere 3I\/ATLAS kort tid efter, at den har v\u00e6ret t\u00e6ttest p\u00e5 Solen og dermed ogs\u00e5 forventes at v\u00e6re mest aktiv.<\/span><\/p>\n

Eftersom JUICE i \u00f8jeblikket er forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 Solen, benyttes dens retningsbestemte high-gain antenne som varmeskjold, hvorfor observationerne f\u00f8rst kan blive sendt til Jorden i februar 2026.<\/span><\/p>\n

Kunne man s\u00e5 ikke benytte f.eks. Voyager-rumsonderne, n\u00e5r 3I\/ATLAS igen er p\u00e5 vej ud af Solsystemet? Nej, det kan det ikke, for kometen kommer ikke den vej, og desuden er der for l\u00e6ngst slukket for de to rumsonders kameraer.<\/span><\/p>\n

For at spare str\u00f8m til de vigtigste funktioner blev alle Voyager-kameraerne slukket i slutningen af 1989 og begyndelsen af 1990. P\u00e5 dette tidspunkt havde rumsonderne afsluttet deres prim\u00e6re opgave i det ydre solsystem, og Voyager 1 tog de sidste billeder den 14. februar 1990. Billederne er siden sammensat til den ber\u00f8mte \u201dFamilieportr\u00e6t\u201d, idet det afbilder alle de store planeter p\u00e5 \u00e9n optagelse og med Jorden midt i en solstr\u00e5le. <\/span><\/p>\n

\"\"Voyager 1\u2019s familieportr\u00e6t.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Selvom Voyager 1 og 2 stadig fungerer i dag, er de fleste af de andre instrumenter ogs\u00e5 blevet slukket for at spare str\u00f8m. Derudover er der i det interstellare rums dybder simpelthen ikke meget at observere.<\/span><\/p>\n

Hvert rumfart\u00f8jerne har stadig fungerende instrumenter til registrering af kosmiske str\u00e5ler, magnetfelter og ladede partikler. Et separat plasmainstrument svigtede p\u00e5 Voyager 1 allerede i 1980 og blev slukket i 2007, men det fortsatte med at virke p\u00e5 Voyager 2, indtil operat\u00f8rerne slukkede det i oktober 2024. Det forventes, at rumfart\u00f8jerne vil sende tekniske data tilbage indtil 2036.<\/span><\/p>\n

NASA p\u00e5peger, at selvom kameraerne kunne aktiveres igen, eksisterer de computere og den software, der engang ville have analyseret dataene, simpelthen ikke l\u00e6ngere. Desuden har \u00e5rene med str\u00e5ling og kuldeeksponering sandsynligvis beskadiget kameraerne. Derudover er Voyagers software n\u00e6sten 50 \u00e5r gammel, og operat\u00f8rer er yderst forsigtige med at sende signaler til rumfart\u00f8jet, da de er p\u00e5 vagt over for at for\u00e5rsage fejl i det for\u00e6ldede system.<\/span><\/p>\n

Og hvis kameraerne blev t\u00e6ndt, betyder rummets m\u00f8rke, at de ikke ville kunne afbilde noget som helst. Kameraerne var fremstillet til at tage billeder af store planeter og deres m\u00e5ner i Solens lys, mens rumsonderne passerede forbi.<\/span><\/p>\n

For at s\u00e6tte det i perspektiv passerede Voyager den yderste planet Neptun i 1989. Neptun befinder sig i en afstand p\u00e5 30 astronomiske enheder fra Solen (En astronomisk enhed er den gennemsnitlige afstand mellem Jorden og Solen og er p\u00e5 150 millioner kilometer). Voyager 2 er i \u00f8jeblikket 140 astronomiske enheder fra Solen, s\u00e5 selv hvis den kunne tage et billede, ville en mobiltelefon faktisk v\u00e6re lige s\u00e5 god eller endda bedre.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd ved midnat midt i december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Vinterens velkendte stjernebilleder med Orion som den bedst kendte dominerer himlen i sydlig retning. Til h\u00f8jre for Orion og h\u00f8jere p\u00e5 himlen tiltr\u00e6kker Tyren med sit r\u00f8de \u00f8je Aldebaran opm\u00e6rksomheden. Aldebaran ligger midt i den \u00e5bne stjernehob Hyaderne uden dog at tilh\u00f8re hoben. Fra Jorden ses den blot i samme retning, og i virkelighedens univers ligger Hyaderne dobbelt s\u00e5 langt v\u00e6k som Aldebaran, hvis afstand er 65 lys\u00e5r. Tyrens anden \u00e5bne stjernehob, Plejaderne, ligger endnu l\u00e6ngere v\u00e6k, nemlig omkring 450 lys\u00e5r, og som dens danske navn Syvstjernen antyder, kan man under gode observationsforhold se syv stjerner i hoben.<\/span><\/p>\n

Mod sydsyd\u00f8st ses himlens klareste stjerne Sirius, som sammen med Betelgeuze i Orion og Procyon i Lille Hund danner Vintertrekanten. H\u00f8jere p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st st\u00e5r de to Tvillinger Castor og Pollux, som i \u00f8jeblikket har f\u00f8lgeskab af planeten Jupiter, og direkte mod \u00f8st er L\u00f8ven st\u00e5et op, og de skarpsynede kan under en m\u00f8rk himmel skelne Ekliptikas svageste stjernebillede Krebsen mellem Tvillingerne og L\u00f8ven. I den modsatte retning er Pegasusfirkanten p\u00e5 vej ned under horisonten mod vest, og det samme er planeten Saturn i Fiskene. Lodret over hovedet ses Capella i Kusken og Perseus, Andromeda, Trekanten og V\u00e6dderen st\u00e5r fortsat h\u00f8jt p\u00e5 himlen, medens Fiskene og Hvalfisken efterh\u00e5nden forsvinder ud af syne.<\/span><\/p>\n

Venus er ikke l\u00e6nger synlig p\u00e5 morgenhimlen, idet den i l\u00f8bet af november<\/a><\/strong> stod t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 Solen forud for \u00f8vre kulmination, som finder sted den 6. januar 2026. \u00d8vre kulmination betyder, at Venus passerer bag Solen, og at afstanden mellem den og Jorden er 256 millioner kilometer. Venus passerer dog ikke direkte bag Solen men lidt mere end \u00bd\u00b0 under. Det skyldes, at Venus\u2019 baneplan om Solen har en h\u00e6ldning p\u00e5 3,39\u00b0 i forhold til Jordens.<\/span><\/p>\n

\"\"Konjunktionen mellem Venus og Solen den 6. januar 2026.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er derfor sj\u00e6ldent, at Venus passerer direkte bagved eller foran Solen. Senest den passerede foran var i 2004 og i 2012, hvor Venus kunne ses som en sort plet, der langsomt bev\u00e6gede sig hen over solskiven. En s\u00e5dan sj\u00e6lden begivenhed kaldes en venuspassage, og n\u00e6ste gang bliver den 11. december 2117. Den finder imidlertid sted inden solopgang i Danmark, s\u00e5 man m\u00e5 vente til 8. december 2125 \u2013 dvs. 8. december i \u00e5r er der s\u00e5ledes pr\u00e6cist 100 \u00e5rs ventetid. Det er en l\u00f8rdag, og begyndelsen af passagen kan iagttages fra midt p\u00e5 eftermiddagen og f\u00f8lges en times tid indtil solnedgang. Hvis man ikke kan vente s\u00e5 l\u00e6nge, er der mulighed for at se Jorden passere ind foran Solen, hvis man tager en tur til Mars den 10. november 2084. <\/span><\/p>\n

\"\"Venuspassagerne i 2004 og 2012 kunne begge to ses fra Odense.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den opm\u00e6rksomme iagttager lagde formodentlig m\u00e6rke til en lille r\u00f8d plet p\u00e5 skitsen over venuskonjunktionen. Det er Mars, som er i konjunktion p\u00e5 n\u00e6sten samme tidspunkt. Den eksakte dato er den 9. januar. Mars kan s\u00e5ledes heller ikke ses i december, fordi den ligesom Venus befinder sig bag Solen, og afstanden fra Jorden er 360 millioner kilometer.<\/span><\/p>\n

\"\"Det indre Solsystem den 9. januar 2026. Mars og Jorden st\u00e5r pr\u00e6cist p\u00e5 hver sin side af Solen, og som det fremg\u00e5r, befinder Venus og Merkur sig ogs\u00e5 p\u00e5 den modsatte side af Solen i forhold til Jorden.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Googles AI’s automatisk genererede svar p\u00e5 foresp\u00f8rgsel om den kommende marskonjunktion. Understregningerne er tilf\u00f8jet af Stjernehimlen.info.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Dette er et godt eksempel p\u00e5, at man skal v\u00e6re p\u00e5 vagt over for de svar, som automatisk dukker op, hvis man s\u00f8ger p\u00e5 Google. Mars befinder sig ikke mellem Solen og Jorden. Det kan ganske enkelt ikke lade sig g\u00f8re, eftersom Mars er en ydre planet, som ligger udenfor Jordens bane. Solen og Mars befinder sig heller ikke i Stenbukken. De befinder sig i Skytten. Det er dog korrekt, at radiokommunikation med mars-sonderne bliver midlertidig afbrudt, men den astrologiske betydning er naturligvis det rene vr\u00f8vl.<\/span><\/p>\n

I mods\u00e6tning til Venus er Merkur synlig p\u00e5 morgenhimlen i december. Den 1. december st\u00e5r den op n\u00e6sten 2 timer f\u00f8r Solen. Med en lystyrke p\u00e5 mag. 0 kan man med en helt klar himmel og en fri horisont begynde at se efter den lille hurtige planet kort tid efter, n\u00e5r den er kommet lidt h\u00f8jere op over horisonten. I l\u00f8bet af de kommende morgener bliver vinkelafstanden til Solen \u00f8get, inden den efter st\u00f8rste vestlige elongation den 7. december igen bliver mindre. Lysstyrken stiger<\/a><\/strong> endnu mere og n\u00e5r mag. \u00f70,5 den 10. december. P\u00e5 dette tidspunkt er afstanden til Solen imidlertid blevet mindre, men den h\u00f8jere lysstyrke kompenserer lidt for dette.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurs position hver anden morgen en time f\u00f8r solopgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En af de sidste gode muligheder med Merkur forholdsvist h\u00f8jt over horisonten p\u00e5 en nogenlunde m\u00f8rk himmel er den 17. december, hvor planeten og den aftagende m\u00e5ne st\u00e5r i en h\u00f8jde p\u00e5 5\u00b0 tre kvarter f\u00f8r solopgang. Bem\u00e6rk jordskinnet p\u00e5 M\u00e5nen. Hvorvidt der er muligt at finde Merkur i juledagene kommer til at afh\u00e6nge af, hvor klar himlen er om morgenen. Merkur bliver ganske vist endnu klarere men st\u00e5r ogs\u00e5 lavere og lavere.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur og M\u00e5nen den 17. december. M\u00e5nen er gengivet i dobbelt st\u00f8rrelse.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn befinder sig p\u00e5 aftenhimlen og kan ses mod syd\u00f8st under Pegasusfirkanten og den vestlige del af Fiskene umiddelbart efter solnedgang. Ringplaneten er nem at finde, for med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1, er den det klareste objekt i omr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns position mellem Vandmanden og Fiskene umiddelbart under Pegasusfirkanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Knap s\u00e5 nemt er det at finde Solsystemets yderste planet, Neptun, som befinder sig i samme omr\u00e5de. Neptun kan ikke ses med det blotte \u00f8je, men med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,7 er den indenfor r\u00e6kkevidde af en god prismekikkert og et detaljeret s\u00f8gekort. I begyndelsen af december er afstanden mellem de to planeter 4\u00bc\u00b0, og i l\u00f8bet af m\u00e5neden bliver afstanden pga. Saturns \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse formindsket til 3\u00bd\u00b0. Begge planeter kan s\u00e5ledes v\u00e6re inden for synsfeltet i prismekikkerten. P\u00e5 kortet herunder kan de fire navngivne stjerner bruges som ledestjerner. Neptun befinder sig t\u00e6t p\u00e5 et par svagere ligeledes navngivne stjerner, hvoraf den ene har nogenlunde samme lysstyrke som planeten, medens den, som st\u00e5r t\u00e6ttest p\u00e5 Neptun, er lidt svagere end planeten. <\/span><\/p>\n

\"\"Saturn og Neptun. Synsfeltet er 6\u00b0. Saturn bev\u00e6ger sig progradt (mod \u00f8st) hele m\u00e5neden, og Neptun afslutter sin retrograde bev\u00e6gelse den 10. december og bev\u00e6ger sig herefter ogs\u00e5 progradt.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun har en udstr\u00e6kning p\u00e5 blot 2\u201d, s\u00e5 gennem prismekikkerten ser den\u00a0 ud som en stjerne med en svag bl\u00e5lig nuance. Anderledes forholder det sig med Saturn, for dens udstr\u00e6kning er 17\u201d, og dens ringsystem er jo aldrig til at tage fejl af \u2013 men alligevel, for ringene er n\u00e6sten usynlige i \u00f8jeblikket. Efter at have haft en h\u00e6ldningsgrad i forhold til synsretningen fra Jorden p\u00e5 blot 0,4\u00b0 i november, bliver h\u00e6ldningen for\u00f8get til 1\u00b0 i l\u00f8bet af december. Det er dog stadig meget lidt, s\u00e5 pga. ringenes begr\u00e6nsede tykkelse, ses de kun som en meget tynd streg p\u00e5 tv\u00e6rs af planeten. <\/span><\/p>\n

\"\"Saturns udseende i december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ringenes minimale h\u00e6ldningsgrad har imidlertid den fordel, at det er nemmere at se de st\u00f8rste af Saturns mange m\u00e5ner. Ud af dens i alt 274 m\u00e5ner kan en h\u00e5ndfuld under gode forhold ses gennem selv et beskedens astronomisk teleskop. Den st\u00f8rste og klareste er Titan p\u00e5 mag. 8. Titan bruger 16 d\u00f8gn til en tur om Saturn, s\u00e5 den tager to omgange hver m\u00e5ned. De store m\u00e5ners baneplan er sammenfaldende med ringplanet, hvilket betyder, at Titan med den nuv\u00e6rende h\u00e6ldningsgrad passere enten foran eller bag Saturn p\u00e5 samme m\u00e5de, som det kendes fra Jupiters fire store m\u00e5ner. Der kr\u00e6ves dog et godt teleskop med en stor forst\u00f8rrelse for at kunne se Titans skygge p\u00e5 Saturns skyd\u00e6kke, for selv om Titan er lige s\u00e5 stor som Jupiters fire st\u00f8rste, er afstanden fra Jorden til Saturn dobbelt s\u00e5 stor som til Jupiter. Fra danske breddegrader har alle disse passager desv\u00e6rre fundet sted i dagtimerne, men nu er det vores tur, for de to passager i december forekommer i aftentimerne. Den f\u00f8rste er den 8. og den anden den 24. <\/span><\/p>\n

\"\"Titantransit og skyggepassage den 8. og 24. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

If\u00f8lge forudberegningerne begynder Titans transit den 8. december kl. 18:37. P\u00e5 dette tidspunkt har skyggen allerede bev\u00e6get sig halvvejs hen over Saturn. Den 24. begynder transitten kl. 17:58, og her f\u00f8lger skyggen f\u00f8rst efter en times tid senere. I begge tilf\u00e6lde tager det omkring seks timer for Titan at passere hen forbi Saturn.<\/span><\/p>\n

Lysstyrken p\u00e5 tre af de \u00f8vrige m\u00e5ner: Tethys, Dione og Rhea ligger p\u00e5 omkring mag. 10, medens Enceladus og Iapetus har mag. 12. De passererer ligeledes ind foran Saturn, men eftersom de er meget mindre end Titan, er deres skygger tilsvarende sm\u00e5. Via dette on-line link<\/a><\/strong> ses m\u00e5nernes aktuelle eller fremtidige position, og derudover er planetarie-programmer som f.eks. Stellarium velegnede til samme form\u00e5l.<\/span><\/p>\n

Den n\u00e6ste \u201dsynlige\u201d planet er Uranus. Synlig er i anf\u00f8rselstegn, for med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 kan den kun ses med det blotte \u00f8je under ideelle betingelser under en helt m\u00f8rk og klar himmel. Med en prismekikkert og et s\u00f8gekort burde det ikke v\u00e6re et problem, n\u00e5r kikkerten rettes et synsfelt under den \u00e5bne stjernehob Plejaderne i Tyren. Se s\u00f8gekortet p\u00e5 Stjernehimlen i november<\/a><\/strong> og det detaljerede herunder. I december f\u00f8rer Uranus\u2019 retrograde bev\u00e6gelse den l\u00e6ngere mod vest, og den passerer under 14 Tau p\u00e5 mag. 6,1 den 13. og under 13 Tau p\u00e5 mag. 5,7 den 24. Lige f\u00f8r nyt\u00e5r st\u00e5r Uranus nogle f\u00e5 buesekunder over en baggrundsstjerne p\u00e5 mag. 8.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus i december. Synsfeltet er 2\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter kan man ikke tage fejl af, for Solsystemets st\u00f8rste planet er den n\u00e6stklareste efter Venus. Under de allermest gunstige oppositioner kan Mars\u2019 lysstyrke i en ganske kort periode kortvarigt dog overstige Jupiters.<\/span><\/p>\n

Jupiter befinder sig umiddelbart under Castor og Pollux i Tvillingerne og st\u00e5r op kl. 19 i begyndelsen af december og kl. 16:45 i slutningen af m\u00e5neden. Der er kun en m\u00e5ned til oppositionen, som finder sted den 10. januar 2026, s\u00e5 Jupiter har allerede nu en lysstyrke p\u00e5 mag. 2.7, og dens tilsyneladende diameter for\u00f8ges i m\u00e5nedens l\u00f8b fra 44\u201d til 46\u201d.<\/span><\/p>\n

Eftersom Jupiter er oppe n\u00e6sten hele natten, og dens rotation omkring aksen kun tager 10 timer, giver det mulighed for at se hele dens overflade med de mange karakteristiske atmosf\u00e6riske tr\u00e6k i l\u00f8bet af en nat. De mest markante tr\u00e6k er de m\u00f8rke \u00e6kvatoriale skyb\u00e6lter samt den store r\u00f8de plet. De m\u00f8rke b\u00e6lter g\u00e5r hele vejen rundt om planeten og kan altid ses, medens den store r\u00f8de plet naturligvis kun kan ses, n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden. Tidspunkterne herfor kan ses p\u00e5 dette lille online-program<\/a><\/strong>. Samme program giver ogs\u00e5 en oversigt over de fire store jupiterm\u00e5ners position, og hvorn\u00e5r der forekommer transitter, skyggepassager, form\u00f8rkelser, okkultaioner m.v.<\/span><\/p>\n

Stort set hver klar nat kan man normalt se indtil flere stjerneskud, eller meteorer som er den korrekte astronomiske betegnelse. Sporadiske meteorer kan forekomme p\u00e5 alle tidspunkter og kommer fra alle mulige retninger. Flere gange i l\u00f8bet af \u00e5ret forekommer der en m\u00e6rkbar for\u00f8gelse af antallet, og i et s\u00e5dant tilf\u00e6lde l\u00e6gger man m\u00e6rke til, at meteorerne synes at udstr\u00e5le fra samme sted p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

Dette sker, n\u00e5r Jordens bane krydser eller kommer i n\u00e6rheden af en komets bane. N\u00e5r en komet i sin langstrakte bane passerer gennem det indre solsystem, bliver den opvarmet af Solen og danner sin lange hale. Samtidig bliver der l\u00f8srevet sm\u00e5 is- og st\u00f8vpartikler, som i l\u00f8bet af \u00e5rtusinder bliver fordelt i et bredt b\u00e5nd langs kometens bane. Hvis Jorden krydser et s\u00e5dant is- og st\u00f8vb\u00e5nd, vil mange af partiklerne ramme Jordens atmosf\u00e6re og br\u00e6nde op p\u00e5 grund af gnidningsmodstanden.<\/span><\/p>\n

I december er der to af disse meteorsv\u00e6rme. Geminiderne midt p\u00e5 m\u00e5neden og Ursiderne lige f\u00f8r Jul. Geminiderne er en af \u00e5rets st\u00f8rste meteorsv\u00e6rme med en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 mere end 100. I mods\u00e6tning hertil er Ursiderne mere moderat med en ZHR p\u00e5 10.<\/span><\/p>\n

Genimiderne har maksimum den 14. december, og radianten i Tvillingerne st\u00e5r op kort tid efter solnedgang, s\u00e5 Genimiderne kan ses allerede fra m\u00f8rkets frembrud. I 2025 falder maksimum nogle dage efter M\u00e5nens sidste kvarter. M\u00e5nen st\u00e5r derfor f\u00f8rst op sidst p\u00e5 natten, og da den befinder sig i Jomfruen, vil dens lys ikke genere s\u00e6rlig meget.<\/span><\/p>\n

\"\"Geminidernes radiant.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Da Geminiderne blev opdaget i 1862, begyndte astronomerne i de f\u00f8lgende \u00e5r at lede efter ophavskometen. Medens meteorernes antal steg st\u00f8t, forblev kometen ukendt, men langt om l\u00e6nge skete der noget. I 1983 opdagede astronomerne ved hj\u00e6lp af NASA’s Infrared Astronomical Satellite (IRAS) et objekt, som kredser i samme bane som geminide-str\u00f8mmen. Sammenfaldet var s\u00e5 godt, at det m\u00e5tte v\u00e6re kilden til meteorsv\u00e6rmen. Objektet fik oprindeligt betegnelse 1983 TB, men kendes i dag som 3200 Phaethon.<\/span><\/p>\n

\"\"3200 Phaethons bane.<\/span><\/strong><\/h5>\n

1983 TB adskilte sig ikke fra andre kometer med kort oml\u00f8bstid. Banen er ellipseformet med en oml\u00f8bsperiode om Solen p\u00e5 1,43 \u00e5r, men til stor undren for astronomerne havde objektet ingen komethale. Og endnu mere forbavsende var, at der ikke var tegn p\u00e5 aktivitet, som kunne redeg\u00f8re for de mange l\u00f8srevne partikler, som er n\u00f8dvendige, for at Geminiderne fortsat kan best\u00e5 som meteorsv\u00e6rm. I stedet fandt man ud af, at der er tale om en asteroide.<\/span><\/p>\n

3200 Phaethon klassificeres i dag som en n\u00e6rjords-asteroide af Apollo-typen. Som navnet og klassifikationen antyder, best\u00e5r den prim\u00e6rt af sten, og sj\u00e6ldenheden skyldes, at den skal passere meget t\u00e6t p\u00e5 Solen for at blive aktiv. Kometer afgasser prim\u00e6rt is, hvilket skaber den udbredte koma og lange hale allerede medens de befinder sig i stor afstand fra Solen, medens en stenkomet skal s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at der er varmt nok til, at der udgasses fast stof direkte fra dens overflade.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r Ursiderne har maksimum natten mellem den 22. og 23., er M\u00e5nen blot et tyndt segl p\u00e5 aftenhimlen, og den g\u00e5r ned inden kl. 18. Ursidernes radiant ligger t\u00e6t p\u00e5 Kochab, \u03b2 Ursa Minoris, som er Lille Bj\u00f8rns n\u00e6stklareste stjerne. Den st\u00e5r forholdsvis h\u00f8jt p\u00e5 himlen i nordlig retning det meste af natten, s\u00e5 selv om Ursidernes ZHR er p\u00e5 beskedne 10, betyder den m\u00f8rke himmel, at der skulle v\u00e6re chance for at se adskillige af meteorerne fra denne sv\u00e6rm. Der forekom st\u00f8rre udbrud i 1945 og 1986 og et mere moderat udbrud i 2014. <\/span><\/p>\n

\"\"Ursidernes radiant ligger i den gule cirkel. Letgenkendelig er Karlsvognen og en enkelt Urside.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e5nen okkulterer Plejaderne om morgenen den 4. december. Stjernerne forsvinder ved den ubelyste rand, men da det er meget t\u00e6t p\u00e5 fuldm\u00e5ne, vil det kun v\u00e6re de klareste Plejader, som kan ses pga. det kraftige m\u00e5neskin. Den f\u00f8rste er 17 Tau p\u00e5 mag. 3,7 som bliver okkulteret kl. 04:09:05, og den sidste er 27 Tau p\u00e5 mag. 3,6 kl. 06.01:35. Tiderne g\u00e6lder for Odense.<\/span><\/p>\n

\"\"Okkultation af Plejaderne den 4. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle fase kan ses her<\/a><\/strong>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2025 Dagene er korte i december. Den 1. viser Solen sig f\u00f8rst kl. 08:22, og den g\u00e5r ned igen kl. 15:53. Det giver en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 31 minutter, og den 31. er de tilsvarende … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":202512,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3553","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3553","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3553"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3553\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3582,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3553\/revisions\/3582"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3553"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}