{"id":3589,"date":"2025-12-07T11:04:39","date_gmt":"2025-12-07T10:04:39","guid":{"rendered":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3589"},"modified":"2025-12-07T11:04:39","modified_gmt":"2025-12-07T10:04:39","slug":"stjernehimlen-i-januar-2026","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=3589","title":{"rendered":"Stjernehimlen i januar 2026"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2026<\/span><\/strong><\/p>\n

Nogle bliver forbavsede, n\u00e5r de f\u00e5r at vide, at Jorden er t\u00e6ttest p\u00e5 Solen i januar. De fleste er klare over, at Jordens afstand fra Solen ikke er den samme \u00e5ret rundt, fordi dens bane er ellipseformet, men nogle tror fejlagtigt, at vi har vinter, fordi Jorden p\u00e5 dette tidspunkt er l\u00e6ngst v\u00e6k fra Solen, og den derfor ikke varmer s\u00e5 meget. I virkeligheden er det omvendt, for Jorden er i perihel i begyndelsen af januar og i aphel i begyndelsen af juli.<\/span><\/p>\n

Grunden til \u00e5rstidernes skiften er, at Jordens akse h\u00e6lder 23,5\u00b0 i forhold til baneplanet omkring Solen, og da denne h\u00e6ldning er fast i forhold til rummet, er det skiftevis den nordlige og den sydlige halvkugle, som vender ind mod Solen i l\u00f8bet af \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

\"\"\u00c5rstiderne. Jordens bane og akseh\u00e6ldning.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r Jorden befinder sig i den del af sin bane, hvor den nordlige halvkugle vender mod Solen, falder solstr\u00e5lerne mere lodrette, og den ekstra solenergi varmer havet, landjorden og luften op. Et halvt \u00e5r senere er Jorden p\u00e5 den anden side af Solen, og nu er det den sydlige halvkugle, som vender mod Solen. Derfor er \u00e5rstiderne omvendte p\u00e5 de to halvkugler.<\/span><\/p>\n

\"\"Solh\u00f8jden. Fyn har en geografisk bredde p\u00e5 ca. 55\u00b0, og det betyder, at Solen maksimalt st\u00e5r ca. 58\u00bd\u2070 over horisonten ved middagstid om sommeren, medens den om vinteren kun n\u00e5r 11\u00bd\u2070. Den samme m\u00e6ngde solenergi skal derfor fordeles p\u00e5 et st\u00f8rre areal om vinteren, og energien bliver yderligere reduceret, fordi dagene er kortere.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I 2026 er Jorden t\u00e6ttest p\u00e5 Solen den 3. januar kl. 18:15, og afstanden fra Jorden til Solen er p\u00e5 dette tidspunkt 147.099.894 kilometer, medens afstanden i det fjerneste punkt, som n\u00e5s den 6. juli kl. 19:30, er 152.087.744 kilometer. Afstanden varierer s\u00e5ledes med cirka 5 millioner kilometer, hvilket netop er \u00e5rsag til den undren, som blev n\u00e6vnt i indledningen.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen 1. januar kl. 17:00 og 2. januar kl. 07:00.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Stjernehimlen<\/strong><\/a> ser meget forskellig ud afh\u00e6ngigt af tidspunktet p\u00e5 natten. I januar er n\u00e6tterne lange, og n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> s\u00e5 sm\u00e5t er slut ved 17-tiden, er vinterstjernebilledet Orion knap nok st\u00e5et op endnu, og Sommertrekanten st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod vest. N\u00e5r morgengryet igen begynder ved 07-tiden n\u00e6ste morgen, er Orion forsvundet mod vest, og for\u00e5rets stjernebilleder st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd. De stjernebilleder, som man typisk forbinder med vinteren, iagttages derfor bedst fra midt p\u00e5 aftenen indtil lidt efter midnat.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen kl. 22 midt i januar. Planeterne er ikke med. Se om disse senere.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Orion er det bedst kendte af vinterstjernebillederne. Det betyder, at man n\u00e6sten overser Kusken og Tvillingerne, som befinder sig i samme omr\u00e5de p\u00e5 himlen og som regel helt glemmer Krebsen p\u00e5 grund af dens svage stjerner.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"Tvillingerne, Krebsen og Kusken. Betelgeuze i den \u00f8verste af Orion kan netop ses nederst til h\u00f8jre. Den klare \u201dstjerne\u201d n\u00e6sten midt i billedet er planeten Jupiter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 ovenst\u00e5ende kort er der markeret syv Messierobjekter. Med undtagelse af \u00e9n er der tale om \u00e5bne stjernehobe. Undtagelsen er M1 i Tyren, m\u00e5ske bedre kendt som Krabbet\u00e5gen, som er den eneste supernovarest i Messiers katalog. Af de \u00f8vrige er M44 i Krebsen den klareste. Den kaldes ogs\u00e5 Bistadet, men oprindeligt blev den kaldt Praesepe, hvilket er latin for krybbe, dvs. if\u00f8lge legenden den halmfyldte krybbe i stalden i Betlehem. M44 kan ses som en sl\u00f8ret plet med det blotte \u00f8je en klar nat uden m\u00e5neskin. Det samme kan M35, som ganske vist er v\u00e6sentligt svagere, medens de \u00f8vrige kan ses med en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

\"\"De 6 markerede \u00e5bne stjernehobe.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M45 – bedre kendt som Plejaderne eller Syvstjernen – ligger udenfor det viste kort. M45 befinder sig i Tyren og er den klareste \u00e5bne stjernehob p\u00e5 himlen og er samtidig en af de n\u00e6rmeste, idet dens afstand er 440 lys\u00e5r. Med det blotte kan man normalt se seks stjerner og under gunstige omst\u00e6ndigheder op til omkring 10. Med en prismekikkert for\u00f8ges antallet til over hundrede, og gennem et teleskop bliver det til n\u00e6sten 1000. Plejaderne er en ung hob. Den blev dannet for ca. 100 mio. \u00e5r siden og befinder sig 440 lys\u00e5r fra Jorden. Den klareste stjerne midt i hoben er Alcyone p\u00e5 mag 2,9. Plejaderne har en udstr\u00e6kning p\u00e5 2\u00b0, dvs. 4 gange M\u00e5nens diameter. Hvis hele hoben skal v\u00e6re indenfor synsfeltet i et teleskop, skal der s\u00e5ledes bruges et widevinkelokular med lav forst\u00f8rrelse. Se mere om Plejaderne i oktober 2025<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

En anden hob, som heller ikke er med, er Dobbelthoben mellem Perseus og Cassiopeia. Som navnet antyder, er Dobbelthoben i virkeligheden to \u00e5bne stjernehobe \u2013 NGC 869 (h Persei) og NGC 884 (Chi Persei) \u2013 som befinder sig t\u00e6t p\u00e5 hinanden. Dobbelthoben har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4 og kan med det blotte \u00f8je ses som en t\u00e5get plet med en udstr\u00e6kning p\u00e5 omkring 1\u00b0. Med en almindelig prismekikkert er det tydeligt, at det er to adskilte stjerne-hobe. Afstanden til hobene er omkring 7500 lys\u00e5r, og hobene selv ligger i en afstand af et par hundrede lys\u00e5r fra hinanden. De er en meget unge hobe p\u00e5 kun ca. 13 millioner \u00e5r, og er domineret af bl\u00e5-hvide superk\u00e6mper, hvis store lysstyrke er \u00e5rsag til, at vi kan se Dobbelthoben p\u00e5 den store afstand.<\/span><\/p>\n

I samme omr\u00e5de befinder sig endnu et objekt, der ses som en t\u00e5get plet p\u00e5 mag. 3\u00bd med det blotte \u00f8je. Denne gang er der ikke tale om en \u00e5ben stjernehob med et par tusinde stjerner, men om en galakse med \u00e9n billion stjerner, nemlig M\u00e6lkevejens nabo Andromedagalaksen M31. Med en afstand p\u00e5 2\u00bd million lys\u00e5r er M31 det fjerneste objekt, som kan ses med det blotte \u00f8je. Det man ser som en t\u00e5get plet p\u00e5 st\u00f8rrelse med M\u00e5nen er galaksens lysst\u00e6rke center. Hele udstr\u00e6kningen er omkring 4\u00b0<\/span><\/p>\n

\"\"Dobbelthoben og Andromedagalaksen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Stjernebilledet Andromeda er bedst kendt for Andromedagalaksen, s\u00e5 man overser ofte, at \u03b3 Andromedae (Almach) er en af de fineste dobbeltstjerner p\u00e5 himlen. Den ene komponent er gylden, og den anden er bl\u00e5, og tilsammen har de en lysstyrke p\u00e5 mag. 2,3. Adskillelsen mellem de to komponenter er 10\u201d, og afstanden til systemet er 350 lys\u00e5r. Det var astronomen Johann Tobias Mayer som i 1778 opdagede, at Almach er dobbelt. I dag ved astronomerne, at den bl\u00e5 komponent er en tredobbelt stjerne, s\u00e5 hele systemet best\u00e5r i virkeligheden af fire stjerner.<\/span><\/p>\n

En anden stjerne af samme beskaffenhed er Castor i Tvillingerne. Castor har en lystyrke p\u00e5 mag. 1.9, og hvis man retter et teleskop mod Castor, bliver den opl\u00f8st i to stjerner p\u00e5 henholdsvis mag. 2 og mag. 3 med en adskillelse p\u00e5 5\u201d. Gennem et endnu st\u00f8rre teleskop afsl\u00f8res en tredje komponent p\u00e5 mag. 9 i en afstand p\u00e5 72\u201d. Og der er mere endnu. Alle tre komponenter er spektroskopiske dobbeltstjerner, dvs. dobbeltheden kan ikke ses visuelt, men kun ved hj\u00e6lp af spektralanalyse. Det der for det blotte \u00f8je ser ud som en enkelt stjerne, er en gruppe p\u00e5 ikke f\u00e6rre end seks stjerner.<\/span><\/p>\n

En stor del af M\u00e6lkevejens stjerner er s\u00e5ledes enten dobbelte eller flerdobbelte systemer. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 for himlens klareste stjerne Sirius eller \u03b1 Canis Majoris. Sirius har en tilsyneladende lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,6. Den store lysstyrke skyldes flere ting: Afstanden mellem den og Solen er kun 8,6 lys\u00e5r, den er lysst\u00e6rk i sig selv idet den udsender omkring 25 gange s\u00e5 megen energi som Solen, dens diameter er n\u00e6sten det dobbelte af Solens, og endelig er overfladetemperaturen ogs\u00e5 meget h\u00f8jere end Solens.<\/span><\/p>\n

Sirius er som n\u00e6vnt en dobbeltstjerne, hvor afstanden mellem de to komponenter varierer mellem 3\u201d og 11\u201d. Det er dog meget vanskeligt at se den svage ledsager, og det er helt umuligt, n\u00e5r de to stjerner er t\u00e6ttest p\u00e5 hinanden. \u00c5rsagen er, at Sirius’ ledsager, kaldet Sirius B, er en hvid dv\u00e6rg p\u00e5 mag. 9.<\/span><\/p>\n

\"\"Sirius A og B. Oml\u00f8bstiden er 50 \u00e5r. I \u00f8jeblikket er adskillelsen t\u00e6t p\u00e5 det maksimale.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Astronomerne havde l\u00e6nge bem\u00e6rket, at Sirius har en stor egenbev\u00e6gelse, og i 1844 opdagede Friedrich Bessel, at den tilsyneladende slingrede p\u00e5 sin vej hen over himlen. Teoretisk blev det derfor beregnet, at den m\u00e5tte have en usynlig ledsager, som trak i den, og at massen m\u00e5tte v\u00e6re som Solens for at redeg\u00f8re for p\u00e5virkningen.<\/span><\/p>\n

Ledsageren blev opdaget visuelt i 1862 af amerikaneren Alvan Graham Clark, som testede et nyt teleskop, han netop havde f\u00e6rdiggjort, og forbavselsen var stor, da det viste sig at lysstyrken kun var 1\/360 af Solens, hvilket ikke stemte overens med den ansl\u00e5ede st\u00f8r-relse. I 1914 blev man endnu mere forbavset, da det blev opdaget, at Sirius B’s spektrum viste, at dens overfladetemperatur er 2\u00bd-3 gange st\u00f8rre end Solens. Og eftersom den totale udstr\u00e5ling fra et varmt legeme stiger i fjerde potens i forhold til temperaturen, m\u00e5tte den udsende et sted mellem 30 og 80 gange s\u00e5 meget energi som Solen. Sammenholdt med den meget lille lysstyrke kunne det kun betyde, at Sirius B m\u00e5tte v\u00e6re meget mindre end nogen anden kendt stjerne, og da den samtidig var lige s\u00e5 tung som Solen, m\u00e5tte massefylden derfor v\u00e6re meget stor. Den f\u00f8rste hvide dv\u00e6rg var fundet.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Et blik p\u00e5 himlen mod nord omkring midnat bekr\u00e6fter, at vi befinder os midt i vinteren og s\u00e5 langt fra sommeren som n\u00e6sten muligt. Lavt over horisonten kan man se de to cirkumpolare stjerner Deneb og Vega. Vega er den klareste, medens den noget svagere Deneb kan v\u00e6re lidt vanskeligere at se, fordi lyset bliver sv\u00e6kket, n\u00e5r det bev\u00e6ger sig gennem Jordens atmosf\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 horisonten<\/a><\/strong>. De fleste kender Deneb og Vega som to af Sommertrekantens stjerner h\u00f8jt p\u00e5 himlen om sommeren. Sommertrekantens tredje stjerne, Altair, er ikke cirkumpolar og befinder sig langt under horisonten p\u00e5 denne tid af \u00e5ret og natten.<\/span><\/p>\n

Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,03 k\u00e6mper Vega sammen med Capella i Kusken p\u00e5 mag 0,08 og Arcturus i Bootes p\u00e5 mag. \u00f70,04 om at v\u00e6re nordhimlens klareste stjerne. Arcturus er den klareste, men de fleste vil have sv\u00e6rt ved at se forskel. Den st\u00f8rste forskel er stjernernes farve. Vega er bl\u00e5-hvid, Capella er gul-hvid, medens Arcturus har en udpr\u00e6get r\u00f8dlig nuance.<\/span><\/p>\n

Arcturus er et godt eksempel p\u00e5, at betegnelsen \u201dfiksstjerne\u201d ikke lever fuldt op til sit navn. Ganske vist kan et menneske i l\u00f8bet af sin levetid ikke kan se nogen som helst \u00e6ndring i stjernebilledernes udseende. \u00c5r efter \u00e5r danner stjernerne pr\u00e6cist de samme faste figurer, som har v\u00e6ret u\u00e6ndret, siden babylonerne og gr\u00e6kerne navngav dem for tusinder af \u00e5r siden. Trods det opdagede Edmond Halley i 1718, at de tre klare stjerner Sirius, Aldebaran og Arcturus ikke stod pr\u00e6cist samme sted, som Ptolem\u00e6us og Hipparch havde angivet. Han sammenlignede sin egen m\u00e5ling af stjernernes positioner med de antikke gr\u00e6ske astronomers positioner, og i alle tre tilf\u00e6lde havde stjernerne flyttet sig mere en halv grad i l\u00f8bet af de par tusinde \u00e5r, der var g\u00e5et. Halley konkluderede, at det ikke kunne bero p\u00e5 en fejl fra de gr\u00e6ske astronomers side, men at stjernerne virkelig havde flyttet sig. <\/span>
\n
\nI dag ved vi, at Halley havde ret. Alle stjernerne inklusive Solen kredser omkring M\u00e6lkevejens centrum. I Solsystemets afstand p\u00e5 26000 lys\u00e5r fra centrum tager det omkring 225 millioner \u00e5r for \u00e9n omkredsning. Dette kaldes et galaktisk \u00e5r. Stjernerne kredser imidlertid i individuelle baner og \u00e6ndrer derfor ganske langsomt position i forhold til hinanden. Sirius, Aldebaran og Arcturus er nogle af Solen n\u00e6rmeste nabostjerner, s\u00e5 deres bev\u00e6gelse ses meget tydeligere end hos de mere fjerntliggende stjerner.<\/span><\/p>\n

I denne sammenh\u00e6ng er Arcturus lidt speciel. Hovedparten af stjernerne ligger i en stor flad skive, som omgiver M\u00e6lkevejens centrum. Imidlertid findes der ogs\u00e5 et stort antal i M\u00e6lkevejens halo, som er en kugleformet “glorie” at kuglehobe og enkeltstjerner, som omgiver hele galaksen. B\u00e5de stjernerne i skiven og haloen kredser om M\u00e6lkevejens centrum, men medens banerne for stjernerne i skiven er mere eller mindre cirkelformede, har halostjernerne langstrakte elliptiske baner, der f\u00f8rer dem langt udenfor skiven. N\u00e5r en s\u00e5dan stjerne bev\u00e6ger sig gennem skiven og samtidig passerer i n\u00e6rheden af Solen, ser den ud til at bev\u00e6ge sig relativt hurtigt i forhold til de \u00f8vrige stjerner, is\u00e6r fordi den bev\u00e6ger sig i en anden retning end stjernerne i skiven. Arcturus er netop en s\u00e5dan halostjerne, som i \u00f8jeblikket passerer t\u00e6t forbi Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Banerne for stjerner i henholdsvis M\u00e6lkevejens halo og skive.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Arcturus\u2019 hurtige bev\u00e6gelse \u00e6ndrer gennem tiden markant Bootes udseende. Figuren minder om en leget\u00f8jsdrage, som bliver mere og mere langstrakt. Om nogle millioner har Arcturus fjernet sig s\u00e5 meget, at den ikke l\u00e6ngere er synlig fra Jorden. Som det fremg\u00e5r, bibeholder de \u00f8vrige stjerner stort set deres indbyrdes position. De ligger s\u00e5 meget l\u00e6ngere v\u00e6k, at egenbev\u00e6gelsen vanskeligt kan registreres med det blotte \u00f8je p\u00e5 et s\u00e5 kort tidsrum som 8000 \u00e5r.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Meteorsv\u00e6rmen Kvadrantiderne regnes blandt en af \u00e5rets st\u00f8rste, men paradoksalt er det samtidig den, som f\u00e5r mindst opm\u00e6rksomhed. Under normale omst\u00e6ndigheder kan der forekomme en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 over 100, men det ofte kolde og overskyede vejr i begyndelsen af \u00e5ret afholder mange fra at g\u00e5 ud under stjernerne. Da Kvadrantiderne tilmed har et forholdsvist kortvarigt maksimum p\u00e5 4-6 timer, sker det ofte, at det falder p\u00e5 et uheldigt tidspunkt i l\u00f8bet af d\u00f8gnet. Den Internationale Meteororganisation IMO har forudsagt, at maksimum i 2026 er den 3. januar kl. 10 om formiddagen dansk tid. Betingelsen i \u00e5r er derudover forv\u00e6rret af, at der er fuldm\u00e5ne den 3. januar.<\/span><\/p>\n

Meteorerne synes at udstr\u00e5le fra et punkt umiddelbart nord for Bootes. I dette omr\u00e5de l\u00e5 tidligere et stjernebillede, som blev kaldt Quadrans Muralis, og meteorsv\u00e6rmen er derfor den eneste, som ikke har navn efter det stjernebillede, hvori radianten ligger, idet Quadrans Muralis ikke l\u00e6ngere er et af de 88 officielle stjernebilleder. Kvadrantidernes radiant ligger t\u00e6t p\u00e5 den nordlige horisont om aftenen, hvorefter den stiger h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Ved 2-tiden er den kommet 1\/3 af vejen op mod zenith, og inden daggry st\u00e5r omr\u00e5det n\u00e6sten lodret over hovedet.<\/span><\/p>\n

Kvadrantidernes ophavskomet er n\u00e6r-jords asteroiden 2003EH1, som formodes at v\u00e6re den tiloversblevne kerne af en tidligere aktiv komet.<\/span><\/p>\n

\"\"Kvadrantidernes radiant en times tid f\u00f8r daggry den 3. januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Quadrans Muralis er som n\u00e6vnt ikke l\u00e6ngere et af de 88 officielle stjernebilleder. Det er der mange andre, som heller ikke er. P\u00e5 et tidspunkt var der langt over hundrede, og der var heller ikke den inddeling af stjernebilledegr\u00e6nser, som vi kender i dag. Hvis man ser i en gammel astronomibog eller p\u00e5 et stjerneatlas fra f\u00f8r 1930, vil der typisk v\u00e6re en tilf\u00e6ldig r\u00e6kke linjer, som adskiller de enkelte stjernebilleder.<\/p>\n

Gr\u00e6kerne havde inddelt stjernehimlen i 48 forskellige stjernebilleder, som fortsat bruges den dag i dag. Eneste forskel er, at det store sydlige stjernebillede Argo Navis (Argonauternes skib) er blevet delt i tre: Carina (K\u00f8len), Puppis (Agterskibet) og Vela (Sejlet). Gr\u00e6kerne kunne kun se en begr\u00e6nset del af den sydlige stjernehimmel, s\u00e5 den resterende del af de officielle 88 stjernebilleder blev tilf\u00f8jet i 16-1700 tallet. F.eks. blev Antlia (Luftpumpen) p\u00e5 den sydlige himmel indf\u00f8rt af Nicolas Louis de Lacaille p\u00e5 hans kort fra 1756 for at symbolisere eksperimentel fysik. Han kaldte det oprindeligt la Machine pneumatique<\/em> men latiniserede dette til Antlia Pneumatica<\/em>. Vulpecula (R\u00e6ven) blev \u2019opfundet\u2019 af Johannes Hevelius i 1687, og Monoceros (Enhj\u00f8rningen) mellem S\u00f8slangen og Orion blev f\u00f8rste gang vist p\u00e5 en globus, som den hollandske kartograf Petrus Plancius fremstillede i 1612.<\/span><\/p>\n

Andre astronomer tilf\u00f8rte deres egne stjernebilleder. Nogle havde kun kort levetid, og mange af de nye stjernebilleder oplappede de allerede kendte. P\u00e5 nogle kort tilh\u00f8rte en eller flere stjerner et bestemt stjernebillede, medens de p\u00e5 andre kort tilh\u00f8rte et andet, s\u00e5 der herskede efterh\u00e5nden stor forvirring, indtil IAU, The Internationale Astronomiske Union, i 1928 besluttede at der for fremtiden kun skulle benyttes de i dag 88 officielle. Samtidig blev der indf\u00f8rt faste gr\u00e6nser, som i hovedtr\u00e6k f\u00f8lger deklinations- og rektascensionslinjerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Andromedas gr\u00e6nser. Bem\u00e6rk \u03b1, som tidligere blev delt med Pegasus, s\u00e5 p\u00e5 gamle stjernekort optr\u00e6der den som b\u00e5de \u03b1 And og \u03b4 Peg<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Som det fremgik af det tidligere viste detailkort over Tvillingerne, Krebsen og Kusken, befinder Solsystemets st\u00f8rste planet sig i Tvillingerne. Jupiter kommer i opposition den 10. januar og er s\u00e5ledes oppe hele natten. Samtidig er Tvillingerne det h\u00f8jest beliggende stjernebillede p\u00e5 Ekliptika, s\u00e5 set fra Danmark kulminerer Jupiter i en h\u00f8jde p\u00e5 \u2248 57\u00b0. Den pr\u00e6cise kulminationsh\u00f8jde afh\u00e6nger af, hvilken breddegrad man observerer fra.<\/span><\/p>\n

Oppositionen betyder, at Jupiters lysstyrke og tilsyneladende udstr\u00e6kning er st\u00f8rst mulig. Under oppositionen den 10. januar er afstanden mellem Jupiter og Jorden 633 millioner kilometer, og lysstyrken er mag. \u00f72,7. Jupiter ses derfor som en meget klar \u201dstjerne\u201d, men kun gennem et teleskop kan man se, at det er en planet med en udstr\u00e6kning p\u00e5 47\u201d. Gennem en god prismekikkert med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 7\u00d7-10\u00d7 er det dog muligt at skelne, at den har en vis udstr\u00e6kning, og derfor ikke er en punktformet stjerne.<\/span><\/p>\n

I mods\u00e6tning hertil vil afstanden til Jupiter under den kommende konjunktion den 29. juli v\u00e6re 943 millioner kilometer, og dens udstr\u00e6kning 31\u00bd\u201d. P\u00e5 dette tidspunkt kan Jupiter imidlertid ikke ses, fordi den jo befinder sig i samme retning som Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter. Opposition den 10. januar og konjunktion den 29. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Jorden og Jupiter under opposition og konjunktion. Afstanden varierer omkring 300 millioner kilometer, hvilket svarer til jordbanens diameter om Solen. Bem\u00e6rk at Solens og planeternes indbyrdes st\u00f8rrelsesforhold ikke er korrekt.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er denne varierende afstand, som Ole R\u00f8mer brugte til at bestemme lysets hastighed. Efter Galileis opdagelse af Jupiters m\u00e5ner i begyndelsen af 1600-tallet begyndte astronomerne n\u00f8je at observere m\u00e5nerne for at finde deres oml\u00f8bstid omkring Jupiter. Herved opdagede de, at m\u00e5nerne j\u00e6vnligt forsvandt ud af syne, n\u00e5r de enten bev\u00e6gede sig ind i Jupiters skygge eller n\u00e5r de forsvandt bag dens skive. Astronomerne f\u00f8rte n\u00f8je tabeller over de pr\u00e6cise tidspunkter for disse form\u00f8rkelser og okultationer, og is\u00e6r form\u00f8rkelserne af den hurtigste og inderste m\u00e5ne, Io, blev hyppigt observeret, fordi den kun bruger godt 1\u00bd d\u00f8gn til omkredsning af Jupiter. Derved opdagede de, at der viste sig at v\u00e6re s\u00e5 store variationer i oml\u00f8bstiden, at der ikke kunne laves en n\u00f8jagtig tabel over tidspunkterne.<\/span><\/p>\n

I 1672 begyndte den danske astronom Ole R\u00f8mer lignende observationer, medens han var assistent for den italiensk\/franske astronom Giovanni Cassini ved observatoriet i Paris. Ole R\u00f8mer konkluderede, at de uforklarlige variationer i tidspunkterne for form\u00f8rkelserne ikke kunne skyldes, at Io \u00e6ndrede hastighed, men at de varierende oml\u00f8bstider m\u00e5tte skyldes, at lyset udbreder sig med en vis hastighed. Form\u00f8rkelsen skete tidligere end forventet, n\u00e5r Jorden var t\u00e6ttest p\u00e5 Jupiter, fordi lyset fra Io da skulle bev\u00e6ge sig en mindre afstand, end n\u00e5r Jorden var l\u00e6ngere v\u00e6k.<\/span><\/p>\n

\"\"N\u00e5r Io bev\u00e6gede sig ind i Jupiters skygge, noterede Ole R\u00f8mer tidspunktet. Under en senere observation var Jorden og Jupiter t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden, og form\u00f8rkelsen synes derfor at ske tidligere end forventet, fordi lyset ikke skal bruge s\u00e5 lang tid p\u00e5 at n\u00e5 Jorden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Forklaringen er, at lysets hastighed er endelig \u2013 og ikke uendelig, som man troede, og R\u00f8mers observationer viste, at det faktisk forholdt sig s\u00e5dan. I et dokument, som blev offentliggjort i slutningen af 1676 (dvs. 350 \u00e5rs jubil\u00e6um her i 2026), tilskrev han variationerne i Io\u2019s form\u00f8rkelser som for\u00e5rsaget af lysets hastighed. R\u00f8mer beregnede ikke selv den faktiske hastighed, men i 1678 benyttede Huygens R\u00f8mers observationer og fik en hastighed p\u00e5 230000 kilometer i sekundet. Den pr\u00e6cise moderne v\u00e6rdi er 299792,458 kilometer i sekundet i vakuum.<\/span><\/p>\n

Jupiter er 11 gange s\u00e5 stor i diameter som Jorden, og det ses tydeligt, at det er Solsystemets st\u00f8rste planet, n\u00e5r man retter et teleskop mod den. Den store udstr\u00e6kning g\u00f8r det nemt at se is\u00e6r de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter gennem selv et forholdsvis beskedent teleskop. Ofte betyder turbulens i Jordens atmosf\u00e6re, at billedet ikke st\u00e5r helt skarpt, s\u00e5 det er mere vanskeligt at skelne de mange \u00f8vrige skyb\u00e6lter p\u00e5 hver side af planetens \u00e6kvator. Med lidt t\u00e5lmodighed vil der ved l\u00e6ngere tids observation af og til opst\u00e5 \u00f8jeblikke, hvor turbulensen ikke er s\u00e5 udpr\u00e6get, s\u00e5 i disse \u00f8jeblikke st\u00e5r Jupiters skive langt mere knivskarpt.<\/span><\/p>\n

Manglen af fine detaljer i Jupiters skysystemer bliver opvejet af synet af de fire store m\u00e5ner, som kredser omkring gasplaneten sammen med alle de andre, som er for sm\u00e5 til at kunne ses med et almindeligt teleskop. Under gode forhold kan de fire m\u00e5ner ses med selv en prismekikkert, og deres hurtige bev\u00e6gelse betyder, at deres indbyrdes positioner skifter i l\u00f8bet af blot en times tid. Den inderste bruger kun 1,8 d\u00f8gn til en omkredsning, medens den yderste bruger 17 d\u00f8gn. Nogle gange kan man se alle fire m\u00e5ner p\u00e5 en gang, andre gange er en eller flere af dem enten skjult bag planeten eller passerer foran den. N\u00e5r en m\u00e5ne passerer ind foran Jupiter kaldes det en transit, og under en s\u00e5dan passage kan det v\u00e6re vanskelig at se m\u00e5nen pga. den lille kontrast mellem den og Jupiter.<\/span><\/p>\n

Udover m\u00e5nerne selv kan man ogs\u00e5 af og til se deres skygge p\u00e5 planetens skytoppe. En tabel over hvorn\u00e5r s\u00e5danne begivenheder finder sted kan udarbejdes p\u00e5 forh\u00e5nd og kan ses p\u00e5 dette link<\/a><\/strong>. Man vil bemm\u00e6rke, at skyggen inden oppositionen bliver synlig f\u00f8r m\u00e5nen passerer ind foran Jupiter, og efter oppositionen kommer den bagefter. Omkring oppositionen sker transitten og skyggepassagen samtidig, fordi Jorden befinder sig mellem Solen og Jupiter, s\u00e5 vi ser i samme retning som Solens lys. Skyggen af en m\u00e5ne falder derfor p\u00e5 Jupiter i samme retning, som vi ser m\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

\"\"En jupiterm\u00e5ne og dens skygge umiddelbart f\u00f8r og efter oppositionen. F\u00f8rste tilf\u00e6lde er det Io, og i det andet er det Europa.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Et s\u00e6rligt forhold bevirker, at en jupiterm\u00e5nes skygge er forholdsvis stor, idet den er n\u00e6sten lige s\u00e5 stor som den m\u00e5ne, som kaster skyggen. Set fra Jorden har Solen en ustr\u00e6kning p\u00e5 omkring 30\u2019. Udstr\u00e6kningen bevirker, at lyset ikke ankommer parallelt som fra et punktformet og fjernt objekt. Under en solform\u00f8rkelse kaster M\u00e5nen derfor en kegleformet skygge, som kun lige netop kan n\u00e5 ned til Jorden, hvor den kan have en diameter p\u00e5 op til et par hundrede kilometer, dvs. meget mindre end M\u00e5nens diameter p\u00e5 3475 kilometer. Det er derfor, man som regel er n\u00f8dt til at rejse langt, fordi totaliteten kun kan ses fra et meget begr\u00e6nset omr\u00e5de. Skyggen er som n\u00e6vnt langt mindre end M\u00e5nens diameter, og hvis M\u00e5nen er i apog\u00e6um, er den s\u00e5 langt v\u00e6k, at skyggen slet ikke kan n\u00e5 ned til Jorden. I disse tilf\u00e6lde f\u00e5r vi en ringformet solform\u00f8rkelse.<\/span><\/p>\n

Set fra Jupiter har Solen kun en udstr\u00e6kning p\u00e5 6\u2019, hvilket n\u00e6sten kan sammenlignes med en punktlyskilde. Det betyder, at en jupiterm\u00e5nes kerneskygge (umbra) omtrent har lige s\u00e5 stor udstr\u00e6kning som m\u00e5nen selv og alts\u00e5 er adskillige tusinde kilometer i diameter, hvilket ogs\u00e5 forklarer, hvorfor det er forholdsvis nemt at se den fra Jorden. P\u00e5 Jupiter er skyggen skarpere defineret end p\u00e5 Jorden, fordi halvskyggen (penumbra) har en meget mindre udstr\u00e6kning.<\/span><\/p>\n

\"\"Solform\u00f8rkelse p\u00e5 henholdsvis Jorden og Jupiter. Tegningen er skematisk, og st\u00f8rrelsesforholdet passer naturligvis ikke.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet det sidste halve \u00e5rs tid, er der heller ikke i januar langt fra Saturn til Neptun; ganske vist ikke rent fysisk i antal kilometer, men i vinkelafstand. Afstanden fra Solen til planeterne angives oftest i astronomiske enheder, hvor \u00e9n AU (Astronomical Unit) er 149.597.871 kilometer svarende til Jordens gennemsnitlige afstand fra Solen. Tilsvarende er Saturns gennemsnitlige afstand 9,54 AU og Neptuns 30,06 AU.<\/span><\/p>\n

\"\"Afstanden mellem planeterne i astronomisk enheder. Planeternes st\u00f8rrelse er ikke i samme m\u00e5lestok.<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Solsystemet set fra \u2019oven\u2019 den 15. januar. Bem\u00e6rk at afstandene mellem planeterne ikke er korrekte.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn og Neptun synes at st\u00e5 t\u00e6t sammen, fordi de set fra Jorden i \u00f8jeblikket begge befinder sig i samme omr\u00e5de mellem Vandmanden og Fiskene. For begges vedkommende er oppositionen for l\u00e6ngst overst\u00e5et, hvorfor de bev\u00e6ger sig progradt. Saturn bev\u00e6ger sig imidlertid hurtigst pga. den kortere afstand fra Solen, s\u00e5 i l\u00f8bet af januar formindskes vinkelafstanden fra 3,5\u00b0 til 1,7\u00b0.<\/span><\/p>\n

Saturn er nem at finde med det blotte \u00f8je. N\u00e5r tusm\u00f8rket er overst\u00e5et i begyndelsen af januar, dvs. omkring kl. 18, st\u00e5r Saturn mod SSV i en h\u00f8jde p\u00e5 30\u00b0 over horisonten, og den forbliver p\u00e5 himlen indtil kl. 23. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden st\u00e5r den mod SV i en h\u00f8jde p\u00e5 24\u00b0 kl. 18, hvor tusm\u00f8rket endnu ikke er helt slut, og den g\u00e5r ned kl. 21, s\u00e5 det er lakker s\u00e5 sm\u00e5t mod enden for dens optr\u00e6den p\u00e5 aftenhimlen for denne gang. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1 er Saturn det klareste objekt i Vandmanden, hvor er den klareste stjerne er \u03b2 Aqr p\u00e5 mag 2,9. N\u00e5r Saturn bev\u00e6ger sig ind i Fiskene den 15. januar, er der heller ikke i dette stjerne-billede stjerner af tilsvarende lysstyrke. Her er den klareste stjerne \u03b7 Psc p\u00e5 mag. 3,7.<\/span><\/p>\n

\"\"Ligesom det er tilf\u00e6ldet for Andromeda og alle de \u00f8vrige stjernebilleder, f\u00f8lger afgr\u00e6nsningen af Fiskene deklinations- og rektascensionslinjerne. Saturn bev\u00e6ger sig s\u00e5ledes ind i et hj\u00f8rne af Fiskene.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Saturns og Neptuns prograde bane i januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptuns lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 kr\u00e6ver som minimum en prismekikkert, og med den korte afstand fra Saturn kan den v\u00e6re inden for samme synsfelt som ringplaneten. Med en prismekikkerts lave forst\u00f8rrelse har Neptun samme udseende som en svag stjerne, s\u00e5 pas p\u00e5 ikke at forveksle Neptun med stjernen HIP 118293 p\u00e5 mag. 7,4. I mods\u00e6tning til Neptun flytter stjernen sig ikke, s\u00e5 man kan f\u00f8lge, hvordan Neptun gradvist fjerner sig mod \u00f8st i forhold til stjernen i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Kun gennem et teleskop med stor forst\u00f8rrelse er det muligt at skelne Neptuns svagt bl\u00e5lige skive p\u00e5 2\u201d.<\/span><\/p>\n

Ligesom det ogs\u00e5 har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet i hele 2025, vil Saturns ringe her i 2026 ikke v\u00e6re s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende, fordi synsretningen fra Jorden n\u00e6sten er sammenfaldende med ringplanet. Jorden krydsede ringplanet i marts 2025, hvor h\u00e6ldningen derfor var 0\u00b0. Efter at v\u00e6re \u00f8get lidt i l\u00f8bet af sommeren, blev h\u00e6ldningen igen mindre pga. Jordens og Saturns indbyrdes stilling i forhold til hinanden, og de n\u00e5ede et minimum midt i november p\u00e5 0,4\u00b0. Forholdene forbedres imidlertid i 2026, og i l\u00f8bet af januar vil h\u00e6ldningen \u00f8ges fra 1\u00b0 til 2\u00bc\u00b0.<\/span><\/p>\n

Saturns ringe kredser om planeten i samme plan som dens \u00e6kvator, og det samme er tilf\u00e6ldet for de fleste af dens st\u00f8rre m\u00e5ner. Dette betyder, at n\u00e5r synsretningen fra Jorden er sammenfaldende med ringplanet, vil m\u00e5nerne ligge p\u00e5 linje. Titan, som er Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne, kan med en lystyrke p\u00e5 mag. 8 ses i stort set ethvert teleskop, og den aktuelle position p\u00e5 de klareste af de \u00f8vrige m\u00e5ner fremg\u00e5r af dette on-line program<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Den 18. og 19. januar f\u00e5r Saturn tilsyneladende en ekstra m\u00e5ne, n\u00e5r Saturn passerer forbi stjernen 24 Psc p\u00e5 mag. 5,9. Den st\u00f8rre lysstyrke i forhold til b\u00e5de Titan og naturligvis ogs\u00e5 de \u00f8vrige m\u00e5ner burde dog ikke give anledning til misforst\u00e5elser.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn og 24 Psc 18. januar (\u00f8verst) og 19. januar (nederst).<\/span><\/strong><\/h5>\n

En uges tid senere, den 24. januar, passerer Saturn forbi en stjerne med samme lysstyrke som Titan, nemlig HIP 117875 p\u00e5 mag 8,4. Stjernen ligger dog ikke p\u00e5 linje med m\u00e5nerne, s\u00e5 ogs\u00e5 her er det ligeledes forholdsvis nemt at undg\u00e5 misforst\u00e5elser.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn og HIP 117875 den 24. januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med en lystyrke p\u00e5 mag. 5,7 er Uranus forholdsvis nem at finde, s\u00e5fremt man kender dens position. Det gjorde William Herschel ikke, da han opdagede Uranus i 1781, ja faktisk kendte man slet ikke til Uranus\u2019 eksistens. Den var ganske vist blevet set adskillige gange, medens datidens astronomer var i gang med at udforske stjernehimlen gennem deres forholdsvis beskedne teleskoper, s\u00e5 Uranus optr\u00e6der p\u00e5 adskillige stjernekort, hvor den er anf\u00f8rt som en svag stjerne. I dag har vi det noget nemmere, for Uranus kan ses gennem en prismekikkert, som i givet fald skal rettes mod himlen umiddelbart under Plejaderne i Tyren. Uranus st\u00e5r i n\u00e6rheden af to stjerner, 14 Tau p\u00e5 mag. 6,1 og 13 Tau p\u00e5 mag. 5,7. Afstanden til disse to stjerner bliver st\u00f8rre, for planeten bev\u00e6ger sig retrogradt og n\u00e5r at tilbagel\u00e6gge omkring 25\u201d i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Den retrograde bev\u00e6gelse afsluttes i begyndelsen af februar, hvilket betyder, at bev\u00e6gelsen n\u00e6sten g\u00e5r i st\u00e5 sidst i januar.<\/span><\/p>\n

\"\"Den gule linje viser Uranus’ bev\u00e6gelse i januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus og Mars kan ikke ses i januar, idet begge planeter befinder sig bag Solen og er i konjunktion henholdsvis den 6. januar og den 9. januar.<\/span><\/p>\n

\"\"I de f\u00f8rste 14 dage af januar st\u00e5r Solen, Venus og Mars t\u00e6t sammen, hvor det t\u00e6tteste m\u00f8de er den 7. Solen f\u00f8lger Ekliptika, og som det ses, ligger Venus og Mars mindre end \u00e9n grad under.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"T\u00e6tteste m\u00f8de den 7. januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis man p\u00e5 trods af Solens n\u00e6rhed kunne se Venus og Mars, vil man bem\u00e6rke, at Mars den 1. januar st\u00e5r til venstre for Solen, og dermed p\u00e5 aftenhimlen. Venus st\u00e5r til h\u00f8jre og s\u00e5ledes p\u00e5 morgenhimlen. Den 14. har Mars og Venus skiftet plads, s\u00e5 det ser ud, som om de har bev\u00e6get sig i modsatte retninger i forhold til Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus, Mars og Solen henholdsvis den 1. og 14. januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis vi ser Solsystemet fra oven (fra Solens nordpol) bev\u00e6ger alle planeterne sig modsat uret, s\u00e5 den modsatrettede bev\u00e6gelse er kun tilsyneladende, for vi ser jo Solsystemet fra Jordens perspektiv, og eftersom Jorden bev\u00e6ger sig langsommere end Venus men hurtigere end Mars, vil synsretningen hele tiden \u00e6ndres, fordi Venus \u201doverhaler\u201d Jorden og Jorden \u201doverhaler\u201d Mars.<\/span><\/p>\n

Dette er \u00e5rsagen til, at Venus bev\u00e6ger sig retrograd omkring nedre konjunktion (n\u00e5r den er mellem Jorden og Solen). Nedre konjunktion er det tidspunkt, hvor Venus skifter fra aftenhimlen til \u2019morgenhimlen. I det aktuelle tilf\u00e6lde her i januar er Venus i \u00f8vre konjunktion, hvor den skifter fra morgenhimlen til aftenhimlen. Venus kan dog normalt ikke ses under konjunktionerne, fordi den jo st\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 Solen. Mars bev\u00e6ger sig retrogradt, n\u00e5r den er i opposition, dvs. st\u00e5r modsat Solen og s\u00e5ledes er oppe hele natten, og n\u00e5r den er i konjunktion, som det er tilf\u00e6ldet her i januar, skifter den fra aftenhimlen til morgenhimlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Indre planetsystem set fra oven 1. og 14. januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur i ligeledes konjunktion i januar. Det er den 21., og den kan derfor heller ikke ses i denne m\u00e5ned.<\/p>\n

\"\" <\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2026 Nogle bliver forbavsede, n\u00e5r de f\u00e5r at vide, at Jorden er t\u00e6ttest p\u00e5 Solen i januar. De fleste er klare over, at Jordens afstand fra Solen ikke er den samme \u00e5ret rundt, fordi dens bane er … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3587,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3589","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3589","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3589"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3589\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3620,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3589\/revisions\/3620"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3589"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}